Kendelse af 24-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 2012 og er registreret under branchekoden ”855100 Undervisning inden for sport og fritid”.

Klagerens virksomhed havde ifølge årsrapporten følgende resultater i indkomståret 2016:

Det fremgår af de fremlagte kontospecifikationer og indtægtsbilag at virksomhedens omsætning i det påklagede indkomstår bestod af indtægter fra rideundervisning, og at der ikke var faktureret for andre ydelser/varer end undervisning.

På retsmødet den 4. september 2019 forklarede klagerens ægtefælle, at deres egen hest også blev brugt i undervisningen

Det fremgår af årsrapporten, at virksomheden ikke havde lønudgifter i det påklagede indkomstår.

Udgifter til hestehold

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 90.959 kr. på baggrund af ikke godkendte fradrag for diverse udgifter vedr. heste, som Skattestyrelsen har anset som private udgifter for klageren.

Beløbet er opgjort af følgende poster:

Klagerens revisor har tidligere forklaret følgende til Skattestyrelsen vedr. klagerens virksomhed og de afholdte udgifter:

”Ja virksomheden er undervisning af heste og ryttere. Nogle gange foregå undervisningen ude, hvor der køres til rytter og hest, andre gange kommer rytter og hest til virksomheden. Det forekomme at hesten bliver afleveret i virksomheden og opstaldes, således at virksomheden over en periode kan arbejde med hesten, uden ejer og rytter deltager. Det kan forekomme at der tages til stævner for at opvarme rytter og hest før en konkurrence. Det kan forekomme at der tages til undervisning andet steds (køber undervisning ude) for at opnå bedre færdigheder og derved kunne levere bedre over for egne ”elever”. Det kan forekomme selv at deltage i stævne på egne eller andres heste for ”at vise flaget” altså dels en markedsføringsaktivitet, dels en træningsaktivitet og måske også for at hjælpe andre med at skabe resultat på heste hvorved prisen stiger. Hertil skal nævnes at der i omsætningen kan være honorar for ”salgsprovision”.

Som det fremgår af ovenstående, så er der mange forskelligartede aktiviteter der skal udøves for at kunne sikre og vedligeholde indtægtsgrundlagt.

Muligheden for at tilbyde undervisning og for at være attraktiv kræver sin indsats, det er ikke nok at have deltaget i OL for år tilbage, der skal mere til og der skal hele tiden nogen til for ikke kunder løber til andre undervisere.”

Udgifter til foder

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til foder på i alt 6.767 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Udgifter til Dyrlæge/kiropraktor m.v. heste

Virksomheden har ifølge årsrapporten fra indkomståret 2016 afholdt udgifter til dyrlæge på i alt 12.697 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Udgifter til fremmed arbejde (Hestefitness)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til fremmed arbejde på i alt 4.480 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Rideudstyr

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til rideudstyr på i alt 7.159 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Husleje, opstaldning

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til opstaldning på i alt 16.560 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Stævner

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til stævner på i alt 8.152 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Rejseudgifter (i forbindelse med stævner)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt rejseudgifter på i alt 6.615 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Udgifter til undervisning

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til undervisning på 1.000 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Udgifter til lastbil (hestetransport)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til lastbil på i alt 49.811 kr.

Ifølge kontospecifikationerne var der tale om følgende udgifter:

Ifølge de fremlagte betalingsoversigter fra [virksomhed16] er den omhandlede Renault Master en Varebil med registreringsnummer [reg.nr.1].

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen havde klageren en Seat Ibiza Van registreret til delvis erhvervsmæssig/privat kørsel.

Det fremgår af årsrapporten og kontospecifikationerne, at der udover ovenstående udgifter til varebilen er afholdt udgifter på 29.857 kr. til Seat Ibiza Van, hvoraf der er reguleret for en privat andel på 11.956 kr.

Privat andel af udgifter til hestehold og udgifter til forsikringer

Klageren har i årsrapporten for indkomståret 2016 korrigeret for en privat andel af nogle af ovenstående udgifter på 20.000 kr. samt en andel af forsikringer (heste) på 2.282 kr.

Udgifter til revisorhonorar

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til revisorhonorar på i alt 17.000 kr. Skattestyrelsen har anset 2.000 kr. heraf for at være private udgifter for klageren og har ikke godkendt fradrag herfor.

Ifølge kontospecifikationerne afholdte virksomheden følgende udgifter:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til hestehold på i alt 90.959 kr. samt udgifter til revisor på 2.000 kr. i indkomståret 2016 og dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

1. Private udgifter

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i den aktuelle indkomstperiode. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 2, kan der ikke fratrækkes udgifter til egen og familiens underhold, betjening, nytte eller behagelighed (private udgifter).

Efter momslovens § 37, stk.1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

SKAT mener ikke ovenstående udgifter kan relatere sig til virksomhedens indtægter, som udelukkende består i indtægter ved undervisning. Ovenstående udgifter er efter vores opfattelse ikke erhvervsmæssige, men helt private udgifter, der er afholdt af ren privat interesse i heste, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 og momslovens § 37, stk. 1.

SKAT foreslår derfor at forhøje virksomhedens indkomst med 90.959 kr. og nedsætte indgående moms med 17.948 kr.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse at ovennævnte udgifter må anses for private udgifter. Af bilagsmaterialet fremgår det, at eneste indtægt i virksomheden er undervisning af rytter i spring og dressur, og eneste udgifter, der knytter sig til denne indtægtskilde, er kørselsudgifter og administrationsudgifter.

Vi anser stadig ovennævnte udgifter som fuldt ud private. Vi anser det ikke for at være markedsføringsudgifter, at rytteren tager til stævne for at vise flaget, men et udslag af privat interesse. Desuden tager der kun til stævne i dressur, men der undervises også i spring, hvor der ingen stævnedeltagelse er. Der er ingen indtægter i regnskabet for opstaldning af fremmede heste. Der er ingen indtægter for at bringe fremmede heste til undervisning eller tilridning. Ud fra de indtægtsbilag der er, tager underviser hen til rytterne for at undervise. De udgifter, der er til foder, udstyr og dyrlæge, er udelukkende på den private hest.

Vi fastholder forslaget og forhøjer virksomhedens indtægt med 90.959 kr. og nedsætter den indgående moms med 17.948 kr.

...

3. Privat andel revisorudgift

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i den aktuelle indkomstperiode. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb på varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Indeholder udgiften til revisor også egentlig betaling for udfyldelse af selvangivelsen for indehaveren og andet der kan henføres til private udgifter, så som ejendomsavanceberegning, skal et beløb svarende til den private andel af udgiften til revisor, behandles som indehaverens private udgift.

Vi skønner den private udgift udgør 2.000 kr. + moms 500 kr. Skønnet er baseret på, at man i 2014 skønnede den private andel til at udgøre 1.000 kr. + moms, som dog kun vedrørte angivelse af selvangivelse.

SKAT foreslår derfor at forhøje virksomhedens indkomst med 2.000 kr. og nedsætte indgående afgift med 500 kr.

Revisor bør fremadrettet specificere udgifterne.

3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Vi har ingen yderligere bemærkninger.

Vi fastholderholder forslaget og forhøjer virksomhedens indtægt med 2.000 kr. og nedsætter indgående afgift med 500 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til hestehold på i alt 90.959 kr. og til revisorhonorar på yderligere 2.000 kr. indkomståret 2014.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”Der er i skrivelsen fra skattestyrelsen, anført at der kan godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst i den aktuelle indkomstperiode.

Det er præcis det [person1] har gjort. [person1] har drevet virksomhed i mange år og har derfor en meget god fornemmelse for hvad der skal til at sikre og vedligeholde indkomsten. Det er således også med forundring at [person1] under øvrige punkter, skal læse om hvorledes der skal føres kørebog, samt at skattestyrelsen skriver ”det indskærpes, at du fremover fører et kilometerregnskab...”. [person1] har altid ført kørebog og således også for 2016. Skattestyrelsen har måske ikke haft interesse i at forholde sig til skatteyder, skatteyders virksomhed og skatteyders dokumentation.

Hvad skal skatteyder gøre ud over at drive sin virksomhed, afholde de omkostninger som er nødvendige for sikre og erhverve indkomst, samt dokumentere med kørebøger hvorledes omkostningerne til autodrift skal behandles.

Det ses ikke at skattestyrelsen har bemærket afsnit 1.2 – klagers synspunkter eller noteret at der foreligger kørebøger. Så er det svært.

Skatteyder fastholder den udarbejdede selvangivne indkomst som udtryk for at de afholdte udgifter tjener til sikring og vedligeholdelse af indkomst, dette baseret på mere en 30 års erfaring inden for branchen.”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”...

I den pågældende sag er der drøftelse af, generelt, hvilke udgifter afholdes for at sikre og erhverve indkomsten. Skatteyder har selvangivet indtægter og udgifter for virksomheden på samme måde i snart 30 år ud fra en betragtning om at indtægter naturligvis er skattepligt samt at de udgifter der er nødvendige for at drive passe og udvikle virksomheden er fradragsberettiget.

Skatteyder [person1] er uddannet berider og har derigennem den faglige baggrund for at udøve erhvervet inden for ridesporten. [person1] er gift med [[person3]] som er top dressurrytter, der som aktiv har deltaget ved de olympiske lege i dressur.

For nærmere at forstå berideruddannelsen, som er en 6 års uddannelse, så er vedhæftet et link som beskriver uddannelsen.

https:// www.[...]

Det er på baggrund af 30 års erfaring, teoretisk og praktisk at virksomhedens drives og vedligeholdes samt omkostningsdisponeres. Det kan derfor være vanskeligt at forstå med hvilken baggrund, viden og erfaring at skattemyndigherderne, kan forholde sig til hvilke udgifter der er nødvendig at afholde for at være aktiv inden for ride verdenen.

[person1] og [[person3]] har en god fornemmelse for hvad der skal til for at være synlig og for at få nye kunder, de har en god fornemmelse af hvilke kurser og undervisning der skal til for at bliver inspireret i deres virke. Og netop derfor har de afholdt og disponeres deres forretning som de har gjort i de sidste 30 år.

Der er stor forskel på hobbyvirksomhed og virksomheder som drives uden den faglige baggrund og virksomheder som drives med faglig baggrund. [person1]s virksomhed drives med teoretisk og praktisk baggrund og derfor bør der ikke i samme grad stilles spørgsmålstegn ved virksomheden omkostningsdisponering.

I Den juridiske vejledning 2019- 1 D.A.3.1.4.2.2 er anført en række parametre for at en virksomhed ikke er en hobbyvirksomhed, men en erhvervsvirksomhed, som eksempel kan fremhæves.

Bl.a som følge af ovenstående bør skatteyder lignes i overensstemmelse med de faktiske forhold som er gældende for netop denne skatteyder og den branche som skatteyder udøver hverv i.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til foder, dyrlæge/kiropraktor, fremmed arbejde (hestefitness), rideudstyr og husleje (opstaldning)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for 2016 afholdt udgifter til foder, dyrlæge/kiropraktor, fremmed arbejde (hestefitness), rideudstyr og husleje (opstaldning) på henholdsvis 6.767 kr., 12.697 kr., 4.480 kr., 7.159 kr. og 16.560 kr.

Skattestyrelsen har anset udgifterne for private for klageren.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren udover rideundervisning også har heste opstaldet f.eks. i forbindelse med tilridning uden ejerne. Det fremgår, af virksomhedens indtægtsbilag at virksomhedens omsætning udelukkende består af indtægter fra rideundervisning i dressur og spring.

På retsmødet den 4. september 2019 forklarede klagerens ægtefælle, at deres egen hest også blev brugt i undervisningen.

Retsformanden og et retsmedlem finder, at de afholdte udgifter er private for klageren og dermed ikke fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der er lagt vægt på, at der i klagerens virksomhed udelukkende er indkomst fra undervisning, og at det ikke ses ud fra bilagene, at klageren skulle have faktureret for tilridning, opstaldning og foder m.v., hvorfor de afholdte udgifter ikke ses medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er desuden lagt vægt på, at en stor del af de fremlagte bilag ikke er udstedt til virksomheden men til [person2], der ikke er ansat i virksomheden.

To retsmedlemmer finder, at det må anses som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af udgifterne mellem erhverv og privat. Retsmedlemmerne finder, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for 50 % af de samlede afholdte udgifter.

På grund af stemmelighed bliver retsformandens stemme afgørende, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for de afholdte udgifter.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på disse punkter.

Udgifter til stævner og rejseudgifter (i forbindelse med stævner)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for 2016 og kontospecifikationerne afholdt udgifter til stævner og rejseudgifter i forbindelse med stævnerne på henholdsvis 8.152 kr. og 6.615 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der i forbindelse med deltagelse i stævnerne sker markedsføring af klagerens virksomhed og at klageren dermed bliver attraktiv som ridelære for potentielle nye kunder.

Ligningslovens § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag af udgifter til reklame og lign. med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Udgifter til reklame kan fradrages fuldt ud i medfør af Ligningslovens § 8, stk. 1.

Det karakteristiske for reklameudgifter er, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Ligesom under de øvrige poster er en stor del af bilagene udstedt til [person2] og ikke til virksomheden. Retsformanden og et retsmedlem anser det derfor ikke for dokumenteret, hvem der har deltaget i de pågældende stævner og finder herefter, at udgifter afholdt for personer, der ikke er ansat i virksomheden, ikke kan anses som fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter. Det bemærkes desuden, at uanset om det er klageren selv eller en anden, der har deltaget ved stævnerne, er det ikke sandsynliggjort, at virksomheden har opnået en reklameværdi, der svarer til de afholdte udgifter. Retsformanden og et retsmedlem finder, at der ikke kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter.

To retsmedlemmer finder, at det må anses som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af udgifterne mellem erhverv og privat. Retsmedlemmerne finder, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for 50 % af de samlede afholdte udgifter.

På grund af stemmelighed bliver retsformandens stemme afgørende, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for de afholdte udgifter.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på disse punkter.

Udgifter til undervisning

Virksomheden har ifølge årsrapporten for 2016 afholdt udgifter til undervisning på i alt 1.000 kr.

Udgifter til deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Heri ligger nærmere, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse. Kurset må desuden ikke have karakter af videreuddannelse eller være foretaget med etableringsformål.

Klageren har fremlagt en faktura fra [virksomhed15] A/S, hvor af det fremgår, at der er tale om betaling for kursus. Der fremgår ikke af bilaget en nærmere beskrivelse af hvad det pågældende kursus gik ud på eller hvem der deltog. Retsformanden og et retsmedlem finder herefter, at det på baggrund af det fremlagte bilag ikke er sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag.

To retsmedlemmer finder, at det må anses som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af udgiften mellem erhverv og privat. Retsmedlemmerne finder, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, på 50 % af den samlede afholdte udgift.

På grund af stemmelighed bliver retsformandens stemme afgørende, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for den afholdte udgift.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til lastbil (hestetransporter)

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til lastbil på i alt 49.811 kr.

Ligesom under de øvrige punkter, er en stor del af bilagene udstedt til [person2], der ikke er ansat i virksomheden. Retsformanden og et retsmedlem finder det derfor ikke sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Der er desuden lagt vægt på, at klageren har en anden bil indregistreret til delvis erhvervsmæssig brug, der ud fra virksomhedens art må forventes at kunne dække den erhvervsmæssige kørsel. Det fremgår ikke af klagerens indtægtsbilag, at der skulle være faktureret for hestetransport. Retsformanden og et retsmedlem finder herefter, at de afholdte udgifter til lastbilen må anses for at være private udgifter for klageren, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag.

To retsmedlemmer finder, at det må anses som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af udgifterne mellem erhverv og privat. Retsmedlemmerne finder, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for 50 % af de samlede afholdte udgifter.

På grund af stemmelighed bliver retsformandens stemme afgørende, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten godkender ikke fradrag for de afholdte udgifter.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er taget stilling til, om klageren fremover skal udarbejder kørselsregnskaber eller eventuelt udarbejde dem anderledes, da Landsskatteretten ikke kan tage stilling til fremtidige indkomstår.

Udgifter til revisor

Virksomheden har ifølge årsrapporten for indkomståret 2016 afholdt udgifter til revisorhonorar på i alt 17.000 kr. Skattestyrelsen har anset 2.000 kr. heraf for at være private udgifter for klageren og har ikke godkendt fradrag herfor.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der udover bistand i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten også er betalt for bl.a. ejendomsavanceberegning samt udfyldelse af selvangivelse. Landsskatteretten finder, at ejendomsavanceberegningen samt udfyldelse af selvangivelsen ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter for klagerens virksomhed, men må være klagerens private udgifter. Der fremgår ikke af de fremlagte fakturaer en nærmere specifikation af hvor stor en del af beløbet, der kan henregnes til de private udgifter. Landsskatteretten er herefter enige med Skattestyrelsen i, at den private andel kan sættes efter et skøn. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag, end hvad der allerede er godkendt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.