Kendelse af 06-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 16. februar 2006 selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Klageren har været og er fortsat selskabets direktør samt eneanpartshaver.

[virksomhed1] ApS ejede i de pågældende indkomstår to selskaber. Selskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2] og selskabet [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...3].

[virksomhed2] ApS blev stiftet den 12. oktober 2011 med navnet [virksomhed4] ApS, men senere ændret til [virksomhed2] ApS. Klageren var selskabets direktør fra stiftelsesdatoen. Selskabet blev endelig opløst den 5. januar 2015.

[virksomhed3] ApS blev stiftet den 25. juni 2014 med navnet [virksomhed5] ApS, men senere ændret til [virksomhed3] ApS. Klageren var selskabets direktør fra stiftelsesdatoen. Selskabet var under opløsning jf. selskabslovens § 225 under Skattestyrelsens behandling. Selskabet blev opløst den 14. august 2018.

Skønsmæssig forhøjelse af privatforbrug

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klageren og dennes ægtefælles privatforbrug konstateret, at klageren har haft et negativt privatforbrug på 200.966 kr. i indkomståret 2012 og på den baggrund foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 230.000 kr.

I indkomståret 2012 bestod klagerens husstand af klageren, dennes ægtefælle og tre børn.

Klageren opstartede sin virksomhed i oktober 2011, hvormed klageren havde en begrænset indtægt. Klageren henviser blandt andet hertil som begrundelse for et lavt privatforbrug. Klagerens hustru fødte et af parrets børn den 30. januar 2012 og var dermed på barsel størstedelen af 2012, hvilket klageren tillige henviser til som en begrundelse for familiens indkomstforhold.

Klageren har ved møde oplyst, at familien grundet ovenstående omstændigheder har måtte leve for begrænsede midler i 2012. Dette har alene kunnet lade sig gøre med økonomisk hjælp fra svigerforældre og klagerens forældre. Hjælpen har været i form af indkøb af madvarer, tøj, brændstof m.v., hvilket der ikke foreligger dokumentation på. Med hjælpen fra forældrene har klageren og dennes familie kunnet leve med et af klageren opgjort rådighedsbeløb på 6.245 kr. pr. måned efter afholdelse af diverse faste udgifter.

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse over klagerens privatforbrug, at de har korrigeret privatforbruget fra 526.302 kr. til 200.966 kr., idet Skattestyrelsen blandt andet har taget højde for dokumenterede lån, og pengegaver fra forældre. Skattestyrelsen har ikke ved opgørelsen i afgørelsen taget højde for et lån på 8.000 kr. og salget af en Volvo til 112.500 kr., idet dokumentationen ikke var fremlagt forud for Skattestyrelsens afgørelse af 25. juni 2018.

Klageren har oplyst, at denne har modtaget 8.000 kr. fra en bekendt, som er en tilbagebetaling af et ydet lån. Som dokumentation herfor henviser klageren til en kontoudskrift, heraf fremgår det, at [person1] og [person2] den 21. maj 2012 har overført 8.000 kr. til konto [...84], med teksten ”Tak for lån”.

Ydermere har klageren fremlagt dokumentation for et salg af en Volvo V50 1,6 D med registreringsnummer [reg.nr.2], hvortil klageren har oplyst, at salget er sket igennem selskabet [virksomhed6], som klageren har betalt 5.000 kr. til for at håndtere salget. Klageren oplyser, at Volvoen derfor ikke har været solgt til [virksomhed6]. Det fremgår af faktura dateret den 31. maj 2012, at bilen blev solgt for 117.500 kr. til køber, [person3]. Af yderligere dokumentation for salget af Volvoen har klageren fremlagt en salgsslutseddel, hvor køberens navn og salgsprisen på 117.500 kr. igen fremgår. Salgsslutsedlen ses ikke underskrevet og den ses dateret til den 29. november 2018. Hertil har klageren oplyst, at salgsslutsedlen er trukket fra [virksomhed6]’s system den 29. november 2018, hvorfor det er denne dato der fremgår og ikke den egentlige dato for salget. Klageren har den 29. november 2018 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse sammen med den nævnte slutseddel. Det fremgår af kontoudskrift for konto [...84], at [virksomhed6] den 12. juni 2012 har overført 112.500 kr.

Det fremgår af R75, at klageren har afmeldt en Volvo med registreringsnummer [reg.nr.2] den 30. maj 2012.

Beskatning af fri bil

Selskabet [virksomhed3] ApS leasede den 19. december 2014 en Renault Grand Scenic III 2,0 med registreringsnummer [reg.nr.1] Der var tale om en ny bil på hvide plader, hvormed bilen kunne anvendes til privatkørsel.

Det fremgår af salgsslutsedlen for bilen, at leasingselskabets anskaffelsessum var 303.794 kr., og ikke 390.000 kr. som Skattestyrelsen forudsatte i deres afgørelse på baggrund af nyvognspriser fundet på [...dk].

Ved opslag på motorregistret ses det, at bilen første gang er registreret den 19. december 2014 og er registreret til en nyvognspris på 303.794 kr. Ved opslag på Renaults egen hjemmeside fremgår det, at en nyvognspris på en Renault Grand Scenic samme variant som den omhandlende bil vil være 375.900 kr. – dette er vel at mærke en basis udgave uden tilkøb af merudstyr m.v. Ved opslag på henholdsvis [...dk] og [...] bildatabase ses, at en bil af samme mærke, men langt mindre avanceret model, hvad angår udstyr og motor, i 2014 er opgivet til at have en ny pris på henholdsvis 344.000 kr. og 375.000 kr.

Private hævninger på selskabernes konti

Klageren har foretaget en række hævninger i indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 på kontoer tilhørende selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen har med baggrund i en gennemgang af selskabernes kontoudtog truffet afgørelse om, at en del af klagerens hævninger udgør private hævninger og ikke hævninger i selskabernes interesse. Skattestyrelsen vurderer, at der er foretaget private hævninger for i alt 331.556 kr. i de omhandlende indkomstår.

Klageren har alene påklaget, at en række af hævningerne for indkomstårene 2012, 2014, 2015 er i selskabernes interesse og ikke af privat karakter. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt en række bilag.

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2014:

Indkomståret 2015:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skattepligtige indkomst med i alt 845.147, samt nulstillet A-indkomst med 67.004 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 21.436 kr. for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 med følgende begrundelse for de, med henvisning til klagen, relevante forhold:

”(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af fri råderet over bilerne efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4. Dette begrundes med følgende:

Af leasingaftalen fremgår følgende:

Kørselsregnskabet:

Grundlaget for fordelingen af driftsudgifterne er et ført kørselsregnskab. Der er fremendt kørselsregnskab for perioden fra den 30. januar 2015 til 8. november 2017.

Heraf fremgår følgende:

Markering af, om kørslen er erhvervsmæssigt eller privat.

Dato for kørslen

Klokkeslæt for kørslen

Start og stop sted

Ligningsrådet har således i SKM 2001.255 taget stilling til, hvad der kræves for at undgå beskatning af fri bil, jf. reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, hvis den der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug.

Der kræves blandt andet, at der skal være vandtætte skotter mellem de to aftaler.

At der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgivers betaling af leasingydelsen og medarbejderens lejebetaling til leasinggiver.

At der skal være ført en kørselsregnskab, der opfylder betingelserne i Juridisk vejledning 2018 afsnit C.A 4.3.3.3.3.3.

Leasingaftalerne:

SKAT er af den opfattelse, at leasingaftalen ikke opfylder ovenstående betingelser. Dette begrundes med følgende:

Kørselsregnskab:

At kørselsregnskabet ført på ”Autolog” ikke opfylder de gældende krav til kørselsregnskaber som beskrevet i Juridisk vejledning 2018 afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 hvor følgende fremgår:

”Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

Kørselsregnskabet opfylder ikke sidste punkt, nemlig at:

SKAT´s konklusion:

SKAT er herefter af den opfattelse, at leasingaftalen ikke opfylder de gældende betingelser for, at du kan undgå beskatning af fri bil. Derfor skal der ske beskatning af fri råderet over bilen reduceret med foretaget egenbetaling.

Beskatningen kan herefter opgøres som følger:

(...)

[virksomhed3] ApS:

[reg.nr.1]:

Indkomståret 2014:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 90.000 kr. eller i alt18.000 kr.

+ Miljøafgift 3.840 kr. + 50 % eller i alt5.760 kr.

I alt98.760 kr.

Heraf beskatning i 1 måned eller i alt8.230 kr.

Indkomståret 2015:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 90.000 kr. eller i alt18.000 kr.

+ Miljøafgift 4.120 kr. + 50 % eller i alt6.180 kr.

I alt99.180 kr.

Reduceret med egenbetaling26.387 kr.

Til beskatning72.793 kr.

Indkomståret 2016:

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 90.000 kr. eller i alt18.000 kr.

+ Miljøafgift 4.120 kr. + 50 % eller i alt6.180 kr.

I alt99.180 kr.

Reduceret med egenbetaling35.743 kr.

Til beskatning63.437 kr.

Samlet ændringer vedrørende råderet over biler:

Indkomståret 20123.881 kr.

Indkomståret 201434.538 kr.

Indkomståret 201580.235 kr.

Indkomståret 201663.437 kr.

Beløbene er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2012 udløber den 1. maj 2018. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2018.

(...)

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af de 331.556 kr., idet du ikke har dokumenteret, at udgifterne vedrørende selskabernes drift. Eller at du har hævet pengene i selskaberne i perioder, hvor mellemregningen har været i selskabets favør. Disse lån behandlers skattemæssig som hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Beløbet betragtes som lønindtægt for dig. Lønindtægter er skattepligtige efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.

At beløbet på de 331.556 kr. beskattes som løn begrundes med følgende:

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2012 udløber den 1. maj 2018. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2018.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM 2012.92HD.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at din skatteansættelse for indkomståret 2012 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har ud fra de foreløbige oplysninger beregnet dit privatforbrug til at være negativ for indkomståret 2012.

Privatforbrugene er beregnet til:

Indkomståret 2012- 526.302 kr.

Privatforbrugsopgørelsen er vedlagt.

Det beregnede negative privatforbrug for 2012, skal korrigeres med de foreslåede ændringer for indkomståret 2012 jf. SKATs agterskrivelse dateret den 10. januar 2018 samt de nye oplysninger fremkommet i din advokats skrivelse dateret den 28. februar 2018 således:

Privatforbrug, beregnet-526.302 kr.

Værdi af fri bil3.881 kr.

Skattefrie rejse og befordringsgodtgørelse, betragtet som løn68.581 kr.

Hævninger foretaget på selskabernes konto53.466 kr.

Lån fra forældre585.884 kr.

Gaver fra forældre37.400 kr.

Gæld til selskabet [virksomhed2] ApS primo 2012-710 kr.

Til gode hos selskabet [virksomhed2] ApS ultimo 2012-21.204 kr.

Korrigeret privatforbrug200.966 kr.

SKAT vil foretage en skønsmæssig forhøjelse af din indkomst for indkomståret 2012 med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3 da det selvangivne privatforbrug ikke levner plads til et rimeligt forbrug.

Ifølge Danmarks Statistik er privatforbruget for en familie, der består af 2 vokse personer med børn i gennemsnit beregnet til 433.207 kr. i 2012

På baggrund af ovenstående oplysninger kan den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2012 beregnes således:

Indkomståret 2012:

Privatforbrug skønsmæssig ansat til 433.207 kr.

Beregnet privatforbrug, korrigeret200.966 kr.

Skønsmæssig forhøjelse232.241 kr.

Skønsmæssig forhøjelse nedrundet til230.000 kr.

Beløbet er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan SKAT ændre indkomsten for indkomstår, der ligger udover ligningsfristen, såfremt den skattepligtige eller nogen på dens vegne har handlet forsættelig eller groft uagtsom.

Da du ikke har selvangivet den korrekte indkomst, anser SKAT betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 for at være opfyldt.

SKAT blev klar over, at du ikke har betalt skat af beløbene den 28. februar 2018, da vi modtog dokumentation for modtagelse af gaver samt lån fra dine forældre fra advokaten.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger i deres høringssvar til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klage punkt 1.:

Skatteyder er forhøjet skønsmæssigt med 230.00 kr. på grund af meget lav privatforbrug.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger, til de af advokaten fremsendte oplysninger:

Af bilag 4 fremgår det, at skatteyder har modtaget tilbagebetaling af lån på 8.000 kr. Beløbet er indgået på konto [...84] med teksten "[person1]. Tak for lån.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der i den skønsmæssige forhøjelse, ikke umiddelbart skal tages hensyn til tilbagebetalingen af lånet. Dette fordi skatteyder/advokaten ikke har dokumenteret, hvornår skatteyder har udlånt pengene til [person1]. Hvis dette har været i 2012 har oplysningen ingen betydning i privatforbrugsopgørelsen.

Af bilag 5 fremgår det, at der er gået 112.500 kr. ind på kontoen fra K/S [virksomhed6] den 12. juni 2012. Samme dag er der hævet 112.500 kr. til indfrielse af billån.

Af kontrolbilag R 75 fremgår det, at skatteyder har afmeldt en Volvo med indregistreringsnummer [reg.nr.2] den 30. maj 2012. Af Dansk Motor Register fremgår, at skatteyder står som ejer af bruger af bilen i indtil 30. maj 2015.

Såfremt oplysningerne omkring indsættelsen af beløbet på 112.500 kr. var fremlagt under Skattestyrelsens behandling af sagen, ville Skattestyrelsen have bedt skatteyder om at fremlægge dokumentation for salg af nævnte Volvo til K/S [virksomhed6]. Blev forholdet konstateret korrekt, ville der skulle have været taget hensyn til dette i beregningen af privatforbruget.

Klage punkt 2.:

Skatteyder er blevet ændret vedrørende beskatning af fri bil med følgende:

Indkomståret 2012:

Samlet forhøjelse 3.881 kr.

Indkomståret 2013:

Samlet forhøjelse0 kr.

Indkomståret 2014:

Samlet forhøjelse34.538 kr.

Indkomståret 2015:

Samlet forhøjelse80.235 kr.

Indkomståret 2016:

Samlet forhøjelse63.437 kr.

I ovenstående forhøjelse er indregnet beskatning af nævnte bil med indregistreringsnummer AR

91.598. Da skatteyder ikke har oplyst selskabets anskaffelsessum for bilen, var anskaffelsessummen ansat til 390.000 kr. jf. oplysninger hentet på hjemmesiden [...dk].

Nu har advokaten fremsendt dokumentation for selskabets anskaffelsessum for bilen ([reg.nr.1]). Heraf fremgår det, at anskaffelsessummen er 303.794 kr.

Dette giver følgende nedsættelse af indkomsten:

Indkomståret 2014:

Foretaget beskatning af fri bil, 1 måned8.230 kr.

Beregning af beskatning:

Skattestyrelsen indstilles således, at beskatning af fri bil nedsættes med:

Indkomståret 2014 1.437 kr.

Indkomståret 201517.242 kr.

Indkomståret 2016 17.242 kr.

Klage punkt 3.:

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de vedlagte bilag:

Bilag 7 på 2.250 kr. Af bilaget fremgår det, at det er [person4] der er kunden som købet et firma sponsorat på 10 x 225 kr. og ikke selskabet. Umiddelbart fremgår det, at der er en herre og damefrisørsalon beliggende [adresse1], [by1]. Er der tale om køb af privat frisørydelser?

Bilag 8 - diverse udlæg på 6.333 kr. Som dokumentation er vedlagt en række telefonregninger fra [virksomhed7] udstedt til skatteyders ægtefælle på 1.785,92 kr., en regning fra [virksomhed8] AS på 141 kr. som er udstedt til [person4] privat samt to ulæselige bilag.

Bilag 9 - arbejdssko på 700 kr., medregnet af advokaten til 600 kr. Der er alene tale om dokumentation for udlevering af sko, altså ikke en faktura med kvittering m.m for betaling.

Bilag 10 - 10 gavekurve til 2.500 kr. Regningen opfylder ikke formalia, idet køber ikke er påført fakturaen. I øvrigt skal der også påføres, hvem der har fået gavekurvene og hvilken anledning.

Bilag 11 - 4 vinfestival inkl. vingaver til 2.800 kr. Samme mangler som bilag 10.

Bilag 12 - kursus på 10.360 kr. Regning udstedt til selskabet. Det er ikke dokumenteret overfor Skattestyrelsen, om regningen i første omgang er betalt af [person4].

Bilag 13 - på 9.500 kr. plus moms. Bilaget fortæller intet om, at [person4] har solgt udstyr til selskabet og at han har penge til gode. I øvrigt kan [person4] også være skattepligtig af salget af nævnte udstyr til selskabet. Dette hvis salget overstiger den bogførte værdi i den private virksomhed.

Bilag 14 - udgift på 2.500 kr. Regning udstedt til selskabet. Det er ikke dokumenteret overfor Skattestyrelsen, om regningen i første omgang er betalt af [person4].

Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at ovenstående er mangelfuldt, hvorfor nedsættelse af indkomsten med nævnte beløb ikke kan indstilles.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med en supplerende udtalelse i sagen, hvoraf følgende bemærkninger fremgår:

”(...)

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt følgende påstande:

Som begrundes ud fra følgende:

”(...)

På vegne af min klient nedlægger jeg påstand om, at SKATs skønsmæssige indkomstforhøjelse med kr. 230.000 skal tilsidesættes.

SKAT har for indkomståret 2012 foretaget en såkaldt privatforbrugsberegning for min klient. Privatforbrugs-beregningen vedlægges som bilag 2.

Privatforbrugsberegningen udviste oprindelig et negativt privatforbrug for min klient og min klients hustru på kr. 526.302.

Efter dialog mellem undertegnedes kontor og SKAT, herunder ved skrivelser af 28. februar, 10. april og 5. maj 2018, er privatforbrugsberegningen af SKAT efterfølgende korrigeret, hvorefter privatforbruget i afgørelsen udgør kr. 200.966.

Korrespondancen vedlægges samlet som bilag 3.

SKAT har på baggrund af privatforbrugsberegningen foretaget en skønsmæssig forhøjelse af min klients indkomst for indkomståret 2012 med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, da det selvangivne privatforbrug efter SKATs opfattelse ikke levner plads til et rimeligt forbrug.

SKAT har i den forbindelse henvist til tal fra Danmarks Statistik, hvoraf fremgår, at det gennemsnitlige privatforbrug for en familie med to voksne og to børn i 2012 udgjorde kr. 433.207.

Den skønsmæssige forhøjelse er beregnet på følgende måde:

Privatforbrug skønsmæssigt ansat tilkr. 433.207

Beregnet privatforbrug, korrigeret kr. 200.966

Skønsmæssig forhøjelsekr. 232.241

SKAT har alene udøvet sit skøn på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår direkte af afgørelsen, at SKAT i sin afgørelse ikke har lagt vægt på andet end privatforbrugsberegningen sammenholdt med gennemsnitstallet fra Danmarks Statistik.

Konkret henledes opmærksomheden på, at min klients reelle privatforbrug i 2012 var relativt lavt – endda væsentligt lavere end det ”normale” gennemsnitsprivatforbrug på kr. 433.207, som SKAT henviser til. Det er dog min klients opfattelse, at dette ikke automatisk bør medføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse, dels fordi tallet fra Danmarks Statistik i ordets bogstavelige forstand er et gennemsnitstal, og dels fordi familien har haft en sparsommelig levevis.

Min klient har således – sammen med sin ægtefælle – i en årrække, herunder også i 2012, været nødsaget til at leve for begrænsede midler, idet familiens indkomstforhold ikke har tilladt et privatforbrug svarende til gennemsnittet for en familie med to børn.

I forlængelse heraf kan det nævnes, at min klients forældre og svigerforældre tillige i en årrække - herunder i særdeleshed i 2012 - har været meget hjælpsomme med husholdningen, blandt andet i forbindelse med indkøb til husholdningen og madlavning.

Opmærksomheden henledes på, at min klient i 2012 var i opstartsfasen som selvstændig, idet min klient i 2011 startede selvstændig virksomhed. Det forhold, at man opstarter virksomhed, og derfor har en begrænset indtægt, må betegnes som værende helt almindelige omstændigheder.

Derudover bemærkes det, at min klients ægtefælle fødte et af parrets børn den 30. januar 2012. Som konsekvens heraf var min klients ægtefælle på barsel i størstedelen del af indkomståret 2012, hvilket tillige har haft indflydelse på parrets indkomstforhold.

Det bemærkes, at SKAT har haft adgang til kontoudskrifter, herunder fra min klients budgetkonto, men tilsyneladende ikke har sammenholdt min klients reelle forhold med det beregnede forbrug, og foretaget en konkret vurdering heraf.

Det fremgår af den juridiske vejledning, pkt. A.B.5.3.3., at

”SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår.”

Det gøres gældende, at SKAT ikke kan foretage sin skønsudøvelse alene på baggrund af gennemsnitstal fra Danmarks Statistik som sket. Et sådant gennemsnitstal dækker forudsætningsvis over variationer – herunder betydelige variationer på tværs af indkomstkategorier. Privatforbruget for en familie med to børn kan se helt forskelligt ud for to forskellige familier, idet der skal tages højde for en række faktorer, såsom generel levestandard, konkrete omstændigheder i den enkelte familie, familiens bopæl m.v.

Der henvises til SKM.2018.59.BR, hvor retten blandt andet fandt, at:

”...skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie rent faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år.”

Det gøres gældende, at et privatforbrug på kr. 200.969 ikke er ekstraordinært lavt, og under alle omstændigheder ikke udgør et uantageligt lavt privatforbrug. Efter tidligere praksis om skønsmæssige indkomst-forhøjelser, har der overvejende været tale om tilfælde, hvor privatforbruget har været negativt eller ekstraordinært lavt, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Der kan eksempelvis henvises til SKM.2002.70.HR, hvor der var tale om et betydelig negativt privatforbrug.

Det gøres endelig gældende, at en skønsmæssig forhøjelse med kr. 230.000 medfører et åbenbart urimeligt resultat for min klient, og derfor bør tilsidesættes i overensstemmelse med gældende praksis.

Skal SKATs logik følges i nærværende sag, vil indkomsten for samtlige kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister, studerende på SU eller lavtlønsfamilier principielt kunne indkomstforhøjes til et niveau, der giver mulighed for et privatforbrug i overensstemmelse med det generelle gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Dette vil i sagens natur næppe medføre rimelige resultater.

Endelig bemærkes, at nogle beløb efter min klients opfattelse under alle omstændigheder mangler i privatforbrugsberegningen.

For det første har min klient den 21. maj 2012 modtaget en tilbagebetaling af et ydet lån på kr. 8.000 fra en bekendt. Dokumentation i form af kontoudskrift vedlægges som bilag 4.

For det andet har min klient den 12. juni 2012 solgt en bil af typen Volvo V50 for kr. 112.500. Dokumentation i for af kontoudskrift vedlægges som bilag 5. Af overførselsteksten fremgår, at der er tale om betaling for en V50.

På vegne af min klient nedlægger jeg påstand om, at beskatningen af fri bil i 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med et beløb svarende til skatteværdien af forskellen mellem kr. 390.000 og 303.794.

Min klient er i årene 2014, 2015 og 2016 blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende bilen med indregistreringsnummer [reg.nr.1]. SKAT har i den forbindelse skønnet anskaffelsessummen i 2014 til at være kr. 390.000. Der henvises til sagsfremstillingen på side 5 ff. i SKATs afgørelse.

Den faktiske anskaffelsessum udgør kr. 303.794, hvilket fremgår af slutseddel dateret 17. december 2014, der fremlægges som bilag 6.

Det gøres derfor gældende, at min klient er blevet beskattet af værdi af fri bil, der overstiger den faktiske anskaffelsessum. Det gøres følgelig gældende, at beskatningen af fri bil for så vidt angår [reg.nr.1] skal nedsættes med skatteværdien af forskellen mellem kr. 390.000 og 303.794.

På vegne af min klient nedlægger jeg påstand om, at de private hævninger nedsættes med de nedenfor specificerede beløb i de angivne indkomstår, som efter min klients opfattelse er udgifter relateret til virksomhedens drift:

2012kr. 2.250 (firmasponsorat, jf. faktura af 1. juni 2012) (bilag 7)

2012kr. 6.333 (diverse udlæg) (bilag 8)

2012kr. 600 (arbejdssko, jf. faktura af 6. september 2012) (bilag 9)

2012kr. 2.500 (10 gavekurve, jf. faktura af 2. oktober 2012) (bilag 10)

2012kr. 2.800 (vingaver, jf. faktura af 13. november 2012) (bilag 11)

2014kr. 10.360 (kursus, jf. faktura af 21. november 2014) (bilag 12)

2014kr. 23.000 (afdrag slibeudstyr, jf. e-mail af 16. september 2014) (bilag 13)

2015kr. 2.500 (arbejdstøj med logo, jf. faktura af 12. januar 2015) (bilag 14)

De relevante regnskabsbilag er vedlagt som bilag 4-9.

SKAT anfører på side 14 i afgørelsen vedrørende 2012 en post på kr. 15.562 som ”udlæg”. Bilag 8 er dokumentation for en udlægspost på kr. 6.333, der i SKATs oversigtsark er anført som udlæg den 26. august 2012. Der er blandt andet tale om virksomhedsrelaterede udgifter til telefon, som min klient / min klients hustru har betalt som udlæg.

Af afgørelsens side 14 fremgår det ligeledes, at min klient i 2014 er blevet beskattet af kr. 23.000, der er anført som ”afdrag udstyr”. Der var konkret tale om noget slibeudstyr, som [virksomhed2] ApS havde købt af min klient for ca. kr. 35.000. I forbindelse med [virksomhed2] ApS’ konkurs blev udstyret solgt videre til [virksomhed5] ApS, hvilket fremgår af e-mailen til kurator i [virksomhed2] ApS (bilag 13).

(...)”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

Med henvisning til ovenstående klagesag skal jeg hermed i anledning af Skattestyrelsens udtalelse af 8. oktober 2018 fremsende supplerende oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen anfører på side 2, at

”Såfremt oplysningerne omkring indsættelsen af beløbet på 112.500 kr. var fremlagt under Skattestyrelsens behandling af sagen, ville Skattestyrelsen have bedt skatteyder om at fremlægge dokumentation for salg af nævnte Volvo til K/S [virksomhed6]. Blev forholdet konstateret korrekt, ville der skulle have været taget hensyn til dette i beregningen af privatforbruget.”

Det kan korrigerende oplyses, at bilen ikke blev solgt til K/S [virksomhed6], idet K/S [virksomhed6] alene varetog salget af bilen på vegne af min klient.

Køber var en person ved navn [person3].

K/S [virksomhed6] blev betalt kr. 5.000 for at håndtere salget for min klient. Der henvises i den forbindelse til, at salgssummen udgjorde kr. 117.500, mens K/S [virksomhed6] har overført kr. 112.500 til min klients konto.

Min klient har hos K/S [virksomhed6] rekvireret slutsedlen og salgsfakturaen vedrørende bilsalget, der fremlægges henholdsvis som bilag 15 og bilag 16.

Af slutsedlen fremgår, at der er tale om den pågældende Volvo V50 med registreringsnummer [reg.nr.2] samt at kontantprisen udgjorde kr. 117.500.

Af fakturaen fremgår tillige, at der var tale om en Volvo V50 til en kontantpris på kr. 117.500.

(...)”

Skattestyrelsen fremsendte den 23. oktober 2019 en supplerende udtalelse i sagen, hertil er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I ovenstående klagesag skal jeg i anledning af Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 23. oktober

2019 fremkomme med følgende bemærkninger:

Overordnet henvises til undertegnedes brev af 29. november 2019, hvor der allerede er redegjort for forholdene vedrørende min klients salg af den omhandlede Volvo V50 med registreringsnummer [reg.nr.2].

Det er korrekt, når Skattestyrelsen konstaterer, at der den 12. juni 2012 er indsat 112.500 kr. på kontoen i [finans1].

Som tidligere oplyst i mit brev af 29. november 2018 blev beløbet indsat af K/S [virksomhed6], idet K/S [virksomhed6] havde solgt Volvoen på vegne af min klient.

Volvoen er således ikke solgt til K/S [virksomhed6], idet K/S [virksomhed6] alene varetog salget af bilen på vegne af min klient. Køber var en person ved navn [person3], hvilket fremgår af slutsedlen.

K/S [virksomhed6] blev betalt kr. 5.000 for at håndtere salget for min klient. Der henvises i den forbindelse til, at salgssummen udgjorde kr. 117.500, mens K/S [virksomhed6] har overført kr. 112.500 til min klients konto.

Min klient har under nærværende sag rekvireret slutsedlen (bilag 15) og salgsfakturaen (bilag 16)

vedrørende bilsalget hos K/S [virksomhed6].

For så vidt angår slutsedlen er denne trukket fra K/S [virksomhed6]s IT-system, hvorfor datoen automatisk er indsat pr. den dato, hvor slutsedlen blev trukket fra systemet. Dette er den simple årsag til, at datoen på slutsedlen ikke stemmer overens med fakturaen.

Min klient er desværre ikke længere i besiddelse af den underskrevne version af slutsedlen. Skattestyrelsen anfører i sit brev, at undertegnede ”...ikke har fremsendt kopi af regning/faktura,

hvoraf det fremgår, at [person4] har solgt en bil til [virksomhed6].” Dette må bero på en misforståelse, idet min klient – som anført ovenfor – netop ikke har solgt Volvoen til K/S [virksomhed6].

Det fastholdes, at min klient på grundlag af den fremlagte dokumentation og sin redegørelse fuldt ud har dokumenteret forholdene vedrørende salget af Volvoen.

Skattestyrelsen opfordres til at meddele, om Skattestyrelsen på baggrund nu anser forholdet om salget af Volvoen for dokumenteret. I modsat fald forbeholdes yderligere beviser fremlagt

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, SKM2011.208HR.

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Det kan udledes af Byretsdom af 12. januar 2018, SKM2018.59BR og Østre Landsretsdom af 21. marts 2019, SKM.2019.225.ØLR. Imidlertid kan et generelt skøn med baggrund i statistiske oplysninger ikke stå alene, der skal ved en afgørelse deslige inddrages forhold som eksempelvis skatteyderens privatforbrug for årene før og efter de omhandlende indkomstår jf. Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, SKM2019.473.LSR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af Byretsdom af 18. marts 2013, SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af Vestre Landsrets dom af 19. maj 2003, SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån.

Klageren har oplyst, at denne i indkomståret 2012 modtog 8.000 kr. som tilbagebetaling af et lån. Klageren har alene fremlagt en kontoudskrift, hvor det fremgår, at der er blevet indbetalt 8.000 kr. med teksten ”tak for lån”. Der foreligger dermed ikke dokumentation for om klageren har ydet et lån, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, hvornår lånet er ydet.

Klageren har fremlagt dokumentation for et salg af en Volvo i indkomståret 2012. Dokumentationen er i form af en salgsslutseddel og en faktura, begge udstedt af selskabet [virksomhed6]. Det fremgår, at køberen af Volvoen har betalt 117.500 kr. og salget har fundet sted den 31. maj 2012. Salget ses foretaget af [virksomhed6] på vegne af klageren, en ydelse klageren har oplyst at have betalt 5.000 kr. for. Klageren har den 12. juni 2012 modtaget 112.500 kr. fra [virksomhed6].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har anvendt gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og her taget udgangspunkt i en husstand med to voksne og to børn, hvormed privatforbruget er skønsmæssigt ansat til 433.207 kr.

Skattestyrelsen havde indledningsvist opgjort et negativt privatforbrug for klageren på 526.302 kr., men efter blandt andet at have taget højde for dokumenterede indtægter som eksempelvis et lån og en pengegave fra forældrene har Skattestyrelsen korrigeret privatforbruget til at udgøre 200.966 kr.

Klagerens privatforbrug ligger efter den skønsmæssige vurdering under det forbrug klagerens husstand, ifølge Danmarks Statistik, ville have haft i det pågældende indkomstår, hvilket fra Skattestyrelsens side resulterer i en skønsmæssig forhøjelse af privatforbruget; 433.207 kr. – 200.966 kr. = 232.241 kr. og af Skattestyrelsen afrundet til 230.000 kr.

Landsskatteretten finder ikke, at Byretsdom af 12. januar 2018, SKM2018.59BR og Østre Landsretsdom af 21. marts 2019, SKM.2019.225.ØLR er til hinder for, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst og heri tager udgangspunkt i og/eller inddrager statistiske oplysninger. Det følger dog af nævnte praksis, at der skal foretages en konkret vurdering af privatforbruget for den enkelte skatteyder og skønsudøvelsen derfor ikke alene kan ske på baggrund af statiske oplysninger.

Skattestyrelsen har taget højde for dokumenterede indtægter som lån og pengegaver fra klagerens forældre, men ses herudover alene at have baseret deres beregning og afgørelse på statistiske oplysninger. Imidlertid ses det ikke af Skattestyrelsens afgørelse, at denne har inddraget forhold som klagerens privatforbrug fra forrige og efterfølgende indkomstår, ligesom Skattestyrelsen ikke har taget højde for, hvor i landet klageren og dennes familie er bosiddende.

Det eneste der ses at afvige fra Skattestyrelsens beregning er det af klageren oplyste forhold, at forældre og svigerforældre har bidraget til familiens økonomi i form af indkøb af madvarer, tøj og brændstof. Dermed ses det hverken oplyst eller dokumenteret, at der er øvrige forhold der afviger fra en gennemsnitlig families privatforbrug.

Landsskatteretten finder, at indtjeningen af salget af Volvoen på 112.500 er dokumenteret i tilstrækkelig grad fra klagerens side, hvormed dette beløb skal fratrækkes den af Skattestyrelsen opgjorte forhøjelse på 230.000 kr.

Derimod finder Landsskatteretten ikke, at klageren i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort, at denne har ydet et lån på 8.000 kr., herved har Landsskatteretten lagt vægt på, at der hverken foreligger et lånedokument eller oplysninger om, hvornår lånet er ydet. Derfor ændrer klageren oplysninger om tilbagebetaling af et lån på 8.000 kr. ikke den skønsmæssige forhøjelse.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet skønsudøvelse. Der lægges særligt vægt på, at klagerens privatforbrug ikke ses at være negativt, at salget af Volvoen medfører plads til et større privatforbrug end antaget af Skattestyrelsen og Skattestyrelsen hovedsageligt i deres afgørelse har lagt vægt på statistiske oplysninger og ikke har inddraget forhold som klagerens privatforbrug fra tidligere og efterfølgende indkomstår, samt eksempelvis klagerens oplysninger om gennemsnitsprivatforbrug for den landsdel, hvor klageren er bosiddende.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Efter det oplyste, er bilen første gang indregistreret den 19. december 2014, hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2014, 2015 og 2016 er bilens nyvognspris.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer “nyvognsprisen” som følger:

”(...)

”Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

(...)”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens “nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR og Østre Landsretsdom i SKM.2019.338, hvor det fastslås, at det er prisen til en slutbruger.

Det var selskabet [virksomhed3] ApS, der leasede bilen den 19. december 2014, der var tale om en ny bil på hvide pladser. Det fremgår, at leasingselskabets anskaffelsessum udgjorde 303.794 kr.

Skattestyrelsen lagde i deres afgørelse til grund, at anskaffelsessummen udgjorde 390.000 kr. på baggrund af oplysninger fra [...dk].

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 8. oktober 2019 anført, at som følge af fremlagt dokumentation i form af en salgsslutseddel fra leasingselskabet, lægger leasingselskabets anskaffelsessum på 303.794 kr. til grund.

Det er Landsskatterettens vurdering, at den oplyste pris på 303.794 kr., udgør leasingselskabets anskaffelsessum og ikke nødvendigvis er sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt. Dette henset til den markante forskel, der ses mellem leasingselskabets købspris og den skønsmæssige fastsatte pris fra Skattestyrelsen med baggrund i nyvognspriser på [...dk], dertil kommer en nyvognspris på en Renault Grand Senic, samme variant som den omhandlende bil, ses at udgøre 375.900 kr., vel at mærke uden tilkøb af merudstyr m.v. Ligesom der kan henvises til opslag på [...dk] og til [...] bildatabase, hvor det fremgår, at en bil af samme mærke, men langt mindre avanceret, er opgivet til i 2014 at have en nyvognspris på mellem 344.000 kr. og 375.000 kr.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at nyvognsprisen i det konkrete tilfælde skal fastsættes skønsmæssigt til 375.000 kr.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens ansættelse af beskatningsgrundlag for værdi af fri bil til rådighed for indkomstårene 2014, 2015, 2016.

Private hævninger på selskabernes konti

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Hvis et selskab direkte eller indirekte har ydet et lån til en fysisk person, og hvor der er en forbindelse mellem långiver og låntager, der er omfattet af ligningslovens § 2, skal dette lån betragtes som en lønindtægt, der er skattepligtig for låntageren. Dette følger af statsskattelovens § § 4, stk. 1, litra c sammenholdt med ligningslovens § 16 E.

Bevisbyrden for, at der er tale om udlæg i selskabets interesse, påhviler som udgangspunkt klageren. Der henvises til Landsrettens afgørelse af 7. maj 2010, LSR2010.09-02071.

Klageren har fremlagt en række bilag som dokumentation for hævninger foretaget af klageren på selskabernes konto i indkomstårene 2012, 2014 og 2015.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren med den fremlagte dokumentation har dokumenteret eller i til strækkelig grad sandsynliggjort, at hovedparten af de af klageren hævdede hævninger er i selskabets interesse og ikke er af privat karakter. Der lægges herved vægt på, at det eksempelvis ikke fremgår af firmasponsorater og gaver, hvem der er modtageren heraf. Ligeledes bemærker Landsskatteretten, at dokumentation for køb af gaver samt kvitteringen for udlevering af arbejdssko ikke angiver, hvem køber er og dermed heller ikke i vis interesse der har været et udlæg. Hvad angår faktura fra [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9] ses disse ligeledes at mangle dokumentation for at være i selskabernes interesse og ikke af privat karakter. Angående afdraget på 23.000 kr. for slibeudstyr er det Landsskatterettens vurdering, at den fremlagte mail ikke kan fungere som tilstrækkelig dokumentation for udlæg i selskabets interesse. Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at det fremgår af mailen, at beløbet alene lyder på 9.500 kr. plus moms og omhandler køb af maskiner. Det er dermed ikke tilstrækkelig specificeret, hvad udlægget på 23.000 skulle dække.

Den fremlagte faktura for et kursus pålydende 10.360 kr. finder Landsskatteretten derimod er i selskabets interesse og dermed ikke er en privat hævning, idet der lægges vægt på, at fakturaen er udstedt til [virksomhed5] ApS, den er udstedt den 21. november 2014 og ses betalt den 24. november 2014 fra selskabets konto til udstederen af fakturaen [virksomhed11].

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår beløbet anset som private hævninger for indkomståret 2014, således alene 137.786 kr. anses som skattepligtig indkomst, og stadfæster, for så vidt angår beløbene anset som private hævninger for indkomstårene 2012 og 2015.