Kendelse af 18-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter af gæld til [finans1] (tidligere [finans2]).

Indkomståret 2014

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 61.949 kr. til [finans1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Indkomståret 2015

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 72.721 kr. til [finans1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2016

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 71.875 kr. til [finans1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2017

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 65.958 kr. til [finans1]

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af de indberettede oplysninger for 2014 (R75) fremgår, at klageren i 2014 havde en lønindkomst på 455.596 kr. Det fremgår endvidere, at [finans1] har indberettet, at klageren havde gæld til selskabet pr. 31. december 2014 på 503.750 kr., og at der har været renteudgifter på gælden på 61.949 kr. Det er oplyst, at restløbetiden er 8 år, og at renten er 14 % p.a.

Pr. 31. december 2014 havde klageren en samlet gæld til banker og øvrige finansieringsselskaber på ca. 1,3 mio. kr. En stor del af gælden, bortset fra gælden til [finans1], er i restance.

Af de indberettede oplysninger for 2015 fremgår, at klageren i 2015 havde en lønindkomst på 385.236 kr. Det fremgår endvidere, at [finans1] har indberettet, at klageren havde gæld til selskabet pr. 31. december 2015 på 504.473 kr. og, at der har været renteudgifter på gælden på 72.721 kr. Det er oplyst, at restløbetiden er 8 år, og at renten er 14 % p.a.

Pr. 31. december 2015 havde klageren en samlet gæld til banker og øvrige finansieringsselskaber på ca. 1,3 mio. kr. En stor del af gælden, bortset fra gælden til [finans1] er i restance.

Af de indberettede oplysninger for 2016 fremgår, at klageren i 2016 havde en lønindkomst på 387.892 kr. Det fremgår endvidere, at [finans1] har indberettet, at klageren havde gæld til [finans1] pr. 31. december 2016 på 485.316 kr. og, at der har været renteudgifter på gælden på 71.875 kr. Det er oplyst, at restløbetiden er 7 år, og at renten er 14 % p.a.

Pr. 31. december 2016 havde klageren en samlet gæld til banker og øvrige finansieringsselskaber på ca. 1,3 mio. kr. En stor del af gælden, bortset fra gælden til [finans1] er i restance.

Af de indberettede oplysninger for 2017 fremgår, at klageren i 2017 havde en lønindkomst på 381.278 kr. Det fremgår endvidere, at [finans1] har indberettet, at klageren havde gæld til selskabet pr. 31. december 2017 på 0 kr. og, at der har været renteudgifter på gælden på 65.958 kr. [finans1] har indberettet: ”Opstart 1/9-2015”.

Ved udgangen af 2014-2017 havde skatteyderen ifølge de indberettede oplysninger en formue på hhv. -1.240.897 kr., -1.317.295 kr., -993.832 kr. og -309.103 kr.

Klageren var i indkomstårene 2014-2017 omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Bekendtgørelsen er ophævet ved bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Personer, som er omfattet af bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2014 fremgår for 2014 fremgår, at årsopgørelsen er dannet i TastSelv den 9. marts 2015. Årsopgørelsen er dannet automatisk på baggrund af de indberettede oplysninger samt på baggrund af, at klageren i TastSelv har indberettet renteudgifter på anden gæld. Det er oplyst, at klageren skal have 11.271 kr. tilbage i overskydende skat. SKAT har oplyst, at SKAT først tilbagebetaler den overskydende skat, når SKAT har undersøgt, om klageren har gæld til det offentlige. I feltet ”Orientering fra SKAT” fremgår, at fristen for at selvangive er den 1. maj 2015. Det er endvidere bl.a. oplyst, at klageren efter skattekontrollovens § 16 inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen har pligt til at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomsten er for lav, og at fristen på 4 uger tidligst regnes fra udløbet af selvangivelsesfristen. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 256.198 kr. En beregnet skat på 122.551 kr., en forskudsskat på 133.767 kr. og en overskydende skat på 11.271 kr. inkl. procentgodtgørelse. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der fratrukket en negativ kapitalindkomst på i alt 137.923 kr., heri er indeholdt renteudgifter til [finans1] på 61.949 kr.

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at den overskydende skat på 11.271 kr. i henhold til en transporterklæring den 13. april 2015 er udbetalt til [finans3].

Af årsopgørelse nr. 1 for 2015 fremgår, at årsopgørelsen er dannet i TastSelv den 11. marts 2016. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 179.659 kr., en beregnet skat på 92.276 kr., en forskudsskat på 115.945 kr. og en overskydende skat på 26.668 kr. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fratrukket en negativ kapitalindkomst på 146.971 kr., heri er indeholdt renteudgifter til [finans1] på 72.721 kr.

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at overskydende skat på 23.781 kr. den 21. april 2016 er udbetalt til [finans2].

Af årsopgørelse nr. 1 for 2016 fremgår, at årsopgørelsen er dannet i TastSelv den 24. marts 2017. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 196.522 kr., en forskudsskat på 106.898 kr., en beregnet skat på 98.837 kr. og en overskydende skat på 8.095 kr. inkl. procentgodtgørelse. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fratrukket en negativ kapitalindkomst på 134.365 kr., heri er indeholdt renteudgifter til [finans1] på 71.875 kr.

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at overskydende skat på 8.095 kr. den 11. april 2017 er udbetalt til [finans1].

Af årsopgørelse nr. 1 for 2017 fremgår, at årsopgørelsen er dannet i TastSelv den 16. marts 2018. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 250.095 kr., en forskudsskat på 105.782 kr., en beregnet skat på 111.826 kr., og en restskat på 6.044. kr. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fratrukket negativ kapitalindkomst på 69.837 kr., heri er indeholdt renteudgifter til [finans1] på 65.958 kr.

Som bilag 45 i klagen til Skatteankestyrelsen er der fremlagt transporterklæringer udstedt af klageren om, at overskydende skat for indkomståret 2014 og tidligere år og for indkomstårene 2015-2017 overdrages til eje til [finans3], CVR-nr. [...1] (nu [finans4] ApS ApS/ [finans5] ApS). Transporterne er anmeldt over for SKAT, som har noteret transporterne.

F.eks. fremgår følgende af Transporterklæring af 1. januar 2015:

”Undertegnede giver med sin underskrift tilladelse til at der anmeldes transport til eje overfor SKAT, så overskydende skat, der måtte komme til udbetaling for indkomståret 2014 og/eller tidligere indkomstår, kan transporteres til [finans3], CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], NEM-Konto [...50]. Det herved fremkomne provenuer vil være at betragte som ekstraordinære afdrag.

Restgælden pr. 31. december 2014 udgør kr. 503.750,00 og forrentes med 14,50 % p.a.”

Af transporterklæring af 1. januar 2018, som er underskrevet af klageren den 3. januar 2018, fremgår følgende:

”Undertegnede giver med sin underskrift tilladelse til, at der anmeldes transport til eje overfor SKAT, så overskydende skat, der måtte komme til udbetaling for indkomstårene 2014, 2015, 2016 samt 2017, kan transporteres til [finans1], CVR-nr. [...2], [adresse1], [by1], NEM-konto: [...69]. De herved fremkomne provenuer vil være at betragte som ekstraordinære afdrag.

[finans1] opkræver et gebyr på 10 % af eventuelle modtagne beløb vedrørende nærværende transporterklæring, og restbeløbet vil blive modregnet i efterfølgende afregningsnotaer.

Restgælden pr. 01.01.2018 udgør kr. 472.741,62 og forrentes med 13,75 %.”

SKAT påbegyndte i oktober 2015 en kontrol af grundlaget for indberetningerne fra [finans1] ([finans2]). SKAT indkaldte i årene 2015-2018 periodisk materiale fra [finans1]. F.eks. bad SKAT ved brev af 30. januar 2018 selskabet om at fremsende ejerbogen. Ved brev af 20. februar 2018 rykkede SKAT for modtagelse af ejerbogen. Den 12. december 2017 modtog SKAT bankbilag fra [finans6] vedrørende transaktioner på [finans1]´s og [finans3]´s konti i [finans6]. Den 28. marts 2018 fremsendte SKAT forslag til [finans1]. Den 1. maj 2018 traf SKAT afgørelse om i medfør af skattekontrolloves § 10 F at underkende lånene, som [finans1] havde ydet og derfor også de indberettede renteudgifter. SKAT traf endvidere afgørelse om at lukke for [finans1]´s adgang til at indberette lån og renter i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P og § 10 B. SKATs afgørelse af 1. maj 2018 er påklaget til Skatteankestyrelsen, hvor sagen har sagsnr. [...]. Landsskatteretten har i en afgørelse af den 26. februar 2019 stadfæstet SKATs afgørelse om, at der foreligger et skattearrangement, jf. skattekontrollovens § 10 F.

Ved brev af 27. juni 2017 rettede SKAT henvendelse til klageren vedrørende klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2014-2016.

Af SKATs brev til klageren fremgår følgende:

”Du bedes indsende følgende materiale vedr. dit lån hos [finans1] (tidl. [finans2]):

SKAT har oplysninger om at lånet er anvendt til køb af kapitalandele i [finans7] ApS. Du bedes indsende følgende materiale:

Vi behandler din opgørelse fordi SKAT efterprøver grundlaget for tredjepartsindberetninger.”

Klageren reagerede på SKATs henvendelse den 15. juli 2017. Af klagerens fremsendelsesmail fremgår følgende:

”Efter aftale sendes hermed de dokumenter, som du har efterspurgt og som jeg har liggende. Jeg har ikke kunnet trække flere kvitteringer ang. betalinger fra min Netbank.”

Til beskrivelse af klagerens gæld til [finans1] (tidligere [finans2]) har klagerens repræsentant som bilag 41 og 42 til klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt følgende dokumenter:

Til beskrivelse af at klageren har anvendt lånene (som SKAT har underkendt) til investeringer har klagerens repræsentant som bilag 43 til klagen fremlagt:

Nærmere beskrivelse af låneaftaler

Gældsbrev/håndpantsætning af 1. marts 2014 (nr. 1)

[finans2] er i aftalen benævnt ”[finans2]” og klageren er benævnt ”Kunden”. Af gældsbrevet/håndpantsætningsaftalen fremgår, at Kunden erkender at skylde [finans2] 520.000 kr. på følgende vilkår:

Gældsbrev/underpantsætningsaftale nr. 1 er underskrevet af en person (med en ikke læsbar underskrift) for [finans2]. Datoen for underskrivning af aftalen er ikke anført.

Af amortisationsplanen, som er knyttet til Gældsbrev/underpantsætningsaftale nr. 1, fremgår f.eks., at låntageren i 2014, 2015 og 2016 skal betale samlede ydelser på i alt hhv. 78.199,74 kr., 91.307,81 kr. og 85.592,82 kr., heraf udgør renter hhv. 61.049,74 kr., 71.747,81 kr. og 66.092,81 kr. Det fremgår endvidere bl.a., at restgælden ifølge amortisationsplanen pr. 31. august 2015 efter betaling af august måneds ydelse på 7.574,53 kr. udgør 490.750 kr.

Af Gældsbrev/underpantsætningsaftale (”nr. 2”) mellem klageren (”Kunden”) og [finans2] (”[finans2]”) fremgår, at klageren (Kunden) erklærer at skylde [finans2] 510.859,65 kr. på følgende vilkår:

Gældsbrev/underpantsætningsaftalen (nr. 2) er underskrevet af den 28. september 2015 af [finans2] og af [finans7] ApS af personer med ikke læsbare underskrifter.

Af gældsbrev/underpantsætningsaftale (nr. 3), som er underskrevet af klageren den 1. februar 2017 og af hhv. [finans2] og [finans7] ApS den 3. januar 2017, fremgår, at [finans2] har lånt kunden 510.859,65 kr., som blev udbetalt den 1. september 2015. Det er oplyst, at restgælden pr. 1. januar 2017 udgør 485.316,67 kr.

Ifølge amortisationsplanen knyttet til gældsbrev/underpantsætningsaftale (nr. 3) er ydelsen i perioden januar 2017 – 31. august 2023 6.544,43 kr. pr. måned.

Som bilag 46 til klagen til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt udskrift af klagerens lønkonto i [finans9], konto nr. [...86] for perioden 1. august 2013 til 6. september 2018.

Ifølge det fremsendte bankkontoudskrift har klageren foretaget følgende betaling af ydelser til [finans2] i perioden 1. august 2013 – 6. september 2018.

Klagerens repræsentant har som bilag 42 til klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en akkumuleringsplan for en kassekreditaftale med [finans8] Limited Ifølge Akkumuleringsplanen er der pr. 31. august 2015 trukket 76.847,13 kr. Rentesatsen er 19,00 % p.a. Renterne er løbende tilskrevet hovedstolen. Den fremlagte kassekreditaftale er ikke dateret eller underskrevet

Klageren har ikke oplyst SKAT, at han har en kassekredit hos [finans8] Limited De renter, som fremgår af akkumuleringsplanen, som er er en del af aftalen, er ikke fratrukket. Ifølge det fremlagte dokument udgør renterne i 2015, 2016 og 2017 hhv. 7.305,74 kr., 6.984,65 kr. og 7.564,37 kr.

Ifølge oplysninger fra klagerens repræsentant har [finans8] Limited ydet kredit til bl.a. [finans1] ([finans2]) og [finans3] ([finans5] ApS.) Det er endvidere oplyst, at [finans2] har foretaget samlede udlån i 2014 på 9.210.000 kr. til skattepligtige personer her i landet, og at [finans2] har finansieret udlånet ved optagelse af et lån hos selskabets udenlandske moderselskab [finans10] i henhold til et Loan Document af 31. januar 2015, og at [finans2] har stillet sikkerhed i tilgodehavender i henhold til gældsbreve på i alt 9.210.000 kr.

Låneaftalen er beskrevet i bilag 39 til klagen. Ifølge den fremlagte låneaftale skal lånet tilbagebetales senest den 31. december 2016.

Nærmere beskrivelse af Investeringsaftaler/aftaler om køb af optioner

Af (investerings-) Aftale af 1. marts 2014 mellem klageren som Investor og [finans7] ApS ([finans7]) fremgår:

Af afregningsnota vedrørende sagsnr. [...] af 30. marts 2014 udstedt af [finans3] fremgår følgende:

Af Investeringsoversigten, som er knyttet til aftalen om tildeling af nom. 520.000 optioner i [finans7] ApS, fremgår, at den skattepligtige kursgevinst i år 1 – 8 udgør hhv. 92.300 kr., 200.983 kr., 328.958 kr., 479.648 kr., 657.085 kr., 866.018 kr., 1.112.036 kr. og 1.401.722 kr., og at skat af kursgevinst i år 1-8 udgør hhv. 31.886 kr., 77.033 kr., 130.782 kr., 194.072 kr., 268.596 kr., 356.348 kr., 459.675 kr. og 581.343 kr.

Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er indberettet en skattepligtig kursgevinst eller, om at klageren har selvangivet en skattepligtig kursgevinst.

Af Tegnings- og garantiaftale, som er underskrevet af klageren den 29. oktober 2015, fremgår følgende:

Investeringsoversigten, der er knyttet til Tegnings- og garantiaftalen, som klageren underskrev den 29. oktober 2015, indeholder beløb for hhv. garanteret, estimeret og maksimum forrentning i årene 1-8 (2016-2023). F.eks. er der for garanteret forrentning oplyst kursværdi pr. 31. august 2016 for nom. 634.000 kapitalandele i [finans7] ApS, skattepligtig kursværdi, skat af kursgevinst, estimeret nettogevinst og beløb til udbetaling i år 1. F.eks. er kursværdien pr. 31. august 2016 angivet til 718.005 kr. kr. Den skattepligtige kursgevinst er angivet til 185.445 kr. Skat af kursgevinst er angivet til 70.506,90 kr.

Af Tegnings- og garantiaftalen, som klageren underskrev den 1. februar 2017, fremgår:

Investeringsoversigten, som er knyttet til Tegnings- og garantiaftalen, som klageren underskrev den 1. februar 2017, har følgende indhold og ordlyd (”Kr.” er her udeladt)

Investeringsoversigten indeholder endvidere i lighed med Investeringsoversigten, som er tilknyttet Tegnings- og garantiaftale nr. 1, beløb for maksimum forrentning for årene 1 – 8 (2016-2023).

Det fremgår af kontospecifikationer/bogføringen for [finans1], at klageren lån (og de øvrige kunders lån) i [finans1] er bogført (debiteret) på konto nr. 5600 ”Debitorer udlån.” Modposteringen er sket konto nr. 6820 Lån [finans10]. Lånet er endvidere debiteret på konto nr. 5640 Tilgodehavende hos [finans10]. Modposteringen er sket på kreditorkonto 6865 Mellemregning med [finans3].

Rentebetalingerne i henhold til Gældsbrev/håndpantsætningsaftalerne er bogført på konto nr. 1010 Renteindtægter udlån. Modposteringen er sket på kreditorkonto nr. 6880 mellemregning med [finans10].

Det er oplyst, at [finans2] den 31. december 2014 indgik en Master Option Confirmation Agreement (Asian Style) (“MOC Agreement) med [finans10] (”Seller”) om køb af en option, der giver køberen ret til at erhverve aktier I [virksomhed1] Ltd. Company. Det er oplyst, at det underliggende aktiv er et blodplasmaprodukt.

[finans2] (nu [finans1]) er ifølge Det Centrale Virksomheds Register stiftet den 10. juli 2013 af advokat [person2] under navnet [virksomhed2] ApS med en kapital på 80.000 kr. Selskabets første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 2014. Den 24. oktober 2018 blev selskabet registreret med c/o adresse hos advokat [person3], [adresse2], [by1] [finans1] ApS´s har fravalgt revision.

Ifølge årsrapporten for [finans2] for 2013/2014 er selskabets formål at drive udlåns- og investeringsvirksomhed, og at formidle ind- og udlån samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [finans1] fra stiftelsen til 2. marts 2018 og [virksomhed3] haft følgende tegningsberettigede direktører:

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister var [person4] indtil den 2. februar 2018 ejer af 100 % af kapitalen i [finans1]. Der er ingen oplysninger om nuværende ejere af kapitalen. Det er oplyst, at selskabet ikke har reelle ejere, og at ledelsen er indsat som reelle ejere. [virksomhed5] Ltd, England er registreret som legal ejer indtil den 2. februar 2018. [person5] har påtegnet årsrapporten for 2017 som dirigent den 31. maj 2018.

På en møde med Skattestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst, at de ansatte i [finans1] er regnskabschef [person7], [person8] (sælger/rådgiver), 2 telefondamer og 2 kunderådgivere. Ifølge årsrapporterne for [finans1] for 2013/2014, 2015, 2016 og 2017 har selskabet i de omhandlede regnskabsår afholdt direkte lønudgifter på hhv. 39.000 kr., 39.384 kr., 0 kr. og 0 kr.

[finans1] er ifølge SKATs sagsfremstilling associeret med følgende selskaber:

[finans10] (UK)

[finans4] ApS/[finans3] ApS/[finans5] ApS

[finans7] ApS (nu [finans13] ApS under tvangsopløsning)

[finans14] ApS (nu [finans15] ApS under tvangsopløsning)

[finans16] ApS (nu [finans17] ApS under tvangsopløsning)

[finans18] ApS (nu [finans19] ApS under tvangsopløsning)

[finans20] ApS (nu [finans21] ApS)

[finans7] ApS (nu [finans13] ApS under tvangsopløsning) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed6] ApS (nu [virksomhed4] ApS under konkurs) den 18. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr.

[person3] var direktør i [finans7] ApS fra stiftelsen til den 11. januar 2017. Den 11. januar 2017 tiltrådte [person9], Israel som direktør i selskabet. [person9] fratrådte som direktør den 13. december 2018. Den seneste årsrapport for selskabet er rapporten for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017. Selskabet har i alle årene fravalgt revision. [person5] har påtegnet årsrapporten for 2017 som dirigent.

Ifølge vedtægterne for [finans7] ApS (nu [finans13] ApS under tvangsopløsning), har selskabets til formål at drive investeringsvirksomhed.

[finans14, finans16, finans18] ApS [finans15, finans17, finans19] ApS) er ligeledes under tvangsopløsning.

[finans20] ApS har ændret navn til [finans21] ApS og har c/o adresse hos [person5], [adresse2], [by1]

På adressen [adresse2], [by1] har været og er tilmeldt følgende virksomheder:

[finans3] (nu [finans5] ApS) er stiftet den 6. marts 2014 af [virksomhed6] ApS med en kapital på 50.000 kr. [person3] var direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 11. januar 2017, hvor [person5] tiltrådte som direktør. [person5] fratrådte som direktør den 2. februar 2018 og [person4] tiltrådte som direktør. Samme dato fratrådte [person4] som direktør og [person5] tiltrådte som direktør. [finans3] har til formål at yde gældsrådgivning samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Egenkapitalen i [finans1] og de associerede selskaber udgjorde pr. 31. december 2014 – 31. december 2017 i henhold til de officielle årsrapporter og de fremlagte regnskaber:

I 2014 og frem til et ikke nærmere oplyst tidspunkt havde [finans3] en hjemmeside.

SKAT har via hjemmesiden [...org] genskabt [finans3]´s hjemmeside, som den så ud i oktober 2016.

Af hjemmesiden fra oktober 2016 fremgik bl.a. følgende:

”Betal kun et sted

Vi gør drømme til virkelighed

Velkommen til [finans3]

Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.

Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed.

At du er registreret hos RKI betyder ikke nødvendigvis ikke det store.

For at komme i betragtning skal du som enlig have en fast årlig indkomst på mindst kr. 280.000 og som par kr. 400.000, samt et ønske om at sammenlægge lånene, for kun at betale et sted.

Vil du vide mere, så kontakt [finans3] allerede i dag. Tryk på ”kontakt”, og udfyld og indsend formularen.

Vi kontakter dig, hurtigst mulig, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig

Hvis du vil inspireres først, tryk da på et af billederne inden du udfylder kontaktformularen. Vi se frem til at høre fra dig.”

På den nu nedlukkede hjemmeside blev omtalt følgende forretningsområder:

Låneomlægning

Lånesammenlægning

Omprioritering

Huslejeproblemer

Omfinansiering

Tillægslån

Truende tvangsakkord

Akkordering (forhandling med kreditorer)

Under ”Lån også RKI” oplyser [finans3] blandt andet følgende:

”Lånesammenlægninger er en af vore spidskompetencer. Gæld er ADRIG håbløs betalt kun et sted.”

SKAT har fundet en debat om [finans3] på hjemmesiden [finans22]. I debatten spørges der ind til, om nogen kender [finans3], og enkelte debattører refererer til deres erfaringer med [finans3]. Hele debatten kan læses på: https:// [finans22]debat/privatoekonomi/[...].

Brugeren ”[x1]” skriver d. 5. september 2015:

”Jeg skal sætte min bil som sikkerhed. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for de låner jo ikke penge ud. Det er nærmest en slags opsparing, indtil de har forhandlet med mine kreditorer og så betaler de min gæld, med mine penge om nogle år... ”

Brugeren ”[x2]” skriver d. 5. september 2015:

”Min fornemmelse er desværre ikke ret god. Hos mig blev der talt om finansiering og ændret fradrag- Meningen var (for mit vedkommende) at låne pengene og samle kreditorerne så det kun var en. Det de skriver på hjemmesiden er ikke det de siger til mødet, ellers forstår jeg det ikke helt... ”

Brugeren ”[x1]” skriver d. 6. september 2015:

”Det var også det jeg ville – altså låne penge til at betale alle små kreditorer og kun betale til en, men det gør de ikke. Vi skal skifte bank, få hemmeligt nr. og stoppe alle afdrag på gæld. Så om 5-8 år betaler de alt vores gæld. Vi skal i den tid betale 3500 ca. til [finans3] om mdr.. ”

[person11] (indehaver af [finans22]) skriver d. 6. september 2015:

”Kære [x1] [x2] og [x3].
Det I beskriver er ulovlig bankvirksomhed, idet man tager imod indlån og det er kun pengeinstitutter pengeinstitutter der må tage imod indlån.
Da der ikke står noget om det er en bank, vil vi stærkt fraråde at lægge pengene i noget eller pantsætte værdier. Vi har set lignende før hvor låntagere er blevet bedt om at komme med penge og hvor der har været tale om at snyde danskere som har ondt i økonomien og derfor er blevet desperate og det er aldrig gået godt.

[person12], [x4] og [x5] er gamle i gårde og har fuldstændig ret. Hold jer væk... ”

Brugeren ”[x1]” skriver d. 10. september 2015:

”Jeg var til møde. Det de kan tilbyde er at låne os et beløb, til reservation/køb af optioner. Til det lån kan jeg stille min bil som sikkerhed. På den måde kan mine kreditorer ikke få fingerne i den. Når der så er gået 5-8 år, bliver alle mine gældsposter betalt. I den mellemliggende tid presser de mine kreditorer ned i pris. Jeg ved ikke om det er en god ide.”

Brugeren ”salst” skriver d. 16. oktober 2015:

”Jeg er totalt rystet i at dette firma gør disse ting, dette firma er det samme som lavede disse ting for flere år siden og [tv] lavede bl.a. en udsendelse om det, nu hedder det bare [finans3]. Vi har prøvet dette før, vi troede at det var det rigtig at stoppe med at betale sine kreditor, og betale til et firma som ville hjælpe med at samle ens små lån til et stort. GØR DET IKKE HOLD JER LANGT VÆK.
Det der sker er at [finans3] ønsker jeres skatte oplysninger, de vil have jeres kode til skat, hvad de så gør ved jeg ikke, for har stoppet dette, da jeg fik en mail om at de behandle dette først, før de kunne hjælpe...”

Brugeren [x4] skriver d. 27. januar 2016:

”Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.
Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed."
fra [finans3] hjemme side.
hvorfor skulle "store udenlandske finasgrupper" være interseret i at hjælpe RKI ramte Danskere på fode igen to "gøre dine drømme til virkelighed"
for mig virker det som en reklame for nogen der lover vægtab uden sult eller muskler uden træning.
Lyder noget for godt til at være sandt er det oftest tilfælde at det ikke er sandt.”

Brugeren ”[x6]” skriver d. 1. marts 2016:

”Vi var også til møde i dag, og 5-8 år vil vi være gældfri, så spurte jeg om vi var ude af RKI (frie) og det vil hun ikke rigtig svare på. Der er noget som ikke er passer her.
Puha så jeg skal tro efter at have betalt 7000kr. brutto pr. måned i 5-8 år at jeg (Måske) kan være gældfri
Håber der er nogen der kan forklare deres forretnings metoder..”

Brugeren ”[x6]” skriver d. 2. marts 2016:

”Ja vi har bestemt os IKKE og bruge dem.
På den her måde er det jo OS der låner dem penge,
hvis de forhandler med mine Kreditorer i 5-8 år før de vil betaler dem, 8år = 96*7000 = 672000kr
og så trækker de stikket ud efter 7år og forsvinder så er mine penge væk men mine trofaste kreditorer er stadige ved min side..”

Brugeren ”[x7]” skriver d. 2. marts 2016:

”...At indbetale beløb til en rådgiver i håbet om, at de hos denne opsparede beløb en gang ud i fremtiden vil blive brugt til en løsning med ens kreditorer er INGEN løsning. At betale direkte til sine kreditorer, vil da være mere nærliggende.
Får rådgiveren økonomiske problemer, kan man risikere at pengene slet ikke findes når de skal bruges og endnu værre kan det gå, hvis rådgiveren går konkurs. Man skal heller ikke regne med, at ens kreditorer ikke kan røre pengene blot fordi de er indbetalt til rådgiveren, idet kreditorerne normalt ikke skal respektere en såkaldt selvbåndlæggelse. Om ordningen er lavet så den holder overfor kreditorerne, kan kun guderne vide.
Hvis man er i stand til at betale 7.000 k. månedligt, bør det være muligt enten at betale gælden fuldt ud over en årrække, få en frivillig akkord eller en offentlig gældssanering.
Hvad er formålet med at spare op i 5-8 år hos en fuldstændig ukendt virksomhed, i håbet om, at man ad åre kan få en løsning med sine kreditorer, hvis pengene ellers er i behold til den tid?”

Brugeren ”[finans3]” skriver d. 16. august 2016:

”...Var til møde for noget tid siden og det lød super godt men faktisk for godt til det skulle være sandt.
Jeg ringede dem op for nogle dage siden og der fik jeg en anden version som jeg ikke var blevet oplyst om til mødet.
Meget mærkeligt glad for jeg fandt denne tråd!”

[finans1] foretog i årene 2014-2017 indberetninger i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på i alt 7.803.908 kr. I 2017 omfatter de indberettede beløb kun renteudgifter for 84 personer. Restgælden for de 84 personers gæld til [finans1] er pr. 31. december 2017 indberettet med 0 kr.

SKAT sendte den 30. maj 2018 forslag til klageren om at ændre klagerens indkomst i 2014-2017.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter af gæld til [finans1] i 2014 – 2017 på hhv. 61.949 kr., 72.721 kr., 71.875 kr. og 65.958 kr.

Som udgangspunkt er skatteyderen omfattet af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist. I henhold til bekendtgørelsen kan SKAT ikke varsle ændring indkomstansættelsen senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvorfor indkomstårene 2016 og 2017 ikke er forældet, mens indkomstårene 2014 og 2015 som udgangspunkt er forældet.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist, gælder der imidlertid særlige regler for forældelse, når forholdet er begået ved forsæt eller grov uagtsomhed. Det er SKATs vurdering, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For indkomstårene 2014 og 2015 har SKAT en frist på 6 måneder fra forholdet er kommet til SKATs kendskab og kravet kan opgøres, til at rejse et krav. SKAT har skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter. Det følger af SKM 2017.623 ØL, at 6 måneders fristen nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er gældende, når § 27, stk. 1 tages i anvendelse over for en skattepligtig omfattet af kort ligningsfrist.

Forholdet er kommet til SKATs kendskab, og kravet kunne opgøres den 19. december 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger til brug for underkendelsen af låne- og investeringsarrangementet. SKAT har afsendt varsel om ændring af indkomsten den 30. maj 2018, hvorfor indkomstårene 2014 og 2015 ikke er forældede.

Som udgangspunkt er der fradrag for renteudgifter efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, når en række betingelser er opfyldt.

En af betingelser er, at man skal være retligt forpligtet til at betale renter. SKAT finder, at skatteyderen ikke er retligt forpligtet til at betale renter. Der er tale om en skatteprojekt, som SKAT har underkendt i henhold til skattekontrollovens § 10 F.

Det er ikke godtgjort, at skatteyderen er retligt forpligtet til at betale renter, og at der ikke er tale om et reelt gældsforhold.

SKAT har efter skattekontrollovens § 10 F bemyndigelse til at forlange dokumentation for realiteten i skattearrangementer, og det er SKAT, der afgør, hvorvidt der er tale om et skattearrangement.

Det er SKATs samlede vurdering, at der ikke er realitet i [finans1] ApS’ skattearrangement, hvorfor dette er blevet underkendt. Denne vurdering er baseret på den modtagne dokumentation fra selskabet, modtagen dokumentation fra udvalgte kunder hos selskabet, modtagne kontoudtog fra banken, tilgængelige regnskaber samt oplysninger hentet på internettet.

På baggrund af det fremsendte materiale og de fremsendte oplysninger om renteudgifter af gæld til [finans1], finder SKAT, at skatteyderen ikke har dokumenteret, at lånebeløbet er blevet udbetalt. Ifølge gældsbrevet skulle den første ydelse betales den 31. marts 2014. Den første ydelse er betalt den 30. april 2014, dvs. ydelsen er betalt en måned for sent. Ifølge § 5 i gældsbrevet forfalder hovedstolen til betaling, såfremt kunden ikke betaler ydelserne rettidigt. [finans1] har ikke gjort sine misligholdelsesbeføjelser gældende. Der er herefter sket regelmæssige indbetalinger til [finans4] ApS, men beløbene stemmer ikke overens med beløbene i henhold til amortisationsplanen. Efter optagelse af lån hos [finans1] har skatteyderen undladt at betale stort set alle sine øvrige kreditorer. Garantien i tegningsaftalen, der giver ret til tegning af optioner, er uden værdi. Af aftalen fremfår, at såfremt kunden ikke inden udløbet af 96 måneder (8 år) har bedt [finans1] om at erhverve optionerne, udløber tegningsretten. Der foreligger inden aftaler eller oplysninger om optionernes indhold og vilkår, herunder oplysning om, hvad [finans1] kan eller skal betale for optionerne, når lånet er betalt ud. Det er heller ikke oplyst, hvorvidt der ved udnyttelse af optionerne skal foretages en faktisk gennemførelse af købet af kapitalandelene eller, om der foretages en differenceafregning.

SKATs gennemgang af bogføringen i [finans1] viser, at der bortset fra indbetaling af ydelser fra kunderne, ikke findes reelle pengetransaktioner. Der er således ingen reelle pengebevægelser vedrørende udbetaling af lånet til kunderne eller lån og ydelser mellem de involverede selskaber. Selskaberne genererer beskedne overskud, og ud over mindre bankindeståender er der ingen reelle værdier i selskaberne. Balancesummerne består af interne mellemregninger selskaberne imellem. Investeringsselskabernes påståede investeringer i Asien ses ikke at give noget afkast. Optionerne, der giver ret til tegning af kapitalandele i investeringsselskaberne, er derfor reelt værdiløse.

Ved gennemgang af [finans1]´s og [finans4] ApS´s bankkontoudtog for 2014 – september 2017 er det konstateret, at de ydelser, som kunderne har betalt, ofte ikke kan afstemmes med amortisationsplanerne. [finans1] har ikke taget skridt til at forlange lånet indfriet, selv om kunden ikke har betalt en månedlig ydelse. Det samme gør sig gældende, når betalingen er indgået for sent.

I adskillige tilfælde har [finans1] og [finans4] ApS tilbagebetalt mindre beløb til kunden. Tilbagebetalingen er benævnt ”skattebetaling”.

Det er ikke oplyst over for SKAT, hvad disse udbetalinger til kunderne dækker over, men det forekommer ikke at være en naturlig forretningsgang, at [finans1] med jævne mellemrum udbetaler beløb til selskabets kunder/debitorer, og at kundernes skattebetalinger vedrører selskabet.

Det fremgår af gældsbrevene, at lånene er udbetalt til låntager. [finans1]´s regnskabschef har den 18. november 2015 og den 23. marts 2017 oplyst, at lånene aldrig er udbetalt til låntager, idet lånene er anvendt til investering i optioner. Regnskabschefen har endvidere oplyst, at der kun er tale om bogføring på diverse mellemregningskonti. Han har oplyst, at pengene kommer fra det engelske moderselskab [finans10].

Der foreligger ingen dokumentation i form af bankkontoudskrifter eller lignende, der dokumenterer, at [finans1] reelt har udbetalt lånebeløbene til kunderne og investeringsselskaberne eller til andre. De udbetalinger, som der er foretaget, udgør mindre beløb.

Der er således ingen realitet i låneforholdet. Der er kun tale om bogføring via mellemregningskonti hos [finans1] og [finans4] ApS, og det påståede låneprovenu er anvendt til investering i værdiløse optioner.

SKAT har hos 6 af selskabets kunder indkaldt dokumentation for optagelse af lånet, herunder dokumentation for, at lånebeløbet faktisk er udbetalt. SKAT har endvidere bedt om dokumentation for betaling af ydelserne på lånet.

Fælles for de kunder, som SKAT har kontaktet, og som har besvaret SKATs henvendelse, er, at lånebeløbet aldrig er blevet udbetalt til kunden, ligesom lånebeløbet ikke er brugt til køb af optioner ved en faktisk pengetransaktion mellem hverken kunden og selskabet eller mellem selskabet og investeringsselskabet.

Af de tegningsaftaler, som SKAT har modtaget, fremgår, at kunderne er lovet en høj forrentning af deres investeringer. Den forventede forrentning/værdistigning er oplyst til at blive op til 17,75 %. Afkastet vil blive forøget jo længere tid, kunden forbliver i aftalen.

Af de anførte grunde har SKAT nægtet fradrag for de fratrukne renteudgifter til [finans1].

Skattestyrelsen har i en efterfølgende udtalelse fastholdt, at gældsforholdet ikke er reelt, og at der er tale om et skattearrangement, som Landsskatteretten har tilsidesat. Arrangementet er beskrevet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i sin helhed.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for renteudgifter i 2014 – 2017 på hhv. 61.949 kr., 72.721 kr., 71.875 kr. og 65.958 kr.

SKAT har i en sag overfor et dansk selskab tilsidesat udlånene som et skattearrangement omfattet af skattekontrollovens § 10.

De involverede selskaber er:

Transaktionerne er i hovedtræk følgende:

[virksomhed8] Limited har fungeret som udlånsselskab. Selskabet har stillet kreditter til rådighed for de danske selskaber [finans1] ([finans2]) og [finans5] ApS ([finans3] ApS).

De danske selskaber har videreudlånt disse kreditter til private danske borgere med det formål, at kreditterne skulle anvendes til investeringer.

De danske selskaber har overfor [virksomhed8] givet transport i krav mod de danske låntagere til sikkerhed for de opnåede kreditter.

Til illustration af dette vedlægges som bilag 39 kopi af låneaftale mellem [virksomhed8] Limited og [finans2] af 31. januar 2015.

[finans8] Limited har på samme vis som [virksomhed8] Limited ydet kredit til de danske selskaber.

Selskabet [finans1] ([finans2]) har ydet kredit til private kunder til finansiering af investeringer.

[finans5] ApS har i hovedsagen foretaget gældsrådgivning til private danske kunder.

Selskaberne [finans13, finans15, finans17, finans19] ApS ([finans7, finans14, finans16, finans18]) er de selskaber, som kunderne har købt optioner i.

Selskaberne [finans13, finans15, finans17, finans19] ApS har investeret i forskellige andre selskaber, herunder i [virksomhed9] Limited.

Selskabet [virksomhed9] Limited ejer de immaterielle rettigheder til et naturslankeprodukt, der uafhængigt er vurderet til af have en væsentlig markedsværdi.

Til illustration af dette vedlægges som bilag 40 en optionsaftale med [virksomhed9] Limited, som er indgået mellem [finans2] og [finans14] ApS den 31. december 2015.

De detaljerede forhold om investeringerne vil blive fremlagt i den tilknyttede sag med [finans1] med Skatteankestyrelsens J.nr. [...].

Klageren indgik med virkning fra den 1. marts 2014 en gælds- og underpantsætningsaftale med selskabet [finans1] (tidligere [finans2]). Efterfølgende blev der indgået aftale om gælds- og underpantsætning den 1. september 2015 og den 1. januar 2017.

Kopi af Gælds- og underpantsætningsaftalerne vedlægges som bilag 41.

Der blev endvidere indgået en kassekreditaftale med selskabet [finans8] Limited den 1. september 2015.

Kopi af kassekreditaftalen med [finans8] Limited vedlægges som bilag 42.

Kreditterne blev anvendt til investering i selskabet [finans7] ApS. Der blev i den forbindelse indgået tegnings- og garantiaftaler.

Kopi af tegnings- og garantiaftaler af mellem klageren og [finans7] af 1. februar 2017, 29. oktober 2015 og 1. marts 2014 vedlægges som bilag 43.

Vedtægter for selskabet [finans7] ApS vedlægges som bilag 44.

[finans1] fik transport i klagerens krav på overskydende skat.

Kopi af transporterklæringer dækkende perioden 2014 til 2017 vedlægges som bilag 45.

Klageren betalte renter og afdrag til [finans1] og [finans3] i perioden fra 2014 til 2017. Kopi af klagerens betalinger via bank fremlægges som bilag 46.

Det kan udledes af domspraksis, at et skattearrangement er en eller flere transaktioner, der alene tjener skattemæssige formål, og som ikke tjener et forretningsmæssigt formål. Dette fremgår af SKM2010.123 H, SKM2009.168 H, U 2008.879 H og TfS 1992.328.

Det samme kan udledes af praksis, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.2.6.

I nærværende sag har klageren optaget et lån, som han har anvendt til investeringer i optioner i [finans13] ApS. Låneaftalen er en gyldig aftale, jf. aftalelovens § 1, og den er derfor bindende for parterne.

Klageren har haft råderet over det lånte beløb ved at indgå en tegnings- og garantiaftale, hvor lånebeløbet er anvendt til investering i [finans13] ApS. [finans13] ApS har investeret i erhvervsprojekter, herunder optioner i selskabet [virksomhed9] Limited, der ejer de immaterielle rettigheder i et slankeprodukt.

Klageren har en erhvervsmæssig risiko for, at den foretagne investering ikke giver det forventede afkast. Klageren har endvidere en erhvervsmæssig mulighed for, at der bliver skabt et overskud ved investeringen.

Skattemæssigt er klageren således, at den samlede garanterede kursgevinst bevirker en større samlet beskatning end de i perioden på 8 år fradragne renter.

[finans1] har udstedt en garanti til klageren for en forrentning for den foretagne investering. [finans1] har derfor en risiko, såfremt investeringen viser sig ikke at kunne honorere den udstedte garanti.

[finans1] har en forretningsmæssig mulighed for at skabe et overskud ved at et afkast af investeringerne, der overstiger den udstedte garanti, tilfalder [finans1].

Betingelserne for at tilsidesætte arrangementet som et skattearrangement er derfor ikke til stede over for [finans1], idet der ikke alene er kontraheret ud fra at opnå en skattefordel.

Der er derfor ikke hjemmel i skattekontrollovens § 10 F, stk. 1 til at underkende klagerens ret til rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

SKATs afgørelse er derfor ugyldig.

Der henvises til SKM2011.583 ØLR, der fandt, at et gældsforhold var reelt.

Der henvises endvidere til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.2.1.

Da betingelserne for et skattearrangement i nærværende sag ikke er opfyldt, og da der er indgået en bindende aftale om optagelse af gæld, som der ved aftale er rådet over, har klageren ret til at fradrage renterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af § 1, stk. 1 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. De arter af formue, der er omfattes af omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Af skattekontrollovens § 1, stk. 5, fremgår, at skatteministeren fastsætter regler om, at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive selvangivelse, modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

I medfør af § 1, stk. 5 i skattekontrolloven har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 535 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Af § 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse om kort ligningsfrist) fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om kort ligningsfrist fremgår, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renteudgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 5, stk. 1, fremgår, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8.

Af ligningslovens § 5, stk. 8, fremgår, at renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betalingen sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til rådighed.

Det forhold, at klageren i medfør af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 har modtaget en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse ændrer ikke på, at det er klageren har pligt til at underrette skattemyndighederne og har pligt til at indgive selvangivelse, hvis årsopgørelsen udviser en skattepligtig indkomst, der er for lav.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler efter fast praksis skatteyderen. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at der foreligger et retlig forpligtende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevets ordlyd. Vægten af denne bevisbyrde beror på et skøn i det enkelte tilfælde, hvori det generelt bl.a. indgår, hvor sædvanlig dispositionen er, og hvem der er disponeret i forhold til.

De bagvedliggende aftaler angår indgåelse af kontrakter med udenlandske underkapitaliserede selskaber, der enten ikke har offentliggjort sine regnskaber eller har indgivet summariske regnskaber. Regnskaberne er, ligesom regnskaberne for de danske selskaber, ikke reviderede. De danske selskaber er endvidere ledet af stort set samme personkreds, ligesom selskaberne har eller har drevet virksomhed fra samme adresse.

De aftaler, som klageren har indgået, må henset til oplysningerne om klagerens indtægter og formue anses som usædvanlige. Landsskatteretten finder derfor, at der påhviler klageren en streng bevisbyrde for at godtgøre berettigelsen af de selvangivne renteudgifter til [finans1].

Det fremgår af Gældsbrev/håndpantsætningsaftale af 1. marts 2014, at klageren har optaget et lån hos [finans2], nu [finans1] på 520.000 kr., som er udbetalt til klageren den 1. marts 2014. [finans2] skulle have tilvejebragt finansieringen af udlånet til klageren ved optagelse af et lån hos selskabets moderselskab [finans23] Ltd Den fremlagte låneaftale mellem [finans2] og [finans23] Ltd er imidlertid først indgået den 31. januar 2015. Der er ingen dokumentation for, at [finans2] den 1. marts 2014 var i stand til at udlåne 520.000 kr. til klageren.

SKAT har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for, at det omhandlede lån på 520.000 kr. faktisk er udbetalt til klageren, og at lånet således har stået til klagerens disposition. Den manglende udbetaling af lånet er understøttet af bogføringen af lånet i [finans1], hvor det omhandlede lån fra [finans23] Ltd, ligesom de omhandlede udlån alene er udtrykt ved bogholderimæssige posteringer og ikke i form af egentlige pengebevægelser. Der er endvidere ikke er overensstemmelse mellem de beløb, som klageren faktisk har indbetalt til [finans2] og de ydelser, som klageren i henhold til amortisationsplanen skulle betale.

Det fremgår af Gældsbrev/håndpantsætningsaftalens § 4, stk. 1, at, klageren til sikkerhed for sine forpligtelser i henhold til gældsbrevet har håndpantsat nom. 520.000 kapitalandele i [finans7] ApS, CVR-nr. [...3]. Allerede fordi den registrerede kapital i [finans7] ApS, nu [finans13] ApS under tvangsopløsning siden selskabets stiftelse har udgjort nom. 50.000 kr., er der ikke stillet sikkerhed i form af kapitalandele i [finans7] ApS.

Af Aftale af 1. marts 2014 fremgår, at klageren er tildelt 520 optioner, der berettiger til tegning af nom. 520.000 kapitalandele i [finans7] ApS, og at vederlaget for optionerne udgør 530.400 kr., der er berigtiget ved udstedelse af gældsbrev til [finans2]. Da den registrerede kapital i [finans7] ApS udgør nom. 50.000 kr., må aftalen forstås således, at aftalen giver klageren ret til, men ikke pligt til at nytegne anparter i [finans7] ApS, hvis selskabet i en 8 årig fremtidig periode udvider selskabskapitalen.

Tegnings- og garantiaftalen af 1. marts 2014 indeholder usædvanlige vilkår og betingelser. Der er ingen oplysninger i sagen, der begrunder, at optionen den 1. marts 2014 har en handelsværdi på 530.400 kr. [finans7] ApS blev først stiftet den 18. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr., dvs. at klageren betalte 530.400 kr. for en option, der gav mulighed for at tegne nom. 530.000 anparter i et selskab, som på daværende tidspunkt havde en nominel anpartskapital på 50.000 kr. og en egenkapital på ca. 30.000 kr. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at det har været hensigten, at klageren faktisk skulle erhverve kapitalandele i [finans7] ApS med henblik på at udøve en ejers rådighed over anparterne. Da klageren i øvrigt er berettiget til med 3 måneders varsel at kræve, at [finans2] erhverver samtlige optioner til den til enhver tid værende restgæld på gældsbrevet, er kursrisikoen for klageren reelt elimineret, og låne- og investeringsarrangementet er derfor selvlikviderende.

Landsskatteretten finder, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af de indgåede aftaler, er tale om en række forud fastlagte dispositioner, der er uden egentligt forretningsmæssigt indhold for de implicerede selskaber og personer.

Klageren har ikke godtgjort, at der består et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter og med en ret til rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, og klageren har derfor ikke fradrag for de selvangivne renteudgifter til [finans1].

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse er ugyldig på grund af forældelse.

Da klageren er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, var fristen for at varsle en ændring af klagerens indkomst i 2014-2017 hhv. den 30. juni 2016, 30. juni 2017, 30. juni 2018 og 30. juni 2019. SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2014-2017 er fremsendt den 30. maj 2018. SKATs ansættelse for 2016 og 2017 er derfor gyldig.

Det forhold, der begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2015, er det samme, som begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2016. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder derfor for ansættelsen af klagerens indkomst i 2015. Fristen for at varsle en ændring af klagerens indkomst for 2015 var den 1. maj 2019. Dette fremgår af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om kort ligningsfrist. SKATs afgørelse for 2015 er derfor gyldig.

SKATs ansættelse for 2014 er kun gyldig, dersom betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomst er opfyldt. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at [finans1] ved at indberette renteudgifter på gæld, som klageren ikke har haft forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket SKAT foretog ansættelsen af klagerens indkomst på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag, og at klageren handlede groft uagtsomt ved ikke at reagere på den for lave ansættelse.

Kundskabstidspunktet i relation til fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor SKAT må anses for at være kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5. Hverken de indberettede oplysninger, som automatisk er overført til årsopgørelserne, eller de oplysninger, som klageren den 15. juli 2017 fremsendte til SKAT, gav i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1. nr. 5. Landsskatteretten finder, at fristen først begyndte at løbe på det tidspunkt, hvor SKAT var i stand til at fremsende varsling om ændring af skatteansættelsen for [finans1]. Da SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 30. maj 2018, er SKATs afgørelse gyldig, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.