Kendelse af 29-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har udsøgt grundlaget for klagerens skat, og har i den forbindelse bedt om oplysninger om klagerens indtægter, formuebevægelser og låneforhold, samt kontoudtog for klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen er kommet med følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

” Vi har modtaget følgende oplysninger fra dig:

[...79]

[...11]

Enkelte kontoudtog manglede i det indsendte materiale, disse kontoudtog har vi hentet i banken efter reglerne i skattekontrollovens § 8 D.

Du har endvidere oplyst følgende om kontantbeholdningen:

Ifølge vores oplysninger, har du hele perioden, været ansat ved [by1] Kommune og haft en indkomst på 240.000 – 270.000 kr. pr. år.

Du er indrejst fra Kina i 1996. Du er gift med [person5], som siden indkomståret 2011 har været lønansat ved [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS har været drevet af din søn [person2], der både har været direktør og hovedaktionær i selskabet.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2013 – 2016 i et regneark. Vi har derved konstateret indsætninger, som ikke kan henføres til beskattet indkomst.

1.2 Dine bemærkninger

Du har, i mail den 11. maj 2018, gjort indsigelse mod vores fremsendte forslag dateret 10. april 2018.

I indsigelsen har du anført, at du og din søn har bankoverført 659.460 kr. til familie i Kina siden medio 2008. Overførslerne er dokumenteret med udskrifter og overførselsbilag fra [finans1].

Du oplyser, at du har taget nogle af pengene med tilbage til Danmark i årenes løb.

Du oplyser endvidere, at du kan fremskaffe kvitteringer for de indkøb, som du har foretaget for [person1]. Udlæg, som hun efterfølgende har indbetalt til dig. Du kan dog ikke nå det inden fristen.

Efterfølgende har vi givet dig endnu en frist til fremskaffelse af dokumentation, men vi har ikke modtaget mere dokumentation fra dig.”

Repræsentanten har oplyst, at [person6] er far til klagerens søn, [person2].

Skattestyrelsen modtog de sidste kontoudtog fra klagerens bank den 20. november 2017.

Skattestyrelsen sendte forslag om at forhøje klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 den 10. april 2018, med følgende indsætninger, som ikke ses at være selvangivet:

Klageren sendte indsigelser til forslaget den 11. maj 2018.

Skattestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 9. juli 2018.

I forbindelse med klagesagen er der indsendt en oversættelse af et kinesisk kontoudtog for konto [...38] tilhørende [person6]. Det fremgår heraf, at der er hævet i alt 750.000 kr. fordelt på 6 hævninger i danske kroner fra kontoen i perioden 12. juli 2007 – 4. maj 2014, og overført i alt 255.800 kr. fra Kina til [person2] i perioden 3. januar 2014 – 1. april 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 28.000 kr. og 121.270 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar, at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Kontante lån og arveforskud

Når et privatforbrug er finansieret med lån og gaver (arveforskud) fra familie og nærtstående, er der en skærpet bevisbyrde til dokumentationen. Ud over et underskrevet lånedokument, skal pengestrømmen også kunne dokumenteres ved hævninger på bankkonto, bankoverførelser eller på anden måde sandsynliggjort ved objektivt konstaterbart dokumentation. Der henvises til gældende praksis på området som fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.3.3 samt praksis på området som blandt andet fremgår af SKM2015.349.

Indsætninger på din bankkontoVi har foretaget en gennemgang af indsætninger på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere.

Ved gennemgangen har vi set bort fra overførsler mellem dine egne konti samt overførsler mellem dig og din ægtefælle.

Der er også set bort fra overførsel på 50.000 kr. fra [person1] den 4. september 2014, idet både [person1] og du har indsendt lånedokument, som viser, at du har lånt 50.000 kr. af [person1].

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2013 og 2016 i et regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag 1. Vi har konstateret følgende indsætninger:

Indsætningerne ifølge ovenstående anses som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende.

Ved bedømmelsen af skattepligten er der lagt vægt på følgende:

Kontant arveforskud til [person2]

Du har oplyst, at du har overført arveforskud til [person2] i kontanter. Der er ingen oplysningen om, hvornår beløbene er overdraget til [person2], eller om beløbene er overdraget på en gang eller flere mindre beløb. Et arveforskud sidestilles skattemæssigt med en gave. Når en gave overstiger den skattefrie bundgrænse (i 2012 er grænsen kr. 58.700 og i 2015 er 60.700 kr.), skal gaven oplyses til SKAT og der skal betales gaveafgift af beløbet. SKAT har ikke modtaget gaveoplysninger fra dig for indkomstårene 2012 – 2015.

Dine oplysninger om arveforskuddenes størrelse kan ikke afstemmes, med den dokumentation [person2] har indsendt. Der er følgende forskelle:

[person2] har dokumenteret arveforskuddene med 3 dokumenter, hvor din underskrift fremgår. Dokumenterne er vedlagt som bilag 2. Af dokumenterne fremgår det, at arveforskuddene er blevet løbende udbetalt i forbindelse med afdrag på bil og andre udgifter i forbindelse med de biler, som [person2] er registreret, som ejer af. [person2] har oplyst, at arveforskuddet er effektueret ved, at du har betalt de månedlige afdrag samt forsikring på [person2]s biler. Ved gennemgang af dine kontoudtog, fremgår der ingen hævninger til afdrag eller forsikring af biler.

Det anses derfor ikke for dokumenteret, hvordan et eventuelt arveforskud er tilgået [person2], da der er uoverensstemmelser imellem de arveforskud, som du har oplyst, og de arveforskud, som [person2] har indleveret dokumenter på. Det skal bemærkes, at du ikke har afgiftsberettigede arveforskud/gave efter boafgiftslovens regler.

Overførsler til Kina hjembragt igen.

I din indsigelse til vores fremsendte forslag, oplyser du, at du og [person2] har overført beløb til familie i Kina via banken. Du oplyser, at du løbende har hjembragt beløbene igen fra Kina. Beløbene er hjembragt i kontante danske kr.

Nedenstående skema sammenholder dine oplysninger om jeres overførsler til Kina, med dine oplyste kontante pengestrømme. De oplyste kontante pengestrømme er markeret med gråt.

**Oplyst indsat kontantbeholdning i bank

Det anses for dokumenteret, at du og din søn, [person2], har bankoverført i alt 659.460 kr. til Kina. Men det er på ingen måde dokumenteret, at pengene efterfølgende er hævet på familiens kinesiske bankkonto og vekslet til danske kroner. Det er endvidere ikke dokumenteret, at pengene løbende er blevet transporteret til Danmark, opbevaret, som en kontantbeholdning igennem flere år, og derefter overdraget til [person2].

Du er tidligere blevet bedt om, at redegøre for dine formueforhold, og i den forbindelse, har du ikke oplyst eller dokumentere en opsparing i Kina. Du har heller ikke dokumenteret, at du har vekslet opsparede midler til danske kr. i Kina, inden du har hjemtaget dem til Danmark.

Det har formodningen imod sig, at de beløb, som løbende bliver bankoverført til Kina af dig og [person2], samtidig løbende bliver transporteret retur til Danmark i kontante danske kr. For at blive opbevaret i en kontantbeholdning i flere år, og derefter overdraget, som kontante arveforskud til [person2], samtidig med at [person2] fortsætter med, at bankoverføre beløb til Kina.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.905.HR, hvor højesteret ikke anerkender, at kontante indsætninger på en lønmodtagers bankkonto, stammer fra tidligere hævet opsparing.

Idet dine forklaring om pengestrømme ikke er dokumenteret ved objektive beviser, har vi ikke tillagt dem betydning ved vurdering af skatteansættelserne.

Beløb til beskatning

Vi anser indsætningerne, 28.000 kr. i 2013 og 121.270 kr. i 2014 (specifikation fremgår at talopstilling på side 6), for at være skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Vi anser det ikke for dokumenteret, at beløbene stammer fra beskattet indkomst.

Beløbene anses for at være omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi forhøjer din indkomst med i alt 149.270 kr.

Øvrige punkter

Lån til [person2]

Ud over de oplyste kontante arveforskud, har du udlånt 280.000 kr. til [person2] den 9. september 2014. Lånet er overført mellem jeres bankkonti og er benævnt ”lån” på kontoudtoget. [person2] har indleveret underskrevet lånedokument på låneforholdet.

Du har oplyst, at lånet er delvist afviklet ved, at du har modtaget huslejen for [person2]s udlejningsejendom [adresse1].

Ud over det oplyste lån på 280.000 kr., har vi konstateret, at du den 10. og 11. december 2014 overfører 2 x 30.000 kr. til [person2], det ene beløb bliver ført tilbage den 12. december 2014. Der foreligger ingen oplysninger om beløbet er udlån eller gave/arveforskud.

Ved gennemgang af dine bankkonto kan det konstateres, at du har modtaget husleje for udlejningsejendommen [adresse1] i henhold til den lejekontrakt, som [person2] har indsendt på ejendommen. Det kan endvidere konstateres, at du har modtaget månedlige beløb på 500 kr. fra andre personer, som er tilmeldt på [person2]s ejendomme [adresse1] samt [adresse2].

Vi har, ud fra det oplyste og bankoverførsler, udarbejdet en oversigt over udviklingen i dit låneforhold til [person2]. Beregningen er vedlagt som bilag 3. De overførte 30.000 kr. fra december 2014 indgår ikke i beregningen af udlånet til [person2], men anses for at være arveforskud/gave, fordi der ikke er oplyst andet. Hvilket ikke har nogen afgiftsmæssige eller skattemæssige konsekvenser efter boafgiftsloven, på grund af beløbets størrelse.

Ansættelse ud over den korte ligningsfrist samt ekstraordinær ansættelse

Den skattemæssige ændring af indkomstårene 2014 sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet du ikke anses for omfattet af kort ligningsfrist efter reglen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet det anses for mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at du ikke har oplyst os om den indkomst, du har haft for disse år, hvorfor vi har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at al indkomst er skattepligtig. Den skattemæssige ændring af indkomståret 2013 sker direkte efter skatteforvaltningsloven § 27. stk. 1 nr. 5, med samme begrundelse.
Vi har modtaget de sidste kontoudtog fra din bank den 20. december 2017. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser, den 10. april 2018, inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Denne afgørelse er truffet inden fristen på 3 måneder fra forslaget er udsendt.”

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til klagen:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

I klagen øverst side 2 henvises der til, at der overføres beløb til Kina i indkomstårene 2013 og 2010, og klagens bilag 3 dokumenterer, at [person2] overfører 11.000 Euro i 2013. Hertil skal det bemærkes, at disse forhold allerede indgår i afgørelsen. Det fremgår af afgørelsens opgørelse side 3, hvor de 11.000 Euro er anført på 3 nederste linje, ligesom der indgår bankoverførsler fra 2010.

Klages bilag 2 er et lånedokumentet mellem [person3] og [person1] på 50.000 kr. etableret 1. september 2014. Beløbet er overført til [person3] den 4. september 2014. Jævnfør afgørelsens side 6, indgår dette beløb derfor IKKE i forhøjelsen.”

Skattestyrelsen har desuden sendt følgende supplerende oplysninger:

” I har bedt om at få sendt supplerende bemærkninger til følgende klagesager:

(...)

Journalnr: 18-0006928

Navn: [person3]

Cpr-nr.: [...]

Der er givet udtalelse på alle 3 personer samtidig, idet pengestrømmene er grundlaget for ændringer på alle 3 personer.

Advokat [person8] har på vegne af overstående skatteyder indsendt supplerende oplysninger den 12. juni 2019. Vi har fået oplysningernes til udtalelse den 31. oktober 2019.

Der er indsendt udskrifter på enkelte bevægelser på en kinesisk bankkonto nr. [...38], tilhørende [person6].

I sagen er det oplyst, at [person6] er far til [person2]. Vi har ingen oplysninger om hvorvidt [person6] har eller har haft bopæl i Danmark.

Bankoverførsler til [person4]s bankkonto

I forbindelse med sagsbehandlingen er det konstateret, at [person6] løbende har bankoverført beløb til bankkonto [...55]. Bankkontoen er ejet af [person2] og [person4] i fællesskab. Det er oplyst, at det alene [person4], som har haft adgang til kontoen.

Der er nu indsendt dokumentation på bankoverførslerne, dokumentationen er udskrevet af den kinesiske Bank. Dokumentationen indeholder kun oplysninger vedrørende bankoverførslerne fra konto nr. [...38] til bankkonto nr. [...55]. 2014 kr. 98.000, 2015 kr. 116.000, 2016 kr. 41.800, i alt kr. 255.800.

Der er fortsat ingen oplysninger om hvad der er arv, låneafvikling og gave til [person2]. Der er ikke redegjort for lånenes udvikling og afvikling. Der henvises til afsnit 4.4. i afgørelse, som er sendt til [person4]. Den fremsendte dokumentation ændrer ikke vores vurdering af sagen.

[person6] hæver dkr. På sin bankkonto i Kina

Der er nu indsendt udskrift fra den kinesiske Bank, som viser 6 hævninger af kontante dkr. Fra [person6] bankkonto (konto nr. [...38]) konto nr. i Kina i perioden 2007 -2015. i alt kr. 750.000 kr.

Ifølge det oplyste er pengene blevet transporteret til Danmark i kontanter, og opbevaret gennem flere år af [person3], inden de bliver udleveret til [person2] i kontanter. Der er ikke lavet gaveanmeldelse på beløbene.

Der må lægges vægt på, at pengestrømmen fra Kina ikke kan følges direkte, idet pengene er oplyst indført i kontanter og herefter opbevaret igennem flere år, inden kontanterne er udleveret til og anvendes af [person2].

Det har også formodningen imod sig, at man løbende bankoverfører penge til Kina, og samtidig henter kontanter retur fra Kina, og opbevarer dem gennem flere år, inden de anvendes. Samtidig med at man forsætter med at bankoverføre beløb til Kina. Ifølge den fremlagte dokumentation, er der bankoverført penge til Kina til følgende bankkonti:

[person6] konto nr. [...46]

[person6] konto nr. [...18]

[person9] konto nr. [...25]

[person7] konto nr. [...05]

[person6] konto nr. [...01]

Dokumentationen fremgår af den vedlagte mail fra [person3] dateret 11. maj 2018.

Ifølge den fremlagte udskrift for de 6 kontante hævninger i Kina, er beløbene hævet på konto nr. [...38]. Det vil sige en anden bankkonto end de konti, som [person2] og [person3] løbende har overført penge til. Der er ikke fremlagt dokumentation eller redegørelse for, at der er sammenhæng mellem overførslerne til Kina og hævninger af kontanter i Kina.

Det skal hertil bemærkes, at flere lånedokumenterne først er indsendt i forbindelse med klagebehandlingen, samt at der ikke er redegjort for udviklingen og afvikling af de enkelte låneforhold.

Det skal desuden bemærkes, at [person4] har oplyst, at han har arbejdet med ejendomsudvikling under sine ophold i Filippinerne. [person4] har ikke redegjort for sin indkomst i forbindelse med dette arbejde. Det kan konstateres, at der ikke er medtaget udenlandske indtægter i de danske skattepligtige indkomster, hverken for [person4] eller hans selskaber.

Der henvises i øvrigt til en ny afgørelse LSR2019.16-1020593, hvoraf det fremgår, at kontant lån fra familie i Pakistan ikke kan anses for at være dokumenteret som et låneforhold på trods af, at der er fremlagt kvitteringer på, at beløbene er vekslet til danske kr. i Pakistan. Der er i sagen fremlagt kopi af pas for de personer, som har hjembragt pengene, samt at der er indleveret underskrevne låneerklæringer og identifikationskort fra de personer, som har udlånt pengene.”

Skattestyrelsen har sendt følgende erklæringssvar i sagen:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 22. september 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har i afgørelse af 9. juli 2018 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 vedrørende en række indsætninger på klagers konti, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Materielt

Klager har i indkomstårene 2013 og 2014 fået indsat hhv. 28.000 kr. og 121.270 kr. på sin bankkonto.

Såfremt der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses selvangivet, kan indkomsten forhøjes, jf. SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen som skal godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR.

Klager har oplyst, at en del af beløbene er tilbagebetaling af udlæg. Skattestyrelsen bemærker dog, at der ikke foreligger dokumentation for de påståede udlæg, hverken i form af kvitteringer eller hævninger på bankkontoen.

Klager har desuden oplyst, at de øvrige beløb stammer fra en kontantbeholdning, der er opstået via overførsler til Kina, som igen er medbragt til Danmark i form af kontanter. Skattestyrelsen bemærker hertil, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene, idet der er tale om kontante indsætninger. Således findes det ikke godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra de midler, der tidligere er overført til en konto i Kina.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er skattepligtig af de omhandlede beløb.

Formelt

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der har været grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014. Dette er henset til, at der er tale om manglende selvangivelse af flere væsentlige beløb, hvilket må anses som mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen bemærker desuden, at der først 20. november 2017 har været tilstrækkelige oplysninger til at Skattestyrelsen kunne varsle en ændring af skatteansættelsen. Forslaget er sendt 10. april 2018, og afgørelsen er sendt 9. juli 2018, hvorved fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 skal nedsættes til 0 kr., subsidiært et lavere beløb fastsat af Skattestyrelsen, og mere subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Der er til støtte for påstanden anført:

”SKAT tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af Klagers indkomst nedsættes til kr. 0, subsidiært til et lavere beløb end fastsat af SKAT.

Mere subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

3. Sagens faktiske forhold

Nærværende sag opstår i forbindelse med, at SKAT får oplysninger om, at Klager har overført penge til sin søn [person2]. SKAT beder i den forbindelse Klager om at fremsende en række oplysninger om Klagers økonomiske forhold, jf. SKATs afgørelse side 1 ff.

Klager er indrejst fra Kina til Danmark i 1996 og er gift med [person5], som har været ansat i [virksomhed1] ApS, som var en restaurant drevet af Klagers søn. Klager var ansat ved [by1] kommune.

Essensen af sagen er, at der efter SKATs opfattelse er indsat midler i banken, som efter SKATs opfattelse relaterer sig til ikke beskattede midler. Det faktuelle er dog, at der er tale om tilbageførelse af midler, der tidligere er overført til Klagers familie i Kina.

I SKATs afgørelse på side 3 er en oversigt over, hvilke midler Klager og Klagers søn bevisligt har overført til familien i Kina, det drejer sig om kr. 659.460 i perioden 20. maj 2010 – 7. januar 2015.

Der er dog jf. sagens bilag 3overført yderligere 11.000 Euro. Dette skete i 2013.

Derudover er der også forud for 2010 overført større pengebeløb til Kina. Såfremt dokumentation herfor bliver afgørende for sagens udfald, vil der kunne fremfindes dokumentation, idet det dog skal bemærkes, at det er relativt omkostningstungt, da [finans1] har oplyst, at dokumentationen vil skulle fremfindes manuelt i arkiv.

De eksakte bevægelser, der udløser beskatningen er anført i SKATs afgørelse på side 6, og relaterer sig til indsættelser fra [person1] og indsættelser med kundekort, i alt kr. 28.000 i 2013 og kr. 121.270 i 2014.

Klager har tidligere oplyst overfor SKAT, at beløbene fra [person1] er udlæg for køb i Kina. Indsættelserne fra [person1] er på hhv. kr. 8.000, kr. 9.902 og kr. 10.434, altså mindre beløb

Den resterende del stammer fra kontant opsparing i Kina, og er altså Klagers egne midler, der er vekslet i Kina og hjemtaget til Danmark. Klager har endnu ikke haft mulighed for at få kopi af kvitteringerne fra Kina, men de vil blive eftersendt straks de er modtaget.

SKAT henviser i en stor del af sagsfremstillingen til en lang række bevægelser i forhold til Klagers opsparing i Kina, men essensen af SKATs gennemgang er, at det er et faktum, at der forud for de år, som nærværende sag vedrører er overført kr. 659.460 til Kina.

Dette faktum er indiskutabelt, og det er således også et faktum, at Klager og Klagers familie råder over et betydelig beløb i Kina forud for de indkomstår, som nærværende sag vedrører, som Klager kunne hjemtage, indsætte på sin konto, eller overdrage til sin søn.

Pointen er blot, at SKAT ikke anser det for sandsynligt, at de midler der er indsat på Klagers konto stammer fra Klagers egne penge, der er hjemtaget fra Kina, uagtet der altså har været rigeligt med midler at tage af.

4. Begrundelse for klagen

Det er en grundlæggende præmis for at Klager vil skulle kunne få medhold i sin Klage, at Klager har godtgjort, at der har været midler til rådighed, som Klager kunne hjemtage og indsætte i banken.

Det er oplagt, at havde Klager forud for hjemtagelse af sine penge ikke haft mulighed for nogen former for opsparing, vil der aldrig kunne blive tale om, at det er opsparede midler, der hjemtages.

I nærværende sag forholder det sig fundamentalt anderledes, idet SKAT anerkender, at Klager og Klagers søn [person2] forud for de indkomstår nærværende sag vedrører har overført kr. 659.460 til Kina.

I nærværende sag indsættes der kr. 110.000 i 2013 og 2014, som SKAT altså finder, der er grundlag for at beskatte. Klager har i 2010 – 2012, jf. SKATs afgørelse side 3 overført i alt kr. 320.000 til Kina, hvoraf der altså alene i den periode, som sagen her vedrører hjemtages kr. 110.000. Samlet set er der, som tidligere oplyst, hjemtaget kr. 750.000 over en årrække.

I forhold hertil skal bemærkes, at Klager i perioden var ansat ved [by1] kommune og har haft en stabil og fast lønindkomst.

Det absurde i denne sag er således, at SKAT beskatter Klager af Klagers egne penge, i og med, at Klager har dokumenteret, at der er overført penge til Kina, der langt overstiger de midler Klager hjemtager, og at de overførte midler til Kina nødvendigvis må være sparet op, således at de ikke er indgået til privatforbrug i Danmark.

Dette er en vigtig pointe i forhold til om det er ”de samme penge” der hjemtages, som udføres, hvilket SKAT netop gør gældende ikke er tilfældet. Altså at de penge der hjemtages er nogen andre penge, end de der udføres, og at de penge, der hjemtages stammer fra ikke beskattede indtægter.

Det er således en helt afgørende præmis for afgørelsen af denne sag, at der ikke er diskussion om, at Klager, forud for at Klagers penge hjemtages, bevisligt har opsparet og overført et større beløb til Kina.

SKAT overser fuldstændig denne præmis, og henvisningen til SKM 2008.905 H viser netop, at SKAT anvender praksis forkert.

De faktuelle forhold i SKM 2008,905 H var således, at to familiemedlemmer i to år havde indsat større beløb på deres bankkonti.

Til forskel for nærværende sag viste SKATs privatforbrugsopgørelser negativt eller meget lavt privatforbrug, og de enkelte familiemedlemmers skattepligtige indkomst blev derfor forhøjet med beløbene.

De pågældende, der var løn- eller dagpengemodtagere, gjorde gældende, at beløbene stammede fra en opsparing, der efter pakistansk tradition oprindeligt var blevet opbevaret i privatboligen. Højesteret fandt, ligesom tidligere landsretten, at det i den foreliggende situation, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse sammenholdt med det oplyste om familiens indtægtsforhold, måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler.

Højesteret fandt ikke dette godtgjort, ligesom Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

I sagen blev det altså gjort gældende, at de indsatte beløb stammede fra en kontant opsparing, hvilket ikke blev lagt til grund, blandt andet fordi, der ikke var en indtægt, der kunne medføre en kontant opsparing af den anførte størrelse.

I nærværende sag, foreligger der ikke nogen kontant opsparing, der kan stilles spørgsmålstegn ved – pengene er overført til Kina, og der er således ingen tvivl om, at Klager forud for, at pengene hjemtages har været i besiddelse af det anførte beløb.

Der overføres kr. 320.000 og der hjemtages kr. 110.000.

SKM 2008,905 H viser derimod, at der er grundlag for beskatning, hvis kontanter indsættes i banken, og der ikke kan redegøres for, hvorfra pengene stammer – det er en meget markant forskel i forhold til nærværende sag.

Som anført vil der blive fremsendt dokumentation for, at pengene er vekslet i Kina såfremt det overhovedet er muligt at få adgang til denne dokumentation i dag.

Det er således oplagt, at der ikke er grundlag for beskatning af penge, der indsættes i banken, når Klager har dokumenteret, at der har været de fornødne opsparede penge til rådighed.

***

For så vidt angår de midler der stammer fra [person1] har Klager allerede redegjort for, at de stammer fra udlæg som Klager har haft for [person1], der herefter har overført pengene til Klager.

Heri er der intet odiøst, og hvilke indtægter er det SKAT forstiller sig Klager skulle have oppebåret for [person1]?

Klager har ganske simpelt købt varer for [person1] i Kina, når Klager har været i Kina, og det er de penge, der bliver refunderet. Det skal bemærkes, at [person1] er bosiddende i [by2] og det således er naturligt, at Klager medbringer varer for [person1], når Klager har været i Kina.

Det er i øvrigt ikke bemærkelsesværdigt, at der er transaktioner mellem parterne idet [person1] d. 1. september 2014 låner Klager kr. 50.000, jf. sagens bilag 2.

***

Det er således også klart, at der ikke er grundlag for nogen ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 i og med, at der ikke er udeholdt nogen indtægter fra beskatning.”

Repræsentanten har indsendt følgende supplerende bemærkninger:

”Vedr.: [person2], [person3] & [person4]/ supplerende bemærkninger

I forlængelse af de tidligere indsendte klager fremsendes hermed supplerende oplysninger, idet det har været muligt at indhente kontooplysninger fra bankkontoen i Kina. Disse kontoudtog vedlægges i original, og i engelsk oversættelse.

Jeg fremsender bemærkninger til sagerne samlet, da sagerne hænger uløseligt sammen, herunder i forhold til de låneaftaler, arveforskud, cashflows m.v., der har været.

***

Det fremgår af vedlagte kontoudtog, at [person2]s far i perioden 02-012014 til 01-04 2016 har overført i alt kr. 255.800 til konto [...55], som Skattestyrelsen i forbindelse med sagernes afgørelse har anset for tilhørende [person4], uagtet det formelt set var en fælleskonto for [person2] og [person4].

Skattestyrelsen har anset disse overførelser for skattepligtig indtægt, uagtet der tidligere er fremlagt lånedokumenter vedrørende disse overførelser.

Konto [...55] er allerede på sagen, således at det kan konstateres, at pengene er indgået, hvilket i øvrigt kan verificeres på Skattestyrelsens bilag 2 til afgørelsen i [person4]s sag.

Derudover fremlægges kontoudtog fra Kina, der viser at der på den kinesisk konto i perioden 2007 til 2015 er hævet kr. 750.000 i kontanter. Det er disse hævninger, der indgår i sagen i forbindelse med de kontante lån/afdrag og arveforskud.

Det er er således et faktum, at der har været en samlet overførsel til [person2]s & [person4]s formuesfære på kr. 255.800 i den periode, som sagen vedrører, samt at der har været hævet kr. 750.000 i Kina.

Bemærk, at det fremgår af det kinesisk kontoudtog, at pengene er hævet i dansk valuta, og at det således kan lægges til grund som faktum, at pengene er medbragt til Danmark, idet det ikke i øvrigt giver mening at hæve kontant dansk valuta i en kinesisk bank.

Faktum i sagen er således meget præcist således, som det tidligere er forklaret over for Skattestyrelsen, altså at der er overført penge til en "opsamlingskonto" i Kina, og at pengene efterfølgende er vekslet, og tilbageført til Danmark.

For vidt angår overførelserne til kontoen i Kina er der redegjort herfor, jf. i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse for [person3] side 3, hvoraf fremgår hvilke midler der er overført til kontoen i Kina.

Der er således ingen tvivl om, at afgørelserne i sagerne hviler på et forkert grundlag og medfører åbenbart urimelige resultater for Klagerne for så vidt angår de påklagede forhold.”

Repræsentanten har desuden indsendt følgende bemærkninger:

”Faktum i sagen er, at [person2]s far [person6]g er kinesisk statsborger, og han har aldrig været i Danmark.

I relation til kontooverførelserne fra [person2]s fars kinesiske konto til [person4] og [person2]s fælleskonto er der tidligere redegjort for at disse beløb er lån givet af [person6]g til [person2], og der er ligeledes tidligere fremsendt låneaftaler.

I 2007 starter [person2]s overvejelser om at starte restaurant i Danmark. I den forbindelse besluttede [person2]s familie at hente en del penge hjem til Danmark fra Kina, da de forventede at de ville få mere brug for pengene i Danmark end i Kina.

På det tidspunkt og de efterfølgende år medbringes kontanter til Danmark, da det er den nemmeste måde at hente pengene hjem til Danmark, fra Kina på.

Det er dog først i 2011 at [person2] åbner restauranten, og pengestrømmen fra Danmark til Kina reduceres markant, da restauranten ikke giver tilstrækkeligt indtjening.

Af samme årsag hentes der stadig kontanter fra Kina til Danmark i årene efter restauranten er åbnet. Rent teknisk er der tale om lån fra [person2]s far til [person2].

Med hensyn til kontooverførslerne fra Danmark til Kina er der netop tale om den samme konto, da det første kontonummer som Skattestyrelsen henviser til er [person6]g kontos iban nummer, og de andre to numre der fremgår sammen med [person6]g navn er [person6]g id nummer.

Klagerne og [person6]g har bedt om dokumentation fra [person6]g bank om at der rent faktisk er tale om samme konto og at id nummeret tilhører [person6]g.

Forklaringen på at iban nummer og kontonummer ikke stemmer overens er ifølge banken, at [person6]g kontonummer stammer fra den tid, man kun brugte bankbøger, og det nummer er ikke kompatibelt med iban systemet.

Dokumentationen fra [person6]g bank og id-kort fremgår af nærværende skrivelse, se nedenfor.

De to andre kontonumre der er overført til er ikke relevante for sagen, og langt de fleste overførsler er i øvrigt sket til [person6]g’s konto.

Skattestyrelsen skriver videre i sin udtalelse, at det har formodningen imod sig, at der hæves penge i Kina, der hjemtages til Danmark. Dette er en bemærkelsesværdig slutning fra Skattestyrelsens side, idet det fremgår af bilagene, at pengene er hævet i danske kroner i Kina.

Det har i meget væsentlig grad formodningen imod sig, at man skulle hæve kontanter i dansk valuta i Kina, hvis det ikke var fordi, at pengene skulle hjemtages og anvendes i Danmark, idet det i modsat fald savner enhver fornuft at få pengene udbetalt i danske kroner.

***

For så vidt angår [person4]s sag, fremgår det af Skattestyrelsens udtalelse, at Skattestyrelsen savner redegørelse for indtægter i forbindelse med [person4]s aktiviteter i Filippinerne.

[person4]s har tidligere forklaret at der er foretaget langsigtede investeringer, som netop ikke har været indtægtsgivende på den korte bane.

Når ejendommene på et fremtidig tidspunkt bliver solgt, vil indtægterne naturligvis blive ført til [person4]s selskab [virksomhed2] ApS, hvor værdien af ejendommene i øvrigt har fremgået af årsregnskaberne siden 2014.

***

I relation til LSR.2019.16-1020593 er der flere meget væsentlige forskelle.

For det første var der ikke i LSR.2019.16-1020593 oprindeligt overført penge til Pakistan, hvilket er en meget væsentlig forskel i forhold til nærværende sag, idet der således ikke var nogen dokumentation for en forudgående pengestrøm, og derudover viser kontoudtogene i nærværende sag, af pengene er hævet i danske kroner i Kina.

Som allerede tidligere anført har det formodningen imod sig, at man hæver dansk valuta i Kina, hvis valutaen ikke skal medbringes og anvendes i Danmark.”

Repræsentanten har den 3. april 2020 indsendt følgende bemærkninger:

”For så vidt angår kvitteringerne fra Kina vedrørende [person3] har jeg fået oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe disse kvitteringer.

Årsagen til at nogle få lejere har overført penge til [person2]s mor, [person3] er at [person2] har lånt penge af [person3], og at de månedlige betalinger således fungerede som afdrag på [person2]s lån til [person3].

Låneaftaler mellem [person3] og [person2] er tidligere fremsendt til Skatteankestyrelsen.

(...)”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”For så vidt angår spørgsmålene omkring udlæg for [person1] har det som tidligere anført ikke været muligt at fremfinde yderligere dokumentation vedrørende dette forhold, hvorfor jeg vedrørende dette punkt kan henholde mig til det anførte i klagen.

Jeg skal dog ikke undlade at bemærke, at [person3] ikke er erhvervsdrivende og i sagens natur dermed ej heller er bogføringspligtig, således at hun ikke har anset det for nødigt at gemme bilagene.

For så vidt angår de kontante indsættelser, er det helt fundamentalt at forholde sig til, at der forud for de indkomstår som sagen her vedrører ubestridt er overført minimum kr. 659.460 til Kina, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 8 og 9.

Det er ligeledes et ubestrideligt faktum, at der i perioden 2007 til 2015 er hævet kr. 750.000 i kontanter i Kina, der er vekslet til dansk valuta. Der er tidligere fremlagt kontoudtog, der dokumenterer dette.

Det savner i den forbindelse enhver fornuft at hæve dansk valuta i Kina, hvis det ikke var fordi, at valutaen skulle medbringes til Danmark, og faktum er da også at dette er tilfældet.

Uanset hvordan man således end vender og drejer sagen har [person3] haft midler til rådighed i et omfang, der langt overstiger de kontante midler, der er blevet indsat i banken, og dette er netop lakmusprøven i denne sag:

Har der som minimum været rådighed over de midler, der indsættes i banken, og kan det dokumenteres, at midlerne har været hævet i kontanter forud for, at de indsættes.

Begge spørgsmål kan besvares bekræftende, og uanset man så måtte mene, at forretningsgangen er bemærkelsesværdig, ændrer dette ikke ved, at [person3] kan håndtere sine pengesager, som hun vil, så længe hun kan dokumentere, at hun har haft mulighed for faktuelt at finansiere transaktionerne, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

Reelt set ønsker man jo at gennemføre en beskatning alene fordi Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen finder at [person3]’s håndtering af sine pengesager er usædvanlig – og ikke fordi, det kan dokumenteres, at der er brugt penge, som man ikke kan redegøre for.

Dette er der ikke grundlag for, ej heller i praksis, der omvendt understøtter beskatning i de tilfælde, hvor det ikke kan redegøres for, eller dokumenteres, at der har været beskattede midler til rådighed i kontanter, forud for at pengene indsættes i banken. Dette er blot ikke situationen i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM 2008.905.H.

Det er ubestridt, at der i indkomstårene 2013 og 2014 er indsat henholdsvis 28.000 kr. og 121.270 kr. på klagerens bankkonto.

Henset til at Skattestyrelsen har dokumenteret adskillige, større formueoverførsler, der ikke er selvangivne, finder Landsskatteretten, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede beløb ikke skal undergives beskatning. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningerne fra [person1] er betaling for varer, som klageren har købt for [person1] ved sine rejser til Kina. Der er ikke fremlagt dokumentation for købene. Kontantindsætningerne hævdes at stamme fra en kontant opsparing i Kina, som løbende er overført af klageren og klagerens søn, i alt 659.460 kr. siden medio 2008, for så at blive vekslet hos klagerens søns far i Kina og løbende hjemtaget til Danmark i kontanter.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de pågældende beløb ikke skal undergives beskatning. Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for de påståede udlæg. Der er desuden lagt vægt på, at pengestrømmen for kontantindsætningerne ikke kan følges, idet pengene netop er indsat kontant, og at det har formodningen imod sig, at beløb, som løbende bliver bankoverført til Kina, samtidig løbende bliver transporteret retur til Danmark i kontanter, for så løbende at blive indsat på klagerens konto. Beløbene ses desuden ikke at være angivet ved indrejse til Danmark, jf. toldlovens § 23, stk. 4, hvorefter personer, der ved indrejse til Danmark medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide midler.

Sagens formalitet

Klageren var i indkomstårene 2013 og 2014 omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsen skal Skattestyrelsen sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten ikke at der foreligger sådanne omstændigheder, som kan bevirke, at der er tale om en undskyldelig misforståelse. Klagerens manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være groft uagtsom.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen modtog de sidste kontoudtog fra klagerens bank den 20. november 2017. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen da havde tilstrækkeligt oplysninger til at kunne varsle en korrekt skatteansættelse. Skattestyrelsen udsendte varsel om forhøjelse af skatteansættelsen den 10. april 2018. 6-måneders fristen der dermed overholdt af Skattestyrelsen.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal Skattestyrelsen foretage skatteansættelsen senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 9. juli 2018. 3-måneders fristen er dermed overholdt af Skattestyrelsen.

Repræsentanten har mere subsidiært gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er behæftet med fejl af materiel eller formel art, eller at der er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver grundlag for hjemvisning.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.