Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren indsatte 250.000 kr. på sin privatkonto den 17. december 2014. Klageren indbetalte beløbet kontant i banken.

Klageren har forklaret, at beløbet stammer fra en spillegevinst.

Klageren har forklaret, at han har været på [virksomhed1] sammen med sin papfar, [person1], den 1. december 2014. [person1] er samlever med klagerens mor, og klageren har oplyst, at papfaren ikke er gift med klagerens mor. Klageren har endvidere forklaret, at han lånte sin papfar et pengebeløb, cirka 5.000 kr. som han kunne spille for. Parterne aftalte herefter, at klageren skulle have gevinsten, hvis hans papfar vandt, og hvis papfaren tabte pengene, så ville han ikke kræve dem tilbage. Klagerens repræsentant har fremsendt en erklæring underskrevet af [person1], hvoraf aftalen fremgår.

Klageren har forklaret, at han ikke kan finde den originale kvittering fra [virksomhed1]. Klageren har vedhæftet et billede af en kvittering for indsættelsen af 250.000 kr. i banken. Klageren har endvidere fremsendt billede af et screenshot fra sin mobiltelefon, som viser kontovilkårene for lønkontoen.

[person2], Operations Manager på [virksomhed1], har sendt en mail til klageren, hvor han bekræfter, at klageren og klagerens papfar var på [virksomhed1] den 1. december 2014. Det fremgår endvidere af den tilsendte mail, at [virksomhed1] har noteret, at det var klagerens papfar, som vandt 250.000 kr. [virksomhed1] har ikke noteret, at klageren har vundet nogen gevinst den dag.

Den 6. april 2018 modtog SKAT (nu Skattestyrelsen) materiale fra klageren.

Den 17. maj 2018 fremsendte SKAT forslag til afgørelse og den 5. juli 2018 fremsendte Skattestyrelsen afgørelsen til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 250.000 kr. for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen med:

” Retsregler og praksis

Statsskatteloven

§ 4, stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således [...]”

Skattekontrolloven

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig.

Ifølge skattekontrollovens § 1 er der pligt til at selvangive sin indkomst. I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige over for skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. I selvangivelseskravet ligger således også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Hvis en sådan anmodning ikke imødekommes, kan det tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

Skatteforvaltningsloven

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstens udløb.

§ 27, stk. 1. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Boafgiftsloven

§ 22, stk. 1. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

Den juridiske vejledning C.A.6.2 – Afgiftspligtige gaver

SKM.2013.274.BR- Indkomstforhøjelse – kontantindbetalinger

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteyder skal selv angive sin indkomst og kunne dokumentere sin indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1. Skatteydere skal endvidere kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Dette fremgår af skattekontrollovens § 6 og 6 B.

Det påhviler dig at godgøre, at den indsætning som fremgår af punkt 1.1 stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget for beskatning. Det er ved gennemgangen af dine kontoudtog konstateret, at der den 17. december 2014 er indsat 250.000 kr. kontant på din bankkonto. Du har redegjort for, at beløbet stammer fra casinogevinst.

Du har ikke indsendt noget, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at beløbet stammer fra casinogevinst. Du har som dokumentation indsendt et billede af kvittering for indsættelse af 250.000 kr. i din bank. Billedet af kvitteringen anses ikke for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet stammer fra casinogevinst.

Det følger af retspraksis, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget for beskatning.

Af SKM.2013.274.BR fremgår det, at Skattestyrelsen kan forhøje indkomsten, hvis der kan påvises yderligere indtægtskilder i form af eksempelvis kontantindbetalinger til skatteyderens bankkonto. Endvidere følger det af den nævnte dom, at skatteyderen har bevisbyrden for, at de pågældende kontantbeløb stammer fra allerede beskattede midler. Vi finder ikke, at du har fremlagt dokumentation for, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der er undtaget for beskatning, og du har derfor ikke løftet denne bevisbyrde. Vi betragter derfor beløbet som skattepligtigt for dig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det er derfor vores opfattelse, at den foretagne indbetaling til din bankkonto hidrører fra hidtil ikke beskattet, skattepligtig personlig indkomst, hvorfor vi foreslår, at din personlige indkomst for indkomståret 2014 forhøjes med den ovenfor angivne beløb.

1.4 Dine bemærkninger til det udsendte forslag

Vi har den 21. juni 2018 modtaget mail fra dig, hvor du har anført følgende (resume):

Du har mailet med [person2], Operations Manager, [virksomhed1], som bekræfter, at du og din papfar, [person1] har været tilstede på [virksomhed1] den 1. december 2014, og at en gevinst på 250.000 kr. er blevet udbetalt.

Du anfører, at gevinsten er udbetalt til din papfar, [person1]. Du anfører desuden, at gevinsten er din, da I spillede for dine penge.

Du har i mailen vedhæftet svar fra [person2], [virksomhed1], som er sendt til dig og din papfar.

Af svaret fra [person2] til din papfar fremgår følgende:

”Hej [person1],

Jeg kan oplyse, at vi har noteret at du vandt 250.000 kr., da du besøgte [virksomhed1] d. 1 december 2014, og kan endvidere bekræfte,

såfremt du måtte have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen/Best regards

[person2]

Operations Manager

[virksomhed2], [virksomhed3] & [virksomhed1]

[person2].dk

www.[virksomhed2].dk

www.[virksomhed3].dk

www.[virksomhed2].dk

www.[virksomhed3].dk”

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Af de indsendte mails fra [person2], [virksomhed1], fremgår det, at din papfar var på [virksomhed1] den 1. december 2014, hvor han vandt 250.000 kr. Da det var din papfar, der vandt gevinsten, er pengene udbetalt til ham.

Af de indsendte mails fremgår det ligeledes, at du var på [virksomhed1] den 1. december 2014, men at du ikke fik udbetalt nogen gevinst den pågældende dag.

Du har oplyst, at du og din papfar spillede for dine penge, hvorfor gevinsten tilhører dig. Du har den 17. december 2014 indbetalt 250.000 kr. kontant på din konto. Pengene er indbetalt med check. Af det indsendte kontoudskrift for din konto, fremgår teksten ”vundet i Casino”.

På baggrund af disse oplysninger er det vores vurdering, at spillegevinsten tilhører din papfar, og at han har givet dig beløbet på 250.000 kr. i gave.

Vi betragter derfor beløbet som skattepligtig gave i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Da gaven er fra din papfar, falder gaven ikke ind under boafgiftslovens § 22. Af boafgiftslovens § 22, stk. 1 fremgår, at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. til:

Af Den juridiske vejledning C.A.6.2 om afgiftspligtige gaver fremgår det vedrørende stedforældre og stedbørn, at stedbørn er den anden ægtefælles særbørn. Papirløse samlevers særbørn er ikke stedbørn i boafgiftslovens forstand. Gaver fra papforældre er derfor fuldt skattepligtige.

Det er derfor vores endelige vurdering, at det indbetalte beløb på din konto stammer fra gave fra din papfar. Vi fastholder derfor, at din skattepligtige indkomst ændres med i alt 250.000 kr.”

Skattestyrelsen har d. 12. oktober 2018 fremsendt en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at indsætningen på 250.000 kr. på klagerens konto ikke skal anses for at være en skattepligtig gave.

Subsidiært har klagerens repræsentant gjort gældende, at værdien af klagers skattepligtige gaver skal nedsættes til et mindre beløb end 250.000 kr. fastsat efter et skøn.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Klagerens repræsentant begrunder påstanden med følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt håndteringen af et beløb vundet i december 2014 på kasino skal anses for at være en skattepligtig gave.

***

Den 1. december 2014 var klager på besøg hos [virksomhed1] sammen med sin stedfar, [person1], til dagligt kaldet ”[person1]”. [person1] er folkepensionist og bor til dagligt i Spanien. [person1] har været stedfar for klager siden midten af 1980’erne, hvor [person1] har haft et fast forhold til klagers mor, [person4].

Inden besøget på kasinoet havde parterne fået en del at drikke på et nærliggende værtshus. I forbindelse med besøget hos [virksomhed1] lånte [person1] et pengebeløb hos klager, idet [person1] ikke havde tilstrækkelig midler at spille for. Klager husker ikke det præcise beløb, men der har formentlig været tale om ca. DKK 5.000,00.

Parterne aftalte, at klager skulle have den gevinst, som [person1] måtte vinde fra spil den pågældende aften. Hvis [person1] tabte pengene, var klager indstillet på ikke at kræve de lånte penge tilbage. Spillet foregik således i det hele for klagers risiko.

Klager spillede også selv. Parterne spillede udelukkende på rouletten, og spillet varede formentlig mellem 1 og 2 timer.

Parterne kunne konstatere, at de havde en heldig aften, og parterne endte med en samlet gevinst (inkl. indskuddet) på omkring DKK 250.000,00. Parterne husker ikke med sikkerhed, hvor meget de hver især vandt, men mindes, at de vandt omkring det samme beløb, hvilket også er sandsynligt, idet der blev spillet ”på samme måde”. Indsatsen blev typisk placeret på en farve (rød eller sort) og ikke et nummer.

På et tidspunkt besluttede parterne sig for at stoppe med at spille. Klager ønskede at fejre gevinsten i kasinoets bar, og han afleverede derfor de indvundne jetoner til [person1]. [person1] indløste jetonerne til kontanter i kasinoets bank, mens klager sad i baren.

I henhold til parternes aftale afleverede [person1] den samlede gevinst – DKK 250.000 – til klager efter besøget på kasinoet. Klager indsatte gevinsten på sin konto den 17. december 2014.

Det ovenfor beskrevne forløb er bekræftet af [person1] ved dennes erklæring af 24. august 2018. Erklæringen vedlægges som Bilag 2.

***

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsens afgørelse ikke overholder bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 20 jf. § 26. Det følger af Skatteforvaltningslovens § 20, at Skattestyrelsen skal underrette en borger (ved en såkaldt ”agterskrivelse”), hvis styrelsen agter at træffe afgørelse om ændring af borgerens indkomstskat.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 26, at agterskrivelsen (omtalt i § 20) skal sendes til borgeren senest den 1. maj i det fjerde år efter det indkomstår, som den ændrede ansættelse vedrører. Idet sagen vedrører indkomståret 2014, burde agterskrivelsen således have været fremsendt senest den 1. maj 2018. Som sagens Bilag 3 vedlægges en kopi af Skattestyrelsens agterskrivelse til klager. Agterskrivelsen er udarbejdet (og muligvis sendt) den 17. maj 2018. Skrivelsen er således ikke fremsendt inden den i § 26 anførte frist.

Bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens §§ 20 og 26 er principielt at betragte som forvaltningsretlige garantiforskrifter. Skattestyrelsens manglende iagttagelse af bestemmelserne indebærer, at der ikke kan ske ændring af klagers ansættelse for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har ikke – ved henvisning til konkrete forhold i sagen samt relevant retspraksis – dokumenteret, at bestemmelserne om suspension af fristen i Skatteforvaltningslovens § 26 er opfyldte.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at det er dokumenteret, at klager var på kasino sammen med sin stedfar den 1. december 2014 (jf. afgørelsen siden 4),

at det er dokumenteret, at klagers stedfar den 1. december 2014 indløste en gevinst på ca. DKK 250.000 (jf. afgørelsen siden 4),

at det ved sagens Bilag 2 er dokumenteret, at gevinsten tilhørte klager,

atdet har formodningen imod sig, at [person1] ville aflevere DKK 250.000,00 til klager, hvis ikke parterne forinden havde haft en aftale om, at gevinster skulle tilhøre klager,

at Skattestyrelsens afgørelse ikke overholder bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens §§ 20 og 26, hvorfor der ikke er hjemmel til at ændre klagers ansættelse for indkomståret 2014.”

Klageren har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling den 2. september 2019, hvoraf følgende fremgår:

”Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at klager ønsker, at Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling indeholder faktuelle fejl. Skatteankestyrelsen anfører, at klager ”indbetalte beløbet med check i banken.” Dette er ikke korrekt. Klager indbetalte pengene kontant og ikke med en check.

I forhold til den materielle del af sagen fastholdes indholdet af min klage af 26. september 2018 i sin helhed. Det fastholdes således, at gevinsten på DKK 250.000 er vundet af klager, herunder at dette støttes af objektive kendsgerninger som eksempelvis hans tilstedeværelse på kasinoet samt sagens Bilag 2.

Referencerne til afgørelserne i SKM2013.389 og SKM2017.233 er i øvrigt uden betydning for nærværende sag. I de refererede sager afgav de implicerede parter konsekvent skiftende forklaring omkring det passerede faktum. Dette er ingenlunde tilfældet i nærværende sag. I nærværende er der ikke uoverensstemmelse mellem forklaringerne fra klager og hans stedfar.

I forhold til den formelle del af sagen fastholdes det, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse, herunder at bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt.

Det gøres således fortsat gældende, at Skattestyrelsen har fremsendt sin agterskrivelse for sent, idet Skattestyrelsen har fremsendt sin agterskrivelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det indkomstår, som kræves ændret.

Skattestyrelsen ønsker som bekendt at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvorfor Skattestyrelsens agterskrivelse burde være fremsendt inden den 1. maj 2018. Agterskrivelsen er som bekendt sendt den 17. maj 2018. Skattestyrelsen har forsøgt at afhjælpe forholdet ved at gøre gældende, at klager har udvist grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen har imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at klager har udvist grov uagtsom, og det bestrides, at kravet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed (eller forsæt) efter bestemmelsen, er nu identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i Skattekontrolloven. Dette bygger på Fristudvalgets betænkning fra 2003 (nr. 1426) og Lovforslag nr. 175 af FT 2002/2003 af 12/3-2003, hvor følgende fremgik af lovforarbejderne;

”...Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.”

Det helt klare udgangspunkt er således, at bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Uanset der ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i en straffesag, kan bestemmelsen finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder eksempelvis de skærpede beviskrav i straffesager. Henvisningen til strafferetten indebærer imidlertid, at der gælder et krav om (sædvanlig) ligefrem bevisbyrde, hvilket indebærer, at det er Skattestyrelsen der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed. Det er således ikke klager, der skal bevise, at der ikke foreligger grov uagtsomhed.

I Karnovs noter til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår i øvrigt også følgende;

”Vigtigt i den forbindelse er "tilregnelse" - dvs. at Skattestyrelsen / skattemyndighederne skal løfte beviset for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Denne såkaldte tilregnelse kræver en meget individuel vurdering i hver enkelt sag og direkte begrundelse i sagerne om, at fristafbrudsbestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. også ugyldighedsafgørelsen i SKM 2003.248 ØLD ”

...

”Det er vigtigt i de enkelte sager, at myndigheden foretager en meget konkret og individuel behandling og sagsoplysning for at konstatere, om der foreligger enten grov uagtsomhed eller forsæt, som ville kunne være omfattet af såvel strafbestemmelserne som ansættelsesfristbestemmelserne. Når sagerne bliver så konkrete, vil der følgelig ikke være stor præjudikatværdi på de enkelte offentliggjorte afgørelser, da de netop beror på en meget individuel vurdering af det enkelte tilfælde og de foreliggende omstændigheder m.v.”

Skattestyrelsen har ikke begrundet, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der foreligger grov uagtsomhed. Dette er i sig selv – principielt – tilstrækkeligt til at erklære Skattyrestyrelsens afgørelse for ugyldig. Uanset om Skatteankestyrelsen – eller Landsskatteretten – måtte komme til samme resultatet, er det under alle omstændigheder et faktum, at Skattestyrelsen skal løfte bevisbyrden for, at klager har handlet groft uagtsom. Som anført bestrider såvel klager som undertegnede dette.

Klager er uddannet tjener og hans stedfar har ikke nogen formel uddannelsen (men har også arbejdet på restaurant i mange år), og parterne er således ikke sagkyndige inden for skatteretten eller skatteprocessen (modsat eksempelvis advokater og revisorer).

Dette må inddrages i forhold til vurderingen af uagtsomhed.

At der ikke foreligger grov uagtsomhed (men højest simpel uagtsomhed) støttes i øvrigt af afgørelserne SKM2016.104LSR, SKM2016.471LSR, TfS2003.496Ø samt SKM2016.348BR.”

Landsskatterettens afgørelse

Indsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skatteydere skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold.

Klageren har den 17. december 2014 indsat 250.000 kr. på sin privatkonto.

Det følger af retspraksis, at Skattestyrelsen kan forhøje den skattepligtige indkomst, hvis der påvises yderligere indtægtskilder i form af eksempelvis kontantindbetalinger til skatteyderens bankkonto. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2013.274.BR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at det indsatte beløb på 250.000 kr. stammer fra gevinst vundet på [virksomhed1] og derved undtaget for beskatning. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Landsskatteretten finder, at klagerens afgivne forklaringer og den fremsendte erklæring om, at klageren og klagerens papfar, som ikke er gift med klagerens mor, men har levet sammen med hende i mange år, har indgået en aftale ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Hertil kommer, at oplysningerne fra [virksomhed1]s Operations Manager fastlægger, at det er klagerens papfar som har vundet pengene og ikke klageren selv. Der er endvidere lagt vægt på, at det af klageren fremsendte billede af kvitteringen for indsættelse af hele beløbet i banken og screenshottet af kontovilkårene for lønkontoen ikke kan anses som dokumentation for, at beløbet stammer fra en spilgevinst, som han selv har vundet.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at beløbet tilhører ham. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens papfar har vundet pengene og givet klageren beløbet på 250.000 kr. i gave. Da klageren er uden for gavekredsen for afgiftsfrie gaver, som fremgår af boafgiftslovens § 22, anses beløbet på 250.000 for en skattepligtig gave.

Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Formelle regler

Klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da klageren er selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold af d. 22. maj 2013.

Forslag til afgørelse blev sendt til klageren den 17. maj 2018, hvorfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at klageren har undladt at oplyse om indtægten på 250.000 kr. og dermed hindret Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages ekstraordinært efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder endvidere, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. SKATs (nu Skattestyrelsen) kundskabstidspunkt må anses for at være den 6. april 2018, da de modtog materialet fra klageren. Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 17. maj 2018, hvilket er indenfor 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 5. juli 2018, og ændringen blev således foretaget indenfor 3 måneder efter agterskrivelsen blev afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.