Kendelse af 03-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat direktør og hovedaktionær (eneaktionær) i [virksomhed1] A/S (fremover selskabet).

Det fremgår af ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2014, at selskabets formål er at varetage opgaver inden for telemarketing m.m. samt handel med ejendomme, valuta, værdipapirer og andre investeringsprojekter, herunder player sponsorater, samt at yde finansielle udlån og andet hermed beslægtet virksomhed.

Vedrørende sommerboliger

Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. juni 2015 ejet fire sommerboliger i [by1] ([adresse1], [adresse2], [adresse3] og [adresse4]). Selskabet har desuden indtil den 15. november 2013 ejet 50 % af en sommerbolig ([adresse5]).

Sommerboligerne har en del af indkomstårene være udlejet gennem udlejningsbureauet [virksomhed2]. Skattestyrelsen har oplyst, at nedenstående udlejningsindtægter er indberettet fra [virksomhed2] for hver sommerbolig:

Nr.Indberettet udlejningsindtægt fra [virksomhed2]

[adresse1] 2013-2015: 0 kr.

[adresse4]2013-2015: 0 kr.

[adresse3]2013: 15.989 kr.

2014: 22.785 kr.

2015: 0 kr.

[adresse2] 2013: 12.963 kr.

2014: 28.255 kr.

2015: 0 kr.

[adresse5]1.1-15.11.2013 0 kr.

Der er fremsendt udlejningskalender for 2013 for sommerbolig nr. [adresse1] til Skattestyrelsen. Det er oplyst, at der ikke er fremsendt yderligere udlejningskalendere, og at det ikke er muligt at fremskaffe dem.

Skattestyrelsen har oplyst, at sommerbolig nr. [adresse1] ifølge udlejningskalender har stået som ejerreserveret i uge 2-12, uge 15-18 og uge 45-52 i 2013.

Klagerens revisor har fremsendt nedenstående opgørelse fra [virksomhed2]. [adresse1]/[...67]

2013 2014 2015

Spærret i 19.09.2014-20.09.2014 08.02.2015-14.02.2015

perioderne 29.05.2015-30.05.2015

[adresse4]/[...74]

2013 2014 2015

Spærret i 29.05.2015-30.05.2015

perioderne

[adresse3]/[...73]

2013 2014 2015

Spærret i 06.07.2013-12.07.2013 15.4.2014-16.04.2014 29.05.2015-30.05.2015

perioderne

[adresse2]/[...72]

2013 2014 2015

Spærret i 27.03.2013-31.03.2013 160.4.2014-20.04.2014 29.05.2015-30.05.2015

perioderne 24.05.2013-26.05.2013 21.06.2014-04.07.2014

20.09.2013-23.09.201326.07.2014-01.08.2014

[virksomhed2] har desuden oplyst, at boligerne i skemaet alle har været ejerreserveret i perioden 7.11.2013-24.03.2014 og har hertil udtalt, at det er kutyme for mange ejere ikke at vinterudleje pga. omkostninger ifm. opvarmning, snerydning mm.

Ved gennemgang af de indsendte årsopgørelser har Skattestyrelsen konstateret, at nr. [adresse5] har været udlejet i perioden 21.12-28.12.2013, nr. [adresse3] i perioden 18.1-21.1.2013, nr. [adresse3] i perioden 5.3-8.3.2015, og nr. [adresse1] i perioden 8.2-15.2.2015.

Privat ejer klageren en sommerbolig i [feriepark], og klageren har modtaget lejeindtægter herfra i perioden 2013-2015.

Vedrørende bil

Selskabet har i indkomstårene 2013-2015 ejet en Audi SQ5 (reg.nr. [reg.nr.1]) og en Audi TTRS (reg.nr. [reg.nr.2]).

Audi TTRS blev anskaffet af selskabet den 29. marts 2012 for en handelspris på 1.600.000 kr.

Den 1. december 2013 er der indgået en kommissionsaftale mellem [virksomhed3] ApS og selskabet vedrørende Audi TTRS. Det fremgår af aftalen, at bilen stilles i kommission hos [virksomhed3] ApS med henblik på salg, at bilen står i salgsudstillingen hos [virksomhed3] ApS, at kommissionsperioden senest slutter den 1. maj 2014, at bilen henstår registreret i selskabets navn, således at selskabet bærer ansvaret for nødvendig forsikring og grøn ejerafgift, og at selskabet ikke har råderet over bilen i den aftalte periode.

Der er ikke, i forbindelse med kommissionsaftalen, sket afmelding af bilen i Motorregistret, og nummerpladen er ikke afleveret til Skattestyrelsen.

Selskabet har indtil den 1. juli 2014 været registreret som ejer af Audi TTRS i Motorregistret. Bilen blev solgt til klageren den 15. maj 2014 for en handelspris på 600.000 kr.

Den 17. december 2015 har klageren solgt Audi TTRS til [virksomhed3] ApS for en handelspris på 575.000 kr. Den 29. februar 2016 har [virksomhed3] ApS eksporteret bilen for en handelspris på 850.000 kr.

Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående specifikation af faktiske forhold vedrørende overdragelsen af bilen:

Ejer Fra Til AnskaffelsesprisHandelspris (kr.) Gevinst/Tab (kr.)

[virksomhed1] A/S 29/3 2012 15/5 2014 1.600.000 600.000 -1.000.000

[person1] 15/5 2014 17/12 2015 600.000 575.000 -25.000

[virksomhed3] ApS 17/12 2015 29/2 2016 575.000 850.000 +275.000

Der har været afholdt syn og skøn vedrørende handelsværdien af Audi TTRS pr. 15. maj 2014. Følgende fremgår af skønsrapporten:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien (dvs. i fri handel og vandel) den 15. maj 2014 for bilen: AUDI TT RS med reg.nr. [reg.nr.3] pr. den 15. maj 2014 ved en handel mellem uafhængige parter, herunder

a) ved en handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler og

b) ved en handel mellem to ikke-bilforhandlere.

Svar på spørgsmål 1:

Der er ikke afholdt Besigtigelse af omhandlede køretøj

Køretøjet ses i motorregisteret Anmeldt som eksporteret d. 29-02-2016 med en handelspris til kr. 850.000,-

Og med en udbetalt afgift refusion fra staten på kr. 497.630,-

Køretøjet ses fremstillet til Bilsyn med status "Godkendt" d. 06-08-2018 med en km angivelse på km. 27000

a) Ved en handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler estimeres salgspris pr. 15 maj 2014 at udgøre kr. 1.050.000,- i klargjort stand

b) Ved en handel mellem to ikke-bilforhandlere estimeres salgspris pr. 15 maj 2014 at udgøre kr. 850.000,- i U-klargjort stand

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes begrunde sin besvarelse af ovenstående spørgsmål, herunder hvilke forhold samt vægtning heraf, der indgår i besvarelsen, ligesom skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale og eventuelle beregninger, der er lagt til grund for vurderingen.

Svar på spørgsmål 2:

Pris vurdering er estimeret ud fra data indsamlet i realtid fra klassificerede hjemmesider, Historiske salgs data, OEM-hjemmesider, forhandleres hjemmesider samt brugtvognsforhandleres hjemmesider

Pris forskellen på kr. 200.000,- i forskel på salg fra forhandler og i en privat handel begrundes bl.a. Med at der ikke i en handel mellem private er reklamationsret ifølge købeloven, samt at køretøjet som udgangspunkt ikke vil være kosmetisk og mekanisk klargjort.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdi af fri sommerbolig, yderligere værdi af fri bil og maskeret udbytte.

Som begrundelse anføres:

”3. Værdi af fri sommerbolig til rådighed, [adresse1].

(...)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har som eneaktionær og direktør den bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 5 fremgår det, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Ud fra de foreliggende oplysninger anses det ikke for dokumenteret, at du som eneaktionær og dine nærtstående har været afskåret for at benytte selskabets fritidsboliger i de perioder hvor de ikke har været udlejet til andre via udlejningsbureauet, [virksomhed2]. Af udlejningskalender fra [virksomhed2] for 2013 fremgår det, at fritidsboligen beliggende på [adresse1], [by2] har været reserveret til ejers egen ferie i ugerne 2-12, 15-18 og 45-52 i 2013.

I mail af 21. juni 2018 fra statsaut. revisor [person2] har vi modtaget et udateret og ikke underskrevet dokument fra [virksomhed2], hvor det er nu oplyst at lejligheden [adresse1], [adresse4], [adresse3] og [adresse2] har været spærret til udlejning fra 07.11.2013-24.03.2014. Ved gennemgang af de indsendte årsopgørelser, er det dog konstateret, at fritidsboligen [adresse5] er udlejet fra 21.12-28.12.2013 og [adresse3] er udlejet fra 18.1.-21.1.2013. For 2015 fremgår det af de indsendte årsopgørelser, at fritidsboligen [adresse3] har været udlejet fra 5.3-8.3.2015 og [adresse1] fra 8.2- 15.2.2015.

Der er ikke fremsendt udlejningskalendere fra [virksomhed2] for 2014 og 2015 vedr. fritidsboligen [adresse1], og ej heller udlejningskalendere for de øvrige fritidsboliger på [adresse5], [adresse2], [adresse4] og [adresse3] for 2013-31. maj 2015.

Af de indsendte årsopgørelser for 2013, 2014 og 2015 vedr. udlejning af fritidsboligen beliggende [adresse1], fremgår det for hvilke perioder fritidsboligen har været udlejet via udlejningburauet, [virksomhed2]. Det antages at disse udlejninger af fritidsboligen via [virksomhed2] for 2013, 2014 og 2015 er foretaget til 3. mand. For de øvrige perioder fra 1. januar 2013-31. maj 2015, hvor fritidsboligen ikke er udlejet via [virksomhed2] anses fritidsboligen at være til rådighed for dig og dine nærtstående i relation til ligningslovens § 16, stk. 5.

Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5 er det ikke en betingelse for beskatning, at en sommerbolig rent faktisk benyttes af dig som hovedaktionær, idet formålet med bestemmelserne blandt andet er at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at boligen er anvendt privat af en hovedaktionær, jf. SKM2009.558.HR.

Beskatning af værdi kan derfor ske, selvom der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet til sommerboligen/fritidsboligen.

Ud fra de foreliggende oplysninger anses det ikke for dokumenteret, at du har været afskåret fra at råde over selskabets fritidsbolig på [adresse1] i de perioder hvor boligen ikke er udlejet via [virksomhed2].

Efter Skattestyrelsens oplysninger overdrages [adresse1], [adresse2], [adresse3] og [adresse4], [by1], [by2] til [person3] med overtagelse den 1. juni 2015, og ikke i juni 2016 som oplyst af partsrepræsentant, statsautoriseret revisor, [person2] har i mail af 17. februar.

Værdi af fri sommerbolig til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 beregnes således:

(...)

4. Yderligere/nedsættelse af værdi af fri bil til rådighed

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har som eneaktionær og direktør den bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S.

Det er oplyst, at du har rådighed over følgende biler ejet af [virksomhed1] A/S:

Reg.nr. Mærke 1.gang reg. Anskaffelse Salg

[reg.nr.1]AUDI SQ5 30/10-2013 4/12-2013

[reg.nr.2] AUDI TTRS 29/3-2012 29/3-2012 1/7-2014

Vi er ikke enige i revisors opgørelse af værdi af fri bil for 2013-2016 på følgende punkter:

(...)

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 beregnes således:

(...)

5. Maskeret udbytte ved køb af selskabets bil

(...)

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har som eneaktionær og direktør den bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S. Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Overdragelsen af bilen, AUDI TTRS, reg.nr. [reg.nr.2] fra [virksomhed1] A/S til dig er sket mellem interesseforbundne parter. Handelsværdien ved overdragelsen skal svare til en handelsværdi, som en uafhængig tredjemand på samme vilkår ville have betalt på det tidspunkt, hvor den bindende aftale er indgået, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

[virksomhed1] A/S har anskaffet bilen, AUDI TTRS, reg.nr. [reg.nr.2] fra 1. registreringsdato den 29. marts 2012 for kr. 1.600.000.

Du har den 15. maj 2014 købt bilen af [virksomhed1] A/S for kr. 600.000. Den 17. december 2015 sælger du bilen for kr. 575.000 til [virksomhed3] ApS. Der har således været et værditab på bilen på 25.000 kr. i den tid du har ejet bilen (20 måneder), hvorimod [virksomhed1] A/S har haft et værditab på bilen på kr. 1000.000 perioden 29. marts 2012 til 15. maj 2014 (25,5 måned).

I forbindelse med eksport af bilen og ansøgning om refusion af registreringsafgift er der fastsat en handelspris på kr. 850.000 den 29. februar 2016, som anses for en handelspris mellem uafhængige parter.

Det anses for uden betydning for fastsættelse af markedsværdien på bilen i relation til ligningslovens § 2, at bilen er flyttet mellem 2 leasingselskaber, og at der var en mellemregning mellem dem, som blev lagt til grund for prisen.

Vi har bemærket, at [virksomhed3] ApS, CVR [...1] har haft følgende roller i overdragelsen

af bilen:

Som det fremgår af ovenstående er der ved vurdering af handelsprisen på bilen i perioden fra 29. marts 2012 til 15. maj 2014 et fald i handelsprisen på 1.000.000 kr. sammenholdt med vurderingen af handelsprisen i perioden 2. april 2014 til 29. februar 2016, hvor der er en stigning i handelsprisen på kr. 250.000, hvilket må betragtes som atypisk ved vurderingen af markedsprisen på en bil.

Ud fra ovennævnte oplysninger om bilens handelspriser den 29. marts 2012, kr. 1.600.000 og den 29. februar 2016, kr. 850.000 er det vores opfattelse, at overdragelsesprisen mellem [virksomhed1] A/S og dig som eneaktionær, kr. 600.000 ikke svarer til markedsprisen mellem uafhængige parter.

Med udgangspunkt i ændringen i handelsværdien, kr. 750.000 fra kr. 1.600.000 den 29. marts 2012 og kr. 850.000 den 29. februar 2016, er det vores opfattelse, at bilens markedsværdi mellem uafhængige parter vil reduceres med 60 % i de første 2 års ejertid, og i de efterfølgende 2 år med 40 %, Bilens markedspris mellem uafhængige parter kan derfor fastsættes til kr. 1.150.000 (1.600.000 - 60 % af 750.000 = 450.000).

Differencen mellem den skønsmæssigt ansatte handelsværdi, kr. 1.150.000 og kr. 600.000 = kr. 550.000 anses som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1 indkomståret 2014.”

I Skattestyrelsens udtalelse af 9. maj 2019 fremgår følgende:

”(...)

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 22. august 2018 forhøjet klagers indkomst med værdien af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 og maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet vedrørende fri bil og maskeret udbytte. Vedrørende fri sommerbolig har Skatteankestyrelsen indstillet klager medhold. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at der i den påklagede afgørelse er adskillige forhold, men alene spørgsmålet om fri sommerbolig, fri bil og maskeret udbytte ses påklaget.

1. Fri sommerbolig

Klager er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S. Blandt selskabets opgaver er bl.a. oplyst handel med ejendomme.

Skattestyrelsen har beskattet klager af værdien af fri sommerbolig i perioden 1. januar 2013 til 1. juni 2015, hvor [virksomhed1] A/S har stået som ejer af disse ejendomme.

Skattestyrelsen kan efter fornyet gennemgang af sagens faktiske oplysninger medgive klager, at formodningsreglen må anses for afkræftet, henset til selskabets formål, ejerskabets varighed, antallet af sommerboliger erhvervet og klagers repræsentant har fremlagt.

2. Fri bil

Vedrørende spørgsmålet om fri bil, finder Skattestyrelsen ikke klagers påstand dokumenteret. Derfor er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske beskatning i overensstemmelse med styrelsens afgørelse af 22. august 2018. Til støtte for dette henvises bl.a. til SKM2014.520.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at der påhvilede klager – som også var hovedaktionær – en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt havde været afskåret fra at råde over en bil i selskabets navn.

Den fremlagte kommisionsaftale kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke lægges til grund for klagers påstand, jf. SKM2016.232.ØLR. Som Skatteankestyrelsen i øvrigt også bemærker, har klager ikke i forbindelse med kommisionsaftalen afmeldt bilen i Motorregisteret eller afleveret de tilknyttede nummerplader til Skattestyrelsen.

3. Maskeret udbytte

Vedrørende spørgsmålet om maskeret udbytte, fastholder Skattestyrelsen, at overdragelsen af Audi TTRS mellem [virksomhed1] A/S og klager ikke er sket til priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2. Skattestyrelsen bemærker her bilens indledende værditab opgjort af klager til 1 mio. kr. over en 2-årig periode og den efterfølgende værdistigning på 275.000 kr.

Henset til sagens oplysninger fastholder Skattestyrelsen således at bilens handelsværdi på overdragelsestidspunktet må skønnes til 1.150.000 kr. Klager skal således fortsat beskattes, jf. ligningslovens § 16 A for differencen mellem den af Skattestyrelsen beregnet handelspris og den ifølge overdragelsen anførte, altså 550.000 kr. i udbytte.

(...)”

I Skattestyrelsens udtalelse af 21. august 2020 fremgår følgende:

”(...)

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende udtalelse erstatter tidligere fremsendte udtalelse af 9. maj 2019.

Skatteankestyrelsen har vedrørende spørgsmålet om fri sommerbolig indstillet Skattestyrelsens afgørelse nedsat. Vedrørende spørgsmålet om yderligere værdi af fri bil indstilles Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet og slutteligt vedrørende spørgsmålet om maskeret udbytte indstilles Skattestyrelsens afgørelse nedsat.

Skattestyrelsen kan tiltræde alle ovenstående forhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der alene ses at være fremlagte nye oplysninger til brug for spørgsmålet om maskeret udbytte. Derfor henvises vedrørende de øvrige punkter om fri sommerbolig og fri bil til Skattestyrelsens tidligere fremsendte udtalelse af 9. maj 2019.

Vedrørende maskeret udbytte

Af udarbejdede skønsrapport til brug for sagens behandling fremgår, at skønsmanden anslår bilens handelsværdi, på tidspunktet for overdragelsen mellem [virksomhed1] A/S og klager, at ligge mellem 850.000 kr. og 1.050.000 kr.

Af skønsrapporten fremgår endvidere, at dette interval udgøres af den forskel man normalt vil forvente i privat handel og ved salg fra en forhandler.

Skatteankestyrelsen skønner handelsværdien med henvisning til skønsrapporten at udgøre 950.000 kr. Skattestyrelsen er enig i, at skønsrapporten bør lægges til grund ved skønsudøvelsen.

Det bemærkes, at den nedre pris (850.000 kr.) estimeres ved salg mellem private, jf. skønsrapporten. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne pris ikke umiddelbart kan lægges til grund for nærværende handel, hvor der ikke er tale om et typisk privat salg mellem to uafhængige parter.

Den øvre pris (1.050.000 kr.) estimeres ved salg fra en bilforhandler, jf. skønsrapporten. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne pris ej heller umiddelbart kan lægges til grund for nærværende handel, hvor der ikke er tale om salg fra en bilforhandler.

Henset til ovenstående kan Skattestyrelsen tiltræde, at handelsværdien skønnes til 950.000 kr., som ligger midt i det af skønsmanden estimerede prisleje. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med dette skøn tages højde for handelens særlige omstændigheder.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig, yderligere værdi af fri bil og maskeret udbytte.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Påstand

Fri bil til rådighed 2013 og 2014

Det er vores påstand, at vores klient ikke skal beskattes af værdien af fri bil, for så vidt angår Audi TTRS i den periode, hvor bilen ikke har været til rådighed for ham. Perioden angår et tidsrum på 8 måneder, hvor vores klient på grund af salgsbestræbelser og en indgået kommissionsaftale med bilforhandleren effektivt har været afskåret fra at råde over bilen.

Maskeret udlodning 2014

Det er vores påstand, at Skattestyrelsens værdiansættelse efter ligningslovens § 2 i forbindelse med selskabets salg af Audi TTRS til vores klient er fejlagtig. Skattestyrelsens opgørelse er ikke overensstemmelse med den reelle markedspris på overdragelsestidspunktet medio 2014.

Fri sommerbolig 2013, 2014, 2015

Det er vores påstand, at vores klient ikke skal beskattes af rådigheden over fritidsbolig beliggende på [adresse1]. De 5 fritidsboliger, som selskabet ejede, var udelukkende anskaffet som et samlet investeringsprojekt med henblik på salg og indgik således som en del af selskabets mange aktiviteter. Anskaffelsen skete ikke med henblik på at sikre vores klients mulighed for privat brug af en fritidsbolig.

Selskabets skattemæssige afskrivninger på driftsmidler

Skattestyrelsens ændring af de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler på baggrund af den ændrede værdiansættelse af bil (Audi TTRS) i forbindelse med salg af bilen til vores klient medio maj 2014 bør tilbageføres. Vi mener, at Skattestyrelsens værdiansættelse er forkert, se under maskeret udlodning 2014.

Begrundelse

Fri bil til rådighed 2013 og 2014

(...)

Vi mener, at beskatning af fri bil skal opgøres som følger:

2013

Audi TTRS til rådighed 1 /1 - 30/11kr. 288.738

Audi SQ5 til rådighed 1 /12 - 31 /12kr. 27.214

I altkr. 315.952

2014

Audi TTRS ikke til rådighed – kommissionkr. 0

Audi SQ5 til rådighedkr. 326.638

I altkr. 326.638

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at opgørelsen af værdi af fri bil skal opgøres efter de i bestemmelsen fastlagte regler. Herudover følger det af bestemmelsens 8 pkt., at såfremt bilen kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Vi mener, at den skattepligtige værdi skal nedsættes med de 7 måneder, hvor Audi TTRS har været i kommission i forbindelse med salgsbestræbelser.

I Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.14.1.11, er det beskrevet, at hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel. Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, jf. skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Af skatteministerens svar i TfS1997.584 fremgår følgende:

"Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for (vores fremhævning), at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må hovedaktionæren, der ønsker at undgå beskatning af rådigheden over bilen til privat kørsel, over for den kommunale ligningsmyndighed sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. En nærmere prøvelse heraf må bero på en konkret ligningsmæssig bedømmelse." (Vores fremhævning).

(...)

Vi mener for det første ikke, at det kan udledes af ovenstående svar fra ministeren i TfS1997.584, at der gælder et særskilt krav om, at dokumentation for rådighedsfraskrivelsen, skal ske specifikt ved, at bilen er afregistreret i det centrale motorregister. Det fremgår udtrykkeligt af skatteministerens svar, at prøvelsen skal ske ud fra en konkret ligningsmæssig bedømmelse.

Vi henleder opmærksomheden på en sag, der ligner denne, i TfS1998.673. Sagen omhandler en hovedaktionær, der får stillet en Mercedes til rådighed. Da selskabet efterfølgende køber en BMW, som bliver stillet til rådighed for hovedaktionæren, forsøger selskabet at sælge Mercedes’en. Mercedes’en henstår under salgsbestræbelserne dels i en aflåst garage på selskabets forretningsejendom og dels hos forskellige automobilforhandlere, blandt andet hos Mercedes i X-by. De kørte kilometer i salgsperioden udgjorde 2000 - 3000 km. Landsskatteretten fandt, at det afgørende for, om klageren skulle beskattes af værdien af den omhandlede Mercedes var, om bilen havde været stillet til rådighed for ham efter anskaffelsen af BMW’en. Landsskatteretten fandt, at klageren havde godtgjort, at han ikke havde haft rådighed over bilen efter købet af Mercedes’en, henset til at bilen havde været sat til salg og anbragt i garage ved virksomheden. Videre henså Landsskatteretten til, at bilen ikke havde været anvendt til privat kørsel. Landsskatteretten fandt altså i denne sag, ud fra en konkret vurdering, at klageren var blevet effektivt afskåret fra at råde over bilen.

For det andet mener vi ikke, at SKM2017.80.BR kan sammenlignes med nærværende sag. I SKM2017.80.BR fandt byretten det ikke godtgjort, at hovedaktionæren var afskåret fra at råde over bilen. Retten henså i begrundelsen til, at hovedaktionæren i den indgåede kommisionsaftale ikke havde fraskrevet sig den fulde råderet, men alene en forhåndsråderet (vores fremhævning). Hertil tillagde byretten det endvidere betydning, at kommissionsaftalen/udlejningsaftalen var indgået med et firma, som ikke havde det som forretningsområde at sælge og udleje biler. Byretten fandt det, på denne baggrund, ikke tilstrækkeligt godtgjort, at hovedaktionæren var afskåret fra at råde over bilerne.

I nærværende sag har vores klient ikke alene fraskrevet sig en forhåndsråderet, men den fulde råderet, jf. den indgåede kommissionsaftale af 1. december 2013, hvor det fremgår, at "sælger har ikke råderet over bilen i den aftalte kommissionsperiode". Der er altså ikke tale om at fraskrive sig en forhåndsråderet, men hele råderetten til bilen i den pågældende periode.

Skattestyrelsen henviser også til SKM2016.232.ØLR, som angår en indgået kommissionsaftale, hvor selskabet ikke havde forhåndsråderet. Da vores klient ikke har afskrevet sig en forhåndsråderet, men den fulde råderet, mener vi ikke, at præmisserne i dommen er sammenlignelige med denne sag.

Endelig henviser Skattestyrelsen til SKM2013.539.ØLR. Dommen angår en hovedaktionærs rådighed over selskabets bil. I den pågældende sag havde hovedaktionæren og selskabet oprettet et dokument, hvor det var anført, at hovedaktionæren ikke måtte benytte bilen i en vinterperiode. Dokumentet blev ført som bevis for, at hovedaktionæren havde afskåret sig rådigheden. Retten kom frem til, at et sådant dokument mellem hovedaktionær og selskab ikke i sig selv var bevis for, at hovedaktionæren ikke havde rådighed over bilen.

I nærværende sag er der ikke tale om et dokument mellem selskab og hovedaktionær, men et dokument (kommisionsaftale) mellem to uafhængige parter. Kommissionsaftalen er indgået mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] AJS. Det fremgår af aftalen, at bilen placeres i [virksomhed3] salgsudstilling (showroom). Herudover følger det udtrykkeligt af aftalen, at sælger ikke har råderet over bilen i den aftalte kommisionsperiode, og at bilen er indleveret med to sæt nøgler og servicebøger.

Vi bestrider ikke, at vores klient har haft fri bil til rådighed i de omhandlede indkomstår, da selskabet har ejet to biler. Men det er vores påstand, at i perioden fra 1. december 2013 til 1. juli 2014 har vores klient været effektivt afskåret fra at råde over selskabets ene bil (Audi TTRS), da bilen har været opbevaret hos en uafhængig forhandler i kommission med henblik på at opnå salg.

Det beror på en konkret ligningsmæssig bedømmelse, om en hovedaktionær har været afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. Det er vores opfattelse, at vores klient har været effektivt afskåret fra at anvende bilen i den omtvistede periode. Ved bedømmelsen har vi lagt vægt på følgende:

På den baggrund er det vores opfattelse, at vores klient ud fra en konkret bedømmelse af de samlede forhold på tilstrækkelig vis har godtgjort, at bilen ikke har stået til rådighed for ham i perioden fra 1. december 2013 til 30. juni 2014, hvorfor beskatningen bør bortfalde, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8 pkt.

Maskeret udlodning 2014

Skattestyrelsen har forhøjet vores klients skattepligtige indkomst med 550.000 kr. som maskeret udlodning fra selskabet. Selskabet sælger, efter ihærdigt at have forsøgt at sælge bilen via kommission hos forhandleren, bilen til vores klient medio maj 2014. Salgsprisen sættes til 600.000 kr. Skattestyrelsen mener, at markedsprisen på det tidspunkt udgør 1.150.000 kr. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i differencen mellem forhandlerens eksportpris den 29. februar 2016 på 850.000 kr. og købsprisen ved 1. indregistrering 29. marts 2012 på 1.600.000 kr. og har på den baggrund opgjort et værditab på 450.000 kr. for perioden.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Vores klient har forinden salget af bilen fra selskabet til sig selv indhentet en vurdering af bilens reelle handelspris fra [virksomhed4], udarbejdet af [person4] for [virksomhed3]. [person4] er medlem af [virksomhed4], som beskæftiger sig med erhvervsvurderinger, og hans speciale er vurdering af automobiler. Af vurderingsrapporten dateret den 2. april 2014 fremgår det, at markedsprisen skønnes til at ligge mellem 500.000 kr. og 700.000 kr. Det følger ligeledes af vurderingen, at der tages forbehold for udsving i markedspriser, og at der kan komme tilbud fra specielle købere, der måtte have særinteresser i den konkrete sag. [person4] har overfor vores klient bekræftet, at rapporten er 100 % korrekt, og at de som firma er godkendt til at foretage disse vurderinger.

Da [virksomhed1] ikke kunne finde en køber efter mere end 6 måneders forsøg på salg, sælges bilen fra selskabet til vores klient til en overdragelsespris på 600.000 kr. således, at der ikke sker en privat formuetilvækst for vores klient og ligningslovens § 2, stk. 1 overholdes.

Vores klient har ejet og forsøgt at sælge bilen i godt halvandet år. Bilen viser sig at være endog temmelig svær at sælge, fordi det er en sjældent udbudt bil i liebhaverklassen. I hele ejerperioden har han haft adgang til fri bil i selskabet, hvorfor han synes, at det var synd, at bilen bare står på en parkeringsplads uden at blive brugt. Vores klient forsøgte at sælge bilen via [...], men uden held.

Den 17. december 2015 sælger vores klient bilen til [virksomhed3] til en pris på 575.000 kr. [virksomhed3] og vores klient er ikke interesseforbundne parter, hvorfor salget sker mellem uafhængige parter. Derfor er det vores opfattelse, at prisen bør lægges til grund ved vurderingen af handelsprisen i maj 2014.

[virksomhed3] eksporterer bilen et par måneder senere i februar 2016 for 850.000 kr. Bilen har på det tidspunkt kørt 27.000 km ifølge Skattestyrelsens registrering i motorregisteret. Vi mener, at det kan lægges til grund, at [virksomhed3] ved værdiansættelsen på eksporttidspunktet har henset til det faktum, at Skattestyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip fratrækker 15 pct. ved udbetaling af registreringsafgiften, således at der kun udbetales 85 pct. af handelsværdien. Det vil sige, at handelsprisen kan reduceres til 722.500 kr. Yderligere bør tages med i betragtning, at forhandleren har oplyst, at de 850.000 kr. ikke var udtryk for bilens reelle pris, men skyldes, at bilen er flyttet mellem to leasingselskaber, og der var en mellemregning mellem dem som blev lagt til i prisen. Forhandleren har oplyst, at bilen stadig ikke er solgt.

Vores klient havde naturligvis solgt bilen til 850.000 kr. eller endnu bedre til den af Skattestyrelsen hævdede værdi på 1.150.000 kr., hvis denne havde været udtryk for den reelle handelspris, som kunne være opnået mellem uafhængige parter. Men det var ganske enkelt ikke muligt at sælge bilen til tredjemand til den pris. Det var som det efterfølgende har vist sig, endda umuligt at sælge bilen til 600.000 kr., som vurderingsrapporten viste. Bilen er som tidligere anført stadig ikke solgt.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med salg af bilen i maj 2014, da salget er sket på markedsvilkår og prisen har været fastsat til, hvad der kunne opnås mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, og vi fastholder derfor, at salgsprisen skal være 600.000 kr.

Fri sommerbolig 2013, 2014, 2015

Skattestyrelsen har forhøjet vores klients skattepligtige indkomst således:

Selskabet køber 4 sommerhuse ved siden af hinanden i [by1] den 1. januar 2013. Sommerhusene sælges igen den 1. juni 2015. Herudover har selskabet ejet et sommerhus på samme vej i perioden 1. januar 2012 til 15. november 2013.

Skattestyrelsen anfører i sin begrundelse for afgørelsen, at sommerhusene er stillet til rådighed for vores klient. Dette bestrider vi, da selskabet har anskaffet husene som rene investeringsobjekter, som det aldrig har været meningen, at de skulle stilles til rådighed for vores klients private anvendelse.

Ligningslovens § 16, stk. 5 er en formodningsregel. Det vil sige, at hvis et selskab har ejet en sommerbolig hele året, er der en formodning for, at en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har haft sommerboligen til rådighed hele året, hvorfor personen vil blive beskattet af fri sommerbolig. Der er dog kun tale om en formodningsregel, der konkret kan afkræftes, hvis hovedaktionæren godtgør ikke at have haft rådighed over sommerboligen hele året.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til SKM2009.558.HR. I dommen stadfæster Højesteret landsrettens præmisser, men vi vil gerne henlede opmærksomheden på følgende i Landsrettens begrundelse og resultat:

...

"Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering, jf. herved også cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug, idet selskabets ej erskab ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt." (vores fremhævning).

...

Dette synspunkt fremgår også af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.16.2.2, hvor der er anført følgende under overskriften "Praksis efter formodningsreglen":

"Reglen gælder kun, hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerboligen. Det er derfor rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af boligen, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. skal beskattes heraf (Vores fremhævning).

Afgørelsen af om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering." (Vores fremhævning).

Som det fremgår, kan formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 alene finde anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær råder privat over sommerhuset. Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at den ansatte hovedaktionær dermed automatisk skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedaktionær har rådighed over en sommerbolig.

At formodningen om hovedanpartshaverens rådighed ikke er til stede, når sommerhuset er anskaffet af selskabet som et investeringsobjekt, fremgår klart af både retspraksis og administrativ praksis.

I SKM2013.417.BR fandt byretten efter en konkret vurdering, at et sommerhus ejet af et selskab ikke havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. Retten lagde vægt på, at huset var erhvervet i selskabets interesse som investeringsobjekt. Byretten anførte blandt andet følgende:

"Efter ordlyden af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 5 skal der ske beskatning af en hovedaktionær, såfremt en sommerbolig ejet af selskabet stilles til hovedaktionærens private rådighed. På grund af forarbejderne (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 6469 ff) er det ikke en forudsætning for beskatning, at hovedaktionæren faktisk har anvendt sommerboligen i perioden. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, for at afgøre, hvorvidt sommerboligen har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, og det er i den forbinde/se ikke i sig selv tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. UFR2009.2883 H (SKM2009.558.HR).

...

På grund af den fremlagte redegørelse til [finans1] og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommerhusets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at [virksomhed5] erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på S1 's private brug heraf.

...

Da det må lægges til grund, at erhvervelsen af sommerhuset er sket i selskabets interesse som investeringsobjekt, finder retten ikke, at sommerhuset er stillet til rådighed for S1 's private brug."

Videre har det tillige støtte i administrativ praksis, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 er grundlag for en rådighedsbeskatning af en sommerbolig, der udgør et driftsaktiv, jf. SKM2009.459.LSR, hvor to sommerboliger ansås for omfattet af et selskabs driftsaktiver. Selskabet havde som aktivitet at udleje sommerhuse. Hovedanpartshaveren skulle herefter ikke beskattes af rådigheden over boligerne i ledige perioder.

Og endelig kan nævnes SKM2017.508.BR, hvor retten efter en konkret bevisvurdering fandt, at sommerhuset ikke havde stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Retten lagde vægt på, at erhvervelsen af sommerhuset skete som led i driften af selskabet, og altså ikke med henblik på at sikre sagsøgerens private brug heraf, samt at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt i selskabets ejerperiode havde anvendt sommerhuset til sit eget private formål.

I denne sag blev sommerhusene købt af selskabet som investeringsobjekter på projektstadiet. Dette skete med en klar forventning om, at sommerhusene kunne blive solgt til udlændinge. Politikerne debatterede på daværende tidspunkt muligheden for at lovliggøre salg af ejendom til eksempelvis tyskere, der ønskede at erhverve sommerhuse i Danmark. Herudover var der tale om den kommende femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland. Så snart det var muligt efter overtagelsen af husene, overdrog selskabet udlejningsretten til husene til [virksomhed2] med henblik på en løbene forrentning, indtil det forventede salg. Alle disse indikatorer ansås på daværende tidspunkt at være af betydning for en god investering for selskabet.

Sommerhusene har derfor aldrig være tiltænkt som fritidsboliger, der skulle stå til rådighed for vores klient, hans nærtstående eller medarbejdere. Vores klient har herudover aldrig benyttet sommerhusene privat. At nogle perioder har været registreret som spærret i [virksomhed2]s system, skyldes forhold, hvor det har været nødvendigt at have håndværkere i husene, eksempelvis i forbindelse med maling, reparation og installation af nye hårde hvidevarer m.v. Det er åbenlyst, at vores klient ikke har kunne opholde sig i alle boligerne på samme tid, og sommerhusferie har aldrig været en ferieform vores klient har benyttet sig af.

At alle sommerhuse har været spærret i hele vinterperioden fra 7. november 2013 til 24. marts 2014, er ifølge [virksomhed2] helt almindeligt, da ejerne ofte ikke ønsker vinterudlejning, som kan være forbundet med forholdsvis store omkostninger til opvarmning, snerydning m.v.

Endelig skal vi henlede opmærksomheden på, at det fremgår af selskabets regnskaber i ledelsesberetningen, at selskabets formål er at "varetage opgaver indenfor telemarketing m.m. samt handel med ejendomme (vores fremhævning), valuta, værdipapirer og andre investeringsprojekter, herunder player sponsorater, samt yde finansielle udlån og andet hermed beslægtet virksomhed'.

Skattestyrelsen anfører i sin begrundelse for afgørelsen, at sommerhusene er stillet til rådighed for vores klient. Dette bestrider vi, da selskabet har anskaffet husene som rene investeringsobjekter, som aldrig har været stillet til rådighed for vores klients private anvendelse, hvorfor der ikke skal ske beskatning af værdi af fri sommerbolig.

Selskabets skattemæssige afskrivninger på driftsmidler

Skattestyrelsen foretager en ændring af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler på baggrund af den ændrede værdiansættelse af bil (Audi TTRS) i forbindelse med salg af bilen til vores klient medio maj 2014.

Se i det hele vores begrundelse under overskriften "Maskeret udlodning 2014".

(...)”

Klagerens repræsentant har den 15. april 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Beskatning af maskeret udbytte

Ved beregning af maskeret udbytte tager Skatteankestyrelsen udgangspunkt i bilens prisudvikling fra bilens anskaffelse i marts 2012, til forhandlerens angivelse af eksport af bilen i februar 2016. På denne baggrund beregnes en prisudvikling på bilen, som bruges til at fastsætte værdien af bilen ved salget fra selskabet til vores klient i maj 2014.

Formålet med armslængdeprincippet er at sikre, at overdragelse af aktiver mellem interesseforbundne parter sker til priser, som kunne være opnået mellem uafhængige og ikke interesseforbundne parter. Altså til priser som ville kunne opnås i situationer hvor parterne har modstående interesser.

Alligevel vælger Skatteankestyrelsen at lægge vægt på en prisudvikling, som i sidste ende afhænger af bilforhandlerens selvanmeldte eksportpris. Bilforhandleren, som netop har en interesse i at presse prisen på bilen kunstigt op i forbindelse med eksporten, for at få størst mulig refusion af afgiften.

Der er tale om en selvanmelderordning, som hidtil ikke har været underlagt nævneværdig kontrol fra skattemyndighedernes side. Og Skatteministeriet erkender da også, at der fremover skal være en øget kontrol på området, da de selvanmeldte priser ikke med sikkerhed kan siges at være korrekte. Netop denne problemstilling har for nyligt været omtalt i pressen ved flere lejligheder, se blandt andet pressemeddelelse fra Skatteministeriet om styrket kontrol på området:

https:// www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2019/april/50-mio-kr-til-styrket-kontrol-paa-motoromraadet

Når bilforhandleren har en interesse i at presse prisen op ved eksport af bilen, kan det undre, at Skatteankestyrelsen netop bruger denne værdi som pejlemærke for udviklingen i bilens reelle handelspris, når selv Skatteministeriet erkender at priserne ikke angives korrekt. Herudover ejer vores klient ikke engang bilen på dette tidspunkt.

Vi mener, at man bør lægge vægt på den pris, der er opnået ved handlen mellem vores klient og forhandleren i december 2015 (575.000 kr.), idet forhandleren og vores klient netop er uafhængige parter og har modstående interesser. Denne handel er derfor det mest valide udtryk for den reelle handelsværdi.

Det er vores opfattelse, at vores klient ikke kan eller skal belastes af, at en bilforhandler efterfølgende anmelder en opskruet eksportpris på bilen, fordi forhandleren har en interesse heri. Endda på et tidspunkt, hvor bilen ikke længere ejes af vores klient og således er ude af vores klients kontrol. Vi er ikke bekendt med at Skattestyrelsen har efterprøvet forhandlerens anførte pris i forbindelse med anmodningen om refundering af afgiften. Os bekendt havde forhandleren rent faktisk ikke eksporteret bilen på det pågældende tidspunkt, så den anførte pris er ikke en pris forhandleren har opnået ved eksport, men en pris han selv har anført.

Beskatning af værdi af fri bil

Skatteankestyrelsen lægger navnlig vægt på, at der ikke i forbindelse med kommissionsaftalen er sket en afmelding af bilen i Motorregisteret. Vi mener, at det ud fra en konkret vurdering er godtgjort at rådigheden er effektivt afskåret ved indgåelse af den konkrete kommissionsaftale.

Dette understøttes af det faktum, at bilen reelt kun har kørt 207 km i kommisionsperioden i forbindelse med fremvisninger, samt at selskabet har fraskrevet sig en fuldstændig råderet, samt at alle bilens nøgler og servicebog er afleveret til forhandler, som i øvrigt er en uafhængig part.

Når Skattestyrelsen anlægger en generel betragtning om, at der kun kan godtgøres en effektiv rådighedsfraskrivelse ved at afmelde bilen i Motorregisteret udgør dette, efter vores opfattelse, en ulovlig forvaltningsudøvelse hvor man sætter skøn under regel.

Ved skønsmæssige afgørelser, må der ikke opstilles regler, der begrænser eller udelukker skønnet. Vi mener ikke, at Skatteankestyrelsen har forholdt sig til faktum i denne sag, og på baggrund af dette faktum foretaget et reelt skøn. Vi mener at skatteankestyrelsen udelukkende har forholdt sig til om bilen har været afmeldt i Motorregisteret.

Skatteankestyrelsen henviser videre i deres forslag til afgørelse til SKM2016.232.ØLR som begrundelse for, at en kommissionsaftale hvoraf det fremgår at selskabet og dermed klageren ikke har råderet over bilen ikke efter retspraksis tillægges særlig betydning. Til dette vil vi bemærke, at SKM2016.232.ØLR omhandler fraskrivelsen af en forhåndsråderet. I denne sag, har selskabet fraskrevet sig en fuldstændig råderet. Der er stor forskel.

Endelig vil vi igen gøre opmærksom på, at vi ønsker retsmøde med Landsskatteretten.”

Repræsentanten har den 3. juli 2020 fremsendt bemærkninger til skønsrapporten, hvoraf følgende fremgår:

”I ovenstående sag er der uploadet en skønsrapport vedrørende grundlaget for beskatning af en AUDI TT RS med reg. nr. [reg.nr.3].

Af den nu fremsendte skønsrapport fremgår det, at der under spørgsmål 1 er stillet følgende spørgsmål:

”Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien (dvs. i fri handel og vandel) den 15. maj 2014 for bilen: AUDI TT RS med reg.nr. [reg.nr.3] pr. den 15. maj 2014 ved en handel mellem uafhængige parter, herunder

a) ved en handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler og

b) ved en handel mellem to ikke-bilforhandlere.”

Skønsmandens svar på spørgsmål 1 er affattet som følgende:

”...

a) Ved en handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler estimeres salgspris på 15. maj 2014 at udgøre kr. 1.050.000,- i klargjort stand

b) Ved en handel mellem to ikke-bilforhandlere estimeres salgspris pr. 15. maj 2014 at udgøre kr. 850.000,- i u-klargjort stand.”

Under besvarelse af spørgsmål 2 anfører skønsmanden bl.a. følgende:

”Pris forskellen på kr. 200.000,- i forskel på salg fra en forhandler og i en privat handel begrundes bl.a. med at der i en handel mellem private er reklamationsret ifølge købeloven, samt at køretøjets som udgangspunkt ikke vil være kosmetisk og mekanisk klargjort.”

Opmærksomheden henledes på, at der i nærværende sag netop er tale om handel mellem to private, hvor bilen hverken var kosmetisk eller mekanisk klargjort. Det gøres på denne baggrund gældende, at det er skønsmands besvarelse af spørgsmål 1 b med en anslået handelsværdi på 850.000 kr., der udgør det for nærværende sag relevante svar fra Skønsmanden.

Med andre ord kan handelsværdien for den pågældende AUDI ikke anses for at have en handelsværdi, der overstiger 850.000 kr. den 15. maj 2014.

(...)”

I repræsentantens udtalelse af 10. september 2020 fremgår følgende:

”Skatteankestyrelsen har efter afholdelse af syn og skøn vedrørende handelsværdien af AUDI TTRS med registreringsnr. [reg.nr.3] fremsendt en fornyet indstilling vedrørende beskatning af maskeret udbytte.

I syn og skønsrapporten fremgår det, at skønsmanden kommer frem til, at bilens værdi pr. 15. maj 2014 udgør følgende:

Ved handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler ca. 1.050.000 kr. i klargjort stand.

Ved handel mellem to ikke bilforhandlere ca. 850.000 i uklargjort stand.

Skønsmanden begrunder prisforskellen på 200.000 kr. med, at der ved handel mellem private parter ikke er reklamationsret ifølge købeloven, samt at bilen som udgangspunkt ikke vil være kosmetisk og mekanisk klargjort.

Skatteankestyrelsen har i den fornyede indstilling valgt ikke at rette sig efter skønsmandens vurdering men anført, at den korrekte pris ved salget mellem selskabet og hovedaktionæren udgør 950.000 kr. Prisfastsættelsen er begrundet med følgende:

1. at Skatteankestyrelsen ikke mener, at de oplistede situationer i skønsrapporten svarer direkte til nærværende situation

2. at hovedaktionæren forinden salget af bilen har haft bilen stillet til rådighed for privat anvendelse, og at hovedaktionæren således er fuldt ud bekendt med bilens stand

3. at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorvidt bilen har været kosmetisk og mekanisk klargjort på tidspunktet for bilens salg fra selskab til hovedaktionær

Til dette har vi følgende bemærkninger:

Ad. 1

Det bestrides, at spørgsmålene i skønsrapporten ikke er dækkende for den situation, der er faktum i sagen. Hertil bemærkes, at skønstemaet indeholder en beskrivelse af faktum, således at skønsmanden netop har kunnet forholde sig til den kontekst, spørgsmålene er stillet i. I Skønsrapporten anføres således bl.a. under pkt. 8:

”Skattestyrelsens afgørelse angår bl.a. en overdragelse pr. 15. maj 2014 (Bilag B), hvor Rekvirenten har købt en AUDI TT RS, reg. nr. [reg.nr.2] for 600.000 DKK inkl. moms af [virksomhed1] A/S, hvilket selskab Rekvirenten er hovedaktionær i.”

Tillige bemærkes, at der har været enighed mellem rekvirenten og Skattestyrelsen om skønstemaet. Spørgsmål 1 er affattet som følgende:

”Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien (dvs. i fri handel og vandel) den 15. maj 2015 for bilen: AUDI TT RS med reg.nr. [reg.nr.3] pr. den 15. maj 2015 ved en handel mellem uafhængige parter, herunder

a) handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler og

b) handel mellem to ikke-bilforhandlere.”

Omdrejningspunktet for denne del af sagen ved Skatteankestyrelsen er, hvorvidt en handel mellem en hovedaktionær og dennes selskab er foregået til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2. Ifølge ligningslovens § 2 skal kontrollerede transaktioner ske i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis parterne var uafhængige parter. Derfor indeholder spørgsmålet passussen: ”ved en handel mellem uafhængige parter”, idet armslængdeprisen netop udgør den pris, som uafhængige parter ville have handlet til.

Ligningslovens § 2 vil derfor altid rumme det skisma, at den konkrete handel er indgået mellem afhængige parter, men at prisen skal fastsættes, som om handlen er indgået mellem uafhængige parter. Dette gælder f.eks. også ved handler med fast ejendom omfattet af ligningslovens § 2. Heller ikke i disse tilfælde skal der indregnes et tillæg til markedsprisen som følge af det kendskab, som køber forudsætningsvis har til ejendommen. Hverken i ordlyden af ligningslovens § 2, forarbejderne hertil eller i offentliggjort praksis er der hjemmel til at tillægge armslængdeprisen et pristillæg for købers forudsætningsvise kendskab til aktivet, ligesom der ikke findes retningslinjer for, hvorledes et sådan tillæg i givet fald skulle opgøres.

Konkret er faktum, at der er tale om en handel mellem et selskab, der ikke har som formål at sælge biler, og en hovedaktionær, der ikke har til formål at handle med biler. Da der har været enighed mellem rekvirenten og Skattestyrelsen om skønstemaet, må det ubestridt lægges til grund, at der er tale om en handel mellem to ikke-bilforhandlere og dermed de vilkår, der gælder for handler mellem ikke-bilforhandlere. Af samme grund gøres det også gældende, at handlen netop er omfattet af skønsrapportens spørgsmål 1 b.

Ad. 2

For det første bestrides det, at klager har haft et særligt kendskab til bilen forud for handlen, og for det andet bestrides, at klagers kendskab til bilen er væsentligt forskelligt fra det kendskab, en almindelig fornuftsbetonet køber ville have inden indgåelse af en bilhandel af den i sagen omhandlende art.

Til støtte for at klager ikke har haft et særligt kendskab til bilen, henledes opmærksomheden på, at vi netop bestrider, at hovedaktionæren har haft bilen til rådighed, idet der har været indgået en kommissionsaftale med en forhandler, hvor bilen har stået til salg, og hvori det er aftalt, at selskabet ikke har råderet over bilen i kommisionsperioden. Bilen har udelukkende befundet sig i forhandlerens showroom, og forhandleren har haft begge sæt nøgler og servicebøger. Herudover kan det konstateres, som vi også anfører i klagen til Skatteankestyrelsen, at bilen faktuelt kun har kørt 207 km i perioden.

Det er altså vores opfattelse, at hovedaktionæren ikke har haft rådighed over bilen op til salget. Eftersom bilen har stået hos forhandleren i kommission, har han ikke haft et fuldt kendskab til bilens stand på salgstidspunktet, som Skatteankestyrelsen påstår.

Til støtte for at klagers kendskab til bilens stand ikke er væsentligt forskellig fra andre køberes kendskab, gøres det gældende, at når der handles biler af den i sagen omhandlede art mellem private, så vil bilen typisk være ledsaget af en brugtvognstest (f.eks. fra [virksomhed6] eller [virksomhed7]) eller hos købers bilværksted, således at køber har en vis sikkerhed for bilens mekaniske stand.

En brugtbilsattes hos [virksomhed6] koster i dag 1.750 kr. På [virksomhed6] hjemmeside anføres:

”HVAD ER EN BRUGTBILSATTEST?

En BrugtbilsAttest er [virksomhed6]s største og mest grundige biltest, som har til formål at give dig et dybere indblik i bilens tilstand uden at bilen skilles helt ad.

BrugtbilsAttesten kan med fordel bruges ved alle større bilhandler, og kan spare især bilkøber for ubehagelige overraskelser. BrugtbilsAttesten er ikke en garanti for en fejlfri bil, men en uvildig grundig gennemgang af bilen af en fagmand. Udgiften til BrugtbilsAttesten er derfor hurtigt tjent ind, da fejl og mangler ofte udbedres på den garanti, som bilforhandleren giver i forbindelse med bilhandlen.

Ønsker du en BrugtbilsAttest skal du ringe til vores kundeservice, da det ikke er alle synhaller, som kan udføre BrugbilsAttesten.

En BrugtbilsAttest tager ca. 2-3 timer.

HVORNÅR SKAL JEG VÆLGE EN BRUGTBILSATTEST?

Vi anbefaler, at du vælger en BrugtbilsAttest ved alle større bilhandler om du er bilkøber eller bilsælger. Det er din garanti for uvildig og grundig gennemgang af bilen. Du kan som bilkøber med fordel få skrevet BrugtbilsAttesten ind i slutseddelen, så du tager forbehold for en fejlfri BrugtbilsAttest. Også som bilsælger er der fordele, for hvem vil ikke gerne købe en bil som er kontrolleret af en uvildig part. Ved mindre bilhandler anbefaler vi en TilstandsAttest eventuelt kombineret med et bilsyn.

HVAD TJEKKES VED EN BRUGTBILSATTEST?

BrugtbilsAttesten er udviklet og forfinet gennem en længere årrække. Vi starter som oftest med en prøvekørsel, som giver et godt indblik i bilens tilstand ved brug. Derefter foretages en dybere kontrol af en lang række områder, som er beskrevet neden for:

Resultatet er en udførlig rapport hvor bilen vurderes ud fra en 5-stjernet skala i forhold til biler af samme art og antal kørte kilometer.

TILSTANDSATTEST - DEN MINDRE, MEN BILLIGERE LØSNING.

Vi har flere forskellige attester, som man kan anvende hos [virksomhed6]. En af disse er vores tilstandsattest, som er en billigere version af vores brugtbilsattest, men hvor du får en god kontrol af dit køretøjs tilstand og kan derved dokumentere dette ved en bilhandel.

SKAL JEG VÆLGE EN BRUGTBILSATTEST ELLER EN TILSTANDSATTEST VED EN BILHANDEL?

Generelt anbefaler vi, at BrugtbilsAttesten bruges til alle større bihandler, mens TilstandsAttesten med fordel kan bruges ved mindre private bilhandler eventuelt kombineret med et bilsyn. Læs mere om TilstandsAttesten

PRIS

BrugtbilsAttesten koster kun 1.750 kr. Det er en meget konkurrencedygtig pris uden krav om medlemskab m.v. Testen tager ca. 2-3 timer.”

Vi har endvidere vedlagt udskrift af hjemmesiden fra [virksomhed7], der anbefaler en brugtbilstest, hvis bilen er under 10 år gammel eller har en værdi på over 75.000 kr. Medlemspris for en brugtbilstest udgør 2.295 kr. og normalprisen udgør 2.895 kr.

Hvilken almindelig daglig bruger af en bil har særlig indsigt i bilens mekaniske stand? Hertil har man som almindelig bruger ikke mulighed for at kende til standen på undervognen, medmindre man får bilen op på en lift. Så hvordan får en daglig bruger af en bil et bedre indtryk af bilens undervogn end den køber, der får bilen op på en lift? Hvis ingen af dem får bilen op på en lift, så kender de ikke noget til standen, og hvis de får den op på en lift, så vil de kunne konstatere nøjagtigt de samme fejl, rustangreb m.v.

I forlængelse heraf skal det understreges, at klager ikke er uddannet bilmekaniker og derfor ikke er i stand til at vurdere bilens mekaniske stand m.v., ud over hvordan bilen tager sig ud i almindelighed. De private købere, som baserer deres køb på en brugtvognsattest eller på en gennemgang af egen mekaniker, har således langt bedre indsigt i bilens mekaniske stand, end klager har haft forud for salget. Det bemærkes i den forbindelse, at alle købere kan forholde sig til, hvordan bilen kosmetisk tager sig ud – både i kabine og bilens ydre. Vi er derfor også helt uenige i præmissen om, at klager har haft en væsentlig bedre indsigt i bilens stand på handelstidspunktet, end en almindelig fornuftbetonet køber ville have haft inden en handel til mange hundrede tusinder kroner.

Prisen for en brugtbilstest på mellem 1.750 kr. - til 2.895 kr. er uvæsentlig i forhold til skønnet handelspris på 850.000 kr., jf. skønsrapporten, og prisen for brugtbilstesten ligger milevidt fra Skattestyrelsens tillæg på 100.000 kr.

En bil, man tror, der er i god stand, går pludselig også i stykker, og det er blandt andet denne eventualforpligtigelse, som en forhandler kalkulerer med i sin prissætning, og som er en del af forklaringen på prisforskellen mellem en privat handel og køb hos en forhandler, jf. også skønsrapporten.

Ad 3

Klager har oplyst, at der ikke er afholdt udgifter til klargøring (kosmetisk og mekanisk) i [virksomhed1] A/S i forbindelse med salget i maj 2014. Som dokumentation herfor har vi vedlagt uddrag af bogføringsmaterialet for 2014 i form af kontokort. Som det fremgår af kontokort for konto 3115, Autodrift vedligeholdelse, er der afholdt udgifter på 4.219,60 kr. og på 41.268,75 kr. Af de tilhørende grundbilag, der er vedlagt, fremgår det, at udgifterne vedrører en AUDI SQ5 med reg.nr. [reg.nr.1]. Udgifterne vedrører således en anden bil end den, der er omdrejningspunktet for denne sag.

Vi anser det herefter for dokumenteret, at [virksomhed1] A/S ikke har afholdt udgifter til klargøring (kosmetisk og mekanisk) af bilen inden salget i maj 2014.

Sammenfatning

Sammenfattende gøres det gældende, at Skatteankestyrelsens argumenter for ikke at tage skønsrapportens konklusion til efterretning og i stedet indregne et tillæg hverken har hjemmel i lovens ordlyd, lovens forarbejder eller offentliggjort praksis. Samtidig ses skønnet over tillæggets størrelse på hele ”100.000 kr.” ikke at være nærmere begrundet eller underbygget, ligesom de 100.000 kr. ligger fjernt fra udgifterne til en brugtvognstest, hvor man får et kvalificeret kendskab til bilens mekaniske stand, undervogn m.v., og som giver et langt mere troværdigt billede af bilens stand end det forhold, at man har været almindelig bruger af bilen. Ved fremlagt regnskabsmateriale for 2014 er det tillige dokumenteret, at [virksomhed1] A/S ikke har afholdt udgifter til klargøring (kosmetisk og mekanisk) af bilen inden salget i maj 2014.

Det er på denne baggrund vores klare opfattelse, at salgsprisen skal fastsættes i overensstemmelse med skønsrapporten, og at salgsprisen højst kan udgøre 850.000 kr., hvorved klagerens beskatning af maskeret udbytte nedsættes til 250.000 kr.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde på retsmødet subsidiær påstand om, at beskatning af værdi af fri bil skal nedreguleres med halvanden måned, som følge af at bilen overgik fra selskabet til klageren den 15. maj 2014 (aftaletidspunktet) og ikke først den 1. juli 2014, hvor bilen blev afmeldt i Motorregistret.

Repræsentanten understregede desuden på retsmødet, at handelsprisen for Audi TTRS den 15. maj 2014 skal fastsættes til højest 850.000 kr. som følge af skønsrapporten.

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af værdi af fri sommerbolig

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR.

I dom afsagt af Vestre Landsret, SKM2011.262, blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning af sommerboliger, og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor boligen ikke var udlejet. I byretsdommen SKM2013.417.BR og Landsskatterettens kendelse i SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerboligerne var et led i selskabernes drift. I Landsskatterettens kendelse hensås i øvrigt til, at sommerboligerne lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

Afgørelsen af, om sommerboligerne har været stillet til rådighed for klagerens private brug, beror på en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering det tilstrækkeligt godtgjort, at erhvervelsen af sommerboligerne er sket i selskabets interesse og ikke har været stillet til rådighed for klagerens private brug. Der lægges særlig vægt på den forklaring, som klagerens repræsentant har fremlagt, herunder at selskabet erhvervede sommerboligerne som investeringsobjekter med henblik på senere salg, sammenholdt med oplysningerne om selskabets formål, som blandt andet er investeringsprojekter og handel med ejendomme. Det forhold, at der er tale om fem sommerboliger på samme vej, taler i sig selv for, at formodningsreglen er afkræftet.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at sommerboligerne i perioder har stået som ejerreserveret ifølge udlejningskalender, idet der lægges vægt på, at det efter det oplyste kan skyldes andre forhold end reel reservering til ejers private benyttelse. Det er særligt henset til, at det hovedsageligt er vintermånederne, hvor der er sket ejerreservering, hvilket efter det oplyste fra [virksomhed2] kan skyldes omkostninger ifm. opvarmning, snerydning mm.

Erhvervelsen af sommerboligerne findes herefter at være sket som led i driften af selskabet og har som følge heraf karakter af driftsaktiver. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligerne.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for værdi af fri sommerbolig.

Beskatning af værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

To retsmedlemmer finder, at vurderingen af, om klageren har været effektivt afskåret fra at benytte bilen Audi TTRS i perioden fra kommissionsaftalens indgåelse den 1. december 2013 til salg den 1. juli 2014, må foretages på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. Disse retsmedlemmer finder ikke, at det kan udledes af retspraksis, hverken at afregistrering er nødvendig, jf. byretsdommen SKM2019.337.BR, eller at en kommissionsaftale ikke kan tillægges afgørende vægt. I det foreliggende tilfælde finder retsmedlemmerne, at klageren ved kommissionsaftalen er blevet effektivt afskåret fra at benytte bilen. Retsmedlemmerne lægger herved navnlig vægt på, at råderetten civilretligt er overgået til kommissionæren ved kommisionsaftalen. Det følger af kommisionsaftalens ordlyd, og der er ikke oplyst omstændigheder, som giver anledning til tvivl om, at aftalen herom er reel. Tværtimod bestyrkes dette af oplysningerne om bilens kørte kilometer i perioden.

Retsformanden finder, at klageren ikke har været effektivt afskåret fra at benytte Audi TTRS i perioden fra kommissionsaftalens indgåelse den 1. december 2013 til salg den 1. juli 2014. Der lægges navnlig vægt på, at der ikke, i forbindelse med kommissionsaftalen, er sket afmelding af bilen i Motorregistret, og det forhold at nummerpladerne ikke er afleveret til Skattestyrelsen, jf. SKM2009.292.SR, SKM2014.182.ØLR og SKM2014.520.ØLR.

Det gælder, uanset at det fremgår af kommissionsaftalen, at selskabet, og derved klageren, ikke har råderet over bilen i den aftalte periode, idet en kommissionsaftale ikke efter retspraksis tillægges særlig betydning ved vurdering af rådigheden, jf. f.eks. SKM2016.232.ØLR.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for værdi af fri bil.

Beskatning af maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S. Det lægges derfor til grund, at selskabet og klageren er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der, efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det betyder, at der ved handelsmæssige transaktioner skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Hvis et selskab sælger et aktiv til hovedaktionæren til en pris under armslængdeprisen, anses differencen mellem armslængdeprisen og den faktiske handelspris for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Selskabet har den 15. maj 2014 solgt en Audi TTRS til klageren for 600.000 kr. Der foreligger et salg mellem interesseforbundne parter, og den aftalte overdragelsessum kan derfor ikke uden videre lægges til grund som handelspris, jf. bl.a. Højesterets bemærkninger i dom af 27. juni 2003, gengivet i SKM2003.318.

Der lægges i den sammenhæng navnlig vægt på ændringerne i bilens handelspris, idet det findes at være usædvanligt, at en bil har et værditab på 1.000.000 kr. i en periode fra den 29. marts 2012 til den 15. maj 2014, et værditab på 25.000 kr. i en periode fra den 15. maj 2014 til den 17. december 2015 og efterfølgende en værdistigning på 275.000 kr.

Skattestyrelsen har – med udgangspunkt i ændringen i handelsprisen fra 1.600.000 kr. den 29. marts 2012 til 850.000 kr. den 29. februar 2016 – opgjort bilens handelspris mellem uafhængige parter til 1.150.000 kr., hvor det er lagt til grund i beregningen, at bilens handelspris reduceres med 60 % i de første to års ejertid og 40 % i de efterfølgende to år.

Det fremgår af skønsrapporten, at ved en handel mellem en bilforhandler og en ikke-bilforhandler estimeres bilens salgspris pr. 15. maj 2014 at udgøre 1.050.000 kr. i klargjort stand. Ved en handel mellem to ikke-bilforhandlere estimeres salgsprisen pr. 15. maj 2014 at udgøre 850.000 kr., hvor bilen ikke er klargjort. Prisforskellen på 200.000 kr. begrundes blandt andet med, at der ikke i en handel mellem private er reklamationsret ifølge købeloven, samt at køretøjet som udgangspunkt ikke vil være kosmetisk og mekanisk klargjort. Priserne udgør et estimat på baggrund af data, som er indsamlet i realtid fra klassificerede hjemmesider, historiske salgsoplysninger, OEM-hjemmesider samt hjemmesider for forhandlere og brugtvognsforhandlere.

Landsskatteretten fastsætter herefter handelsprisen mellem uafhængige parter til 850.000 kr., jf. skønsrapporten.

Differencen mellem den beregnede handelspris på 850.000 kr. og handelsprisen den 15. maj 2014 på 600.000 kr. udgør 250.000 kr., der herefter beskattes som maskeret udbytte.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for maskeret udbytte.