Kendelse af 08-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 18-0007104

Skattestyrelsen har anset en ejendom for udtaget af virksomhedsordningen i 2014, idet ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Som følge heraf er der foretaget diverse konsekvensrettelser i indkomstansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver selvstændig virksomhed under navnet [virksomhed1], CVR-nr. [...1], branchekode 433200, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Virksomhedens hovedaktivitet består i udlejning af 3 ejendomme. Klageren benytter sig af virksomhedsordningen.

Den ene ejendom beliggende [adresse1], [by1], indgår i virksomhedsordningen med 50 % erhvervsmæssig andel. Ejendommen består af flere bygninger. Klageren bebor selv en lejlighed i stueplan i bygning 1, og to andre lejligheder i bygning 1 udlejes. Derudover udlejes hele lejligheden i bygning 2, lejligheden og de selvstændige værelser i bygning 3 samt annekset.

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder. Der er ikke ansøgt om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning hos Erhvervsstyrelsen/Miljøministeriet eller om omvurdering af ejendommen. Ejendommen er en 3-længet stråtækt gård, som ud over bygningerne består af et udhus og et anneks. 2 af længerne er vurderet som beboelseslejlighed. Ejendommen er ifølge BBR-oplysningerne indrettet som følger:

Bygning 1 (hovedhuset) er indrettet med 3 boligenheder. Stuen er indrettet med 2 lejligheder og på første sal. Begge lejligheder er knap 50 kvm. Og med egen indgang.

Bygning 2 (østvendt sidelænge) er indrettet som en lejlighed på omkring 200 kvm. Denne er fordelt i 2 plan og indeholder 8 sovepladser, eget køkken samt 2 badeværelser.

Bygning 3 (Vestvendt sidelænge) er indrettet som en lejlighed på knap 100 kvm. Lejligheden har eget bad og køkken. Derudover er der indrettet 2 selvstændige værelser med fælles bad og uden køkken.

Ejendommen indeholder ligeledes et anneks på 20 kvm bolig. Dette er indrettet med køkken samt en hems på 8 kvm.

Repræsentanten har oplyst, at lejligheden på 1. sal i bygning 1 er indrettet i 1996, og lejligheden i stueplan er indrettet i 2010 og udlejet umiddelbart efter. Lejligheden i bygning 2 er indrettet i 1991 og udlejet umiddelbart efter. Lejligheden i bygning 3 er indrettet i perioden 1995 til 1998 og udlejet umiddelbart efter.

Skattestyrelsen mener, at hele ejendommen skal udtages af virksomhedsordningen, da ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fundet, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], skal anses som en ren beboelsesejendom uden fordeling af ejendomsværdi mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse. Derfor skal ejendommen udtages af virksomhedsordningen i 2014 via en hævning. På baggrund af dette har Skattestyrelsen foretaget diverse konsekvensrettelser for indkomståret 2014. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. januar - 31. december 2014, og den indkomst, du har selvangivet for 2014.

Resultatet er, at du skal have 79.732 kr. tilbage i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 118.485 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Din revisor [person1], [virksomhed2], har i mail af 7. maj 2018, gjort indsigelse mod ændring din skat og moms.

Ændringen vedrørende indkomstansættelsen er accepteret, men vedrørende punktet omkring virksomhedsordningen er der gjort indsigelse.

Se nedenfor under punkt 2.5.

(...)

2. Virksomhedsordningen

2.1. De faktiske forhold

Du har valgt at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsordningen.

Ejendommen beliggende [adresse1] indgår i virksomhedsordningen med 50 % erhvervsmæssig andel svarende til 2.376.392 kr.

Vurderingsmæssigt er ejendommen en ren beboelsesejendom uden fordeling af ejendomsværdien mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Kapitalafkastsgrundlag udgør ultimo -809.958 kr.

Indskudskontoen udgør primo -1.408.889 kr.

2.2. Dine bemærkninger

Din revisor [person1], [virksomhed2], skriver i mail af 7. maj 2018:

” Idet vi takker for dit forslag til ændring i ovenstående sag, modtager du hermed vores tilbagemelding på vegne af [person2].

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder. Derfor har SKAT ikke anset denne for værende erhvervsmæssigt anvendt, og den kan derfor ifølge SKAT ikke indgå i virksomhedsordningen.

Iflg. det oplyste fra [person2], så bebor han selv ejendommen. Herudover sker der udlejning af en selvstændig lejlighed i en del af 1. salen på egen bolig (bygning 1), udlejning af ekstra bolig (bygning nr. 2), samt af selvstændig lejlighed og 2 værelser i udhuset (bygning nr. 3) og endelig annexet. Ejendommen har derfor en blandet anvendelse – beboelse og forretning.

Med henvisning til afgørelsen SKM2017.95.LSR er det vores opfattelse, at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen uden en særskilt vurdering. Følgende fremgår af sagen:

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang, hvorfor der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 5.

Der er lagt vægt på, at en betydelig del af ejendommen anvendes til udlejning til ferie- og fritidsformål.

Efter vores vurdering, er der tilsvarende forhold gældende for [person2]s ejendom på [adresse1] ved [by1]. Derfor kan den indgå i virksomhedsordningen, når den kunne have været vurderet som en blandet ejendom. Det er vores vurdering, at forudsætningerne herfor er opfyldt.

Ejendommen er jf. tidligere fremsendte plantegning indrettet med flere lejligheder, 2 værelser og et annex til udlejning hvilket efter vores vurdering svarer til at ejendommen har haft en blandet anvendelse.”

2.3. Retsregler og praksis

Virksomhedslovens § 1, stk. 3, § 5, § 8, § 10, stk. 3 og § 11, stk. 1 og 2.

Sommerhusloven § 1, stk. 4

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 fremgår, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål ikke indgår i den selvstændige virksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Da der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling på ejendommen, kan denne hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsordningen. Den erhvervsmæssig værdi af ejendom på 2.376.392 kr. anses derfor for en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Kapitalafkastgrundlag:

Der skal samtidigt foretages regulering af kapitalafkastgrundlaget primo og ultimo, jf. virksomhedsskattelovens § 8.

Regulering til kapitalafkastgrundlag ultimo

Kapitalafkastgrundlag ultimo jf. regnskab -809.958

Ejendom -2.376.392

Kapitalafkastgrundlag ultimo i alt -3.186.350

Overført opsparet overskud:

Regulering af overskuddisponering skal foretages, da udtagning af ejendommen anses som en hævning jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Relevant hævning:

Kontant hævet 0

Anset som hævet (ejendom) - 2.376.392

Hensat til senere hævning primo 116.435

Relevant hævning i alt -2.259.957

Den relevante hævning udgør således 2.259.957 kr. Da hævningen overstiger virksomhedens resultat skal opsparet overskud fra tidligere år ekskl. skat beskattes jf. virksomhedslovens § 5 og 10, stk. 3. Beløbet udgør ifølge vores systemer 530.671 kr. (736.5465 kr. inkl. skat)

Hævet på konto for opsparet overskud

Underskud modregnet 30 % 112.161

Skat 48.069

Overført fra konto for opsparet overskud 160.231

Konto for opsparet overskud 30 % 157.351

Modregnet underskud -112.161

Skat 19.367

Overført fra konto for opsparet overskud 64.556

Konto for opsparet overskud 28 % 251.954

Skat 97.982

Overført fra konto for opsparet overskud 349.936

Konto for opsparet overskud 25 % 34.114

Skat 11.371

Overført fra konto for opsparet overskud 45.485

I alt overført fra konto for opsparet overskud 620.208

Da hævningen overstiger virksomhedens resultat, skal yderligere opsparet overskud beskattes.

Resterende konto for opsparet overskud 25 % 87.252

Skat 29.084

Overført fra kontor for opsparet overskud 116.336

Da tidligere opsparet overskud på 116.336 kr. er beskattet jf. afgørelse 8. november 2016, foretages der ingen ændring.

Indskudskonto:

Den erhvervsmæssig andel af ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen og skal anses som en hævning jf. virksomhedsskattelovens § 5 og kan derfor ikke indgår i indskudskontoen jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 6.

Hævet 2.376.392

Hensat til senere hævning -116.435

Konto for opsparet overskud 30 % -45.189 (ekskl. modregnet underskud på 112.161 kr)

Konto for opsparet overskud 28 % -251.954

Konto for opsparet overskud 25 % -121.336

Hævet på indskudskontoen 1.841.448

Indskudskonto primo -1.408.889

Indskudt i året 1.408.889

Hævet -1.841.448

Indskudskonto ultimo -1.841.448

Rentekorrektion:

Efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, skal der beregnes rentekorrektion, når saldoen på ind-skudskontoen er negativ ved indkomståret begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller når saldoen på indskudskontoen er negativ ved indkomstårets udløb.

Rentekorrektionsbeløbet svarer til kapitalafkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen ved indkomståret begyndelse/på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller ved indkomstårets udløb eller det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Der kan herefter beregnes rentekorrektion efter den største negative indskudskonto ultimo på 1.841.448 kr. Beløbet udgør 36.829 kr. (1.841.448 kr. x 2 %)

Efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 2, skal der beregnes rentekorrektion, hvis der overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og der foretages indskud i samme år efter § 3, stk. 1.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Der kan herefter beregnes rentekorrektion efter foretaget indskud på 1.408.448 kr. Beløbet udgør 28.178 kr. (1.408.889 x 2 %)

Den samlede rentekorrektion udgør 65.007 kr. (36.829 kr. + 28.178 kr.) Rentekorrektion er tidligere ansat til 0 kr. jf. afgørelse af 8. november 2016.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje rentekorrektion med 65.007 kr.

Du bedes ændre overskudsdisponering, kapitalafkast og rentekorrektion for indkomstårene 2015 og 2016 som følge af ovenstående ændring.

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse

I forbindelse med din revisors indsigelse af 7. maj 2018, har indsigelsen være diskuteret telefonisk d. 16. maj 2018, hvor det blev oplyst at din revisor skulle have møde med dig i den kommende uge og at I ville vende tilbage.

Din revisor har telefonisk d. 26. juni 2018 oplyst, at I fastholder, at ejendommen skal anses om en blandet benyttet bygning, da I mener at afgørelse jf. SKM.2017.95.LSR kan sidestilles med din virksomhed.

Skattestyrelsen mener ikke, at der er tale om tilsvarende forhold, da ejendommene er meget forskellige.

Det fremgår endvidere af SKM.2017.95.LSR, at der søgt tilladelse til udlejning hos Regionen og Skov og Naturstyrelsen, samt anmodet om omvurdering af ejendommen hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten lægger i deres afgørelse vægt på at ejendommen benyttes til erhvervsmæssigt formål, samt at der er opnået tilladelse til udlejning til ferie- og fritidsformål.

Det er ikke tilfælde hos dig. Der er ikke søgt om omvurdering af ejendommen hos Skattestyrelsen eller ansøgt om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning hos Erhvervsstyrelsen / Miljøministeren, på trods af, at det er 1 år siden problemstillingen blev oplyst til din revisor.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 at en blandet ejendom ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Din ejendom er vurderet som en beboelsesejendom og kan dermed ikke indgår i ordningen.

Skattestyrelsen fastholder herefter at ejendommen skal tages ud af virksomhedsordningen”

Skattestyrelsen har afgivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, og har følgende bemærkninger til sagen:

Klageren driver selvstændig tømrer- og bygningssnedkervirksomhed samt udlejningsvirksomhed med tre ejendomme. Klageren benytter virksomhedsordningen.

Den ene ejendom indgår i virksomhedsordningen med 50 % erhvervsmæssig andel svarende til 2.376.392 kr.

Ejendommen er en 3-længet stråtækt gård, som udover bygningerne består af et udhus og et anneks. Klageren bebor selv en lejlighed i stueplanet i bygning 1. Lejligheden på første sal i bygning 1 udlejes og lejligheden i bygning 2 udlejes, ligesom lejligheden og de selvstændige værelser i bygning 3 samt annekset udlejes. I indkomståret 2014 udgjorde lejeindtægterne 149.377 kr.

Ejendommen er vurderes som en beboelsesejendom med 2 lejligheder.

Der er ikke ansøgt om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning hos Erhvervsstyrelsen/Miljøministeriet, eller om omvurdering af ejendommen.

Det fremgår af dagældende virksomhedsskattelov § 1 stk. 3, at en betingelse for at lade den erhvervsmæssige andel af en ejendom med blandet benyttelse indgå i virksomhedsordningen er, at der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

En vurderingsfordeling er efter bestemmelsens ordlyd således en forudsætning for at en blandet benyttet ejendom kan indgå i virksomhedsordningen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet er, at den formelle vurderingsstatus for ejendommen har afgørende betydning for om en ejendom kan indgå i virksomhedsordningen. Der henvises her til SKM2009.471.BR

Landsskatteretten fandt dog i SKM2017.95.LSR at driften af et feriecenter var erhvervsmæssigt, og at klageren kunne anvende virksomhedsordningen, selvom ejendommen havde vurderingsstatus af ren beboelsesejendom.

Landsskatteretten lage i afgørelsen vægt på, at ejendommens indretning umiddelbart ikke egner sig til private formål, at klageren havde opnået tilladelse til udlejning til ferie- og fritidsformål, at bygningerne ikke måtte anvendes til helårsbolig, samt at klageren havde søgt vurderingsfordeling for blandet benyttelse af ejendommen.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de faktiske forhold i afgørelsen ikke kan sidestilles med indeværende sag, hvor klageren bl.a. ikke aktivt har gjort tiltag for at ændre den formelle vurderingsstatus.

På baggrund af ordlyden i dagældende virksomhedsskattelov, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen.

Da der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del der tjener til bolig for klageren, og på den øvrige ejendom, kan ejendommen hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsordningen. Den erhvervsmæssige værdi af ejendommen udtages derfor af virksomhedsordningen og anses som en privat hævning jf. virksomhedsskattelovens § 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at 50 % af ejendommen beliggende [adresse1] er erhvervsmæssig anvendt, hvorfor denne del af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen. Til støtte herfor har han i klagen anført følgende:

”På vegne af [person2] fremsendes hermed uddybende påklage over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2018.

(...)

1. Klagens genstand

Skattestyrelsen anser ikke 50 % af [person2]s ejendom, [adresse1], [...], [by1] for anvendt erhvervsmæssigt efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Som følge heraf er 50 % af værdien af ejendommen, som udgør DKK 2.376.392 anset for hævet i virksomhedsordningen i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har afgjort sagen med henvisning til, at ejendommen i den offentlige vurdering er registreret som en beboelsesejendom, og der ikke er ansøgt om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning hos Erhvervsstyrelsen / Miljøministeriet og om omvurdering af ejendommen.

Hævningen af ejendommen medfører if. Skattestyrelsens afgørelse følgende i virksomheds- ordningen 2014:

?	Kapitalafkastgrundlaget ændres fra DKK -809.958 til DKK -3.186.350

-Ultimo 2013 udgjorde opsparet overskud DKK 736.544, hvor der i løbet af 2014 blev hævet DKK 620.208. De resterende DKK 116.336 ultimo 2014, som stod tilbage på konto for opsparet overskud er yderligere blevet hævet som følge af ejendommen anses som hævet i ordningen

?	Indskudskontoen ændres fra DKK 0 ultimo til DKK -1.841.448
?	Som følge af en negativ indskudskonto er rentekorrektion forhøjet med DKK 65.007.

2. Vores påstande

For Landsskatteretten nedlægges følgende påstande:

50 % af ejendommen skal anses for anvendt erhvervsmæssigt. Den erhvervsmæssigt anvendte del kan indgå i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og der skal derfor ikke ske hævning af den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen, som udgør 50 % i indkomståret 2014.

De af Skattestyrelsen foretagne reguleringer nævnt i forrige afsnit, der er foretaget på baggrund af en hævning på DKK 2.376.392 i virksomhedsordningen, skal således ikke godkendes.

3. Faktum

Ejendommen beliggende [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom. Ejendommen er en 3-længet stråtækt gård, som ud over bygningerne, der udgør de 3 længer, består af et udhus (bygningsnr. 3, jf. vedhæftede bilag 2) og et anneks. 2 af længerne er vurderet som egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken).

Ejendommen er i den offentlige vurdering vurderet med følgende værdier:

DKK
Ejendomsværdi	DKK 4.800.000
Grundværdi	DKK 246.900
Ejerboligværdi	DKK 3.162.300
Resterende bygninger (4.800 – 246.900 – 3.162.300)	DKK 1.390.800

Den faktiske anvendelse af ejendommen afspejler dog ikke den offentlige vurdering.

[person2] bebor selv en del af bygning 1 (hovedhuset), hvor der i en del af stueplanet er indrettet en lejlighed, og der i en del af 1. salen også er indrettet en lejlighed – begge lejligheder er på knap 50 kvm og med egen indgang. I den østvendte sidelænge er indrettet en lejlighed på knap 200 kvm fordelt på 2 plan. Lejligheden indeholder 8 faste sovepladser samt køkken og 2 badeværelser. I den vestvendte sidelænge er indrettet en lejlighed på knap 100 kvm med eget køkken. Sidelængen er herudover indrettet med 2 selvstændige værelser uden eget køkken eller bad. På den nordlige side af gårdspladsen findes et anneks, som er indrettet med knap 20 kvm bolig med køkken samt en hems på 8 kvm.

For billeder samt yderligere beskrivelse af boligenhederne på ejendommen henvises til hjemmesiden: http://[...dk]

Lejeindtægten fra de ovenstående nævnte boligenheder på nær boligen i hovedhuset, som [person2] selv bebor er i indkomståret 2014 fordelt således:

DKK
100 kvm lejlighed i hovedhus	53.200
200 kvm lejlighed i østvendt sidelænge	19.930
100 kvm lejlighed i vestvendt sidelænge	72.600
Anneks	3.147
Værelser	500
I alt	149.377

I det tidligere indkomstår samt efterfølgende har lejeindtægten fra boligenhederne været følgende:

DKK
2013	240.230
2015	188.210
2016	303.018
2017	259.534

4. Vores anbringender

I det følgende nævnes Skattestyrelsens betragtninger, som efter vores mening ikke er korrekte.

4.1 Blandet benyttet ejendom

Skattestyrelsen slår i deres afgørelse fast, at:

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 at en blandet ejendom ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Det forudsættes, at der ved ’blandet ejendom’ menes den ejendomstype, der også omtales ’blandet benyttet ejendom’.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 har følgende ordlyd:

Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejeren.

Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8 omhandler lejligheder i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder (nr. 6 og 7) og lejligheder i ejendomme, som indeholder flere end to beboelseslejligheder (nr. 8).

I Juridisk Vejledning afsnit C.H.3.3.2, som omhandler blandet benyttede ejendomme er defineret; at blandet benyttede ejendomme indeholder en eller to selvstændige lejligheder, som både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. En væsentlig erhvervsmæssig anvendelse vil sige, at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt. Anvendes mindst 25 % af ejendommen erhvervsmæssigt, kan ejeren anvende virksomhedsordningen på den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det skal bemærkes, at if. Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.2.2.7 vil betegnelsen ’blandet benyttet ejendom’ ifm. de nye ejendomsvurderinger forsvinder. Herefter vil ejendomme, der benyttes til både bolig og erhverv, som hverken er en skovejendom eller en landbrugsejendom, skulle kategoriseres som en ejerbolig eller en erhvervsejendom. Ved de nye vurderinger vil der ikke blive taget stilling til, om en ejendom kategoriseret som en ejerbolig eller en erhvervsejendom anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang eller ej og der vil således altid blive foretaget en vurderingsfordeling. Anvendes den erhvervsmæssige del væsentligt, hvor der ved bedømmelsen henses til tidligere praksis, hvor det var afgørende, at mindst 25 % af ejendommens værdi blev anvendt erhvervsmæssigt, kan den del efter de nye regler fortsat indgå i virksomhedsordningen. Afsnittet nævner herudover følgende:

Det vil således ikke længere være et krav for at kunne anvende virksomhedsordningen på den erhvervsmæssige del af en ejendom, at der foretages vurderingsfordeling.

Det er herefter vores holdning, at den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, hvis den erhvervsmæssige del kan anses som væsentlig. Efter de nye regler for ejendomsvurderinger er der ikke krav til, at der er foretaget en vurderingsfordeling jf. ovenstående citat fra Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.2.2.7.

4.2 Ejendommens vurdering

Skattestyrelsen slår følgende fast i deres afgørelse:

Da der ikke er foretaget en vurderingsfordeling på ejendommen, kan denne hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsordningen.

Din ejendom er vurderet som en beboelsesejendom og kan dermed ikke indgår i ordningen. Skattestyrelsen fastholder herefter at ejendommen skal tages ud af virksomhedsordningen.

Det bestrides ikke, at ejendommen [adresse1] i den offentlige vurdering er registreret som en beboelsesejendom. Ejendommen har et vurderet grundareal på 6608 kvm og er beliggende i landzone, jf. vedhæftede bilag 3. Som følge heraf må ejendommen således være vurderet efter den tidligere gældende ejendomsvurderingslovs § 33, stk. 8, hvoraf fremgår:

For ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvis er beliggende i landzone, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter stk. 4-7, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen. Ved fordelingen anses

5.000 m2 af grundarealet for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.

Stk. 4-7 omhandler landbrug, gartneri, planteskole m.v. (stk. 4), blandet benyttede ejendomme (stk. 5), tofamiliehuse (stk. 6) og skovejendomme (stk. 7). Stk. 8 omhandler såkaldte parcelhuse på en stor grund, som ofte tidligere har været landbrugsejendomme, men som nu er nedlagt.

I SKM 2017.95 LSR var netop en ejendom vurderet efter den tidligere ejendomsvurderingslovs

§ 33, stk. 8, og var således registreret som en beboelsesejendom med én lejlighed. En del af ejendommen blev imidlertid anvendt som feriecenter, og ejendommen indeholdt derfor reelt 3 lejligheder, 2 sommerhuse og en ”sigøjnerlejr”. Ejeren og dennes hustru beboede også ejendommen. Udlejningen var fortrinsvis korttidsudlejning til turister og feriecenteret havde egen hjemmeside med kontaktoplysninger, priser m.v.

På baggrund heraf anså Skattestyrelsen i første omgang ikke udlejningen for at være erhvervsmæssig, og den kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Begrundelsen herfor var, at der var tale om udlejning af en- eller tofamiliehus, som skulle opgøres efter ligningslovens § 15 p.

Landsskatteretten tog herefter stilling til, hvorvidt den pågældende vurdering efter den dagældende ejendomsvurderingslovs § 33, stk. 8 skulle anses som åbenbart forkert, når der blandt andet blev henset til ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse. Landsskatteretten udtaler herefter:

Der blev i denne vurdering lagt vægt på, at en betydelig del af ejendommen blev anvendt til udlejning, den var indrettet med fællesrum og flere mindre lejligheder, som gav plads til i alt 45 overnattende gæster. Ejendommen havde derved en indretning, som ikke umiddelbart egnede sig til private formål.

På baggrund heraf blev det lagt til grund, at ejendommen var fejlagtigt vurderet og burde være vurderet som en blandet benyttet ejendom. Da udlejningen herudover blev anset som erhvervsmæssig, kunne man anvende virksomhedsordningen.

Det skal herudover nævnes, at udlejningen i afgørelsen fra indkomståret 2005 til og med indkomståret 2014 havde givet et akkumuleret resultat før afskrivninger på DKK -8.938. Udlejningen af [adresse1] har fra indkomståret 2013 til og med indkomståret 2017 givet et akkumuleret resultat før afskrivninger på DKK 1.150.839. Der kan derfor ikke være tvivl om, at udlejningen af [adresse1] kan anses for at være erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen mener ikke, at der er tale om tilsvarende forhold ift. SKM 2017.95 LSR og [adresse1], da ejendommene er meget forskellige. Dette er vi uenig i, idet ejendommene har været vurderet og registreret ens (vurderet efter den tidligere ejendomsvurderingslovs § 33, stk. 8), men faktisk været anvendt til noget andet således vurderingen har været forkert.

Herudover mener Skattestyrelsen, at fordi der ikke er søgt om at få en omvurdering af [adresse1] og anmodet om tilladelse til udlejning hos Regionen og Skov og Naturstyrelsen, er SKM 2017.95 LSR ikke sammenlignelig.

Det er korrekt, at der ikke er ansøgt om udlejning hos Regionen eller Skov og Naturstyrelsen.

Vi mener dog ikke, at dette kan have skattemæssige konsekvenser, idet det må være op til disse myndigheder at fastlægge, hvorvidt udlejningen er ulovlig ift. sommerhusloven. Vedr. sommerhuse i virksomhedsordningen er Skattestyrelsen forpligtet til at foretage indberetning til Skov og Naturstyrelsen, hvorefter styrelsen givetvis vil henvende sig til ejeren. Skov og Naturstyrelsen har ikke henvendt sig ift. udlejningen af [adresse1], som har stået på i adskillige år – det er dog ikke oplyst, hvorvidt Skattestyrelsen har foretaget en indberetning til Skov og Naturstyrelsen. [adresse1] indeholder ikke sommerhuse, som den omhandlede ejendommen i SKM 2017.95 LSR gjorde.

Det er ligeledes korrekt, som Skattestyrelsen nævner, at Landsskatteretten i afgørelsen som én af flere ting lægger vægt på, at man har opnået tilladelse til udlejningen i afgørelsen, fordi dette var en forudsætning for, at ejendommen i afgørelsen kunne udlejes. Der lægges dog også vægt på; at en betydelig del af ejendommen anvendes til udlejning; at ejendommen er indrettet med henblik på virksomhedsdrift, og ejendommen derved har en indretning, som ikke egner

sig til private formål.

Det er ikke klarlagt, hvorvidt der skal opnås tilladelse til at udleje [adresse1]. Man er jf. længere oppe dog ikke blevet kontaktet af Skov og Naturstyrelsen ift. udlejningen, som har stået på i adskillige år.

Det er korrekt, at der ikke er ansøgt om at få foretaget en omvurdering af ejendommen [adresse1]. Dette vil dog efter vores bekendtskab med ejendomsstyrelsen og ejendomsvurderingerne ikke have den store effekt, eftersom alle vurdering er fastfrosset frem til de nye vurderinger, offentliggøres i 2019.

En anmodning ville derfor blot blive afvist med henvisning til, at den seneste vurdering (og vurderingen 2014) af ejendommen er en fortsættelse af vurderingen 2011, som er sidste ordinær vurdering af ejendommen, og hvor fristen for klage er udløbet. Herudover står der følgende vedrørende de nye ejendomsvurderinger på Skattestyrelsens hjemmeside:

Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der pga. suspenderingen ikke bliver foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2019. Indtil da gælder den ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Når de nye vurderinger bliver offentliggjort, skal ejendommen selvfølgelig vurderes på bag- grund af den faktiske anvendelse. Det vil sige ændring af den offentlige vurdering, således den stemmer overens med fakta.

5. Afslutning

Det er derfor vores opfattelse, at 50 % af ejendommen [adresse1] skal anses for anvendt erhvervsmæssigt og dermed indgå i [person2]s virksomhedsordning, selvom ejendommen har været registreret anderledes end den faktiske anvendelse.

Idet det forudsættes, at sagen visiteres til Landsskatteretten, anmodes om kontorforhandlinger, retsmøde og aktindsigt.”

Efter møde med sagsbehandleren har repræsentanten supplerende anført følgende:

”På vegne af [person2] fremsendes her som aftalt på kontormøde d. 24. august 2021 oplysninger til brug for sagen med sagsnr. 18-0007104.

Det blev aftalt, at der fremsendes oplysninger om:

•	Hvornår udlejningen af en del af [adresse1], [...], [by1] påbegyndte
•	Hvornår ejendommen er indrettet med flere boligenheder til udlejning
•	Kontakt til [kommunen] vedr. ændring og berigtigelse af BBR-meddelelse

Ejendommens historik og påbegyndelse af udlejning

Som nævnt i vores uddybende klage er bygning 1 (hovedhuset) indrettet med 3 boligenheder. Den største af boligenhederne bebor [person2]. De to andre boligenheder er indrettet som lejligheder på knap 50 kvm med egen indgang og beliggende i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Lejligheden på 1. sal er indrettet i 1996 og lejligheden i stueplan er indrettet i 2010. Umiddelbart efter indretning er lejlighederne blevet udlejet.

Bygning 2 er indrettet en lejlighed på knap 200 kvm fordelt på 2 plan. Lejligheden indeholder 8 sovepladser samt køkken og 2 badeværelser. Lejligheden er indrettet i 1991 og udlejet umiddelbart herefter.

Bygning 3 er indrettet med 1 lejlighed på knap 100 kvm med eget køkken. Herudover er bygningen indrettet med 2 værelser uden eget køkken eller bad. Bygningen er indrettet i perioder 1995 til 1998 og udlejet umiddelbart efter indretningen.

Ejendomsværdiskat

[adresse1] er i den offentlige vurdering fastsat med 2 ejerboligværdier (bilag 1). [person2] har kun betalt ejendomsværdiskat af én af disse værdier, idet kun en del af ejendommen har været beboet og den resterende del har været udlejet. Dette fremgår blandt andet af årsopgørelsen for 2010 og 2014 (bilag 2 og 3), hvor der kun er betalt ejendomsværdiskat af det ene grundlag, hvilket er DKK 2.132.000. Det andet grundlag på DKK 1.118.000 er der således ikke betalt ejendomsværdiskat af, idet denne del af ejendommen har været udlejet. Vi gør opmærksom på, at det er dette grundlag, der i de mellemliggende indkomstår og også de efterfølgende, er betalt ejendomsværdiskat af frem til 2020 og således i hele perioden.

I 2005 er der herudover anført et nedslag i grundlaget på DKK 2.132.000 (bilag 4) som følge af, at en del af bygning 1 var udlejet på fast basis og erhvervsmæssigt. Vi skal anføre, at en del af bygningen siden da fortsat har været udlejet, men på korttidsbasis og blandt andet som bed and breakfast.

Ændring af BBR-meddelelse

[person2] har kontaktet [kommunen] med henblik på en berigtigelse af BBR-meddelelsen. Kommunen har dog ikke ville hjælpe eller bistå med rådgivning til en ændring og man har derfor følt sig lidt i vildrede. Der har efterfølgende været drøftelser med en arkitekt, således denne kunne bistå med en berigtigelse.

Man har derudover selv forsøgt sig med at ændre BBR-meddelelsen, hvilket fremgår af bilag 5, der er en ny BBR-meddelelse udskrevet, fordi ejer selv eller andre har rettet, slettet eller tilføjet oplysninger. Denne BBR-meddelelse er dog fortsat ikke korrekt ift. ejendommens faktiske indretning.

[kommunen] er under forløbet med udarbejdelsen af dette brev dog vendt retur jf. bilag 6, hvoraf det fremgår, at Kommunen nu er indstillet på at rette BBR-meddelelsen.

Opsummering

[adresse1] har således i adskillige år været indrettet som i 2014 og udlejningen af ejendommen ligeså. Man har herudover ifm. selvangivelsen anført, at kun en del af ejendommen anvendes som bolig, da der kun er betalt ejendomsværdiskat af en del af ejendommen.

En ændring og berigtigelse af BBR-meddelelsen har herudover været forsøgt.”

Klagerens repræsentant har den 12. november 2021 sendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Af de grunde, der er anført nedenfor, er vi ikke enige i forslaget.

Sagens faktiske oplysninger

Vi skal indledningsvist bemærke, at der kan være tvivl om, om virksomhedens hovedaktivitet består af udlejning af ejendomme jf. de faktiske oplysninger. I regnskabet for 2020 udgjorde omsætningen fra lejeboliger DKK 390.000, hvorimod omsætningen fra tømrervirksomheden udgjorde DKK 636.000. Det er efter vores opfattelse derfor misvisende og irrelevant for sagen, at udlejning benævnes som virksomhedens hovedaktivitet.

Det fremgår af sagens faktiske oplysninger, at klageren selv bebor en lejlighed i stueplanet i bygning 1 og den anden lejlighed på 1. sal i bygning 1 er udlejet. Ejendommens bygning 1 (stuehuset) er indrettet med 3 boligenheder og ikke 2 boligenheder. Bygning 1 er således i den ene ende indrettet med 2 lejligheder i henholdsvis stueplan og 1. sal + en boligenhed i den anden ende af bygningen som [person2] anvender som bolig.

Bygning 3 er indrettet med en lejlighed på knap 100 kvm. Lejligheden har eget bad. Derudover er der indrettet 2 selvstændige værelser i bygningen og disse værelser har adgang til fælles bad.

Ejendommens anneks på 20 kvm. er indrettet med køkken samt en hems på 8 kvm. og har også adgang til fælles badeværelse.

Ejendomsvurderingens betydning

Skatteankestyrelsen foreslår stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse og nævner i den forbindelse, at praksis frem til ikrafttrædelsen af lov 2017-06-08 nr. 688 har været bundet op på den formelle vurderingsstatus på en ejendom. Der henvises i den forbindelse til SKM 2009.471.BR som Skatteankestyrelsen mener er det klare udgangspunkt. Der findes dog en afgørelse af nyere dato (SKM 2017.95.LSR), hvor ejendommens faktiske udnyttelse blev lagt til grund.

SKM 2009.471.BR vedrører indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Her blev en ejendoms stuehus anvendt til meditationscenter og ejendommen blev på ejerens foranledning vurderet som en ren forretningsejendom uden en beboelsesdel. Dette til trods for, at ejeren beboede ejendommens svinestald og anvendte køkkenet og badeværelset i stuehuset.

SKM 2009.471.BR vedrører således indkomstår, hvor en ejer selv havde indflydelse på ejendomsvurderingen og hvor den pågældende vurdering var foranlediget af ejeren. Afgørelsens faktiske omstændigheder er herudover en ejendom indrettet med kun én boligenhed.

I den pågældende sag har [person2] ikke haft indflydelse på ejendomsvurderingen i det indkomstår, hvor Skattestyrelsen ønsker at hæve ejendommen. Ejendomsvurderingerne har været lukket ned siden 2012 og det var i 2014 således vurderingsmæssigt slet ikke muligt at få omvurderet [adresse1]. Det har i de efterfølgende år heller ikke været muligt at få omvurderet [adresse1].

Landsskatteretten lægger ved deres forslag således et forhold til grund, som [person2] umuligt har kunne ændre på eller indrette sig efter pga. et lukket vurderingssystem.

Vi mener ikke det skal lægge borgeren til last, at vurderingssystemet i snart 10 år har været fastfrosset uden mulighed for at berigtige en ejendomsvurdering og dette forhold har efter vores opfattelse også haft betydning i SKM 2017.95.LSR. Samme forhold har af gode grunde ikke haft betydning i SKM 2009.471.BR, idet vurderingssystemet på daværende tidspunkt ikke var lukket.

At ejendomsvurderingerne har været fejlbehæftede og således ikke har været mulige og berigtige, må også til dels være grundlaget for ikrafttrædelsen af lov 2017-06-08 nr. 688, da lovgiver har indset, at der ikke kan henses til vurderingsmæssige forhold pga. nedlukningen af systemet.

Vi skal herudover nævne, at Højesteret for nylig har udtalt, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført jf. kendelse afsagt d. 26. april 2021.

Vi skal således gøre gældende, at den vurderingsmæssige status bør være af underordnet karakter, fordi ejendomsvurderingerne siden 2012 ikke er blevet opdateret. Det skal i stedet være den faktiske udnyttelse, der skal have betydning for, om [adresse1] kan indgå i virksomhedsordningen.

SKM 2009.471.BR og SKM 2017.95.LSR

Skatteankestyrelsen bemærker i deres forslag til afgørelse, at de faktiske forhold vedrørende [adresse1] ikke vurderes sammenlignelige eller kan sidestilles med forholdene i SKM 2017.95.LSR. Det er dog ikke nærmere begrundet, hvilke forhold der er tale om.

Vi forstår dette som at Skatteankestyrelsen anser SKM 2009.471.BR som mere sammenlignelig, idet Skatteankestyrelsen henser til den praksis, der følger af denne afgørelse.

Den faktiske indretning

Vi skal her til bemærke, at SKM 2009.471.BR vedrører en landbrugsejendom anvendt som meditationscenter og samtidig beboet af ejeren. Det fremgår ikke tydeligt af afgørelsen, men det må forudsætningsvist ud fra sagens oplysninger lægges til grund, at ejendommen var indrettet med én boligenhed (stuehuset), idet ejeren benyttede køkken og toilet i stuehuset.

I SKM 2017.95.LSR var ejendommen indrettet med 3 lejligheder, 2 sommerhuse og en ”sigøjnerlejr” og blev fortrinsvist korttidsudlejet. Ejeren af ejendommen havde oprettet en hjemmeside med kontaktoplysninger og beskrivelse af lejligheder/sommerhuse, priser, faciliteter m.v.

Til sammenligning er [adresse1] indrettet med 5 lejligheder, 1 værelse med køkken og adgang til fælles badefaciliteter og 2 værelser uden køkken med adgang til fælles badefaciliteter.

Vi skal således gøre gældende, at [adresse1] indretningsmæssigt er mest sammenlignelig med ejendommen i SKM 2017.95.LSR.

Forsøg på ændring af vurdering

I SKM 2009.471.BR var omvurderingen af ejendommen uden en vurderingsfordeling sket på ejerens ejet initiativ, selvom ejeren privat fortsat benyttede ejendommens stuehus privat. Det var på daværende tidspunkt således vurderingsmæssigt muligt at få en ejendom omvurderet i 2004 med virkning for 2000.

I SKM 2017.95.LSR havde ejeren pr. 1. december 2014 forsøgt, at få vurderingen berigtiget, idet ejendommen siden anskaffelsen i 2004 havde været indrettet med de 3 lejligheder, 2 sommerhuse og ”sigøjnerlejeren”. Af afgørelsen fremgår der følgende udtalelse fra SKAT:

”... Ejendommen har således fejlagtigt haft en vurderingsmæssig status som ren beboelsesejendom ved samtlige vurderinger efter dit køb ultimo 2004 og din anmodning om genoptagelse er først modtaget den 1. december 2014. Der er derfor ikke grundlag for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, da anmodningen om genoptagelse ikke er sket senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det vurderingsår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget.”

Til sammenligning har [adresse1] historisk set i mange år været indrettet med de 5 lejligheder og 3 værelser. Man har som beskrevet forsøgt at få BBR-meddelelsen ændret og berigtiget. Havde man forsøgt vurderingsmæssigt at få ændret 2014-vurderingen, må det ud fra udtalelsen i SKM 2017.95.LSR og vores øvrige erfaringer med de historiske ejendomsvurderinger og Vurderingsstyrelsen formodes, at man ville blive nægtet genoptagelse.

Vi skal således gøre gældende, at [person2], ligesom ejeren af ejendommen i SKM 2017.95.LSR, har forsøgt at berigtige den forkerte vurdering, men dette ikke har kunne lade sig gøre pga. nedlukningen af vurderingssystemet.

Afslutning

På baggrund af ovenstående to grunde skal vi således gøre gældende, at forholdene i SKM 2017.95.LSR således er identiske med forholdene i denne sag vedr. [adresse1].”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at 50 % af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, og han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Han anførte yderligere, at dagældende virksomhedsskattelovs § 1, stk. 3, ikke nærmere definerer, hvilken type vurderingsfordeling der forudsættes for at kunne anvende virksomhedsordningen. Der fremgår i øvrigt en ejerboligværdi af vurderingen, jf. registreringen i OIS, hvorfor skattemyndigheden ville kunne udsondre den privat anvendte del af ejendommen.

Han fremhævede, at Landsskatteretten tidligere i SKM2017.95.LSR har fundet, at en ejendom, uanset benyttelseskoden, var anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang. Vurdering efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 8, måtte anses som åbenbart forkert, når der hensås til ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse. Ejeren havde forsøgt at få vurderingen berigtiget.

Han fremhævede endvidere, at klageren, ligesom ejeren af ejendommen i SKM2017.95.LSR, havde forsøgt at berigtige den forkerte vurdering, men at dette ikke har kunnet lade sig gøre pga. nedlukningen af vurderingssystemet i en længere årrække.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det blev oplyst, at det i perioden med suspenderede ejendomsvurderinger havde været muligt at få foretaget en vurderingsfordeling på privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Styrelsen fremhævede, at Landsskatteretten i SKM2017.95.LSR lagde vægt på, at ejendommens indretning umiddelbart ikke egner sig til private formål, at klageren havde opnået tilladelse til udlejning til ferie- og fritidsformål, at bygningerne ikke måtte anvendes til helårsbolig, samt at klageren havde søgt vurderingsfordeling for blandet benyttelse af ejendommen. De faktiske forhold i afgørelsen er forskellige fra forholdene i denne sag, hvor klageren bl.a. ikke aktivt har gjort tiltag for at ændre den formelle vurderingsstatus. Klageren var forpligtet til at påpege fejl i ejendommens vurderingsstatus samt foretage rettelser i BBR.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. lovens § 1, stk. 3, 1. pkt. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom, jf. lovens § 1, stk. 3, 2. pkt.

Praksis frem til ikrafttrædelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2017 har lagt afgørende vægt på den formelle vurderingsstatus på ejendommen og mindre på den faktiske anvendelse af ejendommen. Der kan her henvises til SKM2009.471.BR, hvor byretten bl.a. anførte følgende:

”Det må som ubestridt lægges til grund, at S og dennes familie i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 faktisk benyttede ejendommen såvel privat som erhvervsmæssigt, men at ejendommen i vurderingsmæssig henseende var en ren erhvervsejendom uden fordeling af ejendomsværdien mellem den private og den erhvervsmæssige benyttelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Da der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling på ejendommen, kan denne hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsskatteordningen. Herefter, og da det af sagsøgeren anførte ikke kan føre til noget andet resultat, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.”

Det klare udgangspunkt er derfor, at den formelle vurderingsstatus på ejendommen har afgørende betydning. Det bemærkes, at der kan opstå tilfælde, hvor vurderingsfordelingen ikke kan tillægges afgørende betydning. Der kan henvises til SKM2017.95.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at driften af et feriecenter var erhvervsmæssig virksomhed, og at klageren kunne anvende virksomhedsskatteordningen, da den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode ikke fandtes at kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at ejendommen konkret ikke er blevet omvurderet, og at klageren ikke har udfoldet bestræbelser herom, førend Skattestyrelsen påbegyndte kontrollen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. En vurderingsfordeling er efter ordlyden af dagældende virksomhedsskattelovs § 1, stk. 3, 2. pkt., en forudsætning for, at en blandet benyttet ejendom kan indgå i virksomhedsordningen. Det forhold, at klageren har oplyst, at ejendommens faktiske anvendelse ikke afspejler den offentlige vurdering, kan ikke i sig selv anses som tilstrækkeligt til at fravige udgangspunktet, som det skete i SKM2017.95.LSR.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at ejendommens vurderingsstatus som en beboelsesejendom med 2 lejligheder medfører, at ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen for 2014, jf. praksis frem til ikrafttrædelsen af lov nr. 688 af 8. juni 2017. Klageren har ikke aktivt forsøgt at ændre den formelle vurderingsstatus, og de faktiske forhold vedrørende klagerens ejendom kan efter rettens vurdering ikke sidestilles med de faktiske forhold i SKM2017.95.LSR.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor.