|
|
Kendelse af 10-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022
Journalnr. 18-0006992
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Ikke godkendt fradrag for køb af valuta for indkomståret 2014 | 3.927.406 kr. | 0 kr. | 5.830.043 kr. |
Ikke godkendt fradrag for køb af valuta for indkomståret 2015 | 3.917.141 kr. | 0 kr. | 4.068.940 kr. |
Ikke godkendt fradrag for udgifter til vurdering af andelsbolig i indkomståret 2015 | 3.500 kr. | 0 kr. | 3.500 kr. |
Ikke godkendt fradrag for udgifter til advokatbistand i indkomståret 2015 | 25.000 kr. | 0 kr. | 25.000 kr. |
Ikke godkendt fradrag for kassedifference for indkomståret 2015 | 114.028 kr. | 0 kr. | 114.028 kr. |
Ikke godkendt fremførsel af underskud i indkomståret 2016 | 42.429 kr. | 0 kr. | 42.429 kr. |
Faktiske oplysninger
Indehaveren drev selskabet [finans1], CVR.nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 31. august 2004. Selskabet har den 25. januar 2018 skiftet navn til [finans2] ApS.
Selskabet har i 2014 været drevet fra lokaler i selskabets andelsbolig på [adresse1], [by1]. Den 1. februar 2015 er selskabet flyttet til lejede lokaler på [adresse2], [by1].
Selskabets aktivitet består i valutaveksling, og de har været agent for [finans3] og er nu agent for [finans4] med pengeoverførsler.
Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [finans1] (nu [finans2] ApS), idet selskabet var udsøgt i projekt ”pengeoverførsler.”
Kassedifference, varekøb og regnskabsgrundlag
Selskabet har i indkomståret 2014 foretaget vekslinger af 12 forskellige valutaer, hvor hovedparten er foretaget i EUR, USD, NOK og SEK.
Selskabet har ifølge regnskabet for indkomståret 2014 haft en samlet omsætning på 137.291.469 kr. og en samlet omsætning på 127.723.059 kr. for indkomståret 2015. Af omsætningen udgør EUR, USD, NOK og SEK:
Valuta | 2014 | 2015 |
EUR | 110.996.985 kr. | 117.012.377 kr. |
USD | 10.518.822 kr. | 5.103.396 kr. |
NOK | 7.821.887 kr. | 2.706.862 kr. |
SEK | 6.284.413 kr. | 1.762.548 kr. |
Selskabet har i bogføringen ført en særskilt konto for salg af hver enkelt af de forskellige valutaer. Der er foretaget en månedlig bogføring af salget af valutaer. Selskabet har for de enkelte valutaer en konto, hvor det månedlige vareforbrug er opgjort.
Selskabet har i indkomståret 2014 foretaget køb af valuta hos [finans5] i [by1]. For indkomståret 2015 er der foretaget valutakøb hos [finans5] for perioden januar til oktober. Selskabet har i oktober måned foretaget valutakøb hos [finans6] ApS, [adresse3], [by1] I november måned har selskabet foretaget valutakøb hos virksomheden [finans7], [adresse4], [by1]
Selskabet har ifølge bogføringen foretaget køb af valuta for 137.113.054 kr. i indkomståret 2014 og 127.169.084 kr. i indkomståret 2015.
Selskabet har for de dage, hvor der foreligger køb og/eller salg af valuta fremlagt bilagsmateriale, hvoraf et bilag med betegnelsen Currency transactions fremgår. Rapporterne indeholder selskabets køb og salg af forskellige valutaer, som handles i selskabet.
Selskabet har udarbejdet regneark for hver måned, hvor der er foretaget en samlet opgørelse af selskabets køb og salg af de respektive valutaer. Skattestyrelsen har foretaget en opgørelse af de samlede valutakøb på baggrund af rapporterne:
Valuta / år | 31.12.2014 | 31.12.2015 |
EUR | 109.305.064 | 116.408.190 |
USD | 10.472.700 | 5.043.849 |
GBP | 1.207.343 | 887.366 |
SEK | 6.120.845 | 1.747.959 |
NOK | 7.708.778 | 2.663.162 |
CHF | 14.705 | 34.461 |
THB | 55.991 | 31.826 |
CAD | 26.066 | 20.839 |
AUD | 29.367 | 3.786 |
TRY | 212.988 | 119.380 |
CZK | 26.830 | 31.626 |
PLN | 3.966 | 24.842 |
HUF | 1.880 | - |
SAR | 23.895 | - |
I ALT * | 135.210.417 | 127.017.286 |
Skattestyrelsen har foretaget en opgørelse af valutakøb på baggrund af den anvendte bilagsdokumentation:
Valuta / år | 31.12.2014 | 31.12.2015 |
Der henvises til vedlagte bilag 1 og 2 ** | 131.283.011 | 123.100.144 |
Med udgangspunkt i det bogførte* valutakøb med fradrag af varekøb ifølge indsendt dokumentation ** kan der konstateres følgende differencer. (135.210.417-131.283.011) og (127.017.286-123.100.144) | 3.927.406 | 3.917.141 |
Selskabet har været registreret som agent for [finans8] Limited ([finans4]) og [finans3].
Selskabet har indtægtsført provision i regnskabet med i alt 19.448 kr. for indkomståret 2014 og med 6.853 kr. for indkomståret 2015.
Selskabet har for indkomståret 2014 til den 20. januar 2014 modtaget provision fra [finans3] med 1.986 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af en skønnet gennemsnitlig provision på 0,85 % anslået, at dette vil udgøre en omsætning på 233.000 kr.
Skattestyrelsen har anført, at selskabets provision udgør fra 3.18 % til 0,67 %. Skattestyrelsen har endvidere anført, at provisionen er afhængig af valuta, hvorfor Skattestyrelsen har anvendt en skønnet gennemsnitlig provision i forbindelse med udregning af omsætningen vedrørende selskabets ageren som agent for [finans3].
Selskabet har for indkomståret 2014 modtaget 17.462 kr. i alt i provision fra [finans4]. Det fremgår af konto 9142[finans4], at selskabets nettooverførsler til [finans4] er registreret. Den samlede nettoomsætning (krediteringer) udgør for indkomståret 2014 i alt 1.336.149 kr.
For indkomståret 2015 har selskabet medregnet provisionsindtægter med 6.853 kr. fra [finans4] i sit regnskab. På konto 9142[finans4] er selskabets nettooverførsler til [finans4] registreret. Den samlede nettoomsætning udgør for indkomståret 2015 i alt 864.618 kr.
Det fremgår af virksomhedens kasseoptællingsark, at der er en særskilt post med angivelse af, hvad der dagligt sendes og modtages af [finans3] og [finans4].
Af selskabets regnskabsmateriale fremgår det, at der er vedlagt en transaktionsrapport over de pengeoverførsler, der foretaget for [finans4] for perioden 1. juni til 30. juni 2015.
Skattestyrelsen har konkluderet, at der er tale om selvstændige programmer, hvor [finans3] og [finans4] har givet selskabet adgang til at indtaste data i deres systemer vedrørende de enkelte pengeoverførsler.
Selskabet har en begrænset tilladelse fra Finanstilsynet til at foretage pengeoverførsler i eget navn. Selskabets bilag for transaktionen indeholder følgende oplysninger:
Selskabets navn og adresse
Dato og by
Modtagers navn
Modtagers telefonnummer
Afsender navn
Afsenders telefonnummer
Valuta, vekselkurs, gebyr, beløb og CPR-nr.
Selskabets konto nr. i [finans5].
Selskabet har derudover for perioden medsendt overførselsoversigt med angivelse af navn, beløb og om det er kontant eller via bankoverførsel. Sidst på oversigten fremgår det totale beløb ifølge oversigten. Derudover fremgår selskabets bilag fra [finans5] for overførslen og selskabets provision for de samlede overførsler.
Ifølge det fremlagte bilagsmateriale fremgår det for indkomståret 2015, at provisionen udgør 1.119,58 kr. for indkomståret 2015 ud fra en omsætning på 79.543 kr. Selskabets gebyr udgør 1,41 % af det overførte beløb.
De årlige overførsler til Irak udgør ifølge regnskabet:
2014: 1.105.048 kr.
2015: 182.873 kr.
Selskabet har udarbejdet et bilag for disse overførsler, ligesom Skattestyrelsen har modtaget bilag for overførsel og legitimationsoplysninger.
Der er udskrevet en rapport fra-kasseregistreringen med angivelse af dato og om beløbet er indbetalt i banken eller kontant fra selskabets bankkonto, [finans5][...93]. Selskabet foretager en samlet bankoverførsel fra konto [...93] i [finans5]. Selskabet overfører et beløb til [finans9] LLC, DUBAI via Bank og [finans10] og videre til [finans11].
Selskabet har foretaget en indtægtsførsel af et beløb for indkomståret 2015, der ikke er overført til Irak. Der er tale om 3.000 kr. fra konto 8385.
[finans1] (nu [finans2] ApS) har ifølge bogføringen modtaget indbetalinger fra dankort. En sammentælling af indbetalingerne på konto 6810 for indkomståret 2014 viser, at der i alt er indgået 1.356.696 kr. og for indkomståret 2015 i alt 552.491 kr.
I selskabets kontospecifikationer er der oprettet en konto angivet med 6595 Kasse. Selskabets beholdning af danske kroner er bogført på kontoen.
Skattestyrelsen har lavet en opstilling af bogføringssaldoen ultimo måneden på konto 6595 Kasse og en sammenligning med den i bilagsfortegnelsen anførte kassebeholdning:
Bilag / 2014 | Dato | kassebeholdning | Kr. |
220 optalt kassebeholdning | 31.03.2014 | 1.478.567,76 | Kr. |
Konto 6595 bogført kasse | 31.03.2014 | 1.563.430,19 | Kr. |
Difference | 84.862,43 | Kr. | |
788 optalt kassebeholdning | 28.11.2014 | 823.843,00 | Kr. |
Konto 6595 bogført kasse | 28.11.2014 | -595.347,86 | Kr. |
Difference | 1.419.190,86 | Kr. | |
134 optalt kassebeholdning /2015 | 31.03.2015 | 1.210.816,25 | Kr. |
Konto 6595 bogført kasse | 31.03.2015 | 1.085.364,19 | Kr. |
Difference | 125.452,06 | Kr. | |
400 optalt kassebeholdning /2015 | 21.07.2015 | 615.000,00 | Kr. |
Konto 6595 bogført kasse | 21.07.2015 | -250.154,15 | Kr. |
Difference | 865.154,15 | Kr. |
Selskabets revisor har på forespørgsel oplyst, at selskabet pga. af manglende bilagsmateriale ikke er i stand til at redegøre for differencen, men at differencen formentlig er et udtryk for, at bogføringen er foretaget med bogføringsdato den sidste i måneden. Selskabets revisor har endvidere henvist til, at der kan være tale om periodeforskydning i forhold til [finans3].
For indkomståret 2014 fremgår det ifølge bogføringen af konto 6595 Kassen, at kassebeholdningen pr. 31. december 2014 i alt udgør 621.286,35 kr. I forbindelse med selskabets revisors afslutning er der foretaget efterposteringer på denne konto.
Kassebeholdningen er opdelt i bogføringen pr. 31 december 2014 i 2 konti, 6595 Kasse og 6596 Pengeskab. Selskabet har foretaget efterposteringer, så saldoen på de 2 konti svarer til den optalte kassebeholdning.
Saldoen på konto 6595 udgør herefter 84.750 kr. og saldoen på konto 6596 udgør 745.000 kr.
Efterposteringerne til kassen er foretaget således:
Kassebeholdning 31.12.2014 | 621.286,35 | |
Regulering vedrørende [finans4] – fejl i bogføringen | -161.224,72 | |
Kassedifference | 369.688,37 | |
829.750,00 | ||
Pengeskab | 745.000 | |
Kontantkasse | 84.750 | 829.750,00 |
Kassedifferencen fremgår ikke direkte af regnskabet, da den er fordelt på de 5 mest omsatte konti for salg af udenlandsk valuta.
For indkomståret 2015 fremgår det ifølge bogføringen af konto 6595 Kasse, at kassebeholdningen pr. 31. december 2015 i alt udgør 144.027,60 kr. Beholdningen udgør selskabets kontantkasse af danske kroner.
Efterposteringer til kassen er foretaget således:
Kassebeholdning 31.12.2015 | 144.027,60 | |
Regulering af kasse jf. beholdningseftersyn | 114.027,00 | |
30.000,60 |
Kassedifferencen fremgår ikke direkte af regnskabet, da den er fordelt på de 5 mest omsatte konti for salg af udenlandsk valuta.
Selskabet har ikke fremlagt bilag for registrering i kasseapparat. Selskabets revisor har oplyst, at alle valutahandler sker i Microsoft Access.
Skattestyrelsen har spurgt, om der foreligger en Z-bon fra virksomhedens registrering. Selskabets direktør har oplyst, at dette ikke er muligt at udskrive.
Selskabet har foruden en beholdning af danske kroner beholdninger af udenlandsk valuta. Ultimo saldoen omregnet til danske kroner er følgende:
2014 | 2015 | |
EUR | 986.732,62 | 1.018.407,38 |
USD | 128.837,11 | 141.490,28 |
GNP | 96.815,13 | 124.564,89 |
SEK | 75.095,50 | 107.746,45 |
NOK | 4.651,08 | 8.614,71 |
CHF | 618,86 | 24.773,87 |
THB | 12.409,92 | 6.419,45 |
CAD | 9.033,25 | 13.182,65 |
AUD | 32.770,31 | 25.563,57 |
TRY | 5.467,98 | 13.243,60 |
CZK | 5.799,60 | 7.482,31 |
PLN | 14.817,17 | 19.430,40 |
HUF | - | - |
SAR | - | - |
I alt | 1.373.048,53 | 1.510.919,56 |
Selskabet har ikke foretaget en løbende registrering af beholdningerne i dets bogføring.
I selskabets regnskab er der optaget følgende bankkonti:
[finans5]
[...73]
[...81]
[...54]
[...93]
[...75]
Bogføringen af bevægelserne på bankkontoen [...93] i [finans5] er foretaget ved, at selskabet har indsendt kontoudtogene til selskabets revisor. Det fremgår af bilagsmaterialet, at selskabets revisor den 23. juni 2015 har foretaget bankafstemning for 1. kvartal 2015 og den 11. januar 2016 har foretaget bankafstemning for 4. kvartal 2015. Saldi afstemmes med kontoudtogene.
Følgende konti fremgår af kontospecifikationerne:
[finans5] [...73]
Det er oplyst, at der ingen aktivitet er.
[finans5] [...81]
Det er oplyst, at der ingen aktivitet er.
[finans5] [...54]
Der er en enkelt postering på kontoen for indkomståret 2015. Der er tale om en valutakonto SEK.
[finans5] [...93]
Der er tale om en af virksomhedens forretningskonto. Selskabets dankort indbetalinger indgår på kontoen. Selskabets køb af valuta til Irak er foretaget fra denne konto.
[finans5] [...75]
Der er tale om en af virksomhedens forretningskonti, hvor afregningen fra [finans3] indgår. Afregning fra [finans4] er foretaget fra denne konto. Der er endvidere foretaget køb af fremmed valuta fra denne konto.
[finans5] [...82]
Der ses ingen indsætninger eller hævninger på kontoen.
Kontoen fremgår ikke af bankens indberetning til Skattestyrelsen.
Afholdelse af advokatomkostninger
Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 anmodet om dokumentation for efterpostering på konto 4350 advokathonorar. Posteringen vedrører en betaling den 3. marts 2015 til advokat [person1] ([virksomhed1]) med 25.000 kr.
Selskabets revisor har indsendt kreditnota dateret den 17. marts 2015 fra advokatfirmaet [virksomhed1] straffeadvokater.
Af teksten fremgår det, at der er tale om omkostninger i forbindelse med en hvidvasksag mellem selskabet og SØK [sag1]. Ifølge bilaget er honoraret nedsat med 60.000 kr. + moms 15.000 kr. i alt 75.000 kr. Det samlede honorar udgør således 50.000 kr.
Det fremgår af bilaget, at der er tale om en kreditnota til fakturanr. 9612 på 125.000 kr. inkl. moms. Advokatfirmaet har oplyst til Skattestyrelsen, at de har modtaget 25.000 kr. den 4. marts 2015 – og restancen udgør således 25.000 kr.
Skattestyrelsen har ikke modtaget faktura 9612 fra selskabet.
Vurdering af andelsbolig
Selskabet har for indkomståret 2015 ifølge bilag 699 fratrukket udgifter til vurdering af andelsbolig med 3.500 kr.
Underskudsfremførsel
Selskabet har for indkomståret 2015 selvangivet underskud med 42.429 kr. For indkomståret 2016 har selskabet anvendt fremførselsberettiget underskud med 42.429 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst med 3.927.406 kr. og 4.059.669 kr. for henholdsvis indkomståret 2014 og 2015. Skattestyrelsen har ikke godkendt fremført underskud af virksomhed selvangivet med 42.429 kr. for indkomståret 2016.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
Kassedifference, varekøb og regnskabsgrundlag
(...)”
”(...)
Skattestyrelsen har fra selskabets revisor modtaget indsigelse og materiale vedrørende selskabets køb af fremmed valuta.
Der er tale om månedlige udskrifter for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015 fra Detail Currency transactions. Opgørelserne indeholder oplysninger om valuta, størrelsen af den udenlandske valuta, beløb i danske kr. og vekselkursen. Der er tale om en oplistning af selskabets samlede køb af valuta. Der foreligger ingen identifikationsoplysninger om sælger, herunder navn og adresse.
Der foreligger ikke dokumentation eller underbilag for opgørelsen.
Skattestyrelsen har ved stikprøver afstemt de modtagne udskrifter fra selskabet med Skattestyrelsens opgørelse over manglende dokumentation.
Med udgangspunkt i denne gennemgang har Skattestyrelsen lagt til grund, at det er korrekt, at den manglende dokumentation vedrører køb af valuta hos privatpersoner.
Skattemæssigt er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.
Iflg. bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og regnskabsmaterialet skal, if. bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et udokumenteret varekøb hos ikke identificerbare personer, samtidig med en ikke behørig bogføring medfører, at det ikke er muligt at foretage et begrundet skøn, sådan at dette kan træde i stedet for dokumentation for et varekøb.
Selskabets revisors indsigelse har ikke givet anledning til ændring af ansættelsen.
Da der ikke foruden ovenstående er fremkommet indsigelser, foretages ansættelsen som meddelt i brev af 12. marts 2018. Skattestyrelsen har anført følgende:
Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til Skattestyrelsen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal ifølge kravene være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab for større virksomheder bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 og bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2016.
Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.
Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.
Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1. Regnskabsmaterialet skal, if. bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, f.eks. for beregning af moms. Der henvises til bogføringslovens § 5 og bogføringsvejledningen, juni 1999, hvor der er en yderligere beskrivelse af dokumentationskravene til bilag.
Selskabets revisor har i brev af 10. oktober 2016 beskrevet, at bogføringen er baseret på virksomhedens registreringer af valutahandler i Microsoft Access:
| • | De enkelte transaktioner bliver på dagsbasis akkumuleret pr. valuta. |
| • | Der foretages en akkumulering i et regneark, hvor månedens salg og køb opgøres. |
| • | Alle valutaer og danske kroner tælles op og afstemmes på daglig basis til beregnet beholdning jf. regneark og der udarbejdes kassebeholdningsoversigt. |
| • | Der foretages ikke løbende en registrering af kursgevinst eller kurstab. |
| • | Månedsopgørelserne pr. valuta danner grundlag for den efterfølgende bogføring i Navision. De oplyste valutabeholdninger afstemmes månedsvis af selskabets revisor i forbindelse med bogføringen. |
Hvis dagens transaktioner overføres til regneark med fuld kontering til salg, køb, kasse, bank og valuta, så ville det løbende være muligt at afstemme beholdningerne til optællingsstrimler/ark. Det ville være muligt at sikre at alle transaktioner blev bogført. Der henvises til bilag B.
Det følger af bogføringsloven § 7, stk. 1 og stk. 2, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt og kronologisk i forhold til, hvornår transaktionen faktisk er foretaget.
De transaktioner der overføres til regnearket, indeholder alene oplysninger om månedens samlede varesalg og forbrug på hver enkelt valuta og ikke en fuld kontering, der muliggør en løbende afstemning. Der henvises til bogføring på kassen jf. sagsfremstillingens punkt 1.
Kassedifference
Det følger af bogføringslovens § 7, stk. 3, at registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
Alle ind- og udbetalinger på bankkonti skal ligeledes bogføres, ligesom ind- og udbetalingerne skal kunne dokumenteres, så disse kan følges til bogføring af indtægter og udgifter.
Der skal dagligt føres et kasseregnskab (kassekladde). Heri skal registreres alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra-kassen. Der skal dagligt ske optælling af kassebeholdningen og den skal afstemmes med kasseregnskabet og virksomhedens bogholderi.
Det følger af bogføringslovens § 7, stk. 3, at registreringerne, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang skal afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
Selskabet har ikke løbende foretaget en afstemning af kassebeholdningen. Der er ikke overensstemmelse med den faktisk optalte kassebeholdning og den bogførte kassebeholdning for indkomståret 2015. Kassedifference er ultimo 2015 udgiftsført med 114.028 kr.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, kan erhvervsmæssige udgifter, som i årets løb er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for årsagen til differencen eller hvornår den er opstået.
Der foreligger ikke dokumentation for, at udgiften har sammenhæng til den daglige drift og dermed en så nær tilknytning til driften. Der er ikke foretaget en løbende afstemning. Der er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at differencen ikke kan forklares ved ikke registreret kurstab på udenlandsk valuta, idet kassen er opgjort i danske kr.
Selskabet indkomst forhøjes med ikke godkendt fradrag for kassedifference i alt 114.028 kr.
Med udgangspunkt i de faktiske oplysninger i henhold til punkt 1 kan virksomhedens omsætning opgøres således:
År | 2014. | 2015 |
Salg af valuta | 137.291.469 kr. | 127.723.059 kr. |
Pengeoverførsel som agent, beregnet og afrundet WU* [finans4] | 233.000 kr. 1.336.149 kr. | 864.618 kr. |
Egne overførsler til Irak | 1.105.048 kr. | 182.873 kr. |
139.965.666 kr. | 128.770.550 kr. | |
Salg på dankort | 1.356.696 kr. | 552.491 kr. |
Rest kontant | 138.608.970 kr. | 128.218.059 kr. |
Den kontante omsætning i virksomheden kan herefter beregnes for indkomstårene således:
2014: (138.608.970/139.965.666) = 99 %
2015: (128.218.059/128.770.550 = = 99,5 %
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den manglende kassebogføring og kasseafstemning betyder, at det ikke er muligt at foretage kontrol og afstemning af virksomhedens indtægter og udgifter. Køb og salg af valuta er næsten udelukkende foregået i kontanter.
Manglende kassebogføring betyder, at det ikke er muligt at følge transaktionerne i virksomheden. Der er ikke noget kontrolspor, der gør det muligt at følge transaktionerne fra ”vugge til grav”.
Der kan ikke foretages kontrol af rigtigheden af de bogførte indtægter og udgifter. Der er dermed intet grundlag for at opgøre og vurdere virksomhedens reelle skattepligtige indkomst. Det betyder, at Skattestyrelsen ikke har mulighed for at kontrollere, om alle indtægter indgår i det selvangivne resultat.
Skattestyrelsen har ikke et reelt grundlag for at vurdere virksomhedens skattepligtige indkomster og har ingen mulighed for at sikre, at bl.a. valutahandlerne og pengeoverførslerne er opgjort korrekt.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Selskabet skal selvangive og dokumentere indkomsten. Det følger af skattekontrollovens § 1.
Virksomheden har kontante midler som for indkomståret 2014 udgør i alt 138.608.970 kr. og for 2015 i alt 128.218.059 kr. ud af en omsætning på 139.965.666 kr. og 128.770.550 kr. Der er ikke foretaget en kronologisk løbende registrering af disse indbetalinger i virksomhedens bogføring.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk.1 litra a, kan erhvervsmæssige udgifter, som i årets løb er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes.
Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. skal registreringerne henvise til de tilhørende bilag og ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 skal enhver registrering dokumenteres ved et bilag. Der henvises i øvrigt til bogføringsvejledningen afsnit 6.1 Bilag.
Det følger af bogføringslovens § 9, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag, og regnskabsmaterialet skal, ifølge bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Skattestyrelsen har jf. punkt 1.1. gennemgået selskabets varekøb for indkomstårene 2014 og 2015
Valuta / år | 31.12.2014 | 31.12.2015 |
Varekøb ifølge regnskab og regneark | 135.210.417 kr. | 127.017.286 kr. |
Med udgangspunkt i den indsendte dokumentation for valutakøb kan dette opgøres til:
Valuta / år | ||
Der henvises til vedlagte bilag 1 og 2 | 131.283.011 kr. | 123.100.144 kr. |
Der mangler dokumentation med | 3.927.406 kr. | 3.917.141 kr. |
I det omfang, der ikke foreligger dokumentation for fratrukne driftsudgifter og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt, finder Skattestyrelsen at der ikke kan foretages fradrag for sådanne udgifter.
Da der ikke foreligger et behørigt bilag, underbilag, der opfylder betingelserne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1, kan udgiften ikke fratrækkes fuldt ud.
Selskabets indkomst forhøjes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med ikke dokumenterede udgifter til valutakøb for indkomståret 2014 med 3.927.406 kr. og for 2015 med 3.917.141 kr., samt for indkomståret 2015 ikke godkendt fradrag for kassedifference med 114.028 kr.
Beløbene er skattepligtige, jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a
(...)”
”(...)
2. Afholdelse af advokatomkostninger
(...)”
”(...)
Da der ikke er fremkommet indsigelse, foretages ansættelsen som meddelt i brev af 12. marts 2018. Skattestyrelsen har anført følgende:
Selskabet har foretaget fradrag for udgifter til advokat med 25.000 kr.
SKAT har ikke modtaget faktura 9612 fra selskabet, men i stedet en kreditnota fra advokatfirmaet på 75.000 kr. (vedlagt bilag). Det samlede honorar udgør herefter 50.000 kr.
Det fremgår af regningen, at selskabets gæld efter betaling af 25.000 kr. udgør 25.000 kr. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om tidligere betalinger og om beløbet er fratrukket.
Ifølge teksten på kreditnotaen er advokatomkostningerne afholdt i forbindelse med en overtrædelse af hvidvasklovgivningen.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan erhvervsmæssige udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften, der henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 driftsomkostningsbegrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at advokatudgifter i forbindelse med selskabet overtrædelse af hvidvasklovgivningen ikke er en udgift afholdt for at erhverve sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. Der foreligger ingen driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften til advokaten.
Der er i stedet tale om en omkostning, der har sammenhæng med selskabets pålæggelse af en evt. bøde i forbindelse med overtrædelse af hvidvasklovgivningen. Det følger af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.17, at udgifter til bod og bøder ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet.
Selskabets indkomst skal forhøjes med 25.000, idet advokatudgifterne ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.
(...)”
”(...)
3. Vurdering af andelsbolig
(...)”
”(...)
Da der ikke er fremkommet indsigelse, foretages ansættelsen som meddelt i brev af 12. marts 2018. Skattestyrelsen har anført følgende:
Selskabet har fratrukket udgifter til vurdering af virksomhedens andelsbolig med 3.500 kr.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan erhvervsmæssige udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften, der henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 driftsomkostningsbegrebet.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften ikke er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ingen sammenhæng med afholdelsen af udgiften og selskabets skattepligtige indkomst, der er derimod tale om en omkostning, der i stedet kan fratrækkes i forbindelse med selskabets afståelse af andelsboligen for indkomståret 2016.
Selskabets indkomst forhøjes på dette punkt med 3.500 kr. jf. ovenstående.
(...)”
”(...)
4. Underskudsfremførsel
(...)”
”(...)
Da der ikke er fremkommet indsigelse, foretages ansættelsen som meddelt i brev af 12. marts 2018. Skattestyrelsen har anført følgende:
Som følge af ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 4.059.669 kr. jf. sagsfremstilling og begrundelse (punkt 1) er der intet underskud til fremførsel. Selskabets fremført anvendte underskud 42.429 kr. nedsættes derfor til 0 kr.
Underskudssaldo udgør herefter 0 kr.
For indkomståret 2016 tilbageføres anvendt underskud (med 0 kr.), idet underskuddet er anvendt fuldt ud i indkomståret 2015. Selskabets indkomst forøges med ikke godkendt fremførsel af underskud i alt 42.429 kr.
Underskudssaldo for indkomståret 2016 udgør herefter 0 kr.
Ændringen foretages efter bestemmelserne i selskabsskatteloven § 12 stk. 2 og stk. 3.
(...)”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagen fremkommet med følgende udtalelse:
”(...)
I klagen anføres følgende:
”Afslutningsvist skal vi gøre opmærksom på at konsekvensen af Skattestyrelsens manglende godkendelse af køb fra private har en lidt absurd følgevirkning, idet en del af de mindre valutaer slet ikke er blevet handlet/købt via banken. En manglende godkendelse af disse køb må i yderste konsekvens betyde, at det heller ikke kan lade sig gøre at sælge de pågældende valutaer, hvilket rent faktisk er sket. Med andre ord, det kan ikke lade sig gøre at sælge noget, som man ikke har erhvervet tidligere hvilket igen må betyde en indkomstnedsættelse svarende til salget af disse valutaer.”
Det er klagers opfattelse, at et manglende fradrag for køb hos private må havde den konsekvens, at der så heller ikke er skattepligt for salget.
Skattestyrelsen skal bemærke, at al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligten er ikke afhængig af om der foreligger dokumentation for køb af det aktiv, der afstås.
Ifølge afgørelsen er der på side 3 (bilag B) en oversigt over de valutaer virksomheden har handlet med. Skattestyrelsen antager, at de mindre valutaer kan være følgende: THB, CAD, AUD, TRY, CZK, PLN, HUF og SAR. Skattestyrelsen har ved opslag på hjemmesiden for [finans12] (https://[finans12].dk/dk/valutakurser/) konstateret, at det er muligt, at køb de anførte valutaer.
I klagen er der bl.a. anført følgende:
Skattestyrelsen har endvidere ikke villet anse valutakøb fra privat som en driftsudgift, da der i bilagsmaterialet ikke foreligger dokumentation/kvittering fra hvert enkelt køb indeholdende sælgeres navn og adresse.
Skattestyrelsen fremhæver på side 12 i sagsfremstillingen at varekøbene hos private er udokumenterede, og at det er en forudsætning for godkendelse af et bilag, at det skal kunne følges via kontrolsporet, samt at der skal være tydelig angivelse af transaktions dato og beløb.
I forbindelse med hvert køb at valuta fra private printes der en kvittering til sælger på det vekslede beløb. Der printes ikke et tilsvarende til selskabets bogholderi, idet disse opsamles i en rapport “Detail Currency transactions”. (Bilag C 20/1, 21/1, 30/1 og 31/1 2014 vedlagt som eksempler).
Månedlige opgørelser for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 er sendt til Skattestyrelsen, som imidlertid har valgt at se bort fra valutakøbene, hvis de ikke er dokumenteret med et bilag i lighed med køb fra banken. Eksempel på disse opgørelser. (Bilag B - januar 2014). Tilsvarende opgørelse kan dog udskrives på dagsbasis, hvilket Skattestyrelsen ikke har anmodet om. (Bilag C)
Vi er med baggrund i de daglige opgørelser af valutakøbende af den opfattelse, at skattestyrelsens argument omkring manglende kontrolspor, manglende angivelse af transaktionsdato og beløb er tilbagevist.
Revisor henviser og sammenligningen varekøbet hos private med bogføringsvejledningens punkt 6.1.1 eksterne bilag og bevisværdi.
”Interne bilag vil ofte blive dannet automatisk af systernerne, f.eks. salgsfakturaer.
Interne bilag—eller kopier heraf - kan derfor almindeligvis arkiveres umiddelbart på mikrofilm eller elektronisk, uden at de behøver udskrives. Her kan man anvende karaktérbaseret lagring, fordi bilaget blot skal kunne udskrives i samme form, som hvis det var udskrevet umiddelbart ved udstedelsen. Ved samme form menes bilagets oplysninger om transaktionens faktiske forhold men ikke nødvendigvis et fuldstændigt udskrift af det originale bilags lay-out med logo og mere almen orienterende stof, f.eks. reklame eller servicemeddelelser, der er irrelevante for transaktionen.
Endelig henvises også til momsbekendtgørelsen fakturakrav forenklede fakturaer og kasseboner § 63.
Vel vidende at der i dette tilfælde ikke er tale om en egentlig salgsfaktura og heller ikke en transaktionstype, som er omfattet af momsreglerne, er vi i en situation, hvor det er køber, som udsteder transaktionsbilaget. De transaktionsbilag, som bliver udsted i forbindelse med et køb fra en privat kunde lever efter vores opfattelse op til de krav, som § 63 stiller til forenklede kasseboner.”
Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at virksomhedens omsætning i runde tal udgør 138.000.000 for 2014 og 128.000.000 kr. for indkomståret 2015. Den kontante omsætning udgør 99 % og 99,5 % for indkomstårene.
Virksomheden har ikke foretaget en løbende afstemning af kassebeholdningen.
Det, at der er foretaget registrering i et salgssystem (Detail Currency transactions) dokumentere ikke selve forholdet, når der ikke foreligger et fysisk bilag eller dokumenteres, at de er er en sammenhæng til virksomhedens bogføring. Der er ingen sammenhæng med optælling af kassen.
I klagen er det anført, at der printes en kvittering til sælger på det vekslede beløb. Der printes ikke en kopi til bogholderiet, men oplysningerne opsamles i en rapport. Det er endvidere forstået således, at udskriften kan udskrives dagligt.
Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til, at bilaget ikke er udskrevet.
Det er skattestyrelsens opfattelse, at en liste med angivelse af valuta, kurs og beløb, men ingen oplysninger om hvem beløbet er erhvervet af, ikke kan tillægges skattemæssig værdi. En liste giver ingen objektive beviser for, at der reelt er foretaget en handel. Det er således ikke muligt at verificere om personen faktisk har foretaget den anførte handel.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at et evt. varekøb ligeledes ikke kan understøttes af en korrekt udarbejdet og afstemt kassebeholdning.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dokumentationskravet består og skal opfyldes, uanset om der tale om interne eller eksterne bilag.
I en situation, hvor en virksomhed skal tilbagebetale et beløb til kunden vil man typisk udstede en kredit nota. Ved udstedelse af en kreditnota vil der derfor foreligge et bilag for udbetalingen. Bilaget skal indeholde oplysninger om bl.a. faktura nummer, dato, virksomhedens navn, adresse og cvr. nummer, samt hvilken vare/ydelse der er tale om. Derforuden skal der foreligge information om kunden. Det vil sige navn og adresse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fremgangsmåden for kreditnota kan betragtes analog til dokumentationskravet for varekøbet. En udbetaling /hævning med angivelse af kreditnota, der ikke er understøttet af den anførte dokumentation vil ikke skattemæssigt blive tillagt værdi.
Skattemæssigt er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.
Iflg. bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og regnskabsmaterialet skal, if. bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et udokumenteret varekøb hos ikke identificerbare personer, samtidig med en ikke behørig bogføring medfører, at det ikke er muligt, at foretage et begrundet skøn, sådan at dette kan træde i stedet for dokumentation for et varekøb.
Skattestyrelsen skal bemærke, at der ikke tidligere har været oplysninger fra revisor om, at der var fejl eller mangler ved bilag 2, der omhandler virksomhedens køb af valuta.
Med udgangspunkt i klagens oplysninger om, at der fejlagtigt er medtaget salgsbilag i varekøbet har Skattestyrelsen foretaget en fornyet gennemgang af skattestyrelsens bilag for varekøbet og afstemt dette med virksomhedens registrering på konto 6595 kasse. Der er derfor udarbejdet en nyt bilag 3. Der er overvejende grad konstateret fejl vedrørende Svenske og Norske kroner. Skattestyrelsen har kun stikprøvevis taget kopi af de bilag, der er godkendt.
Det fremgår, at der foreligger dokumentation for varekøb for indkomståret 2014 med 116.487.581 kr. og for indkomståret 2015 med 119.430.802 kr. jævnfør bilag 3 og 4.
I forhold til Skattestyrelsens oprindeligt udarbejde bilag 2 er der således fejlagtigt godkendt fradrag for udokumenteret varekøb for indkomståret 2014 med (131.013.011 kr.-116.487.581 kr.) = 14.525.429 kr. For indkomståret 2015 er der tale om (123.100.144 kr. -119.430.802 kr.) = 3.669.946 kr.
Skattestyrelsen har endvidere foretaget en kontering af de indsendte Detail Currency transactions og foretaget en sammenligning til regnskabet.
Det samlede valutakøb for indkomståret 2014 er i regnskabet optaget med 135.210.417 kr., og ifølge kontering af Detail Currency transactions udgør det her 135.181.262,83 kr.
Årsagen til afvigelsen kendes ikke.
For indkomståret 2015 er varekøbet ifølge regnskabet opgjort til 127.017.286 kr. Ifølge kontering af Detail Currency transactions udgør der her 127.351.577 kr. Der er en difference på 334.291 kr. Årsagen til differencen kendes ikke.
I forbindelse med kontering af Detail Currency transactions er der foretaget en sammenligning af valutaer, der fremgår af Detail Currency transactions og de valutaer, der er oplyst i regnskabet. Der ses mindre afvigelser. Årsagen kendes ikke.
Detali Curency transactions sammentælling 2014 2015 | Regnskabs specifikation 2014 2015 | ||||
EUR Euro - European Uni | 109.230.294,31 | 116.408.174 | 109.305.064,00 | 116.408.190 | |
USD Dollar - Amerikansk | 10.530.684,40 | 5.424.615 | 10.472.700,00 | 5.043.849 | |
GBP Pund - Britiske | 1.207.329,91 | 802.754 | 1.207.343,00 | 887.366 | |
SEK Krone - Svenske | 6.120.837,08 | 1.713.755 | 6.120.845,00 | 1.747.959 | |
NOK Krone - Norske | 7.635.287,87 | 2.711.242 | 7.708.778,00 | 2.663.162 | |
CHF Franc - Schweiziske | 14.586,00 | 34.461 | 14.705,00 | 34.461 | |
CAD Dollar - Canadiske | 26.066,21 | 20.807 | 26.066,00 | 20.839 | |
JPY | 156,30 | ||||
AUD Dollar - Australske | 29.366,75 | 3.785 | 29.367,00 | 3.786 | |
NZD | 781,50 | ||||
THB Baht - Thailandske | 55.992,28 | 31.826 | 55.991,00 | 31.826 | |
CZK Koruna - Tjekkiske | 26.829,88 | 18.951 | 26.830,00 | 31.626 | |
PLN Zloty - Polske | 3.966,20 | 27.065 | 3.966,00 | 24.842 | |
HUF | 1.880,00 | 1.880,00 | |||
AED Dirham - UAE | 6.320 | ||||
SAR Riyal - Saudi Arabien | 30.026,45 | 27.041 | 23.895,00 | ||
CNY | 755,28 | ||||
TRY Liar - Tyrkiske | 212.985,74 | 114.095 | 212.988,00 | 119.380 | |
HKD | 1.146,62 | ||||
RON Lei - Rumgenske | 4.189 | ||||
SGD | 143,00 | ||||
HRK Kuna - Kroatiske | 404,50 | 26 | |||
IDR | 280,00 | ||||
Tekst fremgår ikke. | 2.471 | ||||
135.129.800,28 | 127.351.576 | 135.210.418,00 | 127.017.286 | ||
Ifølge regnskabet er der for indkomståret 2014 foretaget varekøb af Svenske og Norske kr. med henholdsvis 6.120.845 kr. og 7.708.778 kr. Ifølge Skattestyrelsens registrering er der for indkomståret dokumenteret et varekøb på 448,90 kr. (bilag 197).
For indkomståret 2015 udgør varekøbet af Svenske og Norske kr. henholdsvis 1.747.959 kr. og 2.663.162 kr. Ifølge Skattestyrelsens registrering er der dokumentation for køb af svenske kr. med i alt 159.620. Der kan specificeres således:
292 | sek | 50.000,00 | 39.870,00 |
385 | sek | 50.000,00 | 40.125,00 |
461 | sek | 50.000,00 | 40.125,00 |
Sek | 50.000 | 39.500,00 | |
159.620,00 |
Der er ikke kommet særskilt indsigelse til Skattestyrelsens ændringer vedrørende punkt 2, 3 og 4. Punkt 4 er dog en konsekvensændring af punkt 1.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af skattepligtig indkomst på henholdsvis 3.927.406 kr., 4.059.669 kr. og 42.429 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes til 0 kr.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen har i afgørelse af 16. juli 2018 forhøjet den skattepligtige indkomst for 2014 til 2016.
2014 er forhøjet med kr. 3.927.406
2015 er forhøjet med kr. 4.059.669
2016 er forhøjet med kr. 42.429
Vi skal hermed klage over de foretagne forhøjelser for alle tre år, da forhøjelserne er foretaget på grundlag af en fejlagtig brug af bilagsmaterialet, hvilket afstedkommer et komplet misvisende grundlag og grundløs indkomst forhøjelse.
Skattestyrelsen har udarbejdet opgørelse over køb af valuta ud fra dokumentation fra [finans5], [finans7] og [finans6] ApS (bilag er benævnt bilag 2 i Skattestyrelsens materiale). I forbindelse med udarbejdelsen af dette bilag er der ikke taget hensyn til, om bilaget er et købsbilag eller et salgsbilag. Det vil sige, at der eksempelvis for januar 2014 er en fejl på kr. 1.342.329,60 og for februar 2014 en fejl på kr. 1.421.128 i de udarbejdede opgørelser over valutakøb. De øvrige måneder er ikke gennemgået detaljeret, men en overordnet gennemgang af opgørelserne viser, at fejlen fortsætter. Eksempler på fejl fortolkede bilag vedlægges som Bilag A.
Skattestyrelsen har endvidere ikke villet anse valutakøb fra privat som en driftsudgift, da der i bilagsmaterialet ikkeforeligger dokumentation/kvittering fra hvert enkelt køb indeholdende sælgeres navn og adresse.
Skattestyrelsen fremhæver på side 12 i sagsfremstillingen at varekøbene hos private er udokumenterede, og at det er en forudsætning for godkendelse af et bilag, at det skal kunne følges via kontrolsporet, samt at der skal være tydelig angivelse af transaktionsdato og beløb.
I forbindelse med hvert køb at valuta fra private printes der en kvittering til sælger på det vekslede beløb. Der printes ikke et tilsvarende til selskabets bogholderi, idet disse opsamles i en rapport "Detail Currency transactions". (Bilag C 20/1, 21/1, 30/1 og 31/1 2014 vedlagt som eksempler).
Månedlige opgørelser for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 er sendt til Skattestyrelsen, som imidlertid har valgt at se bort fra valutakøbene, hvis de ikke er dokumenteret med et bilag i lighed med køb fra banken. Eksempel på disse opgørelser. (Bilag B - januar 2014). Tilsvarende opgørelse kan dog udskrives på dagsbasis, hvilket Skattestyrelsen ikke har anmodet om. (Bilag C).
Vi er med baggrund i de daglige opgørelser af valutakøbene af den opfattelse, at Skattestyrelsens argument omkring manglende kontrolspor, manglende angivelse af transaktionsdato og - beløb til fulde er tilbagevist.
Vi henviser endvidere til bogføringsvejledningen punkt 6.1.1 eksterne/interne bilag og bevisværdi:
Interne bilag vil ofte blive dannet automatisk af systemerne, f.eks. salgsfakturaer. Interne bilag - eller kopier heraf - kan derfor almindeligvis arkiveres umiddelbart på mikrofilm eller elektronisk, uden at de behøver udskrives. Her kan man anvende karakterbaseret lagring, fordi bilaget blot skal kunne udskrives i samme form, som hvis det var udskrevet umiddelbart ved udstedelsen. Ved samme form menes bilagets oplysninger om transaktionens faktiske forhold men ikke nødvendigvis et fuldstændigt udskrift af det originale bilags layout med logo og mere alment orienterende stof, f.eks. reklame eller servicemeddelelser, der er irrelevante for transaktionen.
Endelig henvises også til momsbekendtgørelsen - fakturakrav - forenklede fakturaer og kasseboner § 63.
Vel vidende at der i dette tilfælde ikke er tale om en egentlig salgsfaktura og heller ikke en transaktionstype, som er omfattet af momsreglerne, er vi i en situation, hvor det er køber, som udsteder transaktionsbilaget. De transaktionsbilag, som bliver udsted i forbindelse med et køb fra en privat kunde lever efter vores opfattelse op til de krav, som § 63 stiller til forenklede kasseboner.
Afslutningsvist skal vi gøre opmærksom på at konsekvensen af Skattestyrelsens manglende godkendelse af køb fra private har en lidt absurd følgevirkning, idet en del af de mindre valutaer slet ikke er blevet handlet/købt via banken. En manglende godkendelse af disse køb må i yderste konsekvens betyde, at det heller ikke kan lade sig gøre at sæl ge de pågældende valutaer, hvilket rent faktisk er sket. Med andre ord, det kan ikke lade sig gøre at sælge noget, som man ikke har erhvervet tidligere - hvilket igen må betyde en indkomstnedsættelse svarende til salget af disse valutaer.
(...)”
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse.
Virksomheden har ikke foretaget en løbende afstemning af kassebeholdningen.
Virksomheden har på dagsbasis optalt den kontante kassebeholdning af både udenlandsk og dansk valuta, og beholdningerne er på dagsbasis noteret i "kassebeholdning". Kontantbeholdningerne på udenlandsk valuta kan følges på dagsbasis til beholdningsopgørelserne.
Virksomhedens kassesystem har desværre en væsentlig mangel, idet den ikke på dagsbasis opgør beregnet kassebeholdning i DDK.
Som følge af den manglende afstemningsmulighed af den danske valuta, har man i virksomheden ikke været i stand til at opgøre en eventuel kassedifference, hvilket har den konsekvens, at der ikke løbende har kunnet bogføres en eventuel kassedifference f.s.v. angår den danske valuta.
Omfanget af de akkumulerede differencer som består dels af afrundingsdifference i forbindelse med de enkelte valutahandler, og dels vekselfejl i forbindelse med de enkelte valutahandler, er derfor i forbindelse med regnskabsafslutningen driftsført som et nettobeløb, således at der ultimo året er overensstemmelse imellem faktisk optalt kassebeholdning 31.12.14 og bogføringen pr. 31.12.14 samt optalt kassebeholdning 31.12.15 og bogføringen 31.12.15.
Registrering i Detail Currency Transactions dokumenterer ikke selve forholdet. Ingen fysisk bilag eller
dokumenter. Ingen sammenhæng mellem bogføring og optalt kasse.
I forbindelse med hvert salg/køb af valuta under kr. 7.500 til/fra private printes der en kvittering til køber/sælger på det vekslede beløb. Der er ikke printet et tilsvarende til selskabets bogholderi, idet disse opsamles i den daglige kasserapport "Currency Transactions" - (program), hvor der registreres den vekslede valuta, vekselkurs, beløb i DKK samt tidspunktet for transaktionen.
For transaktioner over kr. 7.500 ved køb/salg til privatpersoner udarbejdes der jf. hvidvaskreglerne manuel dokumentation påført personoplysninger mm., således at hvidvaskreglernes dokumentationskrav overholdes. Denne dokumentation er ikke en del af bilagsmaterialet, men opbevares hos selskabet.
De daglige registreringer danner grundlaget for de akkumulerede månedsopgørelser, som igen danner grundlag for registreringen i bogføringen på valutaniveau. Det vil sige, at på alle transaktioner kan transaktionssporet og kontrolsporet følges for den enkelte postering - til den daglige akkumulering i Currency Transactions - til de akkumulerede månedsopgørelser - til bogføringen på valutaniveau.
Der er på månedsbasis foretages afstemning imellem optalte valutabeholdninger på valutaniveau samt den deraf afledede bogføring, hvilket betyder, at der er sket løbende afstemninger. Valutabeholdningerne er også kassebeholdninger.
Liste uden oplysninger om, hvem der er købt valuta fra, kan ikke tillægges skattemæssig værdi, fordi det ikke objektivt kan bevises, at der reelt er foretaget en handel.
Det er korrekt, at det med navns nævnelse ikke fremgår af den specificerede liste over køb, hvem valutakøbet er foretaget af, men en analyse at de regnskabsmæssige indre sammenhænge viser med al tydelighed, at en handel med valuta i det omfang, som der har været i 2014 og 2015, ikke ville have været muligt, hvis de "unavngivne" køb ikke var foretaget, ligesom en nægtelse af fradrag for de foretagne køb, vil medføre avancer i forbindelse med køb og salg af valuta, som er fuldstændig urealistiske.
De enkelte valutahandler fremgår på dagsbasis af "Detail Currency tranaction" udskrifterne, som igen er afstemt på daglig basis i kasseopgørelserne. Det er derfor svært at forstå Skattestyrelsens argument med, at det ikke kan bevises, at der reelt er foretaget en handel, da alle valutabeholdninger kan følges på dagsbasis.
Varekøb kan ikke understøttes af en korrekt udarbejdet og afstemt kassebeholdning.
Kassebeholdningerne såvel for danske kroner og udenlandsk valuta er på daglig basis registreret i bilaget "kassebeholdning" ud fra de faktiske optællinger ved dagens slutning. Det gælder både den danske og de udenlandske valutaer.
Kassebeholdningerne kan på daglig basis afstemmes på udenlandsk valutaniveau, men som beskrevet under bemærkningerne til side 2, så er systemet ikke udstyret med et afstemningsgrundlag for de danske kroner.
Det er derfor vor opfattelse, at opgørelsen af de daglige kassebeholdninger er korrekt udarbejdet og afstemt på de udenlandske valutaer, og at varekøbene af udenlandsk valuta understøttes af de udarbejdede "kassebeholdninger" sammenholdt med "Currency Transactions" rapporterne.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dokumentationskravet består og skal opfyldes uanset om der er tale om et eksternt eller et internt bilag.
Bekendtgørelse af bogføringsloven:
§ 9. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.
Med udgangspunkt i ovenstående§ 9 er vi af den opfattelse at den til bogføringen udarbejdede bilagsdokumentation lever op til bogføringslovens beskrivelse, idet alle registreringer er dokumenteret enten enkeltvist eller via samlebilag (hvortil der er underliggende dokumentation) og at kontrolsporet kan følges både med hensyn til transaktionsdato og beløb.
Dokumentationskrav om oplysninger om navn og adresse på sælgere af valuta (køb fra private).
Skattestyrelsen sidestiller køb af valuta fra private med tilbagekøb og mener dermed at reglerne om kreditnotaer kan bruges analogt.
Køb af valuta hos private kan efter vor opfattelse ikke sidestilles med tilbagekøb, idet et tilbagekøb implicit tilkendegiver, at der tidligere er foretaget et salg, hvilket ikke er tilfældet.
Selskabet bruger "internt bilag" i forbindelse med køb af valuta fra privatpersoner, hvor de enkelte køb på daglig basis registreres, hvorefter de opsamles i en samlet månedsopgørelse også på valutaniveau. Registreringen af disse køb lever efter vor opfattelse op til bogføringslovens§ 9, hvor der ikke er krav om angivelse af navn og adresseoplysninger.
Udokumenteret varekøb hos ikke identificerbare personer, samtidig med ikke behørig bogføring medfører, at det ikke er muligt at foretage et begrundet skøn, sådan at dette kan træde i stede for dokumentation for et varekøb.
I forbindelse med hvert salg/køb at valuta til/fra private printes der en kvittering til køber/sælger på det vekslede beløb. Der printes ikke et tilsvarende til selskabets bogholderi, idet disse automatisk/elektronisk opsamles i den daglige kasserapport "Currency Transactions", hvor der registreres den vekslede valuta, vekselkurs, beløb i DKK samt tidspunktet for transaktionen.
For transaktioner over kr. 7.500 ved køb/salg til privatpersoner udarbejdes der jf. hvidvaskreglerne manuel dokumentation påført personoplysninger mm., således at hvidvaskreglernes dokumentationskrav overholdes. Denne dokumentation er ikke en del af bilagsmaterialet, men opbevares hos selskabet.
Da vi er af den overbevisning, at varekøbene fra privatkunder er dokumenteret og behørigt registreret, og at der ikke i bogføringsbekendtgørelsen er et krav om personrelaterede oplysninger, mener vi ikke, at der er behov for at udøve et skøn over de foretagne valutakøb, idet de er registreret løbende i selskabets kassesystem, og idet de kan følges og afstemmes på dagsniveau i forhold til "kasserapporterne", som danner grundlag for den efterfølgende bogføring.
Der er med andre ord efter vor opfattelse ikke grundlag for at nægte fradrag for valutakøb hos
privatpersoner, hvorfor der heller ikke er grundlag for at hæve indkomsten for de to indkomstår i overensstemmelse med de af Skattestyrelsen udarbejdede lister over "dokumenteret valutakøb".
Skattestyrelsens gennemgang af varekøb i 2014 og 2015.
Skattestyrelsen har på side 4 og 5 i udtalelsen af 13. november lavet en opgørelse over "Detail Curency transaction" og sammenholdt den med de udarbejdede regneark over køb og salg.
Vi har foretaget en tilsvarende gennemgang jf. bilag 1 og kan konstatere, at der i opgørelsen for 2014 må være sket nogle registreringsfejl hos Skattestyrelsen, idet vores gennemgang af de selv samme opgørelser kommer frem til tal, som er i overensstemmelse med de udarbejdede regneark over køb og salg af valuta.
I forhold til opgørelsen for 2015 er det korrekt, at der ikke umiddelbart er overensstemmelse imellem de indsendte "Detail Curency transactions" lister og de tilsvarende regneark over køb og salg. Ved en nærmere gennemgang af "Detail Curency Transaction" listen for april 2015 viser det sig, at der ved en fejl er sket en sammenblanding af listerne for april og maj 2015.
I bilag 1 er der foretaget en korrektion for fejlen vedrørende april 2015. Herefter er der overensstemmelse imellem "Detail Curency transactions" listerne for 2015 og de udarbejdede regneark over køb og salg af valuta.
Med ovenstående gennemgang af både 2014 og 2015 anser vi Skattestyrelsens bemærkninger omkring de to år for årsagsforklaret, og på baggrund heraf til fulde afvise Skattestyrelsens påtænkte indkomstforhøjelse
Skattestyrelsens opgørelse af norsk og svensk valutakøb i 2014 og 2015 (side 5).
Skattestyrelsens bemærkninger omkring differencer på køb af norsk og svensk valuta hænger sammen med, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er fradragsret for valutakøb hos privat, hvis ikke købet er dokumenteret med personrelaterede oplysninger.
Vi er som tidligere beskrevet ikke enige i denne antagelse, og anser forsat valutakøbene hos private som fuldt fradragsberettiget også skattemæssigt.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører, hvorvidt det af selskabet fremlagte regnskabsmateriale kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at selskabets regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for selskabets skattepligtige indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse, samt hvorvidt selskabet har været berettiget til at foretage fradrag for udokumenteret køb af valuta, fradrag for kassedifference, udgifter til advokatbistand og udgifter til vurdering af andelsbolig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., samt retten til at anvende fremførselsberettiget underskud, jf. selskabsskattelovens § 12.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomhedens drift, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Hvis den skattepligtige indkomst for selskaber udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskabet for de følgende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 12. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan rummes i tidligere års indkomst, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 3.
Der er på baggrund af en sammenligning af bogføringssaldoen og den optalte kassebeholdning fundet ikke ubetydelige kassedifferencer. Retten finder således, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskabsgrundlag jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4.
Det fremgår af selskabets regnskab, at det samlede køb af valuta for indkomstårene 2014 og 2015 er fratrukket med henholdsvis 137.113.054 kr. og 127.169.084 kr. Retten bemærker, at den af selskabet fremlagte dokumentation vedrørende køb på henholdsvis 135.210.417 kr. og 127.017.286 kr. er uoverensstemmende med det bogførte.
Køb af valuta
Retten finder, at det af selskabet udarbejdede regneark vedrørende køb af valuta ikke kan lægges til grund som dokumentation for selskabets køb af valuta. Herved er henset til, at det ikke på baggrund af den fremlagte dokumentation er muligt at identificere kontrolsporet således, at udgiften er dokumenteret.
Retten finder, at selskabet således ikke opfylder dokumentationskravene i henhold til momsbekendtgørelsen. Retten bemærker, at selskabets repræsentant henviser til momsbekendtgørelsens § 63. Retten finder, at selskabet faktisk henviser til momsbekendtgørelsens § 64. Retten finder ikke, at køb af valuta fra privatpersoner er omfattet af momsbekendtgørelsens § 64, ligesom bestemmelsen ikke kan anvendes analogt.
Retten finder, at selskabet alene har dokumenteret køb af valuta for henholdsvis 131.283.011 kr. og 123.100.144 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Retten lægger vægt på, at der for disse beløb er indsendt bilagsmateriale fra henholdsvis [finans5], [finans7] og [finans6] ApS, hvoraf det er muligt at identificere kontrolsporet således, at udgiften er dokumenteret.
Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at selskabets overskud af virksomhed forhøjes med henholdsvis 5.830.043 kr. for indkomståret 2014 og 4.068.940 kr. for indkomståret 2015 vedrørende dette punkt.
Honorar for vurdering af andelsbolig
Retten finder, at selskabet ikke har ret til fradrag for omkostninger forbundet vurdering af andelsbolig på 3.500 kr. Retten lægger vægt på, at udgiften ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Herved er henset til, at selskabet driver virksomhed med køb og salg af valuta.
Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse således, at der ikke godkendes fradrag for honorar for vurdering af andelsbolig på 3.500 kr. for indkomståret 2015.
Fradrag for honorar til advokatbistand
Retten finder, at selskabet ikke har været berettiget til at fradrage omkostninger til advokatbistand på 25.000 kr. Retten lægger vægt på, at udgiften ikke er en naturlig og sædvanlig driftsomkostning i virksomheden, hvorfor udgiften ikke kan anses for fradragsberettiget efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Herved er henset til, at selskabet har afholdt udgiften i forbindelse med en sag vedrørende overtrædelse af hvidvasklovgivningen.
Retten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt, hvorfor der ikke godkendes fradrag for honorar til advokatbistand på 25.000 kr. for indkomståret 2015.
Fradrag for kassedifference
Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for kassedifferencer fratrukket med 114.028 kr. Retten lægger vægt på, at selskabet ikke har foretaget en løbende korrekt afstemning af kassebeholdningen samt, den ikke ubetydelige difference mellem den faktisk optalte kassebeholdning og den bogførte kassebeholdning for indkomståret 2015.
Retten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Selskabet nægtes således fradrag for kassedifference på 114.028 kr. for indkomståret 2015.
Fradrag for fremførselsberettiget underskud
Retten finder, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for fremført underskud på 42.429 kr. for indkomståret 2016. Retten lægger vægt på, at fradraget er anvendt i indkomståret 2015, som en følge af ændringen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.
Retten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt, hvorfor der ikke godkendes fradrag for fremført underskud på 42.429 kr. for indkomståret 2016.
Retten ændrer herefter Skattestyrelsen afgørelse således, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 5.830.043 kr. og 4.211.468 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016 således, at der ikke godkendes fradrag for fremført underskud på 42.429 kr.