Kendelse af 10-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Anden personlig indkomst

83.000 kr.

0 kr.

83.000 kr.

Indkomståret 2017

Anden personlig indkomst

35.000 kr.

0 kr.

35.000 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har ved gennemgang af klagerens bankkonto observeret følgende indsætninger, som ikke ses at stamme fra beskattede midler:

Indkomståret 2016

Konto

[finans1] [...22]

Dato

Tekst kontoudtog

Beløb

04.07.16

Lån ([person1])

8.000,00 kr.

08.07.16

Kundekort [...76]

20.000,00 kr.

13.07.16

Lån ([person1])

25.000,00 kr.

26.07.16

[person2]

10.000,00 kr.

22.12.16

[person3]

20.000,00 kr.

I alt

83.000,00 kr.

Indkomståret 2017

Konto

[finans1] [...22]

Dato

Tekst kontoudtog

Beløb

04.01.17

[person3] ([virksomhed1] ApS)

20.000,00 kr.

23.01.17

Fra [person3] ([virksomhed1] ApS)

15.000,00 kr.

I alt

35.000,00 kr.

Klageren har til SKAT oplyst, at [person3] i starten af 2015 har lånt 40.000 kr. til udbetaling til leje/køb af en bil og, at lånet er tilbagebetalt henholdsvis den 22.12.2016 og den 04.01.2017. Efterfølgende har han udlånt 15.000 kr., som er tilbagebetalt den 23.01.17.

SKAT har 12. januar 2018 bedt klageren om at indsende lånedokumenter vedrørende lån til [person3] og [person1]. Klageren har ikke sendt dokumentation. SKAT har sendt forslag til afgørelse den 2. maj 2018. Efterfølgende har klageren indsendt 3 gældsbreve.

Klageren har indsendt 3 gældsbreve. Gældsbrevene lyder:

"Navn: [person3]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånetager) erkender herved at være skyldig til:

Navn: [person4]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånegiver).

Beløbet andrager 40.000 danske kroner

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

[by1], den 01-Februar 2015"

"Navn: [person1]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånetager) erkender herved at være skyldig til:

Navn: [person4]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånegiver).

Beløbet andrager 53.000 danske kroner

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gælden forrentes med 5,00 % p.a. hvis lånet ikke tilbagebetales inden den 01-September 2016

Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

[by1], den 01-Juni 2016"

"Navn: [person2]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånetager) erkender herved at være skyldig til:

Navn: [person4]

CPR NR: [...]

(i det følgende kaldet Lånegiver).

Beløbet andrager 10.000 danske kroner

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gælden forrentes med 5,00 % p.a. hvis lånet ikke tilbagebetales inden den 01-09-2016

Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

[by1], den 01-06-2016"

Af kontoudtog ses ingen udbetalinger/hævninger på 63.000 kr. omkring 1. juni 2016. Klageren er i lønjob og løn indsættes på hans bankkonto.

Der er ikke fremlagt kontoudtog for 2015.

Skatteankestyrelsen aftalte pr. telefon 6. april 2020 med klagerens repræsentant, at han inden 1 måned vil fremsende yderligere dokumentation. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget yderligere materiale fra repræsentanten.

Klagerens repræsentant har yderligere indsendt erklæringer fra låntagerne, hvor de angiver, hvornår de har tilbagetalt lånene. Repræsentanten henviser i den forbindelse til, at klageren hævede 80.000 kr. på sin bankkonto den 11. februar 2016 og, at det er disse midler han har udlånt. Der er desuden sendt kontoudtog, hvor den fulde tekst til posteringerne er medtaget.

Låntager [person3] erklærer, at lånet på 40.000 kr. er tilbagebetalt 22.2.2016 og 4.1.2017. På klagerens bankkonto ses indsat 20.000 kr. den 4. januar 2017 med teksten "[person3]".

Låntager [person1] har erklæret, at lånet er tilbagebetalt 8.7.2016 med 20.000 kr., 13.07.2016 med 15.000 kr. og 1.8.2016 med 10.000 kr. Den 8.7.2016 er der indsat kontant 20.000 kr. på klagerens konto, den 13.7.2016 er der indsat 25.000 kr. med teksten "[person1] ..." og den 4.7.2016 8.000 kr. med samme tekst.

Låntager [person2] erklærer, at lånet er tilbagebetalt 26.7.2016. Den 26.7.2016 er indsat 10.000 kr. med teksten "[person2]".

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af anden personlig indkomst med 83.000 kr. for indkomståret 2016 og med 35.000 kr. for indkomståret 2017.

Som begrundelse har SKAT anført:

I henhold til statsskattelovens § 4, litra a, er alle indtægter som udgangspunkt skattepligtige. Gen nemgang af dine bankkonti har vist, at der har været forskellige indtægter ud over den skattepligtige indkomst. SKAT antager, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige og din indkomst forhøjes med de foretagne indbetalinger.

Indkomståret 2016

Konto

[finans1] [...22]

Dato

Tekst kontoudtog

Beløb

04.07.16

Lån ([person1])

8.000,00 kr.

08.07.16

Kundekort [...76]

20.000,00 kr.

13.07.16

Lån ([person1])

25.000,00 kr.

26.07.16

[person2]

10.000,00 kr.

22.12.16

[person3]

20.000,00 kr.

I alt

83.000,00 kr.

Indkomståret 2017

Konto

[finans1] [...22]

Dato

Tekst kontoudtog

Beløb

04.01.17

[person3] ([virksomhed1] ApS)

20.000,00 kr.

23.01.17

Fra [person3] ([virksomhed1] ApS)

15.000,00 kr.

28.02.17

Overførsel

2.000,00 kr.

24.03.17

Overførsel (taxavognmand [person5])

2.000,00 kr.

13.04.17

Overførsel ([person2])

5.000,00 kr.

16.11.17

Automatindbetaling

9.000,00 kr.

I alt

53.000,00 kr.

I din henvendelse af 12.01.2018 har du skrevet, at [person3] i starten af 2015 har lånt 40.000 kr. til udbetaling til leje/køb af en bil. Disse er tilbagebetalt henholdsvis den 22.12.2016 og den 04.01.2017. Efterfølgende har han 15.000 kr., som er tilbagebetalt den 23.01.17.

Du er i brev af 12.01.2018 blevet bedt om at indsende lånedokumenter vedrørende lån til [person3] og [person1]. SKAT har ikke modtaget nogle lånedokumenter.

SKAT kan ikke umiddelbart se, at lånene er sket via bankoverførsel.

SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af bemærkninger fra revisor

På baggrund af de modtagne bemærkninger har SKAT godkendt følgende indbetalinger på din konto:

Konto

[finans1] [...22]

Dato

Tekst kontoudtog

Beløb

Bemærkning

28.02.17

Overførsel

2.000,00 kr.

GODKENDT

Overførsel fra ægtefælle

24.03.17

Overførsel (taxavognmand [person5])

2.000,00 kr.

GODKENDT

Der er forklaret at [person5] ikke har mobilepay, så du har betalt til fodbold for sønnen

13.04.17

Overførsel ([person2])

5.000,00 kr.

GODKENDT

Du har lånt penge af [person2] og tilbageført kort tid efter

16.11.17

Automatindbetaling

9.000,00 kr.

GODKENDT

Der er forklaret at [person1] er syg og har bedt om at du betaler hans husleje

Revisor har fremsendt 3 gældsbreve på henholdsvis:

· [person1], 53.000 kr.
· [person2], 10.000 kr.
· [person3], 40.000 kr.

SKAT er af den opfattelse, at lånedokumenterne er udfærdiget efterfølgende. Du er af flere omgange blevet bedt om at fremsende lånedokumentation og først efter fremsendelse af SKATs forslag fremsendes der gældsbreve.

Ifølge tidligere oplysninger har [person3] lånt yderligere 15.000 kr. Der er ikke modtaget lånedokument vedrørende dette lån.

SKAT har ikke modtaget dokumentation om, hvordan lånene er udbetalt. Det fremgår ikke af kontoudtog, at lånene er sket via en bankoverførsel."

Skattestyrelsen har haft repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag i høring og er kommet med følgende bemærkninger:

"Lånebeløb

Klagers repræsentant fremfører, at der den 11.02.2016 hæves 80.000 kr. kontant, som skulle være anvendt til en tur til Pakistan, men som i stedet lånes til venner i akut knibe.

Ifølge de tre fremsendte erklæringer fra låntagere udgør det samlede lånebeløb 103.000 kr.

[person1] [person3]

[person2]

53.000 kr.

40.000 kr. 10.000 kr. 103.000 kr.

Det fremgår ikke af erklæringerne, hvornår lånene er optaget. Pengestrømmen af de 80.000 kr. kan ikke følges ud til de enkelte låntagere

[person1]

Den 12.01.2018 sender klager en mail med bemærkninger til forslag. Her er der fremsendt et gældsbrev dateret den 01.06.2016 hvilket er 31/2måned senere end datoen for hævning af kontantbeløbet på 80.000 kr. Det er, som nævnt i afgørelsen, Skattestyrelsens opfattelse, at lånedokumentet er udfærdiget efterfølgende ifm. kontrollen, hvor vi beder om dokumentation for lån.

Ifm den supplerende udtalelse har klagers repræsentant fremsendt en erklæring fra låntager med datoer for tilbagebetaling af lån.

Den 08.07.2016 er der ifølge erklæringen overført 20.000 kr. Beløbet er ikke overført fra låntager, men indbetalt kontant på klagers konto. Den 13.07.2016 er der ifølge erklæringen overført 15.000 kr. til klagers konto. Det korrekte beløb er 25.000 kr. Den 01.08.2016 er der ifølge erklæringen betalt 10.000 kr. kontant.

Pengestrømmene vedrørende tilbagebetaling kan ikke følges fuldt ud. Dels er nogle af beløbene ukorrekte og dels er noget af betalingen foregået kontant.

[person3]

Den 12.01.2018 sender klager en mail med bemærkninger til forslag. Her er der fremsendt et gældsbrev dateret den 01.02.2015 hvilket er over 1 år før datoen for hævning af kontantbeløbet på 80.000 kr. Det er, som nævnt i afgørelsen, Skattestyrelsens opfattelse, at lånedokumentet er udfærdiget efterfølgende ifm. kontrollen, hvor vi beder om dokumentation for lån.

Ifm den supplerende udtalelse har klagers repræsentant fremsendt en erklæring fra låntager med datoer for tilbagebetaling af lån.

Den 22.02.2016 er der ifølge erklæringen overført 20.000 kr. Der er ikke indgået en overførsel af denne størrelse på klagers konto på den angivne dato - heller ikke en kontant indbetaling.

Pengestrømmene vedrørende tilbagebetaling kan ikke følges fuldt ud. [person2]

Den 12.01.2018 sender klager en mail med bemærkninger til forslag. Her er der fremsendt et gældsbrev dateret den 01.06.2016 hvilket er 31/2måned senere end datoen for hævning af kontantbeløbet på 80.000 kr. Det er, som nævnt i afgørelsen, Skattestyrelsens opfattelse, at lånedokumentet er udfærdiget efterfølgende ifm. kontrollen, hvor vi beder om dokumentation for lån."

Skattestyrelsen har i øvrigt udtalt:

"...

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder

har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet,

kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets

dom i SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at disse indtægter

stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning,

jf. bl.a. Højesterets dom i SKM2008.905.HR, og dette skal kunne underbygges af

objektive kendsgerninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde. Det

begrundes med, at klager fortsat ikke har fremlagt dokumentation f.eks. i form af

kontoudtog eller tilsvarende, som viser, at de beløb, som han har modtaget, stammer

fra tilbagebetaling af lån.

I den forbindelse bemærkes også, at de 3 fremlagte gældsbreve alle er udarbejdet

den 1. august 2018 efter det tidligere SKAT har startet sagen op i 2017 og efter der

sendt forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at byrettens dom i SKM2011.81

ikke er sammenlignelig med den foreliggende sag, da klager ikke har dokumenteret,

at han har udlånt de omhandlede beløb."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

"Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at forhøjelsen af min klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017 hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres hertil gældende, at de overførte beløb på i alt kr. 118.000 udgør et lån til min klient, som er et udtryk for en ren formuedisposition, hvorfor dette ikke bør udløse nogen beskatning for min klient.

Det gøres herunder gældende, at det må anses som dokumenteret, at der har været tale om et låneforhold mellem min klient og de tre långivere [person3], [person1]

og [person2]. Dette ses dokumenteret ved fremlæggelse af gældsbreve.

Afgørelsen SKM2011.81.BR omhandler ligeledes, hvorvidt en række bankoverførsler til en skatteyders bankkonto skal anses som skattepligtig indkomst eller som et lån.

I denne afgørelse fandt retten, at skatteyder havde godtgjort, at bankoverførslerne skulle anses som lån. Skatteyder havde dokumenteret lånforholdet ved lånedokumenter, og disse var først blevet fremlagt efter SKATs indtræden i sagen. Skatteyderen havde ikke fremlagt dokumentation for, at der før SKATs indtræden i sagen var afdraget på lånet, da afdragene indtil da var sket kontant.

SKATs udtalelse om, at de fremlagte gældsbreve ikke kan dokumentere lånforholdenes realitet, idet gældsbrevene først er blevet fremlagt efter SKATs indtræden i sagen, bestrides derfor.

Det gøres derfor gældende, at min klient har sandsynliggjort, at indsætningerne på dennes bankkonto har været udtryk for lånforhold, idet der er fremlagt gældsbreve som dokumentation herfor."

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Ad kvalificering af lån

Til støtte for klagers udlån fremsendes kontoudtog fra klagers konto i [finans1] (bilag 2).

Det skal her kort bemærkes, at skattemyndighederne har haft adgang hertil, og det må derfor undre, at man ikke har hæftet sig ved den større udbetaling til klager.

Som det fremgår af kontoudskriftet, hæver klager 80.000 kr. kontant den 11.02.2016.

Hævningen var i første omgang tænkt at skulle være brugt i forbindelse med en forestående tur til Pakistan. Imidlertid modtog klager forespørgsler om at yde lån til nogle venner i akut knibe. Det indvilliger klager i - og benytter herved de kontanter, som er hævet.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at det, som Skattestyrelsen ønsker at beskatte, netop er tilbagebetalingen af disse udstedte lån (Bilag 3). Det er også derfor, at selve tilbagebetalingen udgør dokumentationen for realiteten i de udstedte lån. Det er på denne baggrund i praksis fastlagt, at det er afgørende for anerkendelse af et lånearrangement, at afvikling heraf er påbegyndt.

Til yderligere understøttelse af låneforholdet vedhæftes supplerende tro & love-erklæringer fra låntagerne. Det bemærkes, at disse erklæringer er udarbejdet som bevidnede erklæringer.

Erklæringerne tjener også som saldokvittering for låntagerne, jf. (Bilag 4) - hvilket fremgår af sætningen;

"Kvittering for tilbagebetaling pa din konto i..."

Af erklæringerne fremgår også, at låntagerne har indbetalt direkte til klagers konto med undtagelse af et enkelt afdrag på 10.000 kr. fra [person1], der er modtaget kontant den 01.06.2016. Det er disse indsættelser, som Skattestyrelsen hævder skulle være skattepligtig indkomst. Dette må i det hele bestrides.

Sagens afgørende momenter kan således opsummeres som følger:

· Der er udstedt lånedokumenter
· Der er kontoudskrifter, som bekræfter, at klager har haft beløbene til rådighed (som beskattede midler)
· Der forelægger udskrifter på tilbagebetaling, hvilket også er anført/bekræftet af skattemyndighederne

Hertil foreligger der endvidere dokumentation for alle låntageres identitet ved navn og CPR-nr. samt saldokvittering for modtagelse af betalingerne fra låntagerne.

Det er derfor på oven for anførte baggrund svært at se rimeligheden i, at klager skulle beskattes af midler, der åbenlyst må kvalificeres som lån - og dermed allerede beskattede midler.

Retspraksis

Endvidere kan der henvises til dommen SKM 2011.81, hvor retten fandt, at det til trods for

usædvanlige lånevilkår (der var aftalt 75 års løbetid) samt ikke-overholdte afdragsvilkår alligevel måtte statueres, at der var tale om reelle lån i en skattemæssig henseende. I dommen anføres i præmisserne:

"Uanset, at lånet må anses for ydet på usædvanlige vilkår, finder retten det herefter dokumenteret, at der er indgået en reel, retlig forpligtende låneaftale mellem [parterne]."

Der henvises i det hele til generel accepteret praksis vedrørende bevisbyrden ved privat udstedet lån"

På retsmøde med Landsskatteretten fastholdt klageren og repræsentanten, at der var tale om tilbagebetaling af lån og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og materiale udleveret på retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom, SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesteretsdom, SKM 2008.905H.

SKAT har beskattet klageren af i alt 118.000 kr., som er indsat på klagerens konti i 2016 og 2017 og som klageren har forklaret er tilbagebetaling af 3 lån på i alt 103.000 kr., som han har ydet til de pågældende personer og derudover tilbagebetaling af et fjerde lån på 15.000 kr. Klageren har herved henvist til 3 gældsbreve, som er udstedt henholdsvis i februar 2015 og juni 2016. Gældsbrevene blev fremlagt af klageren efter, at SKAT havde sendt forslag og, hvor SKAT forinden havde efterspurgt gældsbreve.

Klageren har henvist til, at han 11. februar 2016 hævede 80.000 kr. og, at det er disse midler han har udlånt.

Lånet på 40.000 kr. til [person3] blev imidlertid ifølge gældsbrevet udlånt i 2015 og der er ikke fremlagt kontoudtog, som viser, at klageren i 2015 har hævet 40.000 kr. og udlånt beløbet til låntager.

For lånet til [person1] på 53.000 kr. gør sig gældende, at klageren ifølge sine kontoudtog har modtaget 8.000 kr. og 25.000 kr. henholdsvis den 4. juli 2016 og 13. juli 2016 fra [person1] med den overordnede tekst "lån".

Klageren har således ikke fremlagt dokumentation, f.eks. i form af kontoudtog eller tilsvarende, som viser, at han i februar 2015 har hævet/overført 40.000 kr. til låntager [person3]. Klageren har tilsvarende ikke fremlagt dokumentation for, at han den 1. juni 2016 har hævet/overført 63.000 kr. til de 2 andre låntagere. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at de beløb, som klageren har modtaget, stammer fra tilbagebetaling af lån.

Dommen i SKM2011.81, som klagerens repræsentant henviser til, ændrer ikke herved. Det bemærkes herved, at i den pågældende sag havde den pågældende skatteyder lånt et større beløb og var påbegyndt tilbagebetaling heraf. Der var således fremlagt tilstrækkelig dokumentation. I klagerens tilfælde er situationen den omvendte, nemlig at han påstår at have udlånt større beløb og, at der er tale om tilbagebetaling heraf. Klageren har dog ikke dokumenteret, at han har udlånt beløbene.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at beløbene er anset for yderligere skattepligtig indtægt og stadfæster SKATs afgørelse.