Kendelse af 20-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren og [virksomhed1] ApS stiftede [virksomhed2] ApS den 12. november 2008. Klageren var direktør i [virksomhed2] ApS fra stiftelsen til den 19. maj 2015. Selskabet blev tvangsopløst den 12. oktober 2015. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ejede 50,4 % af anpartskapitalen. [virksomhed2] ApS aflagde seneste årsrapport for 2013.

Klageren var ejer og direktør i [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, som blev stiftet henholdsvis den 28. april 2014 og 18. februar 2015. Klageren var direktør i begge selskaber fra stiftelsen til den 24. september 2015. Begge selskaber blev tvangsopløst den 23. november 2015. [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har ikke aflagt årsrapport.

[virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS drev virksomhed indenfor cafe, restaurant, bar, diskotek samt hermed beslægtet virksomhed.

Der er fremlagt udskrifter for klagerens bankkonti i [finans1] og [finans2] for 2012-2015, ligesom der er fremlagt udskrifter for [virksomhed3] ApS' bankkonto i [finans2] for 2014 og 2015.

Det fremgår af overførselsteksterne for indsætningerne på klagerens bankkonti, at der er foretaget kontante indbetalinger, indbetalinger via pengeautomater, indbetalinger via mobile pay samt indbetalinger fra [...]. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på bankkonti således:

Der er fremlagt specifikationshæfte for [virksomhed2] ApS for 2012. Det fremgår heraf, at klageren havde et tilgodehavende på 166.792 kr. overfor [virksomhed2] ApS.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt yderligere materiale.

Der er fremlagt fakturaer for 2012. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed2] ApS. Det fremgår af fakturaerne, at der er afholdt udgifter til [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed8]. Alle udgifterne er ifølge repræsentanten betalt kontant af klageren.

Der er fremlagt tilbud fra [virksomhed9] af 20. november 2012, hvoraf det fremgår at der er afgivet tilbud til [virksomhed2] på montering og levering af nyt gulv.

Der er fremlagt fakturaer for 2013. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed2] ApS. Det fremgår af fakturaerne, at der er afholdt udgifter på 1.535 kr. den 22. februar 2013 til [virksomhed10] ApS, 1.021,88 kr. den 1. marts 2013 til [virksomhed11], 13.850 kr. den 2. april 2013 til [virksomhed12] og 3.692,50 kr. den 7. august til [virksomhed13]. Alle beløbene er hævet på klagerens bankkonto i [finans1].

For 2014 er der fremlagt nogle af repræsentanten udarbejdede opgørelser over selskabernes udgifter, der, ifølge repræsentanten, er erhvervsmæssige udgifter afholdt af klageren på vegne af selskaberne. Der er for enkelte udgifter fremlagt fakturaer og betalingskvitteringer. Det fremgår af fakturaerne, at der afholdt udgifter til [virksomhed7], [virksomhed14], [virksomhed11] ApS, [virksomhed12] Inc. ApS, [...], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17] m.v.

For 2014 er der desuden fremlagt fakturaer, der ifølge repræsentanten vedrører selskabets udgifter, der er betalt kontant af klageren eller betalt via klagerens bankkonti. Det fremgår af fakturaerne, at der er afholdt udgifter til [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed20], [virksomhed21] osv.

For så vidt angår en indsætning på 63.000 kr. den 26. juni 2014 på klagerens bankkonto i [finans2] fremgår det, at indsætningen samme dag blev overført til en anden konto. Der er fremlagt udskrift fra en anden bankkonto i [finans2], som ifølge repræsentanten tilhører [virksomhed2] ApS.

For så vidt angår indsætninger på 500 kr. den 27. januar og den 3. februar 2014, 3.000 kr. den 29. juni og 30. juni 2014 samt en indsætning på 10.000 kr. den 26. november 2014 har repræsentanten forklaret, at der er tale om lån til klageren.

Der er vedrørende indsætning på 3.000 kr. den 29. juni 2014 fremlagt udateret mail fra [person1], hvor det bekræftes, at han har lånt 3.000 kr. til klageren. Der er vedrørende indsætningen den 30. juni 2014 fremlagt dokument af 25. september 2018 underskrevet af [person2], hvor det bekræftes at overførslen til klageren den 30. juni 2014 var et lån til klageren, som senere er betalt tilbage.

Repræsentanten har forklaret, at der for så vidt angår indsætninger på 3.000 kr. den 15. april 2015 og 3.5000 kr. den 24. november 2015 ligeledes er tale om lån til klageren.

For 2015 er der fremlagt en af repræsentanten udarbejdet opgørelse, som ifølge repræsentanten er blevet overført fra klageren til [virksomhed3] ApS. Ifølge opgørelsen har klageren overført i alt 37.910,18 kr. til selskabet i 2015.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har betalt husleje samt parkering for [virksomhed3] ApS i 2015 for i alt 177.725 kr. Herudover er det oplyst, at ægtefællen har betalt husleje for selskabet på i alt 53.855 kr. Det er oplyst, at huslejen blev betalt ved overførsler fra klagerens eller hans tidligere ægtefælles konti. Der er fremlagt et udateret dokument med opstilling af en række beløb, som efter det oplyste skulle være klagerens eller hans tidligere ægtefælles indbetalinger vedrørende selskabets husleje og parkering. Dokumentet er påført stempel fra [fond1] samt underskrift.

Repræsentanten har oplyst, at klageren i 2015 har betalt acontoløn til medarbejdere på 4.331 kr.

For så vidt angår indsætninger på 200 kr. den 22. september 2015, 200 kr. den 23. september 2015, 500 kr. den 25. september 2015 300 kr. den 28. december 2015 er det oplyst af klagerens repræsentant, at indsætningerne vedrørte overførsler fra klagerens tidligere ægtefælle.

Repræsentanten har oplyst, at overførslen på 63.000 kr. den 26. juni 2014, var en betaling som klageren havde foretaget. Banken havde dog samme dag ført beløbet tilbage, da der ikke var dækning på kontoen til at beløbet kunne hæves her på.

SKATs afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 184.504 kr. for indkomståret 2014 og 351.101 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse er anført:

"Umiddelbart finder vi, at indsætningerne på din bankkonto kan henføres til manglende indberetninger af løn eller overskud af virksomhed.

Indsætningerne, som SKAT mener, at du er skattepligtig af, kan efter din revisors skrivelser af 22. april 2018 og 4. juni 2018 opgøres således:

Skat har opgjort beløbene således:

SKAT er af den opfattelse, at indsætningerne er skattepligtige for dig. Dette begrundes med følgende:

Der er ikke indsendt dokumentation for udgifterne.

Hævningerne skal beskattes hos dig enten som løn eller udbytte. Vi anser hævningerne for løn fra selskabet, idet det samlede beløb anses for, at udgøre en rimelige aflønning, i forhold til det udførte arbejde for selskabet.

Løn:

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B udløber fristen for at foretage ansættelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5".

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 184.504 kr. for indkomståret 2014 og 351.101 kr. for indkomståret 2015.

Til støtte herfor er der gjort gældende:

"Generelt:

[person3] har haft en løbende mellemregning med selskaberne, hvorfor der har været en række indsætninger og hævninger på privatkontoen. Som anført i vor skrivelse af 22. april 2018 skyldes dette, at [person3] har anvendt privat konto til køb af varer m.v. til selskaberne. [person3] havde i perioder ikke tilknyttet kort til selskabernes bankkonti. Privatkonto blev endvidere anvendt til bankoverførsler, idet [person3] var fortrolig med overførsel fra privatkontoens netbank. Herudover var det ikke muligt for [person3] at oprette en MobilePay ordning tilknyttet selskabernes bankkonti, hvorfor privatkonti blev anvendt. I hele perioden har [person3] ikke anvendt de private konti til private køb udover overførsel til diverse spilordninger.

I vores svarskrivelser af henholdsvis 22. april 2018 og 4. juni 2018 har vi redegjort for, at der er foretaget en række hævninger på [person3]s private konti, som vedrører udlæg for selskabet og dermed skal indgå i mellemregning med selskabet. I SKATs afgørelse af 12. juli 2018 anføres, at der ikke er indsendt dokumentation for udgifterne. SKAT har ikke tidligere udbedt denne dokumentation til trods for, at vi i skrivelserne anfører, at såfremt yderligere oplysninger eller materiale måtte ønskes, er vi til disposition.

I SKATs opgørelser er kun opgjort indsætninger på [person3]s bankkonti. Der er ikke taget hensyn til hævninger, der vedrører selskaberne.

Efterfølgende angivne tekster på hævninger er tekster fra bankens kontoudtog.

Indkomståret 2013:

Mellemregning [virksomhed2] ApS:

Mellemregning med [virksomhed2] ApS udgør pr. 31. december 2012 kr. 166.792 jf. specifikationshæfte og som anført i svarskrivelse af 4. juni 2018, som tidligere er fremsendt til SKAT. Udgangspunkt for mellemregning er identisk med SKATs afgørelse af 12. juli 2018.

SKAT anfører i afgørelse af 4. juni 2018, at mellemregning pr. 31. december 2013 udgør kr. 86.792, idet der ikke tidligere har været fremsendt dokumentation på udlæg for kr. 20.099. Vedlagt er således dokumentation for afholdte udgifter i 2013 hævet på private bankkonti på kr. 20.099 bestående af:

Hertil kommer en række kontante udlæg foretaget i 2013, som kan specificeres således (dokumentation vedlagt bilag 6):

SKAT har ikke tidligere bedt om specifikation af mellemregning, men mellemregning kan efter ovenstående specificeres således:

Indkomståret 2014:

SKAT har i afgørelse ikke taget hensyn til de foretagne hævninger på private konti som udlæg for selskaberne.

Mellemregning [virksomhed2] ApS

Som anført i svarskrivelse af 22. april 2018 er følgende hævet på [person3]s private konti 2014 vedrørende [virksomhed2] ApS, jf. bilag 7:

Sammendagsovf varer er betaling til [virksomhed9] for faktura udstedt 20. november 2012. Kr. 63.000,00 er en fejloverførsel til [virksomhed2] ApS, hvor beløbet bliver ført tilbage straks samme dato. Som dokumentation i bilag 7 er vedlagt udskrift fra selskabets bankkonto samt fra privat konto.

Hertil kommer en række kontante udlæg foretaget i 2014, som kan specificeret således, jf. bilag 8:

Som anført i svarskrivelse af 4. juni 2018 kommer indsætning kr. 17.000 fra private lån fra bekendte og kan specificeres således:

Mellemregning pr. 31. december 2014 med [virksomhed2] ApS kan efter ovenstående specificeres således:

Det er således vor opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af mellemregning med [virksomhed2] for 2014, da mellemregning er et tilgodehavende hos selskabet på kr. 22.183 pr. 31. december 2014.

Mellemregning [virksomhed3]

Mellemregning med [virksomhed3] udgør ifølge SKAT kr. -54.200 for 2014. SKAT har således ikke taget hensyn til de foretagne hævninger på private konti som udlæg for selskabet. Bilag til de foretagne hævninger ligger i selskabets bogføringsmateriale, som [person3] ikke længere har fuld adgang til. En række er bilagene er dog fremskaffet og kan specificeres således, jf. bilag 9:

Hertil kommer, at udlejer har bekræftet i bilag 22 følgende betalinger, som er modtaget fra overførsel fra [person3]'s private konto:

Det er således ikke lykkedes at finde bilag for hævninger på kr. 53.430,85 af de samlede hævninger på kr. 190.244,40, jf. svarskrivelse af 22. april 2018. Ej fundne bilag kan specificeres således:

[person3] har afholdt en række private, kontante udlæg, som kan specificeres således:

Endelig har [person3] indbetalt kontant kr. 35.650,00 af private kontant midler, jf. selskabets bankudtog, som er vedlagt som bilag 18. Indbetalinger kan specificeres således:

[x1] er øgenavn for [person3].

Mellemregning med [virksomhed3] for 2014 kan herefter specificeres således:

Det er således vor opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af mellemregning med [virksomhed3] for 2014, da mellemregning er et tilgodehavende hos selskabet på 173.240 pr. 31. december 2014.

Indkomståret 2015

SKAT har i afgørelse ikke taget hensyn til de foretagne hævninger på private konti som udlæg for selskaberne.

Mellemregning [virksomhed2] ApS

Bilag til de foretagne hævninger ligger i selskabets bogføringsmateriale, som [person3] ikke længere har fuld adgang til grundet tvangsopløsningen. En række er bilagene er dog fremskaffet.

SKAT fordeler nettoindsætninger i afgørelse af 12. juli 2018 således:

Fordelingen må imidlertid bero på en misforståelse, idet salg i [virksomhed2] ApS ophørte primo januar 2015. Korrekt fordeling må derfor være som følger:

Den 1. juli 2015 hæves kr. 5.500,00. Beløbet tilbageføres 6. juli 2015, jf. bilag 19.

Mellemregning kan herefter specificeres således:

Det er således vor opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af mellemregning med [virksomhed2] for 2015, da mellemregning er et tilgodehavende hos selskabet på 10.138 pr. 31. december 2015.

Mellemregning [virksomhed3]

SKAT fordeler nettoindsætninger i afgørelse af 12. juli 2018 således:

Fordelingen må imidlertid bero på en misforståelse, idet salg i [virksomhed2] ApS ophørte primo januar 2015. Korrekt fordeling må derfor være som følger:

Hævninger til [virksomhed3] fra [person3]s privatkonto var en aftale indgået med bank, hvor [person3] skulle overføre kr. 5.500 pr. gang til selskabet. Af hævningerne på [person3]s bankkonto fremgår udelukkende et nummer, som enten er kontonummer på bankkonto hos [virksomhed3] eller overførselsnummer.

Overførselsnummeret viser, at der er tale om overførsel til [virksomhed3]. Overførslerne til [virksomhed3] er angivet i svarskrivelse af 22. april 2018 og kan specificeres således:

[person3] er ikke i besiddelse af selskabets bankudtog for 2015 og kan ikke få disse udleveret fra banken. Såfremt SKAT kan fremskaffe disse kontoudtog, vil det fremgå, at der er indsat kr. 37.910 fra [person3].

Udlejer til [virksomhed3] har i bilag 22 bekræftet følgende overførsler fra [person3]s private bankkonto til udlejer som betaling for husleje. Bekræftelserne kan specificeres således:

Hertil kommer, at udlejer i bilag 22 har anført beløb, som er overført til betaling af husleje, men som er overført fra [person8]s konto (tidligere ægtefælle). Disse overførsler skal ligeledes indgå i mellemregning med selskabet på vegne af [person3], idet de er overført mellem ægtefæller. Betalingerne kan specificeres således:

Private lån fra bekendte udgør kr. 3.000,00 jf. svarskrivelse af 4. juni 2018 og vedrører lån fra [person9] pr. 8. januar 2018 og bør således ikke medtages som indtægt fra [virksomhed3].

Private lån fra [person10] kr. 6.500,00, jf. svarskrivelse af 22. april 2018 kan specificeres således:

Acontoløn betalt til medarbejdere kr. 4.331,31 fremgår af svarskrivelse af 22. april 2018 og kan specificeres således:

Tidligere hustru [person8] har overført en række beløb til [person3]s bankkonti. Disse overførsler har ikke noget at gøre med selskaberne. Overførslerne kan specificeres således:

[person3] har ikke adgang til tidligere hustrus bankkonto, men såfremt SKAT kontrollerer dennes konto, vil det fremgå, at der er foretaget overførsler fra [person8] til [person3].

[person3] har kun haft yderst begrænset adgang til bilag for 2015, idet selskabet er tvangsopløst. Det har været vanskeligt at fremfinde yderligere dokumentation og det er således ikke lykkedes at finde bilag for hævninger på kr.194.570 af de samlede hævninger på kr. 427.736,26, jf. svarskrivelse af 22. april 2018. Ej fundne bilag kan specificeres således:

Mellemregning med [virksomhed3] kan specificeres således:

Det er således vor opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af mellemregning med [virksomhed3] for 2015, da mellemregning er et tilgodehavende hos selskabet på 318.775 pr. 31. december 2015.

AFSLUTNING

Vi skal anmode om kontorforhandling samt forbeholde os ret til retsmøde."

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen den 23. oktober 2018:

"Indkomståret 2013:

Bilag 5.:

Den 22.02.2013- [virksomhed10] ApS, beløb på 1.535 kr. er hævet på skatteyders private konto i [finans1].

Den 01.03.2013 - [virksomhed11], beløb på 1.021,88 kr. er hævet på skatteyders private konto i [finans1].

Den 02.04.2013 - [virksomhed12], beløb på 13.850 kr. er hævet på skatteyders private konto i [finans1].

Den 07.08.2013 - Højtalere, beløb 3.692,50 kr. er hævet på skatteyders private konti i [finans1].

Bilag 6.:

Her er der tale om kontante udlæg på i alt 26.672 kr. De første 4 bilag fra [virksomhed5] vedrører alle indkomståret 2012 og skal være bogført her.

08.04.2012 - [virksomhed6] på 138 kr. Bilag mangelfuldt, idet købernavn ikke er påført.

Den 19.04.2013 - [virksomhed7] på 5.198 kr. Regning er mangelfuldt, idet køber ikke er påført. Endvidere er udgiften betalt med gavekort på 5.000 kr. Hvorfor gavekort?

Fælles på alle udgifter under dette punkt, 26.672 kr. som er betalt kontant i henhold til klagen. Sagsbehandler er af den opfattelse, at der ikke skal tages hensyn til disse betalinger, idet der ikke er dokumentation på, hvorvidt kontanterne kommer fra [person3] eller selskabet.

Indkomståret 2014: Bilag 7.:

20.06.2014-[virksomhed9] på 20.000 kr. Dokumentation er mangelfuldt. Bilaget som skal dokumentere købet er sendt fra [virksomhed9] til [virksomhed26]. Bilaget er påført "TILBUD".

26.06.2014-Fejloverførsel på 63.000 kr. Ingen bemærkninger hertil. Bilag 8.:

02.04.2014- [...] på 303 kr. Her er påført [person3]. Alternativ leveringsadresse [person3] på [adresse1]. Hvorfor levering på skatteyders private adresse.

Fælles for bilagene er, at købers navn og adresse ikke er påført.

Beløbene er betalt kontant. Mangelfuld dokumentation, idet den kontante betaling ligeså vel kan være foretaget af selskabet."

Private lån.:

Der er ikke vedlagt dokumentation for følgende lån: 27.01.2014-Tak for lån 500 kr.

03.02.2014- [person5] 500 kr.

26.11.2014- Overførsel [person7] 10.000 kr.

De to øvrige lån. Her er der tale om mail og brev dateret i 2018 - ingen låneaftaler m.m.

Mellemregning [virksomhed3]:

Bilag 9.:

07.07.2014- [virksomhed19] på 2.384,76 kr. Som dokumentation er fremsendt kopi af kontoudtog. Faktura mangler hvorfor der er tale om mangelfuld dokumentation. Beløbet er hævet på skatteyder private konto i [finans2].

24.10.2014 - [virksomhed21] på 130,39 kr. Mangelfuld dokumentation - køber er åbenbart skatteyder privat og hævet på den private konto i [finans2].

03.12.2014 - [virksomhed20] på 3.892,51 kr. Bilag opfylder ikke kravene idet køber ikke er påført. Er betalt via den privat konto i [finans2].

Øvrige beløb. Her foreligger dokumentation i form af kasseboner som alle er betalt via den private konto i [finans2]. Sagsbehandler er af den opfattelse, at der her ligeså godt kan være tale om skatteyders private udgifter.

Bilag 22.:

Begge beløb er hævet på skatteyders private konto i [finans2].

Fælles for alle udgifterne gælder, at det ikke er dokumenteret via selskabernes bogføring, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, der er nødvendige for at sikre, erhverve og vedligeholde selskabernes indtægter efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. Skatteyder ikke har dokumenteret, om beløbene er bogført på selskabernes mellemregningskonto."

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagers repræsentant har anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

"Indkomståret 2013

Bilag 5:

Skattestyrelsen anfører, at beløbene er hævet på [person3]'s private konto. Det er normalt kendetegnet ved private udlæg, at de er hævet på skatteydernes private konti og derfor bliver et tilgodehavende for personen hos selskabet. Derfor skal [person3] godskrives disse poster på mellemregning med selskabet, jf. vor skrivelse af 3. oktober 2018 med i alt kr. 20.099,38.

Bilag 6:

Det er korrekt, at bilagene fra [virksomhed5] vedrører 2012 og skattemæssigt ville kunne fratrækkes for selskabet i 2012. Beløbene er dog først betalt i 2013, hvorfor postering på mellemregning med [person3] først skal føres i 2013.

Det er ikke normal praksis, at en detailhandel skriver firmanavn på faktura til kr. 138 til køb af USB kabel. Der er således modtaget en kassebon på beløbet.

Vi forstår ikke, at Skattestyrelsen anfører, at faktura fra [virksomhed7] er mangelfuld, idet køber ikke er anført. På bilag 6 fremgår tydeligt, at køber er [virksomhed2], idet følgende er anført på tidligere fremsende bilag 6: Hr. [virksomhed2], [adresse1], [by1].

[person3] havde privat modtaget et gavekort på kr. 5.000. Dette blev anvendt til modregning af købesummen hos [virksomhed7] fremfor betaling med kontanter. [person3] har anvendt et privat modtaget gavekort og betalingsmidlet fra [person3] må anses uvedkommende for udlæggets størrelse.

De kontante midler kommer fra [person3] privat. Som det ses af kontoudtog fra bank kommer kontanter bl.a. fra hævninger på privatkontoen, hævninger på mellemregning med selskabet samt andre modtagne kontanter fra private lån, arv m.v.

Indkomståret 2014

Bilag 7

[virksomhed9] kr. 20.000 er betalt i henhold til det fremsendte. På bilag fremgår, at leveringsadressen er [virksomhed2].

Bilag 8

[...] på kr. 303 er ikke leveret til [person3]'s privat adresse. På faktura fremgår specifikt, at leveringsadresse er [person3], [virksomhed2], [adresse1], [by1]. Dette var selskabets adresse, hvor Cafeen fysisk var beliggende.

Ved køb i [virksomhed15] m.v. er det ikke normalt, at der bliver sat firmanavn på faktura, idet denne blot bliver udskrevet fra-kassen.

De kontante midler kommer fra [person3] privat. Som det ses af kontoudtog fra bank kommer kontanter bl.a. fra hævninger på privatkontoen, hævninger på mellemregning med selskabet samt andre modtagne kontanter fra private lån, arv m.v.

Privat lån

Private lån har været af mindre størrelse og givet lejlighedsvis. Derfor er der ikke udarbejdet låneaftaler, da der ar tale om lån mellem private personer. Flere af långiverne har dog pr. mail bekræftet lånene.

Mellemregning [virksomhed3]

Bilag 9

Vi er uforstående overfor, at Skattestyrelsen mener, at dokumentation er mangelfuld for betaling [virksomhed19], idet der er tale om kontoudtog. Vi gør opmærksom på, at sagen omhandler betaling af mellemregning og ikke fradragsret for selskabet. Betaling til [virksomhed19] foregår i henhold til kontoudtoget og ikke i henhold til udstedte faktura. Derfor må dokumentation i form af kontoudtog være fyldestgørende for selve betalingen. Beløbet er hævet på [person3]s private konto og derfor er der tale om et udlæg. Havde betalingen været hævet på selskabets konto, var der jo ikke tale om et udlæg.

Regning på [virksomhed21] kr. 130,39 er udstedt til [person3] privat, men betalt af selskabet for fri telefon.

Ved køb i [virksomhed20] er det ikke normalt, at der blevet skrevet firmaadresse på faktura. Vi gør opmærksom på, at det ikke var muligt at handle i [virksomhed20], medmindre man var erhvervsdrivende, idet adgang til [virksomhed20] krævede et [virksomhed20]-kort, der kun blev udstedt til erhvervsdrivende.

De kontante midler kommer fra [person3] privat. Som det ses af kontoudtog fra bankkommer kontanter bl.a. fra hævninger på privatkontoen, hævninger på mellemregning med selskabet samt andre modtagne kontanter fra private lån, arv m.v.

Bilag 22

Beløb hævet på [person3]s privat konto skyldes, at selskabet ikke havde midler til at betale for huslejen. Blev huslejen ikke betalt, havde selskabet ikke noget sted at drive sin virksomhed fra. Derfor var det nødvendigt at betale med private midler som udlæg.

Skattestyrelsen har ikke tidligere bedt om dokumentation for husleje via selskabets bogføring og det er derfor vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan træffe en afgørelse på baggrund af manglende materiale, som ikke er blevet efterspurgt.

Sagen vedrører [person3] privat og i særdeleshed dennes mellemregning med selskaberne og således ikke selskabernes fradragsret for udgifterne. Generelt er det derfor betalinger, som skal dokumenteres og ikke fradragsmuligheder for selskaberne.

Vi kan dog oplyse, at husleje blev udgiftsført i selskabet. Husleje for en Cafe må anses for at være i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(...) Skatteankestyrelsen godkender ikke de vedlagte bilag, idet der på hovedparten af bilag ikke er skrevet firmanavn. Det er ikke normalt, at der anført firmanavn på en kassebon fra supermarkeder og byggecentre. Som det fremgår af bilagene er der i høj grad tale om køb af spiritus, hvilet må betegnes som værende normalt for en cafe og et diskotek. Herudover er der indkøbt materialer til istandsættelse af lejemål - udgifter som alle er relateret til den erhvervsmæssige aktivitet.

Vi gør opmærksom på, at sagen i høj grad drejer sig om hævninger/indsætninger på mellemregning med selskaberne, hvorfor det er betalingerne, som er afgørende."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klagers indkomst forhøjes med beløb indgået på dennes private bankkonti. Klager har ikke har løftet bevisbyrden for, at de fremlagte kasseboner og kvitteringer er betalinger for udlæg til selskabets erhvervsmæssige drift. I påklaget periode er ikke ført tilstrækkelig bogføring med bl.a. mellemregningskontoen, hvorfor det ikke kan godtgøres, at der har været et tilgodehavende fra selskab til klager

Klager var hovedaktionær og direktør i [virksomhed2] ApS. Selskabet blev tvangsopløst den 12. oktober 2015. Selskabet aflagde seneste årsrapport for 2013.

Klageren var yderligere ejer og direktør i [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Begge selskaber blev tvangsopløst den 23. november 2015. Selskaberne har ikke aflagt årsrapport.

Der er fremlagt udskrifter for klagers private bankkonti i [finans1] og [finans2] hvorfra det fremgår, at der er foretage kontante indbetalinger, indbetalinger via pengeautomater og indbetalinger via mobilepay.

Det ses hverken i regnskabsmaterialet for virksomheden eller på anden vis, at være nogen dokumenteret sammenhæng mellem udlæg og indsætninger på klagers private bankkonti. En stor del af de indkøbte varer er sket med kontant betaling og det bemærkes her, at der ikke har været muligt, at følge pengestrømmen mellem hævninger og indkøbte varer, samt at kontanthævninger på klagers private konto ikke kan svare beløbet af kontante indkøb. Yderligere anses de indkøbte varer ligeledes for, at kunne indgå som køb til klagers private forbrug.

Det findes endvidere ikke dokumenteret, at nogle af indsætningerne udgør afdrag på en fordring fra selskaberne. Der er ikke foretaget løbende bogføring af mellemregningskontoen hvorfor det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klager har haft et tilgodehavende med selskabet. Det skal her bemærkes, at selskabets ledelse selv bærer ansvaret for den manglende bogføring af udlæg.

Da regnskabet, herunder mellemregningskontoen ikke anses for fyldestgørende, beskattes klager af indsætninger på dennes private bankkonti som yderligere lønindtægt jf. statsskattelovens § 4 stk.1 litra a eller c.

Som følge af en mindre regnefejl forhøjer Skattestyrelsen tidligere indstilling med 200 kr. for indkomståret 2014.

Følgende er lagt til grund:

Indsætninger på konto [...95]205.622 kr.

Indsætninger på konto [...84]154.309 kr.

Reduceres med Private spillegevinster 35.300 kr.

Reduceres med Overførsler imellem egne konti 53.335 kr.

Reduceres med tilbageført beløb 63.000 kr.

I alt forhøjes for indkomståret 2014208.296 kr.

For indkomståret 2015 gør de samme forhold sig gældende mht. manglende dokumentation af regnskabsmaterialet som for indkomståret 2014. Det findes hermed ikke sandsynliggjort, at indsætninger på klagers private bankkonti er gået til afholdelse af selskabets erhvervsmæssige udgifter. Klager beskattes herefter af indsætninger på dennes private bankkonti jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a eller c, hvorfra litra a bl.a. omfatter næring med virksomhed og litra c bl.a. omfatter fast aflønning."

Retsmøde

Repræsentant nedlagde på retsmødet i Landsskatteretten påstand om, at der skulle ske hjemvisning af sagen med henblik på fornyet behandling, så der kunne foretages en opdeling af indsætningerne som løn efter statsskattelovens § 4 eller ulovlige aktionærlån efter ligningsloven §§ 16 A og 16 E. Repræsentanten anførte ligeledes, at der under alle omstændigheder burde gives fradrag for klagerens huslejebetalinger på vegne af [virksomhed27] Repræsentanten fremlagde en mellemregning for indkomstårene 2012 til 2015. Mellemregningskontiene var udarbejdet efterfølgende og i forbindelse med klagesagen, hvilket repræsentanten fandt ikke var til hinder for at anvende dem. Repræsentanten henviste i den forbindelse til TfS 1998, 719 LSR, hvor nogle fradragsposter i virksomhedsskatteordningen, blev godkendt, selvom mindstekravsbekendtgørelsen ikke var opfyldt.

Skattestyrelsen fastholdt sin indstilling i sagen og anførte bl.a. at der ikke var bogføring vedrørende mellemregningskonti mellem klageren og selskaberne i de påklagede indkomstår, og at det ikke var muligt at følge udlæggene.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

I overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse lægges det til grund, at der har været indsætninger på klagerens private bankkonti med i alt 271.096 kr. i 2014 og i alt 351.101 kr. i 2015.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til at afholde selskabets udgifter.

Det er henset til, at de fremlagte fakturaer og kvitteringer ikke kan afstemmes med betalinger fra klagerens private bankkonti, og at det derfor ikke anses for godtgjort, at klageren har afholdt udgifter vedrørende de pågældende fakturaer og kvitteringer. Desuden anses det ikke af de grunde, som Skatteankestyrelsen har anført for godtgjort, at der er tale om selskabets udgifter.

Det er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at nogle af indsætningerne vedrører private lån. Der er henset til, at det ikke er godtgjort, at indsætningerne stammer fra de pågældende personer og at lånedokumenterne er skrevet flere år efter indsætningerne.

Den mellemregningskonto, der er udleveret på retsmødet, er udarbejdet efterfølgende og i forbindelse med klagesagen. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der foreligger en mellemregning mellem klageren og selskaberne. Der foreligger derfor ikke noget lån efter ligningslovens § 16 E. Indsætningerne skal derfor behandles efter den almindelige praksis for beskatning af indsætninger og hævninger efter statsskattelovens § 4. Den af repræsentanten nævnte afgørelse i TfS 1998.719 LSR kan ikke føre til et andet resultat.

Det var ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort ved de fremlagte dokumenter fra repræsentanten, at klageren havde afholdt husleje for selskaberne. Dette skyldes blandt andet at dokumentet vedr. huslejen er udateret, at dokumentet mangler adresse på lejemålet og navnet på vedkommende der har underskrevet, og at det er usikkert, om dokumentet er udfærdiget af klageren eller udlejer.

Det kan herefter ikke tiltrædes, at det skattepligtige beløb skal reduceres med saldoen på mellemregningskontoen pr. 31. december 2013.

For så vidt angår de 63.000 kr., der den 26. juli 2014 er overført fra og til konto [...91], tiltrædes det, at beløbet er tilbageført af banken samme dato, og at der derfor ikke er tale om yderligere løn.

Landsskatteretten forhøjer derfor klagerens personlige indkomst for 2014 med 23.792 kr. Skattestyrelsens ansættelse af yderligere løn for indkomståret 2014 ændres til 208.296 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015.