Kendelse af 21-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto [...83] i [finans1] observeret, at der er en del kontante indsætninger. Der er indsætninger på 181.750 kr. i 2015 og 22.900 kr. i 2016. Skattestyrelsen har udfærdiget 2 opgørelser, som viser indsætninger og sammenhæng mellem indsætninger og hævninger af kontanter på Mastercard. Der er hævet 128.896 kr. i 2015 og 20.970 kr. i 2016. Klagerens repræsentant har oplyst, at ifølge hans opgørelse er der hævet 169.632 kr. i 2015.

Klageren er pensionist og har i 20015 haft en pensionsindtægt på 146.712 kr., hvoraf der er indeholdt 37.032 kr. i A-skat. Han har således fået udbetalt 109.680 kr. Derudover har han modtaget en skattefri pensionsydelse på 34.992 kr.

Af bankkontoudtog fremgår, at klageren foruden ovennævnte kontant hævninger har afholdt udgifter til månedlig husleje, [virksomhed1], [virksomhed2], Licens og andre privatforbrugsudgifter.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til 164.244 kr. for 2015 før reguleringer. Efter anskaffelse af BMW, som kostede 200.000 kr., har Skattestyrelsen beregnet privatforbruget til at være negativt med 35.756 kr. Privatforbruget bliver negativt fordi klageren har anskaffet bilen BMW 3 uden at dokumentere finansieringen heraf. Ved privatforbrugsopgørelsen er der ikke taget hensyn til indsætningerne på 181.750 kr.

For så vidt angår klagerens oplysninger om, at han har haft indtægter ved spil, har repræsentanten oplyst, at der ikke foreligger nogen dokumentation herfor, da der ikke udstedes kvitteringer og, at gevinster udbetales kontant.

Køb BMW

Af Skattestyrelens kontroloplysninger fremgår, at klageren har købt en BMW 3 serie med registreringsnummer [reg.nr.1] den 7. marts 2015, og at klageren er ejer og bruger af den i perioden 7. marts 2015 til den 17. marts 2015.

Fra den 17. marts 2015 er klagerens datter registreret som bruger. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger om, at datteren har købt bilen af klageren.

Af slutsedlen for bilen fremgår, at klageren ved købet har givet en Mazda 6 som byttebil. Værdien af Mazdaen indgik med 50.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret, hvordan restkøbesummen på 150.000 kr. finansieret.

Ifølge de foreliggende bankkontoudtog ses der ikke midler til finansieringen.

Det fremgår ikke af SKATs kontroloplysninger, at klageren har ejet et Mazda på noget tidspunkt.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke kan fremskaffes dokumentation for ejerskab af Mazda 6 og, at det ligeledes ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for, hvordan restkøbesummen er finansieret.

Der er fremlagt et lånedokument lånenummer [...] fra [finans2] A/S. Som det fremgår af afdragsoversigten, er lånet udbetalt i maj 2017. Klageren har også andre mindre lån i [finans2] A/S.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 28. juni 2018. Klagerens repræsentant reagerede på forslaget den 2. juli 2018. Skattestyrelsen traf herefter afgørelse den 10. juli 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet af klageren af yderligere indtægt med 381.750 kr. i 2015 og med 22.900 kr. i 2016.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modta- gelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indsætninger på din bankkonto

Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere.

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomståret 2015 og 2016 i et regneark. Indsætningerne er opgjort til henholdsvis 181.750 kr. og 22.900 kr. Se vedlagte bilag 1.

Din rådgiver oplyser i sit brev af 11. juni 2018, at der er tale om indsætninger af kontanter hævet umiddelbart før på dit MasterCard, for på den måde at opnå en kredit.

Vi har sammenholdt indsætningerne på bankkonto med hævninger på MasterCard, og finder ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem indsætninger og hævninger. Se vedlagte bilag 2.

Der er ingen dokumentation sendt for, at der er private lån, lån i lånefirmaer, samt indtægter fra spille caféer.

Henset til, at du ikke har indsendt dokumentation for, at disse indsætninger kan henføres til skattefrie- eller allerede beskattede midler anser vi disse indsætninger som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi forhøjer din indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 181.750 kr. og 22.900 kr., i alt 204.650.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har modtaget udskrift fra Betalingsservice for september 2015, hvor der er hævet 25.590 kr. på dit MasterCard.

2 Køb af BMW

Din advokat oplyser i brev af 2. juli 2018, at det er af hidtil uset grov karakter, at beskatte dig af købet af en hil, når det fremgår af købsdokumenterne, at forhandleren har taget en bil i bytte, at der således ikke kan være tale om, at du har haft kontante midler til at erhverve bilen, og at restkøbesummen i øvrigt er finansieret.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Af Skattestyrelens kontroloplysninger fremgår, at du har købt en BMW 3 serie med registrerings- nummer [reg.nr.1] den 7. marts 2015, og at du er ejer og bruger af den i perioden 7. marts 2015 til den 17. marts 2015.

Fra den 17. marts 2015 er din datter registreret bruger.

Af slutsedlen for bilen fremgår, at du har betalt 150.000 kr. for bilen, og at der er indgået en Mazda 6 i byttehandlen med 50.000.

Det fremgår ikke af vores kontroloplysninger, at du har ejet et Mazda på noget tidspunkt.

Din rådgiver oplyser, at du ikke kan huske registreringsnummeret på den pågældende Mazda 6, som indgik i bilhandlen.

Denne dokumentation er vigtig, når skattestyrelsen skal vurderer størrelsen af dit privatforbrug.

Videre oplyser han, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for finansiering af restkøbesummen på 150.000.

I brev af 2. juli 2018 oplyser din advokat, at købet af BMW er dokumenteret i form af købedoku- mentet, og at restkøbesummen i øvrigt er finansieret.

Denne dokumentation er ikke medsendt.

Henset til, at du ikke har dokumenteret, du har ejet en Mazda, henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for finansiering af bilen, anser vi anskaffelsessummen på 200.000 kr. for at være finansieret med en pengestrøm fra u beskattet indkomst.

Beløbet anses for skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi forhøjer din indkomst for indkomståret 2015 med 200.000 kr.

Øvrige punkter

Den skattemæssige ændring af indkomståret 2015 sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet du ikke anses for omfattet af kort ligningsfrist efter reglen i § 1-3 og § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet det anses for mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at du ikke har oplyst os om den indkomst, du har haft for disse år, hvorfor vi har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide at indkomsterne er skattepligtige.

Vi har modtaget de sidste oplysninger 25. juni 2018. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 2 og denne afgørelse er fremsendt inden fristen på forslaget er udsendt.”

Skattestyrelsens udtalelse af 7. februar 2020:

Køb af BMW den 7. marts 2015 til 200.000 kr.:

Der er ikke sendt dokumentation ind for, at skatteyder har haft en bil, som kan indgå som byttebilved køb af BMW.

Punktet indstilles fastholdt.

For finansieringen af den resterende del på 150.000 kr. er indsendt lånedokument fra [finans2] for optaget lån på 64.373 kr. Lånet er optaget den 18. april 2018, og dokumenterer ikke låneoptagelse på 150.000 kr. den 3. marts 2015.

Der er indsendt kontoudtog fra [finans2] for perioden 29. maj 2017 til 16. april 2018. Dette lån er ifølge vore kontroloplysninger optaget den 29. maj 2017, og kan således ikke henføres til låneoptagelse den 3. marts 2015.

Der er ingen dokumentation sendt, som kan henføres til optaget lån til betaling af bilen med 150.000 kr.

Punktet indstilles fastholdt.

Indsætninger på bankkonto:

Advokaten skriver i sit supplerende indlæg, at indsætninger for 2015 og 2016 er opgjort til henholdsvis 181.750 kr. og 22.900 kr.

Videre oplyser han, at der er en række hævninger på MasterCard, som Skattestyrelsens ikke har medtaget i Skattestyrelsens opgørelse.

Han oplyser, at det drejer sig om en hævning på 25.590 kr. foretaget den 1. september 2015, 12.467,93 kr. foretaget den 1. december 2015, samt 2.682,14 foretaget den 4. januar 2016.

Videre oplyser han, at såfremt ovennævnte hævninger medtages i opgørelsen over hævninger på MasterCard, udgør det samlede beløb for hævninger foretaget i 2015 rettelig 169.632, 22 og ikke 128.896,15 som opgjort af Skattestyrelsen.

Ovenstående hævninger er ikke medtaget i vores opgørelser, da der ikke foreligger dokumentation for, at disse kan henføres til kontante hævninger.

Han oplyser, at hvis der tages udgangspunkt i det korrekte beløb for hævninger i 2015, ses der være nærmere sammenhæng mellem indsætninger og hævninger, og det samtidig skal erindres, at [person1] tidligere har forklaret, at en række af indsætninger stammer fra lån og spilgevinster, må det anses som godtgjort, at indsætningerne på [person1]s bankkonto den for sagenrelevante periode stammer fra allerede beskattede midler.

Der er ikke indsendt underbilag for hævningerne og spilleregnskab.

Skattestyrelsen har i afgørelsen lagt væk på, at der ikke er sammenhæng mellem de enkelte indsætninger og hævninger på bankkonto.

Henset til at indsigelserne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, finder Skattestyrelsen det ikke er dokumenteret, at indsætningerne kan henføres allerede beskattede- eller skattefrie midler, og ansættelsen indstilles fastholdt.

Ugyldighed:

Advokaten gør gældende at ansættelserne er ugyldige, da han anser [person1] for omfattet af kort ligningsfrist.

Det bestrides yderligere, at [person1] eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den skattemæssige ændring er sket efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da vi ikke anser [person1] for omfattet af kort ligningsfrist efter reglen i §1-3 og § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet det anses for mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at han ikke har oplyst os om den indkomst som han har haft for dette år, hvorfor vi har foretaget en ansættelse på et urigtigtig eller ufuldstændigt grundlag.

Vi har modtaget de sidste oplysninger den 25. juni 2018. Forslaget er derfor sendt inden for fristen for ændring af ansættelsen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told­ og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses dermed for overholdt.

Det er således vor opfattelse, at ansættelserne er gyldige.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen fremførte, at klagers personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjes med henholdsvis 381.750 kr. og 22.900 kr.

Indsætninger på bankkonto

Det fremgår, at klager har haft indsætninger på sin bankkonto vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 181.750 kr. og 22.900 kr.

Klagers repræsentant har anført, at indsætningerne stammer fra kontanter hævet på klagers MasterCard samt gevinster fra spillecaféer.

Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at klager ikke har dokumenteret, at indsætningerne kan henføres til skattefrie- eller allerede beskattede midler. Klager ses ikke at have dokumenteret, at indsætningerne på klagers bankkonto stammer fra hævningerne på klagers MasterCard. Der er her lagt vægt på, at klagers forklaring ikke i fornødent omfang er understøttet af objektiv dokumentation, der gør det muligt at følge de oplyste pengestrømme. Se i denne forbindelse SKM2017.614.BR. Herudover har klager ikke dokumenteret, eller i til- strækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra gevinster ved spil på spillecaféer.

På baggrund af det anførte anser Skattestyrelsen indsætningerne for at være skatte- pligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Køb af BMW

Det fremgår, at klager den 7. marts 2015 købte en BMW. Af salgsslutsedlen fremgår, at klager har betalt 150.000 kr. for bilen, samt at der i handlen er indgået en Mazda 6 til en værdi af 50.000 kr. Dermed en købesum på i alt 200.000 kr.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at han reelt har været ejer af en Mazda 6. Klager har ikke været registeret som ejer af denne bil. Skattestyrelsen bemærker, at det ikke har været muligt for klager at fremlægge dokumentation for finansieringen på de 150.000 kr. Klager har fremført, at købet er finansieret ved lån, men der er ikke fremlagt dokumentation for optagelse af lån.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af de 200.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, da klager ikke har kunne dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at anskaffelsessummen er finansieret med allerede beskattede midler.

Formelt

Afslutningsvis bemærkes det, at ansættelsesændringen er gennemført rettidigt vedrørende indkomstårene. Klager er omfattet af § 1 i dagældende bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Som det er anført af Skatteankestyrelsen, finder fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

Vedrørende indkomståret 2015 er skatteansættelsen varslet efter udløbet af den korte ligningsfrist. Skattestyrelsen vurderer dog, at klager har handlet mindst groft uagtsomt som følge af, at klager ikke har selvangivet de omtalte beløb, hvorfor skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse. Skattestyrelsens ansættelse er foretaget inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For indkomståret 2016 er skatteansættelsen foretaget inden for den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne frafaldes.

Til støtte herfor er anført:

Skattemyndighedernes opstart af nærværende sag er foranlediget af den verserende privatforbrugssag mod [person1]s søn, [person2], hvor skattemyndighederne forhøjer et – på daværende tidspunkt – hjemmeboende barns indkomst som følge af, at [person2] angiveligt skulle have et uantageligt privatforbrug.

Skattemyndighederne (dengang SKAT) anmodede ved skrivelse af 20. marts 2018 [person1] om relevante oplysninger til brug for behandlingen af hans skatteansættelser for indkomståret 2015, herunder dokumentation for køb af bil samt bankkontoudtog, idet skattemyndighederne ønskede at vurdere størrelsen af [person1]s privatforbrug.

På vegne af [person1] besvarede Advokatfirmaet skattemyndighedernes anmodning om oplysninger ved brev af den 19. april 2018, hvor de relevante oplysninger var vedlagt.

Skattemyndighederne anmodede ved skrivelse af den 3. maj 2018 om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation på indsætninger på [person1]s bankkonto samt yderligere oplysninger om den bil, der indgik i handlen ved køb af en BMW 320d i 2015 og dokumentation for finansiering af restkøbesummen. Skattemyndighedernes spørgsmål blev besvaret ved brev af den 11. juni 2018, hvorved skattemyndighederne ligeledes blev opfordret til at lukke sagen ned.

Efter gennemgang af det fremsendte materiale var skattemyndighederne imidlertid af den opfattelse, at indsætningerne på [person1]s bankkonto skulle anses som anden personlig indkomst, og skønnede på denne baggrund en forhøjelse af [person1]s indkomst på kr. 181.750 i 2015 og kr. 22.900 i 2016. Endvidere antog skattemyndighederne, at den BMW 320 d, som [person1] købte i 2015, var finansieret af ikke tidligere beskattede midler, hvilket førte til en yderligere skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst med kr. 200.000 i 2015. Skattemyndighedernes ændring beløber sig således i alt til kr. 404.650 for de relevante indkomstår. Forhøjelserne blev udsendt som forslag til afgørelse den 28. juni 2018.

Der blev gjort indsigelse mod skattemyndighedernes forslag til afgørelse den 2. juli 2018. Det blev blandt andet gjort gældende, at der ikke var grundlag for at beskatte [person1] af ikke-selvangivne indtægter i de pågældende indkomstår, idet det var behørigt forklaret og dokumenteret, hvor indsætningerne på bankkontoen stammede fra. Endvidere blev det bemærket, hvor groft det må anses at være, at skattemyndighederne vælger at beskatte [person1]s af købet af en bil, når det fremgår af købsdokumenterne, at der er indgået en bil i handlen, og at der således ikke kan være tale om, at [person1] har haft kontante midler til at erhverve bilen.

Efterfølgende traf skattemyndighederne afgørelse den 10. juli 2018. Agterskrivelsen blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 9. oktober 2018.

Det skal i forlængelse heraf oplyses, at Skattemyndighederne ligeledes har undersøgt [person2]s moder, idet de mente, at hun ikke kunne forsørge sin søn. Denne sag er nu lukket ned. Noget kunne således tyde på, at skattemyndighederne forfølger [person1]s søn, [person2], og alle i hans nærmeste familie.

Nærmere om indtægter i 2015 og 2016, herunder pension, lån og spilgevinster

I indkomstårene 2015 og 2016 modtog [person1] henholdsvis kr. 136.646 og kr. 138.140 i pensionsydelse. [person1] har ikke haft skattepligtige indtægter i videre omfang end selvangivet.

Eftersom dette er en relativt beskeden indkomst, har [person1] endvidere optaget en del lån, både fra lånefirmaer og privat, for at kunne dække sit privatforbrug.

Nærmere om køb af BMW

[person1] erhvervede den 7. marts 2015 en BMW 320d til en kontantpris på kr. 200.000. Slutsedlen for købet fremlægges som Bilag 2 Som det fremgår heraf, lod [person1] en Mazda 6 til en værdi af kr. 50.000 indgå som byttebil. Restkøbesummen på kr. 150.000 blev finansieret ved lånoptagelse.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke har realiseret yderligere indkomst i de omhandlede indkomstår end oprindeligt selvangivet.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt, således at der er grundlag for at fravige den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Vedrørende skatteansættelsen

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at de samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst.

Af dagældende skattekontrollovs § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtige her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst.

Som led i skattemyndighedernes kontrolmuligheder gav dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 mulighed for, at skattemyndighederne kunne taksere indkomsten efter et af skattemyndighederne udøvet skøn. Bestemmelsen fandt alene anvendelse, såfremt en fyldestgørende selvangivelse ikke forelå på ansættelsestidspunktet.

Til støtte for at skattemyndighederne ikke har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst, gøres det gældende, at [person1] ikke har haft anden skattepligtig indkomst i de pågældende indkomstår end oprindeligt selvangivet. Det kan på baggrund af de af skattemyndighederne fremsendte R75’ere, jf. Bilag 2 og Bilag 4,konstateres, at skattemyndighederne er bekendt med samtlige skattepligtige indtægter, som [person1] har realiseret i indkomstårene 2015 og 2016.

For så vidt angår de kontante indsætninger på [person1]s konto, har [person1] forklaret, at disse stammer fra kontante hævninger på [person1]s MasterCard, samt gevinster ved spil. Det bestrides således, at der er tale om ikke-selvangivne indtægter.

Indsætningerne på [person1]s bankkonto fremgår af kontoudskrifter for perioden 2015-2016. Disse fremlægges som Bilag 5. Betalingsoversigter med nærmere specifikation af hævninger på MasterCard fremlægges som Bilag 6.

Det gøres således gældende, at [person1] har selvangivet fyldestgørende, og der findes herefter ikke at være grundlag for en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst i de pågældende indkomstår.

Vedrørende grundlaget for skattemyndighedernes skøn

Såfremt man måtte finde, at der ikke var selvangivet korrekt på ansættelsestidspunktet, og skattemyndighederne dermed har haft adgang til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, gøres det gældende, at den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse ikke er korrekt.

Det fremgik ikke nærmere af skattekontrollovens § 5, stk. 3, hvorledes skønnet skulle udøves, eller hvilke rammer, skønnet skulle udøves under. Det er dog fast antaget, at skatteskønnet skal foretages under iagttagelse af legalitetsprincippet.

Til illustration kan henvises til forarbejderne til bestemmelsen, FT 1995-96, Tillæg A, sp. 2576, hvoraf følgende fremgår:

”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.”

Der kan videre henvises til, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse nr. 197 i 1990 kritiserede SKATs begrundelse for den skønsmæssige ansættelse samt udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virksomhedsnært som muligt efter en konkret vurdering af skatteyders og denne families forbrug.

Det kan om praksis sammenfattende anføres, at opretholdelsen af skattemyndighedernes skøn kræver, at skønsudøvelsen er sket på baggrund af en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, samt at skønsresultatet ikke er mindre sandsynligt end andre skønsresultater.

I nærværende sag lægger skattemyndighederne vægt på en række indsætninger på [person1]s bankkonto samt hans køb af en bil, som angiveligt skulle være finansieret af midler som ikke tidligere har været til beskatning.

Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse over indsætningerne på bankkontoen i 2015 og 2016, der fremlægges som Bilag 7. Som det fremgår, er indsætningerne opgjort til henholdsvis kr. 181.750 i 2015 og kr. 22.900 i 2016. Skattestyrelsen har sammenholdt disse indsætninger med hævninger på MasterCard, som fremgår af betalingsoversigterne. Skattestyrelsens opgørelse fremlægges som Bilag 8. Som det fremgår heraf, er hævningerne opgjort til henholdsvis kr. 128.896,15 i 2015 og kr. 20.970 i 2016.

På grundlag af opgørelsen over indsætninger og hævninger finder Skattestyrelsen ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem indsætninger på bankkontoen og hævninger på MasterCard.

Imidlertid anfægtes skattestyrelsens opgørelsen over hævninger i 2015 i Bilag 8, idet Skattestyrelsen ikke ses at have medtaget en række hævninger på Master- Card, som fremgår af kontoudtog for 2015. Det drejer sig om en hævning på kr. 25.590 foretaget den 1. september 2015, kr. 12.467,93 foretaget den 1. december 2015 samt kr. 2.682,14 foretaget den 4. januar 2016. For så vidt angår sidstnævnte hævning må det lægges til grund, at denne skal henføres til 2015, henset til, at en gennemgang af betalingsoversigterne sammenholdt med kontoudskrifterne viser, at betalinger på MasterCard trækkes på bankkontoen månedsvis bagud.

Det må formodes, at Skattestyrelsen ikke har medtaget ovennævnte transaktioner, da de fremlagte betalingsoversigter ikke indeholder en nærmere specifikation af de pågældende transaktioner. Det bemærkes, at det beklageligvis ikke har været muligt at fremskaffe de underliggende bilag for disse hævninger. Dette burde dog ikke fritage Skattestyrelsen fra at medregne disse i den samlede opgørelse over hævninger på MasterCard, da den manglende sammenhæng mellem indsætninger og hævninger netop lægges til grund for indkomstforhøjelserne på kr. 181.750 i indkomståret 2015 og kr. 22.900 i indkomståret 2016.

Såfremt de ovennævnte hævninger medtages i opgørelsen over hævninger på MasterCard, udgør det samlede beløb for hævninger foretaget i 2015 rettelig kr. 169.632,22 og ikke kr. 128,896,15 som opgjort af Skattestyrelsen.

Tages der udgangspunkt i det korrekte beløb for hævninger i 2015 ses der således at være en nærmere sammenhæng mellem hævninger og indsætninger. Når det samtidig erindres, at [person1] tidligere har forklaret, at en række af indsætningerne stammer fra lån og spilgevinster, må det anses som godtgjort, at indsætningerne på [person1]s bankkonto i den for sagen relevante periode stammer fra allerede beskattede midler.

I relation til købet af den i sagen omhandlede BMW 320d har [person1] på behørig vis forklaret, at BMW’en er anskaffet ved indbytning af en anden bil samt ved finansiering af restkøbesummen. Slutsedlen er fremlagt som Bilag 2.

Heraf fremgår, at forhandleren har taget en bil i bytte, samt at restkøbesummen i øvrigt er finansieret. Der kan således ikke være tale om – som påstået af Skattestyrelsen – at [person1] har haft kontante midler til at erhverve bilen.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Det gøres videre gældende, at de gennemførte forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 er ugyldige, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Skattemyndighederne har genoptaget skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fordi [person1] ikke anses for at være omfattet af reglen om kort ligningsfrist i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2016, idet skattemyndighederne i stedet gør gældende, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet ved dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, der fastsætter en kortere lignings- frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2.

Det følger af dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, modsætningsvist, at bekendtgørelsen alene angår skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Hvad der skal forstås ved enkle økonomiske forhold, er negativt defineret i bekendtgørelsens § 2, som angiver, hvornår en person ikke har enkle økonomiske forhold.

Selvom den skattepligtige har enkle økonomiske forhold, gælder den korte ligningsfrist alligevel ikke i de situationer, der er oplistet i dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 3. Det følger af dagældende bekendtgørelses § 3, at den korte ligningsfrist ikke gælder, såfremt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, herunder den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, herunder den korte ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres gældende, at [person1] er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse, hvorfor en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 senest skulle være varslet henholdsvis den 1. juli 2017 og den 1. juli 2018. Skattestyrelsen fremsendte imidlertid først agterskrivelsen den 18. juli 2018, hvorfor agterskrivelsen ikke er fremsendt inden for den ordinære frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 1, stk. 1.

Det gøres følgelig gældende, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 er ugyldig. Der kan henvises til SKM2009.810.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at en afgørelse om beskatning af renteindtægter var ugyldig, idet skatteyderen ansås omfattet af den korte ligningsfrist, og agterskrivelsen derfor var fremsendt for sent.

Det bestrides yderligere, at [person1] eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor der ikke er hjemmel til at genoptage skatteansættelsen for de relevante indkomstår ekstraordinært, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Det bemærket hertil, at [person1] har selvangivet fyldestgørende i de omtvistede indkomstår, hvorfor skattemyndighederne hele tiden har været bekendt med samtlige realiserede skattepligtige indtægter i perioden. Skattemyndighederne har således ikke foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Også af den grund kan forhøjelsen af [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 ikke opretholdes.”

Klagerens repræsentant har desuden fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Det har beklageligvis ikke været muligt at fremfinde dokumentation på ejerskab af

den Mazda, der indgik som byttebil ved [person1]s køb af en BMW, da

der er tale om forhold, der ligger så langt tilbage i tid.

Ligeledes er den forhandler, som [person1] købte bilen hos ikke længere

i besiddelse af dokumenter vedrørende finansieringen af restkøbesummen.

For så vidt angår dokumentation for indtægter ved spil kan det oplyses, at der ikke

udstedes kvitteringer for gevinster opnået ved spil på spilleautomater i spillehaller.

[person1] har hovedsageligt spillet hos [virksomhed3] i [by1]. Når

der er gevinst på spil udbetales beløbet i kontanter, enten direkte fra spilleautomaten

eller ved henvendelse ved disken i baren.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010 offentliggjort i SKM2010.500.BR.

I Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 5. februar 2002 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Kontante indsætninger

Skattestyrelsen har ved kontrol af klagerens bankkonto konstateret, at der er en række indsætninger af kontanter. For indkomståret 2015 er der i alt indsat 181.750 kr. og for indkomståret 2016 22.900 kr.

Klageren er pensionist og har alene indtægt herfra. Ifølge kontroloplysninger har han ingen større indestående i pengeinstitutter.

Klageren har forklaret, at de kontante indsætninger stammer fra gevinster ved spil og, at en del indsætninger er beløb som han umiddelbart før indsætningen har hævet på sit mastercard.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for spillegevinster og der ses ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem hævningerne på mastercard og indsætningerne, hvorved bemærkes, at klageren generelt løbende har hævet kontanter på sit mastercard, og det er ikke muligt at følge pengebevægelserne. Det forhold, at hævninger totalt set udgør et anseeligt beløb, godtgør heller ikke, at indsætningerne stammer fra hævningerne.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at der er tale om skattepligtige indtægter, idet klageren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for sin påstand om, at der er tale om spillegevinster ligesom påstanden om, at der er tale om egne midler, som blot er hævet for efterfølgende at blive indsat igen, ikke er godtgjort.

Skønsmæssig forhøjelse for 2015

Klageren har anskaffet en BMW 3 serie med registreringsnummer [reg.nr.1] den 7. marts 2015, og han er registreret som ejer og bruger af den i perioden 7. marts 2015 til den 17. marts 2015.

Fra den 17. marts 2015 er klagerens datter registreret som bruger. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger om, at datteren har købt bilen.

Anskaffelsessummen for bilen er finansieret ved, at der er givet en Mazda 6 i bytte. Klageren har ikke været registreret som ejer af en Mazda 6 og har i øvrigt ikke kunnet dokumenteret, at han har ejet bilen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvordan den resterende restkøbesum på 150.000 kr. er finansieret. Af klagerens kontoudtog ses ingen væsentlige hævninger i marts 2015 og indestående på bankkontoen var 7. marts 2015 få tusinde kroner, hvorfor bilen ikke anses for finansieret af klageren af egne opsparede midler. Klageren påstår i øvrigt selv, at restkøbesummen er finansieret ved lån. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for, at klageren i forbindelse med køb af bilen har optaget lån. Det bemærkes, at det fremlagte lån [...] fra [finans2] A/S er oprettet i 2017.

Det forhold, at klageren ikke kan dokumentere, at han har ejet den pågældende Mazda 6 og det forhold, at han ligeledes ikke kan dokumentere finansieringen af restkøbesummen på 150.000 kr., indebærer efter Landsskatterettens opfattelse, at bilen må anses for finansieret af ikke beskattede midler og, at det derfor er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med 200.000 kr.

Samlet konklusion

Både hvad angår kontantindsætninger og anskaffelse af BMW, er der tale om konkrete forhold i form af henholdsvis kontante indsætninger og køb af en bil, uden dokumentation for finansieringen. Ændringerne forudsætter således ikke, at der kan påvises et uantageligt privatforbrug.

Ansættelsens gyldighed

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsen skal Skattestyrelsen sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1, gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt jf. herved bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen sendte forslag den 28. juni 2018 og traf afgørelse den 18. juli 2018.

Klageren har i de omhandlede indkomstår haft en del indsætninger af kontanter på sin bankkonti uden, at han har kunnet dokumentere, hvorfra penge stammer og, at der tale om ikke skattepligtige indtægter. Derudover har klageren erhvervet en BMW 3 uden, at han har kunnet dokumentere, hvordan anskaffelsessummen er finansieret.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ved ikke at selvangive de omhandlede beløb har handlet mindst groft uagtsomt.

For indkomståret 2015 er skatteansættelsen varslet efter udløbet af den korte ligningsfrist, som for 2015 var 30. juni 2017. Eftersom klageren anses at have handlet groft uagtsomt har Skattestyrelsen dog været berettiget til at gennemføre skatteansættelserne, som er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Herved er henset til, at Skattestyrelsen har fået kundskab til indtægterne i juni 2018, hvorefter der er sendt forslag til ændring 28. juni 2018 og afgørelse er truffet 10. juli 2018.

For så vidt angår indkomståret 2016 er skatteansættelsen foretaget indenfor den korte ligningsfrist, da varsling er sket inden 1. juli 2018 og afgørelse truffet 10. juli 2018 og således gyldig uanset, om klageren har handlet groft uagtsomt for indkomståret 2016.

Landsskatteretten finder således at ansættelserne er gyldige.