Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2019

Der er klaget over Skattestyrelsens bindende svar af 30. august 2018. Spørgsmålet var:

”Vil [person1] (tidligere leverandør nr. [...] i [virksomhed1] A.m.b.a.) blive beskattet personligt ved de ratevise udbetalinger fra 2018 og frem af saldoen fra sin andelshaverkonto i [virksomhed1] A.m.b.a. i forbindelse med sin udtræden som andelshaver efter konkurs ved dekret af 11. oktober 2016 med landbrugsdriften CVR. Nr. [...1] ”[virksomhed2]”?”

Skattestyrelsen har besvaret dette spørgsmål med ja. Klager ønsker spørgsmålet besvaret med nej.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Følgende er oplyst af klagerens repræsentant i forbindelse med anmodningen om det bindende svar:

”Spørger er tidligere landmand. Hans bedrift gik konkurs ved dekret af 11. oktober 2016. Konkursboet påregnes afsluttet på skiftesamling fredag den 6. juli 2018 med en dividende på 46,677498 % til § 95-krav – og altså inden dækning til simple krav (§ 97-krav).

I tilknytning til konkursboets afslutning har Spørger søgt om, og fået indledt gældssanering, efter de særlige regler om gældssanering i konkurs (konkurslovens Kapitel 29). Disse regler er særlig favorable ved kun at have en afviklingsperiode på kun 3 år, mod normalt 5 år for almindelige gældssaneringer; og endelig derved at en fallents forhold ikke behøver være fuldt afklarede, som betingelse for en gældssanering, hvilket normalt er et ubetinget krav.

Her er skyldners forhold – måske med undtagelse af det på spurgte om andelshaverkontoen – nu fuldt afklarede. Der er udarbejdet et gældssaneringsforslag, der bortsanerer simpel gæld på knap 120 millioner kr. ned til ca. 93.000 kr., hvilket er det beløb, Spørger kan afvikle efter et budget opstillet efter konkurslovens kapital 29 og gældssaneringsbekendtgørelsens regler.

På Spørgers andelshaverkonto i [virksomhed1] A.m.b.a. henstår imidlertid 270.912,93 kr., der er uomstødeligt til-transporteret et pengeinstitut, så udbetaling vil ske til dette. Beløbet er med andre ord ikke et frit aktiv i relation til gældssaneringssagen. Pengeinstituttet får efter det oplyste bruttobeløbet udbetalt fra [virksomhed1] A.m.b.a., og det har ikke forpligtet sig til at afregne evt. skat på Spørgers eller konkursboets vegne.

Saldoen på andelshaverkonti er efter [virksomhed1] A.m.b.a.s vedtægter bundne indtil udmelding er sket, og først da udbetales saldoen, men i rater over 5 år med liges store rater i disse år. For Spørger er hver rate altså på 54.182,59 kr.

[virksomhed1] A.m.b.a. oplyser, at de ikke anser spørger for ophørt som medlem i kraft af konkursen, men nok i kraft af manglende leverancer igennem et helt regnskabsår, jf. direkte deres vedtægter.

For [virksomhed1] A.m.b.a. løber regnskabsåret fra 1. oktober til 30. september. Da konkursdekret er afsagt 11. oktober 2016, og da der faktisk er sket leveringer fra Spørger til [virksomhed1] A.m.b.a. i regnskabsåret 1. oktober 2016 – 30. september 2017 (men kun i de ca. 10 første dage af regnskabsåret), vil betingelsen for udmeldelse efter vedtægterne først være med udgangen af regnskabsåret 1. oktober 2017 – 30. september 2018.

Udbetaling af 1. rate finder derfor ifølge [virksomhed1] A.m.b.a. i henhold til transporten først sted til pengeinstituttet umiddelbart efter 1. oktober 2018 og altså med første rate af saldoen, så sidste rate udbetales i skatteåret 2022.

Udbetalte beløb er skattepligtige, og det er overordnet spørgsmålet, om beskatning skal ske hos Spørger, der i så fald stifter ny gæld, der ikke vil være omfattet af en gældssanering, der i henhold til konkurslovens kapitel 29 har skæringsdato 11. oktober 2016 (så den kun opfatte gæld og aktiver, der henstod denne dato – men f.eks. skattekrav, der opstår for Spørger personligt ultimo 2016 og så fremdeles).

Efter konkurslovens § 32 omfatter konkursen ”skyldnerens formue ved afsigelse af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham”. Men da aktivet er borttransporteret til et pengeinstitut med fuld anmeldelsesret af hele fordringen, har boet ikke interesseret sig for aktivet og sluttes, som nævnt.”

Klagerens repræsentant har bekræftet overfor Skatteankestyrelsen, at klageren er omfattet af reglerne om gældssanering i konkurs.

Klagerens repræsentant har i telefonmøde af 28. januar 2019 oplyst, at Leverandørselskabet [virksomhed1] AmbA’s vedtægter ikke er ændret på de punkter, der er relevante for at bedømme, hvornår klageren erhverver ret til udbetaling fra sin andelshaverkonto i forbindelse med sin udtræden som andelshaver.

Af vedtægter for Leverandørselskabet [virksomhed1] AmbA, vedtaget på repræsentantskabsmøde den 7. marts 2018 med ikrafttræden den samme dag, fremgår bl.a. følgende:

”4.OPHØR OG OVERDRAGELSE AF MEDLEMSKAB MV.

4.1.Andelshavere, der i et fuldt regnskabsår ikke har foretaget andelshaverleverancer, betragtes som udtrådt af selskabet med virkning fra udløbet af dette regnskabsår. Selskabet kan efter ønske fra andelshaveren bortse fra tilfælde, hvor de manglende andelshaverleverancer skyldes særlige produktionsforhold eller midlertidige produktionsforstyrrelser.

(...)

21. EGENKAPITAL

21.1 Selskabets egenkapital består af den ufordelte egenkapital, andelshaverkontiene, de personlig ansvarlige konti og de af selskabet i øvrigt etablerede konti med særlige formål.

21.2Andelshaverkonti

21.2.1Efter regnskabsåret 2016/17 ophører de årlige indbetalinger på andelshaverkontiene, der er opbygget gennem modregning i den årlige restbetaling, andelshaverne i øvrigt ville have modtaget. Repræsentantskabet træffer, efter indstilling fra bestyrelsen, på hvert års ordinære repræsentantskabsmøde, dog tidligst for regnskabsåret 2020/21 beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra andelshaverkontiene til bestående medlemmer, jf. pkt. 21.4.1 – forudsat og i det omfang, det af bestyrelsen anses for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Bemyndigelsen gælder indtil næste års ordinære repræsentantskabsmøde.

21.2.2 Andelshaverkontiene kan forrentes efter repræsentantskabets beslutning, såfremt repræsentantskabet samtidig beslutter at udbetale forrentningen, jf. pkt. 22.2 litra d).

21.2.3 Ved medlemskabets ophør opgøres indeståendet på kontoen ved udgangen af det regnskabsår, i hvilket medlemskabet er ophørt. Det herved fremkomne beløb udbetales årligt 1/5 heraf, jf. pkt. 21.4.1. Ophører medlemskabet i første halvdel af et regnskabsår, sker første udbetaling 1/2 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor medlemmet ophørte. Ophører medlemskabet i sidste halvdel af et regnskabsår, sker første udbetaling ét år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor medlemskabet ophørte. De sidste 4 udbetalinger erlægges i de efterfølgende 4 år, på samme tidspunkt af året som første udbetaling, således at kontoen er fuldt udbetalt, når disse 5 udbetalinger har fundet sted. Såfremt bestyrelsen træffer beslutning om udbetaling af det resterende indestående på andelshaverkontiene efter pkt. 21.2.1 vil en sådan beslutning også omfatte indestående på et ophørt medlems andelshaverkonto, således at kontoen er fuldt udbetalt senest på samme tid som de øvrige andelshaverkonti.

(...)

21.4.1Repræsentantskabet træffer på hvert års ordinære repræsentantskabsmøde beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra henholdsvis andelshaverkonti og personlig ansvarlige konti efter de i vedtægterne i øvrigt fastsatte regler - forudsat og i det omfang, det anses for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Bemyndigelsen gælder indtil næste års ordinære repræsentantskabsmøde.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der vil ske personlig beskatning ved de ratevise udbetalinger fra 2018 og frem af saldoen fra andelshaverkontoen, med ja.

Som begrundelse herfor er anført:

”Generelt

Indtægter der er erhvervet ret til i løbet af indkomståret skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter princippet i statsskattelovens § 4.

Indkomst der i konkursperioden er konkursindkomst følger af konkursskattelovens § 7.

Det fremgår af konkursskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at loven ikke gælder ved frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs.

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.2.8 beskriver reglerne for gevinst og tab på andelsbeviser eller andele i visse andelsforeninger samt udbetalinger fra andelsselskaber til sine medlemmer.

Udbetalinger fra andelshaverkonti og personlige konti ved [virksomhed1] A.m.b.a. fra andelsselskaber med et kooperativt formål er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bindende svar af den 27. februar 2018 (SKM2018.112.SR) spørgsmål 2.

Skatterådet har ved et bindende svar, offentliggjort som SKM2017.33SR, taget stilling til beskatningstidspunktet ved udbetaling af andelshaverkonto i forbindelse med en andelshavers udtræden af et andelsselskab.

I det bindende svar har Skatterådet svaret ja til følgende spørgsmål: ”Kan Skatterådet bekræfte, at i forbindelse med andelshaveres udtræden af A AmbA, sker der beskatning af andelshaverne på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling af andelshaverkonti, dvs. ved den ratevise udbetaling af andelshaverkonti?” (spørgsmål 2)

SKATs begrundelse og indstilling til besvarelsen af dette spørgsmål, og som blev tiltrådt af Skatterådet, er som følger:

”Ved vurderingen af beskatningstidspunktet skal der tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor andelshaveren har erhvervet endelig ret til beløbet dvs. retserhvervelsestidspunktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der skal foretages en konkret vurdering af hvornår dette tidspunkt indtræder for andelshaverne i A AmbA, hvor især andelsselskabets vedtægter har betydning for denne bedømmelse.

Det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 1, at indestående på en andelshaverkonto er at betragte som egenkapital for A AmbA sådan som, det er bestemt i andelsselskabets vedtægter.

Ifølge A AmbA´s vedtægter udbetales indestående på kontoen årligt fordelt i flere dele.

Dette skal sammenholdes med andelsselskabets vedtægter om, at indestående på andelshaverkonti først kan komme til udbetaling efter, at andelsselskabets repræsentantskab forudgående har givet bemyndigelse og under forudsætning af, at det kan anses som forsvarligt af hensyn til andelsselskabets kreditorer. Denne beslutning træffes hvert år af repræsentantskabet.

Det er oplyst af spørger, at såfremt repræsentantskabet i ét eller flere år ikke vedtager udbetaling af andelshaverkonti, indeholder vedtægterne ikke nogen mekanisme, der sikrer, at andelshaverne på et senere tidspunkt modtager denne betaling.

Denne mekanisme fremgår dog ikke udtrykkeligt af vedtægterne, men da udbetalingerne er opdelt i flere rater, hvor rækkefølgen er fastlagt, således at hele kontoen anses som udbetalt, når perioden for udbetalingerne er udløbet, og da udbetalingen forudsætter repræsentantskabets godkendelse, er det SKATs opfattelse, at retten til en udbetaling kan fortabes.

På den baggrund er SKATs den opfattelse, at de udtrædende andelshavere først erhverver ret til indestående på andelshaverkontoen på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen, hvilket her i den konkrete sag, sker ved den ratevise udbetaling af andelshaverkontoen over den fastsatte perioden på flere år.

Dette indebærer, at beskatningen af de danske andelshavere først indtræder hvert år i forbindelse med udbetaling af andelshaverkontoen, også selv om udbetalingen sker over en årrække, når der har været truffet beslutning herom af A AmbA´s repræsentantskab det pågældende regnskabsår.

Beskatning indtræder således ikke allerede på det tidspunkt, hvor andelshaveren medlemskab ophører og medlemmet udtræder af andelsselskabet.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder derfor hvert eneste regnskabsår i den vedtægtsmæssige fastsætte årrække, når der foreligger en godkendelse fra repræsentantskab, idet der først på dette tidspunkt foreligger en endelig ret for andelshaveren om at få udbetalt indeståendet på andelshaverkontoen.”

Herudover svarede Skatterådet ja til følgende spørgsmål: ”Kan Skatterådet bekræfte, at i forbindelse med andelshaveres udtræden af A AmbA, sker der beskatning af andelshaverne på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling af anden personlige konti, dvs. ved den ratevise udbetaling af anden personlige konti, jf. dog spørgsmål 5”? (spørgsmål 4)

SKATs begrundelse og indstilling til besvarelsen af dette spørgsmål, og som blev tiltrådt af Skatterådet, er som følger:

”Som udgangspunkt er det samme betragtninger, der gør sig gældende som ved besvarelsen af spørgsmål 3.

Dette indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvornår andelshaverne har opnået endelig ret til udbetaling af beløbene på anden personlige konti.

Indestående på anden personlige konti udbetales også som andelshaverkonti i rater over en årrække. Det er således brug for at vurdere om beskatningstidspunktet derved er udskudt for disse konti.

Det fremgår af A AmbA´s vedtægter, at foruden repræsentantskabets godkendelse indeholder vedtægterne et yderligere vilkår for udbetaling af beløb på anden personlige konti.

Det fremgår udtrykkeligt af vedtægterne, at det fulde beløb på anden personlige konti kan blive reduceret. Anden personlige konti kan alene udbetales, såfremt årets samlede indbetaling til anden personlige konti er større end årets udbetaling til anden personlige konti.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af vedtægterne, at reduktionsbeløbet for de pågældende regnskabsår fortabes, og at dette beløb vil derfor ikke komme til udbetaling i senere regnskabsår.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at de udtrædende andelshavere først erhverver ret til indestående på anden personlige konti på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen, hvilket her i den konkrete sag, sker ved den ratevise udbetaling af anden personlige konti over en årrække.

Beskatningen af de danske andelshavere indtræder således hvert år i forbindelse med udbetaling af anden personlige konti, også selv om udbetalingen sker over en årrække, når der har været truffet beslutning herom af A AmbA´s repræsentantskab det pågældende regnskabsår.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder derfor hvert eneste regnskabsår i den vedtægtsmæssige fastsætte periode på samme måde som ved besvarelse af spørgsmål 3 om udbetaling af indestående på andelshaverkonti.”

Konkret

Eftersom konkursboet blev afsluttet den 6. juli 2018, er udbetalingerne fra andelshaverkontoen ikke omfattet af konkursskatteloven, jf. § 7 i loven. Desuden er gældssanering i forbindelse med konkurs heller ikke omfattet af konkursskatteloven, jf. § 1, stk. 2 i loven.

[person1] anses for udtrådt af Leverandørselskabet [virksomhed1] A.m.b.a., jf. vedtægternes pkt. 4.1.

[person1] vil være skattepligtig af de løbende udbetalinger fra [virksomhed1] A.m.b.a. vedrørende hhv. andelshaverkonto og personlig ansvarlig konto, da [person1] er rette indkomstmodtager, idet det er [person1], der har erhvervet ret til udbetalingerne. Derimod er det ikke afgørende, hvad en indkomst anvendes til, og det ændrer ikke herpå, at der er foretaget transport på indeståendet på andelshaverkontoen.

[person1] skal medregne udbetalinger fra [virksomhed1] A.m.b.a. i forbindelse med sin udtræden på det tidspunkt/i det indkomstår, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen.

Der er ved afgørelsen henset til, at Skatterådet ved det ovennævnte bindende svar (SKM2017.33.SR) har fastslået, at udbetaling ved en andelshavers udtræden af et andelsselskab beskattes på det tidspunkt/i det indkomstår, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen.

Spørgsmålet besvares med et Ja.”

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af klagen bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger.

”Ifølge mail 2018 fra [virksomhed1] fremgår, at [person1] har følgende beløb til gode ved [virksomhed1]:

Andelshaverkonto (AH-Konto) 270.912,93 kr. udbetales i 5 lige store rater (oktober 2019 –oktober 2023).

Personlig ansvarlig konto (PH-Konto) 75.611.21 kr. udbetales i 10 lige store rater (december 2018 – december 2017).

Det fremgår af mailen, at [person1] ikke har anmodet om udbetaling som engangssum mod dekort.

Ifølge vedtægterne for [virksomhed1] fremgår følgende af punkt 21.2.3. 5. pkt.:

”De sidste 4 udbetalinger erlægges i de efterfølgende 4 år, på samme tidspunkt af året som første udbetaling, Således at kontoen er fuldt udbetalt, når disse 5 udbetalinger har fundet sted.”

Følgende fremgår, at vedtægternes punkt 21.4.1.

”Fælles regler for andelshaverkonti og personlig ansvarlige konti

Repræsentantskabet træffer på hvert års ordinære repræsentantskabsmøde beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra henholdsvis andelshaverkonto og personlig ansvarlig konti efter vedtægterne i øvrigt fastsatte regler – forudsat og i det omfang, det anses for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Bemyndigelsen gælder indtil næste års ordinære repræsentantskabsmøde.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ifølge ovenstående kan retten til en udbetaling fortabes, da udbetalingen forudsætter repræsentantskabets godkendelse.

Derfor erhverver de udtrædende andelshavere først ret til indeståendet på kontiene på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen.

Retserhvervelsestidspunktet indtræder derfor hvert regnskabsår i den vedtægtsmæssige fastsatte årrække, når der foreligger en godkendelse fra repræsentantskabet, da der først på dette tidspunkt foreligger en endelig ret for andelshaveren om at få udbetalt indeståendet på kontiene.

Der henvises til Skatterådets bindende svar af den 20. december 2016 (SKM2017.33.SR) og Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.2.8.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at spørgsmålet om, hvorvidt der vil ske personlig beskatning ved de ratevise udbetalinger fra 2018 og frem af saldoen fra andelshaverkontoen, skal besvares med nej.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Afgørelsen af 30. august 2018 indeholder en fin sagsfremstilling, der i det hele kan tiltrædes.

Supplerende bemærkes, at Spørger bestemt er enig i, at konkursskatteloven ikke finder anvendelse på gældssaneringer m.v., jf. udtrykkelig dens § 1, stk. 2, men den finder derimod notorisk anvendelse på konkursboer, jf. stk. 1.

Det modtagne svar er i netop den henseende ikke konsistent.

Som argumenteret over for Skattestyrelsen omfatter en konkurs over en personlig skyldner alle skyldnerens aktiver og passiver ved dekretets afsigelse, jf. Konkurslovens § 32. Alle passiver, herunder skatter, der udløses straks eller senere som følge af konkursen, ligger derfor i konkursboet, hvilket Konkursskatteloven også direkte bestemmer i § 7. Derfor er besvarelsen i det bindende svar ikke tilfredsstillende.

Det afgørende i den henseende er efter spørgers opfattelse tidspunktet for retserhvervelsen, jf. princippet i Statsskattelovens § 4; hvis retserhvervelsen sker, før konkursboet sluttes, jf. § 7, stk. 1, ligger skatten, der er udløst ved retserhvervelsen i konkursboet. Det følger efter spørgers opfattelse af Konkursskattelovens § 7.

Der må være en konsekvent opfattelse af indtægter og udgifter som ved retserhvervelser forud for eller ved konkursdekretet: Det vil være meget specielt, om indtægter skal behandles skattemæssigt anderledes end udgifter eller omkostninger som princip. Det er også det, som Konkursskattelovens § 6 er udtryk for.

Konkursboet her er tidligst slut 06. juli 2018 ifølge indkaldelse til afsluttende skiftesamling bragt i Statstidende den 15. juni 2018. Alle indtægter og udgifter m.v. i konkursboet i det mindste i perioden til boet slutning indgår til beskatning i boet.

Det gøres her ved gældende, at Spørgeren med konkursen/konkursdekretet notorisk ville ophøre som aktiv andelshaver i [virksomhed1]. Det er realiteten, selvom der formelt er en periode til afviklingen af det økonomiske mellemværende. Det bør tages i betragtning, at der er midler for kurator til at konkursregulere aftaler ned til ophør med rimelige/sædvanlige varsler, men kurator har valgt ikke at gøre brug af det, ligesom kurator har valgt at forholde sig passiv i relation til andelshaverkontoen i [virksomhed1], da den var tiltransporteret en kreditor u-omstødeligt.

Det er imidlertid en beslutning fra kurator, der i så fald afgør, om den skat som udbetalingen til transporthaver udløser, bliver konkursindkomst eller efterfølgende beskattes hos fallenten personligt, hvis det bindende svar opretholdes, hvilket resultat forekommer urimeligt og vilkårligt. Det må vel ikke bero på kurators passivitet, om der sker en beskatning hos fallenten.

Udgangspunktet må ifølge Konkurslovens skarpe sondring mellem det af konkursboet omfattede med hensyn til aktiver og passiver, jf. Konkurslovens § 32; og det ligeså skarpe skel i Konkursskattelovens § 6 for beskatning af indkomster hos skyldneren henholdsvis konkursboet, hvorefter skyldneren/fallenten ikke beskattes af konkursindkomsten, jf. § 6. Men det bliver faktisk alligevel resultatet af retsstillingen efter det bindende svar. Efter § 6 kræver det endog en positiv beslutning om beskatning fra skattemyndighedens side, jf. kapitel 4, hvilken beslutning ikke ses truffet i denne sag.

Det gøres således supplerende gældende at spørgeren/skyldneren/fallenten ikke skal beskattes ved udbetalinger fra andelshaverkontoen til transporthaver, da aktivet og de latente skatter deraf indgik i konkursboet til beskatning dér, og at der ikke konkret er truffet beslutning efter Konkursskattelovens kapitel 4, der udløser beskatning hos spørger/skyldner/fallenten.

Hele Konkursskattelovens kapitel 3 bygger på en forudsætning om, at skyldner ikke beskattes at indtægter, der indgår i konkursboet, hvilket princip bør føre til en negativ besvarelse af det stillede spørgsmål.”

Klagers repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen endvidere fremført følgende:

”[person1] har fået gældssanering i konkurs efter de herom gældende regler i Konkurslovens Kapitel 29.

Sagen er principiel for en række fallerede landmænd, som [person1], idet andelshaverkonti principielt ville kunne udvirkes udbetalt til konkursboet med en discount/efter forhandling, men hverken kurator eller den bank, der typisk har uomstødelig transport har noget ønske om det – kurator vil kun få besværet og banken er tålmodig og ønsker ikke nogen discount kan vente de typisk 5 år, som udbetaling i rater tager.

Ved en udbetaling til konkursboet, ville der ikke udløses skat, da der er underskud til modregning, medens en udbetaling uden om konkursboet tilsyneladende udløser skat successivt pr. rate hos fallenten personligt år for år, selvom bruttobeløbet tilgår transporthaveren.

Den fallerede landmand, der skal have gældssanering i konkurs som en særlig favør ved gældende lovgivning (kun 3 års afviklingsperioden og ingen krav om fuld afklaret økonomi), bliver således belaster af personlige skatter af udbetalingerne, selvom udbetalingerne en gang for alle er tiltransporteret og tilgår transporthavende bank.

Herved stilles landmænd i den pågældende situation ringere end andre fallenter og beslutninger truffet af andre (kurator og transporthaver) udløser typisk større skattebyrder for disse fallenter frem for andre.

Det er opfattelsen, at en sådan diskrimination ikke er tilsigtet i lovgivningen og sagen har derfor principiel betydning og om ikke andet bør den, hvis den går [person1] imod kunne danne grundlag for at påvise problemet politisk.”

Landsskatterettens afgørelse

Klagers repræsentant har oplyst, at der er tale om gældssanering i konkurs.

Landsskatteretten bemærker, at kun konkursskattelovens § 5 og § 13 finder anvendelse i forbindelse med gældssanering i konkurs, mens resten af loven ikke finder anvendelse, jf. lovens § 1, stk. 2. Udbetaling fra klagerens andelshaverkonto i Leverandørselskabet [virksomhed1] AmbA kan allerede af denne grund ikke indgå i konkursindkomst efter konkursskatteloven.

De almindelige skatteretlige regler finder derfor anvendelse, hvorfor klageren skal beskattes personligt af udbetalingerne.

Indtægter, der er erhvervet ret til i løbet af indkomståret, skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter princippet i statsskattelovens § 4.

Klagerens repræsentant har oplyst, at Leverandørselskabet [virksomhed1] AmbA’s vedtægter ikke er ændret på de punkter, der er relevante for bedømmelsen af, hvornår klageren erhverver ret til udbetaling fra sin andelshaverkonto. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at bedømmelsen kan foretages ud fra bestemmelserne i de vedtægter, der trådte i kraft den 7. marts 2018.

Det oplyses, at klager er udtrådt af Leverandørselskabet [virksomhed1] A.m.b.a. ved udgangen af regnskabsåret 1. oktober 2017 - 30. september 2018. I henhold til vedtægternes punkt 21.2.3 skal indeståendet på andelshaverkontoen opgøres ved medlemmets udtræden, hvorefter beløbet udbetales ligeligt over en femårig periode.

Det følger af henvisningen til punkt 21.4.1 i vedtægternes punkt 21.2.3, at udbetaling forudsætter, at repræsentantskabet træffer beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at udbetale fra andelshaverkonti, og en sådan bemyndigelse vil gælde frem til næste års ordinære repræsentantskabsmøde.

Landsskatteretten finder derfor, at de enkelte rateudbetalinger i henhold til retserhvervelsesprincippet skattemæssigt skal periodiseres til de indkomstår, hvori repræsentantskabet træffer beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at foretage den pågældende udbetaling.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf Skattestyrelsens bindende svar af 30. august 2018.