Kendelse af 17-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2023

Journalnr. 18-0007181

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1]	0 kr.	251.946 kr.	0 kr.
Indkomståret 2015
Fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1]	0 kr.	107.989 kr.	0 kr.
Indkomståret 2016
Fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1]	0 kr.	66.103 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren driver ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/ [person1] under CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev registreret den 1. september 2008 og havde frem til den 30. juni 2013 branchekoden 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder. Virksomheden blev herefter registreret med branchekoden 931900 Andre sportsaktiviteter og med bibranche som rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder. Virksomhedens adresse var frem til den 30. april 2011 [adresse1] i [by1], hvorefter virksomheden blev registreret på [adresse2] i [by2].

Ifølge oplysninger fra klagerens repræsentant påbegyndte klageren privat hestehold i 2006, hvor han erhvervede to ifolede følhopper. Hestene blev på daværende tidspunkt opstaldet hos klagerens datter. I 2008 indkøbte klageren yderligere en følhoppe, hvorefter han etablerede [virksomhed1] i 2009 på en lejet ejendom beliggende [adresse1] i [by1]. Stutteriet bestod på daværende tidspunkt af tre følhopper med deres føl. Sideløbende med stutteriet drev klageren endvidere virksomhed som rådgivende ingeniør under navnet [virksomhed3].

Repræsentanten har oplyst, at formålet med stutteriet frem til og med 2010 var at avle og opdrætte travheste til salg i privat regi. Ifølge repræsentanten gik ejeren af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], konkurs i 2010, hvorefter ejendommen blev solgt på tvangsauktion i 2011. Klageren blev derfor tvunget til at flytte hestene, der efterfølgende blev opstaldet på en ejendom i [by3] hos travtræner [person2]. Samtidig ændredes formålet med stutteriet til ren opdræt af travheste, og stutteriet overgik i den forbindelse til erhvervsmæssig drift fra begyndelsen af 2011. Alle følhopperne blev således afhændet, og bestanden bestod derefter af 10 ungheste, der endnu ikke var klar til løbsdeltagelse. Heraf var syv ungheste af eget opdræt og 3 ungheste indkøbt på auktion.

Ved udgangen af 2013 blev bestanden nedjusteret til fem heste, da to heste døde/blev aflivet, og tre af de dårligste heste blev solgt for 68.000 kr. Ifølge repræsentanten skyldtes nedjusteringen dels økonomien, som var påvirket af flytningen i 2011, og dels at klagerens hustru blev alvorligt syg.

Nedjusteringen fortsatte ifølge repræsentanten i årene 2014-2016, hvor alene den bedste hest blev beholdt, mens de øvrige heste blev udlejet eller solgt. I 2015 blev der købt to svensk registrerede føl til levering i 2016 samt 1 unghest. Unghesten blev returneret til opdrætteren i 2017 pga. en skade. Den udlejede hest kom retur i 2016 og blev solgt efterfølgende samme år, mod at klageren aftog først fødte føl. Et af de svenske føl blev afhændet efter en foldskade i 2018, og klageren modtog det først fødte føl i 2020.

I 2017 blev klagerens bedste hest desuden ramt i øjet af en sten under et løb og måtte opereres. Af en erklæring af 17. februar 2022 fra [forbund1] fremgår det, at den konstituerede daglige leder på travbanen, anså skaden på [hest2] for en alvorlig skade efter et meget sjældent uheld.

Ifølge klageren er og har alle hestene altid været registreret i [forbund1]. De to svensk registrerede heste blev således indregistreret i Danmark i forbindelse med importen. Hestene er ifølge klageren blevet trænet af professionel travtræner [person2] fra [travbane1] frem til den 2. oktober 2011, hvor professionel travtræner [person3] fra [travbane1] overtog træningen frem til oktober 2014. Siden den 26. oktober 2014 har professionel travtræner [person4] fra [travbane1] trænet hestene. Hestene er ifølge repræsentanten primært kørt af træneren i løb, men få gange har klageren selv kørt hestene i amatørløb.

Klageren havde således følgende startheste i perioden 2013-2020:

	Ultimo 2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
[hest1]	starthest	starthest	starthest	udlejet	solgt
[hest2]	starthest	starthest	starthest	starthest	starthest /skadet	starthest	starthest	starthest
[hest3]	starthest	starthest /slagtet
[hest4]	starthest	starthest	starthest	starthest /solgt
[hest5]	starthest	udlejet	slagtet
[hest6]			unghest	unghest	skadet / afhændet
[hest7]				føl / unghest	nærmer sig prøveløb	skadet/ afhændet
[hest10]				føl/ unghest	starthest	starthest	starthest	starthest
[hest8]								føl/ unghest

Antal startheste	5	3/4	3	2/1	2/1	2	2	2

Resultater

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at virksomheden har selvangivet følgende resultat af virksomhed før renter for årene 2011-2016:

Indkomstår	Resultat
2016	-108.540
2015	-110.889
2014	-216.889
2013	-91.030
2012	289.819
2011	548.833

Ovenstående resultater indeholder både resultatet vedrørende [virksomhed1] og ingeniørvirksomheden [virksomhed3].

Følgende resultater vedrørende [virksomhed1] for perioden 2011-2015 fremgår af skønsrapport af 1. juni 2021 efter enkelte korrektioner, jf. om det afholdte syn og skøn nedenfor:

	2011	2012	2013	2014	2015
Salg af heste	1.030	0	68.000	1.376	1.150
Løbspræmier mm	0	77.994	284.381	58.083	213.485
Indtægter i alt	1.030	77.994	352.381	59.459	214.635

Besætning 31/12	-167.656	-143.851	-57.979	-45.729	-33.603
Køb af heste	17.656	51.330	0	0	25.820
Træning	149.685	427.545	393.847	207.604	233.940
Dyrlæge	29.329	41.093	48.082	33.970	3.382
Smed	0	37.646	42.429	19.630	0
Øvrige omk.	48.580	51.529	81.488	36.069	46.908
Besætning 1/1	175.000	167.656	143.851	57.979	45.729
Omkostninger i alt	252.594	632.948	651.718	309.523	322.176
Resultat før afskriv.	-251.564	-554.954	-299.337	-250.064	-107.541
Afskrivninger driftsm.	1.758	4.811	5.363	5.015	4.558
Resultat efter afskriv.	-253.322	-559.765	-304.700	-255.079	-112.099

I skønsmandens rapport af 1. juni 2021 er besætningen pr. 31. december 2012 medtaget med 205.502 kr. Dette beløb er dog inden nedskrivningen på 61.651 kr. Idet skønsmanden i de øvrige år har medtaget op- og nedskrivninger, er der ligeledes korrigeret herfor i 2012.

Følgende resultater vedrørende [virksomhed1] for perioden 2016-2019 fremgår af skønsrapport af 1. juni 2021 samt af supplerende syn og skøn af 13. september 2021 efter enkelte korrektioner, jf. nedenfor:

	2016	2017	2018	2019
Salg af heste	16.000	0	47.500	0
Løbspræmier mm	223.972	115.003	74.777	61.779
Indtægter i alt	239.972	115.003	122.277	61.779

Besætning 31/12	-22.208	-22.205	-19.430	-46.000
Køb af heste	0	0	0	0
Træning	239.725	177.028	134.117	194.385
Dyrlæge	8.337	7.879	31.353	5.175
Smed	3.745	4.070	0	0
Øvrige omk.	38.627	21.067	4.000	9.925
Besætning 1/1	33.603	22.205	22.205	19.430
Omkostninger i alt	301.829	210.044	172.245	182.915
Resultat før afskriv.	-61.857	-95.041	-49.968	-121.136
Afskrivninger driftsm.	4.527	4.074	1.669	0
Resultat efter afskriv.	-66.384	-99.115	-51.637	-121.136
Regulering moms	0	0	17.000	42.000
Resultat efter regulering	-66.384	-99.115	-34.637	-79.136

Der er ikke medtaget skønsmandens regulering for afholdte dyrlægeudgifter i 2018, da der er tale om faktiske afholdte udgifter.

Budgetter

Klageren har oprindeligt indsendt budgetter for 2017-2019 til Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen i 1. instans. Klageren har efterfølgende den 4. oktober 2018 indsendt korrigerede budgetter for indkomstårene 2018 og 2019:

Budget 2018

Indtægter 165.000 realiseret pr. 27. sept. kr. 65.000

Udgifter 190.000 realiseret pr. 27. sept. kr. 145.000 (belastet af [hest9]s operation)

Klageren har anført følgende supplerende forklaring:

”[...]

Følgevirkningerne af operationen og den meget massive medicinering af [hest2] har været større end forventet, hvorfor han først ultimo september er helt klar til start, til gengæld er hans bedste periode udenfor de varme sommerdage forventet indtjening resten af året kr. 50-100.000

[hest10] har været inde i en voldsom vokse periode hvor det havde været uforsvarligt at starte og løbstræne ham, denne periode er nu overstået og han sættet op til løb. Med de store løbspræmier for 3 årige heste i Sverige med 60.000 skr. i 1. præmie og 8.000 skr. til nr. 8 er det realistisk at forvente en indtjening på

[...]”

Budget 2019

•

[hest2]

-Indtægter: præmier – løbsomkostninger kr. 100.000

-Træning kr. 90.000

-Resultat + kr. 10.000

•

[hest10]

-Indtægter: præmier- løbsomkostninger kr. 150.000

-Træning kr. 90.000

-Resultat + kr. 60.000

•

[hest8]

-Tilkøring og træning kr. 20.000

Samlet resultat 2019 + kr. 50.000.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn ved Retten i [by4]. Af skønsmandens rapport af 1. juni 2021 fremgår følgende:

”[...]

8. Faktuelle oplysninger

Sagsfremstilling

[person1] påbegynder privat hestehold i 2006 med erhvervelse af 2 ifolede følhopper, der står opstaldet hos [person1]s datter. Efter køb af yderligere en følhoppe i 2008 etableres stutteriet [virksomhed1] i 2009 på en lejet ejendom [adresse1] i [by1]. Stutteriet består på dette tidspunkt af 3 følhopper med deres føl.

Målet med driften af stutteriet var frem til og med 2010 at avle og opdrætte travheste til salg i privat regi. I 2011 ændres sigtet med stutteriet til ren opdræt af travheste og stutteriet overgår fra årets begyndelse til erhvervsmæssig drift.

Som bilag 1 fremlægges en oversigt over hesteholdet fra begyndelsen i 2006 og med besætningslister fra og med 2011, hvor driften er erhvervsmæssig. I tilknytning til besætningslisten kan oplyses følgende om udviklingen af driften:

Som følge af at ejeren af [adresse1] går konkurs i 2010 og ejendommen sælges på tvangsauktion i 2011, er [person1] i slutningen af 2011 tvunget til at flytte hestene. Hestene opstaldes herefter på travtræner [person2]s ejendom i [by3]. [person2] er professionel træner på [travbane1], men har en gård i [by3]. Der var tale om 10 ungheste som endnu ikke var klar til løbsdeltagelse. Derimod blev alle følhopperne afhændet. Der har efterfølgende ikke indgået følhopper i virksomheden. Avl blev således opgivet.

De 10 ungheste bestod af 7 af egen opdræt og 3 indkøbte heste. Af disse ungheste ville 5 være klar til løb i 2012. Der har således været indtægter i virksomheden fra 2012, hvor løbspræmier udgjorde 77.994 kr., hvilket [person1] betragter som rimeligt i forhold til hestenes alder og udvikling. I 2013 blev der indkørt præmier for ca.300.000 kr.

Hestene blev indtil 2. oktober 2011 trænet af [person2]. I oktober 2011 bliver træningen overtaget af travtræner [person3], også [travbane1]. Den 26. oktober 2014 skiftes træner til [person4], [travbane1], der fortsat er træner for [person1]s heste. Hestene har fra og med oktober 2011 stået på [by5] travbane i [person3]s, henholdsvis [person4]s travstald.

Dels som følge af at økonomien grundet flytningen ændrede væsentlig på forudsætningerne, dels som følge af alvorlig sygdom hos [person1]s hustru, nedjusteres bestanden til 5 heste ved udgangen af 2013. 2 hest dør/aflives og 3 af de dårligste heste sælges for 68.000 kr.

Denne udvikling hvor bestanden skæres til fortsætter i 2014 til 2016, hvor alene den bedste hest – [hest2] – beholdes mens de øvrige udlejes eller sælges.

?	2014 Slagtes [hest3] da han pådrog sig en alvorlig skade, var ellers solgt til Norge for kr. 250.000. Løbshesten [hest5] udlejes.
?	2015 haves således 3 start-heste ([hest1], [hest2] og [hest4])
?	I 2015 købes 2 svensk registrede føl; [hest7] og [hest10] samt 1 unghest [hest6] Føllene [hest7] og [hest10] er købt på [ø1], men skal først leveres ultimo 2016 (når de er klar til at komme i tilkøring) og derfor ingen driftsudgifter indtil på disse føl for [person1] indtil fravænning i primo 2016. Herefter er der frem til september udgift på 800 kr. /mdr. til ophold pr. føl.
?	2016 udlejes [hest1]. [hest4] sælges for 16.000 kr., hvorfor der kun er [hest2] som er aktiv.

I 2017 returneres [hest1] og hun sælges mod at hendes 1. føl tilfalder [person1]. Løbshesten [hest6] bliver skadet på fold hos opdrætteren (den hvor hoppen er født), hvor han var på sommergræs pga. kraftigt vokseværk og efterfølgende returneret i opdrætterens eje.

Når der med [hest7] og [hest10] satses på svensk indregistreret heste skyldes det, at indtægterne ved løb er større i Sverige end i Danmark.

I 2017 hvor omlægningen er fuld gennemført indløber [hest2] 99.885 kr. i 17 starter, [hest10] godkendt i præmieløb kr. 14.841 og [hest7] nærmer sig prøveløb.

[hest2], der har den danske rekord på den lange distance (3.000m) samt banerekord på [bane2], bliver desværre ramt af uheld, da han under et løb på [bane3] bliver ramt i øjet af en sten, hvilket beskadiger øjet så den må opereres. Som følge heraf har [hest2] været taget ud af løb, men kunne starte i løb igen i 2018. [hest2] løb således i 2016 205.482 kr. ind i præmier.

2018 er følgende tilpasninger/udvikling gennemført:

?	[hest2] er efter en række følgevirkninger af operationen og den meget massive medicinering helt klar til start og starter i det første løb med passende proportion. [hest10] er godkendt i prøveløb og har startet med rimelige resultater, men har holdt pause sommeren over fordi han gav sig til at vokse.
?	[hest10] forventes at få en gunstig slut sæson med de meget vel doserede svenske 3 års løb.
?	[hest7] er afhændet da hun havde udsigt til en langvarig pause efter en foldskade.
?	[hest8] 1. føl efter [hest1] er tilkommet, men da føllet er hos moderen ([hest1]) er her er der ingen driftsudgifter i hele 2019, da [hest8] først er leveret i marts 2020.

Oversigt over indtægter ved løb i perioden 2014-2019 fremlægges som bilag 2.

Planen har været at have en bestand med 3 løbsheste. Disse skal løbende udfases / udskiftes med andre kvalitetsungheste. Når der satses på 3 heste vil udgiftsniveauet være stabil med godt 200.000 kr. i udgift til opstaldning/træning, mens der budgetteres forsigtigt med indløbne præmier på mindst 300.000 kr. Som følge af skattesagen er der pt. ikke momsfradrag, hvorfor udgifterne er steget med 25 %. Som følge heraf er aktiviteten nedjusteret og pt. løber [hest10] som aktiv væddeløber og [hest8] er påbegyndt tilkøring, og forventes at kunne bidrage positivt i 2021.

Alle heste er registret hos [forbund1] ([forbund1]) [hest10] og [hest7] er oprindeligt svensk registreret, men ved import til Danmark registreret i [forbund1].

Oprindeligt anskaffede [person1] vogne og seletøj til en samlet nypris på 66.775 kr. Udstyret

gav han rabat på træning hos såvel [person2] som [person3]. Udstyret er i 2018 solgt for 35.000 kr., da [person4] ønsker at anvende eget materiel. Det drejer sig om seler med hovedlag, gamacher,

træningsvogne og sulkys. Som bilag 3 fremlægges liste over udstyret.

Som bilag 4-12 fremlægges regnskab for 2011-2019. Det bemærkes at regnskaberne tillige indeholder resultatet for ingeniørvirksomheden [virksomhed3], som ikke er genstand for den isolerede bevisoptagelse.

Når hestene står på stald hos træneren, er alle udgifter til opstaldning og foder omfattet af træningsudgiften. Hos [person4] omfatter udgiften også smed.

9. Generelt om skønsforretningen

Skønsforretningen blev afholdt den 27. april 2021 på [adresse3], [by5] samt på travtræner [person4]s ejendom, [adresse4], [by6]. Ud over skønsmændene og rekvirenten deltog dennes advokat [person5] samt [person6] fra Skattestyrelsen. Skønsforretningen blev indledt med skønsmændenes spørgsmål til regnskaber og andre baggrundsoplysninger. Herefter blev der foretaget en besigtigelse af stutteriets heste opstaldet på [by5] travbane. Skønsforretningen blev afsluttet med en besigtigelse af stutteriets heste på ejendommen [adresse4], [by6]. Skønsforretning blev påbegyndt 13.00 og afsluttet 16.00.

10. Spørgsmål fra rekvirenten

[...]

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af driften af travstutteriet [virksomhed1] fra 2011. I den forbindelse bedes skønsmanden angive om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i årene 2014-2016.

Svar på spørgsmål 1:

I 2011 opgav stutteriet hesteavl, og alle følhopperne blev afhændet. Efterfølgende har der ikke indgået følhopper i virksomheden. Besætningen bestod herefter af 10 ungheste, hvoraf 5 ville være klar til løb i 2012. I 2013 blev besætningen reduceret til 5 heste ved udgangen af året. I 2019 var der 3 heste i besætningen. Stutteriets heste har i hele perioden stået opstaldet hos travtrænere, fra og med oktober 2011 på [by5] travbane i [person3]s, henholdsvis [person4]s travstald. Ud over opstaldning har ordningen også omfattet foder og strøelse samt pasning og træning af hestene. Selvom stutteriets besætning er blevet reduceret, har driftsformen været den samme i hele perioden.

Spørgsmål 2:

Blev stutteriet i 2014-2016 drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et stutteri af den pågældende størrelse og beskaffenhed?

Svar på spørgsmål 2:

Stutteriet er blevet drevet teknisk-fagligt forsvarligt i hele analyseperioden. Besætningen er opstaldet hos trænere, hvilket kan betegnes som sædvanligt/hensigtsmæssigt for et stutteri af den pågældende størrelse.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes redegøre for betydningen af, at den ejendom, hvor stutteriet etableres, bliver solgt på tvangsauktion, og driften herefter må omlægges. Skønsmanden bedes i tilknytning hertil oplyse, og driften i nogen af årene 2014-2016 var præget af omlægningen, således at disse år ikke kan anses som sædvanlige år.

Svar på spørgsmål 3:

Som følge af tvangsauktionen over den ejendom, hvor stutteriet blev etableret, måtte stutteriets heste flyttes i slutningen af 2011. Hestene opstaldes herefter på travtræner [person2]s ejendom i [by3]. Stutteriets følhopperne blev afhændet og avl dermed opgivet. Besætningen bestod herefter af 10 ungheste. Omlægningen i forbindelse med flytningen kan ikke siges, at have haft væsentlig betydning for driften i perioden 2014-2016, der således kan anses som sædvanlige år.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse om driften i nogen af de pågældende år (2011-2019) har været påvirket af særlige forhold, såsom sygdom, uheld eller andre udefra kommende forhold. I givet fald bedes skønsmanden oplyse hvorledes denne beslutning har påvirket driftsresultatet.

Svar på spørgsmål 4:

Rekvirenten har oplyst, at stutteriets mest lovende hest, [hest2], blev skadet i 2014. Efterfølgende kom hesten ikke tilbage i sin tidligere form. En anden god hest, [hest3], fik foldskade i 2014. Erfaringsmæssigt er der ved stutterivirksomhed af den her omhandlede art en væsentlig risiko for tab som følge af sygdom og skader på hestene. Her spiller tilfældigheder en betydelig rolle, og det kan betyde en ophobning af tab inden for en relativt kort periode, mens der i andre perioder ikke optræder alvorlige tab. På den baggrund vurderes det ikke, at stutteriet for analyseperioden 2011-2019 som helhed har været udsat for væsentligt større tab som følge af sygdom og skader på hestene, end den risiko der generelt er forbundet med stutterivirksomhed af denne art.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på stutteriets driftsmateriel, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som driftsmidlerne undergår som følge af slid og ælde.

Svar på spørgsmål 5:

Stutteriets driftsmateriel har alene omfattet travudstyr i form af vogne og seletøj – anskaffet til en samlet nypris på 66.775 kr. Udstyret blev i 2018 solgt for 35.000 kr. I tabel 1 er udstyret afskrevet efter saldometoden med 10 pct. om året.

Tabel 1. Driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler, 2011-2019, kr.

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Saldo primo	7.027	15.819	43.296	48.267	45.134	41.024	40.743	36.669	0
Tilgang	10.550	32.288	10.334	1.882	448	4.246	0	0	0
Afgang	0	0	0	0	0	0	0	35.000	0
Afskrivningsgrundlag	17.577	48.107	53.630	50.149	45.582	45.270	40.743	0	0
Afskrivning (10 pct.)	1.758	4.811	5.363	5.015	4.558	4.527	4.074	1.669¹	0
Saldo ultimo	15.819	43.296	48.267	45.134	41.024	40.743	36.669	0	0

1. Beregnet som restsaldoen efter salg af travudstyr

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes opgøre det driftsmæssige resultat for stutteriet efter driftsmæssige afskrivninger fra og med 2011 og til 2019.

Svar på spørgsmål 6:

Tabel 2 viser stutteriets økonomiske resultater før og efter driftsmæssige afskrivninger i perioden 2011- 2019. Opgørelserne er baseret på stutteriets regnskaber (bilag 4-12), udstyrsliste (bilag 3) samt oversigt over hestehold (bilag 1). I stutteriets regnskaber er køb af travudstyr bogført som en udgift i indkøbsåret. I den driftsøkonomiske opgørelse i tabel 2 er disse udgiftsposter overført til afskrivningsberegning i tabel 1, hvorefter de beregnede driftsmæssige afskrivninger indgår som omkostningsposter i tabel 2. Denne ændring betyder tilsvarende, at indtægten fra salget af stutteriets travudstyr i 2018 ikke indgår i den driftsøkonomiske opgørelse i tabel 2. I stutteriets regnskaber er der i årene 2012-2013 og 2015-2016 foretaget nedskrivninger og i 2019 en opskrivning af hestenes statusværdier. Det er valgt at medtage op- og nedskrivningerne som driftsøkonomisk retvisende i resultatopgørelserne i tabel 2. Det kan tilføjes, at op- og nedskrivningerne af hestenes statusværdier ikke har afgørende indflydelse på de driftsøkonomiske resultatopgørelser.

Som det fremgår af tabel 2, havde stutteriet underskud i samtlige år i perioden 2011-2019 – både før og efter driftsmæssige afskrivninger. Resultaterne var dårligst i perioden 2011-2014, hvor underskuddene efter driftsmæssige afskrivninger befandt sig i intervallet 250.000-493.000 kr. I perioden 2015-2019 ligger under- skuddene i intervallet 51.000-121.000 kr. Der er dog ikke tale om nogen entydig tendens til forbedring, da det største underskud i perioden forekommer i 2019.

Tabel 2. Driftsøkonomiske resultater 2011-2019, kr.

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Besætning primo	175.000	167.656	143.851	57.979	45.729	33.603	22.205	22.205	19.430
Afgang	-25.000	0	-61.024	-12.250	-18.545	-1.879	0	-12.775	0
Tilgang	17.656	37.846	0	0	20.820	0	0	10.000	0
Op-/nedskrivning	0	-61.651	-24.848	0	-14.401	-9.516	0	0	26.570
Besætning ultimo	167.656	143.851	57.979	45.729	33.603	22.208	22.205	19.430	46.000
Ændring i statusværdi	-7.344	-23.785	-85.872	-12.250	-12.126	-11.395	0	-2.775	26.570
Indtægter:
Salg af heste	1.030	0	68.000	1.376	1.150	16.000	0	47.500	0
Løbspræmier mm	0	77.994	284.381	58.083	213.485	223.972	115.003	74.777	61.779
Indtægter i alt	1.030	77.994	352.381	59.459	214.635	239.972	115.003	122.277	61.779
Omkostninger:
Besætning 31/12	-167.656	-205.502	-57.979	-45.729	-33.603	-22.208	-22.205	-19.430	-46.000
Køb af heste	17.656	51.330	0	0	25.820	0	0	0	0
Træning	149.685	427.545	393.847	207.604	233.940	239.725	177.028	134.117	194.385
Dyrlæge	29.329	41.093	48.082	33.970	3.382	8.337	7.879	31.353	5.175
Smed	0	37.646	42.429	19.630	0	3.745	4.070	0	0
Øvrige omk.	48.580	51.529	81.488	36.069	46.908	38.627	21.067	4.000	9.925
Besætning 1/1	175.000	167.656	143.851	57.979	45.729	33.603	22.205	22.205	19.430
Omkostninger i alt¹	252.594	571.297	651.718	309.523	322.176	301.829	210.044	172.245	182.915
Resultat før afskriv.	-251.564	-493.303	-299.337	-250.064	-107.541	-61.857	-95.041	-49.968	-121.136
Afskrivninger driftsm.	1.758	4.811	5.363	5.015	4.558	4.527	4.074	1.669	0
Resultat efter afskriv.	-253.322	-498.114	-304.700	-255.079	-112.099	-66.384	-99.115	-51.637	-121.136
Unders. i % af indtægt		638,6	86,4	429,0	52,2	27,7	86,2	42,2	192,1

1. Indkøb af seletøj og andet travudstyr er overført til afskrivning i tabel 1.

Spørgsmål 7:

Var der i 2014-2016 med de daværende forhold udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 7:

Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, havde stutteriet underskud i alle tre år i perioden 2014-2016. Efter driftsmæssige afskrivninger udgjorde underskuddene i størrelsesordenen 255.000 kr. i 2014, 112.000 kr. i 2015 og 66.000 kr. i 2016. Underskuddet er således blevet væsentligt reduceret gennem perioden, men ikke i et omfang der er tilstrækkeligt til, at driften på sigt kunne forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Som det yderligere fremgår af tabel 2, har driften i de efterfølgende år ikke resulteret i overskud, men i underskud i størrelsesordenen 99.000 kr. i 2016, 52.000 kr. i 2018 og 121.000 kr. 2019. I de seneste år har der således ikke kunnet iagttages en stabil tendens til yderligere reduktion af underskuddet i forhold til perioden 2014-2016.

[...]”

Der har været afholdt supplerende syn og skøn ved Retten i [by4]. Af skønsmandens rapport af 13. september 2021 fremgår følgende:

”[...]

8. Supplerende spørgsmål fra rekvirenten

[...]

Spørgsmål SS 1:

Ved svar på spørgsmål 4 er det anført, at det på skønsforretningen er oplyst at [hest2] blev skadet i 2014. Denne oplysning er ikke korrekt. Som det fremgår af sagsfremstillingen, blev [hest2] skadet i 2017.

Hændelsen hvor [hest2] blev ramt i det ene øje af en sten, skete på den 2. december 2017 på [bane3] i et langdistanceløb. Da han bliver ramt, lå han i tredjeposition, ideelt til at vinde løbet.

Skønsmanden bedes oplyse hvor hyppigt/sædvanligt det er, at heste bliver ramt af flyvende sten eller andre genstande under løb, herunder i hvilket omfang skader som følge heraf må påregnes ved travløb?

Svar på spørgsmål SS 1:

Det er ikke usædvanligt, at heste bliver ramt af grus, småsten og lignende under et løb. Det er dog meget usædvanligt, at heste bliver ramt så alvorligt, at man må fjerne et øje.

Spørgsmål SS 2:

[hest2] løb den 20. april 2016 distancen 3140 m i tiden 14,7a på [bane2]. Det var både [...]. [rekorden] stod til 2018, mens det stadig er dansk [...]. Havde [hest2] vundet løbet på [bane3] den 2. december 2017 ville han have været kvalificeret til [...].

Under [person4] indløb [hest2] 151.243 kr. i 2015, 205.482 kr. i 2016 og indtil løbet den 2. december 2017 havde han indløbet 99.885 kr.

Skønsmanden bedes vurdere hvilket indtjeningspotentiale [hest2] havde i 2017 og 2018, såfremt uheldet på [bane3] ikke var indtruffet?

Svar på spørgsmål SS 2:

Med det talent, som [hest2] havde vist i årene 2015-16-17, fremstod hesten med et godt indtjeningspotentiale, såfremt den ikke var blevet skadet. Det forudsætter dog, at hesten kunne bære den efterhånden stigende konkurrence. Det gælder endvidere, at det ikke er usædvanligt, at travheste rammes af skader, herunder foldskader, eller sygdom, som reducerer hestens værdi eller gør den uanvendelig som travhest. Spørgsmålet om størrelsen af [hest2]’ indtjeningspotentiale i 2017 og 2018, såfremt uheldet på [bane3] ikke var indtruffet, er således af hypotetisk karakter og et eventuelt estimat for usikkert til, at det kan indgå i vurderingen af stutteriets indtjeningsmuligheder.

Spørgsmål SS 3:

Som det fremgår af regnskaberne, har dyrlægeudgifterne efter [person4] overtog træningen i december 2014 har ligget i intervallet 3.338 kr. -8.337 kr. bortset fra 2018, hvor udgiften udgør 31.353 kr. Heraf udgør 30.109 kr. udgiften til behandling af [hest2] på Landbohøjskolen.

Ud fra denne oplysning samt svaret på spørgsmål SS2 bedes skønsmanden opgøre det forventede resultat af driften, såfremt uheldet på [bane3] ikke var indtruffet.

Svar på spørgsmål SS 3:

Driftsresultatet uden dyrlægeudgiften som følge af uheldet på [bane3] er opgjort under besvarelsen af SS 4 nedenfor. Det skal tilføjes, at det ikke er usædvanligt, at travheste rammes af alvorlige skader eller sygdom, som med mellemrum vil øge dyrlægeudgifterne betydeligt. Opgørelsen af det hypotetiske driftsresultat, såfremt uheldet på [bane3] ikke var indtruffet, kan derfor ikke betragtes som retvisende for en vurderingen af stutteriets indtjeningsmuligheder generelt.

Spørgsmål SS 4:

I tabel 2 (under svar på spørgsmål 6) er opgjort det driftsmæssige resultat for [virksomhed1] for årene 2011- 2019.

Rekvirenten kan oplyse at som følge af sagen er rekvirenten fra og med 1. juli 2018 ikke momsregistreret. Det betyder at udgifterne i 2. halvår 2018 er forøget med momsbeløbet, eller i alt kr. 17.200 og i 2019 udgør momsbeløbet af udgifterne kr. 42.000. Dermed er resultaterne ikke sammenlignelige med resultaterne for de øvrige år.

Skønsmanden bedes opgøre driftsresultat uden moms for årene 2018 og 2019.

Svar på spørgsmål SS 4:

I tabel 1 nedenfor er stutteriets driftsresultater opgjort uden momsbetalinger for årene 2018 og 2019. Endvidere er dyrlægeudgifterne på 30.109 kr. som følge af uheldet på [bane3] trukket ud af resultatopgørelsen for 2018. Som det fremgår af tabellen, medfører fradrag af momsudgifterne, at underskuddet på 51.631 kr. i 2018 reduceres til et underskud på 34.431 kr., mens underskuddet på 121.136 kr. i 2019 reduceres til et underskud på 79.136 kr. Ved yderligere fradrag af dyrlægeudgifterne som følge af uheldet på [bane3] reduceres underskuddet i 2018 til 4.322 kr.

Tabel 1. Driftsresultater efter fradrag af betalt moms i 2017 og 2018 samt dyrlægeudgift i 2018

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Indtægter i alt	1.031	77.994	352.381	59.459	214.635	239.972	115.003	122.277	61.779
Omkostninger i alt	252.594	571.297	651.718	309.523	322.176	301.829	210.044	172.245	182.915
Resultat før afskrivninger	-251.564	-493.303	-299.337	-250.064	-107.541	-61.857	-95.041	-49.968	-121.136
Resultat efter afskrivninger	-253.322	-498.114	-304.700	-255.079	-112.099	-66.384	-99.115	-51.631	-121.136
Betalt moms								17.200	42.000
Resultat efter momskorrektion								-34.431	-79.136
Dyrlægeudgifter ifm. Skade i 2018								30.109
Resultat uden skade i 2018								-4.322

Spørgsmål SS 5:

I forlængelse af ovenstående spørgsmål bedes skønsmanden oplyse, om dette giver anledning til at ændrer på svaret på spørgsmål 7 om, hvorvidt der i 2014-2016 med de daværende forhold var udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

Svar på spørgsmål SS 5:

Som det fremgår af svarene ovenfor, betragtes en opgørelse af stutteriets resultater uden følgerne af uheldet på [bane3] som hypotetisk og for usikker til at indgå i en vurdering af stutteriets indtjeningsmuligheder. Derimod er det korrekt, at de i SS 4 oplyste momsbeløb skal fratrækkes omkostningerne i 2018 og 2019 for at gøre resultaterne i disse år sammenlignelige med de øvrige år. Effekterne af disse korrektioner er dog ikke store nok til at ændre det overordnede billede af stutteriets økonomi – og dermed heller ikke til at ændre svaret på spørgsmål 7 i skønsrapporten.

[...]”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 251.946 kr. for indkomståret 2014, på 107.989 kr. for indkomståret 2015 og på 66.103 kr. for indkomståret 2016, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994.364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug (stutteri/væddeløbsstald) er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by7] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Drift af et stutteri er omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug, se SKM 2005.301.HR.

Ifølge praksis kan en virksomheds samlede resultat opdeles i flere driftsgrene, og resultaterne kan herefter bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes Vestre Landsrets dom af 15.12.2010 (SKM2011.30.VLR – om opdeling af virksomhedens resultat), hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften. Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af

22. november 2013 (SKM2014.112.LRS).

Flere driftsgrene

På det foreliggende grundlag anses dine aktiviteter med, dels ingeniør virksomhed [virksomhed3] og dels [virksomhed1] ikke for én virksomhed, hvorfor aktiviteterne må vurderes hver for sig.

Vi har foretaget fordelingen af driftsresultaterne for din virksomhed, således at resultaterne er fordelt på følgende særskilte driftsgrene:

?	Ingeniør virksomhed [virksomhed3]
?	[virksomhed1]

Der er henset til, at hesteaktiviteterne ikke kan anses for at være naturligt forbundet med din ingeniør virksomhed [virksomhed3]. På det foreliggende grundlag er der ingen driftsmæssig sammenhæng mellem de to aktiviteter.

[virksomhed1]

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2014, 2015 og 2016, for den del, der vedrører [virksomhed1].

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

?	[virksomhed1] har givet konstant underskud siden 2014 (rentabilitet) og muligvis også for tidligere år (ingen specifikation af resultat af virksomhed for 2009 – 2013).
?	De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) for [virksomhed1] har udgjort i alt -426.038 kr. for årene 2014 – 2016.

For 2017 udgør det foreløbige underskud ca. -95.000 kr.

?	Der er ikke udsigt til, at driften af [virksomhed1] før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

Der har i årene 2014 – 2016 kun været indtægter i form af løbspræmier på ca. 496.000 kr. i alt og der er kun solgt en hest i 2016 for 16.000 kr., se specifikation under punkt 1.1. ovenfor.

Det er vores opfattelse, at der ikke er udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af virksomheden ([virksomhed1]), når man sammenholder udgifterne med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.

Der kan henvises til Højesteretsdom af 22. oktober 1991 (TfS 1991.500).

?	Der er ikke fremlagt budgetter eller lignende, som kan sandsynliggøre, at stutteriet i fremtidige indkomstår kan give overskud.

I det foreløbige udkast til regnskab for 2017 er der et underskud før afskrivninger og renter på -95.040 kr., se punkt 1.2 ovenfor.

I det indsendte budget for 2018 er der budgetteret med et overskud før afskrivninger og renter på 100.000 kr., se punkt 1.2 ovenfor.

For 2018 er præmieindtægter budgetteret med 300.000 kr., hvilket er ca. 30 – 40 % mere end i forhold til 2015 og 2016.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der fremover vil være indtægter ved løbspræmier + salg af heste af en sådan størrelse, at indtægterne kan dække de årlige udgifter, når der henses til tidligere års løbspræmier og salg af heste samt henses til de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.

Vi finder derfor ikke det opstillede budget for realistisk og tilstrækkeligt underbygget.

?	[virksomhed1] ´s underskud anses ikke for forbigående og forudsætter konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud.

Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter i form af pension og anden driftsgren til at dække virksomhedens underskud og til at leve af.

?	Der er i 2011 udsendt et styresignal omhandlende den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM 2011.282.SKAT).

Det fremgår af afsnit 1 i styresignalet, at vurderingen skal foretages ud fra en samlet vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

De momenter, der i denne forbindelse tillægges betydning, er ifølge styresignalet opregnet i ligningsvejledning 2011-1, afsnit E.A.1.2.2. (nu den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1).

Styresignalet blev udsendt, idet skatteministeriet var blevet opmærksomt på, at der var blevet udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige.

Det fremgår af styresignalet, at hold af væddeløbsheste/stutteri kan anses for erhvervsmæssigt, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

Det er vores opfattelse, at styresignalet ikke er udtryk for, at man i princippet er sikker på en vurdering af virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed, når blot vurderingen ligger inden for op til 7 år regnet fra starttidspunktet.

Det er således vores opfattelse, at styresignalet ikke er en ubetinget ret til fradrag for underskud.

Tværtimod nævnes det, at det skal ske en samlet vurdering, bl.a. ud fra momenterne nævnt under punkt 1.3 ovenfor.

Det er herefter vores opfattelse, at der kan ske en skattemæssig vurdering af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig – også i en evt. opstartsperiode.

?	Det bestrides ikke, at stutteriet har været drevet landbrugsteknisk forsvarligt og det kan ikke afvises, at der ved etablering af stutteriet var tilsigtet et rimeligt driftsresultat.

Det er derimod vores opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der har været og vil kunne blive tale om rentabel drift fremover.

Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR), hvor landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse. Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

Det er dog vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk- landbrugsfaglige vurdering.

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”

?	Det er vores opfattelse, at vurderingen skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de omhandlede år, med mindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/ indkøringsfase.

Vi mener ikke, at de forhold/omstændigheder, som er beskrevet ovenfor under beskrivelse af virksomheden ( Historisk forløb samt virksomhedens aktiviteter og væddeløbsstaldens start) kan betegnes som værende så specielle, at det medfører, at driftsårene ikke er typiske. Det er vilkår man må leve med og indkalkulere i den normale drift og man må derfor være klar til tilpasning.

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger og kommentarer til indsigelsen

Den omstændighed, at uden tilskadekomsten i 2017 ville [hest2]´s indtjening som budgetteret være rundet de 200.000 kr., mener vi ikke kan betegnes som værende så speciel, at det medfører, at driftsåret ikke er typisk. Det er vilkår man må leve med og indkalkulere i den normale drift og man må derfor være klar til tilpasning.

Det er stadig vores opfattelse, at det fremlagte budget for 2018 ikke er realistisk og tilstrækkeligt underbygget.

I 2018 er der budgetteret med præmieindtægter 300.000 kr.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der fremover vil være indtægter ved salg af heste og præmieindtægter m.m. af en sådan størrelse, at indtægterne kan dække de årlige udgifter, når der henses til de usikre og tilfældige muligheder der er for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.

Der er blandt andet henset til, at de 3 løbsheste i 2018 i det første halvår af 2018 kun har indtjent omkring 14.000 kr. (budgetteret med i alt 300.000 kr. i 2018). I 2017 var de faktiske præmieindtægter på ca. 115.000 kr.

Endvidere finder vi ikke, at der i budgettet er taget højde for de store risici der er for, at hestene kan blive skadet/syge, og som således vil påvirke både indtægter og udgifter.

Det er stadig vores opfattelse, at indtægter fra løbspræmier m.v. beror på tilfældigheder og ikke er en indtægt, som der kan regnes med.

På grundlag af de fremførte bemærkninger og kommentarer i indsigelsen, og ud fra en samlet konkret vurdering, er det fortsat vores opfattelse, at din virksomhed, for den del der vedrører [virksomhed1], ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2014, 2015 og 2016.

Der er stadig vores opfattelse, at der ikke er udsigt til, at driften af [virksomhed1] før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v., når man sammenholder udgifterne med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.

De fremkomne yderligere oplysninger har således ikke ændret vores opfattelse.

Da aktiviteterne med [virksomhed1] ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af [virksomhed1] i 2014, 2015 og 2016, henholdsvis -251.946 kr., -107.989 kr. og -66.103 kr. (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Der kan henvises til den talmæssig opgørelse under punkt 1.1. De faktiske forhold og til foranstående begrundelser under punkt 1.4, idet det er vores opfattelse, at disse begrundelser stadig er gældende vedr. indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

[...]”

Skattestyrelsen er den 8. oktober 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”[...]

Det er overordnet fortsat skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ikke kan anses, at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand for indkomstårene 2014-2016.

[...]

Vi har ikke bemærkninger til sagsfremstillingen.

Herunder vil der blive redegjort for forhold, hvor der ikke synes at være enighed mellem klager og skattestyrelsen:

Helt overordnet betvivles det, om det primære formål med virksomheden har været økonomisk gevinst. Vi anerkender dog, at virksomheden kan være forsøgt optimeret økonomisk. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden drives for at opnå gevinst. I dette tilfælde synes gevinst ikke at være det primære formål. Selvom virksomheden er eventuelt er forsvarligt drevet.

Vi ankerkender, at der er mange forklaringer på, at virksomheden har givet underskud. Det er dog ikke vores opfattelse at alle disse forhold (med sygdom, mange skader, trænerskifte, flytning af lokaler) er ekstraordinære forhold. Det er efter vores opfattelse forhold, der skal indregnes, som de vilkår der er for drift af stutterier af denne type. Ligeledes findes det heller ikke afgørende, om man satser på bedre heste eller køber dem i Sverige. Det er stadig samme virksomhed, hvor vi skal afgøre om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej.

Vedrørende TfS1991.500.HR:

Det fremføres, at skattestyrelsen ikke har anført hvad der i den konkrete dom fra Højesteret har lighed med denne sag.

Hertil bemærkes, at der er tale om en væddeløbsstald som det netop er tilfældet i nærværende sag. Ligesom der også i dommen er tale om præmieindtægter af en ikke helt ubetydelig størrelse, men dog ikke tilstrækkelige til at dække udgifterne til væddeløbsstalden. I dommen blev virksomheden betragtet som en hobbyvirksomhed, der alene har tjent til fyldestgørelse af anpartshavernes personlige interesse. Det kan vel heller ikke afvises i denne sag, at der er tale om ejers personlige interesse.

Videre fremføres det, at dommen er fra før styresignalet. Det synes irrelevant, uanset om dommen er før styresignalet eller ej, må det samme være gældende, med hensyn til løbspræmier i væddeløbsstalde.

I øvrigt kan det undre, hvorfor man kan anføre, at indtægterne ved løb er konkrete, idet den professionelle tilrettelæggelse netop sikrer at løbsindtægterne er en stabil indtægtskilde, hvilket da også indtægterne i sig selv viser. Men når der er tale om sport, hvor andre også har stærke interesse i at vinde og mulighederne for at vinde er afhængig af sygdom og skader hos hestene synes indtægtskilde at være mere tilfældig karakter end netop stabile indtægter.

Det bemærkes hertil, at man lige har argumenteret for, at mange ting (med sygdom, mange skader, trænerskifte, flytning af lokaler), har påvirket driftsresultaterne (og dermed indtægterne).

Der er ikke hermed sagt, at man ikke har gjort noget for at optimere indtægterne, men der er også et stykke vej til at sige at størrelsen af indtægterne er sikre.

Vedrørende SKM2013.524.VLR

I denne sag havde driften været sædvanlig og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse. Men stutteriet havde ikke udsigt til at kunne give overskud. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.

Konklusionen findes at kunne anvendes i nærværende sag, uanset det dårlige resultat ikke er opstået ved overførsel af heste til en lavere værdi. Det findes således uden betydning for dommens anvendelse om de dårlige resultater skyldes overførsel af heste til lav værdi eller manglende rentabilitet ved vædeløbsstald.

Endelig fremføres det:

Skattestyrelsen anfører også med henvisning til en udtalelse fra en Skønsmand, at økonomien indgår i den faglige vurdering. Skønsmanden udtaler sig generelt om sin opfattelse, men det fremgår ikke hvordan det indgår. En sådan generel udtalelse fra en Skønsmand kan ikke anvendes, når der ikke samtidig er en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Skønsmanden er dog blevet bedt om at forholde sig til dette, som det fremgår af dommen:

A har vedstået sin forklaring for byretten og fastholdt sine svar i skønserklæringerne. Han har supplerende forklaret, at han har været udmeldt som syns- og skønsmand i mange tilsvarende sager, og det er de samme spørgsmål, der stilles i alle sagerne. For ham er landbrugsfaglighed en tilrettelæggelse af driften, således at den er teknisk og ressourcemæssig forsvarlig. Det landbrugsmæssige omfatter det hele, herunder om der kan opnås et positivt dækningsbidrag. Det er meget svært at adskille de to ting, men hvis man skulle holde økonomien helt ude, var stutteriets drift langt hen ad vejen tilrettelagt forsvarlig, og både de fysiske rammer og faglige forudsætninger for stutteridrift var til stede.

Det er meget svært at svare på, om stutteriet kunne have balanceret, hvis der havde været fastsat en anden kostpris på hestene. Heste er svære at prisfastsætte i modsætning til for eksempel køer og grise. Der er tale om liebhaveri, og heste skal prisfastsættes på baggrund af brand og markedsføring.

Man er nødt til at sammenligne med konkrete opnåede salgspriser fra det pågældende stutteri. Han har ikke set priser på, hvad stutteriet har solgt heste videre for, og han har derfor ingen forudsætninger for at prisfastsætte hestene.

Han er ikke i andre sager blevet bedt om at svare på spørgsmål om landbrugsfaglighed, hvor han skulle udskille den økonomiske del. Det er hans indtryk, at hans kollegaer fra instituttet, der også udmeldes i disse sager, svarer på samme måde, som han gør.

Vi er enige i, at økonomien ikke alene kan gøre, at man kan fastslå, at driften ikke er landbrugsfaglig forsvarlig.

Ifølge bilag 3 er der budgetteret med et underskud i 2018 på 25.000 kr., hvorimod der indtil

27.9.2018 er realiseret et underskud på 80.000 kr.

Virksomhedens positive forventninger til resten af året, er vi skeptiske overfor, med henvisning til de skader og sygdom, som har været indtil nu i 2018. Ligesom det er noteret, at udgifterne i budget- terne er faldende. På den baggrund må det vurderes som værende usikkert hvilket resultat, der konkret opnås i 2018, vi finder ikke der er konkret baggrund for at antage at virksomhed vil blive overskudsgivende.

Det samme vil være gældende for vores vurdering af resultatet for 2019, uanset det fremlagte budget, hvor overskuddet er anslået til 50.000 kr.

Det indstilles på den baggrund, at skatteansættelsen fastholdes.

[...]”

Skattestyrelsen er i en supplerende udtalelse af 20. december 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Skattestyrelsen har anset skatteyders virksomhed [virksomhed1] som en ikke erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2014-2016 i afgørelse af 04.06.2018.

Der er i forbindelse med klagesagen hos Skatteankestyrelsen lavet følgende syns- og skønsrapporter:

01.06.2021 Skønsrapport

13.09.2021 Supplerende syn- og skønsrapport

Skattestyrelsen hæfter sig ved følgende udtalelser fra syns- og skønsmanden:

•

”Stutteriet havde underskud i alle tre år i perioden 2014-2016. Efter driftsmæssige afskrivninger udgjorde underskuddene i størrelsesordenen 255.000 kr. i 2014, 112.000 kr. i 2015 og 66.000 kr. i 2016. Underskuddet er således blevet væsentligt reduceret gennem perioden, men ikke i et omfang der er tilstrækkeligt til, at driften på sigt kunne forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Som det yderligere fremgår af tabel 2, har driften i de efterfølgende år ikke resulteret i overskud, men i underskud i størrelsesordenen 99.000 kr. i 2016, 52.000 kr. i 2018 og 121.000 kr. 2019. I de seneste år har der således ikke kunnet iagttages en stabil tendens til yderligere reduktion af underskuddet i forhold til perioden 2014-2016.”

•

”at stutteriet (ikke) for analyseperioden 2011-2019 som helhed har været udsat for væsentligt større tab som følge af sygdom og skader på hestene, end den risiko der generelt er forbundet med stutterivirksomhed af denne art.”

Syns- og skønsmanden er således enig med Skattestyrelsen i, at [virksomhed1] ikke på sigt vil kunne forvente at give et driftsresultat på kr. 0, eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger men før driftsherreløn og renter, hverken for de omhandlede år eller på sigt. Syns- og skønsmanden er ligeledes enig i Skattestyrelsens opfattelse af, at skaden/sygdommen hos hesten [hest2] ikke er andet end den risiko der generelt er forbundet med stutterivirksomhed.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden [virksomhed1] for de omhandlede år ikke har været en erhvervsmæssig virksomhed, og der derfor ikke kan godkendes fradrag for underskuddene.

[...]”

Skattestyrelsen har den 18. november 2022 udtalt følgende vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

Skattestyrelsen fastholder sin oprindelige afgørelse og er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens oprindelige opgørelse.

Faktiske forhold

Klager har ifølge oplysninger fra CVR-registret, siden 1. september 2009, drevet virksomheden [virksomhed2] v/[person1], under CVR-nummer [...1].

Det fremgår, at virksomheden er registreret med flere brancher. Hovedbranchen er angivet med branchekode ”931900 – Andre sportsaktiviteter”, og bibranchen er angivet med branchekode ”711210 – Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”.

Skattestyrelsen indkaldte selskabets regnskabsmateriale, og modtog efterfølgende regnskabsmateriale og diverse supplerende bilag. Skattestyrelsen fandt på baggrund af materialet, at selskabet kunne opdeles i flere driftsgrene, dels i stutteri virksomhed vedr. [virksomhed1] og dels vedr. rådgivende ingeniørvirksomhed [virksomhed3].

På baggrund af de foreliggende oplysninger, traf Skattestyrelsen den 4. juli 2018 afgørelse om, at klagers virksomhed vedr. [virksomhed1], ikke kan anses for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2014 -2016.

På baggrund af ovenstående ændrede Skattestyrelsen klagers skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016, således at fradrag for underskud af virksomhed (før renter) ikke godkendes for den del der vedrører [virksomhed1].

Flere driftsgrene

I henhold til praksis foretages en vurdering af, om aktiviteterne skattemæssigt skal opdeles i flere driftsgrene eller om der er tale om en samlet virksomhed. Der henvises til SKM.2022.408.LSR

Skattestyrelsen fastholder, at efter en konkret vurdering, anses klagers aktiviteter, dels med ingeniørvirksomheden [virksomhed3] og dels [virksomhed1] ikke for én virksomhed, hvorfor aktiviteterne må vurderes hver for sig.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at klager hesteaktiviteter ikke kan anses for at være naturligt forbundet med klagers ingeniørvirksomhed, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der ikke er nogen driftsmæssig sammenhæng mellem de to aktiviteter.

Erhvervsmæssig / ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i erhvervsmæssige – og ikke-erhvervsmæssige virksomheder.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil være indrettet med henblik på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste der opnås.

Ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil ofte være udslag af en vis personlig interesse.

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4. Kun hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, vil der være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem erhvervsmæssig- og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er derfor særlig relevant, hvis virksomheden giver underskud.

I vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssige eller ikke-virksomhed, lægges der i praksis en betydelig vægt på, om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. Det er således en objektiv rentabilitetsbetragtning der er afgørende.

Ved rentabel drift forstås, at virksomheden over en periode har giver overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til regnskabsmæssige afskrivninger.

Endvidere skal overskuddet kunne dække:

•	en rimelig honorering af den ydede indsats,
•	en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og
•	en forrentning af fremmedkapitalen.

Af praksis fremgår det, at de forhold der har været lagt vægt på i vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig, har bl.a. været om

•	rentabilitet, dvs. om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud,
•	forbigående underskud i virksomheden, f.eks. i opstartsfasen, eller forudsætter driften en konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud,
•	budgetter lagt forud for virksomhedens start,
•	at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet,
•	om ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejerens øvrige indtægtsgivende erhverv,
•	virksomhedens omfang og varighed,
•	om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art,
•	om virksomheden op trods af hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men vurderingen af rentabilitet har været lagt til grund i mange afgørelser.

For deltidslandbrug findes der en særlig ligningspraksis, der henvises til Tfs 1994.364

Den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug kan præciseres således, at uanset øvrige forhold, så kan ejendommen ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

For landbrug er der således ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

En virksomhed anses ikke for at være erhvervsmæssig, hvis den omsætningsmæssigt har et underordnet omfang, der henvises til Højesteretsdom af 27. oktober 2004 offentliggjort som SKM2004.455. HR.

Der kan endvidere henvises til styresignal SKM2009.110, som sammenfatter praksis for, hvornår et deltidslandbrug må anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Et Stutteri/væddeløbsstald er omfattet af den særlige ligningspraksis vedr. deltidslandbrug. Der henvises til Højesterets dom af 4. juli 2005, offentliggjort SKM2005.301.HR.

Praksis for, hvornår et deltidslandbrug må anses for erhvervsmæssigt drevet, kan sammenfattes således:

•	at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig,
•	at det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende,
•	at virksomhedens omsætning ikke er af ganske underordnet karakter.

I 2011 er der udsendt et styresignal vedrørende den skatte- og momsmæssige behandling af stutterier og hold af væddeløbsheste (SKM2011.282.SKAT).

Af styresignalet fremgår det, at udover ovenstående vurderinger, så er det endvidere en forudsætning:

•	at væddeløbsheste er registreret i [forbund1]- eller Dansk Galops database.
•	Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.
•	Der lægges vægt på, om væddeløbshestene trænes af en professionel træner med a-licens og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens.
•	Der skal endvidere henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier.

I vurderingen af om et stutteri er drevet erhvervsmæssigt, lægges der endvidere vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, der henvises til SKM2005.519.LSR.

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

Skattestyrelsen fastholder, at efter en konkret vurdering anses klagers virksomhed med hold af væddeløbsheste ikke for erhvervsmæssigt drevet, i skattemæssig henseende, i påklagede indkomstår 2014 – 2016.

I overensstemmelse med skønserklæringen lægges det til grund, at virksomheden ud fra en teknisk-faglig vurdering blev drevet forsvarligt i indkomstårene 2011-2019, hvor besætningen er opstaldet hos trænere, hvilket kan betegnes som sædvanligt for en virksomhed af den pågældende størrelse.

Skattestyrelsen finder forsat, skønsmandens konklusion, der viser, at på trods af at underskuddene i 2014-2016 er blevet væsentligt reduceret gennem perioden, har reduktionen ikke været tilstrækkelig til, at driften kunne forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Skønsmanden har endvidere anført, at driften i årene efter 2016 ikke har resulteret i overskud, men i underskud, har der ikke kunne iagttages en stabil tendens til yderligere reduktion af underskuddet i forhold til perioden 2014-2016.

Det fremgår af den supplerende skønserklæring, at der ved stutterivirksomhed er en væsentlig risiko for tab som følge af sygdom og skader på hestene, og skønsmanden har vurderet, at virksomheden ikke har været udsat for væsentligt større tab som følge af sygdom og skader på hestene, end den risiko der generelt er forbundet med stutterivirksomhed af denne art. At virksomheden har været ramt af skader på hestene, anses derfor ikke for at være usædvanligt.

Skattestyrelsen finder derfor forsat, at på det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville give et resultat på 0 kr. eller derover i de efterfølgende indkomstår.

Da virksomheden med hold af heste som følge af ikke har haft et resultat på 0 kr. eller derover i de påklagede indkomstår og ikke havde udsigt til dette i de efterfølgende indkomstår, kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet og Skattestyrelsen fastholder at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomheden i de påklagede indkomst år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 251.946 kr. for indkomståret 2014, på 107.989 kr. for indkomståret 2015 og på 66.103 kr. for indkomståret 2016.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Overordnet er det [person1]s opfattelse, at [virksomhed1] er erhvervsmæssigt drevet, idet driften er faglig forsvarlig og tilrettelagt med henblik på at give overskud, ligesom det er [person1]s opfattelse, at der er udsigt til overskud på driften.

Det gøres navnlig gældende, at driften af en travstald efter styresignalet SKM 2011.282 skal vurderes efter den særlige ligningspraksis for landbrug, således som denne er godkendt af Højesteret ved dommen gengivet i TfS 1996.364 H. Efter denne praksis skal driften anerkendes som erhvervsmæssigt drevet, såfremt driften er faglig forsvarlig drevet og tilrettelagt med henblik på at give overskud, medmindre det må lægges til grund at driften selv efter en længere årrække ikke kan blive overskudsgivende.

Skattestyrelsen har ikke anfægtet, at driften er faglig forsvarligt drevet. For god ordens skyld skal påpeges at træning af hestene sker ved en træner med A-licens og således levere op til kravene til professionel drift efter føromtalte styresignal.

Driften er løbende tilrettelagt med henblik på at give overskud. Dette viser sig ved den løbende tilpasning der er sket i etableringsfasen, ligesom den uforudsete ændring af en væsentlig driftsbetingelse, ved at stutteriet ikke kunne blive på den ejendom hvor stutteriet blev etableret, medførte en betydelig tilpasning – netop båret af hensynet til at sikre økonomi i driften.

Det er [person1]s opfattelse, at driften således som den var drevet de på- gældende år havde udsigt til overskud på sigt, hvilket viser sig ved at driften i 2017 var i balance, hvis [hest2] ikke var kommet ud for et uheld under et løb, ligesom 2018 klart tegner til at give overskud. Hvilket der med de allerede indløbne præmier er gode chancer for.

Der skal ved denne vurdering tages højde for om driften i de pågældende år har været underlagt særlige forhold. Der må i den forbindelse særligt tages højde for, at driften i de pågældende år var under omlægning efter at driften var flyttet fra den lejede ejendom i [by1]. Den største tilpasning var sket i 2013, men stadig i 2014-2016 var der en række heste som skulle udfases og der blev satset på færre men bedre heste, herunder føl som blev erhvervet fra Sverige.

Bemærkninger til Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen har i deres afgørelse henvist til en række afgørelser. Alle afgørelser som er meget kort refereret og hvor det for en dels vedkomne ikke angives hvorfor det har relevans, og for andre nok er angivet hvad Skattestyrelsen udleder af disse, men hvor det ikke- fremgår hvorledes de er relevante i den konkrete sag. Som eksempel herpå kan henvise til

?	Side 11 øverst er henvist til SKM2004.455.H, hvorefter virksomheden skal have et vist omfang. Dette er – uanset hvor rigtig det er – ikke relevant i denne sag, og er ej heller gentaget i den konkrete begrundelse.
?	Side 15 øverst henvises til TfS 1991.500 H om at indtægterne ved travløb er usikre og tilfældige. Dels anføres ikke hvad der er i den konkrete dom fra Højesteret har lighed med nærværende sag, dels forholdes ikke til at dommen er fra før Styresignalet. Efter dette kan man ikke generelt anses indtægterne ved løb som tilfældige. Indtægterne ved løb er konkret ikke tilfældige, idet den professionelle tilrettelæggelse netop sikre at løbsindtægterne er en stabil indtægtskilde, hvilket da også indtægterne i sig selv viser.
?	Side 16 midt, hvor der henvises til SKM2013.524 VLR om at driften ikke var forsvarligt tilrettelagt da der ikke var udsigt til overskud. Det angives ikke hvorledes de faktiske forhold i den konkrete sag var sammenlignelig med nærværende sag. Der er således den væsentlige forskel, at hestene i sagen for Vestre Landsret blev overført fra stutteriet til den private væddeløbsstald til mindstepriser som var væsentlig under produktionsprisen. Der er ikke tale om sådanne forhold i den konkrete sag, hvorfor den ikke er relevant.

[...]”

Repræsentanten er den 5. november 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”[...]

Jeg tillader mig at bemærke, at udtalelsen giver indtryk af, at Skattestyrelsen har været forudfattet i deres sagsbehandling af sagen. Således anføres indledningsvist, at det ”helt overordnet betvivles, om det primære formål med virksomheden har været økonomisk gevinst”. Med en sådan udtalelse vil enhver argumentation fra [person1]s side kunne affærdiges med, at det blot er dårlige undskyldninger.

[person1] og jeg sætter vores lid til, at Skatteankestyrelsen evner, at se objektivt på sagen, og inddrage alle relevante forhold i sagen. Herunder undlader at vurdere [person1]s subjektive bevæggrunde for at starte stutterivirksomhed. Det som er relevant i sagen er, om driften af virksomheden er faglig forsvarligt drevet, om driften er tilrettelagt med henblik på at give et rimeligt driftsresultat, og om der er udsigt til at driften på sigt vil kunne give overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Tilrettelæggelse med henblik på at give et rimeligt driftsresultat

[person1] lavede ved etablering af stutteriet, samt ved omlægningen af driften som følge af opsigelsen af lejemålet på ejendommen på [adresse1] (som følge af udlejers konkurs), overslag over økonomien i driften. Disse overvejelser lå bag ved dispositionerne om dels etableringen og den efterfølgende ændring af driften.

[person1] kan desværre ikke fremlægge de konkrete budgetter/kalkuler, da den Mac computer, hvor beregningerne lå, gik i stykker, således at disse oplysninger er gået tabt.

[person1] oplyser, at ved tvangsauktionen over ejendommen ultimo 2011 stod han tilbage med 7 ungheste af eget opdræt samt 3 ungheste indkøbt på auktion. Af disse 10 ungheste ville 5 være startklar i 2012 hvorefter de dels ville give løbsindtægter men også en bedre salgspris efter godkendelse i prøveløb. Dette holdt for stik, idet løbspræmierne i 2012 blev 77.994 kr. et rimeligt niveau i forhold til hestenes alder/udvikling. Og allerede i 2013 blev der indkørt ca. 300.000 og solgt 3 heste for rimelige priser.

Som følge af alvorlig sygdom hos [person1]s hustru fortog han i 2014 en kraftig ændring af hesteholdet til kun at have få løbsheste med et rimeligt potentiale. Også dette ud fra en kalkule over indtjeningspotentialet på de heste, som blev beholdt. Omlæg- ningen gav de ønskede resultat i 2015, hvor kun 3 løbsheste indkørte 213.485 kr.

For fortsat at opnå gode løbspræmier indkøbtes i 2015 3 ungheste til afløsning for de den- gang 3 aktive løbsheste. I 2016 afhændedes 2 af de aktive, 1 ved salg og 1 ved udlejning, medens den bedste [hest2] med en indtjening på over 200.000 blev bibeholdt.

Alle disse dispositioner er således foretaget med henblik på at bedre økonomien i driften, og understøtter således, at driften er tilrettelagt med henblik på overskud på sigt.

Anvendelse af domme i sagen

Vi fastholder at ingen af det anførte domme/afgørelser er relevante i sagen, og henviser til det i klagen anførte. Det af Skattestyrelsen anførte giver anledning til supplerende at bemærke:

?	At modstykket til at en indtægt betegnes som usikker og tilfældig ikke er at indtægten

kan betegnes som sikker. I det ene tilfælde (usikker og tilfældig) er indtægten ikke påregnelig, mens en sikker indtægt, er en indtægt med en høj grad af sandsynlighed kan påregne.

?	At bemærkningen om den personlige interesse ikke kan afvises i denne sag, er utilbørlig på den måde hvorpå den er anført, hvor det antydes at der i den konkrete sag er der lighed med Højestretsdommen, hvor der var tale om en hobbyvirksomhed. At der er en personlig interesse er ikke det samme, som at virksomheden er hobby. Bemærkningen bidrager til indtrykket af, at [person1]s sag er afgjort på forhånd.
?	At konklusionen vedrørende SKM2013.524VLR kan udstrækkes til alle stutterier som har underskud, er en overfortolkning, som ikke kan nås ved en sædvanlig retsavnendelse.
?	Vedrørende udtalelse fra en skønsmand i en anden sag kan denne efter vores opfattelse ikke anvendes i den konkrete sag. Vi skal opfordre til, at der udmeldes syn og skøn i den konkrete sag. Her kan en skønsmand konkret vurdere, om driften er faglig forsvarlig.

[...]”

Der har været afholdt telefonmøde mellem klagerens repræsentant og sagsbehandleren ved Skatteankestyrelsen den 25. november 2019. På mødet blev der stillet en række spørgsmål til bl.a. registrering, antal startheste og løbspræmier, træning af hestene og afklaring af enkelte forhold i de fremlagte regnskaber.

Klagerens repræsentant har den 7. december 2021 fremsendt følgende bemærkninger til det afsluttede syn og skøn:

”[...]

Syns og skønssagen er afsluttet ved Retten i [by4]. Skønsmændene [person7] og [person8] har afgivet 2 skønserklæringer: Skønserklæring af 1. juni 2021 og supplerende skønserklæring af 13. september 2021. Begge erklæringer er samtidig langt op på sagen.

Temaet for syns- og skønssagen har være om det af [person1] drevne stutteri under navnet [virksomhed1] har været teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt drevet i perioden 2014-2016, betydningen af at stutteriet blev omlagt i 2011, samt hvorledes udefra kommende forhold har påvirket driften. Endelig har temaet været, om der var udsigt til at driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr.eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og forrentning.

Teknisk-faglig forsvarlig drift

Skønsmændene har ved på spørgsmål 2 i erklæring af 1. juni bekræftet, at driften er teknisk-fagligt forsvarlig og sædvanlig:

” Stutteriet er blevet drevet teknisk-fagligt forsvarligt i hele analyseperioden. Besætningen er opstaldet hos trænere, hvilket kan betegnes som sædvanligt/hensigtsmæssigt for et stutteri af den pågældende størrelse.”

Betydningen af omlægningen i 2011

Skønsmændene finder ved svar på spørgsmål 3 ikke, at ”omlægningen i 2011 har haft væsentlig betydning for driften i perioden 2014-2016, der således anses som sædvanlige år”.

Påvirkning af driften som følge af udefra kommende forhold

Ved svar på spørgsmål 4 i erklæring af 1. juni har Skønsmændene kort beskrevet skaden på [hest2], og henført denne til 2014. Derefter vurderer skønsmændene at ”

Blandt andet som følge af at skaden på [hest2] skete i 2017 – og ikke i 2014 – bliver der stillet supplerende spørgsmål til skønsmændene herom, herunder om hvor sædvanligt sådanne uheld er.

Ved spar på supplerende spørgsmål 1 i erklæring af 13. september 2021 vurderer skønsmændene:

”Det er ikke usædvanligt, at heste bliver ramt af grus, småsten og lignende under et løb. Det er dog

meget usædvanligt, at heste bliver ramt så alvorligt, at man må fjerne et øje.”

Skønsmændene bedes desuden vurdere [hest2] indtjeningspotentiale. Dette afviser skønsmændene med henvisning til, at det er et spørgsmål af hypotetisk karakter. De angiver dog indledningsvis at

”Med det talent, som [hest2] havde vist i årene 2015-16-17, fremstod hesten med et godt indtjeningspotentiale, såfremt den ikke var blevet skadet.”

Udsigt til driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger

Skønsmændene opgør i tabel 2 ved svar på spørgsmål 6 i erklæringen af 1. december stutteriets driftsøkonomiske resultater for 2011-2019

Derefter som svar på spørgsmål 7, om driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og forrentning, finder skønsmændene:

”Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, havde stutteriet underskud i alle tre år i perioden 2014-2016. Efter driftsmæssige afskrivninger udgjorde underskuddene i størrelsesordenen 255.000 kr. i 2014,

112.000 kr. i 2015 og 66.000 kr. i 2016. Underskuddet er således blevet væsentligt reduceret gennem perioden, men ikke i et omfang der er tilstrækkeligt til, at driften på sigt kunne forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Som det yderligere fremgår af tabel 2, har driften i de efterfølgende år ikke resulteret i overskud, men i underskud i størrelsesordenen 99.000 kr. i 2016, 52.000 kr. i 2018 og 121.000 kr. 2019. I de seneste år har der således ikke kunnet iagttages en stabil tendens til yderligere reduktion af underskuddet i forhold til perioden 2014-2016.”

I den supplerende skønserklæring af 13. september 2021 opgør skønsmændene i forlængelse af spørgsmålene om [hest2] uheld, og med oplysninger om at udgifterne fra og med 2. halvår 2018 er med moms, driftsresultagerne igen efter fradrag af moms i 2018 og 2019, samt uden den ekstraordinære dyrlægeudgift i 2018. Opgørelsen fremgår af tabel 1 i den supplerende erklæring af 13. september. Det skal fremhæves, at det driftsmæssige resultat i 2018 herefter kan opgøres til -4.322 kr.

Skønsmændene er i supplerende spørgsmål 5 spurgt, om de supplerende svar give anledning til at ændre på svaret på spørgsmål 7. Skønsmændene svarer dette spørgsmål således:

”Som det fremgår af svarene ovenfor, betragtes en opgørelse af stutteriets resultater uden følgerne af uheldet på [bane3] som hypotetisk og for usikker til at indgå i en vurdering af stutteriets indtjeningsmuligheder. Derimod er det korrekt, at de i SS 4 oplyste momsbeløb skal fratrækkes omkostningerne i 2018 og 2019 for at gøre resultaterne i disse år sammenlignelige med de øvrige år. Effekterne af disse korrektioner er dog ikke store nok til at ændre det overordnede billede af stutteriets økonomi – og dermed heller ikke til at ændre svaret på spørgsmål 7 i skønsrapporten.”

Opsummering

?	Det er med de fremlagte erklæringer dokumenteret at driften af stutteri [virksomhed1]
?	Er teknisk-fagligt forsvarlig og sædvanligt drevet
?	At det uheld som [hest2] var udsat for i 2017, var usædvanligt
?	At [hest2] på skadestidspunktet stod med et godt indtjeningspotentiale
?	At det driftsmæssige resultat har vist en positiv tendens i de omhandlende år 2014-2016 uden at denne tendens har stabiliseret sig i de efterfølgende år
?	At resultatet i 2018 reguleret for moms og de ekstraordinære udgifter til dyrlæge viser et mindre underskud på 4.322 kr.

[...]”

Repræsentanten er den 23. februar 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

I denne sag er der ikke tvivl om, at driften er faglig forsvarlig tilrettelagt med henblik på at give overskud. Det afgørende bliver således om det må lægges til grund i de pågældende år, 2014-2016 at driften ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Det er et faktum, at resultatet i årene 2014-2016 er i en positiv udvikling, hvilket skønsmændene da også anerkender. Underskuddet er i perioden således reduceret med 74 pct. fra 2014 til 2016.

År	Resultat efter afskrivninger	Index
2014	-255.079 kr.	100
2015	-112.099 kr.	43,9
2016	-66.384 kr.	26,0

Skønsmændene finder, at denne udvikling i de opnåede resultatet ikke er tilstrækkelig til at driften på sigt kan forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud. Skønsmændene har herved lagt vægt på de efterfølgende opnåede resultater, herunder navnlig at der ikke har kunnet konstateres en stabil tendens i de efterfølgende år.

Det er vores opfattelse, at disse resultater er påvirket af efterfølgende forhold, som ikke i årene 2014-2016 var påregnelige. Resultatet i 2017 er således væsentlig påvirket af, at [hest2] kom alvorlig til skade under et travløb, hvor den fik en sten i øjet og efterfølgende måtte opereres. 2018 og 2019 er desuden påvirket af skattesagen, hvilket naturligt at sat udviklingen i virksomheden i stå.

Skønsmændenes vurdering kommer til at ske i ”bagklogskabens lys” og uden hensyn til, hvorvidt de indtrufne begivenheder i 2014-2016 var påregnelige. Skønsmændene har afvist, at Stutteriet for

perioden 2011-2019 som helhed ikke har været udsat for væsentlig større tab som følge af sygdom og skader på hestene end den risiko der generelt er forbundet med stutterivirksomhed af den pågældende art. Ligesom skønsmændene i den supplerende erklæring udtaler, at det ikke er usædvanligt, at heste bliver ramt af grus, småsten og lignende under løb.

Det er vores opfattelse at skønsmændenes vurdering af risikoen for disse skader ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Der fremlægges derfor en erklæring fra [person9] – [forbund1] om omfanget af skader i forbindelse med travløb. [person9] udtaler sig blandt andet på baggrund af oplysninger, der kommer fra [...]. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skaden på [hest2] netop skete på en svensk bane. Det fremgår af erklæringen klart, at skader under løb kan opgøres i promiller, og at det oftest er mindre skader. [person9] erklærer da også, at uheldet på [hest2] er af helt ekstraordinær karakter.

Da de efterfølgende år er påvirket af disse forhold, er skønsmændene bedt om at vurdere indtjeningspotentialet for [hest2]. Dette afviser de som hypotetisk. Men udtaler dog, at ”Med det talent, som [hest2] havde vist i årene 2015-16-17, fremstod hesten med et godt indtjeningspotentiale, såfremt den ikke var blevet skadet.”

Når skønsmændene for 2018 og 2019 tager højde for, at der ikke momsfradrag fra 2. halvår 2018, og regningen fra dyrlægen som følge af uheldet, viser resultatet for 2018 at være i balance, og 2019 med et underskud på knap 80.000 kr. I disse resultater er ikke indregnet nogen indtjening fra [hest2], såfremt uheldet ikke var indtruffet. Der korrigeres med andre ord for de efterfølgende forhold, lige på nær hvad det havde betydet for indtjeningen, der er en væsentlig parameter for resultatet, såfremt skaden ikke var indtruffet.

Hvis der var taget højde for det gode indtjeningspotentiale, der var hos [hest2] uden skaden, er det [person1]s klare opfattelse, at der var udsigt til overskud i såvel 2017 som 2018.

[hest2] havde under [person4] indløbet 151.243 kr. i 2015, 205.482 kr. i 2016 og knap 100.000 kr. i 2017 indtil skaden. Det er dermed rimeligt at antage, at der ville have været en indtjening fra [hest2] årligt på minimum 100.000 kr. uden skaden, foruden at [hest2] lå til at vinde løbet, hvor den blev skadet – et løb med 150.000 svenske kr. til først pladsen og 75.000 svenske kr. til anden pladsen. Dermed ville den positive udvikling kunne have fortsat i 2017 og med et positivt resultat i 2018 til følge. Det kan oplyses at [hest2] i 2018 indløb blot 5.444 kr. i 7 starter. Også i 2019 startede [hest2] i samlet 12 starter, hvor den indløb 19.174 kr. [hest2] blev afstået i 2020. [hest2] kom dermed aldrig tilbage i samme form efter sit uheld.

[hest2] var ikke eneste hest i stutteri [virksomhed1]. [person1] havde flere heste på vej. Særligt skal fremhæves [hest10] har indløbet ca. 210.000 svenske kr. = ca. 170.000 danske kr. hvilket især er indløbet i 2021 og 2022.

Det er således vores opfattelse,

?	At der i 2014-2016 var en positiv udvikling i resultatet, som gjorde at det i de pågældende år kunne påregnes på sigt at komme overskud i driften
?	At skaden på [hest2] var af helt ekstraordinær karakter, og ikke påregnelig i 2014-2016
?	At ved vurderingen af de efterfølgende resultater skal disse korrigeres for ekstraordinære forhold, herunder bør der også indregnes en vis indtjening fra [hest2] uden skaden.
?	At den positive udvikling ville have fortsat, og ført til et positivt resultat

Det er derfor vores opfattelse, at der bør gives medhold i driften er erhvervsmæssigt drevet i årene 2014-2016.

[...]”

Klagerens repræsentant har sammen med bemærkningerne til Skatteankestyrelsens indstilling fremsendt en erklæring udarbejdet af [forbund1] dateret den 17. februar 2022:

”[...]

Undertegnede er af [person1] blevet forespurgt, om jeg som fagmand vil give en erklæring om skadesomfang og skadetype i forbindelse med travløb.

Jeg er oplyst om, at min erklæring er indhentet til brug for en skattesag for [person1], og at min afgivelse af en sådan erklæring, således er omfattet af straffelovens§ 163.

Min erklæring er givet efter bedste evne ud fra den viden og de kompetencer jeg har om travheste og travløb, som jeg har erhvervet gennem mange år som dels opdrætter af travheste, dels som ansat i [forbund1] ([forbund1]) siden 1990, herunder som avlsansvarlig, og pt. som konstitueret daglig leder.

Jeg kan oplyse, at jeg ikke har nogen familiemæssig relation til [person1], eller på anden måde har en personlig interesse, herunder ej heller økonomisk, i at afgive følgende erklæring:

Mig bekendt er der ikke ført nogen statisk over antal af skader i forbindelse med travløb i Danmark. [...] har en afdeling betegnet "Sikre Baner", som får indberetninger om skader. [person10] hos [...] har på min forespørgsel oplyst følgende om hændelser ved travløb i 2021 i Sverige:

"Vi har ingen exakt statistik då travbanorna inte alltid rapporterar allting. (Det ar ett krav från 1 mars 2022)

Men min ungefarliga statistik som bygger både på det som rapporteras in och det vi "kanner till" ar ca. 50 olyckor med hastar inblandade under 2021 i samband med tavling.

Under 2021 avled/dog 4 hastar men ingen var i samband med olycka utan av naturliga orsaker."

Disse indrapporteringer vedrører afvikling af ca. 8.000 løb, hvori der har deltaget ca. 10.000 forskellige heste og med samlet mere end 90.000 starter.

Det er efter min opfattelse ikke anledning til at antage at omfanget af skade i forbindelse med travløb i Danmark skulle være anderledes end i Sverige.

Skader ved travløb består i overvejende grad af dels belastningsskader, dels mindre småskader, som hestene hurtigt kommer sig over. Det er yderst sjældent, at der er tale om alvorlige skader.

Jeg har kendskab til skaden på [hest9] ved løbet på [bane3] i Sverige i 2017. Der er tale om en alvorlig skade efter et meget sjældent uheld med en sten som fløj op i øjet på [hest9]. Jeg har ikke hverken før eller siden hørt om lignende tilfælde.

[...]”

Retsmøde

Klagerens repræsentant henviste til sine tidligere skriftlige indlæg og anførte herudover, at omstændighederne i nærværende sag ikke er, at det ikke er påregneligt at få skader, men at det er en ekstraordinær begivenhed. Klageren anførte hertil, at [hest2] var god på langdistance indtil sin skade og blev matchet til at køre de store løb med præmieindtægter på mellem 150.000 kr. til 1 mio. kr.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlag

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

Ved vurderingen af, om hold af væddeløbsheste kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.

Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en kusk med professionel licens samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i [forbund1]s- eller Dansk Galops database. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT, der nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2 Stutterier og væddeløbsstalde. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by7] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Landsskatterettens bemærkninger

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed med hold af væddeløbsheste ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016.

I overensstemmelse med skønserklæringen lægges det til grund, at virksomheden blev drevet teknisk-fagligt forsvarligt i indkomstårene 2011-2019, hvor besætningen er opstaldet hos trænere, hvilket kan betegnes som sædvanligt/hensigtsmæssigt for en virksomhed af den pågældende størrelse.

Landsskatteretten lægger vægt på, at driften har været underskudgivende allerede før afskrivninger i årene 2011-2019. Der er endvidere henset til skønsmandens konklusion, der viser, at på trods af at underskuddene i 2014-2016 er blevet væsentligt reduceret gennem perioden, har det ikke været i et omfang, der er tilstrækkeligt til, at driften på sigt kunne forventes at give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Hertil kommer, at skønsmanden har anført, at driften i de efterfølgende år ikke har resulteret i overskud, men i underskud. Udsvingene i underskuddenes størrelse har ifølge skønsmanden medført, at der ikke kunne iagttages en stabil tendens til yderligere reduktion af underskuddet i forhold til perioden 2014-2016.

Det forhold, at virksomheden har været udsat for sygdom og skader på hestene i årenes løb, kan ikke føre til et andet resultat. Der er her lagt vægt på skønsmandens konklusion, hvori det er oplyst, at virksomheden i analyseperioden som helhed ikke har været udsat for væsentligt større tab som følge af sygdom og skader på hestene, end den risiko der generelt er forbundet med virksomhed af denne art.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Da virksomheden med hold af væddeløbsheste ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.