Kendelse af 25-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og afslået foreningens anmodning om fritagelse for selvangivelsespligt fra og med 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har fra foreningens revisor modtaget anmodning af 18. april 2018 om genoptagelse af foreningens selvangivelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt fritagelse for selvangivelsespligt fra og med indkomståret 2017. Det fremgår af anmodningen følgende:

”På vor kundes vegne anmodes om genoptagelse af selvangivelse for 2014, 2015 og 2016

Vi anmoder om, at de tre års skattepligtige indkomster ændret til kr. 0 således:

Desuden anmodes om at foreningen fremadrettet ikke er pligtig at indberette selvangivelse.

[virksomhed1] er en antenneforening hvis formål, ifølge foreningens vedtægter § 1, er:

Nettet ejes af foreningen.

Foreningens formål er, at distribuerer radio- fjernsynsprogrammer og anden en - og tovejs kommunikation i foreningens kabelanlæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser fastsat af offentlige myndigheder for sådanne anlæg, samt at varetage anlæggets drift og administration.

Ovenstående leveres kun til foreningens medlemmer som beskrevet i foreningens vedtægter § 2:

Som medlemmer af foreningen kan optages enhver husejer i [by1], der falder indenfor foreningens naturlige forsyningsområde, og hvor foreningen har besluttet at etablere kabelanlæg. Tilslutning sker mod betaling af den gældende tilslutningsafgift.

Ønsker en ejer af en udlejningsejendom ikke en kollektiv tilslutning kan en lejer dog selvstændigt blive tilsluttet på lige fod med ejere. Lejeren skal i så fald dokumentere tilladelse fra ejeren.

Bestyrelsen kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilke betingelser enkelttilslutninger evt. kan lejes.

Tilslutning kan også ske ved oprettelse af lejeaftale.

Tilslutningsafgift/lejeafgift og kontingent fastsættes af bestyrelsen.

Tilslutningsafgift/ lejeafgift opkræves ved ejendommens ejer eller lejer efter bestyrelsens beslutning. Kontingent opkræves ved ejendommens ejer eller lejer efter bestyrelsens beslutning

På baggrund af en provision fra [virksomhed2] A/S (leverandør af programmer m.v. til foreningens medlemmer) er der i de 3 årgange selvangivet skattepligtige indkomster.

Der er indtægter fra foreningens medlemmer, og som nævnt ovenfor, provisionsindtægt som modtages fra en leverandør der levere programmer m.v. til foreningens medlemmer.

Eventuelt overskud hensættes til foreningens formål, ifølge vedtægternes § 6.

Foreningen har ingen indtægter fra ikke medlemmer, ligesom der ikke er indtægter fra f.eks. udlejning af mast eller indtægter fra annoncer/reklamer.

Derfor er det nu vor opfattelse, at [virksomhed1] kun har ikke erhvervsmæssige indtægter/omsætning med medlemmer og således kun har skattefrie indtægter.

(...).”

Det er af [person1], forretningsfører i [virksomhed1], oplyst overfor Skattestyrelsen, at [virksomhed2] A/S ikke er medlem af foreningen, og at [virksomhed2] A/S mod betaling af fee kunne anvende [virksomhed1]s net til levering af bredbånd m.m. til foreningens medlemmer. Det er denne betaling, som i regnskabet var betegnet som provision.

Det fremgår af ”Aftale vedrørende datakommunikation, internet-adgang og IP telefoni for [virksomhed1]”, indgået den 15. september 2009 mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] A/S, blandt andet følgende:

”(...)

er d.d. indgået følgende aftale (herefter benævnt "aftalen") om udbud af datakommunikation, internetadgang og IP telefoni (herefter samlet benævnt "tjenesten") på det til [virksomhed1] (herefter benævnt "[virksomhed1]") tilhørende fællesantenneanlæg beliggende i [by1] By (herefter benævnt "anlægget"):

FORORD

A. [virksomhed1] (tidligere [virksomhed4]) er ejer af anlægget og besidder samtlige fornødne oprettelses- og brugstilladelser hertil.
B. Abonnenterne til tjenesten er pligtige medlemmer af [virksomhed1] med minimum et abonnement på foreningens mindste programpakke.

C. [virksomhed3] forestår i aftaleperioden service på anlægget i sin helhed, jf. serviceaftalen.

D. Det er parternes hensigt, at den på anlægget udbudte tjeneste skal være konkurrencedygtig.

E. Det påhviler [virksomhed3], at eksisterende tjenesteudbud ikke forstyrres af tjenesten.

G. Antenneforeningen har ansvaret for, og foretager eventuelle nødvendige investeringer til, at anlægget er funktionsdygtigt til udbud af tjenesten.

(...)

1. ANLÆGGET

1.1 Forsyningsområdet

Forsyningsområdet er det til enhver tid etablerede sammenhængende anlæg under [virksomhed1].

1.2 Anlæggets kapacitet

Anlægget er udbygget til at overføre minimum 72 analoge TV-kanaler i frekvensområdet 65-862 MHz samt FM-radiofoni.

[virksomhed1] har endvidere etableret en fiber-struktur med opdeling i node-størrelser på ca. 500 tilslutningsmuligheder.

Der er etableret aktiv returvej i frekvensområdet 5-65 MHz. Såfremt det af hensyn til tje­ nesten er nødvendigt med tilretninger, ændringer eller udbygning af den etablerede returvej, er denne udgift [virksomhed1] uvedkommende.

1.3.Docsis 3.0

[virksomhed2] har før denne aftales indgåelse været bredbåndsoperatør på anlægget. [virksomhed2] fortsætter uændret på anlægget, dog forpligter [virksomhed2] sig til at opgradere udstyret til Docsis 3.0. [virksomhed2] etablerer Docsis 3.0 på anlægget, senest 2 måneder efter indgåelse af aftalen, uden omkostning for [virksomhed1].

[virksomhed1] stiller fornøden plads for udstyret til rådighed i hovedstationen, der forudsættes tilstrækkeligt ventileret, til at holde temperaturen under 30 grader.

[virksomhed2] afholder dog omkostninger til udbygning af ventilationsanlæg/køleanlæg, hvor behovet er opstået på grund af det udstyr, som [virksomhed2] har installeret til Docsis 3.0 og øvrig drift af tjenesterne.

[virksomhed2] afholder omkostninger til opdeling af hovedstationens el-installation i 2 anlæg, således at el-forbrug kan afregnes særskilt for [virksomhed2] og [virksomhed1].

1.4 Frekvensområde

[virksomhed2] disponerer i aftaleperioden over følgende frekvenser:

Retur frekvensområde: 5-65 MHz.

Fremad frekvensområde: Der er ved aftalens start afsat 4 kanaler til tjenesterne. Der kan efter nærmere aftale med [virksomhed1] stilles flere kanaler til rådighed uden yderligere vederlag. [virksomhed1] kan dog maks. stille i alt 8 kanaler til rådighed for tjenesterne i fremretningen.

Såfremt der måtte opstå kapacitetsproblemer eller problemer med Telestyrelsen ved anvendelse af det tildelte frekvensområde, skal [virksomhed1] anvise et andet egnet frekvensområde.

1.5.Service og vedligeholdelse af returvej

[virksomhed2] forestår uden beregning service og vedligeholdelse af returvejsområdet - herunder alle ydelser til arbejdsløn, transport og materialer, med mindre dette kan henføres til generelle skader, der udbedres under serviceaftalen.

1.6 Antal tilsluttede husstande og tilslutningsmuligheder

[virksomhed1] oplyser, at der ved aftalens underskrift er ca. 2100 tilsluttede husstande på foreningens anlæg.

2. INSTALLATION AF UDSTYR

[virksomhed2] har til enhver tid, efter aftale med [virksomhed1], ret til at installere udstyr på anlægget med henblik på drift og udbud af tjenesten. En afvisning fra [virksomhed1]'s side skal være sagligt begrundet. Nægtes tilladelse af [virksomhed1], er [virksomhed3] alligevel berettiget til at foretage investeringen.

Alle de af [virksomhed2] vedrørende tjenesten installerede produkter/komponenter herunder hovedstationsudstyr, kabelmodems, kabler m.v. er [virksomhed2]s ejendom.

2.1 FORSYNING AF EKSTERNE ANLÆG

[virksomhed2] har efter aftale med [virksomhed1] ret til at indgå aftaler med eksterne anlæg om forsyning med tjenester via udstyret på anlægget.

3. DRIFT AF TJENESTEN PÅ ANLÆGGET

3.1 Tjenesten

[virksomhed3] har, i perioden fra aftalens indgåelse og indtil dens ophør, dispositionsretten over anlægget med henblik på udbud af tjenesten. [virksomhed3]'s ret til at drive tjenesten på anlægget er eksklusiv, alene med forbehold for den til enhver tid gældende lovgivning.

[virksomhed3] indgår aftale med de til anlægget tilsluttede brugere (eller grupper af brugere) om modtagelse eller brug af tjenesten, og [virksomhed3] oppebærer de med udbuddet og driften af tjenesten forbundne indtægter.

[virksomhed3] afholder selv de med udbud, drift og administration af tjenesten på anlægget forbundne omkostninger, herunder el-forbrug til hovedstationen.

3.2. Vederlag til [virksomhed1]

[virksomhed1] modtager til gengæld for den til [virksomhed3] tildelte eksklusive dispositionsret til tjenesten, et vederlag på 5 % af omsætningen for [virksomhed2]. Vederlaget beregnes af omsætningen ekskl. tilslutningsafgifter (ekskl. moms).

Det [virksomhed1] tilkommende vederlag opgøres bagud en gang årligt. Opgørelse og vederlaget fremsendes af [virksomhed3] til [virksomhed1] inden udgangen af 1. kvartal for det forudgående år.

Efter anmodning fra [virksomhed1] fremsender [virksomhed2] en rapport, der oplyser antallet af abonnenter på hver enkelt ydelse, som tjenesterne indeholder.

[virksomhed1] har ret til at kræve, at opgørelsen attesteres af [virksomhed3]s statsautoriserede revisor under sædvanligt professionelt revisoransvar en gang årligt.

3.3 Beløbspulje til køb af ydelser hos [virksomhed2]

Ved indgåelse af nærværende aftale yder [virksomhed2] en årlig rabat på 30.000 kr. ekskl. moms på service-aftalen. Rabatten ydes i aftalens løbetid. (...)”

3.4 Markedsføring

Parterne skal loyalt samarbejde om bedst mulig markedsføring at anlægget og de på anlægget udbudte tjenester. Enhver omtale af tjenesten i nettet i form at direkte post til medlemmerne eller lokale salgskampagner skal, i videst mulig omfang, omtale såvel [virksomhed2] som [virksomhed1], og kun omhandle de tjenester, der er indgået aftale om.

I forbindelse med etableringen af DOCSIS 3.0 er det aftalt, at lave en fælles markedsføring af de nye muligheder med hastigheder op til 50Mbit. Det er aftalt at [virksomhed2] afholder omkostningerne til brev, samt forsendelse.

3.5 Deltagelse i generalforsamlinger og bestyrelsesmøder

Såfremt [virksomhed1] ønsker det, har [virksomhed3] pligt til at deltage i generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i antenneforeningen.

4. AFTALEPERIODE

4. 1 Ikrafttræden

Aftalen træder i kraft pr. 01.09.2009 ved underskrift af begge parter inden 01.10.2009.

4.2 Uopsigelighed og opsigelse

Aftalen er uopsigelig i de første 3 år, herefter kan aftalen opsiges af hver af parterne med et varsel på 1 år. Aftalen kan således tidligst bringes til ophør pr. 01.09.2013.

Opsigelse skal ske med anbefalet brev til den anden part.

5. INTERNETYDELSER VED AFTALENS INDGÅELSE

5.1 Hjemmeside

Domæne-registrering og fri serverplads stilles til rådighed for [virksomhed1] i lighed med [virksomhed2]s privatbrugere.

5.2 Afprøvning af nye produkter

Med henblik på, at bestyrelsen kan vejlede [virksomhed1]'s medlemmer omkring nye produkter, stiller [virksomhed2] 7 stk. kabelmodems (inkl. installation) til rådighed med frit forbrug og valgfri hastighed uden beregning.

5.3 Forbrugerpriser.

Forbrugerpriser ved aftalens indgåelse, samt de til en hver tid gældende abonnementsvilkår fremgår af www.[virksomhed2].dk

Det er parternes hensigt, at de på anlægget udbudte tjenester til enhver tid skal være konkurrencedygtige. Såfremt det godtgøres at tjenesten afviger væsentligt fra markedsforholdende (der ses bort fra kampagne-priser) tages spørgsmålet om ændringer i de fælles udbudsvilkår op til forhandling mellem parterne.

(...)

7. AFTALENS OPHØR

7.1 Forpligtelser overfor tredjemand

Ved aftalens ophør efter opsigelse har [virksomhed1] pligt til at overtage [virksomhed3]s forpligtelser overfor de til anlægget tilsluttede brugere.

[virksomhed2] er forpligtet til i sine kontrakter med slutbrugeren at have et opsigelsesvarsel, der er kortere end opsigelsesvarslet i henhold til nærværende aftale.

Efter opsigelse skal [virksomhed3] i samarbejde med [virksomhed1] sikre, at aftalerne med de tilsluttede brugere enten overdrages til anden samarbejdspartner eller opsiges til ophør med virkning fra samme dato som for nærværende aftale.

[virksomhed1] skal senest 30 dage, efter en af parterne har opsagt aftalen, have en ajour ført fortegnelse med navne og adresser på abonnenterne på de enkelte tjenester.

Ophæves aftalen af [virksomhed1], i medfør af afsnittet omkring misligeholdelse, skal [virksomhed1] i den økonomiske opgørelse tilskrives et beløb svarende til værdien af den forpligtelse, som [virksomhed1] vil have over for de tilsluttede brugere, som nævnt i første afsnit.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Den modtagne indtægt fra [virksomhed2] A/S anses for at være en erhvervsmæssig indtægt, hvorfor foreningen ikke kan fritages for selvangivelsespligt i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Der foretages derfor ingen ændring af selvangivelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Det skal bemærkes at foreningen for indkomståret 2017 skal selvangive eventuel erhvervsmæssig indkomst, idet foreningen ikke kan fritages for selvangivelsespligt.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Vurdering af selvangivelsespligt:

1.1. De faktiske forhold

Der er fra foreningens revisor modtaget anmodning om genoptagelse af selvangivelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt fritagelse for selvangivelsespligt fra og med indkomståret 2017.

Det fremgår af den indsendte anmodning, at foreningen har modtaget provision fra [virksomhed2] A/S og at man på baggrund heraf har selvangivet skattepligtig indkomst for ovenstående år.

Det fremgår af anmodningen, at foreningen ikke har indtægter fra ikke-medlemmer, ligesom der ikke er indtægter fra f.eks. udlejning af mast eller indtægter fra annoncer/reklame.

Det er derfor revisors/foreningens opfattelse af [virksomhed1] kun har ikke-erhvervsmæssige indtægter/omsætning med medlemmer og således kun har skattefrie indtægter.

Der er fra [person1], forretningsfører i [virksomhed1], modtaget oplysning om, at [virksomhed2] A/S ikke er medlem af foreningen.

Der har været telefonisk kontakt til [person1]. Han oplyste, at [virksomhed2] A/S mod betaling af fee kunne anvende [virksomhed1]s net til levering af bredbånd m.m. til foreningens medlemmer.

Det er denne betaling, som i regnskabet var betegnet som provision.

1.2. Retsregler og praksis

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at skattepligt efter loven omfatter andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, er foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for indsendelse af selvangivelse, hvis foreningen ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7/11-1988 punkt 52, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

Til erhvervsmæssige indtægter betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer.

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 5, betragtes overskud som foreningerne indvinder ved leverance til medlemmer, ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af punkt 54 i cirkulæret, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, fradrage driftsomkostninger. Fradrag kan dog kun foretages for udgifter, som vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, dvs. udgifter som knytter sig til indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det følger af § 9, stk. 1.

Renteudgifter, herunder prioritetsrenter, kan kun fratrækkes i det omfang de vedrører erhvervsindtægter.

Hvor virksomheden både har leveret til medlemmer og til ikke-medlemmer, skal den skattepligtige indkomst opgøres ved alene at medregne salget til ikke-medlemmer og herfra trække den del af vareforbruget og den del af omkostningerne, som forholdsmæssigt falder på leverancer til ikke-medlemmer. Som fordelingsnøgle kan benyttes forholdet mellem leverancen/salget til medlemmerne og til ikke-medlemmerne. Hvis den pågældende forening m.v. ved siden af erhvervsvirksomheden har et ikke-erhvervsmæssigt virke, må administrationsudgifterne fordeles efter et skøn. Det vil ofte være praktisk at anvende bestemte procentdele af de forskellige arter af omkostninger.

Afgørelser:

TfS 1985, 664 - Østre Landsrets dom af 14. oktober 1985 – Forening – leverance til medlemmer.

En forenings provisionsindtægt ved formidling af salg af bl.a. selskabsrejser fra et rejsebureau til foreningens medlemmer blev ikke anset for at være skattepligtige.

Der henses til at foreningen havde ydet en indsats specielt beregnet på deres medlemmer.

Det fremgår af dommen, at formålet ved formidling af rejserne, var at yde medlemmerne en ekstra service.

Medlemmerne blev tilbudt fly- bilrejser samt forsikringer.

Rejserne og forsikringerne blev solgt af foreningen til foreningens medlemmer.

Det fremgår endvidere, at foreningen har udøvet en aktiv vejledning af og service over for sine medlemmer og herved har indtjent penge, som kommer foreningen til gode.

Provision modtaget på baggrund af salg til medlemmer, kan anses for at være omsætning med medlemmer.

SKM2010.556.VLR – antenneforening – ikke udelukkende almennyttigt formål.

Afgørelsen omhandler en antenneforening som har erhvervsmæssig indtægt ved udlejning af mast til en teleudbyder, som leverer internet og IP-telefoni til foreningens medlemmer.

Foreningen finder, at de skal anses for at være udelukkende almennyttige og således kan fritages for selvangivelsespligt i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Dette får de ikke medhold i og skal derfor indberette selvangivelse.

Konklusion: udleje af mast er erhvervsmæssig indtægt, dette fremgår også af afgørelsen, at der er enighed om.

Såfremt der ikke ville være tale om erhvervsmæssig indtægt, ville foreningen kunne være fritaget for selvangivelsespligt efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 og det ville være uden betydning hvorvidt foreningen kunne anses for at være udelukkende almennyttig.

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indtægten fra [virksomhed2] A/S er ikke en provisionsindtægt, men betaling af fee, for at [virksomhed2] kan få adgang til [virksomhed1]s net, så de har mulighed for at levere bredbånd m.m. til foreningens medlemmer.

[virksomhed1] har, udover at stille net til rådighed for [virksomhed2], ikke noget med levering af bredbånd at gøre. Kunderne betaler direkte til [virksomhed2] og det er ligeledes hos dem man bestiller sit bredbånd.

Indtægten fra [virksomhed2] anses for at være skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Foreningen kan derfor ikke fritages for selvangivelsespligt i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Den indsendte anmodning om ændring af selvangivelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 samt fritagelse for selvangivelsespligt fra og med indkomståret 2017, kan ikke imødekommes.

Det skal bemærkes, at foreningen skal selvangive erhvervsmæssig indkomst for indkomståret 2017, idet foreningen ikke kan fritages for selvangivelsespligt.

Med hensyn til henvisningen til SKM2010.556.VLR, findes den at være korrekt, idet det klart fremgår af denne, at udlejning af antennemast til en teleudbyder er erhvervsmæssig indkomst.

Skattestyrelsen finder ikke at [virksomhed1]s forhold kan sidestilles med [Forening1]’s forhold i TFS 1985, 664. I denne afgørelse sælger foreningen produkter til sine medlemmer og for dette salg modtager foreningen en provision. Denne provision er opstået på baggrund af salg til medlemmer og anses derfor at kunne sidestilles med leverance til medlemmer omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

[virksomhed1] henviser til [virksomhed2] på deres hjemmeside vedrørende telefoni og bredbånd, men når man anvender disse link, går man direkte til [virksomhed2]s hjemmeside og bestiller det direkte hos [virksomhed2].

[virksomhed1] sælger således ikke telefoni og bredbånd for [virksomhed2] til sine medlemmer. De stiller deres net til rådighed for [virksomhed2] mod betaling (Fee) og det er [virksomhed2] der sælger produkterne direkte til de kunder, der ønsker det.

Skattestyrelsen finder ikke, at den modtagne provision fra [virksomhed2] kan anses for at være opstået i forbindelse med leverance til medlemmer og fastholder, at den modtagne provision er at betragte som en erhvervsmæssig indkomst, hvorfor anmodningen om genoptagelse af selvangivelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 ikke kan imødekommes.

Foreningens opfattelse

Repræsentanten har på vegne foreningen nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således, at anmodningen om genoptagelse imødekommes, at den modtagne provision fra [virksomhed2] A/S ikke skal anses som skattepligtig indkomst og at anmodningen om fritagelse for selvangivelsespligt imødekommes.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at de omhandlede indtægter er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, om overskud ved leverancer til medlemmer, og dermed undtaget fra skatte- og selvangivelsespligt.

Til støtte for påstanden er endvidere gjort de samme anbringender gældende, som de, der fremgår af repræsentantens brev af 12. september 2018 til Skattestyrelsen. Det fremgår heraf blandt andet følgende:

”Sagens kerne er, om den provision – såkaldt ”fee” – foreningen har oppebåret fra [virksomhed2] A/S i perioden 2014– 2016, og som tilsvarende er oppebåret i 2017 og forventes oppebåret tilsvarende fremover, er skattepligtig for foreningen, eller om den er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Jeg nedlægger påstand om, at revisors anmodning imødekommes, idet jeg til støtte herfor gør gældende, at de omhandlede indtægter er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Jeg har ikke umiddelbare bemærkninger eller kommentarer til Skattestyrelsens sagsfremstilling f.s.v.a. de faktiske omstændigheder.

Derimod er det min klare opfattelse, at Skattestyrelsen står i begreb med at anlægge en forkert fortolkning af bestemmelsen, hvis den nuværende indstilling opretholdes.

Skattestyrelsen refererer af mindre forståelige årsager til afgørelsen i SKM 2010.556 VLR til støtte for indstillingen om afslaget.

I den pågældende afgørelse var det imidlertid ikke til diskussion, om den involverede antenneforenings indtægt på nogen måde kunne kategoriseres som hidrørende fra samhandel med foreningens medlemmer, idet indtægten hidrørte fra udlejning af masteplads til tredjemand i en antenneforeningen tilhørende mast, og at foreningens medlemmer absolut ingen betydning havde for indtægten.

Stridspunktet var alene om den pågældende antenneforening udelukkende havde et almennyttigt formål. Dette fremgår da også direkte af overskriften til afgørelsen, som Skattestyrelsen selv citerer i afslaget af 28. august.

Det centrale spørgsmål er i nærværende sag derimod, om provisionen (”fee”), falder ind under kategorien ”samhandel med medlemmer”, desuagtet at provisionen betales direkte til foreningen fra [virksomhed2], der uomtvistet ikke er medlem af foreningen.

Jeg bemærker herefter:

I et fuldstændigt lignende tilfælde, gengivet i TfS 1985.664, afsagde Østre Landsret den 14. oktober 1985 dom om skattefrihed i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 5. (daværende § 1, stk. 4). Sagens omstændigheder var følgende:

En forening ([Forening1]) modtog provision af indtægter, som blev oppebåret af tredjemand for disses salg af rejser og forsikringsordninger til foreningens medlemmer.

Foreningens medlemmer havde mulighed for at købe disse produkter til en særligt favorabel pris hos tredjemand, og for adgangen til denne større og ensartede kundekreds betalte tredjemand provision af disse salg til [Forening1].

I Østre Landsrets dom hedder det herefter bl.a:

”Efter ordlyden af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4 [nu § 1, stk. 5], er der ikke holdepunkter for

at anse den begrænset til ydelser, som i deres helhed er præsteret af foreningen f.eks. ved

handels- og produktionsvirksomhed, eller for at tillægge det betydning, hvorvidt foreningens

indtægt og overskud fremkommer som avance ved medlemmernes betaling eller som provision”.

Skattefriheden for leverancer til en forenings medlemmer er således ikke begrænset til ydelser, som i deres helhed er præsteret af foreningen, jf. herved også Karnovs kommentar nr. 40 til Selskabsskatteloven.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Skatteministeriet indbragte Østre Landsrets dom for Højesteret, men senere valgte at hæve anken.

**

Jeg skal på baggrund af ovenstående anmode Skattestyrelsen om, at træffe afgørelse i overensstemmelse med den af foreningens revisor indgivne anmodning således, at behandling af foreningens selvangivelser for 2014 – 2016 genoptages med henblik på nedsættelse af foreningens skattepligtige indkomst, og at foreningen – alle forhold uændret – fra og med 2017 fritages for pligt til indgivelse af selvangivelse.

(...).”

For så vidt angår Skattestyrelsens sagsfremstilling, er denne i al overvejende grad korrekt, idet repræsentanten dog for Skatteankestyrelsen skal supplere med følgende:

Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse eller af det tidligere af Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse, om Skattestyrelsen har gennemgået den aftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1], der danner grundlag for det ”fee”, [virksomhed2] A/S betaler til [virksomhed1]. Aftalen er fremlagt som bilag 3. Den relevante bestemmelse i aftalen er dennes punkt 3.

Endvidere fremlægges som bilag 4 ”Screendump” af 9. september 2018 fra den del af [virksomhed1]s hjemmeside, der beskriver, hvorledes medlemmer af [virksomhed1] skal forholde sig, hvis de ønsker at gøre brug af den aftale, der er gældende mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1].

Fra ”Screendumpet” skal fremhæves følgende:

”HUSK: Gør opmærksom på du er medlem af [virksomhed1] og ønsker internet gennem antennestikket.”

Repræsentanten bemærker herefter:

Udover de anbringender, som er anført i mit brev af 12. september 2018 til Skattestyrelsen, gøres det for Skatteankestyrelsen uddybende og supplerende gældende:

- Atdet er uden betydning for vurderingen af skattefritagelse i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 5 for [virksomhed1], om [virksomhed1]s medlemmer køber ydelsen direkte hos [virksomhed2] A/S eller via [virksomhed1].

Det gøres i den forbindelse supplerende gældende:

- Atdet fremgår klart af bilag 4, jf. bilag 3, at provisionen til [virksomhed1] udelukkende udløses i de tilfælde, hvor det er medlemmer af [virksomhed1], der køber ydelsen hos [virksomhed2] A/S,
- At[virksomhed2] A/S således ikke kan anvende [virksomhed1] infrastruktur til levering af ydelser fra [virksomhed2] A/S til husstande, der ikke er medlemmer af [virksomhed1],
- Atbestillingsproceduren for medlemmerne af [virksomhed1] alene er betinget af praktiske årsager således, at medlemmernes bestilling ikke skal besværes eller forsinkes af at skulle gennem to bestillingsled, og at bestillingsproceduren således udelukkende har et administrativt formål, og
- Atbestillingsproceduren således – men med administrative unødige og omkostningskrævende konsekvenser – lige så vel kunne have været, at medlemmer hos [virksomhed1], bestilte ydelsen hos [virksomhed1], der herefter skulle videresende bestillingen til [virksomhed2] A/S, hvorved aftalen – hævet over enhver tvivl – ville være at anse som samhandel med medlemmer.

Endvidere gøres i forhold til Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen gældende:

- Atprovisionen (”Fee”) ikke udgør betaling for leje af [virksomhed1]s infrastruktur,
- AtSkattestyrelsens begrundelse på dette punkt – med urette – lægger til grund, at [virksomhed2] A/S, ville kunne anvende [virksomhed1]s infrastruktur til forsyning af husstande, der ikke er medlemmer af [virksomhed1],
- Atet lejeforhold, jf. Skattestyrelsens henvisning til afgørelsen i SKM 2010.556 VLR, bl.a. er kendetegnet ved, at der – som det også var tilfældet i den pågældende dom – er tale om et retsforhold, hvor lejen er fastsat uafhængigt af lejers brug af det udlejede, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, og
- Atder i den pågældende dom var tale om, at lejeren – frit – kunne anvende den i dommen omtalte masteposition til alle lejerens kunder, - og således ikke kun til medlemmer, af den antenneforening, der udlejede mastepositionen til lejer, og
- Atder derfor i denne sag ikke er tale om en udlejning, der kan sidestilles med de faktiske forhold i SKM 2010.556 VL.

Repræsentanten har som bilag 5 fremlagtden i brev af 12. september d.å. omtalte Østre Landsrets dom af 14. oktober 1985 (TfS 1985.664). Dette alene fordi repræsentanten har erfaret, at den digitale version af dommen kun indeholder et kort resume.

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Der er et par enkelte punkter i klagen, som Skattestyrelsen har bemærkninger til:

Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt modtaget den omtalte aftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1], der danner grundlag for det ”fee”, [virksomhed2] A/S betaler til [virksomhed1], ligesom der ikke i hverken anmodningen eller indsigelsen, er henvist til denne.

Skattestyrelsen har derfor ikke fundet grundlag for at indkalde aftalen, idet der har været kontakt til Formanden, som det også fremgår af sagsnotatet, og han har fortalt om aftalen og det er disse oplysninger der er lagt til grund.

Endvidere skal det bemærkes, at der ikke i aftalen er oplysninger, der ændrer på Skattestyrelsens opfattelse af, at det modtagne "fee" er skattepligtigt.

Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsens begrundelse på dette punkt med urette lægger til grund, at [virksomhed2] A/S ville kunne anvende [virksomhed1]s infrastruktur til forsyning af husstande, der ikke er medlemmer af [virksomhed1].

Dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har ikke, i hverken forslag til afgørelse eller afgørelsen skrevet, at det er muligt for [virksomhed2] A/S at levere til ikke-medlemmer af [virksomhed1].

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

For så vidt angår Skattestyrelsens undladelse af at gennemgå den kontrakt, der indholdsmæssigt er helt central for spørgsmålet om skattepligt, har repræsentanten anført, at han skal indskrænke sig til at bemærke, at det følger af officialmaksimen, at en offentlig myndighed er forpligtet til at indhente samtlige de faktiske oplysninger, der er tilstrækkelige for at træffe en forvaltningsretlig afgørelse.

Dette princip gælder, uanset om den afgørelsen retter sig imod selv fremlægger – eller gør opmærksom på – de omhandlede oplysninger.

For så vidt angår det af Skattestyrelsen anførte om leverancer til tilslutninger, der ikke er medlemmer af [virksomhed1], bemærkes, at det i klagen herom anførte bygger på, at sagens afgørende element er, om de omhandlede indtægter kan kategoriseres som hidrørende fra leverancer til medlemmer.

Den landsretsdom, på hvilken Skattestyrelsen primært støtter sin afgørelse, omhandlede et tilfælde, hvor foreningens indtægt bl.a. ikke kunne anses som hidrørende fra leverancer til medlemmer.

Man må vel derudfra logisk slutte, at det har været en uudtalt - men altså også forkert – præmis for Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] har kunnet anvende [virksomhed1]s infrastruktur til at forsyne andre end foreningens medlemmer, hvilket som nævnt ikke er tilfældet.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det lægges til grund, at foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For disse foreninger gælder det, at skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, fremgår det:

”Overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. (...)”

Det fremgår af ”Aftale vedrørende datakommunikation, internet-adgang og IP telefoni for [virksomhed1]” af 15. september 2009, punkt 3.1, at [virksomhed3] A/S af foreningen ydes en eksklusiv dispositionsret over foreningens anlæg med henblik på udbud af tjenesten. Det fremgår endvidere, at [virksomhed3] A/S indgår aftale med de til anlægget sluttede brugere om modtagelse eller brug af tjenesten, og at [virksomhed3] A/S oppebærer de med udbuddet og driften af tjenesten forbundne indtægter. Som vederlag for den tildelte eksklusive dispositionsret modtager foreningen et vederlag på 5 % af omsætningen for [virksomhed2]net, jf. aftalens punkt 3.2.

Som udgangspunkt må foreningens tildeling af eksklusivretten anses som en ydelse til [virksomhed3] A/S, for hvilken [virksomhed3] A/S betaler et fee.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 14. oktober 1985, offentliggjort ved TfS1985.664Ø , at skattefriheden for leverancer til medlemmer ikke er begrænset til ydelser, som i deres helhed er præsteret af foreningen. I den pågældende sag modtog foreningen provision af indtægter, som blev oppebåret af tredjemand for disses salg af rejser og forsikringsordninger til foreningens medlemmer. Foreningens medlemmer kunne købe disse til favørpris, og tredjemand betalte provision til foreningen for adgangen til kundekredsen. Der var endvidere tale om, at det var foreningen, der solgte rejserne til medlemmerne. Foreningen var af skattemyndigheden blevet anset skattepligtig af overskuddet ved salg af rejserne som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. Landsretten fandt, at overskuddet var skattefrit efter dagældende selskabsskattelov § 1, stk. 4, da det var indvundet ved leverancer til medlemmer. Landsretten lagde vægt på, at foreningen havde formidlet rejserne og udover salgsbestræbelser havde ydet en indsats specielt beregnet for sine medlemmer.

Det fremgår af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 53, at leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke.

Det fremgår af foreningens vedtægter, at foreningens formål er at distribuere radio- og fjernsynsprogrammer og anden en- eller tovejs kommunikation i foreningens kabelanlæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser fastsat af offentlige myndigheder for sådanne anlæg, samt at varetage anlæggets drift og administration.

Uanset, at [virksomhed3] A/S´ levering af tjenesten til foreningens medlemmer kan anses at ligge indenfor rammerne af foreningens formål, jf. TfS1985.664Ø, findes foreningens ydelse af en eksklusiv dispositionsret til [virksomhed3] A/S ikke at have en sådan sammenhæng med den leverance, der ydes af foreningen til medlemmerne, at foreningens indkomst fra ydelsen kan anses indvundet ved leverance til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Indtægten anses herefter som skattepligtig indkomst i henhold til selskabsskattelovens § 1, nr. 4, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Der er herefter ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af foreningens ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har afslået foreningens genoptagelsesanmodning.

I henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4, omfatter selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 1, ikke foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6 i selskabsskatteloven, hvis foreningen ikke har erhvervsmæssig indtægt. Som følge af, at foreningens indtægt i form af fee må anses for erhvervsmæssig indtægt, kan foreningen ikke fritages for selvangivelsespligt i henhold til dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) § 2, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor.