Kendelse af 26-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. oktober 2007 og er registreret under branchekoden ”960900 Andre personlige serviceydelser i.a.n.” med bibrancherne ”479900 Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder”, ”014910 Kenneler” og ”731110 Reklamebureauer”.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT forklaret følgende om virksomheden:

”Beskrivelse af virksomhed CVR nr. [...1] – [person1]

Under mit CVR nr. [...1] drives alle de aktiviteter, som har med mine mange selvstændige forretninger at gøre (dvs. alt som er erhvervsmæssigt bogføres indtægter og udgifter der medtages ikke i erhvervsregnskabet, når jeg - [person1] – går ud og udfører et lønnet arbejde f.eks. via vikarbureau eller da jeg i 2018 også tog nogle HF-fag som fjernstudent og modtog SU.

I året 2015 havde jeg udover mit erhverv derfor både indkomst fra SU og SU-lån samt timebetalt lønarbejde via vikarbureau, som ikke er med som indtægter i firmabogføringen.

Mit erhverv består af mange forskellige erhverv og alt bogføres af administrative og omkostningsmæssige årsager i et firmaregnskab – [person1] CVR nr. [...1], idet udskillelse af andele af kontorhold, rengøring, telefon, lys, varme osv. ud på flere småfirmaer ville være en helt umulig opgave – derfor er udgifter til boligudgifter som lys og varme og andet der skal opdeles kun splittet op i erhverv og privat, hvilket revisor har gjort for mig hvert år, når revisor gennemgår min bogføring, kommer med efterposteringer til mit årsregnskab og indberetter alle tal for mig til skat såvel firma som privat.

Aktiviteterne i CVR nr. [...1] i 2015 var primært følgende:

HUNDEPENSION

Drift af lille eksklusiv hundepension med politibevilling til 12 pensionshunde. Stort timeforbrug på pensionshunde, idet disse passes lige så godt som egne hunde, og det kræver daglig fodring, luftning, leg, rengøring osv. og derudover grundig rengøring med desinfektion hver gang en hund afhente og boxen gøres klar til ny kunde. Her luftes pensionshundene op til 5 gange dagligt. Mine kunder siger at hundene er på feriekoloni. Der er naturligvis masser af tidsforbrug ifm. Vedligehold af bygninger og udearealer, så alt hele tiden er præsentabelt, sikkert og rent samt kontorarbejde.

SCHÆFEROPDRÆT

Opdræt af schæferhvalpe under kennelnavnet [x1] – DKK opdrætter og mine hvalpekøbere reservere ofte allerede før fødsel og kommer masser af gange på besøg i hvalpens første få leveuger, dvs. masser af tidsforbrug på snak med kommende nye hvalpeejere og købere af omplaceringshunde (eget opdræt, som jeg beholdt og som viser sig ikke at holde standarten som avlshund og salg af ældre hunde samt returkøb og videresalg af hvalpe/hunde af eget opdræt, hvor køberne af en eller anden grund må af med deres hund). Udover arbejdet med hundene: socialisering, træning, prøver, udstillinger, rengøring, pleje, dyrlægebesøg osv. osv. er der også en masser kontorarbejde – salgsannoncer, hjemmesidevedligeholdelse, lægge opslag om parringer, hvalpekuld, omplaceringshunde osv. på diverse sider på nettet samt registrering af hvalpekuld hos DKK, udfærdigelse af pasningsvejledninger og DKK-købskontrakt og ejerskiftepapirer og masser af andet papirnusseri og fortsat kontant med tidligere købere, som måtte have behov for råd, snak og vejledning også efter købet.

LANDBRUGSDYR

Udover opdræt af hunde, så indgår også lidt andre produktionsdyr på ejendommen i form af får/lam, høns, kyllinger, rugeæg, moskusænder og svanegæs i min forretning. Udover at disse dyr sælges, så er de samtidig en vigtig del for socialisering af såvel eget hundeopdræt og også noget af kigge på for pensionshunde, således at de er dejlig trætte om aftenen. Derudover klarer produktionsdyrene at holde størstedelen af udearealerne i afgræsset tilstand, så der ikke skal bruges dyre mandskabstimer (som jeg absolut ikke har flere til rådighed af selv).

BIER – HONNING

Biavl - er ved at opbygge en stadig stigende antal bifamilier, hvorfra jeg slynger honning, behandler denne, tapper på glas og sælger herefter honning på glas. Stort tidsforbrug specielt i perioden fra april og indtil september - i vintertiden en enkelt myresyrebehandling af samtlige bistader samt selvfølgelig bedre tid vedligehold af og lavning af bi-materiel.

BUTIK

Lille butik med salg af div. hundeudstyr, godbidder og hundefoder (når jeg nu alligevel skal have foderlager hjemme til pensionshunde og opdrætshunde), desværre en mindre og mindre indtjening herved, idet de fleste mere og mere benytter sig af nethandel, hvor de kan få fodret bragt direkte til døren. I starten hjemkøbte jeg kun udstyr til videresalg til egne hvalpekøbere, men så fik jeg desværre fejlinvesteret i et restlager af hundeudstyr fra [virksomhed1] i [by1], som nu ligger på lager, hvor resten efterhånden er ved at være de usalgbare rester og rigtig svær at sætte værdi på. Minimal tidsforbrug på antal kunder i butikken, men de der kommer får en snak, da min tid ofte senere omsættes til køb af andre af mine produkter/deltagelse i andre af mine aktiviteter eller anbefalinger fra kunderne.

[virksomhed2] – uafhængig distributør (Multi level marketing)

Ikke længere særlig aktiv med denne del af forretningen, idet tidsforbruget slet ikke står mål med indtjeningen og det er svært at bibeholde kunderne, da der er så mange andre forhandlere og hele tiden dukker nye op, som er mere aktive med homeparties osv. - det rækker min tid ikke til med alle de andre forreninger jeg har. Men jeg har for år tilbage opnået rang af Ass.Manager og dermed en god indkøbspris og køber varer ind, når der er behov herfor enten billigt direkte hos selskabet eller lidt dyrere småkøb hos andre [virksomhed2] fohandlere, da dette er omkostningsmæssigt og lagermæssigt et mere fornuftigt indkøb. Ved at bibeholde denne del af forreningen så kan de produkter jeg bruger til pasning og pleje af dyrene købes til indkøbspris, dvs. kvalitetsprodukter til fornuftig pris og kan sælge til de aloe-vera kunder der selv kontakter mig for køb.

[virksomhed3] nu [virksomhed4]

[virksomhed3]/[virksomhed4] – indkøbsforening (mit firmas reklamemedie (altid synlig på indkøbsforeningens side på nettet og app til folks mobil telefon) og for mig fungerer det samtidig som en indtjeningsmulighed ved anbefaling af indkøbsforeningen til kunder og registrering af disse hos indkøbsforeningen, hvor jeg så efter registrering får provision 0,5 % af deres fremtidige køb hos [virksomhed3]-butikkerne (såvel småerhvervsdrivende, kæder og netbutikker). Der er dog efter registrering brug for opfølgning på de registrerede, idet kun fåtallet så virkelig kommer i gang med at bruge deres gratis medlemskab og dette arbejde har jeg desværre heller ikke kunnet afse tid nok til.

AUTOCAMPER-PARKERING

Autocamper-parkering – bondegårdscamperplads – lovgivning giver tilladelse til maks. 3 autocampere pr. nat Kr. 100,00 pr. camper pr. nat. Giver mulighed for kontakt til nye kunder til flere af mine andre aktiviteter. Desværre har [by2] kommune nu lavet gratis autocamper P-plads i [by2], så dermed begrænset antal gæster her.

Alle forannævnte aktiviteter fremgår af 2015-regnskabet.

(...)”

SKAT har i den påklagede afgørelse anset klagerens virksomhed som flere forskellige virksomheder.

Resultater

Virksomheden havde ifølge den fremlagte råbalance for indkomståret 2015 en nettoomsætning på 302.566,90 kr. og indberettede ifølge oplysninger fra SKAT et overskud på 6.986 kr.

Ifølge råbalancen havde virksomheden ikke udgifter til løn i det påklagede indkomstår udover et beløb på 256,22 kr. til ”ekstern hjælp”. SKAT har oplyst, at der ikke var ansatte i virksomheden i det påklagede indkomstår.

Diverse

Ifølge de fremlagte kontospecifikationer har klagerens virksomhed afholdt udgifter vedr. bilag 52, 112 og 199 på henholdsvis 80,25 kr., 161,18 kr. og 585,33 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne på i alt 826,76 kr. og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Som dokumentation for de afholde udgifter har klageren fremlagt bilag 52 og 112 i form af kvitteringer for træk på Visa/Dankort. Det fremgår af bilagene, at der blev handlet hos henholdsvis ”[virksomhed5] LTD” og ”[virksomhed6]”. Det fremgår ikke at kvitteringerne, hvad der blev betalt for.

Bilag 199 er fremlagt i form af en betalingsbekræftelse på mail fra [...com]. Det fremgår ikke, hvad der blev betalt for.

Klagerens repræsentant har forklaret, at det ikke har været muligt at få yderligere dokumentation fra sælgerne, men at der var tale om køb af produkter til hunde, hvilket ifølge klageren fremgår af sælgernes hjemmesider.

Bier

Ifølge de fremlagte kontospecifikationer har klagerens virksomhed afholdt udgifter vedr. bilag 14 og 133 på henholdsvis 100,00 kr. og 640,00 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften vedr. bilag 14 og for 50 % af udgiften vedr. bilag 133, i alt 420,00 kr., og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Som dokumentation for de afholdte udgifter er bilag 14 fremlagt i form af et indbetalingskort på 125,00 kr. fra Gl. [forening1], hvoraf det fremgår, at betalingen vedrører kontingent for familiemedlemsskab til foreningen. Der er desuden fremlagt en beskrivelse af medlemskaber, hvoraf det fremgår, at der kan tegnes et familiemedlemsskab, hvis man er flere i husstanden, men at et familiemedlemsskab kræver, at man selv er medlem af foreningen. Bilag 133 er fremlagt i form af en overførselskvittering på 800,00 kr. fra klagerens konto med teksten ”Biskole inkl. bifamilie” og tekst til modtager ”TK [person1] x 2” samt en skrivelse med ”Information til nye elever i [skolen]”.

Der fremgår følgende af beskrivelsen vedr. [skolen]:

”Betaling og medlemskab af [forening2].

Teorikurset og den praktiske undervisning koster 400,00 kr. for hele sæsonen.

Når man senest den 1.7 melder sig ind i [forening2] får man udleveret en bifamilie ved afslutning af sæsonen.

Fortsættere betaler 200,00 kr. for at deltage i den praktiske undervisning pr. sæson.

Medlemskab af [forening2] koster 418,00 kr. for perioden 1.7 til 31.12

Er der flere i husstanden kan man tegne familiemedlemsskab som koster 63,00 kr. for perioden 1.7 til 31.12 (Beløbene er gældende for 2014.)”

Der er desuden noteret med håndskrift ”2 x 400 = 800,- ud [...29] 30/3-15”

Klagerens repræsentant har vedrørende kontingentet til [forening1] forklaret, at medlemskabet giver adgang til foreningens slyngerum, hvor honningen skal slynges, inden den er klar til salg.

Udgifter til telefon og fri telefon

Ifølge den fremlagte saldobalance og kontospecifikationerne har klagerens virksomhed afholdt udgifter til telefon m.v. på 12.136,81 kr. Klageren har reguleret for en privat andel af telefonudgifterne på 2.080 kr. og dermed fratrukket 10.056,81 kr. SKAT har godkendt fradrag for 4.602 kr. og dermed forhøjet klagerens indkomst med 5.454 kr.

Udgifterne til telefon, bredbånd m.v. kan ifølge de fremlagte fakturaer opgøres som følgende:

Ifølge oplysninger fra SKAT er telefonnr. [...1], det eneste af ovenstående numre, der er tilknyttet virksomheden.

SKAT har i den påklagede afgørelse opgjort forhøjelsen således:

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT, har klageren forklaret følgende om anvendelsen af telefonnumrene:

”Som vi tidligere har snakket om, er det nødvendigt med et bogførte antal af telefoner, og de 4 abonnementer er på absolut minimumspris.

Virksomheden er åben 8-22, 365 dage om året, så der skal være en telefon til rådighed til faste frivillige medhjælpere, når jeg ikke selv er til stede. Numre er ydermere opsat på butiksdør og oplyses til kunder, når jeg på forhånd ved, at jeg ikke vil være på matrikel ved afhentning af hund m.m.. Ved fridage/friweekend er der jo flere forskellige, som tager hver en lille tørn for at give mig bare lidt frihed.

Tlf. [...5] og [...6], er midlertidige numre for [...1] og [...3], som er oprettet ifm. overflytning/samling af alle tlf.nr. i et teleselskab, så telefoner indbyrdes kunne tale sammen gratis.

Tlf. [...9] er taletidskort, som har været brugt til udlevering til løs frivillig hjælper dengang da mange folk ikke havde fri tale på deres mobilabonnementer – nu optankes nummeret nærmest ikke længere”.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætning

Ifølge oplysninger fra SKAT består en stor del af omsætningen i klagerens virksomhed af kontant betaling, uden at der anvendes kasseapparat. SKAT har desuden oplyst, at der ikke er lavet kasseregnskab, foretaget kasseafstemning eller lavet en afstemning af klagerens bankkonto.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for 2015 således:

SKAT har anset privatforbruget for at være for lavt og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

SKAT har oplyst, at der ved beregning af rådighedsbeløbet er henset til niveauet ved inddrivelse af gæld i det offentlige, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. SKAT har herefter beregnet et passende rådighedsbeløb for klageren som følgende:

SKAT har herefter forhøjet klagerens virksomheds omsætning med 60.000 kr., inkl. moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der i SKATs opgørelse af privatforbruget ikke er taget hensyn til skattefri kørselsgodtgørelse på 52.969 kr., som klageren modtog fra virksomheden i 2015, og til gaver klageren har modtaget fra sine forældre.

Der er i virksomhedens saldobalance angivet en udgift på 52.969 kr. til autodrift.

I forbindelse med klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen i skrivelse af 30. oktober 2018 anmodet klagerens repræsentant om at fremsende dokumentation for, at klageren har modtaget kørselsgodtgørelse fra virksomheden og pengegaver fra sine forældre. Repræsentanten har ved telefonsamtale af 13. november 2018 oplyst, at der ikke er sket en reel overførsel af et beløb for kørselsgodtgørelse fra virksomheden til klageren, da klageren kun har én konto til både virksomheden og privat. Repræsentanten forklarede desuden, at der ikke var dokumentation for pengegaverne fra klagerens forældre, da de blot løbende har betalt for forskellige fornødenheder.

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse indsendt en formueforklaring for klageren for indkomståret 2015:

Det fremgår desuden af det fremsendte, at ”Øvrige indtægter” dækker over følgende:

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremsendt udbetalingsmeddelelser fra Udbetaling Danmark vedr. månedlige bidrag på 2.578 kr., svarende til i alt 30.936 kr.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling desuden udarbejdet og fremsendt kasserapporter udarbejdet efter daglige noteringer i klagerens Mayland kalender og bankudskrifter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til diverse (bilag 52, 112 og 199), bier (bilag 14 og 133) og telefon på henholdsvis 827 kr., 420 kr. og 5.455 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har desuden forhøjet klagerens omsætning i virksomheden med 48.000 kr., ekskl. moms.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

3. Manglende grundbilag

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Afgørelse

Der kan fortsat ikke godkendes fradrag for bilag 52, 112 og 199 i alt 826,76 og moms på 206,68 kr. Der foreligger fortsat ikke fakturaer/regning for udgiften, selvom du har forsøgt at fremskaffe disse. Når der ikke foreligger fakturaer/regninger, er det ikke muligt for at SKAT at vurdere udgifternes tilknytning til virksomhedens indkomst, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, bogføringslovens § 5 og § 9, momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82.

...

5. konto [...10]Bier

...

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Udgifter til faglige kurser kan fratrækkes i driftsomkostninger, hvis der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og din aktuelle indkomsterhvervelse. Formålet med deltagelse i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre din faglige viden og uddannelse. Udgifter der har karakter af videreuddannelse, kan ikke fratrækkes.

...

Afgørelse

...

Kursus på Biskole anses fortsat for at være videreuddannelse og ikke vedligeholdelse eller ajourføring af eksisterende viden. Du oplyser, at du på kurset har modtaget en lille bifamilie til opstart af honningproduktion. Henset til dette kan der godkendes et skønsmæssigt fradrag for udgiften som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I mangel af andre oplysninger kan der godkendes et skønsmæssigt fradrag på 50 % af udgiften på 640 kr. eller 320 kr.

...

6. Telefon og fri telefon

...

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du kan fratrække de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, dvs. de udgifter der har en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens indkomst, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fri telefon, datakommunikationsforbindelse (internet) og computer er en rådighedsbeskatning, hvilket betyder, at det er muligheden for at bruge godet til privat formål, der udløser skat. Det er derfor ikke afgørende, om den du rent faktisk bruger godet privat, men at der blot er mulighed for at gøre det.

Du driver din virksomhed fra din bopæl, og har derfor rådighed over mobiltelefon og internet til brug for privat anvendelse. Du skal derfor medregne værdien af fri telefon, datakommunikation m.v. på 2.600 kr. i 2015, se ligningslovens § 16, stk. 14, 1. pkt. jf. stk. 12, 1. pkt. Værdi af fri telefon er en fast sats og du kan ikke beregne moms af denne.

Der kan ikke godkendes fradrag for den private andel af købsmoms af udgifter til telefon og internet, se momslovens § 38, stk. 2. Den private andel af købsmomsen ansættes skønsmæssigt. Kendes fordelingen ikke, godkendes efter praksis 50 % erhvervsmæssigt.

Den private andel af købsmoms der ikke kan fradrages, kan i stedet fratrækkes som en driftsudgift i skatteregnskabet, se statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

...

Afgørelse

Telefon 2295 66 45 kan henføres til din virksomhed.

Uanset om din familie hjælper i virksomheden, når du ikke selv kan være til stede, så er din familie ikke lønansatte i virksomheden, og udgifter til deres telefoner kan ikke fratrækkes i virksomheden som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Udgifterne til disse telefoner anses for at have karakter af private ikke fradragsberettigede udgifter, se statsskattelovens § 6, stk. 2.

Der kan godkendes fradrag for telefon [...5] som er midlertidigt nummer for [...1]. Endvidere kan der godkendes fradrag for telefon [...9] taletidskort der udleveres til frivillige, så de kan passe kunderne i dit fravær.

Der kan ikke godkendes fradrag for telefon [...3] eller det midlertidige nummer forud for dette [...6], da disse ikke ses at have en direkte og konkret tilknytning til virksomhedens indkomst. Selvom disse numre har været udleveret til kunder i dit fravær, gør det ikke, at udgifterne kan fratrækkes som driftsudgifter i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan herefter godkendes fradrag for telefon og internet således:

Vi forhøjer din indkomst med 5.454 kr. og nedsætter din købsmoms med 1.695 kr. i 2. halvår.

...

10. Skønsmæssig omsætning

...

10.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For at SKAT kan anses et regnskab for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af din indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

Det skattemæssige årsregnskab, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, se mindstekravsbekendtgørelsen § 7, stk. 1.

Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at ”Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat”.

Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1, at ”alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse. Og likvidebeholdninger.”

I henhold til skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 skal du på anmodning fra SKAT indsende oplysninger om formue primo og ultimo samt hovedposter i årets privatforbrug. Hvis disse oplysninger ikke indsendes, kan SKAT ansætte din indkomst skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Dit regnskab er ikke udarbejdet på grund af et ført kasseregnskab og der er ikke foretaget en faktisk kasseafstemning. Du har heller ikke foretaget en kasseafstemning, hvilket ses ud fra at saldo på din bankkonto ikke stemmer med saldi i din bogføring. Endvidere fremgår der ikke fakturanummer på dine indtægtsbilag, se bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 3 og mindstekravsbekendtgørelsens § 7 og § 8.

...

Afgørelse

Dine bemærkninger vedrørende rådighedsbeløb for din samlever i 9 måneder er taget til efterretning. Der skal ikke medregnes rådighedsbeløb for din samlever i de 9 måneder.

Salgssum for din pony på 10.000 kr. medtages i privatforbrugsberegningen.

SU-bidrag er medregnet i din skattepligtige indkomst og SU lån i din gæld ultimo, begge beløb er altså allerede medtaget i beregningen af dit privatforbrug.

Det er ved gennemgang af maylandkalender konstateret, at du har fået en gave på 3.000 kr. fra ”bedste”. Gaven medregnes i beregningen af privatforbrug.

Dit privatforbrug er beregnet således:

SKAT finder fortsat ikke, at dit regnskab er tilstrækkeligt dokumenteret. Du har ikke, som anmodet om, fremsendt oplysninger om dit privatforbrug i hovedposter.

Du har nu fremsendt en Mayland kalender, hvor du har noteret dine private hævninger. SKAT har gennemgået din Mayland kalender, og kan se du har noteret en hel del private indkøb af kost og diverse (tøj, køkkenudstyr, boligudstyr m.v.) i alt ca. 69.000 kr. og benzin på ca. 11.200 kr. Der er ikke lavet en egentlig kasseafstemning, så det er ikke muligt for SKAT at få bekræftet, at du har noteret samtlige private hævninger i din kalender.

Du oplyser, at dine forældre har betalt dig småbeløb for til mad, benzin og andre småfornødenheder. Der foreligger ikke dokumentation for disse betalinger i form af bankudskrifter, kasseafstemning el.lign. SKAT kan derfor ikke indregne disse beløb i din privatforbrugsberegning, da beløbets størrelse ikke er dokumenteret.

Du har et lavt privatforbrug på 82.540 kr. SKAT har derfor ansat din indkomst skønsmæssigt, se skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 6 og 6 B, stk. 1 og stk. 4.

SKAT har ved ansættelse af privatforbruget støttet sig til niveauet for et rimeligt rådighedsbeløb ved inddrivelse af gæld til det offentlige. Rådighedsbeløbet er fastsat til 2.980 kr. pr. måned pr. barn mellem 7-18 år samt 5.930 kr. pr. måned for dig, i alt 142.680 kr. se Juridisk Vejledning afsnit G.A.3.1.1.1.3.3.

Ud fra ovenstående beregning har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 60.000 kr. hvorefter privatforbruget udgør 142.540 kr.

Virksomhedens indkomst forhøjes herefter med 48.000 kr. ekskl. moms, da der ved gennemgangen af din selvangivelse og efter ændringer af denne, er beregnet et lavt privatforbrug på 82.540 kr., inden der er taget hensyn til udgifter til husholdningsudgifter, forsikringer, private telefonudgifter, private transportudgifter, tøj, gaver, hold af heste m.v.

Den selvangivne indkomst sammenholdt med formuebevægelserne giver ikke plads til et antageligt privatforbrug, og på dette grundlag forhøjes den selvangivne indkomst med 48.000 kr., se statsskattelovens § 4.

Det skal tilføjes, at SKAT ved beregning af dit privatforbrug til 142.540 kr. har anset moms af den skønsmæssige forhøjelse på 60.000 kr. som værende medgået til forbrug.

Vi forhøjer din indkomst med 48.000 kr.

...

Flere virksomheder – individuelle regnskaber

Du driver virksomhed med opdræt og salg af hunde, hundepension, salg af hundefoder og diverse hundeudstyr, produktion og salg af honning, salg af produktionsdyr m.v.

Du har bogført dine virksomheder som et samlet resultat, hvilket giver et misvisende billede af de enkelte virksomheder.

Det er vores opfattelse, at der ikke er en sådan sammenhæng mellem dine virksomheder, at de kan behandles som en samlet virksomhed i forbindelse med skatteansættelsen. Opdræt og salg af hunde, hundepension, salg af hundefoder og diverse hundeudstyr, produktion og salg af honning, salg af produktionsdyr anses for hver sin virksomhed.

Fremover skal der udarbejdes et regnskab vedrørende hver virksomhed. Hvert regnskab skal omfatte de indtægter, udgifter, aktiver og passiver, der direkte knytter sig til den enkelte virksomhed.

Såfremt der ikke foretages en opdeling til individuelle regnskaber, kan SKAT sørge for, at opdelingen bliver foretaget eller foretage et skøn.

Et skøn over det skattemæssige resultat af virksomhed vil aldrig resultere i et negativt resultat.

Hvis en virksomhed er underskudsgivende igennem flere år, ikke har nogen eller lav intensitet (omsætning) samt ikke har udsigt til at blive rentabel (give et rimeligt afkast/løn til indehaver), så kan virksomheden eventuelt anses som en ikke en erhvervsmæssig virksomhed og underskud kan ikke fratrækkes.

Hvis virksomheden på et senere tidspunkt giver overskud, så skal overskuddet selvangives som en indtægt uden arbejdsmarkedsbidrag.”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er 11. oktober 2018 kommet med følgende bemærkninger til klagen:

” Punkt 3, Manglende grundbilag:

Bankudskrifter er ikke fyldestgørende dokumentation for udgifter. Skattestyrelsen er enig i, at disse opgørelser/udskrifter dokumentere, at der er afholdt udgifter enten privat eller erhvervsmæssigt, men når der ikke foreligger fakturaer/regninger for udgifterne hvor udgiftens art, mængde og pris fremgår, så er det ikke muligt at vurdere om hævningerne på bankkontoen er private eller erhvervsmæssige.

Købsmoms skal dokumenteres med faktura/regning. Bankudskrifter, hvor betalingen fremgår er ikke fyldestgørende dokumentation for købsmomsen.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 52, 112 og 119 (er bilag 199) på i alt 826,76 kr. og moms på 206,68 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6 a, bogføringslovens § 5 og § 9, momslovens § 37 samt bekendtgørelsens § 82.

Punkt 5, konto [...10]Bier:

Bilag 14 er et familiekontingent til [forening2], som afholdes ud over [person1]s eget kontingent til foreningen. Familien er ikke ansat i virksomheden. Det er en betingelse for at anvende slyngrummet, at man har et medlemskab i foreningen. Denne adgang er sikret ved [person1]s eget medlemskab. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til familiekontingent på 125 kr. uden moms ikke kan anses at have en direkte og konkret tilknytning til virksomhedens indkomst, da familien ikke er ansatte virksomheden. Udgiften anses i stedet at have karakter af en privat ikke fradragsberettiget udgift. Der henvises til statsskattelovens § 6 a og § 6, stk. 2.

Det er tidligere oplyst, at kursus på biskole er et opstarts-introduktions kursus i biavl, hvor man modtager en lille bifamilie ved kursets slutning. Kurset anses ikke for at være et supplement til din eksisterende viden eller ajourføring af din tidligere opnået viden, da der er tale om et opstartsindtroduktions kursuset. Kurset anses fortsat for at være en videreuddannelse, og at din deltagelse i kurset er begrundet i etablering af en nyt indkomstgrundlag ved start af ny virksomhed med salg af honning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgift til kursus på 320 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6 a.

Punkt 6 Telefon og fri telefon:

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for telefon til [person1] og for en telefon, som udleveres og benyttes af til frivillig medhjælper. Endvidere er der godkendt fradrag for bredbånd. Skattestyrelsen har beskattet [person1] af fri telefon på 2.600 kr.

Der kan fortsat ikke godkendes fradrag for udgifter til familiens telefoner (søn, datter og samlever), da familien ikke er ansatte i virksomheden. Uanset at familien en gang imellem er til rådig for kontakt på telefon, når [person1] ikke er tilstede, så anses udgifter til deres telefoner som private ikke fradragsberettiget udgifter. Der er godkendt fradrag for en telefon som udleveres til frivillige.

Familien er ikke beskattet af fri telefon. Hvis de enkelte familiemedlemmer var ansat i virksomheden, skulle de beskattes af fri telefon, hvis udgifterne til deres telefoner fratrækkes i virksomhedens regnskab, da udgifterne vedrører deres private telefonabonnementer.

Der henvises til statsskattelovens § 6 a og § 6, stk. 2 samt ligningslovens § 16, stk. 12, 1. pkt. og stk. 14, 1. pkt.

Punkt 10 skønsmæssig omsætning:

Privatforbrug

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3, at

Ud fra den selvangivne indkomst og formue har Skattestyrelsen beregnet et privatforbrug på 82.540 kr., hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse, er lavt for en husstand på 1 voksen, 2 børn og din samlever (i 9 måneder). Skattestyrelsen har ansat privatforbruget til et rådighedsbeløb på 142.540 kr. svarende til 5.930 kr. pr. måned for dig og 2.980 kr. pr. måned pr. barn, se Juridisk Vejledning afsnit G.A.3.1.1.1.3.3.

Der er endvidere henset til, at dit kontante privatforbrug til kost og diverse er opgjort ca. 69.000 kr. i henhold til oplysninger, der fremgår af maylandkalender for 2015.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 52.969 kr. (skattefri kørselsgodtgørelse) er et beregnet fradrag ud fra fremsendt kørselsregnskab. Din privatøkonomi og virksomheds økonomi er ikke adskilt, og både private og erhvervsmæssige udgifter betales af kontanter eller fra samme bankkonto. Der er ikke sket en reel pengeoverførsel mellem virksomhedens økonomi og din privat økonomi. Du har af den fælles virksomheds- og privatøkonomi afholdt udgifter til de faktiske udgifter til både erhvervsmæssig og privat kørsel, og de faktiske udgifter til erhvervsmæssig kørsel skønnes at svare til det beregnede fradrag på 52.969 kr.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det beregnede fradrag for kørsel ikke påvirker det beregnede privatforbrug på 82.540 kr. og vi skal derfor fastholde den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen på 48.000 kr. og salgsmoms på 12.000 kr., således at privatforbruget udgør et rådighedsbeløb på 142.540 kr.

Flere virksomheder

Virksomheden beskæftiger sig med opdræt og salg af hunde, hundepension, salg af hundefoder og diverse hundeudstyr, produktion og salg af honning samt salg af produktionsdyr m.v.

Ved vurdering af, om en aktivitet må behandles som en eller flere virksomheder, tages der udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forestås ved en virksomhed. Din virksomhed med opdræt og salg af hunde, hundepension, salg af hundefoder og diverse hundeudstyr, produktion og salg af honning samt salg af produktionsdyr m.v. anses som 5 virksomheder, der ikke er afhængige af hinandens eksistens.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal udarbejdes et regnskab for hver virksomhed. Fælles administrationsudgifter skal fordeles forholdsmæssigt mellem virksomhederne efter omsætningens størrelse.

Regnskaberne skal opfylde kravene i mindstekravsbekendtgørelse nr. 594 af 12/9 2006.

Der henvises til skattekontrollovens § 3 (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264) og bogføringsloven.

Skattestyrelsen fastholder således den fremsendte afgørelse af 28. juni 2018."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til diverse (bilag 52, 112 og 199), bier (bilag 14 og 133) og telefon på henholdsvis 827 kr., 740 kr. og 10.057 kr. i indkomståret 2015.

Repræsentanten har desuden fremsat påstand om, at virksomhedens omsætning nedsættes med 48.000 kr., ekskl. moms.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

” Punkt 3 Manglende grundbilag:

Bilag 52, 112, 119,

da der foreligger bankoverførsler til betaling af disse udgifter, og man på modtagers hjemmeside kan se at det er produkter til hunde, og, at det ikke har været muligt at få yderligere dokumentation, må dette kunne accepteres som en driftsudgift, men selvfølgelig uden momsberegning, da det er EU-varer.

Punkt 5 konto [...10]Bier:

[forening2] (Bilag 14),

da det er en forudsætning, at der bliver betalt kontingent til foreningen for at få adgang slyngrummet, anses dette som erhvervsmæssig, da honning skal slynges, før den er klar til salg, indtægter vedr. salg er jo godkendt som erhvervsmæssig indkomst.

Kursus i Bi-skolen (Bilag 133),

Bi-skole, er jo ikke en videreuddannelse, men udelukkende et kursus, som supplement til eksisterende viden, samt ajourføring af viden, så dette er jo meget relevant i forbindelse med produktion og salg af honning.

Punkt 6 Telefon og fri telefon:

Telefonerne er en forudsætning for kommunikation til fordeling, planlægning og udførelse af arbejdet.

Der er trukket telefoner ud til privatforbrug, samtidig med, at der skal beskattes fri telefon.

Punkt 10 Skønsmæssig omsætning:

Ved beregning af privatforbrug, mangler der en indtægt på 52.969 (Skattefri kørselsgodtgørelse) fremgår af regnskabet for 2015. Sammen med dette, og de ikke medtagne ”gaver” fra forældre, hæver dette privatforbruget, så der ikke længere er grundlag for, at lave en skønsmæssig forhøjelse.

Punkt 10 øvrige bemærkninger:

Der er her nævnt, at der fremover skal udarbejdes 5 separate regnskaber, hvilket kun kan ses som en fordyrende proces.

F.eks. Købes der hundefoder hjem samlet, dette skal så fordeles mellem videresalg, forbrug til egne hunde og forbrug til pensionshunde. Der skal så minimum åbnes 3 sække foder til hundepensionen, (Diæt, hvalp og senior), så inden foderet bliver brugt, er det både blevet for gammelt, og uspiseligt, derfor har det indtil nu, været det samme foder, som pensionshunde og egne hunde har spist af, både af hensyn til økonomi, og få den fulde udnyttelse af foderet.

Hvad angår øvrige dyreartikler, bliver dette købt hjem til videresalg, men noget bliver brugt også brugt til hvalpepakker som følger med hvalpene, når disse sælges, da der som regel bliver opkøbt blandede restpartier, vil en opdeling være fuldstændig umulig at værdiansætte.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Diverse

Ifølge de fremlagte kontospecifikationer har klagerens virksomhed afholdt udgifter vedr. bilag 52, 112 og 199 på henholdsvis 80,25 kr., 161,18 kr. 585,33 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne på i alt 826,76 kr. og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Når det ikke fremgår af de fremlagte betalingskvitteringer, hvad udgifterne vedrører, er det ikke muligt at vurdere, om der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Det anses ikke som tilstrækkelig dokumentation, at klageren har forklaret, at der er tale om køb af produkter til hunde.

Landsskatteretten finder herefter, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der ikke godkendes fradrag på 827 kr.

Udgifter til bier

Ifølge de fremlagte kontospecifikationer har klagerens virksomhed afholdt udgifter vedr. bilag 14 og 133 på henholdsvis 100 kr. og 640 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften vedr. bilag 14 samt for 50 % af udgiften vedr. bilag 133, i alt 420 kr., og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet. SKAT har samlet godkendt fradrag på 320 kr.

Bilag 14 vedrører betaling af familiekontingent til [forening1]. Ifølge den fremlagte beskrivelse vedr. familiemedlemsskab kræver oprettelsen af et familiemedlemsskab, at man selv har et ordinært medlemskab. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren selv har et medlemskab til biavlerforeningen. Klagerens familie er ikke ansatte i virksomheden, og udgiften til familiemedlemskabet kan derfor ikke anses som en erhvervsmæssig udgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bilag 133 er en overførselskvittering på 800 kr. for betaling af biskole med teksten ”TK [person1] x 2”. Beløbet er fratrukket ekskl. moms med 640 kr. Ifølge den fremlagte beskrivelse af biskolen koster kurset 400 kr. pr. person og sammenholdt med, at der med håndskrift er tilføjet ”2 x 400 = 800” lægger Landsskatteretten til grund, at udgiften vedrører betaling af kursus på biskolen for to personer. Det fremgår desuden af beskrivelsen, at såfremt man senest den 1. juli indmelder sig i foreningen, vil man få udleveret en bifamilie ved afslutning på sæsonen. Det lægges herefter til grund, at betalingen udelukkende vedrører betaling for kurset og ikke delvis betaling for en bifamilie, da denne er tilknyttet betalingen for indmeldelse i foreningen.

Udgifter til deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Heri ligger nærmere, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse. Kurset må desuden ikke have karakter af videreuddannelse eller være foretaget med etableringsformål.

Klagerens deltagelse i kurset på biskolen går ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse. Der er herved henset til, at kurset er et opstartskursus henvendt til nye elever, hvormed det må anses at have haft etableringsformål.

Det bemærkes desuden, at betaling af kursus for personer, der ikke er ansat i virksomheden, ikke er en erhvervsmæssigt begrundet udgift.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for nogen del af beløbet.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet fradraget ændres fra 320 kr. til 0 kr.

Telefon

Ifølge den fremlagte saldobalance har klagerens virksomhed afholdt udgifter til telefon på 10.056,81 kr. SKAT har godkendt fradrag for 4.602 kr. og dermed forhøjet klagerens indkomst med 5.454 kr., herunder regulering for privat anvendelse med 2.600 kr.

En selvstændig erhvervsdrivende beskattes af arbejdstelefon, som han eller hun har til privat rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12, 1. pkt.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over en helt eller delvist virksomhedsbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om den selvstændigt erhvervsdrivende faktisk benytter telefonen privat. Det forhold, at den selvstændigt erhvervsdrivende konkret har mulighed for at bruge den privat, udløser beskatningen.

Klageren driver sin virksomhed fra sit private hjem, og det lægges derfor til grund, at arbejdstelefonen kan anvendes privat af klageren. Den private rådighed udløser en beskatning, der for indkomståret 2015 udgjorde 2.600 kr.

Det bemærkes hertil, at beskatning af fri telefon udelukkende er en beskatning af den private rådighed over arbejdstelefon(er) og dermed erhvervsmæssigt begrundede telefonudgifter. En beskatning af privat rådighed over telefon for den selvstændigt erhvervsdrivende berettiger ikke til, at der derudover kan fratrækkes private udgifter i virksomhedens indkomst.

Landsskatteretten finder, at telefonudgifterne vedr. personer, der ikke er ansat i virksomheden, ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om private udgifter for dem, der benytter telefonerne. At telefonnumrene til tider bliver givet ud til klagerens kunder, kan ikke føre til et andet resultat. Der er desuden lagt vægt på, at SKAT allerede har godkendt fradrag for telefonudgifter vedr. en telefon, der udlånes til de frivillige, der hjælper i klagerens virksomhed.

Der er herefter ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag, end hvad der allerede er godkendt af SKAT, da yderligere udgifter anses for private.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Skønsmæssig omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Der er ikke i virksomheden foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab.

Landsskatteretten bemærker, at de i forbindelse med klagesagen udarbejdede kasserapporter ikke kan føre til et andet resultat, da der blot er tale om en systematisering af klagerens Mayland kalender og bankkontoudskrifter, der også har været fremlagt tidligere overfor SKAT.

SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2015 udgjorde 82.540 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ved beregningen af privatforbruget ikke er taget højde for skattefri kørselsgodtgørelse til klageren fra virksomheden og for pengegaver, som klageren har modtaget fra sine forældre.

Repræsentanten har forklaret, at der ikke er sket en reel overførsel af penge mellem virksomheden og klagerens privatøkonomi i forbindelse med kørselsgodtgørelsen, da klageren kun har én bankkonto, der dækker både virksomheds- og privatøkonomien. Beløbet på 52.969 kr. er fratrukket i virksomhedens indkomst.

Fradraget for kørselsudgifter kan ikke påvirke det af SKAT opgjorte privatforbrug yderligere, da fradraget allerede har haft betydning for opgørelsen af den indberettede indkomst for virksomheden. Da klageren ikke reelt har fået kørselsgodtgørelsen i form af en pengeoverførsel fra virksomheden, kan beløbet ikke have haft betydning for klagerens rådighedsbeløb. Landsskatteretten skal desuden bemærke, at klageren ikke opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, der kan udbetales til lønmodtagere fra arbejdsgiveren. Klageren ville desuden ikke både kunne fratrække beløbet efter ligningsloven § 9 B, stk. 1 og få det udbetalt skattefrit efter ligningsloven § 9 B, stk. 4. Såfremt klageren skulle have fået et beløb udbetalt fra virksomheden som kørselsgodtgørelse, ville beløbet under alle omstændigheder skulle beskattes.

Repræsentanten har desuden forklaret, at der ikke findes dokumentation for pengegaverne fra klagerens forældre, da de blot har betalt for fornødenheder ved forskellige lejligheder. Der er desuden ikke oplyst, hvor stort et beløb, der er tale om. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun har modtaget pengegaver eller anden betaling, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Af den fremlagte formueforklaring fremgår det, at klageren i det påklagede indkomstår havde øvrige indtægter fra samlever på 54.000 kr., fra børnetilskud på 4.043 kr., fra børnefamilieydelse på 22.152 kr., fra børnepenge (Udbetaling Danmark) på 30.936 kr., salg af pony på 10.000 kr. og fra gave fra Bedste på 4.000 kr.

SKAT har i beregningen af privatforbruget taget højde for alle indtægterne pånær børnepenge (Udbetaling Danmark) på 30.936 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremsendt udbetalingsmeddelelser fra Udbetaling Danmark vedr. månedlige bidrag på 2.578 kr., svarende til i alt 30.936 kr. Landsskatteretten finder herefter, at der af klageren er dokumenteret en indtægt, der ikke er medtaget i SKAT’s beregning af privatforbruget.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens privatforbrug i 2015 udgjorde 82.540 kr., som beregnet af SKAT, plus 30.936 kr. vedr. indtægt fra Udbetaling Danmark, svarende til i alt 113.476 kr.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen offentliggjort i SKM2011.208H.

Da det opgjorte privatforbrug for indkomståret 2015 ikke giver mulighed for, at klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt rådighedsbeløb, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015.

SKAT har ved fastsættelsen af et passende privatforbrug anvendt satserne for månedligt rådighedsbeløb ved inddrivelse af gæld til det offentlige. Rådighedsbeløbet er fastsat til 5.960 kr. pr. måned for to børn i alderen 7-18 år samt 5.930 kr. om måneden for klageren, i alt 11.890 kr. om måneden svarende til 142.680 kr. om året. På den baggrund finder Landsskatteretten heller ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Da virksomhedens regnskab, jf. ovenstående, ikke kan lægges til grund, har SKAT været berettiget til at ansætte virksomhedens omsætning skønsmæssigt. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at klagerens yderligere indtægter, skal anses som omsætning i virksomheden.

Imidlertid finder Landsskatteretten, at klageren har tilstrækkeligt dokumenteret en indtægt på 30.936 kr., som SKAT ikke har taget højde for i beregningen og nedsætter derfor forhøjelsen af virksomhedens omsætning til 29.064 kr., inkl. moms, svarende til 23.251 kr., ekskl. moms.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er taget stilling til om klagerens virksomhed består af flere driftsgrene, og om der i så fald fremover skal udarbejdes regnskaber for hver enkelt driftsgren, da Landsskatteretten ikke kan tage stilling til fremtidige indkomstår.