Kendelse af 09-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden, [virksomhed1], med SE nr. [...1] (herefter ”virksomheden”). Virksomhedens aktivitet består i at opføre bygninger. Det er oplyst, at virksomheden blev anmeldt til Erhvervsstyrelsen den 6. januar 2014, og at virksomheden samme dag blev momsregistreret. Virksomheden blev anmeldt til registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT) den 7. september 2011. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der anmeldt ydelser vedrørende virksomheden i perioden fra den 8. september 2011 og foreløbigt frem til den 24. april 2018.Indenfor perioden er anmeldt 229 ydelser.

Skattestyrelsen gennemførte et kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. På ejendommen befandt sig 4 polske arbejdere, der var i færd med at renovere ejendommen.

Klageren har oplyst, at virksomheden blev stiftet i Polen i 2006, og at virksomhed umiddelbart herefter begyndte at udføre byggeopgaver i Danmark. Klageren har endvidere oplyst, at der er 4-5 medarbejdere ansat i virksomheden, og at klageren selv deltager i virksomhedens drift i forbindelse med udførelsen af byggeopgaver. Desuden har klageren oplyst, at bygherrerne som regel forestår indkøb af materialer til byggeopgaverne.

Yderligere er det oplyst, at virksomheden er registeret på den adresse i Polen, hvor klageren har sin private bopæl. Ifølge klageren har han ikke haft beskæftigelse i Polen og rejser alene til Polen i ferieøjemed. Det er oplyst, at klageren kun har indtægter fra Danmark.

Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende et lejemål beliggende [adresse2], [by2]. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålet påbegyndtes den 4. april 2014. Klageren har oplyst, at han og virksomhedens medarbejdere har boet 4 forskellige steder i perioden fra den 4. april 2014 til den 31. december 2017.

Der er fremlagt opgørelser over månedlige udgifter og indtægter for 2014 og fakturaer vedrørende omsætningen for 2014. I henhold til de fremlagte opgørelser har klagerens virksomhed haft en samlet udgift på i alt 98.496,34 zloty svarende til 175.489,94 kr. for perioden fra april til december 2014. Hertil kommer lønudgifter på i alt 24.480 zloty svarende til 43.615,80 kr. Der er som dokumentation herfor fremlagt kopi af lønsedler vedrørende 4 polske medarbejdere for arbejde udført i januar, februar, marts, april, maj, juni, august, september og november 2014. Af lønsedlerne for 2 af medarbejderne fremgår en bruttoløn på 840 zloty svarende til 1.496,88 kr., medens der af lønsedlerne for de 2 andre medarbejdere fremgår en bruttoløn på 1.200 zloty svarende til 2.138,40 kr. Virksomheden havde i perioden en samlet omsætning på 1.996.021,21 kr. Den samlede omsætning hidrører fra 66 fakturaer udstedt til forskellige danske selskaber og dækker over en periode fra 8. april 2014 til 22. december 2014.

I forbindelse med behandlingen af klagesagen har klageren fremlagt en revideret opgørelse over virksomhedens udgifter i 2014, herunder udgifter til materialer og løn. Det fremgår af opgørelsen, at den samlede udgift for perioden fra januar til december 2014 udgjorde 1.333.299,49 zloty svarende til 763.273,88 kr., hvoraf de faste lønudgifter udgjorde 17.500 zloty pr. måned svarende 31.179, 58 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ansat overskud af klagerens virksomhed til 1.776.916 kr. samt ansat am-bidrag og A-skat på baggrund af de opgjorte lønudgifter i virksomheden.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

2. Objektiv skattepligt for virksomheden [virksomhed1]

[...]

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.3.1. Indledende bemærkninger

Det fremgår af punkt 1.3.3, at SKAT anser dig for at være fuldt skattepligtig til Danmark fra 4/4-31/12-2014. Du er derfor skattepligtig af din virksomheds overskud og din virksomheds skattepligtige resultat opgøres efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat for indkomståret 2014 har vi lagt de oplysninger, der fremgår af de regnskaber, du har afleveret til møde den 1/3-2018 til grund.

2.3.2. Fast driftssted

Virksomheden anses for at have fast driftssted i Danmark, og da alt arbejde er udført her fra landet, medfører det, at virksomhedens medarbejdere som minimum vil være begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomster fra virksomheden efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Når du etablerer virksomhed med fast driftssted i Danmark er du pligtig til at undersøge den foreliggende lovgivning omkring registreringen. Det skal bemærkes, at du er pligtig til at registrere dig som arbejdsgiver, når du har ansatte i virksomheden. Dette fremgår af kildeskattelovens § 85.

Dine medarbejderes lønninger skal endvidere betragtes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og der indtræder forskellige pligter omkring dette. Du skal bl.a. indeholde am-bidrag og A-skat i de ansattes bruttoløn (kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1). Du har ligeledes pligt til at anvende et skattekort ved beregning af A-skatten for de ansatte efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, og er virksomheden ikke i besiddelse af den ansattes skattekort, er virksomheden pligtig til at trække 8 % i arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og 55 % i A-skat efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. Du skal også indberette lønoplysningerne til eIndkomst-systemet efter skattekontrollovens § 7.

Du har ikke registreret din virksomhed korrekt i forbindelse med, at du etablerer din virksomhed med fast driftssted i Danmark. Du har bl.a. ikke angivet og indeholdt am-bidrag og A-skat af dine medarbejderes bruttoløn.

Det fremgår af forældelsesloven § 3, stk. 2, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Skattestyrelsen har først den 1/3-2018 modtaget regnskabsmateriale for 2014, hvor det fremgår, at du har haft medarbejdere og hermed lønudgifter i 2014 og derfor indtræder forældelsesfristen først fra den 1/3-2018.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.9.3., at utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold om skattekravets eksistens, kan begrunde suspension af forældelsesfristen. Heri ligger at såfremt det indeholdelsespligtige selskab ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen normalt være suspenderet og først begynde at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde modtager tilstrækkelige oplysninger, til at kunne gøre kravet op. Se også SKM.2010.814.SR. Derfor starter fristen først den 1/3-2018. Se nærmere under afsnit 2.3.5.

2.3.3. Selvstændig erhvervsvirksomhed

Personer, der er fuld skattepligtige til Danmark, skal ifølge personskattelovens § 1 opgøre deres indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den skattepligtige indkomst for selvstændig erhvervsdrivende opgøres som udgangspunkt efter statsskattelovens §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som skal beskattes. Statsskattelovens §§ 4-6 er i det væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 sættes til:

Opgjort virksomhedsindkomst ifølge fremlagt regnskabsmateriale til1.776.916 kr.

Når du etablerer selvstændig virksomhed i Danmark, er du pligtig til at undersøge den foreliggende lovgivning omkring registreringen. Det skal bemærkes, at du har drevet uregistreret virksomhed i perioden 4/4-31/12-2014, men at du er pligtig til at registrere dig som arbejdsgiver, når du har ansatte i virksomheden. Dette fremgår af kildeskattelovens § 85.

Dine medarbejderes lønninger skal endvidere betragtes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og der indtræder forskellige pligter omkring dette. Der gælder de samme regler om indeholdelse af am-bidrag og A-skat, når der er tale om fast driftssted og selvstændig virksomhed.

2.3.4. Talmæssig opgørelse

Nedenstående opgørelse er taget ud fra modtaget regnskabsmateriale, hvor du i Polen hver måned aflevere hvad du har haft i indtægter og udgifter. Indtægter er opgjort i danske kr., idet du har lavet fakturaer i danske kr.

Udgifter er opgjort i polske zloty, og Skattestyrelsen har taget gennemsnitskursen for indkomståret 2014 på 178,1690 og omregnet udgifterne til danske kr. Kursen er taget fra Nationalbankens Statistikbank.

Der henvises til vedlagte bilag 1 med opgørelse over samtlige fakturaer på omsætning og til vedlagte opgørelse over udgifter pr. måned.

Du beskattes derfor af overskuddet fra virksomheden efter statsskattelovens § 4.

Beløbet opkræves hos dig efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

2.3.5. Manglende am-bidrag og A-skat

Da virksomheden anses for at have fast driftssted i Danmark, og da alt arbejde er udført her medfører det, at virksomhedens medarbejdere som minimum vil være begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomster fra virksomheden efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Når du etablerer virksomhed med fast driftssted i Danmark, er du pligtig til at undersøge den foreliggende lovgivning omkring registreringen. Det skal bemærkes, at du er pligtig til at registrere dig som arbejdsgiver, når du har ansatte i virksomheden. Dette fremgår af kildeskattelovens § 85.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2 om indeholdelsespligt vedrørende am-bidrag og A-skat.

I nærværende sag har SKAT den 1/3-2018 modtaget regnskabsmateriale for 2014, hvor det fremgår, at du har haft medarbejdere og hermed lønudgifter i 2014.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har fradrag for yderligere udgifter til løn i indkomståret 2014.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende.

”...

Reglerne om fradrag for driftsomkostninger, herunder lønomkostninger, er reguleret i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Det er således en grundlæggende betingelse for fradrags- og afskrivningsret, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret forbindelse mellem de afholdte udgifter og indtægtserhvervelsen. Kan udgifterne ikke henføres til nogle indtægter, er der som udgangspunkt ingen fradragsret. Heri ligger dog ikke et krav om en streg kausal forbindelse, og det er derfor ikke en nødvendig forudsætning for fradragsretten, at udgiften direkte har medført en indtægt, jf. TfS 1987.559 Ø om forgæves afholdte projektomkostninger. Udgifterne skal dog have tilstrækkelig sammenhæng med indtægtserhvervelsen og udgifterne må ikke være driftsfremmede.

I nærværende sag har Skattestyrelsen ansat den skattepligtige indkomst uden hensyn til en række omkostninger, herunder lønomkostninger, der er fradragsberettigede i medfør af stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Således fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at indtægterne kun i yderst begrænset omfang er reduceret med lønomkostninger. Dette bl.a. på trods af, at SKATs kontrolmedarbejder ved kontrol på adressen [adresse1], [by1] traf fire polakker, som var i gang med renovering af ejendommen.

Det gøres på den baggrund gældende, at de skattepligtige indkomster skal nedsættes med bl.a. lønomkostninger.

...”

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført, at den samlede lønudgift på omkring 43.615 kr. for 4/5 medarbejdere er meget lavt henset til, at klagerens virksomhed har haft et overskud på 1.776.915, 50 kr. og en omsætning på 1.996.021,21 kr. i indkomståret. Det således repræsentantens opfattelse, at klageren må have haft yderligere udgifter til særligt løn.

Landsskatterettens afgørelse

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er som udgangspunkt klageren, som har bevisbyrden for, at afholdte udgifter er fradragsberettigede, jf. herved Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klageren har som dokumentation for de fratrukne udgifter til løn fremlagt lønsedler for januar, februar, marts, april, maj, juni, august, september og november 2014. Af de fremlagte lønsedler fremgår bl.a. oplysninger om opgave, lønperiode, arbejdsgiver og lønmodtager. På de pågældende lønsedler er der anført en bruttoløn på henholdsvis 840 zloty (1.496,62 kr.) og 1.200 zloty (2.138 kr.) for 4 medarbejdere i perioden fra april til december 2014, hvorved de samlede udgifter i perioden andrager i alt 24.480 zloty (43.615,80 kr.). Disse lønsedler forelå ligeledes ved Skattestyrelsens behandling af sagen, og styrelsen har indrømmet fradrag herfor ved opgørelsen af virksomhedens resultat for 2014.

Under klagesagens behandling er der fremlagt en af klageren udarbejdet opgørelse over de samlede udgifter i 2014, hvori indgår bl.a. udgifter til byggematerialer, husleje samt lønudgifter. De samlede udgifter andrager ifølge denne opgørelse i alt 1.333.229,49 zloty (763.273,88 kr.). I henhold til den pågældende udgiftsopgørelse har medarbejdernes månedlige bruttoløn samlet andraget 17.500 zloty (31.180 kr.), hvorved samlede lønudgifter i perioden fra april til december 2014 har andraget 157.500 zloty (280.616,18 kr.). Landsskatteretten bemærker, at det ikke af den fremlagte opgørelse fremgår, hvilken ydelse den anførte bruttoløn relaterer sig til, hvor ydelsen er udført, hvem der har modtaget lønnen samt oplysninger om antallet af arbejdstimer, der ligger til grund for den anførte bruttoløn. Landsskatteretten bemærker endvidere, at der ikke fremlagt lønsedler vedrørende eventuelle yderligere lønudgifter.

På baggrund af det ovenfor anførte, herunder at der alene kan anerkendes fradrag for løn i det omfang medarbejderne kan identificeres, jf. SKM2011.210.HR, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan indrømmes yderligere fradrag for lønudgifter.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.