Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Nedsættelse af indberettet løn fra [virksomhed1]

179.220 kr.

0 kr.

179.220

Faktiske oplysninger

Klageren har fremsendt en ansættelseskontrakt samt lønsedler for perioden fra januar 2015 til oktober 2015. Af ansættelseskontrakten fremgår det, at klageren har været ansat fra den 1. januar 2015 og lønnen skulle udbetales månedsvis bagud. Det fremgår af de fremsendte lønsedler, at klagerens løn skulle være blevet udbetalt a-conto hver måned.

Skattestyrelsen har oplyst, at sagen er opstået ved Skattestyrelsens gennemgang af det regnskabsmateriale der ligger til grund for klagerens arbejdsgivers lønindberetning til e-Indkomstregistret.

Af e-Indkomstregistreringen fra [virksomhed1] fremgår det, at klageren skulle have haft udbetalt 124.029 kr. i løn. (Løn 179.220 kr. fratrukket A-skat på 38.512 kr., AM-bidrag på 14.339 kr. og ATP på 2340 kr.) Registreringen sker ikke månedsvis som ses af lønsedlerne, men sker samlet med to beløb den 5. november 2015.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har fået udbetalt i alt 104.539,25 kr. i perioden fra den 31. marts 2015 til den 30. december 2015. Disse udbetalinger relaterer sig imidlertid ikke til ansættelsen ved [virksomhed1], men til ansættelsen ved [virksomhed2] ApS, hvor der er registreret en arbejdstid på 1441 timer, svarende til fuldtid for perioden.

Klageren har fremsendt regnskab for virksomheden [virksomhed1], hvor det fremgår, at virksomheden i 2015 har haft omkostninger til lønninger på 449.714 kr. Regnskabet viser ikke, hvor meget der skulle være udbetalt til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Der er herefter sket en nedsættelse af klagerens lønindkomst med 179.220 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Det er ved gennemgang af din arbejdsgivers regnskabsmateriale konstateret, at den løn som der er indberettet på dig, ikke kan dokumenteres ved et underliggende bilag, ligesom udbetalingen ikke ses at fremgå af din arbejdsgivers eller din egen konto. Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er sket lønudbetaling til dig.

I henhold til de modtagne oplysninger skulle du have modtaget løn for perioden januar 2015 til og med oktober 2015. Indberetningen er foretaget den 5. november 2015 med 2 samlet beløb.

Det er SKATs opfattelse, at din lønindtægt fra [virksomhed1], som er indberettet, er fiktiv. Lønindtægten slettes derfor, ligesom at den indeholdte A-skat og AM-bidrag slettes.

(...)

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger i deres høringssvar til klagen:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Som det fremgår af vedhæftede bilag 4, skulle skatteyder have haft udbetalt 242.593 kr. i løn ud fra de indkomstoplysninger, som er indberettet på ham.

Der er ifølge hans kontoudtog kun udbetalt 104.539,25 kr., som refererer til hans ansættelse i [virksomhed2] ApS. Beløbet svarer til det, som han skulle have udbetalt fra denne arbejdsgiver, hvis man fratrækker feriepenge.

Der skulle efter elndkomsindberetninger fra [virksomhed1] have været udbetalt 124.029 kr. Beløbet er oplyst til, at være udbetalt kontant, hvorfor de ikke fremgår af kontoudtog. De ses heller ikke indsat i banken efter modtagelse.

Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende be­ tydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

Det kan derfor oplyses, at der ved kontrol af [virksomhed1]'s regnskabsmateriale, er konstateret følgende:

at der ikke er udarbejdet et egentlig skattemæssigt regnskab
at det selvangivne overskud ikke kan afstemmes med de regnskabsoplysninger som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med kontrollen
at indsætninger og hævninger på [virksomhed1]s kontoudtog ikke kan afstemmes med de af revisoren indsendte saldobalancer
det har ikke været muligt både i relation til regnskabets poster, samt elndkomstregisteret, og de kontante hævninger, at kontrollere registreringernes rigtighed jf. § 7 i bogføringsloven. I den forbindelse er betingelserne for transaktionssporet (bogføringslovens §4) heller ikke opfyldt, idet vi ikke kan se sammenhængen mellem de posteringer, som fremgår af de modtagne saldobalancer og kontospecifikationer, de selvangivne overskud og de indberettede lønninger

Det kan desuden oplyses, at skatteyder tidligere har fået indberettet fiktiv løn fra anden virksomhed. Det er derfor på baggrund af en underretning fra Styrelsen for international rekruttering og integration, at kontrollen startes op, da de havde kendskab til skatteyders historik, og at indberetningen havde indflydelse på deres opgaveløsning.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2015 ikke skal nedsættes med 179.220 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Vi skal hermed på vegne vor klient klage over SKAT's ændring af 27. juni 2018 af vor klients skattegrundlag for 2015.

Vi fremsender hermed til klagen yderligere dokumentation for vor klients ansættelsesforhold i form af regnskab for 2015 for virksomheden [virksomhed1], hvor vor klient havde ansættelse i 2015.

Vor klient oplyser, at han tidligere har indsendt dokumentation for hans indtægt i form af lønsedler m.v. Vor klient oplyser også, at han fortsat arbejder fuld tid og kan også sende aktuelle lønsedler, hvis nødvendigt.

(...)

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Dear [person1],

I would like to thank the National Tax Court for giving me the opportunity to comment and add my few words about my struggle for better future, my wish/desire to live in Denmark and the way I have been deprived from my Residence Permit through an unfair decision by Tax Board.

I completed my master’s in Biotechnology from Sweden and then moved to Denmark in March 2013 on Green Card scheme for a better future. I wish to continue living, working and be an integral part of the Danish society again and therefore ask National Tax Court to review the decision on the following grounds.

1. After two years of struggle with the job market, I started job with [virksomhed1] Company in 2015 in order to support myself and my family financially with two jobs. I got an employment Contract from [virksomhed1] Company and I have been receiving my salary in cash. I have been told by my employer that it is legal and under Danish employment laws when I asked about it. I had no experience of such kind of situation before, so due to the lack of knowledge of labor laws, I accepted the employer offer. I supported my family from that job.
2. My employer also paid my holidays money through www.borger.dk and I received the money on due time into my bank account after I applied through www.borger.dk. (document sent already).
3. Many of the employees have worked in [virksomhed1] Company. Some of them have been treated the same way as me (Contract+payslips+Salary in Cash). None of the employees have been investigated by Tax department like me as per my employer statement. That simply indicates that only my case looks “Factious” to the Tax department but not the others. I feel like I have been victimized though this. It was even not my fault to receive my salary in Cash, but it was the employer fault who knew the labor law in Denmark and still he ignored the right way. My employer fault should not be put on my shoulders.
4. I switched to the new job in [virksomhed3] A/S and worked there till my Residence permit was revoked. All the details of my income and paid Taxes can be found in Tax system with CPR: [...] and pay slips can also be provided if requested.
5. I have lived and worked legally in Denmark and paid taxes and have been integral part of Danish Society for 6 years. I almost completed my Danish Language school and passed Module 5 of Danske Uddannelse 2. I have lived for almost 9 years in Scandinavia (3 years in Sweden and 6 years in Denmark) continuously since 2009. Now I am in Pakistan from last 5 months due to unfair decision by Tax Board and subsequently by Immigration Authorities. I am jobless since I came to Pakistan and feel like I will never fit into this society. I belong to Danish society and I want to join back the social and work life of Denmark.

I look forward and expect that my innocence in this case should not be ignored and that I expect to get positive response from National Tax Court.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

I medfør af den korte ligningsfrist jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, skal Skattestyrelsen underrette den pågældende borger om ændringen af en skatteansættelse senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det vil i herværende sag have været den 30. juni 2017. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, at denne undtagelse kun gælder for personer med enkle økonomiske forhold.

Klageren vurderes at have enkle økonomiske forhold og dermed omfattet af den korte ligningsfrist. Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2018 er dermed ikke fremsendt rettidigt.

Uanset ovenstående fristregel kan en skatteansættelse foretages eller ændres i det tilfælde skatteforvaltningen vurderer, at der er grundlag herfor jf. skatteforvaltningslovens § 27. Det følger af lovens § 27, stk. 1 nr. 5, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse på skatteforvaltningens initiativ i det tilfælde, at den skattepligtige eller en på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til en forkert skatteansættelse.

Klageren har selvangivet løn som han ikke har oppebåret, hvorved han har fået godskrevet indeholdte A-skatter m.v. uberettiget samt uberettiget foretaget befordringsfradrag. På den baggrund anses klageren at have handlet groft uagtsomt og Skattestyrelsen at være berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2015 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvilket følger af statsskattelovens § 4.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal der indeholdes skat efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 1. A-indkomst omfatter en hver form for vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43.

En ansættelseskontrakt og lønsedler dokumenterer ikke alene, at der har været et faktisk ansættelsesforhold samt udbetaling af løn til den ansatte jf. Byrets dom af 9. marts 2017, SKM2017.257.

Det følger deslige af nævnte dom samt Byretsdom af 18. januar 2018, SKM2018.94.BR, at Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte at godskrive A-skat samt AM-bidrag, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger.

Klageren har fremsendt en ansættelseskontrakt vedrørende ansættelsesforholdet hos [virksomhed1], hvor det fremgår, at klageren er ansat fra den 1. januar 2015 og betales månedligt bagud. Ydermere har klageren fremsendt lønsedler fra januar 2015 til og med oktober 2015, hvor det fremgår, at der skulle være sket en a-conto lønudbetaling.

Af klagerens konto fremgår der ikke lønindbetalinger fra [virksomhed1] eller kontantindsætninger, hverken månedligt eller efter den 5. november 2015, hvor [virksomhed1] indberetter lønindkomst for klageren til e-Indkomst. De indsætninger der ses af kontoudtog fra klagerens konto stammer fra lønudbetalinger fra klagerens anden arbejdsgiver [virksomhed2] ApS, hvor klageren har været ansat.

Af [virksomhed1]s indberetning til e-Indkomst fremgår det, at klageren skulle have haft en samlet lønindkomst på 179.220 kr.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har fremlagt objektiv dokumentation for, at lønnen er udbetalt fra [virksomhed1].

Der lægges vægt på, at der ikke er overensstemmelse mellem indholdet af ansættelsesaftalen, lønsedlerne samt indberetningen til e-Indkomst og der ikke fremgår indsætninger på klagerens konto, hverken fra selskabet eller af klageren selv i forbindelse med udbetalingen af løn.

Dermed har klageren ikke dokumenteret, at der er sket en faktisk lønudbetaling svarende til den løn som [virksomhed1] har indberettet.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.