Kendelse af 30-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 18-0008865

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Maskeret udlodning	1.152.010 kr.	0 kr.	132.289 kr.
Indkomståret 2016
Maskeret udlodning	247.539 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 25. april 2014 ejet 50 % af kapitalen i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er opløst ved konkurs den 10. december 2020. [virksomhed1] ApS har den 2. maj 2014 stiftet selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som er taget under konkursbehandling den 8. maj 2018.

[virksomhed2] ApS er registreret under branchekoden ”6810000 Køb og salg af egen fast ejendom”, og selskabets formål er, ”projektudvikling indenfor ejendomsbranchen, salg af ejendomme samt anden hermed beslægtet virksomhed”. Selskabet har regnskabsperiode 1. januar – 31. december.

Klageren har siden den 19. april 2015 direkte eller indirekte ejet over 50 % af kapitalen i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]. Selskabet er opløst den 2. september 2020 ved fusion med [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], som det fortsættende selskab. Klageren har sammen med dennes søn [person1] siden 19. januar 2015 direkte eller indirekte ejet hele kapitalen i [virksomhed4] ApS.

Det er oplyst, at klageren og [person2] i 2014 har stiftet et litauisk selskab [virksomhed5] UAB, til brug for indkøb af billigere byggematerialer.

SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet for [virksomhed2] ApS konstateret, at der er indkøbt byggemateriale til og udført byggearbejde på ejendomme beliggende på følgende adresser:

•	[adresse1], [by1]
•	[adresse2], [by2]
•	[adresse3], [by3]
•	[adresse4], [by4]
•	[adresse5], [by5]
•	[adresse6], [by6]

Ovenstående ejendomme er ejet af [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...4]). Enkelte ejendomme har været ejet af [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...3]), som i 2020 er fusioneret med [virksomhed4] ApS, som det fortsættende selskab.

SKAT har konstateret en række fakturaer, hvor [virksomhed2] ApS efter SKATs opfattelse burde have foretaget en viderefakturering til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Endvidere er det SKATs opfattelse, at der skal pålægges fakturaerne en avance på 18 %, jf. brancheanalyse udarbejdet af [virksomhed6] ”Bygge- og Anlægsbranchen 2016”. Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst vedrører følgende fakturaer:

Dato	Bilag / fakturanr.	Udsteder / modtager	Oplysninger, jf. faktura	Beløb
20.05.15	497	[virksomhed7] A/S	Afhentet af [virksomhed8] i [by3] vedr. K L	1.420,00
08.06.15	539	[virksomhed5] UAB	[finans1] overførsel	28.026,50
23.11.15	1297	[virksomhed5] UAB	[finans1] overførsel	56.056
21.12.15	74221	[person3] A/S	Materialer vedr. [adresse3]	5.486
		Materialeindkøb [virksomhed9]	Materiale	206.020,22
		Ekstraarbejde litauiske håndværkere	Arbejdsløn	455.987,18
I alt ekskl. avance				752.996,39
18 % avance				135.539,35
I alt				888.535,74
25 % moms				337.597,60
I alt indkomstår 2015				1.226.133,34
15.01.16	713	[virksomhed10]	Kontant salg [by7]. Materiale	252
16.01.16	813	[virksomhed11] A/S	Kontant, [by8]. Materialer	1.054
16.01.16	913	[virksomhed11] A/S	Kontant, [by8]. Materialer	535
		Materialeindkøb [virksomhed9]	Materiale	3.618,93
		Ekstraarbejde litauiske håndværkere	Arbejdsløn	162.363,32
I alt ekskl. avance				167.823,05
18 % avance				30.208
I alt				198.031
25 % moms				49.508
I alt indkomstår 2016				247.539

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed9], at [virksomhed2] ApS har købt materialer i flere forskellige byggemarkeder, og som hovedsageligt er blevet afhentet af litauiske håndværkere. Det fremgår endvidere, at materialekøbene bl.a. er foretaget i byggemarkeder der er beliggende i [by9], [by3], [by10], [by11], [by8], [by12], [by13], [by14] og [by7].

Det fremgår af SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS, at SKAT ifht. materialer afhentet hos [virksomhed9] har udarbejdet en opgørelse, som har en relation til ovenstående adresser, eller som er afhentet i byggemarkeder langt fra selskabets 3 byggepladser.

SKAT har i forbindelse med kontrolsagen for [virksomhed2] ApS udarbejdet en opgørelse over betaling for ekstraarbejde foretaget af de litauiske underleverandører. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af fakturaer fra de Litauiske underleverandører. Fakturaerne er specificeret på arbejde relateret til opførelse af husene, ekstraarbejde samt administrationsomkostninger. Det fremgår af emailkorrespondancer med de litauiske underleverandører i tilknytning til faktureringen, at der udover den faste del af projekterne har været faktureret [virksomhed2] ApS for ekstraarbejder, materialer og ”[person4]s houses”.

Som dokumentation for udført og faktureret arbejde på ovenstående anførte adresser, er der fremlagt fakturaer på i alt 320.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår af fakturaerne, hvilket arbejdet der er udført samt hvilket materiale der er anvendt. Selskabets revisor har under klagesagen beskrevet, hvem der er ejer af de ejendomme, som der er faktureret materialer og ydelser til. Det er oplyst, at der ikke er ført elektronisk projektregnskab, men at selskabet ved modtagelsen af købsfakturaerne har arkiveret disse i systematisk projektorden og viderefaktureret herefter, og at ad hoc arbejderne på udlejningshusene er faktureret ud fra tidsforbrug og aftale parterne imellem.

Som dokumentation for udført og faktureret ekstraarbejde på projekthusene er der fremlagt fakturaer på i alt 1.180.320 kr. ekskl. moms. Det fremgår af fakturaerne, hvilket ekstraarbejde der er udført samt hvilket materiale der er anvendt. Det er oplyst, at selskabet primært har haft fastprisaftaler vedrørende projektsalgene, og at det ikke har været kutyme at registrere tidsforbrug.

Skattestyresens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet klagerens aktieindkomst med hhv. 1.152.010 kr. og 247.539 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1. Skat

...

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgangen af fakturaer på materialekøb, som dit selskab [virksomhed2] ApS har foretaget i byggemarkedet [virksomhed9], har vi fundet, at der er blevet leveret materiale til nogle af dine og dine øvrige selskabers ejendomme, beliggende på disse adresser:

Adresser		Ejer
[adresse2]	[by2]	[virksomhed4]/[person1]
[adresse1]	[by1]	[virksomhed4]/[person1]
[adresse3]	[by3]	[virksomhed4]/[person1]
[adresse4]	[by4]	[virksomhed12]/[person4]
[adresse5]	[by5]	[person4]
[adresse6]	[by6]	[virksomhed4]/[person1]

Dit selskab [virksomhed2] ApS havde i perioden 01.04.2015 - 31.03.2016, som vi har gennemgået, igangværende byggeri i [by15], [by16] og [by17], men selskabet har ikke faktureret salg af materiale eller arbejdsydelser, der vedrører ejendomme beliggende på ovennævnte adresser og har derfor udeholdt noget af omsætningen af regnskabet.

Hovedparten af selskabets materialeindkøb fra [virksomhed9], var foretaget i byggemarkeder i [by18], [by19] og [by20], der er beliggende nær selskabets byggepladser, samt i byggemarkeder i [by21] og [by22], der er beliggende nær selskabets tidligere adresser.

Der er var dog også foretaget materialeindkøb i byggemarkeder, der ligger langt fra de 3 byggepladser. Byggemarkeder, beliggende i bl.a. [by3], [by10], [by11], [by8], [by12], [by13], [by14] og [by7].

Af fakturaerne fra [virksomhed9] fremgik det, at materialerne i disse byggemarkeder, hovedsageligt er blevet afhentet i byggemarkedet og ofte af litauske håndværkere.

Det er derfor vores overbevisning, at udover det materiale, der er blevet leveret til dine ejendomme, er det materiale, der er afhentet i de byggemarkeder, der ligger langt fra selskabets 3 byggepladser, blevet anvendt til byggeaktiviteter på dine/dine selskabers ejendomme.

Vi har derfor lavet en opgørelse over dette materialekøb, som vi anser som maskeret udlodning i bilag 1 og fakturaerne fra [virksomhed9] i bilag 2. Da vi tidligere har fremsendt fakturaerne fra [virksomhed9] sammen med vores forslag af 13. marts 2018, sendes de grundet omfanget ikke igen.

Udover fakturaerne fra [virksomhed9], har vi også i regnskabsmaterialet fundet bilag på materialekøb fra andre leverandører, hvorpå der er anført en af de ovennævnte adresser og bilag på materialekøb, der er afhentet i forretninger, beliggende nær disse.

Derudover har vi fundet betalingsbilag fra dit litauiske selskab, der ikke er dokumenteret ved en faktura og som vi mener er betaling for materiale, der er anvendt til byggeri på dine/dine selskabers ejendomme.

Ovennævnte fakturaer og betalingsbilag er vedlag i bilag 3.

Som det fremgår af afsnit 1.1, var I ikke enig i vores opgørelse i forslaget af 13. marts 2018 og din revisor hævdede, at [virksomhed2] ApS havde viderefaktureret materialekøbet til dine selskaber og vedlagde en række fakturaer til dokumentation.

Samtidig bemærkede revisor, at det øvrige indkøb i [by11], kunne tillægges arbejde, på ejendommen beliggende på [adresse1], faktureret i nr. 579, at indkøb i [by3] kunne tillægges ejendommen beliggende på adressen på [adresse3], faktureret i nr. 579 og at indkøb i [by12], [by13] kunne tillægges til ejendommen, beliggende [adresse7] i [by23].

Det fremgår af de vedlagte fakturaer, at [virksomhed2] ApS har faktureret til dine selskaber og af dit selskab [virksomhed4] ApS's regnskabsmateriale, ses det at fakturaerne er blevet betalt.

Det må derfor bero på en misforståelse fra din revisors side, når han indsender dokumentation for "at tilbagevise Skattestyrelsens påstand om, at disse poster ikke skulle være registreret og gennemført".

Vi finder det derimod ikke dokumenteret, at det materiale vi har opgjort i bilag 1 og 3, er det samme materiale som [virksomhed2] ApS har faktureret.

Dit selskab [virksomhed4] ApS køber ejendomme på tvangsaktion og ifølge selskabets regnskaber, har der været behov for en hel del istandsættelse på ejendommene, hvortil der er blevet anvendt mange materialer.

Desuden har selskabet i forbindelse med kontantkøb i [virksomhed9]'s byggemarkeder, anvendt [virksomhed2]'s kundenummer, hvilket der jf. din søns forklaringer, er for at udnytte en rabatordning, hvorfor disse købsfakturaer er udstedt til [virksomhed2] ApS.

Dine selskabers udgifter har derfor ikke været klart adskilte.

Af salgsfakturaerne fra [virksomhed2] ApS ses det, at materialerne til dine selskaber er faktureret i perioden maj - september i år 2016 og i januar måned år 2017, mens hovedparten af materialekøbet, som vi har opgjort i bilag 1, er blevet leveret eller afhentet i byggemarkederne i perioden april - september 2015.

Vi finder det ikke sandsynligt, at [virksomhed2] ApS først fakturerer til dine selskaber, mere end 1 år efter materialet er blevet leveret eller afhentet.

Dette er usædvanligt og beløbene der faktureres af selskabet til de specifikke adresser, er desuden ikke i overensstemmelse med udgifterne til materialekøbet i de enkelte byggemarkeder, som vi har opgjort i bilag 1.

Eksempelvis er der ifølge revisor, på ejendommen beliggende på [adresse3], hvortil [virksomhed2] ApS har faktureret 12.000 kr., plus moms, i alt 15.000 kr., anvendt alt materialekøb fra [by13] og [by3], mens vores opgørelse i bilag 1 viser, at der i disse byggemarkeder er købt materiale for mere end 100.000 kr.

Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS er uspecificerede og vi har ikke set nogen form for dokumentation for faktureringsgrundlaget og derfor bad vi i vores brev af 31. juli 2018, din rådgiver om kontoudskrifter af selskabets køb fra [virksomhed9] for perioden 01.03.16 - 01.04.17.

En gennemgang af disse kontoudskrifter, har bekræftet vores overbevisning om, at det ikke er materialekøbet som vi har opgjort i bilag 1, som [virksomhed2] ApS har faktureret til dine selskaber, da der er blevet købt materialer i byggemarkeder, som vi mener kan relateres til dine eller dine selskabers ejendomme, for mere end 173 tusinde kr. i den efterfølgende periode.

Af din revisors bemærkninger fremgår det, at I er enige i vores opgørelse af materialekøbet i bilag 1, da hans opgørelse af udlodning, som · har vedlagt i bilag 7, er udarbejdet med udgangspunkt i denne.

I samme bilag har vi også vedlagt revisors ændrede opgørelse af udlodning, som han har udarbejdet efter at have gennemgået de ovennævnte kontoudtog fra [virksomhed9].

Af revisors bemærkninger fremgår det, at han har medtaget materialekøbet, der er foretaget i byggemarkeder, beliggende i nogle af de byer, der indgår i vores opgørelse i bilag 1, samt i byggemarkeder beliggende i [by24], [by25] og [by26], der jf. revisor også kan relateres til dine selskabers ejendomme.

Revisor har fundet, at det drejer sig om et beløb på i alt ca. 4 tusinde kr., men ifølge kontoudskrifterne fra [virksomhed9], som vi vedlagt i bilag 8, sammen med vores opgørelse viser, at der er indkøbt materialer for væsentligt mere.

Vores opgørelse omfatter, ud over materialekøb i byggemarkeder, beliggende i byerne der indgår i vores opgørelse i bilag 1 og i de 3 byer revisor nævner, også materialekøb i byggemarkeder i [by27], [by28] og [by29], som vi finder også har relation til dine eller dine selskabers ejendomme.

Desuden kan det ikke på baggrund af kontoudskrifterne alene konkluderes, at der ikke er købt materiale, der er anvendt på dine selskabers ejendomme i byggemarkederne i [by22] eller [by20] og omegnen.

Revisor har, som det fremgår af hans indlæg af 7. juli 2018, som yderligere dokumentation for at arbejde udført på [virksomhed4] ApS' s ejendomme er udført og betalt, vedhæftet en specifikation fra selskabets regnskab der viser, at husene er renoveret for 1,2 mio. kr. i år 2015 og 2016 og at selskabet har betalt ca. 586 tusinde kr. til udenlandske leverandører for udført arbejde.

En gennemgang af [virksomhed4] ApS regnskabsmateriale bekræfter, at beløbet er blevet faktureret fra dit litauiske selskab [virksomhed5], for maling, gulve, sokkel og arbejdsløn.

Regnskabet viser samtidig, at revisor må være velvidende om, at der kun overført 296 tusinde kr. til dit litauiske selskab, da han siden 01.07.16 har udarbejdet regnskab for selskabet og kreditorkontoen fra samme dato er debiteret det skyldige beløb og i stedet krediteret anskaffelsessummen af de pågældende ejendomme.

Revisors bemærker desuden, at de to poster vedr. overførsler til ejerens litauiske selskab [virksomhed5] på hhv. 37.368, 50 kr. og 74.741 kr., er fejlbogført af den tidligere revisor, da der er tale om én mellemregning med et tilknyttet selskab. Han bemærker, at revisor har antaget, at det var en betaling til en underleverandør, men at der er tale om et udlån til et tilknyttet selskab.

Revisor har ikke medsendt dokumentation for hverken transaktionen eller tilknytningen mellem selskaberne. Desuden har vi ingen oplysninger om, at dit litauiske selskab [virksomhed5] på nogen måde er tilknyttet [virksomhed2] ApS og det fremgår hverken af selskabets, eller moderselskabets regnskaber, eller af det regnskabsmateriale vi har gennemgået.

Vi fastholder derfor vores overbevisning om, at de dokumenterede betalingsbilag vi har vedlagt i bilag 3, er betalinger for materiale, der er anvendt på dine eller dine selskabers ejendomme.

[virksomhed2] ApS har anvendt litauiske håndværkere til byggeriet og af kontrakterne med de litauiske selskaber, der har leveret håndværkerydelserne fremgår det, at betalingen for arbejdsydelserne på byggeriet i [by15], [by30] og [by17], er fastsat til en pris pr. hus og plus administrationsomkostninger. Vi har vedlagt en af disse kontrakter i bilag 4.

Vi har imidlertid konstateret at udover disse betalinger, har de litauiske selskaber løbende faktureret for ekstraarbejde og det er vores overbevisning, at dette eksatraarbejde omfatter byggeydelser, der er udført på ejendomme, som selskabet ikke har faktureret til, da materialerne, jf. fakturaerne i bilag 2, ofte er afhentet af litauiske håndværkere.

Vi har derfor lavet en opgørelse over betalinger for ekstraarbejde i den nedenstående oversigt, opgjort pr. indkomstår og fakturaerne er vedlagt i bilag 5.

Dato	Bilag	Selskab		EUR	Kurs	Kr.
29.04.15	393	[virksomhed13]	Ekstraarbejde marts	3.648,43	747,54	27.273,47
20.05.15	463	[virksomhed13]	Ekstraarbejde april	6.775,66	747,33	50.636,54
19.06.15	591	[virksomhed13]	Ekstraarbejde maj	9.648,69	747,46	72.120,10
06.07.15	745	[virksomhed13]	Ekstraarbejde juni	20.414,79	747,45	152.590,35
22.07.15	797	[virksomhed13]	Ekstraarbejde juni	14.118,00	747,51	105.533,46
14.09.15	912	[virksomhed14]	Ekstraarbejde august	10.633,51	747,39	79.473,79
16.10.15	1147	[virksomhed14]	Ekstraarbejde september	19.224,42	747,32	143.667,94
10.11.15	1256	[virksomhed14]	Ekstraarbejde oktober	33.370,75	747,36	249.399,64
15.12.15	1362	[virksomhed15]	Ekstraarbejde november	14.644,75	747,49	109.468,04
I alt 2015						990.163,33
15.01.16	11	[virksomhed15]	Ekstraarbejde december	10.879,91	747,66	81.344,74
12.02.16	72	[virksomhed15]	Ekstraarbejde januar	11.065,00	747,77	82.740,75
14.03.16	149	[virksomhed15]	Ekstraarbejde februar	14.265,05	747,77	106.669,76
I alt 2016						270.755,25

Udover det arbejde der er udført på dine/dine selskabers ejendomme, fandt vi, at de litauiske håndværkere i perioden juni - oktober 2015, har udført byggearbejde på én anden ejendom.

Vi forslog dig derfor den 13. marts 2018, at betalingerne for arbejde på dine/dine selskabers ejendomme i denne periode havde udgjort halvdelen.

I er ikke enige i, at det ekstraabejde som de litauiske underleverandører har fatureret, vedrører arbejde som er udført på dine/dine selskabers ejendommne.

Din revisor bemærker, til vores forslag af 13. marts 2018, at ekstraarbejde udført af [virksomhed13], er udført i tillæg til de ordinære entreprisekontrakter vedr. udfærdigelse af f.eks. støttemur imellem parceller, klargøring af fællesarealer, veje stier m.v. grundet manglende kapacitet hos underentreprenøren og at udgifterne hertil indgik i den samlede ramme vi tilbud et fra jordentreprenøren, jf. afsnit 1.1.

[virksomhed13] har faktureret ekstraarbejde i perioden marts - juni 2015

Da I ikke fremsendte dokumentation for dette arbejde, fandt vi ikke nogen anledning til at ændre vores opgørelse. Desuden er meget af materialet, jf. fakturaerne fra [virksomhed9] i bilag 2, afhentet af litauiske håndværkere og derfor er vi overbevist om, at disse har udført arbejde på dine eller dine selskabers ejendomme.

Det fremgår af vores opgørelse i bilag 1, er hovedparten af byggematerialerne er afhentet i byggemarkederne i 2. og 3. kvartal 2 15 og derfor også er blevet anvendt i denne periode.

Din revisor bemærkede desuden, at [virksomhed2] ApS har viderefaktureret ekstraarbejde til kunderne for montering af ovenlys vinduer i fakturaerne nr. 550 til 568, som I vedlagde som dokumentation.

Af disse fremgik det, at kunderne var blevet faktureret for montering af "Ovenlys med motor", følgende datoer: 30.12.15 - 14.01.16 - 25.01.16 - 08.02.16 - 29.02.16 - 15.03.16 - 23.03.16, med er fakturabeløbet pr. vindue på 11.920 kr. eks. moms.

Da vi blandt fakturaerne fra [virksomhed9] har fundet, at der er blevet leveret Velux vinduer den 06.10.15 og 31.10.15, kunne vi acceptere, at noget af det ekstraarbejde der er blevet faktureret af de litauiske underleverandører, kunne vedrøre montering af vinduer.

Derfor udarbejdede vi en skønsmæssig nedsættelse af vores opgørelse af ekstraarbejde, der var faktureret af [virksomhed15] i månederne november - februar i vores forslag af 12. juni 2018.

Af revisors bemærkninger til forslaget fremgår det, at han har vedlagt dokumentation, der specificerer arbejdsopgaverne til nogle af fakturaerne fra de litauiske underleverandører, herunder det fakturerede ekstraarbejde. Disse har vi vedlagt i bilag 9.

På baggrund af disse specifikationer, har revisor udarbejdet en opgørelse over det udførte ekstraarbejde, som vi har vedlagt i bilag 10 og din rådgiver har i sine bemærkninger til forslaget, forklaret hvad arbejdsopgaverne i de enkelte kolonner omfatter.

Vi har gennemgået bilagene og fundet grundlag for at ændre opgørelsen, af din andel af ekstraarbejdet på følgende punkter:

•	Arbejde udført på [person2]s ejendomme af [virksomhed16] i månederne september oktober og november udgår.

•	Arbejde udført af [person5], anerkender vi som ekstraarbejde, da det ikke ses af kontrakterne, at en af håndværkerne skulle være koordinator.

•	Arbejde der er anført i kolonne: Garages, og Foundations/tiles/etc. og Balconis i månederne juni, september, oktober, december og januar, accepterer vi som ekstraarbejde.

Da vi mener, at montering af ovenlysvinduer, må være omfattet af punktet Foundations/ti les/etc., bortfalder den skønsmæssige opgørelse dette ekstraarbejde, for månederne november - februar, som vi har foreslået.

Vi mener, at ud over det ekstraarbejde der er anført som [person4]s projekt, er det fakturerede arbejde som er udført af [virksomhed16] i månederne december, januar og februar, samt arbejde udført af [virksomhed8], faktureret i månederne oktober og februar, udført på dine/dine selskabers ejendomme.

Det skal bemærkes, at vi nar fundet én fejl i revisors opgørelse af ekstraarbejde for oktober måned. Jf. vores opgørelse af ekstraarbejde og af bilagene 5 og 9, er der faktureret 33.370,75 EUR, mens revisor har skrevet at vores total udgør 25.067,19 EUR. Beløbet for arbejde udført af [virksomhed8] er derfor 16.226 EUR.

Som dokumentation for det fakturerede ekstraarbejde, har din rådgiver sendt en hel del bilag i form af afleveringsrapporter og rapporter for 1 års gennemgangen af de huse [virksomhed2] ApS har opført.

Vi er ikke enig med din rådgiver, når han hævder at de mangel udbedringer hvor der er anført LT, er blevet faktureret som ekstraarbejde fra de litauiske leverandører. Vi har vedlagt et eksempel i bilag 12.

Ifølge kontakterne med de litauiske underleverandører, er disse ansvarlige for det arbejde de litauiske håndværkerne udfører, hvorfor udbedring af fejl og mangler, efter vores overbevisning bliver udbedret uden beregning og derfor ikke fra leverandørens side kan faktureres som ekstraarbejde.

Din andel af det ekstraarbejdet, der er blevet faktureret har vi derfor opgjort således:

Dato	Bilag	Selskab		EUR	Kurs	Kr.
29.04.15	393	[virksomhed13]	Ekstraarbejde marts	3.648,43	747,54	27.273,47
20.05.15	463	[virksomhed13]	Ekstraarbejde april	6.775,66	747,33	50.636,54
19.06.15	591	[virksomhed13]	Ekstraarbejde maj	9.648,69	747,46	72.120,10
06.07.15	745	[virksomhed13]	Ekstraarbejde juni	6.732,73	747,45	50.323,79
22.07.15	797	[virksomhed13]	Ekstraarbejde juni	14.118,00	747,51	105.533,46
14.09.15	912	[virksomhed14]	Ekstraarbejde august	3.857,85	747,39	28.833,19
10.11.15	1256	[virksomhed14]	Ekstraarbejde oktober	16.226,00	747,36	121.266,63
I alt 2015						455.987,18
15.01.16	11	[virksomhed15]	Ekstraarbejde december	3.383,45	747,66	25.296,70
12.02.16	72	[virksomhed15]	Ekstraarbejde januar	4.065,00	747,77	30.396,85
14.03.16	149	[virksomhed15]	Ekstraarbejde februar	14.265,05	747,77	106.669,76
I alt 2016						162.363,32

Udover udgifterne til materiale og arbejdsydelser, skal beskatningsgrundlaget tillægges en avance, da dette udgør den samlede modværdi, som en leverandør modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner og som udgangspunkt er lig med den fakturerede salgspris til den egentlige køber.

Vi anvender derfor brancheanalyse for "Bygge- og Anlægsbranchen 2016", som revisionsfirmaet [virksomhed6] har udarbejdet i samarbejde med [organisation1]. Analysen bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater i branchen.

Af denne fremgår det, at udgifterne til materiale og løn i gennemsnit har udgjort 82 % af omsætningen i år 2015 og vi tillægger derfor en bruttoavance på 18 %.

I den nedenstående oversigt, har vi opgjort værdien af det samlede beskatningsgrundlag, som vi mener, du har modtaget som maskeret udlodning fra dit selskab [virksomhed2] ApS for indkomstår 2015 og 2016.

Dato	Bilag nr.	Tekst		Beløb
20.05.15	497	[virksomhed7]	Materiale [by3]	1.420,00
08.06.15	539	[virksomhed5]	Ejernes litauiske selskab	37.368,50
23.11.15	1297	[virksomhed5]	Ejernes litauiske selskab	74.741,00
21.12.15	74221	[person3]	Materiale [adresse3], [by3]	5.486,49
Materialekøb fra [virksomhed9]				206.020,22
Ekstra arbejde litauiske håndværkere				455.987,18
I alt ekskl. avance				781.023,39
18 % avance				781.023,39
I alt				921.607,60
25 %				230.401,90
I alt år 2015				1.152.009,50
18.01.16	7b	[virksomhed10] AS, [by7]	Afhent materiale	252,00
19.01.16	8b	[virksomhed11], [by8]	Afhent materiale	1.053,60
19.01.16	9b	[virksomhed11], [by8]	Afhent materiale	535,20
Materiale [virksomhed9]				3.618,93
Ekstra arbejde litauiske håndværkere				162.823,05
I alt ekskl. avance				167.823,05
18 % avance				30.208.15
I alt				198.031,20
25 % moms				49.507.80
I alt år 2016				247.539,00

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person4]s skatteansættelser for indkomstårene

2015 nedsættes med kr. 1.152.010 og

2016 nedsættes med kr. 247.539.

Påstanden fremkommer på følgende vis:

2015	Ej grundlag for udlodningsbeskatning efter ligningslovens § 16 A	Kr.	1.152.010
2016	Ej grundlag for udlodningsbeskatning efter ligningslovens § 16 A	Kr.	247.539
I alt		Kr.	1.399.549

SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsens afgørelse af den 18. september 2018 i nærværende sag, jf. bilag 1, er en afledt konsekvens af SKATs forudgående afgørelse dateret den 15. november 2017 vedrørende [virksomhed2] ApS, jf. bilag 2.

Ved klage af den 23. november 2017 blev SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS påklaget til Skatteankestyrelsen. Derefter blev der den 21. marts 2018 indgivet et uddybende, supplerende indlæg, hvor det i klagen anførte blev inkorporeret af overskuelighedsmæssige årsager. Det supplerende indlæg af den 21. marts 2018 i [virksomhed2] ApS' klagesag ved Skatteankestyrelsen med tilhørende bilagsmateriale fremgår af bilag 3.

...

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen opgjorte og gennemførte udlodningsbeskatning hos [person4] for indkomstårene 2015 og 2016.

Det gøres til støtte herfor nærmere gældende, at der ikke er grundlag for Skattestyrelsens betragtninger om manglende fakturering fra [virksomhed2] ApS af salg af materiale eller arbejdsydelser vedrørende [person4]s og dennes selskabers ejendomme. Det bestrides således, at der er grundlag for den af Skattestyrelsen gennemførte udlodningsbeskatning. Skattestyrelsens betragtninger udgør reelt sandsynslighedsbetragtninger, som ikke kan lægges til grund.

Der er ikke behørigt belæg for, at det faktisk viderefakturerede materiale skulle udgøre andet materiale end oplyst af [person4].

Der er endvidere ikke grundlag for at anse de i sagen omhandlede "ekstraarbejder", udført af litauiske selskaber, for at angå [person4]s eller dennes selskabers ejendomme i videre omfang end oplyst af [person4]. Det fremgår netop af de litauiske selskabers specifikation af fakturerede ekstraarbejder i hvilket omfang, disse angik "[person4]s project", og dermed [person4]. Skattestyrelsens opfattelse om, at faktureret ekstraarbejde, udført af [virksomhed16] samt af [virksomhed8], skulle være udført på [person4]s og dennes selskabers ejendomme, er ikke korrekt. Netop omtalte arbejder udført af [virksomhed16] og [virksomhed8] udgør derimod arbejder udført for [virksomhed2] ApS, således som oplyst.

Til yderligere støtte for den nedlagte påstand gøres det desuden gældende, at der i forhold til Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse er grundlag for fradrag af bonus fra [virksomhed9] på 10 %, således som i de af revisor udarbejdede opgørelser til brug for sagen.

...”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

”...

De hidtil anførte påstande og synspunkter i sagen fastholdes fortsat fuldt ud.

Det gøres således fortsat gældende, at der skal ske fuld nedsættelse af [person4]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at der højst er grundlag for at beskatte [person4] af 50 % af den af Skatteankestyrelsen indstillede opretholdte forhøjelse på kr. 132.289. Dette henset til, at [person4] alene havde ejerskab til 50 % af [virksomhed2] ApS, ligesom han i øvrigt alene ejede 50 % af det litauiske selskab [virksomhed5]. De resterende 50 % af nævnte selskaber var ejet af [person2]. Henset til anførte ejerskabsfordeling gøres det således gældende, at der højst er grundlag for at beskatte [person4] af 50 % af beløbet på kr. 132.289, såfremt man måtte fastholde, at der overhovedet er grundlag for nogen beskatning af beløbet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår om en række udgifter, der er afholdt af [virksomhed2] ApS, skal anses for yderligere udbytte for klageren i medfør af ligningslovens § 16A.

Alt, hvad der af et selskab udloddes til en anpartshaver medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, medmindre vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. modsætningsvist.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.152.010 kr. for indkomståret 2015 og med 247.539 kr. for indkomståret 2016 på baggrund af, at Skattestyrelsen har anset en række udgifter afholdt af [virksomhed2] ApS for at være private udgifter for klageren, da udgifterne ikke har været viderefaktureret til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Klageren har siden den 19. april 2015 direkte eller indirekte ejet over 50 % af kapitalen i [virksomhed3] ApS. Selskabet er opløst den 2. september 2020 ved fusion med [virksomhed4] ApS, som klageren sammen med dennes søn [person1] siden 19. januar 2015 direkte eller indirekte har ejet hele kapitalen af.

Klageren har i perioden 2. maj 2014 til 8. november 2018 indirekte ejet 50 % af [virksomhed2] ApS, idet klageren har ejet 50 % af anparterne i [virksomhed1] ApS, som var hovedanpartshaver i selskabet. Klageren har endvidere været medejer af det litauiske selskab, [virksomhed5] UAB.

Landsskatteretten har i en sammenholdt sag afgjort samme dato som nærværende afgørelse fundet, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje [virksomhed2] ApS´ salgsmoms vedrørende overførsler til det litauiske selskab, [virksomhed5] UAB i perioden 1. april 2015 til 31. december 2015. Overførslerne har udgjort i alt 132.289 kr. inkl. moms. Der henvises til sags. nr. 17-0991942. Landsskatteretten har begrundet forhøjelsen med, at [virksomhed2] ApS ikke har fremlagt dokumentation for overførslerne, hvormed Retten har anset overførslerne som udeholdt omsætning. Landsskatteretten har i samme sag fundet, at [virksomhed2] ApS i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016 har godtgjort, at bilagene 497, 74221, 713, 813 og 913 udstedt af [virksomhed7] A/S, [person3] A/S, [virksomhed10] A/S og [virksomhed11] samt fakturaer udstedt af [virksomhed9] og [virksomhed5] UAB i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016, er viderefaktureret.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren har modtaget 132.289 kr. som maskeret udlodning i indkomståret 2015, idet klageren ikke har godtgjort, at udgifterne ikke burde være viderefaktureret til et af klagerens ejendomsselskaber. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underbilag til overførslerne fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed5] UAB og at klageren ejer halvdelen af det litauiske selskab, [virksomhed5] UAB.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at beskatning af klagerens yderligere udbytte nedsættes til 132.289 kr. for indkomståret 2015 og til 0 kr. i indkomståret 2016.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse delvist.