Kendelse af 06-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2023

Journalnr. 18-0012906

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	43.157 kr.	0 kr.	43.157 kr.
Indkomståret 2015
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	6.000 kr.	0 kr.	6.000 kr.
Indkomståret 2016
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	139.198 kr.	0 kr.	31.300 kr.
Skønnet personlig indkomst	344.434 kr.	0 kr.	174.303 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden fra den 1. oktober 2014 til virksomhedens ophør den 31. december 2017 registreret som fuldt ansvarlig deltager i interessentskabet ”[virksomhed1] I/S”, CVR-nr. [...1], hvori klageren havde en 50 % ejerandel. Virksomheden var registreret under branchekode 682030 ”Anden udlejning af boliger”. Det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale samt klagerens skatteregnskab, at interessentskabet er drevet under virksomhedsordningen.

Det fremgår endvidere af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var ansat i ”[virksomhed2] v/[person1]”, CVR-nr. [...2].

Konkrete indsætninger

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret følgende indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens forklaringer:

Indkomståret 2014
Dato	Posteringstekst	Beløb
04-02-2014	Ifølge seperart advis nr.	20.000,00 kr.
15-05-2014	Indbetaling	5.000,00 kr.
03-07-2014	Indbetaling	2.432,50 kr.
03-09-2014	Indbetaling	3.131,00 kr.
02-10-2014	Ifølge seperart advis nr.	4.000,00 kr.
07-11-2014	Indsat v/check	3.717,91 kr.
05-12-2014	Overførsel	3.048,00 kr.
18-12-2014	[person2]	1.827,42 kr.
I alt		43.156,83 kr.

Indkomståret 2015
Dato	Posteringstekst	Beløb
26-05-2015	MOBILEPAY: [person3]	2.000,00 kr.
27-05-2015	MOBILEPAY: [person3]	1.000,00 kr.
14-08-2015	OVERFØRSEL	3.000,00 kr.
I alt		6.000,00 kr.

Indkomståret 2016
Dato	Posteringstekst	Beløb
16-08-2016	Indsat Bryllupsgaver	130.000,00 kr.
23-09-2016	MOBILEPAY: [person4]	2.000,00 kr.
24-10-2016	Indsat [...]	3.022,00 kr.
16-11-2016	MOBILEPAY: [person5]	2.500,00 kr.
21-11-2016	MOBILEPAY: [person6]	540,00 kr.
22-11-2016	MOBILEPAY: [person7]	600,00 kr.
22-11-2016	MOBILEPAY: [person8]	536,00 kr.
I alt		139.198,00 kr.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at indsætningerne stammer fra gaver fra afholdt bryllup, salg af private ejendele samt udlæg af privat karakter.

Klageren har, dels ved klagens indgivelse og dels under Skatteankestyrelsens behandling af klagen, fremlagt underskrevne erklæringer fra bryllupsfestens gæster. Af erklæringerne fremgår navn, adresse, kontaktoplysninger samt en angivelse af, hvor stor en kontant gave, der er givet. Der fremgår endvidere, at der med underskriften bekræftes at have deltaget i klagerens bryllup den 13. august 2016, og at det var i denne forbindelse, at den kontante gave blev givet. Der er indsendt erklæringer fra i alt 44 gæster, der samlet set har erklæret at have givet 98.700 kr. i kontante bryllupsgaver.

Privatforbrug

Klagerens husstand bestod i indkomståret 2016 af klageren og klagerens ægtefælle. Klageren var i indkomståret 2016 34 år gammel.

•	Klagerens repræsentant har opgjort klagerens privatforbrug i indkomståret 2016 til 194.749 kr.

•	Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug i indkomståret 2016 før forhøjelser til 71.976 kr. Heri er indregnet skønnede udgifter til bryllup med 86.410 kr. samt konstaterede indsætninger på klagerens konto med 139.198 kr.

•	Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for 2 voksne under 60 år uden børn i indkomståret 2016 udgjorde 336.963 kr.

Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at udgifterne til bryllupsfesten udgjorde 20.000 kr. (indsæt oplysninger om, hvilket forklaring, klageren er kommet med for det lave/negative privatforbrug). Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form dels af faktura fra [hotel1] og dels en erklæring fra [person9]. Af den indsendte faktura fremgår, at [hotel1] den 22. august 2016 fakturerede ”*Dit livs fest” til en samlet pris på 15.000 kr. Tilføjet med håndskrift ”Depositum i alt 5.000,- i alt 20.000,-”.

Af den fremlagte erklæring vedgår [person9] sit gode venskab med klageren, samt at klageren på denne baggrund har modtaget rabat på sin bryllupsfest afholdt på [hotel1] den 13. august 2016.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen har klageren ligeledes indsendt billeder af bryllupsfesten samt en gæsteliste, hvoraf fremgår, at der var 78 gæster til festen.

Skattestyrelsen har i deres behandling af opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst indhentet blandt andet årsrapporter fra [virksomhed1] I/S for årene 2015 og 2016 samt klagerens skatteregnskab for 2016. Det fremgår blandt andet af disse, at klageren i indkomståret 2016 havde en indkomst til virksomhedsbeskatning med 48.309 kr. og en andel af årets resultat 2016 med 8.944 kr.

Skattestyrelsen har endvidere indhentet en oversigt over [hotel1]s selskabsmenuer med overskriften ”Dit livs fest”. Heraf fremgår blandt andet, at kuvertprisen på bryllupsbuffeten er 595 kr.

Formalitet

Skattestyrelsen modtag kontoudtog fra klageren den 11. januar 2018. Den 21. marts 2018 modtog Skattestyrelsen bemærkninger til indsætninger på bankkonto. Den 18. april 2018 modtog Skattestyrelsen ligeledes oplysninger vedrørende 2014.Skattestyrelsen udsendte varsel den 22. juni 2018 om ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.Skattestyrelsen modtog bemærkninger den 28. juni 2018 til forslaget, herunder generelle bemærkninger til beskatningen af indsætningerne i banken. Skattestyrelsen udsendte herefter nyt varsel den 13. august 2018.Af varslet fremgår, at der er tale om et nyt forslag. Den påklagede afgørelse er truffet den 28. august 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 43.157 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 6.000 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 139.198 kr. Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 endvidere skønnet yderligere indkomst med 344.434 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. Indsætninger bankkonti

...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal overfor SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du og din advokat har i brev af 28. juni 2018 skrevet, at det er ny praksis for Skattestyrelsen, at kræve dokumentation for indsætninger på bankkonti. Der henvises til SKM2007.214.ØLR, som fastslog, at det påhvilede skatteyder at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Endvidere blev denne afgørelse fastholdt i Højesteretten SKM2008.905.HR. Der er dermed ikke tale om ny praksis, men der er derimod ingen tvivl om, at du skal objektivt kunne dokumentere indsætninger på dine bankkonti.

Endvidere skriver du og din advokat i brevet af 28. juni 2018, at i vil anmode Skattestyrelsen oplyse eksakt hvilke oplysninger Skattestyrelsen ønsker. SKM2017.614.BR, vedrører indsætninger i bank, som skatteyder forklarer er bryllupsgaver. Her finder byretten, at det er skatteyderens bevisbyrde, at midlerne ikke var skattepligtig indkomst. Retten fastslog, at forklaringerne ikke var understøttet var objektiv dokumentation, hvorfor indsætningerne var skattepligtige.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti, for at undersøge, om du har haft indtægter Skattestyrelsen ikke kender til. Vi har opgjort indsætninger på i alt 738.644 kr. heraf er der redegjort for 550.289 kr. Vi har accepteret jeres forklaringer/ dokumentation heraf. Forskel, og dermed fortsat udokumenteret indsætninger 188.355 kr. Se bilag 1.

Vi har ved vores gennemgang af indsætninger på dine bankkonti set bort fra indsætninger under 500 kr. samt interne overførsler og umiddelbare konstateret familiære forhold.

Den 16. august 2016 er der indsat 130.000 kr. på din bankkonto. Du har forklaret, at dette er bryllupsgaver fra jeres bryllup den 13. august 2016. Du har oplyst, at I ønskede jer penge til ombygning af jeres ejendom [adresse1], [by1].

I ifølge skøde overtager i ejendommen den 15. marts 2017, og underskriver slutseddel den 1. marts 2017. Brylluppet blev afholdt den 13. august 2016, det er vores opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem brylluppet og køb af ejendommen.

Vi har bedt om dokumentation for det indsatte beløb på 130.000 kr., og du har tre gange skrevet, at du gerne ville fremskaffe dette, men vi har fortsat intet modtaget. Det er dig, der skal dokumentere, at pengene stammer fra allerede beskattet midler efter SKM2017.614.BR.

Det fremgår endvidere af SKM2017.614.BR, landskatterettens afgørelse omkring bryllupsgaver, at da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, og som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Du skriver I har haft en udgift til brylluppet på 20.000 kr., og har vedlagt faktura som dokumentation herfor. Fakturaen indeholder ikke, hvor stor en rabat du har modtaget, eller hvor mange kuverter der er købt, eller hvem fakturaen er udstedt til, hvorfor vi ikke kan se den reelle udgift du har haft til brylluppet. Vi kan konstatere, at fakturaen er betalt kontant, da dette fremgår af fakturaen, og vi ikke kan se udgiften på dine bankkonti.

Vi kan ikke verificere, hvor mange gæster der har været til jeres bryllup, I skriver der har været 80-85 personer, og har sendt en håndskrevet gæsteliste med 78 navne, men udgiften til brylluppet på 20.000 kr. er ikke tilsvarende det antal personer.

Endvidere kan vi ikke se på dine bankkonti, at der har været udgifter til et bryllup. Der er ikke hævninger til f.eks. tøj, smykker, fotograf, ringe, kage m.v. hvorfor det formodes, det hele er betalt kontant.

Du har forklaret, om de andre indsætninger ifølge bilag 1, at det er småposter der relaterer sig til byture, julefrokoster og andre udlæg, hvor du har lagt ud, salg af en el-pejs, samt salg af noget træningstøj. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette. Vi kan endvidere ikke se, at der forud for udlæggene har været en udgift hertil på dine bankkonti, hvorfor det formodes dette er betalt kontant.

Vi anser 188.355 kr. for at være skattepligtige, idet der ikke foreligger objektiv dokumentation for, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende.

Vi forhøjer din indkomst med 43.157 kr. i 2014, med 6.000 kr. i 2015, og med 139.198 kr. i 2016 efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi har ændret din skat selvom fristen er udløbet

Vi ændrer den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, ud over den ordinære frist, reglen står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele din skattepligtige indkomst, således at vi har fastsat din skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at indsætningerne er skattepligtig.

Vi har modtaget de sidste oplysninger 28. juni 2018, i form af brev fra din advokat. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Da forslag til ændring af din skat er sendt den 10. august 2018, foretages afgørelse inden for 3 måneder, da afgørelse foretages den 28. august 2018.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses dermed for overholdt.

2. Anden skønnet indkomst

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Din advokat har i mail pr. 22. august 2018 bedt om en afgørelse i sagen, da der ikke er fremkommet nye oplysninger siden forslaget af 10. august 2018, fastholdes vores ændringer til din indkomst.

Sagen er fra skattestyrelsens side startet, efter vi har konstateret et varierende privatforbrug. Vi har vedlagt privatforbrugsberegning i bilag 2. Din formue er væsentlig påvirket af, at du har modtaget/optaget private lån, gaver, arv m.v. Vores beregning i bilag 2 medfører et negativt privatforbrug i 2016.

For vores beregning er følgende lagt til grundlag:

Bankers indestående, bankgæld, offentliggæld og øvrige gæld er medtaget fra jeres skattemapper (R75) og er alle indberettet saldi.

Værdi af køretøjer, værdien er medtaget ud fra skrivelser fra din advokat af 21. marts 2018.

Private lån, værdien er medtaget fra gældsbreve samt brev af 21. marts 2018 og brev af 18. april 2018.

Jeres indtægter og fradrag er medtaget fra jeres skattemapper (R75) og jeres årsopgørelser.

Gave fra mor, samt arv er medtaget efter fremsendt dokumentation i form af boopgørelse og udskrift af overførsel.

Gevinst ved salg af bil, er medtaget ud fra brev af 21. marts 2018, hvori du skriver du sammen med en kammerat købte bilen for 24.000 kr. og solgte den for 30.000 kr. gevinst 6.000 kr. hvoraf halvdelen må være din gevinst 3.000 kr.

Skønnet bryllupsudgifter, vi har ikke modtaget dokumentation for bryllupsudgifter, af sådan karaktere vi tillægger det værdi. Vi er af den overbevisning, at jeres privatforbrug i 2016 skal kunne bære en udgift til et bryllup. Vi har skønnet bryllupsudgifter i bilag 2 til 86.410 kr.

Vi har taget udgangspunkt i fremsendt gæsteliste med 78 personer, til en pris på 595 kr. pr. kuvert efter bilag 3, Det er prisen for en bryllupsbuffet til et helaftensarrangement på [hotel1] hvor brylluppet blev afholdt, efter deres egen hjemmeside. Vi har derudover skønnet udgiften for; ringe, brudekjole, håropsætning, bryllupskage, fotograf og musik/DJ. Vi har i beregningen ikke taget højde for; Natmads tillæg, gommens tøj, invitationer, takkekort, bryllupsrejse, pynt, morgengave, hotelværelse, sko, smykker og brudebuket m.v.

Ifølge Danmarks Statistik er et gennemsnitlig privatforbrug for jer i 2016 330.000 kr. se bilag 4. Det er vores opfattelse, at jeres 2016 ikke er gennemsnitlig, da i har haft afholdt bryllup (ekstraordinært), hvilket vi betragter som en større engangsugift, og vi tillægger derfor den skønnede bryllups-udgift til satsen fra Danmarks Statistik, så vi vurdere jeres privatforbrug til 416.410 kr.

Vi gør endvidere opmærksom på, at I har købt ejendom, som skulle renoveres/bygges efter skrivelse af 21. marts 2018, i starten af 2017, og I flytter først ind i slutningen af 2017. Derfor skulle jeres privatforbrug i 2016 også kunne indeholde en form for opsparing hertil, vi har dog ikke skønnet dette.

Vi anser jeres privatforbrug for at være negativt i 2016, da det er åbenbart, at du ikke kan leve af, det af Skattestyrelsens beregnede privatforbrug (bilag 2). Der er ikke levnet plads til eksempelvis husleje, personlige fornødenheder, mad, personlige forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport, bryllup m.v.

I har ikke dokumenteret eller redegjort for, at jeres privatforbrug er mere beskedent end et gennemsnitligt privatforbrug. Ved gennemgang af hævninger på jeres konti, er det heller ikke vurderet, at I har haft et mere beskedent privatforbrug end gennemsnitlig.

Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6B, stk. 1 og 4, samt § 5, stk. 3. og Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.1.

Ved vores skøn tages udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandens årlige forbrug (FU51) sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som Skattestyrelsen har foretaget. Der henvises til SKM2016.75.BR, hvor det skønsmæssige privatforbrug var beregnet på baggrund af Danmarks Statistik.

Vi har i punkt 1 forhøjet dig med 139.198 kr. i 2016, som ikke er medtaget i vores privatforbrugsberegning. Dette skal tillægs det negative privatforbrug, således jeres beregnet privatforbrug bliver

-67.222 + 139.198 kr. i alt 71.976 kr.

Vi har vurderet, at jeres privatforbrug bør være 416.410 kr. Vi har beregnet jeres privatforbrug, tillagt forhøjelsen i punkt 1, til 71.976 kr. dermed mangler jeres privatforbrug 344.434 kr.

Vi forhøjer din indkomst med 344.434 kr. i 2016 efter reglerne i skattekontrollovens § 6B, stk. 1 og stk. 4, samt § 5, stk. 3. Beløbene anses for skattepligtige efter statsskattelovens §4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

1. Udgift bryllup, korrigeres med 66.410 kr.

Der er blevet indsendt bilag 10, som indeholder en faktura fra [hotel1], hvor brylluppet blev afholdt, samt en tilkendegivelse fra ejeren om, at der er givet en rabat, da skatteyder og ejeren er gode venner.

Fakturaen overholder ikke fakturakravene. Der er ikke påført, hvem fakturaen er udstedet til, og vi kan heller ikke følge betalingen af fakturaen til bankkontiene. Der er ikke særskilt skrevet, hvor mange kuverter der er købt, eller hvor stor en rabat skatteyder har modtaget. Endvidere er der håndskrevet 5.000 kr. som depositum.

Vi anser ikke fakturaen som dokumentation for brylluppet, da vi ikke kan se transaktionsspor eller hvad der bliver betalt for, samt hvem fakturaen er til. Endvidere anser vi det som usandsynligt, at der kan holdes bryllup for 78 personer for i alt 20.000 kr.

Vi har ikke modtaget dokumentation for en mulig rabat. Vi kan derfor ikke fastslå om denne er givet på markedsvilkår, eller om skatteyder har modtaget en gave.

Endvidere har vi ikke modtaget dokumentation for andre udgifter til brylluppet, og vi kan ikke via banktransaktioner se betalinger til andre udgifter, hvorfor vi antager det hele er betalt kontant.

Vi fastholder vores skøn, da vi anser brylluppet som ekstra ordinære udgifter, og derfor forhøjer privatforbruget hermed.

2. Udvikling i egenkapitalen i I/S 56.363 kr.

Vi har modtaget årsrapporten 2016, bilag 16, hvor det fremgår, at der er en post tekstet ”hensat til senere hævninger ultimo iht. virksomhedsordningen”. Vi anser denne post som mellemregning med ejere, da dette begreb er rent skatteteknisk.

Chris’s indestående ifølge regnskaberne:

Ifølge note 7 i regnskabet 2016, er egenkapitalen primo (sammenligningstal)	84.729 kr.
Ifølge note 10 i regnskabet 2016, er mellemregningen primo (sammenligningstal)	366.161 kr.
Primo indestående i alt	450.890 kr.

Ifølge note 7 i regnskabet 2016 er egenkapitalen primo	435.891 kr.

Ifølge note 10 i regnskabet 2015 (bilag 22), er egenkapital ultimo	435.890 kr.

Ifølge note 7 i regnskabet 2016, er egenkapitalen ultimo	99.478 kr.
Ifølge note 10 i regnskabet 2016, er mellemregningen ultimo	392.775 kr.
Ultimo indestående i alt	492.253 kr.

Mine antagelser

Egenkapital primo	435.890 kr.
Hensat senere hævning ultimo, ifølge note 7 i regnskabet 2016	-23.901 kr.
Andel af opskrivning, ifølge note 7 i regnskabet 2016	47.419 kr.
Andel årets resultat	8.944 kr.
Bevægelse hensat til senere hævning, ifølge note 10 i regnskabet 2016 (392.775 – 366.161)	26.614 kr.
Egenkapitalen ultimo	494.966 kr.

Regnskabet 2015 viser en egenkapital 435.890 kr. sammenligningstallene i 2016 viser en egenkapital på 450.890 kr. forskel 15.000 kr.

Regnskabet 2016 viser en egenkapital på 492.253 kr., mine antagelser viser en egenkapital på 494.966 kr. forskel 2.713 kr. ændringen skal findes i forskelsværdien mellem, det i note 7 oplyste hensat til senere hævning 23.901 kr., og den faktiske bevægelse på hensættelsen 26.614 kr.

Vi anser dette som mellemregningsposteringer, hvoraf vi ikke kan udlede, hvor meget der er indskudt, og hvor meget der er hævet.

Vi fastholder vores skøn, da vi ikke kan udelukke, at der er kontante transaktioner mellem virksomheden og skatteyder. Ifølge virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 1, er det kun kontante beløb fra privatøkonomien som må bogføres på mellemregningskontoen, hvorfor en stigning på mellemregningskontoen, kun kan anses som indskud fra privatøkonomien.

I klagen fremgår det, at udbetalte feriepenge 21.979,73 kr. skal fratrækkes privatforbruget, da pengene er optjent året før.

Skatteyder har haft samme arbejdsplads i 2015 og 2016, [virksomhed2], ifølge vedlagte bilag 23.

Det kan i klagerens bilag 4 ses, at der udbetales 925,50 kr. den 26-02-2016 og 21.979,73 kr. den 02-05-2016. I alt udbetales 22.905,23 kr. for 2016.

Ifølge bilag 23, kan det konstateres, at der i 2015 blev optjent 22.905,23 kr. i feriepenge.

Ifølge bilag 23, kan det konstateres, at der i 2016 blev optjent 20.816,02 kr. i feriepenge.

Det er vores opfattelse, at det er periodeforskydninger. Hvis man vil hæve rådighedsbeløbet med 21.979,73 kr. fordi det er optjent i 2015, men udbetalt i 2016, så må man også skulle korrigere det optjente i 2016, som er udbetalt i 2017 i alt 20.816,02 kr. Nettopåvirkningen på privatforbruget vil derefter kun udgøre 1.163,71 kr.

Vi fastholder vores skøn, da vi har medtaget feriepenge indtægten i de år, hvor de er indberettet.

4. Privatforbruget skal nedsættes til maksimalt 241.315,70 kr.

Klager vil have nedsat vores grundlag til 241.315,70 kr. i stedet for 330.000 kr. ud fra en betragtning omkring indkomstforholdene. Klager har fremsendt bilag 3, som viser Danmark statistik over forbrug efter husstandens indkomst.

Efter vores opfattelse har skatteyder tilgang til kontanter. Der er faktisk indsat 130.000 kr. kontant, der er betalt for et bryllup kontant, udgiften ukendt, samt vi har identificeret andre udokumenterede indbetalinger. Vi kan derfor ikke sikkert opgøre skatteyders indkomst, hvorfor vores beregning tager udgangspunkt i en gennemsnitlig husstands forbrug.

Vi har lavet følgende beregning, og forhøjelser:

	2014	2015	2016
Beregnet privatforbrug	243.327 kr.	311.469 kr.	-67.222 kr.
Forhøjelse i afgørelsen af 24. august 2018	43.157 kr.	6.000 kr.	483.632 kr.
Privatforbrug efter vores forhøjelser	286.484 kr.	317.469 kr.	416.410 kr.
Ekstra ordinær udgifter			-86.410 kr.
Privatforbrug herefter	286.484 kr.	317.469 kr.	330.000 kr.

Ud fra ovenstående er det vores vurdering, at indkomstårenes privatforbrug er sammenlignelige og giver et retvisende billede af privatforbruget.

Klager skriver, at der i 2014 og 2015 er modtaget gaver, arv m.v. hvorfor forbruget disse år er højt. Vi kan dog se på indberetninger fra bankerne, at pengene bruges, og spares ikke op. Dette indikere over for os, at pengene er brugt, uden der er lavet større investeringer i de år. Det anses derfor som privatforbrug.

Skatteyder stifter et I/S, hvor der optages gæld hos private. Vi kan ikke se, at der er afdraget på disse lån, men skulle det være tilfældet, er det også beløb, der mangler i privatforbruget.

Klager har argumenteret for, at de har levet sparsommeligt i 2016, da man skal holde bryllup. Det harmonere dog ikke med en udgift på 20.000 kr. til brylluppet. Vi er af den opfattelse, at privatforbruget er til ens levevis, og et år hvor man holder bryllup, vil man ikke have lavere privatforbrug end ellers, nok nærmere højere, da det er noget ekstra ordinært, som koster penge.

Vi fastholder vores skøn, da perioden 2014-2016 nu bliver sammenlignelig, og er sammenlignelig med gennemsnitsforbruget i Danmark.

Endvidere er der i årene stiftet virksomhed, købt hus (opsparet hertil), afholdt bryllup, afdraget gæld til pengeinstitutter.

5. Dokumentation for bryllupsgaver, indsætninger bank

Klager har fremsendt dokumentation for bryllupsgaver, i form af underskrifter fra gæsterne, som bekræfter det kontante beløb gæsterne har givet i gave. Sammenlagt dækker underskrifterne over 84.000 kr. ud af de 130.000 kr.

Dokumentationen er først fremsendt efter vores behandling af indkomstårene, og vi anser det som efterfølgende dokumentation, som ikke er underbygget med et transaktionsspor, hvoraf pengestrømme fremkommer. Vi har ikke modtaget gavelister, eller anden dokumentation fra brylluppet, som vi kan sammenholde med.

Vi anser mange af gavebeløbene som usædvanligt store beløb, set i forhold til tilhørsforholdet til brudeparret.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 43.157 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært et lavere beløb, og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015 med 6.000 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært et lavere beløb, og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2016 med 139.198 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært et lavere beløb, og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2016 med 344.434 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært et lavere beløb, og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.

Klageren har anført følgende:

”...

4. Begrundelse for klagen

Sagen vedrører en række delelementer, der vil blive kommenteret i det følgende:

1. Skønsmæssige forhøjelser for 2014 og 2015

Skattestyrelsen fastholder grundlaget for en regulering i 2014 på kr. 43.157 og i 2015 på kr. 6.000.

Forhøjelserne relaterer sig til ganske få indbetalinger der i enkelte tilfælde ligger 4 1/2 år tilbage i tid, og det er i sagens natur tæt på umuligt i dag præcist at redegøre for samtlige transaktioner på Klagers konti.

Det er i relation hertil, at mine tidligere bemærkninger skal ses, idet det ikke er i overensstemmelse med praksis, at forhøje skatteydere af enkelte indsættelser på konti, såfremt det ikke efter mere end 4 år er muligt at redegøre minutiøst for samtlige transaktioner.

I realiteten er det Skattestyrelsen gør i denne sag at sortere Klagers konti, og bede om en eksakt redegørelse for alle positive bevægelser, og beskatte de, der ikke kan redegøres helt eksakt for.

Dette vil i sagens natur i de færreste tilfælde være muligt, og det bemærkes da også, at Skattestyrelsen anerkender langt de fleste bevægelser og posteringer, og alene har beskattet de ganske få posteringer, hvor der ikke foreligger en helt eksakt forklaring – selv så skæve beløb som kr. 3.717,91 og kr. 1.827,42.

Derudover ses der også beskattet indbetalinger, der f.eks. relaterer sig til ”[...]” kr. 3.022, og mindre overførsler fra mobilepay på kr. 540, kr. 600 og kr. 536.

Dette er ikke berettiget, og uagtet det er skatteyderen der skal redegøre for sine indtægter, medfører det dog ikke, at der kan sluttes modsætningsvist, således at der kan ske beskatning, såfremt der ikke foreligger objektiv dokumentation for hver eneste indbetaling, uanset hvor bagatelagtig den er, når der er dokumentation for langt den øvrige del af bevægelserne.

Dertil kommer de indsatte bryllupsgaver på kr. 130.000, som omtales særskilt nedenfor.

2. Bryllupsgaver

Skattestyrelsen anfører, at der ikke er sammenhæng mellem bryllupsgaverne og køb af ”ejendommen” [adresse1] [by1], der blev overtaget d. 15. marts 2017 i henhold til slutseddel af d. 1. marts 2017.

[adresse1] var ikke en ”ejendom” men en ubebygget grund, som Klager og [person10] købte, og pengene de modtog som kontante gaver i forbindelse med brylluppet skulle således anvendes til det efterfølgende byggeri af deres hus, som naturligvis er sket i perioden efter købet af grunden. Det er derfor vanskeligt at følge Skattestyrelsens logik i, at der ikke skulle være sammenhæng mellem gaverne og udgifterne til huset.

Det er endvidere ikke korrekt, som anført af Skattestyrelsen, at vi ikke har villet fremsende dokumentation for gaverne til brylluppet, men alene, at vi har bedt Skattestyrelsen om en tilkendegivelse af hvorvidt oplysningerne reelt set ville blive tillagt betydning for sagens afgørelse, idet vi i modsat fald ikke ville kontakte gæsterne.

Det burde enhver kunne forstå hvorfor. Der henvises til sagens bilag 1, side 9, hvoraf mine bemærkninger, herom tydeligt fremgår.

Der er i sagen fremlagt klar dokumentation for brylluppet, for bryllupsfesten, gæsterne og bekræftelse fra en væsentlig del af gæsterne, der bekræfter, at der foreligger bryllupsgaver, jf. sagens bilag 2, hvilket i øvrigt også fremgår af kontoudtoget.

Dertil kommer, at pengene er indsat på én gang umiddelbart efter bryllupsfesten, og at det klart fremgår af kontoudtoget, at der er tale om bryllupsgaver. Dette er i øvrigt ikke nogen tilfældighed, da Klager drøftede dette forhold med sin bankrådgiver i forbindelse med, at pengene blev indsat i banken.

3. Bryllupsfesten m.v.

For så vidt angår selve festen, ses Skattestyrelsen endvidere at ville underkende udgiften hertil og sætte sit eget skøn i stedet. Skattestyrelsen underkender således den faktura Klager har modtaget for afholdelse af sit bryllup ud fra en betragtning om, at det må have været dyrere, hvilket det ikke har været.

Det er uklart for undertegnede hvad baggrunden eksakt skulle være herfor, idet det Skattestyrelsen reelt set siger er, at der er betalt penge ved siden af fakturaen for brylluppet.

Dette er noget af en beskyldning at komme med. Det faktuelle er, som Klager allerede har oplyst, at han fik brylluppet til særpris, grundet sit personlige venskab med ejeren af hotellet, hvilket der grundlæggende ikke er noget usædvanligt i. De fremlagte billeder indikerer endvidere ej heller på nogen som helst vis, at der skulle være tale om en nogen spektakulær fest.

Derudover foretages der et skøn over udgifter til tøj, smykker, fotograf, ringe, kage m.v. som Skattestyrelsen formoder er betalt kontant, og i øvrigt at der ikke skulle være opsparet så meget som én krone hertil.

Det faktuelle er, at der naturligvis ikke er betalt sort for brylluppet, der er betalt det beløb, der fremgår af regningen, og at det udøvede ”skøn” er skudt helt forbi skiven, ligesom der naturligvis som alle andre danskere, der afholder bryllup har været opsparet mindre midler hertil, ydet tilskud fra familie m.v., til de få udgifter der har været yderligere til kjole, ringe m.v.

Det skal i den forbindelse erindres om, at klager og [person10] har haft en relativt beskeden økonomi, hvilket udgifterne, som for alle andre, naturligvis har afspejlet, herunder økonomisk håndsrækning fra familie.

4. Skønnet privatforbrug

Det skønnede privatforbrug i 2016 er naturligt påvirket af, at Skattestyrelsen finder, at der har været afholdt kr. 86.410 til brylluppet i 2016, og at disse påståede udgifter skulle stamme fra ikke beskattede midler optjent i 2016.

Dernæst er skønnet påvirket af, at Skattestyrelsen har anset bryllupsgaverne fra at stamme fra ikke beskattede midler, som dog retfærdigvis tillægges det beregnede negative privatforbrug, sammen med de øvrige små poster i SKATs forhøjelse for 2016.

Dermed nås jf. side 12 i sagens bilag 1, et beregnet privatforbrug på kr. 71.976. Dette vel at mærke efter, at Skattestyrelsen belastet privatforbruget med udgifter til brylluppet på kr. 86.410, som ikke er berettiget.

Dertil kommer, at privatforbruget er belastet af, at Klagers egenkapital i sin virksomhed jf. Skattestyrelsens privatforbrugsberegning er steget. Dette er dog ikke udtryk for, at Klager har tilført virksomheden penge, hvorfor det ikke er korrekt at belaste privatfor-brugsberegningen med denne post.

Forøgelsen på kr. 56.363 er således ikke en ”udgift” i forhold til opgørelse af Klagers privatforbrug.

Tilsvarende forholder det sig med de påståede yderligere udgifter til brylluppet på kr. 86.410 – de reelle udgifter på kr. 20.000 afholdt i 2016 = kr. 66.410.

Samlet set giver disse forhold i sig selv grundlag for at regulere Skattestyrelsen beregning af privatforbruget med kr. 122.773, således at privatforbruget ender på kr. 194.749.

***

Skattestyrelsen tager herefter i forbindelse med sin beregning af privatforbruget udgangspunkt i Danmarks statistiks tal over et gennemsnitligt privatforbrug, og bruger grundlaget på kr. 330.ooo, som base for beregningen.

Dette er åbenlyst forkert af flere årsager:

For det første fordi parret ikke i nogen af forudgående år, har haft et privatforbrug på kr. 330.000 i Skattestyrelsen beregning for 2014 var privatforbruget på kr. 243.327 og i 2015 på kr. 311.469.

Det er herefter åbenlyst uberettiget at bruge Danmarks statistiks tal, når de forudgående års tal viser, at de faktuelle forhold er anderledes. Der kan i den forbindelse henvises til SKM 2014,612, hvor byretten netop henviste til, at der ikke var grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, da den afveg fra privatforbruget i øvrige indkomstår.

Dertil kommer, at Klager og [person10] naturligt har haft et lavere privatforbrug end sædvanligt, da der netop har skullet afholdes udgifter til bryllup, idet de har ageret som alle andre, der har skullet afholde udgifter – de har sparet, og ikke blot brugt endnu flere penge end de forudgående år – alt den stund, at der ikke har været penge at bruge af.

***

Dertil kommer, at et gennemsnitligt privatforbrug kræver en gennemsnitlig løn, idet Danmark statistiks beregninger over det gennemsnitlige privatforbrug naturligvis står i forhold til den gennemsnitlige indtægt.

[person10] har i 2016 haft en skattepligtig indkomst på kr. 178.773 og Klager har i 2016 haft en skattepligtig indkomst på kr. 234.342, som således for begges vedkommende ligger betydeligt under gennemsnittet.

Dermed kan [person10] og Klager i sagens natur ikke have et gennemsnitligt privatforbrug, når deres indkomst ligger under gennemsnittet – det vil deres privatforbrug i sagens natur også skulle gøre.

Henvisningen til SKM 2016,75 BR (anken i SKM 2016,284 afvist på grund af manglende sikkerhedsstillelse) underbygger endvidere på ingen måde Skattestyrelsens opfattelse af sagen, idet der i sagen blev lagt et relativt lavt privatforbrug på kr. 120.000 til grund for sagens afgørelse, baseret på en række elementer i Danmarks statistiks tal.

Det fremgår derimod af SKM2018.59.BR, at skønnet ikke kan foretages på baggrund af et abstrakt gennemsnit, men at det skal foretages på baggrund af de konkrete oplysninger om parrets økonomi. I den sammenhæng vil forudgående års privatforbrug naturligvis tælle med en ikke ubetydelig vægt.

I 2015 er indkomsterne nogenlunde sammenlignelige, til gengæld modtages både arv og gaver på kr. 164.313, og i 2014 modtages arv og gaver på kr. 85.000.

I 2016 modtages ingen arv og gaver på konti. Privatforbruget i de forudgående år, har således været påvirket af ekstraordinære indtægter, og til trods herfor er det af Skatteankestyrelsens beregnede privatforbrug betydeligt under det gennemsnit Skattestyrelsen vil anvende på denne sag.

Det siger sig selv, at dette ikke kan være korrekt, således at den basisværdi kr. 330.000 Skattestyrelsen vil beregne forhøjelsen ud fra, under alle omstændigheder skal nedsættes meget betydeligt.

Skattestyrelsen vil jo grundlæggende beskatte Klager ud fra en forudsætning om, at Klager og Klagers ægtefælle skulle have haft et privatforbrug på kr. 330.000 / 12 = kr. 27.500 pr. måned.

Det er vanskeligt at bruge kr. 27.500 pr. måned efter skat – i alt kr. 330.000, når ens skattepligtige indkomst har været hhv. 234.342 og kr. 178.773, i alt kr. 413.115 – før skat.

Situationen havde været en anden, hvis Skattestyrelsen på objektivt grundlag havde konstateret, at der pr. definition var brugt kr. 27.500 pr. måned, idet dette ville dokumentere, et forbrug, der ligger ud over den indkomst, der er oppebåret.

Det er derimod en fundamentalt forkert præmis, at et par med en samlet skattepligtig indkomst på kr. 413.115 skal have et privatforbrug på kr. 330.000, og hvis det ikke er tilfældet, gøre gældende, at så er der tjent sorte penge.

Klager kan som alle andre ikke bruge penge, der ikke er tjent og det siger selv, at der ikke kan være et privatforbrug på kr. 330.000, når der alene er tjent kr. 413.115 – før skat vel at mærke.

Havde Klager og [person10] begge været på SU ville Skattestyrelsen så også forhøje deres indkomst på baggrund af at deres beregnede privatforbrug lå væsentligt under gennemsnittet på kr. 330.000 - ?

Eller bistand, integrationsydelse, førtidspension, fleksydelse m.v. - ?

Det er således Skattestyrelsens basisværdi for beregningen på kr. 330.000, der gør, at regnestykket løber løbsk for Skattestyrelsen. Havde man f.eks. lagt til grund, som i 2014, at privatforbruget var kr. 243.327 ville regnestykket se helt anderledes – og realistisk ud.

Det er uhyggeligt, at Skattestyrelsen uhindret misbruger Danmark Statistiks tal, da det er et faktum, at Danmarks statistiks tal ikke kan anvendes på denne måde:

Et forbrug, der ligger på Danmark statistiks gennemsnit over danskerne privatforbrug, kræver naturligvis en indkomst, der også ligger på gennemsnittet af danskernes indkomst.

Ligge indkomsten under gennemsnittet af indkomst i Danmark, vil privatforbruget tilsvarende ligge under gennemsnittet.

Skal man anvende Danmarks statistiks tal skal man i stedet stille spørgsmålet:

Hvad er et gennemsnitligt privatforbrug for to samlevende uden børn i 2016, bosiddende i Nordjylland med en skattepligtig indkomst på hhv. 234.342 og kr. 178.773?

Derved vil man få et gennemsnitligt privatforbrug sat i forhold til den indkomstgruppe Klager og [person10] tilhørte i 2016.

Danmarks statistik kan levere disse tal, hvis de bliver forespurgt herom, men jeg har tidligere fået oplyst fra Danmarks statistik, at omkostningerne for en sådan helt 100 % konkret og individuel kørsel ligger på mellem 8.-10.000 kr., og det er ikke en udgift man med rimelighed kan pålægge klager at afholde, når Skattestyrelsen åbenbart misbruger Danmarks statistiks tal.

Tager man derimod den samme statistik som Skattestyrelsen anvender – FU51 - og søger det gennemsnitlige forbrug efter husstandens indkomst, der i vores sag ligger i intervallet ”kr. 300.000 - 499.999 kr.” i stedet for ”2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn” fås et gennemsnitligt forbrug for borgere i denne indkomstkategori på kr. 241.315,7, jf. sagens bilag 3.

Det er vanskeligt at se, hvorfor Skattestyrelsen ikke anvender dette parameter, der er langt mere relevant, og rammer sagens faktum langt mere præcist, da det netop sætter et gennemsnitforbrug i forhold til den indkomstgruppe man konkret tilhører.

Beregningen over privatforbruget skal således som absolut minimum korrigeres for differencen mellem kr. 330.000 og kr. 241.315,7 svarende til kr. 88.684,30

***

Skattestyrelsen tager endelig ikke hensyn til, at Klager i 2016 jf. sagens bilag 4 d. 05.04 2016 modtager kr. 21.979,73 i feriepenge. Klager ses ikke at være godskrevet dette beløb i beregningen.

***

Sammenholdes alle momenter vedrørende privatforbrugsberegningen, altså at:

1. der skal korrigeres for de påståede ekstra udgifter til brylluppet, på kr. 66.410

2. der skal korrigeres for udviklingen i egenkapitalen i Klagers I/S, kr. 56.363

3. der skal korrigeres for feriepenge kr. 21.979,73

4. privatforbruget skal maksimalt sættes til kr. 241.315,70 – og ikke kr. 330.000

Når det lægges til grund, at privatforbruget maksimalt har udgjort kr. 241.315,7o viser tallene da også meget klart, at der ikke er grundlag for nogen korrektion.

Det skal i den forbindelse ikke overses, at Klager og [person10] selvfølgelig i 2016 har haft et mindre privatforbrug end vanligt, netop fordi, der skulle afholdes bryllup.

Det er vist kun Skattestyrelsen, der omvendt finder, at man blot kan opretholde sit sædvanlige omkostningsniveau, og derudover afholde yderligere udgifter. Alle vi andre må spare og anvende de penge, vi nu engang har.

Jeg har tidligere redegjort for, at korrektion af punkt 1 og 2 ovenfor viser, at privatforbruget er kr. 194.749.

Dertil kommer pkt. 3, feriepengene på kr. 21.979,73, svarende til et privatforbrug på i alt kr. 216.722,73. dette privatforbrug ligger inden for den skønsmæssige usikkerhed, der altid vil være ved anvendelse af gennemsnitstal, og rammer ret præcist privatforbruget for de øvrige år, når der reguleres for de ekstraordinære indtægter i form af arv og gave.

...”

Klagerens repræsentant er den 30. november 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. november 2018:

”...

1. Bryllupsfesten m.v.

For så vidt angår selve festen, ses Skattestyrelsen stadig at ville underkende udgiften hertil og sætte sit eget skøn i stedet, hvilket der ikke er grundlag for, jf. det allerede anførte.

Det er uklart for undertegnede hvad baggrunden eksakt skulle være herfor, idet det Skattestyrelsen reelt set siger er, at der er betalt penge ved siden af fakturaen for brylluppet, og at Skattestyrelsen i øvrigt anfægter fakturaens indhold.

Dette forhold har ingen betydning og det faktuelle er, som allerede anført flere gange, at Klager fik brylluppet til særpris, grundet sit personlige venskab med ejeren af hotellet, hvilket der grundlæggende ikke er noget usædvanligt i. De fremlagte billeder indikerer endvidere ej heller på nogen som helst vis, at der skulle være tale om en spektakulær fest.

Hvorvidt Skattestyrelsen finder, at det er realistisk eller ej med udgifterne, så ændrer dette ikke ved, at Klager har betalt det, der fremgår af fakturaen og ikke mere end det.

Det er de færreste mennesker i Danmark, der ikke sparer op til sit bryllup, herunder "spænder livremmen" ind for have penge nok.

Det er kun i Skattestyrelsens optik, at man fortsætter med sit sædvanlige forbrug, og naturligvis tjener sorte penge ved siden af, fremfor at regulere sit forbrug, så der er penge til de udgifter, man nu engang har.

2. Skønnet privatforbrug

Skattestyrelsen forsøger i sin udtalelse at redegøre nærmere for udviklingen i egenkapitalen i Klagers virksomhed, og hvorfor denne stigning skal belaste Klagers privatforbrug.

Skattestyrelsen baserer sin gennemgang på antagelser og at det "ikke kan udelukkes", at der er kontante transaktioner.

Dette er ikke korrekt, og det er ganske enkelt fundamentalt forkert at anse en stigning i egenkapital i en virksomhed for et privatforbrug, med mindre der helt konkret er tilført virksomheden midler fra Klager - og det tilkommer Skattestyrelsen at påvise, at dette skulle være tilfældet, hvilket Skattestyrelsen ikke kan, det da ikke forholder sig således.

Skattestyrelsen har adgang til virksomhedens regnskaber og det er således irrelevant at basere afgørelsen på antagelser og forhold, der "ikke kan udelukkes".

Enten kan det konstateres, at Klager har tilført virksomheden kr. 56.363 eller også kan det ikke - og det kan det ikke.

Skattestyrelsens udtalelse viser således på ingen som helst vis, at der skulle være tilflydt virksomheden midler fra Klagers private midler.

***

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at der skal tages udgangspunkt i Danmarks statistiks tal over et gennemsnitligt privatforbrug, og bruger grundlaget på kr. 330.000, som base for beregningen.

Dette er - som allerede anført i klagen - åbenlyst forkert af flere årsager:

For det første fordi parret ikke i nogen af de forudgående år, har haft et privatforbrug på kr. 330.000.

I Skattestyrelsen beregning for 2014 var privatforbruget på kr. 243.327 og i 2015 på kr. 311.469.

Det er herefter åbenlyst uberettiget at bruge Danmarks statistiks tal, når de forudgående års tal viser, at de faktuelle forhold er anderledes - hvorfor skulle parret i et år, hvor der er færre penge til rådighed, pludseligt have et højere basisprivatforbrug? Det giver ingen mening.

Der kan i den forbindelse - igen - henvises til SKM: 2014,612, hvor byretten netop henviste til, at der ikke var grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, da den afveg fra privatforbruget i øvrige indkomstår.

Dertil kommer, at Klager og [person10] naturligt har haft et lavere privatforbrug end sædvanligt, da der netop har skullet afholdes udgifter til bryllup, idet de har ageret som alle andre, der har skullet afholde udgifter - de har sparet, og ikke blot brugt endnu flere penge end de forudgående år - alt den stund, at der ikke har været penge at bruge af.

***

Dertil kommer, at Skattestyrelsen stadig bygger sit skøn på en helt forkert præmis, og anvender Danmarks statistiks tal forkert:

Et gennemsnitligt privatforbrug kræver en gennemsnitlig indkomst

Danmark statistiks beregninger over det gennemsnitlige privatforbrug står i forhold til den gennemsnitlige indtægt, altså hvad er et gennemsnitligt forbrug for personer, der har en gennemsnitlig indkomst. Dette er et indiskutabelt faktum, idet et gennemsnitligt forbrug selvfølgelig er sat i forhold til hvad der gennemsnitligt er tjent.

[person10] har, som anført, i 2016 haft en skattepligtig indkomst på kr. 178.773 og Klager har i 2016 haft en skattepligtig indkomst på kr. 234.342, som således for begges vedkommende ligger betydeligt under gennemsnittet.

Dermed kan [person10] og Klager i sagens natur ikke have et gennemsnitligt privatforbrug, når deres indkomst ligger under gennemsnittet - det vil deres privatforbrug i sagens natur også skulle gøre.

Henvisningen til SKM: 2016,75 BR (anken i SKM 2016,284 afvist på grund af manglende sikkerhedsstillelse) underbygger endvidere på ingen måde Skattestyrelsens opfattelse af sagen, idet der i sagen blev lagt et relativt lavt privatforbrug på kr. 120.000 til grund for sagens afgørelse, baseret på en række elementer i Danmarks statistiks tal.

Skattestyrelsen forholder sig ikke hertil i sin udtalelse og ej heller hvorfor SKM 2016,75 ikke er relevant for sagens afgørelse.

Det fremgår endvidere af SKM2018.589.BR, at skønnet ikke kan foretages på baggrund af et abstrakt gennemsnit, men at det skal foretages på baggrund af de konkrete oplysninger om parrets økonomi. I den sammenhæng vil forudgående års privatforbrug naturligvis tælle med en ikke ubetydelig vægt.

Skattestyrelsen forholder sig ej heller hertil.

***

Det er netop problemstillingen i denne type sager, Skattestyrelsen misbruger Danmarks statistiks tal, og bruger ikke de rigtige data.

Tager man derimod den samme statistik som Skattestyrelsen anvender - FU51 - og søger det gennemsnitlige forbrug efter husstandens indkomst, der i vores sag ligger i intervallet "kr. 300.000 - 499.999 kr." i stedet for "2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn" fås et gennemsnitligt forbrug for borgere i denne indkomstkategori på kr. 241.315,7, jf. sagens bilag 3.

Skattestyrelsen afgørelse hviler således evident på et forkert faktuelt/ statistisk grundlag, hvilket medfører et åbenlyst urimeligt / forkert resultat for Klager.

Beregningen over privatforbruget skal således som absolut minimum korrigeres for differencen mellem kr. 330.000 og kr. 241.315,7 svarende til kr. 88.684,30.

Skattestyrelsen forholder sig endvidere ikke til, at det beregnede privatforbrug på kr. 416.410 jo netop skyldes, at alle de ekstraordinære udgifter Skattestyrelsen finder, at Klager og [person10] skulle have haft, ligger ud over det almindelige forbrug på kr. 330.000, og således ikke er indeholdt heri.

Dermed vil et påstået ekstraforbrug ikke ændre ved, at et gennemsnitligt forbrug, maksimalt kan tage udgangspunkt i kr. 241.315,7 og ikke kr. 330.000, før der korrigeres for ekstraordinære poster - i opadgående, og nedadgående retning.

Det siger dog sig selv, at privatforbruget i indkomstår, hvor der afholdes bryllup ligger under gennemsnittet, idet der netop spares penge i det daglige til udgifterne til brylluppet, således at disse udgifter ikke ligger ud over det sædvanlige forbrug, men - delvist - er indeholdt heri, grundet der er sparet i det daglige.

Det kan vist kun være Skattestyrelsen, der underkender denne privatøkonomiske logik, der ellers gør sig gældende for alle os andre,

***

For så vidt angår spørgsmålet om feriepengene jf. sagens bilag 4 giver det ikke meget mening at tale om periodeforskydninger - faktum er, at Klager i 2016 har haft kr. 21.979, 73 mere i hånden til privatforbrug, end Skattestyrelsen har lagt til grund i og med at pengene er indbetalt på Klagers konto i 2016, og dermed har været til rådighed til forbrug.

Sammenholdes alle momenter vedrørende privatforbrugsberegningen, gøres det altså fortsat gældende at:

der skal korrigeres for de påståede ekstra udgifter til brylluppet, på kr. 66.410
der skal korrigeres for udviklingen i egenkapitalen i Klagerens I/S, kr. 56.363
der skal korrigeres for feriepenge kr. 21.979,73
privatforbruget skal maksimalt sættes til 241.315,70 – og ikke kr. 330.000

Når det lægges til grund, at privatforbruget maksimalt har udgjort kr. 241.315,70 viser tallene da også meget klart, at der ikke er grundlag for nogen korrektion.

Det skal i den forbindelse ikke overses, at Klager og [person10] selvfølgelig - som allerede nævnt nogen gange i 2016 har haft et mindre privatforbrug end vanligt, netop fordi, der skulle afholdes bryllup -præcis som alle andre danskere også ville have haft- basisprivatforbruget har således været lavere end kr. 241.315, 70 hvilket skønnet skal tage højde for.

Der er således ikke grundlag for nogen korrektion overhovedet vedrørende Klagers privatforbrug i 2016.

***

Endelig kan der henvises til problemstillingen omkring gaverne fra brylluppet.

Det er fuldstændig korrekt, at der foreligger efterfølgende dokumentation, da Klager ikke i forbindelse med sit bryllup har bedt sine gæster om at udfylde og underskrive et bilag, der viser hvilke gaver, der er givet til brylluppet, med henblik på at kunne dokumentere gaverne over for Skattestyrelsen flere år senere.

Som jeg allerede mange gange har skrevet til Skattestyrelsen vil dokumentationen skulle indhentes efterfølgende i forbindelse med bekræftelse fra gæsterne til brylluppet, ligesom Skattestyrelsen mange gange er bedt om at forklare præcist hvilken dokumentation, der ønskes, og hvorvidt den ville blive tillagt vægt i forbindelse med sagens afgørelse.

Som det ses, synes Skattestyrelsen nu at ville tillægge det forhold, at dokumentationen er tilvejebragt efterfølgende betydning for sagens afgørelse, ligesom der henvises til, at der ikke foreligger et transaktionsspor.

Der vedlægges som bilag 1 til nærværende skrivelse yderligere bekræftelser, som det er lykkes Klager at indhente.

Det er altså der, vi er endt: Skattestyrelsen ønsker at beskatte borgere af bryllupsgaver, fordi der ikke foreligger et transaktionsspor for gaverne, og fordi den skriftlige bekræftelse fra gavegiverne først indhentes i forbindelse med, at Skattestyrelsen anfægter, at der er tale om gaver, og ikke tidligere.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har medtaget konkrete indsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 som skattepligtig indkomst samt har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 på baggrund af klagerens privatforbrug.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Indkomsten kan endvidere forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsdommen refereret i SKM2011.208.HR.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være sket senest den 1. august samme år. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der bortses fra fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Varsel skal være sendt senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder genoptagelse udenfor den ordinære ansættelsesfrist. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Den konkrete sag

Vedrørende konkrete indsætninger

Der er i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 konstateret indsætninger på klagerens konti med henholdsvis 43.157 kr., 6.000 kr. og 9.198 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. På dette grundlag finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst i henholdsvis indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Skattestyrelsen udsendte 1. varsel om ændring af ansættelsen af den skattepligtige indkomst den 22. juni 2018, hvormed genoptagelsen af skatteansættelsen for 2014 er sket uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Herefter kan indkomståret 2014 alene behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved under de oplyste omstændigheder ikke at have selvangivet indkomsten i form af indsætningerne på klagerens konto i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har endvidere overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten har henset til, at fristen tidligst løb fra den 21. marts 2018, hvorved fristen var overholdt, da Skattestyrelsen udsendte varsel henholdsvis den 22. juni 2018 og den 13. august 2018. Idet ansættelsen er foretaget den 28. august 2018, er ansættelsen foretaget rettidigt.

Bryllupsgaver

Der er endvidere i indkomståret 2016 konstateret én indsætning på klagerens konto i [finans1] den 16. august 2016 med posteringsteksten ”Indsat Bryllupsgaver” på 130.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen på 130.000 kr. stammer fra kontante gaver modtaget i forbindelse med klagerens bryllup den 13. august 2016.

Der er fremlagt erklæringer fra bryllupsfestens gæster, der i alt redegør for 98.700 kr.

Landsskatteretten finder, at et beløb på 98.700 kr., svarende til det beløb, der er redegjort for ved de fremlagte erklæringer, udgør en skattefri indtægt, idet der er tale om skattefrie lejlighedsgaver. Retten har henset til klagerens forklaring, sammenfaldet mellem datoen for brylluppet og datoen for indsætningen, indsætningens posteringstekst samt de fremlagte erklæringer, og herefter fundet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet stammer fra kontante gaver modtaget i forbindelse med klagerens bryllup.

Vedrørende differencen på 31.300 kr. er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om pengegaver fra brylluppet. På dette grundlag finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har anset denne del af indsætningen for skattepligtig indkomst i indkomståret 2016.

Vedrørende privatforbrug

Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til 71.976 kr. i 2016. Heri har Skattestyrelsen blandt andet medtaget skønnede udgifter til bryllup, udvikling i klagerens egenkapital i [virksomhed1] I/S samt indsætningerne på klagerens konti behandlet ovenfor.

Udgifter til bryllup

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af klagerens privatforbrug medtaget skønnede udgifter til bryllupsfest med 86.410 kr.

Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen ligeledes har medtaget samme udgift i vurderingen af, hvad klagerens privatforbrug bør være. Udgiften skal ikke medtages to gange, og i opgørelsen af klagerens privatforbrug udgår denne udgift derfor.

Udvikling af egenkapital i [virksomhed1] I/S

Skattestyrelsen har i opgørelsen over klagerens privatforbrug henset til klagerens egenkapital i [virksomhed1] I/S, herunder at den i indkomståret 2016 er steget med i alt 56.363 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at stigningen i egenkapitalen ikke er udtryk for en udgift.

Efter gennemgang af det fremlagte regnskabsmateriale finder retten, at differencen i egenkapitalen kan henføres til indkomst opsparet via overskud mm. i henhold til virksomhedsordningen.

Udviklingen i egenkapitalen har herefter ingen påvirkning på klagerens reelle privatforbrug og udgår herefter af opgørelsen.

Feriepenge

Klagerens repræsentant har oplyst, at der i opgørelsen over klagerens privatforbrug i indkomståret 2016 bør tages hensyn til, at klageren har modtaget feriepenge med 21.980 kr.

Af det fremlagte materiale fremgår, at klageren optjente feriepenge i indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 20.816 kr. og 22.905 kr.

Feriepenge optjenes i et år og udbetales i det efterfølgende år. På baggrund heraf finder retten, at klagerens indkomst i indkomståret 2016 skal korrigeres med differencen i de henholdsvis optjente og udbetalte feriepenge, i alt -2.089 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Landsskatteretten kan på baggrund af ovenstående korrektioner sammenholdt med klagerens personlige skatteoplysninger samt det fremlagte regnskabsmateriale og de ovenfor behandlede indsætninger på i alt 139.198 kr. opgøre klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2016 til 212.660 kr.

Klageren har imidlertid afholdt udgifter til bryllup, hvilket der skal tages hensyn til ved opgørelsen af, hvorvidt privatforbruget kan anses for at være antageligt.

Skattestyrelsen har skønnet klagerens udgifter til bryllup i indkomståret 2016 til 86.410 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at udgiften har været 20.000 kr., og har til støtte herfor fremlagt en faktura. Den af klageren fremlagte faktura angiver dog ikke, hvad der er betalt for, herunder eksempelvis antal gæster, og der fremgår ligeledes ingen modtager af fakturaen. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmen i forbindelse med betalingen af fakturaen. Klageren har herefter ikke dokumenteret, at udgiften til brylluppet reelt set udgjorde 20.000 kr.

Klagerens nuværende repræsentant har oplyst, at det omtalte bryllup ikke var en stor og formel fest, herunder at der eksempelvis ikke var købt ekstra tøj til lejligheden, og at der eksempelvis ikke var udgifter til fotograf, da alle billeder blev taget af gæsterne med deres egne mobiltelefoner.

Landsskatteretten finder herefter, at udgifterne til det afholdte bryllup skønsmæssigt kan fastsættes til 50.000 kr. Retten har navnlig henset til, at der af gæstelisten fremgår 78 gæster sammenholdt med kuvertprisen på 595 kr. i det af Skattestyrelsen fremlagte menukort.

Når den ekstraordinære udgift til bryllup på 50.000 kr. tages i betragtning, anses et privatforbrug på 212.660 kr. for at være uantageligt lavt. Dette henset til, at et privatforbrug af denne størrelse, efter bryllupsudgifterne er betalt, ikke levner plads til almindelige livsfornødenheder, herunder eksempelvis mad, tøj, forsikringer, udgifter til bolig og transport.

På denne baggrund har Skattestyrelsen været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik sammenholdt med skønnede udgifter til klagerens bryllup og har fundet, at et antageligt privatforbrug for klageren er 416.410 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens husstand ikke kan vurderes ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Skattestyrelsen er ved udøvelse af værdiskøn berettiget til at tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug. Det følger bl.a. af Østre Landsrets dom af 28. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.528.ØLR, byrets dom af 21. december 2015, offentliggjort i SKM2016.75.BR, og byrets dom af 17. august 2017, offentliggjort i SKM2018.424.BR.

Herefter finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens anvendelse af tal fra Danmarks Statistik tillagt den ekstraordinære udgift til bryllup.

Landsskatteretten har ovenfor fundet, at bryllupsudgifterne skønsmæssigt udgør 50.000 kr., hvorefter et passende privatforbrug, svarende til satsen fra Danmarks Statistik tillagt skønnede bryllupsudgifter, i indkomståret 2016 udgjorde 386.963 kr.

På dette grundlag, nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens anden skønnede indkomst fra 344.434 kr. til 174.303 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.