Kendelse af 29-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2021

Faktiske oplysninger

Sagen er startet op, da klagerens samlever blev udtaget til kontrol i "Projekt lav indkomst 2015", hvorfor Skattestyrelsen også undersøgte klagerens skatteforhold.

Den 22. august 2013 stiftede klageren selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], sammen med sin samlever, [person2]. Klageren og [person2] var begge direktører i selskabet fra stiftelsen. Den 1. december 2016 udtrådte [person2] som direktør, samtidig med at klageren overtog [person2]s ejerandel og fortsatte alene som direktør og 100 % ejer af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS overtog [person2]s ejerandel, 50 %, af selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2] den 6. september 2013. [person2] var direktør i [virksomhed2] ApS i perioden 17. juni 2011 - 22. november 2017.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren haft følgende lønindkomst omkring perioden:

Klageren har i perioden 11. juli 2013 - 23. maj 2014 været registreret som bruger af en Mercedes-Benz CLA klasse.

Klageren var i de pågældende indkomstår blandt andet ejer af følgende konti:

Der er i perioden indgået følgende beløb fra [virksomhed1] ApS på klagerens bankkonto [...17]:

Beløbene er ikke indberettet som løn, skattefri godtgørelse eller udbytte.

Skattestyrelsen har derudover beskattet klageren af følgende overførsler til de pågældende konti:

En del af overførslerne til fælleskontoen er overført fra Kina af [person5], der hævdes at være [person2]s far. Skattestyrelsen indkaldte i forbindelse med sagen for [person2] kontoudtog for fælleskontoen [...55] i [finans2], som klageren ejer sammen med [person2]. Skattestyrelsen modtog kontoudtogene fra [finans2] den 8. februar 2017. Det fremgår af kontoudtogene, at klageren i vid udstrækning har ført penge frem og tilbage mellem sin privatkonto og fælleskontoen. Samtidig er det dokumenteret med kinesiske kontoudtog, at [person5] har overført beløb til kontoen, og at klageren for langt de fleste overførsler har overført halvdelen af beløbet videre til [person2]s privatkonto [...67] i [finans3] med teksten "Fra [person6]".

Overførslerne fra Kina til fælleskontoen, og et udtræk af overførsler fra fælleskontoen til [person2]s privatkonto, fremgår nedenfor:

Klageren har siden 2007 været tilmeldt adresse på ejendommen, [adresse1], [by1], som han ejede sammen med sin samlever [person2] frem til 28. september 2017. Klagerens ejerandel var 70 %.

Ud over klageren og [person2], har der været følgende personer tilmeldt adressen [adresse1] i perioden:

Det fremgår af en indsendt lejekontrakt, at [person1] har lejet et værelse på 12 kvm. for 2.000 kr. pr. md. i perioden 7. oktober 2014 til 31. december 2015.

[person2] har telefonisk den 10. januar 2017 oplyst til SKAT, at personer, der har været tilmeldt adressen er venner, som ikke har betalt husleje, men har hjulpet til med husholdning, rengøring og vedligeholdelse af ejendommen for at bo gratis i en periode.

Ved gennemgang af [person2]s mor, [person26]s bankkonto, er det konstateret, at hun også har modtaget følgende beløb fra personer, som er tilmeldt adressen [adresse1]:

Ved gennemgang af [person2]s bankkonto [...67], er der desuden konstateret følgende indbetalinger fra personer, som er tilmeldt bopæl på adressen [adresse1]:

Ejendomsværdien for ejendommen [adresse1], [by1] udgjorde pr. 1. oktober 2014, 1. oktober 2015 og 1. oktober 2016 1.450.000 kr. i alle tre indkomstår.

Klageren sendte oplysninger til Skattestyrelsen den 11. september 2017.

Af bemærkningerne fremgik bl.a.:

"

Overførslerne fremgår af fremsendte kontoudtog.

(...)"

Der var vedlagt en formueopgørelse:

I en formueopgørelse fra [person2], sendt til Skattestyrelsen den 2. februar 2017, indgår der følgende lån fra [person6]:

(...)

Den 22. september 2017 sendte klageren yderligere oplysninger:

"

I den fremsendte oversigt over kontoudskrifter for perioden 2011-2016 har klageren markeret følgende overførsler til [person2] som "Lån":

Desuden er indsendt en "[virksomhed4] Agreement", dateret d. 19. januar 2015, hvoraf det fremgår, at [person28] er registreret ejer af to ejendomme [adresse3], [region1], og [adresse4], [...], [region1] og at [virksomhed1] ApS, repræsenteret ved [person6], er investor ved køb af [adresse3] (bungalow) samt [adresse4] (en byggegrund).

Der blev samtidig indsendt et dokument udstedt af [virksomhed5], hvoraf det fremgår, at [person28] har betalt 1.005.00,02 php for ejendommen [adresse3], og et dokument fra [virksomhed6], hvoraf det fremgår, at [person28] har betalt i alt 461.155 php til [virksomhed6].

Desuden blev indsendt et bilag fra [virksomhed7] dateret 31. august 2016 på et køb af et kamera D-Link til 1.349 kr., og et bilag fra [virksomhed8] i [Frankrig], på et ophold fra den 15. august 2016 - 18. august 2016 til 200,40 euro.

Der er indsendt kontoudtog for [virksomhed1] ApS, der viser, at selskabet blandt andet har overført følgende beløb:

Overførslerne uden bilagsreference overføres til klagerens egen konto [...17], hvorefter de overføres til [person28]. De resterende fem beløb overføres til [virksomhed5] Inc.

SKAT udsendte varsel om at forhøje klagerens indkomst den 10. april 2018.

Klageren sendte indsigelser til SKATs forslag den 1. maj 2018.

Af indsigelserne fremgår:

"Punkt 1.2

Jeg anerkender ikke jeres afgørelse, da jeg kun har modtaget penge fra [person1], som jeg ligeledes har haft en kontrakt med. At der er inbetalinger på [person2]s mors konto fra personer som har haft adresse på min ejenom har intet med min økonomi at gøre. Jeg har ikke før denne skattesag haft kendskab til deres adresseforhold og deres betalinger til [person2]s mor. Der er to årsager til at jeg ikke kender til eventuelle lejere i [adresse1]. For det første var [person2] medejer af ejendomen, og kunne derfor godkende beboere uden min viden. For det andet har jeg opholdt mig en meget stor del af tiden i Filippinerne, og har derfor en reduceret føling med hvad der foregår i ejendommen.

(...)

Punkt 3.2

Jeg anerkender ikke jeres afgørelse, da alle overførsler fra [virksomhed1] ApS til mig er diæter, kørepenge og refundering af udlæg, og dermed er der ikke tale om lønudbetalinger. Jeg var i perioden ansat og fik løn i datterselskabet [virksomhed2] ApS, men det var moderselskabet [virksomhed1] ApS som udbetalte diæter og udlæg. Denne praksis og samtlige bilag er godkendt af min daværende revisor [person27].

Jeg fremsender hermed diæt- og udlægsafregningerne samt dokumentation for udlæg gjort fra min privatkonto. Derudover har jeg følgende kommentarer til udvalgte posteringer:

20. november 2014: Beløbet er betalt fra min privatkonto d. 19. November 2014 jf. fremsendte screenshot af postering.

21. december 2014: Beløbet er betalt fra min privatkonto d. 8. December 2014 jf. fremsendte screenshot af postering.

22. januar 2015: Beløbet er betalt fra min privatkonto d. 5. Januar 2015 jf. fremsendte screenshot af postering.

23. marts2015: Beløbet er betalt fra min privatkonto d. 4. Marts 2015 jf. fremsendte screenshot af postering.

De resterende beløb er betalt fra min kontantbeholding i Filippinerne. Som det fremgår af fremsendte screenshot af mine posteringer sender jeg langt større beløb til Filippinernerne fra min privatkonto end det jeg får refunderet fra [virksomhed1] ApS. Desuden fremsendes kvitteringer for afdrag på ejendommen i [adresse3]. Desværre er der nogle få afdragskvitteringer gået tabt så defor henviser jeg derudover til tidligere fremsendte kvittering for fuldstændig betaling for ejendommene i [adresse3] og [adresse4].

Punkt 4.2

Jeg anerkender ikke jeres afgørelse, da ingen af de nævnte indsættelser er indtægter men derimod afdrag på lån som jeg har ydet til [person2]. Jeg fremsender hermed lånedokumenter for samtlige lån jeg har ydet til [person2]. Saldoen år for år på de enkelte lån fremgår af den tidligere fremsendte formueopgørelse. Grunden til at [person2] ikke har oplyst om afdragene på disse lån er, at pengene dels er overført direkte fra hans biologiske far i Kina, og dels er afleveret kontant fra [person2]s mor til mig. I jeres brev henviser I til [person29], som værende [person2]s far. Dette er forkert.

[person29] er [person2]s mors nuværende ægtefælde. [person29] er ikke [person2]s far. [person2]s far hedder [person5] og bor i Kina. Jeg har bedt [person2] om at fremskaffe lånedokumenter for de beløb faren har overført til min konto. Disse lånedokumenter er vedhæftet.

I 2016 er der to overførsler på sammenlagt 130.000 kr.fra min ven [person3]. Beløb som er sendt videre til hans ven [person4] i Filippinerne, hvilket også fremgår af vedhæftede biag. Der er således ikke tale om en indtægt, men en vennetjeneste om overførsel af beløb. [person3] kan bekræfte dette. Hans adresse er [adresse5], [by2]. Hans mobilnummer er [...]."

I forbindelse hermed indsendte klageren følgende gældsbreve:

Desuden indsendtes en række kvitteringer fra [virksomhed5], der viste, at [person28] havde betalt penge til [virksomhed5] som betaling for ejendommen [adresse3] på følgende datoer:

Det fremgår af money transfer-oplysninger, at klageren har overført penge til [person28], [virksomhed5], [virksomhed6] og sin filippinske bankkonto fra sin danske bankkonto på følgende datoer og med følgende overførselstekst:

Der blev også indsendt flybilletter for fly tur-retur [Danmark] - [Filipinerne] for perioderne:

13. januar 2014 - 12. februar 2014

20. maj 2014 - 19. juni 2014

22. oktober 2014 - 27. april 2015

13. oktober 2015 - 11. marts 2016

Desuden er der i forbindelse med indsigelserne til afgørelsen indsendt rejse- og udlægsafregninger, der præcist svarer til de overførte beløb til klagerens konto fra [virksomhed1] ApS. Ifølge bilagene er der i forbindelse med forretningsrejser til Filippinerne udbetalt godtgørelse for time/dagpenge, kørsel, udgifter til flybilletter, taxakørsel, repræsentation, og udgifter anført under punktet "Diverse", hvoraf det fremgår, at der er refunderet for "Udgifter hvor bilagene er gået tabt".

Der er desuden refunderet for klagerens afholdelse af udlæg til betaling af rater for køb af ejendommen [adresse3] og betaling af byggegrund hos [virksomhed9].

Skattestyrelsen traf afgørelse om at forhøje klagerens indkomst den 11. juli 2018, i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

I forbindelse med klagesagen er der desuden fremlagt kontoudtog for klagerens konto i Filippinerne for indkomståret 2016. Af kontoudtogene fremgår, at der er overført 881.275,80 php d. 28. januar 2016, hvilket modsvarer klagerens overførsel fra hans danske konto på 130.000 kr. den 25. januar 2016. Af kontoudtoget og overførselskvittering fremgår, at der er overført 750.000 php til [person4] den 2. februar 2016. Desuden er fremlagt en erklæring fra [person3], der lyder som følger:

"Erklæring om overførsel af 139.000 kr.

Undertegnede, [person3] (fotokopi af passide vedhæftet), bekræfter hermed at have bedt [person6] om at overføre i alt 139.000 kr. til min ven i Filippinerne. Jeg overførte beløbet til [person6]s konto i tre omgange. Den 29. januar 2015 9.000 kr. og den 25. januar 2016 hhv. 100.000 kr.og 30.000 kr.

Beløbene er modtaget af min ven [person4] (kaldenavn: [person4]) i Filippinerne, og således har jeg ikke noget udestående med [person6]."

Repræsentanten har, i forbindelse med indsendelse af bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, indsendt følgende erklæring fra [person3]:

"Erklæring om overførsel af 139.000 kr.

Undertegnede, [person3] bekræfter hermed at have bedt [person6] om hjælp til at overføre 139.000 kr. til peso til mig gennem hans konto i Filippinerne. (Jeg overførte 9.000 kr.til [person6]s konto i Danmark d. 29. januar 2015 derpå 100.000 kr. og 30.000 kr. d. 25. januar 2016)

De 139.000 kr. skulle jeg bruge dels til hjælp til et hus til min filippinske ven siden 2007, [person4] og dels til hotel og mad til mig selv.

[person6] er en af mine bedste venner gennem mere end 20 år, og vi har foretaget flere udlandsrejser sammen og i 2016 gik turen så til Filippinerne for anden gang.

Under planlægningen snakkede vi om, at [person6], som den eneste, havde en konto i Filippinerne, og at det kunne være nemt for mig at overføre de 139.000 kr. gennem den.

I Filippinerne fik jeg udbetalt de 139.000 kr. i peso ubeskåret, og køb og ophold gik som planlagt.

Senere har vi erfaret, at de 139.000 kr. er lagt til indtægt for [person6]. Hvilket er forkert, da jeg har modtaget de 139.000 kr. i peso.

Jeg håber, at det kan rettes.

Vi er blevet meget klogere af denne sag."

Vedlagt er pas-side og stempler for indrejse i Filippinerne for [person3], der viser, at [person3] har rejst i Filippinerne i januar-februar 2014, januar-februar 2015, januar-marts 2016 og september-oktober 2018.

Repræsentanten har desuden fremsendt dokumentation, der viser, at [virksomhed5] har modtaget fuld betaling for ejendommen i [adresse3]. Der er fremlagt to kørekort for klageren udstedt i 2014 og 2017, hvor klagerens adresse angives at være:

[adresse6]

[...]

[...]

[region1]

Samme adresse er angivet at være [person28]s adresse, jf. de indsendte bilag "Deed of absolute sale" fra januar 2017 vedrørende salg af byggegrunden.

Der er indsendt en "Barangay Clearance", der angives at være en bekræftelse på, at han er bosiddende på ovennævnte adresse den 31. maj 2017, samt dokumentation for, at brandmyndighederne godkendte ejendommen i [adresse3] i oktober 2016. Det fremgår af rapporten, at godkendelsen gjaldt i et år. Derudover er indsendt en rapport for [adresse3] om "Buyer's final inspection", hvoraf fremgår, at ejendommens fejl og mangler skulle være udbedret inden 22. oktober 2016.

Der er tillige fremlagt en erklæring om håndpant, hvoraf der fremgår følgende:

"Undertegnede [person2] pantsætter herved min anpart, 30 % af ejendommen [adresse1], [by1], til [person6] til sikkerhed for de 300.000 DKK jeg skylder ham.

Jeg, pantsætter, er forpligtet til at tilbagebetale gælden til panthaver så hurtigt som muligt og betale for de løbende renter der opkræves af [finans5]. Der er aftalt følgende rater for tilbagebetalingen:

Såfremt pantsætter ikke overholder de aftalte rater vil pantet overgå til panthaver med modregning af eventuelt betalte rater og dermed blive panthavers ejendom. Pantsætter har herefter ikke gæld til panthaver."

Erklæringen er underskrevet den 13. juli 2011 af [person6] og [person2].

Der er indsendt en årsrapport for [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2020. Det fremgår heraf, at ejendommen [adresse3] er solgt for 1.200.000 filippinske pesos.

Der er desuden indsendt en "Contract to sell", hvoraf det fremgår, at [person28] har købt ejendommen [adresse3] af [virksomhed5] Inc.. Reservationsgebyret for ejendommen skal betales ultimo 2014, og den samlede betaling udgør 945.000 filippinske pesos. Aftalen er underskrevet den 24. oktober 2015.

SKATs afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016 med i alt 1.085.408 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

"1. Udlejning af [adresse1], [by1]

(...)

Indtægter fra udlejning af værelser i din helårsbolig skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Der gives ved indkomstopgørelsen fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen. Fradraget kan beregnes efter forskellige regler, der afhænger af, om resultatet af udlejningen opgøres efter en skematisk metode efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 eller en regnskabsmæssig metode efter ligningslovens § 15 P, stk. 3.

Ved opgørelse efter den regnskabsmæssige metode, skal alle indtægter medregnes og de faktiske udgifter kan fratrækkes. Der er dog ikke fremlagt den fornødne dokumentation til, at der kan udarbejdes en regnskabsmæssig opgørelse. Vi foreslår derfor, at opgørelsen udarbejdes efter den skematiske metode.

Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling for husleje samt alt, hvad lejeren i øvrigt betaler, f.eks. varme, el, vand, telefon m.v. Resultatet af udlejningen opgøres ved, at der fratrækkes et bundfradrag i den opgjorte bruttolejeindtægt.

Bundfradraget beregnes som 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, dog altid mindst 24.000 kr.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger ved udlejningen, herunder ejendomsskatter. Der beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Vi anser overførsler til [person2] og [person26], fra personer, som er tilmeldt adressen, for at være huslejebetaling.

Vi kan skønsmæssig opgøre overskud ved værelsesudlejningen på [adresse1] således:

Huslejen fra [person1] indgår i beregningerne med 2.000 kr. pr. md. i perioden 7. oktober 2014 til 31. december 2015. Under henvisning til den indsendte lejekontrakt.

Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat, har vi skønnet en lejeindtægt på 500 kr. pr. md. for de øvrige personer, som har været tilmeldt på adressen. Vi har skønnet beløbet, fordi flere af personerne har overført beløb til [person26]s og [person2]s bankkonti. Det er uvist, om alle de tilmeldte personer reelt har boet på adressen. Det er muligt, at der er sket en betaling for blot at være tilmeldt på adressen, eller måske have en overnatningsmulighed. Ved skønnet er der lagt vægt på, at flere af personerne reelt har overført et beløb med jævne mellemrum, samt at det ikke forekommer sandsynligt, at I har venner boende på adressen i flere år, uden at de betaler for, at have adgang til en bolig.

Den skattepligtige del af lejeindtægten er fordelt mellem dig og [person2] i forhold til jeres ejendel.

I din indsigelse har du anfægtet fordelingen af lejeindtægterne mellem dig og [person2], idet I faktisk har fordelt lejeindtægterne anderledes.

Når ejendommen ejes i fællesskab, er I også skattepligtige af lejeindtægterne i samme forhold som jeres ejeandel. At i vælger, at fordele lejeindtægterne anderledes, anses for at være et forhold mellem dig og [person6] og den skattepligtig opgørels uvedkommende. Vi fastholder derfor fordelingen af det skattepligtige resultat i forhold til jeres ejerandel.

Resultatet af udlejningen medregnes som kapitalindkomst efter reglen i personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 6.

Vi forhøjer din indkomst med 10.500 kr. i indkomståret 2014, 34.300 kr. i indkomståret 2015 og 6.300 kr. i indkomståret 2016.

Resultatet af udlejningen medregnes som kapitalindkomst efter reglen i personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 6.

(...)

3. Overførsler fra [virksomhed1] ApS

(...)

Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Ved gennemgang af dine bankkonti har vi konstateret følgende indsætninger fra [virksomhed1] ApS på din bankkonto [...17]:

Du har modtaget penge fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014, 2015 og 2016. Beløbene er ikke indberettet som løn, skattefri godtgørelse eller udbytte. Du har heller ikke fremlagt en bogført mellemregningskonto mellem dig og selskabet, som kan belyse overførslerne.

Du har oplyst, at selskabet har udbetalt 6.820 kr. i diæter for 10 dages kost og logi i indkomståret 2016. I din indsigelse fremgår beløbet, som godtgørelse for 10 rejsedage af bilag 4.16.

Du har indsendt 2 bilag for 2016 (fra [virksomhed7] samt [virksomhed8]) og henvist til, at selskabet har refunderet dig udgiften. Du har ikke specificeret, hvilke overførsler der dækker disse udgifter. Ved vores gennemgang af dine bankkonti, er der ikke fundet overførsler, der kan henføres til disse bilag.

I din indsigelse har du fremlagt 16 udfyldte skemaer for rejseog udlægsafregning, som præcist svare til de overførte beløb. (Bilag 4.1 - 4.16). Du har dokumenteret, at 4 af de 16 overførsler er samme beløb, som er hævet på din bankkonto og overført til udlandet. (Bilag 5.1 - 5.4).

Ifølge vores oplysninger, har du overført følgende beløb til Filippinerne:

Rejseog udlægsafregning

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren bliver påført, som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Det fremgår af ligningsloven § 9 stk. 4. Lønmodtageren kan herefter fratrække udgifterne som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, hvis udgifterne er fradragsberettigede.

Godtgørelser, som en lønmodtager modtager til dækning af rejseudgifter på en erhvervsmæssig rejse efter ligningslovens § 9 A er dog ikke skattepligtige. Det fremgår af ligningsloven § 9 stk. 4, 2. pkt. Hvis rejsen ikke har et erhvervsmæssigt formål er der ikke adgang til at udbetale skattefri godtgørelse, se SKM2011.507.BR.

Du har dokumenteret, at du har rejst til Filippinerne. Men du har ikke fremlagt dokumentation for, at dine rejser er erhvervsmæssigt begrundet, eller at du har udført arbejde for [virksomhed1] ApS i Filippinerne.

I forbindelse med materialeindkaldelsen har du oplyst, at selskabets regnskabsmateriale er gået tabt. Du er hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS. Det er alene dig, der har udført arbejde i selskabet. Det er derfor også dig, der har det fulde ansvar for, at selskabet opbevare regnskabsmaterialet forsvareligt samt laver de lovpligtige indberetninger af løn og skattefri godtgørelse til skattestyrelsen.

Selskabet har ikke oplyst til skattestyrelsen, at der er udbetalt hverken løn eller skattefri godtgørelse til dig i indkomstårene 2014 - 2016. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Vi anser dig derfor ikke for berettigede til skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 A, idet [virksomhed1] ApS ikke har oplyst til skattestyrelsen, at de har udbetalt skattefri godtgørelse til dig. Vi anser dig heller ikke berettigede til fradrag for rejseudgifter, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssige.

Udlæg vedrørende ejendomskøb

Du har dokumenteret, at du har overført penge til Filippinerne. 2 overførsler er til [virksomhed6] og [virksomhed5], 10 overførsler er til [person28], og 13 overførsler er til din egen bankkonto i Filippinerne. Se specifikationen under punkt 3.1.

Du har fremlagt dokumentation for, at [person28] har betalt 461.155 P til [virksomhed6] (bilag 7). Samt 9 kvitteringsskrivelser (bilag 6) og en samlet kvittering på, at [person28] har indbetalt i alt 1.005.000,02 P til [virksomhed5] (bilag 8) i forbindelse med køb af [adresse3].

Og du har fremlagt en aftale med [person28], hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] ApS, repræsenteret af dig, er investor ved køb af [adresse3] (Bungalow) samt [adresse4] (byggegrund) (Bilag 9).

Det anses også for dokumenteret, at 4 beløb (bilag 4.4, 4.6, 4.8 og 4.10), som du har modtaget fra [virksomhed1] ApS, er hævet igen fra din konto og overført til Filippinerne (bilag 5.1 - 5.4).

Det anses for dokumenteret, at du gennem [person28], har inverteret i en Bungalow samt en byggegrund i Filippinerne.

Det anses ikke for dokumenteret, at det er [virksomhed1] ApS, som reelt har investeret i ejendommene. Der er ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation eller redegørelse for ejerskabet, idet pengestrømmen er passeret igennem dine private bankkonti, i Danmark og i Filippinerne, samt at betalingen og ejerskabet er foretaget gennem mellemmanden, [person28].

Der er heller ikke redegjort for, hvordan ejendommene er anvendt. Bungalowen kan være anvendt af dig privat i de perioder, hvor du har opholdt dig i Filippinerne. Der er ikke fremlagt aftale mellem dig og selskabet om anvendelse af ejendommene. Ligesom selskabet ikke har oplyst værdi af bolig til rådighed for dig.

Alle indsætningerne fra [virksomhed1] ApS anses for skattepligtig indkomst for dig, idet der ikke foreligger dokumentation for, at indsætningerne er skattefrie eller beskattet indkomst. Beløbene anses for at være løn fra selskabet. Idet du har oplyst, at du har udført arbejde for selskabet, uden at der er oplyst lønudbetaling til dig fra selskabet. Beløbet er skattepligtigt under henvisning til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Vi forhøjer din indkomst på baggrund af indsættelser i banken med 208.081 kr. for indkomståret 2014, 93.746 kr. for indkomståret 2015 og 6.820 kr. for indkomståret 2016. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

4. Øvrige overførsler og indsætninger

(...)

Ved gennemgang af dine bankkonti, er der konstateret indsætninger og overførsler til dine bankkonti, som ikke kan henføres til beskattet indkomst. Indsætningerne fremgår af bilag 2 og er opgjort til følgende beløb:

197.500 kr. i indkomståret 2014

259.100 kr. i indkomståret 2015

202.410 kr. i indkomståret 2016

Når der modtages lån og gaver (arveforskud) fra familie og nærtstående, er der en skærpet bevisbyrde til dokumentationen. Ud over et underskrevet lånedokument, skal pengestrømmen også kunne dokumenteres ved hævninger på bankkonto, bankoverførelser eller på anden måde sandsynliggjort ved objektivt konstaterbart dokumentation. Der henvises til gældende praksis på området som fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.3.3 samt praksis på området som blandt andet fremgår af SKM2015.349.

Vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne er tilbagebetaling af dine udlån til [person2], eller gaver og lån fra [person2]s far, [person5].

Ved vurderingen er der taget hensyn til følgende:

Det anses heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at nogle af indsætningerne, er penge, som du først har bankoverført til din samarbejdspartner i Filippinerne, derefter har modtaget retur i kontanter, vekslet til danske kr. i Filippinerne, transporteret pengene til Danmark, for at indsætte dem på din danske konto igen.

I din indsigelse oplyser du, at der er indsat sammenlagt 130.000 kr. af [person3], som du har videresendt til hans ven [person4] i Filippinerne, som en vennetjeneste. Du har ikke konkretiseret, hvilke overførsler der er tale om. Det formodes, at det er 2 indsætninger den 25. januar 2016 på henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr. med tekst "[person4]s hus", samt din overførsel til Filippinerne den 27. januar 2016 130.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er overført af [person3]. Og ifølge vores oplysninger overføres de 130.000 kr. fra din danske bankkonto til din bankkonto i Filippinerne den 27. januar 2016. (se oversigt over overførte beløb under punkt 3.4) Det anses derfor ikke for dokumenteret, at beløbet er overført som en vennetjeneste.

Vi anser alle indsætningerne, som fremgår af bilag 2, for at være skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er skattefri eller beskattet indkomst.

Indsætningerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vi forhøje din indkomst på baggrund af øvrige indsættelser i banken med 197.500 kr. for indkomståret 2014, 259.100 kr. for indkomståret 2015 og 202.410 kr. for indkomståret 2016. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

(...)"

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

"Forhold 1 Udlejning af [adresse1], [by1].

Den talmæssige opgørelse anerkendes, men der ønskes en anden fordeling af lejeindtægterne. Forholdet er behandlet i afgørelsens punkt 1. Der er ikke nye oplysninger.

Forhold 3 overførsler fra [virksomhed1] ApS

[person6] har i mail den 25. september 2017 oplyst, at selskabets regnskabsmateriale er gået tabt. Der er således en begrænset adgang til at undersøge selskabets aktivitet.

Der er dog enighed om, at [person6] er kapitalejer og direktør for selskabet.

[person6] har indsendt selskabets eneste bankkonto [...08], som han har fuldmagt til. Kontoudtog for 2013 -2016 er vedlagt. Kontobevægelserne er meget begrænsede.

Selskabet har oplyst salgsmoms for indkomstårene 2013-2016 svarende til en beregnet omsætning på mellem 24.000 kr. og 72.800 kr. pr. år. Momsangivelserne er vedlagt. På selskabets momsangivelsen er der ikke oplyst salg af vare og ydelser uden moms til udlandet. Der er pligt til at angive disse forhold, hvis selskabet har haft omsætning med udlandet, som ikke er momsbelagt.

Indsætninger på selskabets bankkonto nr. [...08], som henviser til faktura, kan afstemmes til selskabets salgsmoms alle 4 år.

Ud fra de tilgængelige oplysninger om selskabet drift, kan det således konstateres, at selskabet har haft en meget begrænset aktivitet og alene oplyst omsætning i Danmark.

[person6] har på ingen måde redegjort eller fremlagt dokumentation for den oplyste erhvervsmæssige aktivitet i Filippinerne. Det må konstateres, at afregningen for den oplyste erhvervsmæssig aktivitet i Filippinerne aldrig er nået hverken selskabets omsætning eller [person6]s skattepligtige indkomst.

Det indsendte dokumentation for rejseog udlægsafregninger fremgår af afgørelsens bilag 4.1 4.16. Dokumentationen består af udfyldte afregningsskemaer, i begrænset omfang er der underliggende dokumentation for udlæggene, og der er ingen dokumentation for rejsens erhvervsmæssige karakter eller udlæggenes erhvervsmæssige begrundelse.

Flere af overførslerne fra selskabet vedrøre køb af bungalow samt byggegrund i Filippinerne. Omstændighederne vedrørende købet er beskrevet i afgørelsen side 15 og 16.

Klagens bilag 2 "Real estate agreement" fremgår også af afgørelsens bilag 9. Skattestyrelsen har forholdt sig til dette dokument i afgørelsen side 15 og 16.

Det skal bemærkes, at der aldrig er fremlagt redegørelse eller dokumentation for det erhvervsmæssige formål med bungalowen og byggegrunden. Og der er ikke redegjort for hvordan bungalowen reelt er anvendt siden anskaffelsen.

I forbindelse med gennemgang af sagen har Skattestyrelsen konstateret, at [person6] ejer en bankkonto nr. [...18] i Filippinerne, hvilket fremgår at Money Transfer oplysninger, som er vedlagt som bilag. [person6] er blevet bedt om at fremsende alle hans bankkonti. Men han har ikke fremlagt den Filippinske bankkonto.

Der er i øvrigt ikke fremlagt nye oplysninger vedrørende dette punkt, som ikke allerede er behandlet i afgørelsen

Forhold 4 Øvrige overførelser og indsætninger

I klagens side 4 er der oplyst, at [person6] har ydet 6 lån til [person2]. [person6] har den 1. maj 2018 indsendt lånedokumenter for låneforholdene. Lånedokumenterne er vedlagt sagen. Af lånedokumenterne fremgår det, at långiver er følgende:

[person6] er således alene långiver på de 3 låneforhold. De øvrige lån er [person6]s indkomstansættelse uvedkommende.

Som det fremgår af afgørelsen, har skattestyrelsen anerkendt låneforhold når lånedokumentet også er underbygget af en dokumenteret pengestrøm, i form af bankoverførsler. Når pengestrømmen er kontant, og der ikke på anden måde er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, har skattestyrelsen ikke anset låneforholdet eller tilbagebetaling for dokumenteret.

Det endvidere oplyst i klagen, at [person6] har hjembragt kontanter fra Filippinerne. Det er ikke specificeret hvilke beløb, der er hjembragt fra Filippinerne. Det er heller ikke dokumenteret hvordan beløbene er omvekslet til danske kr. inden de indsættes på den danske bankkonto igen.

I klagen er Skattestyrelsen kritiseret for ikke at have fremført en kilde, hvor de indsatte penge stammer fra. Hertil kan oplyses, at Skattestyrelsen ser følgende mulige indkomstkilder:

Det er ikke Skattestyrelsen, der skal påvise indkomstkilden. Som udgangspunkt er alle indtægter skattepligtige, medmindre [person6] kan påvise, at beløbene kan henføres til skattefrie indtægter eller beløbene kan henføres til allerede beskattet indkomst. Det er derfor også [person6], der skal fremlægge, hvorfra overførte og indsatte beløb stammer, når det ikke fremgår af de indsendte kontooplysninger.

Overførsel for [person3]

Der er efterfølgende indsendt supplerende materiale til klagen vedrørende overførelsen for [person3]. [person3] har udarbejdet en underskrevet erklæring, hvor han bekræfter at hans indbetalinger til [person6], i alt 139.000 kr., er overført til hans ven i Filippinerne.

Skattestyrelsen er enige i, at beløbene er bankoverført fra [person3] til [person6], herefter overføre [person6] 130.000 kr. fra hans danske konto nr. [...17] til hans egne Filippinske bankkonto

nr. [...18] den 27. januar 2016. Det fremgår af Money Transfer oplysningerne, som er vedlagt udtalelsen. (MToverførsler til udlandet). [person6] har ikke fremlagt kontobevægelser for den Filippinske bankkonto, og det kan derfor ikke anses for dokumenteret, at pengene er formidlet videre til [person3]s ven.

Det er muligt, at [person6]s bankkonto i Filippinerne indeholder andre bevægelser, som [person6] ikke ønsker at fremlægge for Skattestyrelsen.

(...)"

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger:

"Der er indsendt udskrifter på enkelte bevægelser på en kinesisk bankkonto nr. [...38], tilhørende [person5].

I sagen er det oplyst, at [person5] er far til [person2]. Vi har ingen oplysninger om hvorvidt [person5] har eller har haft bopæl i Danmark.

Bankoverførsler til [person6]s bankkonto

I forbindelse med sagsbehandlingen er det konstateret, at [person5] løbende har bankoverført beløb til bankkonto [...55]. Bankkontoen er ejet af [person2] og [person6] i fællesskab. Det er oplyst, at det alene [person6], som har haft adgang til kontoen.

Der er nu indsendt dokumentation på bankoverførslerne, dokumentationen er udskrevet af den kinesiske Bank. Dokumentationen indeholder kun oplysninger vedrørende bankoverførslerne fra konto nr. [...38] til bankkonto nr. [...55]. 2014 kr. 98.000, 2015 kr. 116.000, 2016 kr. 41.800, i alt kr. 255.800.

Der er fortsat ingen oplysninger om hvad der er arv, låneafvikling og gave til [person2]. Der er ikke redegjort for lånenes udvikling og afvikling. Der henvises til afsnit 4.4. i afgørelse, som er sendt til [person6]. Den fremsendte dokumentation ændrer ikke vores vurdering af sagen.

[person5] hæver dkr. På sin bankkonto i Kina

Der er nu indsendt udskrift fra den kinesiske Bank, som viser 6 hævninger af kontante dkr. Fra [person5] bankkonto (konto nr. [...38]) konto nr. i Kina i perioden 2007 -2015. i alt kr. 750.000 kr.

Ifølge det oplyste er pengene blevet transporteret til Danmark i kontanter, og opbevaret gennem flere år af [person26], inden de bliver udleveret til [person2] i kontanter. Der er ikke lavet gaveanmeldelse på beløbene.

Der må lægges vægt på, at pengestrømmen fra Kina ikke kan følges direkte, idet pengene er oplyst indført i kontanter og herefter opbevaret igennem flere år, inden kontanterne er udleveret til og anvendes af [person2].

Det har også formodningen imod sig, at man løbende bankoverfører penge til Kina, og samtidig henter kontanter retur fra Kina, og opbevarer dem gennem flere år, inden de anvendes. Samtidig med at man forsætter med at bankoverføre beløb til Kina. Ifølge den fremlagte dokumentation, er der bankoverført penge til Kina til følgende bankkonti:

[person5] konto nr. [...46]

[person5] konto nr. [...33]

[person30] konto nr. [...25]

[person31] konto nr. [...05]

[person5] konto nr. [...10]

Dokumentationen fremgår af den vedlagte mail fra [person26] dateret 11. maj 2018.

Ifølge den fremlagte udskrift for de 6 kontante hævninger i Kina, er beløbene hævet på konto nr. [...38]. Det vil sige en anden bankkonto end de konti, som [person2] og [person26] løbende har overført penge til. Der er ikke fremlagt dokumentation eller redegørelse for, at der er sammenhæng mellem overførslerne til Kina og hævninger af kontanter i Kina.

Det skal hertil bemærkes, at flere lånedokumenterne først er indsendt i forbindelse med klagebehandlingen, samt at der ikke er redegjort for udviklingen og afvikling af de enkelte låneforhold.

Det skal desuden bemærkes, at [person6] har oplyst, at han har arbejdet med ejendomsudvikling under sine ophold i Filippinerne. [person6] har ikke redegjort for sin indkomst i forbindelse med dette arbejde. Det kan konstateres, at der ikke er medtaget udenlandske indtægter i de danske skattepligtige indkomster, hverken for [person6] eller hans selskaber.

Der henvises i øvrigt til en ny afgørelse LSR2019.16-1020593, hvoraf det fremgår, at kontant lån fra familie i Pakistan ikke kan anses for at være dokumenteret som et låneforhold på trods af, at der er fremlagt kvitteringer på, at beløbene er vekslet til danske kr. i Pakistan. Der er i sagen fremlagt kopi af pas for de personer, som har hjembragt pengene, samt at der er indleveret underskrevne låneerklæringer og identifikationskort fra de personer, som har udlånt pengene."

Skattestyrelsen har indsendt følgende erklæringssvar:

"I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 24. september 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har i afgørelse af 11. juli 2018 forhøjet klagers indkomst vedrørende værelsesudlejning, overførsler fra [virksomhed1] ApS og øvrige indsætninger på klagers bankkonto.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende skattepligtigt resultat ved værelsesudlejning og forhøjelse af personlig indkomst med indsætninger på bankkonto. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde indstillingen vedrørende personlig indkomst fra [virksomhed1] ApS, hvilket begrundes med nedenstående bemærkninger.

Lejeindtægter fra [adresse1], [by1]

Klager ejer sammen med sin samlever, [person2], [adresse1], [by1]. Klagers ejerandel udgør 70 %.

Det kan konstateres, at der udover klager og hans samlever har været 20 personer tilmeldt på adressen. Vedrørende lejeren [person1] er der indsendt en lejekontrakt med en månedlig leje på 2.000 kr.

Både klagers samlever og samleverens mor har modtaget beløb på hhv. 500 kr./md. vedrørende to lejere og vedrørende en anden lejer 900 kr./md. Skattestyrelsen fastholder skønnet om, at de øvrige har betalt 500 kr./md.

Der er ikke fremsendt fornøden dokumentation til at anvende den regnskabsmæssige opgørelse af lejeindtægt, hvorved den skematiske metode i ligningslovens § 15 P, stk. 1 anvendes.

Skattestyrelsen kan på baggrund heraf tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klager beskattes af lejeindtægt på hhv. 12.180 kr. i indkomståret 2014, 34.300 kr. i indkomståret 2015 og 6.300 kr. i indkomståret 2016.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Klager har modtaget 208.081 kr. i indkomståret 2014, 93.746 kr. i indkomståret 2015 og 6.820 kr. i indkomståret 2016 fra selskabet [virksomhed1] ApS. Klager har været direktør og anpartshaver i selskabet i de påklagede indkomstår.

Det er gjort gældende, at de modtagne beløb vedrører tilbagebetaling af udlæg og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse.

Godtgørelser

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Rejsegodtgørelse omfattet af § 9 A og befordringsgodtgørelse omfattet af § 9 B medregnes dog ikke.

Skattestyrelsen bemærker, at klager ikke modtager løn fra [virksomhed1] ApS. Når der udbetales skattefri godtgørelse er det en betingelse, at modtageren er lønmodtager i selskabet, hvilket følger af praksis i bl.a. SKM2012.463.VLR. Henset til, at klager ikke modtager løn, er godtgørelsen allerede af denne grund skattepligtig.

Udlæg

Klager har den 20. november 2014 modtaget 61.378,67 kr. fra [virksomhed1] ApS. Det fremgår af afregningsbilaget, at udlægget vedrører betaling af byggegrund hos [virksomhed9]. Klager har fremlagt en debetnota, hvoraf det fremgår, at han den 19. november 2014 har overført 61.378,67 kr. til [virksomhed6]. Heraf fremgår yderligere, at betalingen vedrører køberen "[person32]", og grunden "[adresse4], Block 12, Lot 9". Skattestyrelsen bemærker, at denne grund er omfattet af den "[virksomhed4] Agreement", der er udarbejdet mellem [person28] og [virksomhed1] ApS v/ [person6]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de aftaler, der er indgået, retmæssigt er foretaget af selskabet. Desuden bemærkes det, at værdien af grunden og ejendommen er anført i selskabets årsrapporter, ligesom at salget af grunden fremgår i årsrapporten for 2016. Skattestyrelsen finder det således dokumenteret, at beløbet modtaget fra selskabet 20. november 2014 er en tilbagebetaling af udlæg afholdt i selskabets interesse.

Klager har desuden modtaget 64.712,63 kr. fra [virksomhed1] ApS den 10. december 2014. Det fremgår af afregningsbilaget, at udlægget vedrører betaling af første rate på ejendom i [adresse3]. Klager har fremlagt en debetnota, hvoraf det fremgår, at han den 8. december 2014 har overført 64.712,63 kr. til [virksomhed5] Incoporated. Det fremgår ligeledes, at betalingen vedrører "Bungalow, Block 35, Lot 1, [adresse3]" og køberen "[person32]". Skattestyrelsen bemærker, at denne bungalow er omfattet af den "[virksomhed4] Agreement", der er udarbejdet mellem [person28] og [virksomhed1] ApS v/ [person6]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de aftaler, der er indgået, retmæssigt er foretaget af selskabet. Desuden har selskabet betalt en del af den samlede købesum direkte fra deres bankkonto. Skattestyrelsen finder det således dokumenteret, at beløbet modtaget fra selskabet 10. december 2014 er en tilbagebetaling af udlæg afholdt i selskabets interesse.

Skattestyrelsen finder det dog ikke dokumenteret, at de resterende beløb overført fra [virksomhed1] ApS til klagers konto, er tilbagebetaling af udlæg. Skattestyrelsen bemærker, at klager ikke har godtgjort, at han har afholdt udgifter på vegne af selskabet, idet pengestrømmene og betalingsoplysninger ikke kan afstemmes med de påståede afholdte udlæg.

Skattestyrelsen bemærker desuden, at det fremgår af klagers bilag 5.3, at beløbet på 6.770,59, som klager har modtaget den 9. januar 2015, overføres til [person28] med teksten "School enrollment ao.", hvorved det ikke ses dokumenteret, at beløbet er anvendt til betaling af anden rate vedrørende bungalowen.

Øvrige overførsler og indsætninger

Vennetjeneste

Klagers repræsentant har gjort gældende, at overførslerne til klagerens konto på 9.000 kr. den 29. januar 2015, på 100.000 kr. den 25. januar 2016 og på 30.000 kr. den 25. januar 2016 alle stammer fra [person3], og er videreformidlet fra klagers konto i Filippinerne til [person3]s ven i Filippinerne som en vennetjeneste.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klager i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at beløbene på samlet 139.000 kr. er klagers skatteansættelse uvedkommende. Dette er henset til, at klager har fremlagt kontoudtog fra den filippinske bankkonto, de fremlagte erklæringer fra [person3], samt passtemplerne fra [person3]s pas.

Lån til samlever

Klager har modtaget beløb fra samleverens far, og indsat beløb på sin konto, som skulle stamme fra samleverens mor. Det gøres gældende, at beløbene er en tilbagebetaling fra, at klager har ydet lån til sin samlever med 360.000 kr. i indkomståret 2011, 40.000 kr. i indkomståret 2013, 90.000 kr. og 42.800 kr. i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagers konto er afdrag på lån. Dette er bl.a. henset til, at det ikke er oplyst, hvilke indsætninger, der afdrager på hvilke lån. Desuden er der ikke overensstemmelse mellem oplysninger om påståede lån og afdrag i hhv. klagers og samleverens formueopgørelser.

'Overskydende penge'

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagers personlige indkomst nedsættes med 25.000 kr., som klager internt har overflyttet mellem sine konti den 25. januar 2016.

Det er gjort gældende, at de resterende kontantindsætninger stammer fra penge, som klager har vekslet inden hjemrejse fra Filippinerne. Dette er dog ikke understøttet af objektive konstaterbare kendsgerninger, hvorved Skattestyrelsen fastholder, at beløbene er skattepligtige."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har for indkomstårene 2014 og 2015 nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klageren kun har oppebåret lejeindtægt vedrørende [adresse1] fra [person1], og at forhøjelserne vedrørende indsætninger på konto fra [virksomhed1] ApS og øvrige indsætninger nedsættes til 0 kr. For indkomståret 2016 har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens forhøjelse vedrørende lejeindtægt og indsætninger på konto fra [virksomhed1] ApS og øvrige indsætninger nedsættes til 0 kr. Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Der er til støtte for påstanden anført:

"Der nedlægges for de enkelte indkomstår påstand om, at

2014

SKAT tilpligtes at anerkende at Klager alene har oppebåret lejeindtægt vedr. pkt. 1 - [adresse1] fra [person1], og at forhøjelserne vedrørende pkt. 3 - overførsler fra [virksomhed1] ApS og pkt. 4 øvrige indsættelser i banken nedsættes til kr. 0

2015

SKAT tilpligtes at anerkende at Klager alene har oppebåret lejeindtægt vedr. pkt. 1 - [adresse1] fra [person1], og at forhøjelserne vedrørende pkt. 3 - overførsler fra [virksomhed1] ApS og pkt. 4 øvrige indsættelser i banken nedsættes til kr. 0

2016

SKAT tilpligtes at anerkende at Klager ikke har oppebåret lejeindtægt vedr. pkt. 1 - [adresse1], og at forhøjelserne vedrørende pkt. 3 - overførsler fra [virksomhed1] ApS og pkt. 4 øvrige indsættelser i banken nedsættes til kr. 0

***

Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved

Skattestyrelsen.

3. Sagens faktiske forhold

Det er faktuelt korrekt, som anført af SKAT, at klager sammen med sin samlever [person2] d. 22. august 2013 stiftede selskabet [virksomhed1] ApS, med CVR-nr. [...1].

Derudover har [person2] været involveret i selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Selskabet er i dag under konkurs, men har drevet en restaurant fra Ishøj Torv 16. [virksomhed1] ApS har ifølge selskabsregistret d. 6. september 2013 overtaget [person2]s ejerandel i [virksomhed2] ApS, som anført af SKAT. [person2] var registreret direktør i [virksomhed2] ApS i perioden 17. juni 2011 - 22. november 2017.

Det er ligeledes korrekt, som anført af SKAT, at såvel Klager som [person2] har været registret som direktører i [virksomhed1] ApS, idet [person2] dog fratræder d. 1. december 2016, samme dato, som Klager registreres som legal ejer af selskabet ifølge selskabsregistret.

Udover disse faktuelle forhold er det korrekt, at klager tidligere har været ansat hos [virksomhed3], har været bruger af en Honda Accord, og i perioden fra 11. juli 2013 - 23. maj 2014 har haft leaset en Mercedes Benz CLA klasse.

Derudover har Klager i hele perioden boet på ejendommen [adresse1], som Klager ni perioden 23.10 2007 - 1.4 2017 (overtagelsesdagen iht. skøde tinglyst d. 28/9 2017) ejede 70 - 30 sammen med [person2].

***

Nærværende sag opstår da SKAT retter henvendelse og anmoder Klager om at indsende oplysninger om sine indkomstforhold, da Klager efter SKATs opfattelse ikke har haft tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne finansiere sit forbrug.

Grundlæggende set, starter sagen således med en undersøgelse af om Klager har tjent penge, der ikke er angivet til SKAT.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, side 2 og 3, hvilket materiale SKAT har modtaget i den forbindelse, herunder - på side 3, hvilket oplysninger Klager har afgivet.

Som det fremgår heraf har SKAT modtaget et relativt fyldestgørende materiale.

Det fremgår ligeledes nederst på side 3, at SKAT har indhentet oplysninger fra tredjemand i forbindelse med sagens behandling, hvilket er en logisk følge af det cashflow, der har været i sagen.

*** Faktuelt består sagen af en række forhøjelser, der særligt har relation til følgende poster:

SKAT henviser på side 4 til, at en række personer har haft folkeregisteradresse på ejendommen. Det følger ligeledes af side 4, at [person2] har oplyst, at en lang række af de personer, der har boet på ejendommen er venner, som ikke har betalt husleje, men har hjulpet med rengøring m.v.

I forhold til nærværende sag, har Klager alene modtaget husleje fra [person1], hvor SKAT tillige har modtaget en lejekontrakt på kr. 2.000 pr. måned, i perioden d. 7. oktober 2014 - 31. december 2015.

SKAT henviser på side 4 og 5 til, at der er tilgået en række midler på [person2] og [person2]s moder, [person26], konti, fra personer, der har været tilmeldt på ejendommen.

De samlede indbetalinger andrager kr. 18.466 for 2014 og 2015 til [person26]s konto og kr. 14.100 til [person2]s konto.

Det fremgår af SKATs afgørelse side 7-8, at SKAT skønsmæssigt har vurderet, at de anførte personer, der tilsyneladende har været tilmeldt adressen skulle have betalt kr. 500 pr. måned, ligesom SKAT, på side 8, skønsmæssigt fordeler denne indkomst i forholdet 70 - 30 % mellem [person2] og Klager.

Klager har tidligere accepteret dette forhold, hvorfor dette ikke påklages, eller omtales yderligere.

Dette forhold behandles på side 1116 i SKATs afgørelse og vedrører det forhold, at der fra [virksomhed1] ApS til Klagers konto i 2014 er overført kr. 208.081, i 2015 er overført kr. 93.746 og i 2016 er overført kr. 6.820.

Som det fremgår af SKATs afgørelse på side 13, har Klager fremsendt en række bilag, der redegør for baggrunden for de enkelte overførelser.

SKAT anser beløbene for skattepligtige, da SKAT lægger til grund, at Klager ikke skulle have godtgjort, at de rejser til Filippinerne der har udløst de udbetalte godtgørelser, skulle have været erhvervsmæssige. SKAT bestrider derimod ikke, at Klager har været på rejse, men således alene, at rejserne skulle have været erhvervsmæssige i relation til [virksomhed1] ApS.

Baggrunden for, at Klager rejste til Filippinerne skal findes i, at der blev købt en ejendom og en grund i Filippinerne, som det meget klart fremgår af sagens akter, herunder sagens bilag 2 "Real estate Agreement".

De beløb der er overført til klager fra [virksomhed1] ApS relaterer sig til diæter, kørepenge og refundering af udlæg. Klager har tidligere til SKAT fremsendt dokumentation for udlæggene og diæt og udlægsafregningerne.

Selskabet har i alle årene aflagt årsregnskab, hvor ejendomsinvesteringerne indgår som et aktiv i selskabet, hvilket SKAT ikke kan være uvidende om. Revisor [person27] har udarbejdet regnskaberne i 2014 og 2015.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har forhøjet Klagers indkomst i 2014 med kr. 197.500, i 2015 med kr. 259.100 og i 2016 med kr. 202.410, under betegnelsen "øvrige indsætninger i banken".

Faktuelt er denne regulering begrundet med, at SKAT har kunnet konstatere, at der har været kontante indsættelser og overførelser til Klagers konti, som ifølge SKAT ikke kan henføres til beskattet indkomst.

Klager oplyste i forbindelse med sagens behandling, at midlerne stammer fra overførelser fra [person2]s far, [person5], som arveforskud og privatlån til [person2], som har været anvendt til afdrag på [person2]s gæld til klager. Samt betalinger fra [person2]s mor, [person26].

Det faktuelle er i den sammenhæng, at Klager har ydet følgende lån til [person2]:

2011 kr. 360.000

2013 kr. 40.000

2014 kr. 90.000

2014 kr. 42.800

2015 kr. 116.000

2016 kr. 51.800

Der er i forbindelse med sagens behandling ved SKAT fremlagt, underskrevne gældsbreve på ovenstående udlån, ligesom der tidligere er fremsendt kontoudtog, der viser, at der har været overført de anførte midler.

Derudover har Klager som en vennetjeneste formidlet to overførelser på i alt kr. 130.000 for sin ven [person3], som er videresendt til [person4] i Filippinerne.

Endelig har Klager hjembragt kontanter fra Filippinerne, hvilket skal ses i sammenhæng med de meget betydelige midler Klager har overført til Filippinerne, som SKAT, da også anerkender.

Klager har tidligere accepteret dette forhold, hvorfor dette ikke påklages, eller omtales yderligere.

4. Begrundelse for klagen

Ad 1. Udlejning [adresse1], [by1]

Klager har ikke nogen viden om, at der skulle være sket betaling af leje, udover den kontrakt Klager tidligere har fremlagt, ligesom Klager ikke har oppebåret nogen yderligere indtægt, dette er tillige bekræftet af [person2].

Der foreligger da ej heller nogen dokumentation for, at Klager skulle have modtaget nogen yderligere leje, ligesom Klager i en lang periode har opholdt sig i Filippinerne og således ikke har haft viden om, hvilke personer, der måtte have opholdt sig på adressen.

Der er således ikke grundlag for at gennemføre nogen yderligere beskatning i forhold til dette punkt, ud over det allerede anerkendte.

Ad 3. Overførelser fra [virksomhed1] ApS

Det er et faktum, at ejendomsinvesteringerne i Filippinerne indgår i selskabets regnskaber, i og med at der på aktivsiden i regnskaberne indgår værdi af ejendommene, der er overført penge til Filippinerne, og at selskabet har haft revisor, der har forholdt sig til investeringen.

Derudover er alle udbetalte diæter i henhold til de fremlagte bilag udgiftsført i selskabet. Det bemærkes i den sammenhæng, at selskabet, som allerede anført jf. regnskaberne har erhvervet en ejendom og en grund i Filippinerne, og at Klager naturligt har haft ophold i Filippinerne med relation til denne ejendom / investering.

Derudover har Klager arbejdet med ejendomsudvikling i regionerne [region1], [region2] og [region3].

Skattestyrelsen underkender derimod udbetalingen af de skattefrie godtgørelser og rejseudgifter, idet Skattestyrelsen ikke finder, at rejserne har været erhvervsmæssige.

Dertil blot at anføre, at selskabet har erhvervet en ejendom og en grund i Filippinerne, og det er vanskeligt at se, hvad formålet med rejserne til Filippinerne skulle være, hvis det ikke var erhvervsmæssigt i henhold hertil.

Skattestyrelsen anfører videre, at det ikke er dokumenteret, at det er selskabet, der har erhvervet ejendommen - [adresse3], samt byggegrunden [adresse4], uagtet dette meget klart fremgår af sagens bilag 2.

Klager har allerede i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen fremsendt dokumentation herfor, jf. bilag 4-9 til Skattestyrelsens sagsfremstilling, ligesom ejendommene indgår i selskabets regnskaber for alle årene.

Dertil kommer, at en meget stor del af udbetalingerne til Klager jf. underbilag 4.1 - 4.16 til SKATs afgørelse netop relaterer sig til køb af disse ejendomme, ligesom Klager har dokumenteret en meget betydelig privat pengestrøm til Filippinerne, hvilket Skattestyrelsen da ej heller ses at have anfægtet, jf. afgørelsens side 14, hvoraf fremgår, at der er overført kr. 703.726,18 til Filippinerne - hvoraf de kr. 130.000, dog ikke tilhører Klager.

Det ses i øvrigt også meget klart af underbilag 5, at der er overført meget betydelige midler til Filippinerne fra Klagers privat konto, ligesom der er en meget klar sammenhæng mellem cashflowet, jf. f.eks. bilag 5.1 sammenholdt med bilag 4.4, bilag 5.2 sammenholdt med bilag 4.6, bilag 5,3 sammenholdt med bilag 4,8 og bilag 5,4 sammenholdt med bilag 4,10.

Ad 4. Øvrige overførelser og indsætninger

SKAT underkender Klagers forklaring om, at de overførte og indbetalte midler stammer fra tilbagebetaling af tidligere ydede lån, uden at SKAT i øvrigt argumenterer nærmere herfor, andet end at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at dette skulle være tilfældet.

Det er korrekt, som anført af SKAT, at der gælder en skærpet bevisbyrde for, at kontante midler m.v. stammer fra allerede beskattede midler, eller er tilbageførelse af midler, der er indkomstansættelsen uvedkommende.

Kravene til sandsynliggørelsen påvirkes naturligt af, om det er sandsynliggjort, at der er en kilde af midler, der er indkomstansættelsen uvedkommende.

Der er talrige eksempler på, at dette ikke er tilfældet, f.eks. skatteydere, der gør gældende, at væsentlige kontante indsættelser m.v. stammer fra salg af privat indbo, gevinster, lån, gaver m.v., uden at disse forhold på nogen som helst vis kan dokumenteres.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, idet der er et dokumenteret grundlag for at Klager kan modtage midler, uden at dette påvirker skatteansættelsen.

Dette skyldes, at SKAT ikke ses at underkende, at Klager har et tilgodehavende, som anført i lånedokumenterne, og dokumenteret via overførelserne.

Dette kan direkte udledes af SKAT afgørelse på side 16, andet afsnit, hvoraf fremgår, at

"vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne er tilbagebetaling af dine udlån til [person2], eller gaver og lån fra [person2]s far, [person5]"

Dette er en vigtig præmis for sagens afgørelse, i og med, at det således for sagens afgørelse kan lægges til grund, at der har været de anførte lån, og at beskatningen alene begrundes med, at de indgåede midler fra [person2], [person2]s far og mor ikke skulle relatere sig til tilbagebetaling af lånene, men derimod stamme fra en anden kilde.

Der foreligger da også dokumentation for låneforholdene ud over de anførte gældsbreve qua de kontoudtog Klager har fremlagt vedrørende overførelserne til [person2].

Uanset hvordan man end vender og drejer sagen er det således et faktum, at der er tilflydt

Klager midler, og i nærværende sag er det ligeledes et faktum, at Klager har en naturligt - og ubestridt - kilde, hvorfra disse midler kan stamme.

SKAT vil derimod tilsidesætte Klagers naturlige forklaring om, at midlerne stammer fra tilbagebetaling af lån, og sætte noget andet i stedet - nemlig at midlerne stammer et helt andet sted fra, og i øvrigt at dette ikke nærmere definerede sted skulle være en kilde af skattepligtig indkomst, som er udeholdt fra Klagers skatteansættelse.

Dermed er vi inde i kernen af den skatteretlige praksis omkring bevis / dokumentation for hvorfra tilflydte midler stammer. Klager har redegjort for hvorfra midlerne stammer og dette underbygges af, at Klager indiskutabelt har et tilgodehavende, der på objektivt grundlag underbygger Klagers forklaring.

SKAT tilsidesætter denne forklaring og sætter et andet faktum i stedet - et faktum som SKAT finder mere plausibelt, nemlig at pengene skulle komme fra sort indkomst. Problemstillingen er blot, at SKAT ikke fremfører ét eneste faktuelt forhold, der skulle underbygge at dette skulle være tilfældet.

Hvor stammer midlerne ifølge SKAT fra? Hvilken udeholdt indtægt er der tale om? Der er intet anført til støtte for dette synspunkt.

Det medgives dog, at det er korrekt, at det påhviler Klager at godtgøre, at indsættelserne ikke er skattepligtige for Klager, men i og med, at Klager har redegjort for en indiskutabel kilde, og SKAT intet reelt faktuelt har anført herimod skal Klagers redegørelse, der er underbygget af faktum lægges til grund for sagens afgørelse.

Det er med andre ord ikke mere sandsynligt, at midlerne stammer fra ikke selvangiven indkomst, end at de stammer fra tilbagebetaling af lån - tværtimod. Det er endvidere relativt simpelt for Skattestyrelsen at verificere dette, da Skattestyrelsen blot kunne indhente en verifikation af, hvem den konto overførelserne stammede fra tilhører.

For så vidt angår de kr. 130.000 er det som anført af Klager alene en tjeneste Klager har ydet [person3], og transaktionerne vedrørende dette beløb kan således aldrig blive skattepligtig indkomst for Klager.

Dette forhold kan naturligvis dokumenteres, såfremt det fastholdes, at Klager skal beskattes af beløbet.

Ad 5 renteindtægter fra [virksomhed2] ApS

Dette forhold er allerede anerkendt, hvorfor det ikke berøres yderligere."

Den 9. oktober 2018 har repræsentanten sendt følgende bemærkning til sagen:

" I forlængelse af den tidligere fremsendte klage for [person6] fremsendes hermed underskreven erklæring fra [person3] vedrørende dokumentation for, at overførelserne på samlet kr.139.000 i 2015 og 2016 til Filippinerne ingen relation har til [person6]s indkomstansættelse."

Repræsentanten har den 31. oktober 2018 sendt følgende bemærkning til sagen:

"Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, bilag 2 til afgørelsen, at der er medregnet kr. 25.000 til Klagers indkomst. Det er tale om en overførsel d. 25/12016 fra Klagers Nem­ konto til Klagers prioritetskredit."

Den 12. juni 2019 sendte repræsentanten følgende bemærkninger til sagen:

"I forlængelse af de tidligere indsendte klager fremsendes hermed supplerende oplysninger, idet det har været muligt at indhente kontooplysninger fra bankkontoen i Kina. Disse kontoudtog vedlægges i original, og i engelsk oversættelse.

Jeg fremsender bemærkninger til sagerne samlet, da sagerne hænger uløseligt sammen, herunder i forhold til de låneaftaler, arveforskud, cashflows m.v., der har været.

***

Det fremgår af vedlagte kontoudtog, at [person2]s far i perioden 02-012014 til 01-04 2016 har overført i alt kr. 255.800 til konto [...55], som Skattestyrelsen i forbindelse med sagernes afgørelse har anset for tilhørende [person6], uagtet det formelt set var en fælleskonto for [person2] og [person6].

Skattestyrelsen har anset disse overførelser for skattepligtig indtægt, uagtet der tidligere er fremlagt lånedokumenter vedrørende disse overførelser.

Konto [...55] er allerede på sagen, således at det kan konstateres, at pengene er indgået, hvilket i øvrigt kan verificeres på Skattestyrelsens bilag 2 til afgørelsen i [person6]s sag.

Derudover fremlægges kontoudtog fra Kina, der viser at der på den kinesisk konto i perioden 2007 til 2015 er hævet kr. 750.000 i kontanter. Det er disse hævninger, der indgår i sagen i forbindelse med de kontante lån/afdrag og arveforskud.

Det er er således et faktum, at der har været en samlet overførsel til [person2]s & [person6]s formuesfære på kr. 255.800 i den periode, som sagen vedrører, samt at der har været hævet kr. 750.000 i Kina.

Bemærk, at det fremgår af det kinesisk kontoudtog, at pengene er hævet i dansk valuta, og at det således kan lægges til grund som faktum, at pengene er medbragt til Danmark, idet det ikke i øvrigt giver mening at hæve kontant dansk valuta i en kinesisk bank.

Faktum i sagen er således meget præcist således, som det tidligere er forklaret over for Skattestyrelsen, altså at der er overført penge til en "opsamlingskonto" i Kina, og at pengene efterfølgende er vekslet, og tilbageført til Danmark.

For vidt angår overførelserne til kontoen i Kina er der redegjort herfor, jf. i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse for [person26] side 3, hvoraf fremgår hvilke midler der er overført til kontoen i Kina.

Der er således ingen tvivl om, at afgørelserne i sagerne hviler på et forkert grundlag og medfører åbenbart urimelige resultater for Klagerne for så vidt angår de påklagede forhold."

Den 5. december 2019 har repræsentanten sendt følgende supplerende udtalelse:

"Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse til klagerne, som jeg vil kommentere i sammenhæng, da udtalelserne for de tre 3 sager tillige er sammenhængende.

Faktum i sagen er, at [person2]s far [person5]g er kinesisk statsborger, og han har aldrig været i Danmark.

I relation til kontooverførelserne fra [person2]s fars kinesiske konto til [person6] og [person2]s fælleskonto er der tidligere redegjort for at disse beløb er lån givet af [person5]g til [person2], og der er ligeledes tidligere fremsendt låneaftaler.

I 2007 starter [person2]s overvejelser om at starte restaurant i Danmark. I den forbindelse besluttede [person2]s familie at hente en del penge hjem til Danmark fra Kina, da de forventede at de ville få mere brug for pengene i Danmark end i Kina.

På det tidspunkt og de efterfølgende år medbringes kontanter til Danmark, da det er den nemmeste måde at hente pengene hjem til Danmark, fra Kina på.

Det er dog først i 2011 at [person2] åbner restauranten, og pengestrømmen fra Danmark til Kina reduceres markant, da restauranten ikke giver tilstrækkeligt indtjening.

Af samme årsag hentes der stadig kontanter fra Kina til Danmark i årene efter restauranten er åbnet. Rent teknisk er der tale om lån fra [person2]s far til [person2].

Med hensyn til kontooverførslerne fra Danmark til Kina er der netop tale om den samme konto, da det første kontonummer som Skattestyrelsen henviser til er [person5] kontos iban nummer, og de andre to numre der fremgår sammen med [person5] navn er [person5] id nummer.

Klagerne og [person5] har bedt om dokumentation fra [person5] bank om at der rent faktisk er tale om samme konto og at id nummeret tilhører [person5].

Forklaringen på at iban nummer og kontonummer ikke stemmer overens er ifølge banken, at [person5] kontonummer stammer fra den tid, man kun brugte bankbøger, og det nummer er ikke kompatibelt med iban systemet.

Dokumentationen fra [person5]s bank og id-kort fremgår af nærværende skrivelse, se nedenfor.

De to andre kontonumre der er overført til er ikke relevante for sagen, og langt de fleste overførsler er i øvrigt sket til [person5]'s konto.

Skattestyrelsen skriver videre i sin udtalelse, at det har formodningen imod sig, at der hæves penge i Kina, der hjemtages til Danmark. Dette er en bemærkelsesværdig slutning fra Skattestyrelsens side, idet det fremgår af bilagene, at pengene er hævet i danske kroner i Kina.

Det har i meget væsentlig grad formodningen imod sig, at man skulle hæve kontanter i dansk valuta i Kina, hvis det ikke var fordi, at pengene skulle hjemtages og anvendes i Danmark, idet det i modsat fald savner enhver fornuft at få pengene udbetalt i danske kroner.

***

For så vidt angår [person6]s sag, fremgår det af Skattestyrelsens udtalelse, at Skattestyrelsen savner redegørelse for indtægter i forbindelse med [person6]s aktiviteter i Filippinerne.

[person6]s har tidligere forklaret at der er foretaget langsigtede investeringer, som netop ikke har været indtægtsgivende på den korte bane.

Når ejendommene på et fremtidig tidspunkt bliver solgt, vil indtægterne naturligvis blive ført til [person6]s selskab [virksomhed1] ApS, hvor værdien af ejendommene i øvrigt har fremgået af årsregnskaberne siden 2014.

***

I relation til LSR.2019.16-1020593 er der flere meget væsentlige forskelle.

For det første var der ikke i LSR.2019.16-1020593 oprindeligt overført penge til Pakistan, hvilket er en meget væsentlig forskel i forhold til nærværende sag, idet der således ikke var nogen dokumentation for en forudgående pengestrøm, og derudover viser kontoudtogene i nærværende sag, af pengene er hævet i danske kroner i Kina.

Som allerede tidligere anført har det formodningen imod sig, at man hæver dansk valuta i Kina, hvis valutaen ikke skal medbringes og anvendes i Danmark."

Den 3. april 2020 har repræsentanten sendt yderligere supplerende:

"(...)

For så vidt angår udskrifterne fra [person6]s konto, har [person6] oplyst, at kontoudskrifterne kun kan udleveres ved personligt fremmøde i egen filial, og filialen har oplyst, at kontoudskrifter ældre end januar 2016 ikke er tilgængelige.

[person6] har derfor fremsendt kontoudskrifter fra hele 2016, da dette er det sidste år som indgår i skattesagen. Startsaldo 2016 er resterende midler fra tidligere overførsler fra [person6]s danske konto, hvilket allerede fremgår af sagen.

Den overførsel, de relaterer sig til [person3] fremgår af posteringen d. 28. januar 2016.

Overførslen på 750.000 pesos vedrørende køb af hus til [person4] fremgår af posteringen d. 2. februar 2016. Separat overførselskvittering for de 750.000 pesos er også fremsendt.

De mange kontanthævninger i ugerne efter 2. februar 2016 på hver især 10.000 pesos sker ifm. tilbagebetalingen af det resterende udestående med [person3].

[person3] har allerede bekræftet overfor Skattestyrelsen at han ikke har noget udestående med [person6], og at beløbene er modtaget af [person4], hvilket harmonerer med den overførelseskvittering, der tillige er vedlagt nærværende skrivelse.

Det indgående beløb d. 11. februar 2016 er en overførsel fra [person6]s konto i Danmark. Overførslen fremgår af tidligere fremsendte kontoudskrifter.

Jeg vedlægger kopi af kontoudtoget, og som det fremgår heraf er der således ingen yderligere bevægelser af relevans for [person6]s skattemæssige forhold i Danmark.

Jeg vedlægger endvidere kopi af købsaftalen vedrørende [virksomhed1] ApS salg af jordstykket i [adresse4], samt kopi af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2017, hvoraf salget fremgår.

Der vedlægges for en god ordens skyld tillige kopi af årsrapporten for 2018.

Bemærk, at salgssummen på 461.355 Filippinske Pesos med datidens kurs svarer til den salgssum som fremgår af årsrapporten.

Der er således ingen tvivl om, at både køb og salg af jordstykket har været erhvervsmæssigt og er regnskabsført, ligesom der foreligger objektivt konstaterbart bevis for, at pengestrømmene vedrørende [person3] er, som det fremgår af erklæringen fra [person3] og i øvrigt som forklaret af [person6]."

Repræsentanten har indsendt følgende supplerende oplysninger den 10. august 2020:

"I forlængelse af tidligere fremsendte materiale kan det oplyses, at den sidste ejendom i Filippinerne nu er solgt for 1,2 mio. pesos. Selskabet købte ejendommen i 2014 for 1 million pesos, og avancen vil naturligvis blive indtægtsført i selskabet, og vil fremgå af årsrapporten for 2020.

Jeg vedlægger kopi af den underskrevne købsaftale, der dokumenterer salget."

Repræsentanten har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"For så vidt angår de enkelte punkter, har jeg ingen supplerende bemærkninger i relation til spørgsmålet omkring lejeindtægten fra [adresse1], idet jeg vedrørende dette punkt kan henholde mig til det anførte i klagen.

***

For så vidt angår pkt. 3 overførelserne fra [virksomhed1] ApS er der allerede fremsendt udførlig dokumentation herfor i forbindelse med sagens behandling, herunder eksakt hvad overførelserne vedrører jf. de fremlagte "udlægsafregninger", ligesom [person6] har redegjort for den erhvervsmæssige baggrund for ejendomsinvesteringerne i Filippinerne.

Selskabets revisor havde endvidere ikke oplyst [person6] om, at selskabet skulle indberette diæter til skat, og hvis [person6] havde fået disse oplysninger, ville der naturligvis være sket indberetning. Det fremgår jo meget tydeligt af kontooverførslerne at der var tale om diæter. Det skal i øvrigt ikke overses, at [person6] var ansat i datterselskabet [virksomhed2].

Det er ligeledes dokumenteret, at [virksomhed1] ApS har været ejer af de pågældende ejendomme på Filippinerne, ligesom der senest, hvilket tillige fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 30, er fremsendt dokumentation for, at den sidste ejendom er solgt for 1,2 mio. pesos.

Selskabet købte ejendommen i 2014 for 1 million pesos, og avancen vil naturligvis blive indtægtsført i selskabet, og vil fremgå af årsrapporten for 2020.

Det skal endvidere særligt fremhæves, at der tidligere er fremsendt kopi af købsaftalen vedrørende [virksomhed1] ApS salg af jordstykket i [adresse4], samt kopi af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2017, hvoraf salget fremgår.

Der er tillige tidligere fremsendt kopi af årsrapporten for 2018.

Bemærk, at salgssummen på 461.355 Filippinske Pesos med datidens kurs svarer til den salgssum som fremgår af årsrapporten.

Alle ejendomme indgår i [virksomhed1] ApS regnskaber, og der er således ingen tvivl om, at det er erhvervsmæssige aktiver, hvor hhv. avance / tab indgår i selskabets skatteansættelse, ligesom finansieringen af ejendommene m.v. indgår i [virksomhed1] ApS regnskab.

Det er endelig ikke korrekt når det anføres, at betalingerne (som i alle betalingerne) ifm. køb af ejendommene passerer igennem [person6]s private konto. Fem månedlige afdrag ud af tolv bliver overført direkte fra firmakontoen til [virksomhed5] (filippinsk typehusfirma), som det fremgår af selskabets kontoudskrift.

***

I relation til overførelsen på kr. 139.000 der vedrører [person3] foreligger der objektivt bevis for pengestrømmene, ligesom [person3] har redegjort for baggrunden for den pågældende transaktion, der aldrig kan blive skattepligtig for [person6].

Der vedlægges supplerende redegørelse, der underbygger det allerede anførte, jf. bilag 1 til nærværende skrivelse.

***

For så vidt angår den øvrige del af sagen, der relaterer sig til det cashflow, der har været på [person6]s konti, Skattestyrelsens punkt 4, er der en række helt fundamentale faktuelle forhold, som uberettiget underkendes.

For det første er det et indiskutabelt faktum, at [person6] har lånt [person2] penge, som det fremgår af sagen, ligesom det tillige fremgår, at [person6] indtil 2012 havde en ret betydelig indkomst.

Skattestyrelsen ses da ej heller at underkende, at [person6] har et tilgodehavende, som anført i lånedokumenterne, og dokumenteret via overførelserne.

De midler, der indiskutabelt er udlånt fremgår af Skatteankestyrelsens side 8 og 9, og udgør meget betydelige beløb, der således på objektivt konstaterbart og ubestridt grundlag er overført og udlånt.

Der er således ikke tale om, at der foreligger udokumenterede kontante lån.

De beløb, der indgår på [person6]s konti relaterer sig hertil, og det er et faktum, at [person2]s far i perioden 02-01 2014 til 01-04 2016 har overført i alt kr. 255.800 til konto [...55], som var [person6] og [person2]s fælleskonto, ligesom der er redegjort præcis hvad baggrunden herfor var.

Skattestyrelsen har anset disse overførelser for skattepligtig indtægt for [person6], hvilket er fundamentalt forkert, da der ikke er tale om skattepligtig indkomst for [person6], henset til baggrunden for overførelserne, og det forhold, at pengene er overført fra [person2]s far, hvilket altså skal sammenholdes med det meget betydelige tilgodehavende [person6] havde hos [person2].

Konto [...55] er allerede på sagen, således at det kan konstateres, at pengene er indgået, hvilket i øvrigt kan verificeres på Skattestyrelsens bilag 2 til afgørelsen i [person6]s sag.

***

Der foreligger endvidere dokumentation på sagen, der viser, at der på [person2]s families konto i Kina i perioden 2007 til 2015 er hævet kr. 750.000 i kontanter. Det er disse hævninger, der indgår i sagen i forbindelse med de kontante lån/afdrag og arveforskud.

Det er er således et faktum, at der har været en samlet overførsel til [person2]s & [person6]s formuesfære på kr. 255.800 i den periode, som sagen vedrører, samt at der har været hævet kr. 750.000 i Kina.

Bemærk, at det fremgår af det kinesisk kontoudtog, at pengene er hævet i dansk valuta, og at det således kan lægges til grund som faktum, at pengene er medbragt til Danmark, idet det ikke i øvrigt giver mening at hæve kontant dansk valuta i en kinesisk bank, hvis pengene ikke skulle medbringes til Danmark.

Det er ligeledes et faktum, at der forud for den periode, som nærværende sagskompleks vedrører er overført meget betydelige midler til Kina, som det fremgår af sagen - der er tale om elektroniske overførelser, således at det på objektivt konstaterbart grundlag er bevist, at der er overført midler, således at der efterfølgende har været midler at hæve af.

Der har således indiskutabelt været tilstrækkelige midler at hæve af, som er beskatningen uvedkommende, ligesom de er hævet i kontanter, således at det ubestrideligt kan lægges til grund, at den påstand som er nedlagt i nærværende sag faktisk er muligt.

Faktum i sagen er således meget præcist således, som det tidligere er forklaret over for Skattestyrelsen, altså at der er overført penge til en "opsamlingskonto" i Kina, og at pengene efterfølgende er vekslet, og tilbageført til Danmark.

Sagen ville have stillet sig anderledes hvis der ikke på objektivt konstaterbart grundlag havde været kontante midler til rådighed i dansk valuta, idet [person6]s påstand herefter ikke faktuelt ville kunne have været muligt. Dette er blot ikke tilfældet.

***

Det skal endelig særligt bemærkes, at det ikke vedrører [person6], hvorledes de midler, der tilflyder ham som afdrag på lån, skattemæssigt skal behandles hos afsender, eller debitor. Dette forhold er [person6] uvedkommende, idet det afgørende i relation til nærværende sag er, hvorvidt [person6] har haft et tilgodehavende - konstateret på objektivt grundlag - der berettiger til en tilbagebetaling, og det har han.

Der er således ingen tvivl om, at afgørelserne i sagerne hviler på et forkert grundlag og medfører åbenbart urimelige resultater for [person6] for så vidt angår de påklagede forhold, idet der ikke er skyggen af skattepligt indkomst til beskatning, ud over det allerede anerkendte."

Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar:

"Der fremlægges yderligere dokumentation, der viser, at [virksomhed5] har modtaget fuld betaling for ejendommen i [adresse3], jf. vedlagte certifikat / kvittering, bilag 1. Det er hermed dokumenteret at alle betalinger er modtaget af [virksomhed5].

Det faktuelle vedrørende betalingsstrømmene er, at den første betaling, som udgør halvdelen af totalsummen, er gennemført fra [person6]s private konto direkte til [virksomhed5].

Den anden halvdel er betalt i 12 afdrag, hvoraf 5 er overført fra selskabets konto til [virksomhed5], jf. vedlagte kontoudtog, bilag 2-6. De resterende 7 afdrag er betalt kontant ved personligt fremmøde hos [virksomhed5].

Det kan videre oplyses, at [person6] siden 2014 har opholdt sig på følgende adresse i forbindelse med sine ophold på Filippinerne:

[adresse6]

[...]

[...]

[region1].

Dette fremgår tillige af det kørekort [person6] i december 2014 fik udstedt på Filippinerne, hvor adressen fremgår, bilag 7. I forbindelse med fornyelse af kørekortet i 2017 fremgår fortsat den samme adresse, bilag 8.

I maj 2017 fik [person6] desuden udstedt en såkaldt Barangay clearance, som bekræfter at han er bosiddende på denne adresse (bemærk dog at der fejlagtigt står at [person6] er filippinsk statsborger, bilag 9.

Alle dokumenterne er således vedlagt denne skrivelse og dokumenterer altså, at [person6] ikke har anvendt ejendommen i [adresse3] privat.

Der kan yderligere henvises til, at ejendommen først blev godkendt af brandmyndighederne i 2016, jf. vedlagte godkendelse, bilag 10.

Der kan yderligere henvises til vedlagte afleveringsrapport, hvoraf det fremgår, at ejendom- men først stod færdig i oktober 2016, bilag 11. [person6] kan således umuligt have anvendt ejendommen privat, som det er gjort gældende.

Der kan endelig henvises til vedlagte håndpantsætningserklæring, som det er lykkes [person6] at fremfinde, hvoraf fremgår, at [person2] håndpantsatte sin ejerandel i [adresse1] 30 % i for- bindelse med låneforholdet mellem [person6] og [person2], bilag 12. Denne pantsætningserklæ- ring dækker kr. 300.000.

[person2] kunne ikke overholde den angivne tilbagebetalingsplan så aftalen blev ændret til at [person6] løbende fik penge fra [person2]s far via [person2]s låneaftale med sin far, samt kontante afdrag, som det er beskrevet mange gange.

[person6] har herefter modtaget forholdsvis regelmæssige afdrag, og det er således fuldstændig urimeligt at ville beskatte [person6] af tilbagebetaling af udlånte midler, særligt henset til, at midlerne er udlånt på særdeles gunstige vilkår.

Det skal bemærkes, at [person2] sammenlagt har lånt 532.800 kr. (300.000 kr. + 60.000 kr. +

90.000 kr. + 40.000 kr. + 42.800 kr.) af [person6], hvoraf [person6] altså alene havde sikkerhed i form af friværdi i [person2]s anpart af ejendommen på ca. 150.000 kr.

Der er tale om lån, som [person2] således har fået på særdeles gunstige vilkår, idet der tillige er aftalt nulrente, fleksibel tilbagebetalingsaftale, og altså med meget begrænset sikkerhed."

Repræsentanten har indsendt følgende yderligere bemærkninger:

"I forlængelse af Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger har [person6] forklaret, at

"Før selskabet investerede i ejendommen i [adresse3] hjalp jeg [person32] i privat regi med at finansiere hans skolegang. Således oprettede jeg en standardoverførsel i min netbank, som jeg brugte hver gang jeg overførte penge til [person32].

Senere skulle en del af pengene bruges til at betale for nogle få afdrag på ejendommen i [adresse3].

Posteringsteksten blev kopieret ind hver gang jeg brugte standardoverførelsen. Jeg har for det meste ikke været opmærksom på teksten, da jeg mest af alt så det som en intern note til mig selv.

Jeg så betalingskvitteringerne fra typehusfirmaet som de centrale dokumenter ift. udlægsafregningen mellem mig og mit selskab. Overførelserne til [person32] blev foretaget fra min private konto i Danmark, da jeg mente at det ville skabe konsistens ift. den senere udlægsafregning.

Havde jeg i stedet overført fra selskabets konto til [person32] er jeg sikker på at min daværende revisor havde fundet det betænkeligt. Alle udlægsafregninger fra perioden er god­ kendt af min daværende revisor.

De fleste overførelser fra min private konto i Danmark til min private konto i Filippinerne vedrører ikke afdrag på selskabets ejendom. Dog er der en enkelt overførsel der vedrører afdrag på ejendommen. Denne overførsel er dateret d. 06-03-2015 med posteringsteksten "House downpayment".

Købskontrakten for ejendommen [adresse3] hedder i Filippinerne "Contract to sell", og er købsaftalen mellem typehusfirmaet og [person32]. Kontrakten er vedhæftet.

Ejendommen blev købt på projektstadiet ultimo 2014 - alene med det formål at sælge ejendommen med en fortjeneste.

Ejendommen stod først færdig ultimo 2016, som tidligere dokumenteret (rapport over ejendommensfejl og mangler samt brandmyndighedsgodkendelse), og har ikke været beboet på noget tidspunkt. Ejendommen blev endelig solgt i 2020, som det også fremgår af seneste årsrapportfor mit selskab."

Jeg vedlægger kopi af det bilag, som [person6] henviser til, som bilag 1 til nærværende skrivelse.

Det skal endelig særligt fremhæves, hvilket er afgørende for forståelsen af transaktionerne, at der ikke er en til en sammenhæng imellem overførsler mellem [person6]s privates konti og de udlæg der er afregnet med selskabet.

Dette fremgår ret klart af sagens bilag, og faktum er tillige, at [person6] igennem tiden har over­ ført en del midler til Filippinerne, hvoraf det alene er en lille del er gået til betaling af ejendommene."

Landsskatterettens afgørelse

Lejeindtægter fra [adresse1], [by1]

Indtægter fra udlejning af værelser i helårsbolig skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Indtægten medregnes som kapitalindkomst for ejeren, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag, der beregnes efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, pkt. 3. Hvis en ejer, der udlejer værelser i sin bolig, vælger ikke at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen efter reglerne i § 15 P, stk. 1, skal resultatet af udlejningen opgøres efter et regnskabsmæssigt princip. Se ligningslovens § 15 P, stk. 3.

Den regnskabsmæssige opgørelse medfører, at bruttolejeindtægten skal indtægtsføres, og at de udgifter, der er forbundet med udlejningen, f.eks. til el, vand og varme, kan fratrækkes.

Klageren har ikke fremlagt fornøden dokumentation til, at der kan udarbejdes en regnskabsmæssig opgørelse. Skattestyrelsen har derfor opgjort indtægten ved udlejning efter den skematiske metode i ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Bundfradraget beregnes som 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, dog mindst 24.000 kr. Ejendomsværdien udgjorde i alle indkomstår 1.450.000 kr., hvorfor bundfradraget udgør 24.000 kr. i hvert indkomstår.

Udover klageren og klagerens samlever, har der været 20 personer tilmeldt på adressen. Der er kun overført beløb til klageren samt [person2]s mor fra 5 af personerne. Landsskatteretten foretager derfor en skønsmæssig opgørelse af overskuddet ved værelsesudlejningen.

Det fremgår af en indsendt lejekontrakt, at [person1] har lejet et værelse på 12 kvm. for 2.000 kr. pr. md. i perioden 7. oktober 2014 til 31. december 2015. Lejeindtægt fra [person1] indgår derfor i opgørelsen med dette beløb.

Af de dokumenterede overførsler ses, at [person18] og [person12] fast overfører 500 kr. om måneden til henholdsvis [person2]s mor og klageren. Det kan endvidere ses, at [person22] overfører 900 kr. den 2. juni 2014, den 10. juli 2014 og den 3. august 2014. Landsskatteretten finder derfor, at den skønnede, månedlige lejeindtægt for [person22] skal ansættes til 900 kr. for alle måneder, hvor lejeren har været tilmeldt adressen. Lejeindtægten for de øvrige tilmeldte ansættes skønsmæssigt til 500 kr. månedligt, da det kan konstateres, at øvrige tilmeldte har overført dette beløb.

Repræsentanten har erklæret sig uenig i den forholdsmæssige fordeling af overskuddet mellem klageren og samleveren [person2]. Landsskatteretten finder, at den indbyrdes fordeling af overskuddet mellem ejerne er den skattemæssige opgørelse uvedkommende.

Landsskatteretten opgør derfor overskuddet ved værelsesudlejningen på [adresse1] således:

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Modtagne diæter og kørselsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejseog befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

Der er tale om forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. f.eks. SKM2007.247.HR.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Klageren er stifter af, anpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, og pr. 1. december 2016 eneanpartshaver. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren har haft bestemmende indflydelse over selskabet og dets dispositioner. Der påhviler derfor klageren en skærpet bevisbyrde for, at hans rejser til Filippinerne i indkomstårene 2014-2016 havde en sådan erhvervsmæssig begrundelse for selskabet, at hans omfattende rejser i såvel antal som varighed kan begrunde den skattefri rejsegodtgørelse. Dette kan udledes af SKM2011.507.BR.

Godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B skal, i lighed med godtgørelser for rejseudgifter fastsat efter ligningslovens § 9 A, heller ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), er det en betingelse for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Ud over de udtrykkeligt nævnte krav i bekendtgørelsens § 2, stilles der samtidig krav om, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere, hvilken bil der er benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren kan føre kontrol med de kørte kilometer, jf. SKM2004.45.LSR.

Der gælder også her en skærpet bevisbyrde i forhold til den førte kontrol af udbetalingen af den skattefri kørselsgodtgørelse, idet klageren er hovedanpartshaver. Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. december 2014, som er offentliggjort i SKM2015.73, hvor Landsretten fandt, at det fremlagte materiale ikke levede op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål, hvorfor virksomheden ikke havde mulighed for at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

Klageren har forklaret, at han har arbejdet med ejendomsudvikling i regionerne [region1], [region2] og [region3], og at han har investeret i en ejendom og en grund i Filippinerne. Det er forklaret i klagen, at han naturligt har haft ophold i Filippinerne med relation til ejendommen/investeringen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har opfyldt hans skærpede bevisbyrde for, at rejserne er foretaget af erhvervsmæssige hensyn, eller sandsynliggjort den erhvervsmæssige andel af rejserne og de udgifter, der har knyttet sig hertil. Der er lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS ikke har oplyst til Skattestyrelsen, at de har udbetalt løn eller skattefri godtgørelse til klageren. Der er desuden lagt vægt på, at de underliggende bilag for en del af udgifterne ikke foreligger, og at det ikke er dokumenteret, at klageren har haft en erhvervsmæssig begrundelse for at foretage rejser til Filippinerne, [England] og [Frankrig]. Der er derfor ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsgiveren har udført den pligtmæssige kontrol med de udbetalte beløb. Det er således ikke dokumenteret, at klageren som påstået har udført arbejde for [virksomhed1] ApS i hverken Filippinerne, [England] og [Frankrig], og der er ikke udbetalt løn til klageren herfor fra andre arbejdsgivere.

Der er fremlagt dokumentation for, at klageren den 19. november 2014 har overført 61.378,67 kr. til [virksomhed6] med angivelse af, at betalingen vedrører køberen "[person32]" og grunden "[adresse4], Block 12, Lot 9, og at klager den 20. november 2014 har modtaget 61.378,67 kr. fra [virksomhed1] ApS. Det fremgår af afregningsbilaget, at udlægget vedrører betaling af byggegrund hos [virksomhed9]. Der er desuden fremlagt dokumentation for, at klageren den 8. december 2014 har overført 64.712,63 kr. til [virksomhed5] Inc., og at betalingen vedrører "Bungalow, Block 35, Lot 1, [adresse3]" og køberen "[person32]". Den 10. december 2014 har klageren modtaget 64.712,63 kr. fra [virksomhed1] ApS, det fremgår af afregningsbilaget, at udlægget vedrører betaling af første rate på ejendommen [adresse3].

Henset til den beløbs- og tidsmæssige sammenhæng mellem overførslerne, samt det faktum, at værdien af grunden og ejendommen er anført i selskabets årsrapporter, og at der er indgået en "[virksomhed4] Agreement" mellem [person28] og [virksomhed1] ApS, finder Landsskatteretten det dokumenteret, at de to beløb fra selskabet udgør tilbagebetalinger af udlæg afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at de resterende beløb overført fra [virksomhed1] ApS til klagerens konto, som angives at vedrøre udlæg i forbindelse med køb af [adresse3] og byggegrunden [adresse4] reelt er tilbagebetaling af udlæg. Der er lagt vægt på, at pengestrømmene ikke kan følges, og betalingsoplysninger ikke kan afstemmes med de påståede, afholdte udlæg. Hertil bemærkes, at beløb på 6.770,59 kr. modtaget den 9. januar 2015, overføres til [person28] med teksten "School enrollment ao.", samtidig med at det angives at vedrøre betaling af anden rate vedrørende [adresse3].

Det fremsendte bilag fra [virksomhed7] på køb af overvågningskamera den 31. august 2016 til 1.349 kr., udstedt til klageren privat, er ikke forklaret yderligere, hvorfor det ikke er godtgjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse med 61.378,67 kr. og 64.712,63 kr. for dette punkt.

Øvrige overførsler og indsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægtsog formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM 2008.905.H.

Henset til at SKAT har dokumenteret adskillige, større formueoverførsler, der ikke er selvangivne, finder Landsskatteretten, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede beløb ikke skal undergives beskatning. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Repræsentanten har gjort gældende, at overførslerne til klagerens konto på 9.000 kr. den 29. januar 2015, på 100.000 kr. den 25. januar 2016 og på 30.000 kr. den 25. januar 2016 alle stammer fra [person3], og er videreformidlet fra klagerens konto i Filippinerne til [person3]s ven i Filippinerne som en vennetjeneste. Der er indsendt kontoudtog for klagerens filippinske konto for indkomståret 2016, der viser overførsel af 750.000 filippinske pesos til [person4] den 2. februar 2016. Der er desuden indsendt to erklæringer fra [person3], der bekræfter klagerens påstand og forklarer, at det overskydende beløb er gået til hotel og mad til [person3] selv, da han var i Filippinerne. Pengene er overført til klagerens filippinske konto, da han, som den eneste, havde konto i Filippinerne. Det fremgår af passtempler fra [person3]s pas, at han har været i Filippinerne i de perioder, hvor der er overført penge. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de overførte beløb fra [person3] på i alt 139.000 kr. er klagerens skatteansættelse uvedkommende.

Repræsentanten har derudover gjort gældende, at klageren har ydet lån til sin tidligere samlever, [person2] i perioden 2011-2016. Lånene er fordelt med 360.000 kr. i indkomståret 2011, 40.000 kr. i indkomståret 2013, 90.000 kr. og 42.800 kr. i indkomståret 2014. Lånene er delvist afdraget ved, at [person2]s far, [person5], har overført penge til klageren, og at [person2]s mor har lavet kontantafdrag på sønnens vegne til klageren, som klageren har indsat på sin bankkonto.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne fra [person5] i Kina samt kontantindsætningerne indsat på klagerens konto den 2. januar 2014 på 40.000 kr., den 27. august 2014 på 50.000 kr. og den 7. januar 2015 på 60.000 kr. er afdrag på lån, som klageren har ydet til [person2] gennem flere år. Der er lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvilke indsætninger, der afdrager på hvilke lån, og dermed hvordan gældsafviklingen for de enkelte lån dermed ser ud. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at klageren og [person2] i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen begge har indsendt formueopgørelser. Det af klageren påståede lån på 42.800 kr., ydet i 2014, fremgår ikke af [person2]s formueopgørelse, ligesom der ikke er angivet at være afdraget på lånene på 40.000 kr. og 360.000 kr. i [person2]s formueopgørelse, modsat den opgørelse, der er indsendt af klageren.

Landsskatteretten bemærker desuden, at der ikke er sammenhæng mellem klagerens formueopgørelse og de afdrag på gælden, som der påstås at være foretaget. Det påstås af klageren, at halvdelen af overførslerne fra [person5] er afdrag på gæld, og at der derudover er kontantindsat 60.000 kr. som afdrag på gæld i indkomståret 2015. Halvdelen af overførslerne fra [person5] i indkomståret 2015 udgjorde i alt 58.000 kr. i 2015, hvilket bringer det samlede afdrag op på 118.000 kr. i indkomståret 2015. Ifølge formueopgørelsen er der dog kun afdraget i alt 94.350 kr. på den samlede gæld i 2015.

Klageren har forklaret, at der er indsat 90.000 kr. kontant i indkomståret 2014 som afdrag på lån. Samtidig er det forklaret, at der er ydet to lån på henholdsvis 90.000 kr. og 42.800 kr. i samme indkomstår. Det har formodningen imod sig, at der afdrages på gælden, samtidig med at der optages nye lån.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de resterende kontantindsætninger er overskydende penge, som klageren har vekslet til danske kroner i Filippinerne inden hjemrejse til Danmark.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med yderligere 25.000 kr., som er indsat på konto [...55] den 25. januar 2016. Beløbet ses fragået klagerens konto [...17] samme dag. Klagerens personlige indkomst nedsættes derfor med dette beløb.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens personlige indkomst med 126.091 kr. og forhøjer kapitalindkomsten med 1.680 kr. for indkomståret 2014, og nedsætter klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 9.000 kr. og 155.000 kr.