Kendelse af 28-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 18-0007153

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Skattepligtig indkomst Fradrag for driftsudgifter	0 kr.	19.875 kr.	0 kr.

Selskabets repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at udgifter på i alt 269.875 kr. er afholdt i selskabets interesse, hvorfor der ikke kan statueres maskeret udbytte hos aktionærerne i selskabet.

Landsskatteretten afviser dette klagepunkt.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (Herefter selskabet) blev stiftet den 15. august 2001. Det fremgår af CVR, at selskabet har otte legale ejere, hvoraf tre er reelle ejere. Ejerkredsen består af to familier.

Selskabets formål er industri og handel samt anlægsinvestering i værdipapirer.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet foretager investeringer i børsnoterede aktier og obligationer samt udlån til nærtstående parter. Selskabet ejer tillige kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder samt andre værdipapirer og kapitalandele. Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet fungerer som et delt ”family office” for de to familier, som bl.a. ejer den danske høreapparatproducent [virksomhed2], hvorigennem der foretages fælles investeringer og formuepleje samt udøvelse af filantropisk arbejde. Selskabet fungerer videre som holdingselskab for en række mindre danske virksomheder og forvalter en portefølje af værdipapirer og andre investeringer.

Det fremgår af selskabets konto 163310 (kontingenter, foreninger, kurser, uddannelse), at der er udgiftsført 290.326 kr., heraf 100.000 kr. til kampagnestøtte til [...], 150.000 kr. til [...] vælgerforening i [by1] Kommune samt 19.875 kr. til [klub1] som et indmeldelsesgebyr samt medlemskab.

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til indmeldelsesgebyr samt medlemskab i [klub1] på i alt 19.875 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende. Selskabet har ikke fratrukket udgifter på i alt 250.000 kr. til kampagnestøtte til [...] og til [...] vælgerforening i [by1] Kommune.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at udgifter på i alt 250.000 kr. til kampagnestøtte og vælgerforening og udgifter til medlemskab i [klub1] på 19.875 kr. anses for maskeret udbytte for aktionærerne.

Selskabets repræsentant har forklaret, at de omhandlede udgifter er afholdt i selskabets interesse, hvorfor der ikke kan statueres maskeret udbytte hos aktionærerne i selskabet.

Skattestyrelsens sagsbehandler har oplyst, at der ikke er truffet særskilte afgørelser overfor aktionærerne.

Repræsentanten har hertil forklaret, at der er tale om en erhvervsklub tilknyttet til partiet [...], hvor medlemmerne indgår i en konstruktiv dialog med partiet om politiske emner. Selskabet har via medlemskabet mulighed for at indgå i dialog med beslutningstagere med henblik på at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Det er videre forklaret, at [klub1] er en netværksgruppe, hvor erhvervslivet mødes med politikere for at diskutere erhvervsrelaterede politiske emner, pleje netværk med andre erhvervsledere og udveksle erfaringer til gavn for alle deltagerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsudgift på 19.875 kr. for indkomståret 2016.

Som begrundelse herfor er følgende anført:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at beslutningen om at der skal støttes bestemte partier, er sket på baggrund af stemmerettighederne i ejerkredsen. Der er således tale om en snæver kreds af ejere på 3 personer, der tilsammen har 100 % af stemmerettighederne.

Det er således vores opfattelse, at udgiften til politiske partier ikke er anset for værende en driftsomkostning afholdt i selskabets interesse, men afholdt i aktionærernes interesse.

Da udgiften er anset for afholdt i aktionærernes interesse, vil beløbet være at anse for maskeret udbytte til selskabets 11 aktionærer, på grundlag af deres respektive aktieandele.

Der vil således ikke være fradrag for omkostningen til indmeldelse/medlemskab på 19.875 kr. og beløbet anses for maskeret udlodning til aktionærerne.

Bidragene til politiske partier på henholdsvis 100.000 kr. og 150.000 kr. anses for maskeret udlodning til aktionærerne.

Vi har gennemlæst indsigelsen fra skattekonsulent firmaet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er indkommet nye oplysninger eller andet, som kan begrunde, at skatteansættelsen skal foretages på et andet grundlag end forslag til ændring af skattepligtig indkomst af 22. januar 2018.

Vi fastholder ændringerne om at udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6. Vi finder stadig ikke at selskabet har nogen forretningsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne.

Da selskabet ikke har en forretningsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, anses disse for afholdt i aktionærernes interesser og dermed udloddet efter ligningslovens § 16A. Vi fastholder således ændringerne.

Aktieandele

Navn	Kapitalklasse	Ejerandel	Stemmer	Aktieandele
[person1]	A og C-klasse	2,50 %	50,00 %	500.000
[person2]	B-klasse	23,75 %	0,00 %	4.750.000
[person3]	B-klasse	23,75 %	0,00 %	4.750.000
[person4]	A og C-klasse	1,25 %	25,00 %	250.000
[person5]	B-klasse	11,88 %	0,00 %	2.375.000
[person6]	B-klasse	11,88 %	0,00 %	2.375.000
[person7]	A og C-klasse	13,13 %	25,00 %	2.625.000
[person8]	B-klasse	2,97 %	0,00 %	593.750
[person9]	B-klasse	2,97 %	0,00 %	593.750
[person10]	B-klasse	2,97 %	0,00 %	593.750
[person11]	B-klasse	2,97 %	0,00 %	593.750
			100,00 %	20.000.000

Er opgjort på baggrund af oplysninger modtaget fra selskabet den 29. januar 2018.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at udgifter til kampagnestøtte, [...] [by1] Kommune samt [klub1] på 269.875 kr. ikke skal anses som maskeret udbytte for aktionærerne.

Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til [klub1] for indkomståret 2016 med 19.875 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at udgiften til [klub1] på 19.875 kr. anses for at være afholdt i selskabets interesse, og ikke beskattes ved selskabets aktionærer som maskeret udbytte.

Til støtte herfor er følgende anført:

”(...)

1.Baggrund for klagen

På vegne af [virksomhed1] A/S (herefter ”Selskabet”) påklages hermed Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016 af 7. september 2018 (gengivet i detaljer nedenfor under afsnit 4. I medfør af afgørelsen nægtes Selskabet fradrag ligesom dets aktionærer beskattes af maskeret udbytte som følge af Selskabets ydelse af visse bidrag til politiske partier.

Afgørelsen i modstrid med både administrativ praksis og retspraksis, herunder Højesterets afgørelse SKM2009.29H, idet der ikke i afgørelsen er foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt de omhandlede udgifter er afholdt i aktionærernes interesse.

2.Om Selskabet

Selskabet fungerer som et delt family office for de to familier, som bl. a. ejer den danske høreapparatproducent [virksomhed2], hvorigennem der foretages fælles investeringer og formuepleje, samt udøvelse af filantropisk arbejde. Herunder fungerer selskabet som holdingselskab for en række mindre danske virksomheder, samt forvalter en portefølje af værdipapirer og andre investeringer.

Selskabet valgte i forbindelse med kommunalvalget 2016 at yde visse bidrag til politiske partier og organisationer, som Selskabet vurderede ville medvirke til at skabe de rigtige betingelser for dansk erhvervsliv, dvs. havde relevans for Selskabets investeringer og formuepleje samt udøvelse af det filantropiske arbejde.

3.Påstande

Som primær påstand gøres det gældende, at samtlige af de omhandlede betalinger er afholdt i Selskabets interesse, hvorfor der ikke kan statueres maskeret udbyttebeskatning hos aktionærerne. Ligeledes gøres det gældende, at betalingen på DKK 19.875,00, for indmeldelse i [klub1], kan fradrages som en driftsomkostning, da udgiften er afholdt med særligt henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde Selskabets skattepligtige indkomst, jf. SL § 6a.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt Landsskatteretten konkluderer, at der ikke kan indrømmes fradrag for betalingen på DKK 19.875,00, for indmeldelse i [klub1], jf. SL § 6a, at alle betalinger, inklusive betalingen til [klub1], fortsat anses for afholdt i Selskabets interesse, hvorfor der ikke kan ske maskeret udbyttebeskatning svarende til værdien af de omhandlede betalinger.

4.Skattestyrelsens afgørelse

I medfør af Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2018, udløser nedenstående tre betalinger en ændring af skatteansættelsen:

1)	Et gebyr for indmeldelse i [klub1] for [virksomhed1] A/S på 19.875,00 kr.
2)	Et kampagnebidrag til det politiske parti [...] på 100.000,00 kr.
3)	Et kampagnebidrag til det politiske parti [...] vælgerforening i [by1] Kommune på 150.000,00 kr.

Selskabet har taget fradrag for indmeldelsesgebyret til [klub1], hvorimod bidragene til partierne [...] og [...] ikke er fradraget i Selskabets indkomst, da Selskabet anerkender, at bidrag til politiske partier ikke har den fornødne direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at alle betalingerne skal anses for maskeret udbytte til Selskabets aktionærer, da det anføres, at de politiske bidrag er givet for at varetage aktionærernes personlige interesser. Dette synspunkt bestrides.

Det anføres i Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2018, at følgende forhold gør sig gældende, hvilket medfører statuering af maskeret udbyttebeskatning hos aktionærkredsen bag Selskabet:

1)	Beslutningen om, at der skulle ydes partistøtte til de anførte partier, skønnes truffet baseret på stemmerettighederne i [virksomhed1] A/S, dvs. en snæver kreds bestående af 3 personer, dvs. [person1] (50 pct.), [person4] (25 pct.) og [person7] (25 pct.).
2)	Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at de foretagne betalinger ikke kan anses for en driftsomkostning afholdt i Selskabets interesse, men derimod er at anse for afholdt i aktionærernes interesse.
3)	Da udgiften er at anse som afholdt i aktionærernes interesse, bliver beløbene at anse som maskeret udbytte til Selskabets 11 aktionærer, på grundlag af deres respektive kapitalandele.

Baseret på ovenstående gør Skattestyrelsen gældende, at indmeldelsesgebyret til [klub1] ikke er fradragsberettiget i skattemæssig henseende, og som følge heraf skal anses for maskeret udlodning til aktionærerne. Ligeledes bliver de to kampagnebidrag til [...] og [...] – [by1] Kommune anset som maskeret udbytte til aktionærerne.

Sammenfattende ønsker Skattestyrelsen således at forhøje Selskabets skattepligtige indkomst med 19.875,00 kr., for indkomståret 2016 samt beskatte Selskabets aktionærer af 269.875,00 kr., jf. LL § 16 A, baseret på disses respektive kapitalandele.

5.Anbringender – principal påstand

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at det i overensstemmelse med lovgivningen, forarbejderne dertil og praksis er godtgjort, at de omhandlede betalinger er foretaget i Selskabets interesse og dermed ikke kan medføre maskeret udbyttebeskatning, da det – baseret på en konkret vurdering – må stå klart, at Selskabet var både berettiget til, og havde en aktiv interesse i, at yde de omtvistede bidrag.

Ligeledes gøres det gældende, at indmeldelsesgebyret for medlemskab af [klub1] er at anse som en fradragsberettiget driftsomkostning, da denne er afholdt med direkte henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

5.1.Snæver beslutningskreds

Det anføres af Skattestyrelsen, at 100 % af stemmerettighederne i Selskabet varetages af tre aktionærer, hvilket er at anse som en snæver kreds af ejere. Det bestrides ikke, at 100 % af stemmerettighederne i Selskabet besiddes af tre aktionærer, som tilsammen ejer 16,88 % af kapitalen. Disse tre aktionærer er [person1], [person4] og [person7]. De øvrige otte aktionærer ejer således sammenlagt 83,12 % af kapitalen gennem stemmeløse aktier. Det fremgår imidlertid af agterskrivelsen, at [person12] (CEO for Selskabet) har oplyst, at beslutningen om at støtte de angivne politiske partier, er blevet truffet på ”mandagsmødet”, hvor beslutninger træffes ved enighed. Det er således et forkert skøn, at beslutningen er truffet af tre aktionærer. I øvrigt skal det bemærkes, at [person1], [person4] og [person7] alle er bestyrelsesmedlemmer i Selskabet, hvorfor det undrer os, at Skattestyrelsen skønner, at disse tre personer alene har truffet beslutningen i kraft af aktionærstatus og ikke i kraft af deres bestyrelsesposter. Bestyrelsen udgøres ydermere af aktionærerne [person3] og [person2].

Vi stiller os ligeledes undrende over, at Skattestyrelsen ønsker at beskatte hele ejerkredsen, når Skattestyrelsen specifikt skønner, at de tre aktionærer i deres private interesse har valgt at yde politiske bidrag. De tre aktionærer, som besidder 100 % af stemmerettighederne ejer samlet kun 16,88 % af den samlede aktiekapital. Der synes ikke at være sammenhæng mellem synspunktet om, at beslutningen vedrørende betalingen af politiske bidrag skulle være taget af de stemmeberettigede tre aktionærer, mens hele ejerkredsen ønskes beskattet svarende til deres kapitalandele. Resultatet heraf vil være, at de otte ikke-stemmeberettigede aktionærer, som ejer 83,12 % af Selskabets kapital vil blive beskattet af maskeret udbytte af dispositioner de hverken havde indflydelse på eller kunne nyde nogen fordel af. En beskatning hos alle aktionærer synes ligeledes ikke at være foreneligt med den af Skattestyrelsen refererede afgørelse SKM2010.452BR, hvor byretten ikke fandt, at der ikke var grundlag for at fravige ejerforholdet ved en beskatning af maskeret udbytte, hvorfor den tilgodesete anpartshaver alene kunne beskattes svarende til hans ejerandel.

Hertil kommer ydermere, at blot én af de stemmeberettigede aktionærer ([person4]) i 2016 var bosat i [by1] Kommune. Aktionæren ejer 1,25 % af kapitalen i Selskabet, og besidder 25 % af stemmerne. Samlet set boede under en tredjedel af aktionærerne i [by1] Kommune i 2016, mens de øvrige boede i andre kommuner og en enkelt var permanent bosiddende i Canada.

Baseret på ovenstående er Skattestyrelsens skøn om, at beslutningen er truffet af tre aktionærer forkert, hvorfor Skattestyrelsens eneste fremlagte argument for at statuere maskeret udlodning ikke er tilstede.

I øvrigt synes der – selv såfremt beslutningen var truffet af tre aktionærer - alene at være holdepunkt for at beskatte eventuelt tilgodesete aktionærer svarende til deres ejerandele. Det anføres således, at sådan beskatning maksimalt kan vedrøre de aktionærer, som har været i stand til at tilgodese sine egne interesser, svarende til deres ejerandel. Enhver beskatning vil altså som minimum være de otte aktionærer, som ejer 83,12 % af kapitalen, men ingen stemmerettigheder, uvedkommende, mens øvrige stemmeberettigede aktionærer alene kan beskattes i henhold til deres ejerandel i Selskabet.

Dét faktum, at beslutningen er taget på mandagsmødet ved enighed, divergerer også fra den eksisterende administrative praksis vedrørende politiske bidrag – særligt SKM2006.559LSR og SKM2015.365SR. I disse sager var der tale om hovedaktionærselskaber, hvor samme aktionær besad alle økonomiske- og forvaltningsrettigheder i selskaberne. Det var således én mand der alene traf beslutningen om ydelse af politiske bidrag i egen interesse på bekostning selskabet.

I den konkrete sag er der tale om en flerhed af forskellige aktionærer og netop ikke en eneaktionær eller en snæver kreds af aktionærer. Der er således ikke grundlag for at drage paralleller mellem den af Skattestyrelsen refererede praksis og dén konkrete situation. Det kan således hverken antages eller formodes, at alle aktionærerne gennem de ydede bidrag skulle varetage deres individuelle økonomiske og private interesser på bekostning af Selskabet. Skattestyrelsen har ikke i noget omfang godtgjort, eller forsøgt at godtgøre, at der skulle eksistere en interessekonsensus blandt en gruppe af aktionærer, som per definition må formodes at varetage egne, og dermed også divergerende, interesser. I stedet må og skal der foretages en konkret vurdering.

5.2. Selskabets handleevne

Det er utvivlsomt gældende ret, at et selskab kan afholde udgifter, som er i selskabets interesse, men som ikke samtidigt er fradragsberettigede, eksempelvis som en driftsomkostning. Åbenlyse eksempler er mere langsigtede omkostninger, såsom ekstern rådgiverbistand ved opkøbsaktiviteter samt udviklingsudgifter, der ikke er fradragsberettigede som en driftsomkostning, men dog i visse tilfælde efter særhjemmel, jf. LL § 8 B. Det er ligeledes muligt for selskaber at afholde omkostninger, der falder uden for selskabets formål. Eksempelvis er det muligt at yde bidrag til almennyttige formål, jf. selskabslovens § 195, ligesom at øvrige bidrag kan ydes med generalforsamlingens godkendelse.

Der er således intet odiøst i, at et selskab afholder en udgift, som ikke kan fradrages som en driftsomkostning. Det følger af Skattestyrelsens afgørelse, at fordi at beslutningen er truffet af en snæver kreds (Skattestyrelsens skøn), så består der ikke en fradragsberettigede driftsomkostning, hvorfor udgiften er afholdt i aktionærernes interesse. Derved består der i Skattestyrelsens afgørelse en automatisk kobling mellem den manglende fradragsret og konstateringen af, at udgiften som følge heraf skulle være afholdt i aktionærens interesse frem for i selskabets interesse. Dette er ikke korrekt og er ikke udtryk for gældende ret. I stedet må og skal der foretages en konkret vurdering af om omkostningen er afholdt i selskabets interesse.

Der er alene hjemmel til at beskatte en aktionær af maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, hvis der er tale om en dispositioner som et selskab foretager, som udelukkende må anses for afholdt i aktionærernes interesse. Derimod er der ikke hjemmel til at statuere maskeret og udbyttebeskatte vedrørende dispositioner som et selskab foretager i selskabets egen interesse. Det er således ikke i overensstemmelse med gældende ret at anvende en objektiv formodningsregel, hvorefter alle ikke-fradragsberettigede udgifter afholdt af et selskab til politiske formål per automatik fører til beskatning af aktionærerne som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har ikke har godtgjort, eller i noget omfang forsøgt herpå, at betalingerne faktisk er afholdt i aktionærernes interesse. Det fremstår som om, at Skattestyrelsens vurdering af sagen alene lægger vægt på, hvorvidt betalingerne kan være at anse for driftsomkostninger, og deraf slutter modsætningsvis, med henblik på at statuere maskeret udbytte. Denne fremgangsmåde virker fejlagtig og ufuldstændig, da Skattestyrelsen alene synes at beskæftige sig med, om der består en driftsomkostning eller ej og ikke foretager en selvstændig prøvelse af, om omkostningen er afholdt i aktionærernes interesse, dvs. en konkret vurdering.

Det har på intet tidspunkt været hverken Selskabets eller aktionærernes hensigt, at betalingerne skulle fradrages som driftsomkostninger, hvorfor det fremstår som ufuldstændig argumentation alene at konstatere, at der ikke er tale om driftsomkostninger, jf. også Skatteforvaltningens eget udgangspunkt i Juridisk Vejledning 2018-2 C.B.3.5.2.1.

At en udgift ikke er fradragsberettiget som en driftsomkostning kan ikke i sig selv medføre, at en udgift automatisk bliver at anse som afholdt i aktionærernes interesse. Der må og skal foretages en konkret vurdering.

Vurderingen af, hvorvidt en betaling foretaget af et selskab er at anse som en betaling foretaget i aktionærers interesser beror på en konkret vurdering. Dette fremgår tydeligt af Skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål 126 af 18. september 2015, J. nr. 15-2722187:

”det beror på en konkret vurdering [vores fremhævning], hvorvidt selskabets afholdelse af udgifter til et politisk parti må anses for foretaget i aktionærens private interesse.”

Sammenfattende er der således ikke støtte for det grundlag, hvorpå Skattestyrelsen har beroet for at nå frem til konklusionen om at statuere maskeret udbyttebeskatning uden at der foretages den fornødne konkrete vurdering. En sådan konkret vurdering er ikke foretaget i sagen uanset, at Selskabet hele vejen igennem sagens forløb har efterlyst en sådan.

Der argumenteres endvidere i det følgende for, at Selskabet har en egentlig og legitim egeninteresse i at afholde de omhandlede politiske bidrag, som ikke specifikt tilgodeser de enkelte aktionærer.

5.3. Selskabets egen interesse

Selskabet – som er kapitalejer i en række betydelige danske virksomheder – har en væsentlig interesse i at sikre, at dansk lovgivning i videst muligt omfang tilgodeser erhvervslivets interesser. Selskabet har en bred portefølje af investeringer i både danske- og udenlandske virksomheder. Selskabet har i den forbindelse en både legitim og kommerciel interesse i at tilsikre, at Danmark vedbliver at have en attraktiv erhvervslovgivning.

Det er en erklæret ambition for både [...][1] og [...]]2] at skabe dansk lovgivning, som giver erhvervslivet de bedste konkurrencebetingelser og mest retssikkerhed. Det er således klart i Selskabets interesse, at partierne [...] og [...] får mest muligt indflydelse på den politiske proces, da dette direkte er til fordel for Selskabet. Der synes således at være et klart forretningsmotiv bag de pågældende betalinger.

Det skal samtidig erindres, at selskaber er berettiget til at foretage dispositioner rettet mod at forbedre sin konkurrencesituation. Sammenholdt med, at Selskabet har klart ideelle interesser i, at

[1] Principprogram ”Fremtid i frihed og fællesskab” – ”Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere i Danmark såvel i EU’s indre marked som på globalt plan.”

[2] [...] Arbejdsprogram – ”Erhvervspolitik: Gennemsigtighed og konkurrence” – ”Erhvervsreguleringen bør være så enkel, og reglerne så enkle og forståelige som overhovedet muligt.”

de givne partier har mest muligt politisk indflydelse, synes et politisk kampagnebidrag derfor at kunne anses for havende forretningsmæssig interesse, og derfor værende i Selskabets egen interesse.

[person13] anfører i RR.2016.11.68, at en gave på mellem 5-10 % af selskabets frie reserver må anses for at være indenfor grænsen for, hvad bestyrelsen kan uddele af almennyttige gaver uden at konsultere generalforsamlingen, jf. princippet i selskabslovens § 195, 2. pkt. I højesteretsafgørelsen SKM2009.29H anerkendte Højesteret, at en beslutning truffet af en eneanpartshaver om at yde en gave på 100.000 kr. til en godkendt institution, jf. LL § 8 A, svarende til ca. 10 % af selskabets formue, var indenfor rammerne af selskabslovgivningen.

Selskabet havde ved udgangen af indkomståret 2016 en egenkapital på 3.661.236.976 kr. og betalte i indkomståret sammenlagt politiske bidrag på 269.875 kr., hvilket beløber sig til en disposition svarende til 0,007 % af selskabets formue. Det synes således at fremstå klart, at Selskabet ved betalingen af politiske bidrag ikke foretog nogen væsentlig disposition set i relation til Selskabets formue. Når denne sågar er vedtaget med enstemmighed synes de ydede bidrag ikke blot at være af ubetydelig karakter, men må klart anses for værende ydet i overensstemmelse med de selskabsretlige regler.

Baseret på ovenstående må det således påhvile Skattestyrelsen at godtgøre, at de faktisk afholdte udgifter er afholdt i aktionærernes interesse, jf. princippet i SKM2009.29H.

I SKM2009.29H, havde et anpartsselskab, ejet af én anpartshaver, i indkomståret 2000 ydet en gave på 100.000 kr. til en religiøs forening. Det blev ikke bestredet, at foreningen var på listen over godkendte foreninger, jf. LL § 8 A. Spørgsmålet blev da, hvorvidt den del af gaven, som oversteg det fradragsberettigede beløb på 5.500 kr. kunne anses for ydet i selskabets interesse. Østre Landsret fandt, at da den del af betalingen, som oversteg beløbsgrænsen, ikke var fradragsberettiget og skulle anses som maskeret udbytte. Højesteret kom frem til det modsatte resultat, som også er i tråd med Landsskatterettens bemærkning i sagen.

Landsskatteretten bemærkede i deres afgørelse, at:

”Aktieselskaber og anpartsselskaber er også i skattemæssig henseende selvstændige juridiske enheder, hvorfor gaver, der ydes af sådanne selskaber, som udgangspunkt anses at være gaver ydet af selskabet og ikke af aktionærerne, bortset fra de tilfælde, hvor gavedispositionen må anses at tilgodese private interesser hos aktionæren, således at aktionæren må anses for den reelle gavegiver. Gaven er i disse situationer at anse for maskeret udbytte.”

Landsskatterettens udgangspunkt var således, at aktieselskaber og anpartsselskaber også i skattemæssig henseende er selvstændige juridiske enheder. Derfor skal gaver ydet af sådanne selskaber også skatteretligt anses for ydet af selskaberne og ikke af aktionæren, medmindre det godtgøres at gaven konkret er ydet for at tilgodese private interesser hos aktionæren.

Højesteret fastslog ligeledes i sagen, at gaver må anses for ydet af selskabet, medmindre at det konkret godtgøres at gaven er givet i strid med selskabsretlige regler eller at gaven er givet for at tilgodese aktionærens økonomiske eller personlige interesser. Højesteret fandt derfor, at:

”Det er ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod sit selskab yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gælder, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt ”præceptor” til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tager derfor hans påstand til følge.”

Af dommen kan det udledes, at en gave/donation der ydes inden for rammerne af den selskabsretlige lovgivning skal anerkendes, hvis det ikke konkret kan godtgøres af Skattestyrelsen, at aktionæren/aktionærerne har en direkte eller indirekte personlig interesse i at begunstige en modtager.

I mens det medgives, at den forhåndenværende sag adskiller sig fra Højesterets afgørelse i SKM2009.29H på dét afgørende punkt, at den omtvistede gave, var ydet til en godkendt forening, jf. LL § 8 A, så må princippet om, at det skal godtgøres, at en gave er ydet i aktionærernes interesse fortsat lægges til grund som værende gældende ret. Således anfører bl.a. [person14] i RR.SM.2011.41, at:

”Det er således ikke tilstrækkeligt til at statuere maskeret udlodning, at det i en sådan situation er vanskelligt at forestille sig, at hovedaktionæren ikke også personligt gerne ser de pågældende formål støttet, når det kan godtgøres, at hovedaktionæren ikke opnår særlige fordele via donationen eller på anden måde har en mere konkret privat interesse i at støtte den pågældende forening.” (Vores fremhævning).

Tilsvarende anfører professor [person15], i SR.2013.14, at:

”På den anden side vil den omstændighed, at der ikke er tale om en godkendt forening, institution m.v. ikke i sig selv føre til udlodningsbeskatning af en hovedaktionær/- anpartshaver, idet beskatning må forudsætte, at skattemyndighederne kan påvise, at hovedaktionæren har en personlig eller økonomisk interesse i den gavemodtagende forening, institution m.v.” (Vores fremhævning).

Hun fremfører ligeledes, samme sted, at:

”Det må endvidere hævdes, at det af [SKM2009.29HR] kan udledes, at der skal ganske meget til, for at skattemyndighederne har løftet denne bevisbyrde. Således var det under sagen påvist, at eneanpartshaverens hustru havde en fremtrædende plads i foreningen, hvilket imidlertid ikke ændrede Højesterets opfattelse af, at gaven alene afspejlede selskabets ideelle interesser.” (Vores fremhævning).

Slutteligt fremfører professor [person16] i en kommentar til Højesterets afgørelse i SR.2011.71, at:

”Højesteret anerkendte i sine præmisser, at gaven var ydet for at tilgodese eneanpartshaveren interesser, men afviste samtidig en beskatning som maskeret udlodning, da interessen gik ud på at støtte foreningens almennyttige formål. Derved fjernedes fokus fra, i hvis interesser ydelsen er givet, til hvad formålet er med gaven. Med Højesterets afgørelse [SKM2009.29HR] ser det ud til, at beskatning som maskeret udlodning nu forudsætter en større dokumentation for, at hovedaktionæren eller dennes nærtstående får fordel af gaven enten direkte eller indirekte.” (Vores fremhævning).

Sammenfattende har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at de omhandlede dispositioner konkret er foretaget i aktionærernes direkte eller indirekte interesse, og at disse har oppebåret en direkte eller indirekte fordel derved. Dette har også den naturlige begrundelse, at de omtvistede betalinger er ydet i Selskabets egen interesse. Der savnes således i det hele en begrundelse for ikke at anse de politisk bidrag for ydet i Selskabets interesse, da der ikke er klare holdepunkter for at anse bidragene for ydet af hensyn til de enkelte aktionærers interesse.

5.4.Fradrag for indmeldelsesgebyr i [klub1]

[klub1] er en erhvervsklub tilknyttet partiet [...], hvor medlemmer indgår i konstruktiv dialog med partiet om politiske emner. Via medlemskabet har Selskabet mulighed for at indgå i dialog med beslutningstagere, med henblik på at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Det er endvidere Selskabets opfattelse, at [klub1]de facto er at anse som en netværksgruppe, hvor erhvervslivet mødes med politikere for at diskutere erhvervsrelaterede politiske emner, pleje netværk med andre erhvervsledere og udveksle erfaringer til gavn for alle deltagerne. Sådanne aktiviteter udgør en tilsvarende aktivitet, som den der finder sted i en traditionel ERFA-gruppe. Retspraksis sammenfattes af Liselotte Madsen i SR.2018.14, således, at deltagelse i ERFA-grupper som udgangspunkt må anses for at være fradragsberettigede. Dette er i tråd med afgørelsen offentliggjort som TfS 1991.335LSR, hvor en revisor fik godkendt udgifter afholdt i forbindelse med deltagelse i en ERFA-gruppe.

Det er klart Selskabets opfattelse, at et medlemskab af [klub1] er i Selskabets interesse, hvilket må få den konksekvens, at udgiften dertil kan fradrages som en driftsomkostning, da gebyret for medlemskabet må anses for værende afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomstskabelsen, jf. SL § 6 a.

Henset til, at udgifter til ERFA-grupper er fradragsberettigede, og henset til, at udgiften konkret er afholdt i Selskabets interesse, er det vores klare opfattelse, at indmeldelsesgebyret følgelig må anses som en driftsomkostning og derfor være fradragsberettiget, jf. SL § 6 a.

5.5.Sammenfatning

Baseret på ovenstående kan klagen sammenfattes som følger:

Som primær påstand gøres det gældende, at samtlige af de omhandlede betalinger afholdt af Selskabets er afholdt i Selskabets interesse, hvorfor der ikke kan statueres maskeret udbyttebeskatning hos aktionærerne. Ligeledes gøres det gældende, at betalingen på DKK 19.875,00, for indmeldelse i [klub1], kan fradrages som en driftsomkostning, da udgiften er afholdt med særligt henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde Selskabets skattepligtige indkomst, jf. SL § 6a.

Til støtte herfor gøres det i hovedtræk gældende (baseret på ovenstående):

-	At beslutningen om bidragene ikke er truffet af en snæver kreds på tre aktionærer.
-	At det i overensstemmelse med lovgivningen, forarbejderne dertil og praksis er godtgjort, at de omhandlede betalinger er foretaget i Selskabets interesse og dermed ikke kan medføre maskeret udbyttebeskatning.
-	At det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at de faktisk afholdte udgifter er afholdt i aktionærernes interesse, jf. Højesteret i SKM2009.29H.
-	At det utvivlsomt er gældende ret, at et selskab kan afholde udgifter, som er i selskabets interesse, men ikke er fradragsberettigede, eksempelvis som en driftsomkostning.
-	At der således intet odiøst er i, at et selskab afholder en udgift, som ikke kan fradrages som en driftsomkostning. Det følger af Skattestyrelsens afgørelse, at der er en automatisk kobling mellem den manglende fradragsret og en konstatering af, at udgiften som følge heraf skulle være afholdt i aktionærens interesse frem for i selskabets interesse. Dette er ikke korrekt og er ikke udtryk for gældende ret. I stedet må og skal der foretages en konkret vurdering af om omkostningen er afholdt i aktionærernes interesse.
-	At der alene er hjemmel til at beskatte en aktionær af maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, hvis der er tale om en dispositioner som et selskab foretager, som udelukkende må anses for afholdt i aktionærernes interesse.
-	At Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at de omhandlede dispositioner er foretaget i aktionærernes direkte eller indirekte interesse. Der savnes således i det hele en begrundelse for at anse bidragene for ydet af hensyn til de enkelte aktionærers interesse.
-	At bestyrelsen i overensstemmelse med de selskabsretlige regler kan uddele gaver/bidrag på op til 5-10 % af Selskabets frie reserver uden at konsultere generalforsamlingen, ligesom at øvrige bidrag kan ydes med generalforsamlingens godkendelse.
-	At Selskabets bidrag beløber sig til en disposition svarende til 0,007 % af selskabets formue og således relativt set udgør en uvæsentlig disposition set i relation til Selskabets formue.
-	At der i øvrigt ikke er holdepunkter for at beskatte hele Selskabets aktionærkreds, såfremt beslutningen måtte være truffet af de aktionærer, som indehaver stemmerettighederne, som alene ejer 16,88 % af kapitalen. Der synes at mangle sammenhæng mellem synspunktet om, at beslutningen vedrørende betalingen af politiske bidrag skulle være taget af de stemmeberettigede tre aktionærer, mens hele ejerkredsen ønskes beskattet svarende til deres kapitalandele. Resultatet heraf vil være, at de otte ikke-stemmeberettigede aktionærer, som ejer 83,12 % af Selskabets kapital vil blive beskattet af maskeret udbytte af dispositioner de hverken havde indflydelse på eller kunne nyde nogen fordel af.
-	At indmeldelsesgebyret for medlemskab af [klub1] er at anse som en fradragsberettiget driftsomkostning, da denne er afholdt med direkte henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

6. Anbringender – subsidiær påstand

I det omfang Landsskatteretten finder, at indmeldelsesgebyret til [klub1] ikke kan fradrages, mener vi grundlæggende ikke, at dette ændrer på, at udgiften må være at anse for afholdt i Selskabets interesse, hvorfor der fortsat ikke vil kunne statueres maskeret udbyttebeskatning af Selskabets aktionærer.

Vi henviser i øvrigt til argumentationen ovenfor sin helhed, for en gengivelse af, hvilke kriterier, som objektivt skal være tilstede, førend der kan statueres og gennemføres en maskeret udbyttebeskatning af Selskabets aktionærer.

(...)”

Selskabets repræsentants supplerende bemærkninger:

”(...)

Jeg henviser til behagelig telefonsamtale dd. vedrørende [virksomhed1] (Cvr. [...1]).

Som aftalt fremsendes hermed en uddybende forklaring på, hvorfor vi er meget uforstående overfor, at [virksomhed1] A/S (”Selskabet”) ikke skulle være klageberettiget i denne sag, som syntes at være Skatteankestyrelsen foreløbige vurdering.

Sagens baggrund

Sagens genstand er den skattemæssige behandling af Selskabets bidrag til politiske partier samt omkostninger ved deltagelse i erhvervsklubber m.v. Skattestyrelsen finder i afgørelsen af 7. september 2018, at disse betalinger ikke er fradragsberettigede, da Selskabet ikke har en forretningsmæssig begrundelse for afholdelse af disse udgifter, og i stedet anses disse for afholdt i aktionærernes interesser. Skattestyrelsen staturer på denne baggrund betalingerne om maskeret udbytte, jf. LL § 16 A.

Afgørelsen er adresseret og stilet til Selskabet, og der er os bekendt ikke truffet afgørelser direkte overfor aktionærerne.

Selskabet udgør en klageberettiget part

Det følger af SFL § 35a, stk. 2, at en klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Konkret har vi på Selskabets vegne indgivet en klage over Skattestyrelsens afgørelse, som konkret og direkte er rettet til og adresseret til Selskabet. Klagevejledningen i afgørelsen er tilsvarende rettet til Selskabet. Der er efter vores oplysninger som nævnt ikke truffet afgørelser mod aktionærerne.

Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet:

”Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, er altid part i sagen .”

”En juridisk person, som f.eks. et aktieselskab, kan være adressat for en afgørelse . I så fald er den juridiske person part i afgørelsessagen. Den juridiske persons partbeføjelser udøves af de personer, der har fuldmagt til at handle på vegne af den juridiske person.”

Det generelle partsbegreb i forvaltningsloven er formuleret af Ombudsmanden, som følger:

”Partsbegrebet omfatter således typisk den eller dem til hvem den afgørelse der træffes, vil blive stilet ( afgørelsens adressat ), men også andre fysiske eller juridiske personer der har en mere afledet interesse i sagens udfald, kan efter omstændighederne have stilling som part i sagen. ”

Alene af disse grunde skal Selskabet uden videre anses for part i sagen og derved klageberettiget.

Hertil kommer at Skattestyrelsen i afgørelsen kvalificerer dispositioner foretaget af Selskabet. Konkret statuerer Skattestyrelsen, at Selskabets betalinger ikke er afholdt i Selskabets interesse, men i stedet er afholdt i aktionærernes interesse. Skattestyrelsen anerkender således ikke Selskabets interesse i Selskabets dispositioner. En sådan afgørelsen har Selskabet naturligvis en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i. Dette gælder ikke mindst i lyset af behovet for kende sin retsstilling ved lignende tilbagevendende dispositioner.

Skattestyrelsens omkvalificering af betalingerne til maskeret udbytte medfører ydermere en indeholdelsespligt og hæftelse for Selskabet i forhold til udbytteskatter, jf. KSL § 65. En sådan afgørelsen har Selskabet naturligvis en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i.

Sammenfattende er Selskabet således meget uenig i Skattestyrelsens afgørelse, og da Selskabet jævnligt afholder sådanne omkostninger, er det særdeles væsentligt for Selskabet at få afklaret retstilstanden og kvalifikationen, herunder i forhold til eventuel indeholdelsespligt for Selskabet. Samlet er det derfor vores vurdering, at Selskabet utvivlsom er klageberettiget, og vi beder

derfor Skatteankestyrelse om at bekræfte dette.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[..]

Skatteankestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til klagesagens afgørelse.

Formelt

Landsskatteretten kan alene behandle en påklaget ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Landsskatteretten afgør klager over afgørelser fra told- og skatteforvaltningen, fra Skatterådet, fra Skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene.

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2016 blev foretaget ved afgørelse fra Skattestyrelsen den 7. september 2018, og der skete i den forbindelse alene regulering for ikke godkendte driftsudgifter jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes, at de betalinger, der i afgørelsen fra Skattestyrelsen omtales som mulig maskeret udbytte hos aktionærerne, ikke er fradraget i Klagers opgørelse af selvangivet skattepligtig indkomst.

Konkret er der er tale om partistøttebetalinger på i alt 250.000 kr., disse betalinger er tilbageførte ved opgørelsen af Klagers skattepligtige indkomst. Den påklagede afgørelse indeholder ikke skattemæssige reguleringer af aktionærernes indkomster, og således er spørgsmålet beskatning af maskeret udbytte hos aktionærerne ikke anset for omfattet af klagesagen.

De bemærkninger, Klagers repræsentant har indgivet, forandrer ikke sagen.

Skattestyrelsen tiltræder, at der ikke er retsgrundlag til at behandle klagepunktet, og at det er med rette klagen, for den del der vedrører eventuel beskatning af aktionærerne, afvises som ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 11, stk.1.

Materielt

Klager har i den skattepligtige indkomst fratrukket et indmeldelsesgebyr på 19.875 kr. til [klub1], der er tale om en postering på konto 163310, konto for kontingenter m.v. Beløbet er derved af Klager anset for en fradragsberettiget driftsomkostning.

De øvrige posteringer på i alt 250.000 kr. på kontoen er tilbageført ved konverteringen til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og er således ikke fradraget skattemæssigt.

Både Skatteforvaltningen og Skatteankestyrelsen har vurderet, at indmeldelsesgebyret på 19.875 kr. til [klub1], ikke er at betragte som en driftsudgift omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst “bliver at fradrage driftsomkostninger”. Driftsomkostninger er i bestemmelsen defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. (Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.1.3 og afsnit C.C.2.2.10)

Der skal således være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Heri ligger, at afholdelsen af udgiften ligger inde for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.

Det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (SKM 2004.162 HR)

Generelt bemærkes det at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses ud fra et skatteretligt perspektiv som almennyttige, hvorfor økonomisk støtte til politiske partier eller støtte til politiske formål ikke er fradragsberettigede for hverken personer eller virksomheder.

Klagers repræsentants bemærkninger om, at medlemskabet er i selskabets interesse og knytter sig til driften heraf, med fradragsberet til følge, ændrer ikke på sagen.

Med SKM 2004.162 HR finder Skattestyrelsen ikke, at bevisbyrden er løftet for at udgiften knytter sig direkte til Klagers driftsmæssige økonomiske virksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation for at medlemskabet er direkte erhvervsmæssigt afholdt.

Indmeldelsesgebyret på 19.875 kr. anses ikke at være omfattet af driftsomkostningsbegrebet, og fradrag herfor kan ikke indrømmes.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

” Vi har modtaget Skatteankestyrelsens foreløbige af sagen d. 12. juli 2021. Med stor overraskelse indstiller Skatteankestyrelsen efter godt 2,5 års ventetid, at klagen ikke skal opnå materiel prøvelse grundet det forhold, at indkomsten hos selskabets aktionærer ikke konkret er blevet ændret, grundet en fejl hos Skattestyrelsen.

Selskabet er principielt meget uenige i denne vurdering, som er helt uantagelig, og Selskabet ønsker fortsat det materielle spørgsmål prøvet med henblik på at kende dets retsstilling fremadrettet.

Formelt

Vi er uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at spørgsmålet om ”maskeret udbytte” ikke kan behandles af Landsskatteretten på formelt grundlag.

Skatteankestyrelsen afviser realitetsbehandlingen af spørgsmålet med henvisning til, at Landsskatteretten alene kan behandle en påklaget skatteansættelse. Som hjemmel angives SFL § 11, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at der ikke er juridisk grundlag for dette synspunkt. Bestemmelsen angiver følgende, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1:

Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1. (fremhævet her)

Som det ses, angiver bestemmelsen, at der kan klages over Told- og skatteforvaltningens (Skattestyrelsens) afgørelser. Afgørende er derfor, om Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2018, j. nr. 20204674 (herefter ”afgørelsen”) indeholder en afgørelse om, at der er udloddet maskeret udbytte. Ordet ”afgørelse” er ikke defineret i skatteforvaltningsloven, men en definition findes i lovens forarbejder, jf. lovforslag nr. L 427 af 6. juni 2005, de almindelige bemærkninger pkt. 4.16.

Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt; det vil sige en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Definitionen er i overensstemmelse med det traditionelle, forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, således som dette er beskrevet i forarbejderne til skatteforvaltningsloven, jf. lovforslag nr. L 427 af 6. juni 2005, bemærkningerne til § 19, og i forarbejderne til forvaltningsloven, jf. lovforslag nr. L 4 af 2. oktober 1985, bemærkningerne til § 2.

Allerede på baggrund af det afgørelsesbegreb, der anvendes i skatteforvaltningsloven, må Skatteankestyrelsens grundlæggende synspunkt afvises. Det er således ikke en betingelse efter SFL § 11, stk. 1, at der klages over en faktisk skatteansættelse, og det er derfor også uden betydning, at det maskerede udbytte ikke har resulteret i en regulering af aktionærernes indkomst, som Skatteankestyrelsen gør gældende i indstillingen. Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, stiller alene som betingelse, at der klages over en afgørelse.

Spørgsmålet er herefter, om afgørelsen indeholder en afgørelse om, at der er udloddet maskeret udbytte.

I Skattestyrelsens afgørelse angives følgende på s. 1 under overskriften ”Afgørelse: Vi har ændret selskabets skattepligtige indkomst”:

Skattestyrelsen har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2016.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt 19.875 kr.

Resultatet er, at der foretages maskeret udlodning til aktionærerne på 269.875 kr. (understreget her)

På s. 12 under overskriften ”Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse” hedder det videre:

Det er således vores opfattelse, at udgiften til politiske partier ikke er anset for at være en driftsomkostning afholdt i selskabets interesse, men afholdt i aktionærernes interesse. Da udgiften er anset for afholdt i aktionærernes interesse, vil beløbet blive anset for maskeret udbytte til selskabets 11 aktionærer, på grundlag af deres respektive ejerandele.

...

Bidragene til politiske partier på henholdsvis 100.000 kr. og 150.000 kr. anses for maskeret udlodning til aktionærerne.

...

Da selskabet ikke har en forretningsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, anses disse for afholdt i aktionærernes interesser og dermed udloddet efter ligningslovens § 16 A.

Vi fastholder således ændringerne

Som nævnt fremgår det af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at en afgørelse er en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Det skal i forlængelse heraf gøres gældende, at de citerede dele fra afgørelsen ikke kan læses på anden måde, end at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, hvad der er ret i det foreliggende tilfælde, nemlig at selskabet har udloddet maskeret udbytte til aktionærerne.

I forlængelse af ovenstående skal nedenfor fremhæves fem forhold, som efter Selskabets opfattelse skal inddrages ved vurderingen af klagen og ved spørgsmålet om, hvorvidt Selskabet er berettiget til at opnå realitetsbehandling af klagen.

For det første skal det fremhæves, at Skattestyrelsen selv direkte angiver, at dette – dvs. udlodningen af maskeret udbytte – er ”resultatet” af Skattestyrelsens gennemgang af Selskabets selvangivelse. Dette konstituerer utvivlsomt en udtalelse om, hvad der er ret i det foreliggende tilfælde, dvs. en afgørelse. For dette taler også det forhold, at Skattestyrelsens gennemgang af Selskabets selvangivelse i henhold afgørelsen udtrykkeligt har haft to resultater: Dels en forhøjelse af selskabets indkomst, dels en udlodning af maskeret udbytte. Det forekommer besynderligt, at det kun er det ene resultat, nemlig forhøjelsen af indkomsten, der skulle udgøre en afgørelse, mens det andet resultat, udlodning af maskeret udbytte, ikke skulle udgøre en afgørelse, og en sådan læsning må derfor afvises. Det må derimod gøres gældende, at afgørelsen kun kan læses på den måde, at gennemgangen af Selskabets selvangivelse har givet anledning til to forskellige spørgsmål, nemlig om en justering af Selskabets indkomst og om en mulig udlodning af maskeret udbytte, og at Skattestyrelsen har truffet en afgørelse vedr. begge disse spørgsmål.

For det andet følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, jf. herved forvaltningslovens § 22. Tilsvarende regler om begrundelse findes i SFL §§ 19 og 20 om sagsfremstilling og agterskrivelser. Idet Skattestyrelsen selv indgående behandler spørgsmålet om maskeret udbytte under overskriften begrundelse, følger det forudsætningsvis, at dette skal tjene som begrundelse for afgørelsen om, at der er udloddet maskeret udbytte, hvilket – som allerede nævnt – også angives at være afgørelsens ”resultat”.

For det tredje skal det fremhæves, at selvom det ikke har resulteret i en regulering af selskabets indkomst, at Skattestyrelsen har anset bidragene til de politiske partier for at være maskeret udbytte, er dette ikke ensbetydende med, at spørgsmålet er retligt uden betydning for selskabet. Kvalifikationen af tilskuddene som maskeret udbytte – i modsætning til deklareret udbytte – har således den konsekvens, at selskabet er fritaget for pligten til at indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 1, og at selskabet derfor heller ikke hæfter for skatten, jf. KSL § 69, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at også udbytte, som udbetales til aktionærerne uden at iagttage de selskabsretlige regler herom, kan anses for at være deklareret udbytte, jf. SKM2012.246.SR og herved U 1983.845 Ø og TfS 1985.470 TS. Når det fremgår af afgørelsen, at der er udloddet maskeret udbytte, fastslås det således – i overensstemmelse afgørelsesbegrebet – hvad der er ”ret i det foreliggende tilfælde”, og at dette har umiddelbar retlig betydning for selskabet.

For det fjerde må det hævdes, at det savner mening, at Skattestyrelsen så indgående, som tilfældet er, behandler et tema (maskeret udbytte), uden at dette tema er en del af afgørelsen. Som vi har redegjort for ovenfor, er det langt mere oplagt at læse behandlingen af temaet som et led opfyldelse af det forvaltningsretlige begrundelseskrav, som skal ledsage en afgørelse (”resultatet”).

For det femte skal det fremhæves, at hvis Skattestyrelsen selv var af den overbevisning, at der ikke var truffet en afgørelse om, at der var udloddet maskeret udbytte, rejser det spørgsmålet: hvorfor anføres det så i afgørelsen? Og på hvilket grundlag skal adressaten for afgørelsen indse, at der ikke kan klages over et forhold, som angives at være resultatet af Skattestyrelsens gennemgang af Selskabets selvangivelse, og som endda ledsages af en begrundelse? Det bemærkes i den forbindelse, at den medfølgende klagevejledning alene fastslår, at der kan klages over afgørelsen, men at det ikke på nogen måde specificeres, at det kun af dele af afgørelsen, der kan klages over, og at det kun er dele af afgørelsen, som efter Skattestyrelsens opfattelse er en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand. En sådan retstilstand må klart have formodningen imod sig og er i øvrigt klart uholdbart. I den konkrete sag, skal det således også fremhæves, at spørgsmålet om maskeret udbytte udgør det klart væsentligste spørgsmål i afgørelsen, som man ikke kan være afskåret fra at påklage.

Sammenfattende skal det gøres gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt tilskuddene til politiske partier skal anses for maskeret udbytte, skal tages under realitetsbehandling af Landsskatteretten. Det følger af SFL § 11, stk. 1, at Landsskatteretten kan behandle klager og Skattestyrelsens afgørelser. En afgørelse i henhold til bestemmelsen er en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Skattestyrelsens afgørelse i sagen kan ikke læses på anden måde, end at der er truffet en afgørelse om, at der er udloddet maskeret udbytte, og at dette er ret i det foreliggende tilfælde.

Der er omvendt ikke støtte til Skatteankestyrelsens fortolkning af bestemmelsen, hvorefter der kun kan klages over skatteansættelser, som har resulteret i en regulering af aktionærernes indkomst. Det er korrekt, at kvalifikationen af de omhandlede politiske bidrag som maskeret udlodning ikke har resulteret i en ændret skatteansættelse af selskabet. Dette er imidlertid uden betydning, idet afgørelsesbegrebet i skatteforvaltningsloven er bredere og omfatter mere end skatteansættelser. Vi er derfor uenige i Skatteankestyrelsens indstilling om at afvise klagen på formelt grundlag.”

Retsmøde

På retsmødet fastholdt repræsentanten de under sagens behandling nedlagte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at udgifter til kampagnestøtte, [...] [by1] Kommune samt [klub1] på 269.875 kr. ikke skal anses som maskeret udbytte for aktionærerne. Derudover skal der godkendes fradrag for udgifter til [klub1] for indkomståret 2016 med 19.875 kr. Subsidiært skal udgiften til [klub1] på 19.875 kr. anses for at være afholdt i selskabets interesse, og ikke beskattes ved selskabets aktionærer som maskeret udbytte.

Skattestyrelsen fastholdt det anførte i udtalelsen til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen gjorde således gældende, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelsen for så vidt angår fradrag for driftsudgifter vedrørende en afholdt udgift på 19.875 kr. for indmeldelsesgebyr samt medlemskab i [klub1], og at der skal ske afvisning af klagepunktet vedrørende 250.000 kr. til kampagnestøtte til [...] og til [...] vælgerforening i [by1] Kommune.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten afgør klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabets aktionærer er skattepligtige af maskeret udbytte vedrørende beløb på i alt 250.000 kr. overført til [...] og [...] vælgerforening i [by1] Kommune og 19.875 kr. til medlemskab i [klub1].

Den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen vedrører alene selskabet. Afgørelsen anses ikke at indeholde en regulering af selskabets indkomst som følge af maskeret udbytte, herunder eventuel pligt til indeholdelse eller hæftelse herfor.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan tages stilling til klagen over maskeret udbytte til aktionærerne, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. At det fremgår af den påklagede afgørelse vedrørende selskabet, at Skattestyrelsen har anset beløbene for maskeret udbytte, ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten afviser derfor klagen vedrørende maskeret udbytte til aktionærerne.

Materielt

Fradrag for driftsudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket en udgift på et medlemskab til [klub1] på 19.875 kr.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgiften til medlemskab til [klub1] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. De afholdte udgifter til medlemskab til [klub1] savner en sådan tilstrækkelig direkte sammenhæng med selskabets indtægtsgivende arbejde, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.