Kendelse af 29-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-04-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Forhøjelse af klagerens personlige indkomst

675.183 kr.

0 kr.

675.183 kr.

Forhøjelse af resultat af virksomhed

345.840 kr.

0 kr.

345.840 kr.

Indkomståret 2015

Forhøjelse af klagerens personlige indkomst

717.343 kr.

0 kr.

717.343 kr.

Forhøjelse af resultat af virksomhed

75.625 kr.

0 kr.

75.625 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen angår det skøn, som Skattestyrelsen har udøvet vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har for begge indkomstår anset klageren for at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlig indkomst med beløb i form af kontante bankindsætninger og overførsler.

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 ikke været registreret som ejer af en virksomhed. Klageren har desuden ikke selvangivet indtægter ved salg af biler.

Klageren var i de omhandlede indkomstår arbejdsløs. I den forbindelse har klageren i perioden fra den 1. januar 2014 til den 22. december 2014 modtaget sygedagpenge fra [by1] Kommune. I perioden fra den 16. maj 2014 til den 31. december 2015 har klageren desuden modtaget ressourceforløbsydelse fra [by1] Kommune.

Skattestyrelsen modtog den 5. april 2016 oplysninger om bankindsætninger samt hævninger på klagerens private konto i [finans1] A/S i indkomstårene 2014 og 2015 fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet.

Skattestyrelsen har på denne baggrund, den 10. januar 2018, anmodet klageren om at indsende kontoudtog for specifikke konti samt at redegøre for indsætningerne på klagerens bankkonti. Klageren fremsendte den 29. januar 2018 udskrifter fra klagerens private konto ([...18]) og budgetkonto ([...93]) i [finans1] A/S. Skattestyrelsen anmodede igen, den 13. februar 2018, om yderligere redegørelse for bankindsætningerne. Klageren fremsendte den 4. april 2018 et forklaringsbrev vedrørende bankindsætningerne og hævningerne på klagerens to bankkonti. Efter at Skattestyrelsen havde foretaget en ny opgørelse/regneark over klagerens bankindsætninger, anmodede Skattestyrelsen efterfølgende den 23. april 2018 om yderligere dokumentation. Skattestyrelsen modtog den 8. maj 2018 yderligere forklaring og materiale fra klageren.

Skattestyrelsen udsendte den 18. juli 2018 forslag til afgørelse og modtog klagerens indsigelse den 10. august 2018.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af kontoudskrifterne fra banken konstateret, dels at der er blevet indsat kontante beløb på klagerens bankkonti, dels at der er blevet overført mange beløb fra forskellige personer, dels at der er foretaget en del hævninger fra de to konti.

Skattestyrelsen har anset følgende beløb for skattepligtig indkomst, da Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er skattepligtige:

Indkomståret 2014

Kontantindsætninger på dine konti i 2014 til beskatning

39.993 kr.

Overførsler fra andre på konto [...18] til beskatning

23.500 kr.

Overførsler fra [person1] i 2014 til beskatning

611.690 kr.

Resultat af virksomhed

345.840 kr.

I alt

1.021.023 kr.

Indkomståret 2015

Kontantindsætninger på konto [...18] i 2015 til beskatning

31.916 kr.

Overførsler fra andre på konto [...18] til beskatning

54.715 kr.

Overførsler fra [person2] i 2015 til beskatning

630.712 kr.

Resultat af virksomhed

75.625 kr.

I alt

792.968 kr.

I alt

1.813.991 kr.

Kontante bankindsætninger

2014:

I perioden fra den 4. februar 2014 til den 24. november 2014 er der på klagerens budgetkonto 2634593 blevet indsat en del beløb med posteringstekst ”indsat”, i alt 22.899,50 kr.

I perioden fra den 13. februar 2014 til den 30. december 2014 er der på klagerens private konto [...18] indsat beløb med teksten ”indsat løn,” ”lønoverførsel” og ”veksl valuta”. Der er tale om i alt 17.093,50 kr.

2015:

I perioden fra den 12. januar 2015 til den 30. juni 2015 er der på klagerens budgetkonto blevet indsat 31.916 kr. med posteringstekst ”indsat,” ”indsat løn” og ”indsat til køb af valuta.”

Klageren har oplyst, at beløbene primært stammer fra gevinster ved spil på [spil1]. Efter det oplyste begyndte klageren i indkomståret 2014 at spille på [spil1] sammen med sine venner og bekendte. I begyndelsen spillede klageren for små beløb, men i takt med at han vandt mere og mere på sine satsninger, begyndte han også at spille for større beløb. Klageren blev i indkomstårene 2014 og 2015 så afhængig af at spille, at han ikke tænkte på andet. Denne spilleafhængighed medførte, at klageren i perioden brugte alle sine penge på spil, herunder penge fra både kassekreditter, kredit på sit masterkort, hans daværende kone [person3]’s masterkort, [person3]s private- og firmakonto samt penge han lånte fra sine venner. Hertil har klageren oplyst, at han havde et masterkort med en kassekredit på 30.000 kr. og en privatkonto med en kassekredit på 75.000 kr. Når klageren havde trukket på alle sine kreditter, lånte han penge hos sine venner og i de kiosker, hvor han oddsede.

Yderligere har klageren oplyst, at han ikke kan fremfinde dokumentation for satsningerne og gevinsterne fra spil, idet han altid betalte med dankort, og idet gevinsterne blev overført tilbage på dankortet eller overført til den bankkonto, hvor han havde hævet pengene.

Klagerens repræsentant har supplerende oplyst, at de kontante bankindsætninger på samlet 22.899,50 kr. på budgetkonto 2634593 stammer fra penge, som klageren har hævet fra sin private konto og overført, fra penge som klageren har hævet fra sin private konto og indsat kontant, samt fra penge som klageren har haft på sig og indsat, når han skulle betale regninger samt små beløb fra gevinster ved spil. De penge, der blev hævet på klagerens private konto, men ikke blev indsat på budgetkontoen, anvendte klageren til at spille på [spil1].

For så vidt angår de kontante hævninger, har klagerens repræsentant forklaret, at klageren henholdsvis den 24. og 30. april 2014, den 2. juni 2014, den 4. juli 2014 og den 29. september 2014 har hævet en række beløb fra sin private konto, som efterfølgende skulle være indsat på klagerens budgetkonto. Ved gennemgang af de oplyste datoer er der tale om, at klageren på sin private konto har hævet 9.900 kr. den 24. april 2014. Der er desuden hævet 7.000 kr. den 30. april 2014. Ligeledes er der hævet 1.000 kr. den 2. juni 2014, 3.500 kr. den 4. juli 2014 og 10.000 kr. den 29. september 2014, i alt 35.400 kr. På klagerens budgetkonto er der den 24. april 2014 indsat 9.900 kr. fra en automat i [finans1] samt indsat 2.050 kr. Skattestyrelsen har alene medtaget beløbet på 2.050 kr. i deres opgørelse.

For så vidt angår indsætninger med teksten ”lønoverførsel” og ”indsat løn” er det oplyst, at der er tale om spillegevinster, hvor klageren selv har bedt om at få indsat en specifik tekst ved overførslen for at kamuflere sin spillemani over for sin daværende hustru og banken.

For så vidt angår indsætningerne med teksten ”Veksl valuta” og ”Indsat valuta,”der er overført på klagerens private konto, har klageren forklaret, at de stammer fra beløb, som han modtog fra sin familie og venner, som han har hjulpet med at veksle til tyrkiske lire igennem sin bank. Klagerens repræsentant har supplerende anført, at det indsatte beløb på 4.000 kr. den 8. december 2014 er blevet overført fra klagerens kammerat, sådan at klageren kunne veksle beløbet for ham i sin bank. Af klagerens private konto fremgår det, at der den 8. december 2014 er hævet 3.938,95 kr. Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at forskellen mellem de to beløb er vekselgebyret, som banken opkrævede for at veksle.

Overførsel fra andre

2014:

Det er oplyst, at de indsatte beløb fra [person4] og [person5] på samlet 23.500 kr. indsat på klagerens private konto er dels modregning, hvor klageren har lagt penge ud til spil på [spil1] for sin kammerat, dels udlæg for bilhandel, hvor klageren har hjulpet sin kammerat med at købe en bil på [virksomhed1].

2015:

I forhold til de indsatte beløb fra mobilepay samlet 54.715 kr., hvoraf de fleste beløb er indsat af [person6], er det oplyst af klageren, at de primært stammer fra klagerens venner og familie som modregning fra spil.

For så vidt angår beløbet på 45.000 kr. overført den 11. maj 2015 fra [person7] har klageren forklaret, at beløbet stammer fra sin gode ven, der lånte ham pengene, idet han havde overtræk på sin konto. Klageren hævede pengene samme dag og brugte pengene på at spille.

Overførsler fra [person1] og [person2]

For så vidt angår de overførte beløb fra henholdsvis [person1] og [person2] har klageren oplyst, at de stammer fra spillegevinster.

Efter det oplyste spillede klageren i 2014 typisk i [virksomhed2] i [by1], ejet af [person1]. I perioden fra den 5. september 2014 til den 17. december 2014 har klageren modtaget overførsler fra [person1] på i alt 611.690 kr.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse fremlagt domsudskrift fra Retten i [by1], afsagt den 7. december 2015. I sagen blev klageren dømt til at betale [person1] et beløb på 259.820 kr.

Af domsudskriftet fremgår bl.a. følgende:

”(...)

[person1] har forklaret, at han i dag ejer 40 %, af det sagsøgende selskab, som driver [virksomhed2]. Han har været medejer af selskabet i ca. 5 år. I de 5 år er der blevet fokuseret mere og mere på spil. Det svinger meget, hvad der typisk spilles for, men det er ofte mellem 50 og 500 kr. Beløb i den størrelsesorden, der er tale om i denne sag, er sjældne. Han stiftede bekendtskab med sagsøgte første gang under EM-spillerunden i 2014. Sagsøgte kom i kiosken sammen med en kammerat. Nogle gange spillede sagsøgte alene andre gange sammen med sin kammerat. Nogle gange spillede han for kontanter andre gange via betalingskort. Han blandede sig ikke i den interne fordeling mellem sagsøgte og dennes kammerat. De spillede ofte for 5-10.000 kr. op til 3 gange om ugen. De beløb, der blev spillet for, steg kraftig i takt med, at de også begyndte at vinde store beløb. Det kulminerede i december. Nogle gange fik de gevinster udbetalt kontant andre gange via kontooverførsler men altid efter aftale. Når der blev overført til kammeratens konto, var det altid efter aftale med dem begge to og da ved en straksoverføsel i butikken som kunden kunne se, inden butikken blev forladt. Første gang sagsøgte fik kendskab til, at der var problemer med overførslerne, var den 18. eller 19. december 2014 og vedrørte hævningerne den 10. og 11. december 2014. Han tog kontakt til sagsøgte, der viste ham sit kontoudtog. På det tidspunkt kunne han se, at der også var problemer med de efterfølgende hævninger.

(...)”

Repræsentanten har i denne forbindelse anført, at klageren i perioden oddsede mellem 10.000-30.000 kr. pr. spil. Det er ligeledes anført, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren i indkomståret 2014 brugte 879.507,50 kr. i [virksomhed2].

I forlængelse heraf har repræsentanten anført, at klageren på grund af uoverensstemmelser mellem ham og [person1] stoppede med at spille i [virksomhed2] i slutningen af 2014. Klageren fortsatte herefter i 2015 med at spille i [virksomhed3] i [by1], ejet af [person2]. I perioden fra den 19. januar 2015 til den 17. juli 2015 har klageren modtaget overførsler fra [person2] på i alt 630.712 kr.

Repræsentanten har forklaret, at klageren i indkomståret 2015 brugte 171.577 kr. på spil i [virksomhed3]. Herudover spillede klageren på kredit, hvilket medførte, at klageren kom til at skylde [person2] et stort beløb. I den forbindelse er der fremlagt et gældsbrev mellem klageren og [person2]. Heraf fremgår, at klageren skylder [person2] 356.000 kr. Af gældsbrevets punkt 2.1. fremgår, at beløbet afvikles med en månedlig ydelse på 10.000 kr., første gang den 1. april 2017. Gældsbrevet er endvidere underskrevet af klageren den 6. april 2017.

Det er yderligere anført, at [person2] og [person1] udbetalte spillegevinsterne på samme måde. Når klageren havde så høje satsninger som tilfældet, kunne de to kiosker ikke udbetale alle pengene på én gang, da de ikke havde en så stor kassebeholdning. Overførslerne foregik således på den måde, at [person1] og [person2] udbetalte en del af beløbene kontant og derefter overførte det resterende beløb.

Klageren har som dokumentation for spillegevinsterne vedlagt 215 gevinstkuponer fra [virksomhed4] A/S, udstedt henholdsvis den 15. oktober 2015, den 18. oktober, den 20. december 2015, den 23. december 2015, den 24. december 2015, den 26. december 2015 og den 28. december 2015. Der er også vedlagt 19 gevinstkuponer fra [virksomhed5]. Gevinstkuponerne fra [virksomhed5] er alle udstedt mellem den 20. december og 30. december 2015.

Bilhandel

Ved en gennemgang af klagerens bankkonti har Skattestyrelsen konstateret, at der er blevet indsat pengebeløb med posteringstekster vedrørende bilhandel. I indkomståret 2014 er der tolv gange indsat beløb vedrørende bilhandel, og i indkomståret 2015 er der indsat beløb fire gange. Der er således foretaget 16 indbetalinger i perioden fra den 30. april 2014 til den 28. juli 2015 hidrørende fra bilhandel.

Det er ikke bestridt af klageren, at han i indkomstårene 2014 og 2015 har købt og solgt flere biler. Klagerens repræsentant har imidlertid gjort gældende, at klageren ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed ved bilhandel, og at klageren derfor ikke er skattepligtig af de opnåede avancer.

I forhold til bilhandlen har repræsentanten oplyst, at klageren købte bilerne for midler, han havde vundet ved spil på [spil1]. Da klageren vandt store beløb ved spil på [spil1], skiftede han derfor ofte ud i bilerne. Klageren anskaffede bilerne på [virksomhed1], [virksomhed6] og på [virksomhed7].

Under kontormødet i Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at han primært anskaffede bilerne kontant, og at han selv og hans daværende hustru [person3] anvendte bilerne. Klageren forklarede supplerende, at han ikke er uddannet mekaniker og først i indkomståret 2014 begyndte at interessere sig for biler.

Det er ligeledes forklaret, at i forbindelse med at klageren udskiftede sine biler, kontaktede han bilmægleren [person8] fra [virksomhed8] A/S. Klageren og bilmægleren indgik i indkomstårene 2014 og 2015 en række formidlingsaftaler, herunder en aftale om at bilmægleren skulle sælge bilerne på vegne af klageren, efter at have sat bilerne i stand. Ved denne aftale opnåede klageren en mindre fortjeneste.

Til brug for klagesagens behandling har klageren vedlagt et bilag, herunder en formidlingsaftale, der viser, at klageren har solgt 3 biler i indkomståret 2014 og 2 biler i indkomståret 2015 til bilmægler [person8]. Skattestyrelsen har desuden indhentet dokumentation fra bilmælgeren.

Af formidlingsaftalen fremgår, at klageren har solgt følgende biler til bilmægleren med afdrag:

Dato

Bilmærke + Stel nr

Salgspris

Indbetalt

Evt. afdrag

27.05.2014

Opel Corsa 1,3 CDTi

Stel: [...]

Se bilag A1+A2

54.000

1/7-14 Kr 10.000

21/8-14 Kr 44.000

23.06.2014

Toyota Corolla Verso 1,8 (159)

Stel: [...]

Se bilag B1 + B2

128.000

23/6-14 Kr 66.000

11/8-14 Kr 30.000

25/9-14 Kr 22.000

16/10-14 Kr 10.000

21.08.2014

Peugeot 1,6 Cabriolet

Stel: [...]

55.000

21/10-14 Kr 40.000

22/10-14 Kr 15.00

20.07.2015

Toyota Aygo 1,o Plus

Stel: [...]

Se bilag D1 og D2

42.000

23/7-15 kr.42.000

28/7.2015

Toyota Aygo 1,0 5c

Stel: [...]

Se bilag E1+E2+E3

52.000

28/7-15 kr.24.00

28/7-15 kr.28.000

På baggrund af formidlingsaftalen har repræsentanten oplyst, at klageren den 23. juni 2014 solgte en Toyota Corolla Verso for sin kammerat til [person8] for 128.000 kr. I den forbindelse har repræsentanten anført, at klageren ikke erindrer, hvorfor [person8] alene skulle have overført 118.000 kr. på klagerens konto og ikke 128.000 kr. På Skattestyrelsens forespørgsel om, hvorfor der alene er medtaget et beløb på 118.000 kr. den 23. juni 2014 og ikke 128.000 kr. som det fremgår af formidlingsaftalen, at [person8] har betalt klageren i form af afdrag, er det oplyst, at der den 17. oktober 2014 er overført 10.000 kr. Af bilaget fra [person8] fremgår, at bilmægleren den 16. oktober 2014 har betalt 10.000 kr. i afdrag for en Toyota Corolla Verso. Skattestyrelsen har således fratrukket dette beløb i deres opgørelse.

Klageren har oplyst, at beløbet på 143.000 kr., som er indsat den 7. maj 2014 ved check på klagerens private konto, angår salg af bil som er indkøbt på [virksomhed9] samme dato for 139.625 kr., og som er videresolgt til [person8]. [person8] har ikke kunnet fremfinde dokumentation herpå, som klageren har indbetalt til ham via check. På klagerens bankkontoudskrift fra hans private konto fremgår det, at klageren den 6. maj 2014 har hævet 139.625 kr.

Af klagerens R75 fremgår det, at klageren har været indregistreret med følgende biler i indkomståret 2014:

Reg. Nr.

Mærke

Tilgang

Afgang

[reg.nr.1]

Opel Vectra

27/11-13

22/01-14

[reg.nr.2]

Opel Vectra

22/01-14

14/05-14

[reg.nr.3]

Mazda 323

17/06-14

23/04-15

Klageren har været registreret med følgende biler i indkomståret 2015:

Reg. Nr.

Mærke

Tilgang

Afgang

[reg.nr.4]

Opel Astra

21/08-15

22/09-15

[reg.nr.5]

Ford Fiesta

14/09-15

15/11-15

[reg.nr.6]

Toyota Yaris

10/11-15

17/12-15

[reg.nr.7]

Opel Combo

28/12-15

29/01-16

[reg.nr.8]

Toyota Aygo

08/05-15

23/02-17

Bortset fra bilen Toyota Aygo med reg.nr.: [reg.nr.8] er de biler, som er solgt til [person8], ikke på listen.

På baggrund af omfanget af bankindsætningerne og bilhandlerne har Skattestyrelsen anset klageren som selvstændig erhvervsdrivende i indkomstårene 2014 og 2015. Skattestyrelsen har ligeledes anset klagerens virksomhed for momspligtig, hvorfor der er beregnet salgsmoms af den skønnede omsætning.

Skattestyrelsen har ved fastsættelsen af skatteforhøjelsen ikke henset til afholdte udgifter i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet. Skattestyrelsen har alene opgjort avancen ved handel med biler ud fra bankindsætningerne på klagerens konto.

Skattestyrelsen har opgjort omsætningen ved handel med biler således:

2014

Erhvervsmæssige indtægter fra bilhandel (inkl. moms)

432.300 kr.

Heraf moms

86.460 kr.

Ansat overskud af virksomhed (ekskl. moms)

345.840 kr.

2015

Erhvervsmæssige indtægter fra bilhandel (inkl. moms)

94.531 kr.

Heraf moms

18.906 kr.

Ansat overskud af virksomhed (ekskl. moms)

75.625 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 1.021.023 kr. og 792.968 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge skattekontrollovens § 1 har du pligt til at selvangive din indkomst. Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, hvad enten det hidrører her fra landet eller ikke.

Vi har tidligere fra vores opgørelse undtaget alle indsætninger, du kunne komme med dokumentation for, blandt andet gevinster fra [virksomhed3] og [virksomhed10]. Vi kan se, du har overført penge til de to spilleudbydere og også fået penge derfra, som fremgå af dine kontoudskrifter. Penge, der er overført mellem dine egne konti samt mellem dig og din daværende kone, er også udelukket fra opgørelsen. Der er ligeledes lavet korrektion ved andre beløb du er kommet med bemærkning til.

Vi har lavet en ny opgørelse over indsætninger på dine konti i 2014 og 2015, efter vi har fået det sidste materiale fra dig. Resultatet er, at der stadig er mange indsætninger, som vi ikke kan få bekræftet at være skattefrie, da vi mangler dokumentation.

Vedrørende kontante indsætninger på dine konti oplyser du, at de stammer fra spil. Som dokumentation har du fremsendt mange gevinstkuponer fra [virksomhed4]. Imidlertid er de fleste af disse kuponkvitteringer fra december 2015 samt få fra oktober 2015. Grundet det kan vi ikke få bekræftet, at de kontante indsætninger på dine konti i 2014 og 2015 stammer fra spilgevinster (se bilag 1 og bilag 5). Kontantindbetalinger med tekst ”Indsat Veksling af valuta” fremgår også af Skattestyrelsens opgørelse.

Der er overførsler fra andre personer til din konto [...18] på 23.500 kr. og 54.715 kr. i henholdsvis 2014 og 2015, som vi kan ikke betragte at være skattefrie indsætninger uden dokumentation for det (se bilag 2 og bilag 6).

I forhold til overførslerne fra [person1] i 2014 har vi, som bevis, fået din indkaldelse til møde i fogedretten fra den 11. januar 2016. Der står i dokumentet, at fogedretten har modtaget en anmodning fra [virksomhed11] ApS om at behandle en sag mod dig om udlæg for 322.518 kr. inklusive retsafgift. Imidlertid er der indsætninger fra [person1] på din konto i 2014 med i alt 611.690 kr. Derfor kan vi ikke betragte disse indsætninger som skattefrie, med mindre du sender dokumentation for det (se bilag 3).

Derudover er der i 2015 overførsler på din konto [...18] fra [person2] med i alt 630.712 kr. (se bilag 7). Du har fremsendt et gældsbrev mellem dig og [person2] for udbetaling af beløb på 356.000 kr., som er underskrevet de 6. april 2017. I brevet står der, at beløbet afvikles med en månedlig ydelse på 10.000 kr., som forfalder til betaling hver den første i måneden, og første gang den 1. april 2017. Det er vores opfattelse, at gældsbrevet ikke dokumenterer, at indsætningerne på din konto fra [person2] i 2015 er et lån, da det tilsendte gældsbrev er underskrevet i 2017.

Ud over de andre dokumenter vi har fået fra dig, fik vi også en bekræftelse fra bilmægler [person8]sen om, at du har solgt biler til ham. Af dokumentet fremgår, at du har solgt 3 biler i 2014 og 2 biler i 2015 for det samlede beløb af 331.000 kr. Tværtimod er der indsætninger fra bilhandel på dine konti i 2014 og 2015 på henholdsvis 432.300 kr. og 94.531 kr. (se bilag 4 og bilag 8). Vi har derfor kaldt alle originale bilag ind, der vedrører sammenhandel mellem dig og bilmægleren. Der er ikke blandt disse bilag, dokumentation for køb af biler. Derfor kan der ikke godkendes fradrag.

Vi ændrer din skat for 2014 og 2015 vedrørende indsætninger på dine konti med i alt 1.813.991 kr.

2014

Erhvervsmæssige indtægter fra bilhandel (inkl. Moms)

432.300 kr.

Heraf moms

86.460 kr.

Ansat overskud af virksomhed (ekskl. moms)

345.840 kr.

Indsætninger på dine konti i 2015 til beskatning

675.183 kr.

Resultat

1.021.023 kr.

2015

Erhvervsmæssige indtægter fra bilhandel (inkl. Moms)

94.531 kr.

Heraf moms

18.906 kr.

Ansat overskud af virksomhed (ekskl. moms)

75.625 kr.

Indsætninger på dine konti i 2014 til beskatning

717.343 kr.

Resultat

792.968 kr.

Da du ikke har selvangivet og heller ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, betragter vi disse indsætninger som skattepligtig indkomst i henhold til statsskatteloven § 4, stk. 1.

Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten der stammer fra bilhandel, vi godkender derfor ikke fradrag i henhold til statsskatteloves § 6, stk. 1, litra a.

Det påhviler dig at godtgøre, at de modtagne beløb ikke er skattepligtig, ifølge SKM2017.143.ØLR

1.1. Endelig konklusion - skat

Vi ændrer din skat for 2014 og 2015 vedrørende indsætninger på dine konti med i alt 1.813.991 kr.

Øvrige punkter – ansættelses- og ændringsfrister

Skat:

Selv om fristen for ændring af din skat for 2014 er overskredet, har vi alligevel taget din sag op. Der er vores opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed med salg af biler og derfor er du ikke omfattet af den korte frist ifølge BEK nr. 534 as 22/05/2013.

Vi er af den opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at indtægtsføre de modtagne beløb fra både indsætninger fra bilhandel og andre indsætninger på dine konti og samtidig har du været på sociale ydelser.

Da vi har fået det sidste nødvendige materiale for at lave forslag den 9. maj 2018, så har vi således fra denne dato 6 måneder til at varsle en ansættelsesændring. Vi mener derfor at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt.

Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen er ikke fremkommet med bemærkninger til klagen.

Udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsenden 13. januar 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

Skattestyrelsen har behandlet [person9]s sag ud fra indsætninger, der fremgår af hans bankkontoudskrifter for perioden 2014 - 2015. [person9] har i perioden fra den 1. januar til den 25. maj 2014 modtaget dagpenge med i alt 76.890 kr. fra [by1] Kommune. I perioden fra den 16. maj 2014 til den 31. december 2014 har han modtaget sociale ydelser med i alt 83.037 kr. Der er ligeledes oplyst, at han ikke har været registreret med en virksomhed.

Imidlertid har der været rigtig mange indsætninger på [person9]s konti i 2014 - 2015, som markant overstiger den registrerede skattepligtige indkomst, som [person9] har haft i den pågældende periode. Der findes tre hovedgrupper af indsætninger på [person9]s bankkonti: 1) Kontante indsætninger, 2) Indsætninger, der vedrører salg af biler og 3) Indsætninger fra andre, bl.a. [person1], [person2] og diverse MobilePay.

Der har ligeledes været andre indsætninger på hans konti, f.eks. fra [virksomhed10] og [virksomhed3] samt overførsler fra hans daværende kone. Det skal bemærkes, at disse er fjernet fra vores opgørelse, da det er sandsynliggjort, at disse stammer fra skattefrie aktiviteter eller er overført mellem [person9]s og [person3]s bankkonti. Desuden er de "Delvis DK-Returnering"-overførsler, der vedrører tilbageførsel af hævninger i [virksomhed2] i december 2014 med i alt 222.000 kr., også undtaget og fremgår ikke af vores opgørelse.

Der er nedlagt påstand om, at [person9] har afholdt udgifter ved sine bilhandler, der kan fradrages

Efter statsskattelovens § 6, litra a.

Vi har følgende kommentarer til de ovennævnte hovedpunkter samt yderligere kommentarer i relation til andre indsætninger samt fradrag for udgifter ved salg af biler:

Kommentar 1: Kontant indsætninger

I relation til kontantindsætninger på [person9]s konti er der nedlagt påstand om, at disse stammer fra [person9]s skattefrie gevinster ved spil, eksempelvis [spil1]. Det er yderligere oplyst, at kontantindsætninger med tekst "indsat løn" og "lønoverførsel" også vedrører gevinster, som [person9] har prøvet at skjule for hans daværende hustru ved at anvende "løn" i posteringsteksten. Der er dog oplyst, at hustruen ikke kunne forstå dansk på det tidspunkt, så er det ikke muligt for os at se sammenhængen mellem de to informationer, som repræsentanten kommer med.

Vi vil yderligere bemærke, at der er to overførsler med tekst "Lønoverførsel" i december 2014. [person9] har gjort gældende over for Retten i [by1], at han i december 2014 arbejdede i et pizzeria i [by1], hvorfor han ikke har været i [virksomhed2] for at spille. Der står på side 4 af Retten i [by1]' dom af 7. december 2015. Vi skal i denne forbindelse erindre, at [person9] har ikke været registreret med en anden indkomst end den fra [by1] kommune samt sociale ydelser.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er objektive argumenter, der taler for, at kontantindsætningerne på [person9]s konti stammer fra spilgevinster.

Kommentar 2: Bilhandel

Det er oplyst af [person9]s repræsentant, at i perioden 2014-2015 har [person9] vundet ikke ubetydelige gevinster på [spil1], hvor en del af midlerne er blevet anvendt til køb af biler, som er købt kontant.

Bilerne er fundet på gule sider, som f.eks. [virksomhed1], [virksomhed6] m.fl. Advokaten mener, at bilerne er anvendt i personlig regi, enten af [person9] selv eller af hans daværende hustru, [person3], hvorfor indtægt ved salg af disse ikke er skattepligtig. [person9] har, ifølge det oplyste, jævnligt skiftet sine biler ud, da han vandt en større række gevinster på [spil1].

[person9] har solgt bilerne gennem bilforhandler [person8]sen. Vi har fået fakturaer for bilsalg fra bilhandleren plus en ekstra faktura, som ikke fremgår af bankkontoudskrifterne og som vi har tilføjet efterfølgende til opgørelsen over salg af biler. Vi har ikke modtaget dokumentation for udgifter.

Vi mener ikke, at alle biler, som [person9] har solgt i perioden, er blevet benyttet i personlig regi, da ifølge registeret for Motorkøretøj har [person9] kun solgt to Opel Vectra biler i 2014. [person9] har været registreret som ejer af en af dem i 2013 og med den anden - i 2014. I juni 2014 blev har registreret med en Mazda 323. Der er dog, ifølge indsætninger på hans konti i 2014, flere biler, som [person9] har fået betaling for i det pågældende år, bl.a. Opel Astra, Toyota Corolla og Toyota Yaris. [person9] har ikke været registreret som ejer eller bruger af disse. Desuden har hans daværende hustru, [person3], ikke været registreret med nogle motorkøretøj overhovedet.

Vedrørende 2015 har [person9] været registreret med 5 biler, nemlig Opel Astra, Ford Fiesta, Toyota Yaris, Opel Combo og Toyota Aygo. Han har solgt 3 af dem i 2015 og den Mazda 323, som han var registreret med i 2014. Imidlertid ud fra kontoudtoget for 2015 kan vi se, at der er indsætninger ved salg af biler, der kun vedrører Toyota bil/er. [person3] har ikke været registreret med køretøj i 2015.

Derudover gik der ca. en måned fra [person9] skiftede en bil med en anden i 2015. Det er derfor spørgsmål om, hvorvidt skiftning af biler i sådan frekvens kan anses for anvendt i privat regi, med udgangspunkt i, at [person9]s eneste skattepligtig indkomst har været sociale ydelser.

På grund af de ovennævnte oplysninger mener vi, at [person9] har drevet en uregistreret virksomhed ved salg af biler. Det er ikke udelukket, at han har solgt flere biler. Vi har information om en faktura for salg af bil fra bilhandler [person8], hvor betalingen ikke fremgår af

[person9]s bankkontoudtog. Desuden har [person9] været registreret med flere biler i 2015, men der er kun indsætninger for salg af Toyota på kontoudtoget i 2015.

Kommentar 3: Overførsler fra [person1] og [person2] samt MobilePay indsætninger

• [person1]

Der foreligger oplysninger om, at [person9] har spillet hos [virksomhed2] som er ejet 40 % af [person1] i 2014. Indsætninger fra [person1] på [person9]s konto med i alt 611.690 kr. er sket i perioden 5. september 2014 - 17. september 2014. På grund af sine spil har [person9] spillet for en række større beløb på sit daværende kort. Ifølge oplysningerne er korthævningerne efterfølgende blevet afvist af [person9]s bank, da der ikke har været dækning på kortet og da [person9] har nægtet at betale beløbet til [person1], har den sidste anlagt en sag mod [person9]. Vi har også modtaget Retten i [by1]' dom af den 7. december 2015.

Som nævnt tidligere har [person9] også modtaget delvis returnering af nogle af pengene, overført fra [person1], nemlig 222.000 kr., som er undtaget af vores opgørelse.

[person9]s repræsentant mener, at af de fremlagte bilag 3 og bilag 4 fremgår, at [person9] i 2014 har brugt med i alt 879.507,50 kr. i [virksomhed2]. Ud fra bilag 3 kan vi ikke se, at der er hævninger i [virksomhed2] i 2014. Imidlertid kan vi, ifølge bilag 4 se, at der er hævninger i [virksomhed2] for over 800.000 kr. i 2014. De fleste hævninger i [virksomhed2] har ikke ubetydelig størrelse, f.eks. en hævning på 100.000 kr. af den 15. december 2014. Det er tydeligt, at disse beløb er hævet i [virksomhed2].

Imidlertid udgør indsætninger med tekst "[person1]" i alt 611.690 kr., undtaget en overførsel med tekst "[virksomhed11] ApS" på 30.000 kr. af den 17. september 2014. Ifølge den modtagne information vedrører disse gevinster fra spil i [virksomhed2]. Det skal tages højde for, at der er nedlagt påstand om, at [person9] har også modtaget nogle gevinster i kontanter. Da der ikke har været flere kontanter i kassen, har kiosken udført en bankoverførsel.

Der er spørgsmål om, hvorvidt indsætningerne med tekst "[person1]" kan anses for at stamme fra gevinster ved spil i [virksomhed2], da de er overført fra [person1] selv og ikke fra kioskens bankkonto.

Det er ud fra kontoudtog dokumenteret, at de større hævninger med tekst "[virksomhed2]" faktisk er sket i [virksomhed2]. Men vi kan dog ikke se om indsætninger med tekst "[person1]" stammer fra kiosken, da det er anvendt [person1]s navn i tekstfeltet og ikke kioskens.

• [person2]

[person2] var, ifølge oplysningerne, ejer af [virksomhed3] i [by1]. Som nævnt er indsætninger fra [virksomhed3] undtaget af vores opgørelse over skattepligtig indkomst. Det er så spørgsmål om, hvorvidt indsætninger med tekst "Fra [person2]" faktisk vedrører overførsler fra [person2]s bankkonto og hvis det er tilfældet, så hvorfor er gevinster overført fra hans egne konto og ikke fra [virksomhed3], som i de undtagne transaktioner nævnt ovenfor.

Indsætninger med tekst "Fra [person2]" i 2015 udgør i alt 630.712 kr. Det er dog fremsendt et gældsbrev mellem [person9] og [person2] for udbetaling af beløb på 356.000 kr., som er underskrevet de 6. april 2017. I brevet står der, at beløbet afvikles med en månedlig ydelse på 10.000 kr., som forfalder til betaling hver den første i måneden, og første gang den I. april 2017. Det er vores opfattelse, at gældsbrevet ikke dokumenterer, at indsætningerne på [person9]s konto fra [person2] i 2015 er et lån, da det tilsendte gældsbrev er underskrevet i 2017, hvor overførslerne er sket i 2015. Derud­ over er der overført dobbelt så mange penge til [person9] end oplyst i gældsbrevet.

Vi mener ikke, at det er tilstrækkelig dokumenteret, at de omtalte beløb hverken vedrører gevinster fra spil på [spil1] eller lån, ydet af [person2]. Derfor har vi betragtet disse indsætninger som skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

• MobilePay og overførsler fra andre

I 2014 blev der overført 15.500 kr. og 8.000 kr. fra henholdsvis [person4] og [person5]. Ifølge oplysningerne fra advokaten er overførslen fra [person4] halvdelen af en gevinst, som [person9] og [person4] har vundet på [spil1]. Transaktionen fra [person5] vedrører kontant bilkøb, som [person9] har købt på [virksomhed1] på vegne af sin ven, der efterfølgende har tilbagebetalt de 8.000 kr. ved banktransaktioner. Vi mener ikke, at den nedlagte påstand er støttet af objektive kendsgerninger.

Vedrørende MobilePay indsætninger fra [person6] skal vi bemærke, at vedkommende er nævnt i Retten i [by1]' dom, hvor der står, at han ofte i 2014 har været [person9]s medspiller og har indskudt såvel kontant som ved bankoverførsler i [virksomhed2]. Derfor er det vores opfattelse, at forholdet er tilstrækkelig dokumenteret og overførslerne vedrører tilbagebetaling af penge, som [person9] havde lagt ud på spil.

I relation til MobilePay-overførslerne fra [person10] og [person11] kan vi ikke se, hvad disse vedrører. Overførslen på 45.000 kr. fra [person7] af den 11. maj 2015 er oplyst til at være et lån, yder af [person7], så kan [person9] dække overtræk på sit kort. [person9] har efter modtagelse af pengene besluttet at hæve pengene for at spille for. Vi mener ikke, at låneforholdet er tilstrækkelig dokumenteret med objektive fakta.

Kommentar 4: Fradrag for udgifter ved salg af biler

• Skat

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a kan den skattepligtige fradrage de udgifter, der er i årets løb anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi har ikke modtaget dokumentation for køb af biler fra [person9], der kan dokumentere, at han har haft udgifter ved bilhandlen, undtaget en hævning af den 6. maj 2014 på 139.625 kr. til [virksomhed9], der fremgår af [person9]s konto [...18]. Vi mener, at hævningen vedrører en udgift, relateret til [person9]s bilhandel.

(...)

Kommentar 5: Indsætninger med tekst "Valuta"

Skattestyrelsens opgørelse indeholder to posteringer, der fremgår af [person9]s kontoudskrifter af 8. december 2014 og den 7. april 2015 på henholdsvis 4.000 kr. og 4.200 kr. med tekst "Indsat til valuta". Vi har konstateret, at der er den 8. december 2014 sket en hævning på 3.938.95 kr. med teksten "valuta". Vi har ligeledes konstateret, at der er en hævning på 4.183,19 kr. den 7. april 2015 med tekst "kort". Vi mener, at det er sandsynliggjort, at indsætninger med tekst "valuta" vedrører veksling af valuta og ikke skattepligtig indtægt.

(...)”

Udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen er den 10. juli 2020 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Klagers personlige indkomst for- højes med opgjorte kontante indsætninger samt bankoverførsler på dennes private bankkonti. Klager anses yderligere i perioden at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af brugte biler.

Klager indkomst forhøjes skønsmæssigt af indsætningerne der anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Klageren var i perioden arbejdsløs og har ikke været registret med selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Klager har oplyst, at størstedelen af indsætningerne stammer fra spillegevinster, samt at salg af biler har været benyttet privat, hvorfor samtlige indsætninger er skattefrie.

Indsætninger og bankoverførsler

I indkomstårene 2014 og 2015 er indsat 675.183 kr. hhv. 717.342 kr. på klager private bankkonti.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Der henvises her til SKM2011.208.HR.

Efter retspraksis er det den skattepligtige der skal godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM2008.905.HR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Der er særligt lagt vægt på, at de fremlagte gevinstkuponer ikke er ihændehaverbeviser, samt at indsætningerne ikke har en nær tidsmæssig sammenhæng mellem datoen på kuponerne og indbetalingen på klagers konti. Det er således ikke muligt at afstemme de oplyste gevinster med overførslerne, ligesom overførslerne ikke ses at vedrøre gevinster, men blot er overført med teksten ”[person1]” og ”[person2]”. Der er ikke fremlagt objektive argumenter for, at indsætninger stammer fra spilgevinster.

At klageren i perioden har hævet et ikke ubetydeligt kontantbeløb, samt at klagers bankkort ses at være benyttet i spillekiosker kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes her, at der ikke er fremlagt spilleregnskab eller opgørelse af tab og gevinster der underbygger, at overførslerne stammer fra ikke skattepligtige gevinster.

Det fremlagte gældsbrev mellem klageren og [person2] findes ikke at have en klar sammenhæng mellem overførslerne til klageren og gældsbrevets pålydende værdi på 356.000 kr. Det bemærkes her, at gældsbrevet først er underskrevet den 6. april 2017.

Indsætninger og overførsler til klageren anses herefter for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Det skal endelig bemærkes, at der ved opgørelsen af indsætninger ikke er medtaget beløb hvor der er fremlagt dokumentation for indsætningerne, herunder gevinstudbetalinger fra [virksomhed3] og [virksomhed10], samt overførsler fra klagers daværende ægtefælle.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udover alle ovenstående indsætninger er der i påklaget periode foretaget 16 overførsler til klagers konti, hvorfra posteringsteksten vedrører bilhandel. Indsætninger er samlet opgjort til 527.831 kr.

Efter det oplyste, indgik klager og bilsælger [person8] fra [virksomhed8] A/S en række formidlingsaftaler, herunder aftale om, at bilmægleren skulle sælge bilerne på vegne af klageren, efter at have sat bilerne i stand.

Fremlagte formidlingsaftaler viser, at klager i påklagede periode har solgt 5 biler til bilmægleren, hvorfra størstedelen af avancen er betalt til klager som afdrag.

Klageren var i påklagede periode registreret som ejer af 8 biler, hvorfra en enkelt fremgår på listen over biler solgt til bilmægleren [person8].

Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Henset til omfanget af bankindsætninger på klagers private konto, samt antallet af solgte biler, hvilket ikke udelukkende vedrører de indgået formidlingsaftaler, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse at klager ikke har godtgjort, at handlerne alene er udslag af klagers private interesse for biler.

Efter en samlet konkret vurdering, må klageren herefter anses som selvstændig erhvervsdrivende i indkomståret 2014 og 2015.

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelses- tidspunktet.

Klagers indkomst ansættes herefter skønsmæssigt med baggrund i bankindsætninger vedrørende bilhandel. Indtægten er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Da klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med køb af bilerne, godkendes ikke fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6.

Formalitet

Henset til de betydelige beløb der løbende er indsat på klagers konti, finder Skattestyrelsen at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, ved ikke at selvangive beløbene. Ligningsfristen anses herefter for omfattet af ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Hvad angår reaktionsfristen på 6 måneder må kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra den 5. april 2018, hvor Skattestyrelsen modtog klagers redegørelse for indsætningerne. Da agterskrivelsen blev fremsendt den 18. juli 2018, var varslingsfristen således ikke overskredet.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 rettelig kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes til 0 kr.

Principalt er der til støtte herfor gjort gældende, at bankindsætningerne primært stammer fra gevinster ved spil, som derfor er skattefrie, jf. Lovbekendtgørelse 2016-04-07 nr. 337 om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Desuden er der principalt til støtte herfor gjort gældende, at klageren ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015, da bilerne er anvendt privat og derfor ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at klageren kan få fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt [person9] har drevet virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår, samt hvorvidt indsætninger på [person9]s konti udgør skattefrie gevinster ved spil eller skattepligtige indtægter.

Det er helt overordnet Skattestyrelsens opfattelse, at [person9] har drevet virksomhed med køb og salg af biler og har opnået en avance herved, ligesom omsætningen er anset for momspligtig. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne på [person9]s konti i årene 2014 og 2015 ikke udgør skattefrie spillegevinster, men derimod skattepligtige overførsler.

Heroverfor er det vores opfattelse, at kontantindsætningerne og overførslerne på [person9]s konti i indkomstårene 2014 og 2015 kan henføres til spillegevinster, der ikke udgør skattepligtig indkomst, og derfor ikke skal føre til en forhøjelse af [person9]s skatteansættelser.

Det er videre vores opfattelse, at de relativt få, enkeltstående salg af biler, der er gennemført i indkomstårene 2014 og 2015, ikke har karakter af virksomhed med køb og salg af biler, men derimod er enkeltstående køb og salg af egne brugsgenstande, der ikke er skattepligtige i henhold tul statsskattelovens § 5, ligesom de ikke medfører momspligt, idet der handles som privatperson.

(...)

Det bemærkes for god ordens skyld, at de opgjorte påstande vedrørende nedsættelse af skatteansættelserne for henholdsvis indkomstårene 2014 og 2015 vedrører de fulde forhøjelser gennemført for de enkelte indkomstår, jf. Skattestyrelsens afgørelse af den 24. august 2018 (bilag 1).

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person9] i årene 2014 og 2015 har haft stor omsætning på sine konti i forbindelse med spil på [spil1] med ganske betydelige beløb. Midlerne til at gennemføre spillene er fremskaffet ved lån og udnyttelse af kreditter m.v. på alle tænkelige måder.

Det gøres gældende, at gevinster, der er opnået ved de omhandlede spil, er skattefrie og derfor ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Overførsler fra henholdsvis [person1] i 2014 og [person2] i 2015 udgør retteligt gevinster på spil og stammer fra udbetalinger foretaget fra disse personers kiosker i forbindelse med [person9]s opnåelse af gevinster, der oversteg de kontante pengebeholdninger i kiosken på den omhandlede dag.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at [person9] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015.

De indtægter, der er opnået ved salg af biler, vedrører personbiler indkøbt til egen benyttelse i personligt regi og har ingen tilknytning til eller hensigt om udøvelse af økonomisk virksomhed ved køb og videresalg heraf tilknyttet.

Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5. Det medfører endvidere, at der ikke er baggrund for at beregne et momstilsvar i relation til de enkelte salg af biler.

(...)”

Referat af kontormøde afholdt den 16. december 2019

”(...)

Efter en kort præsentation startede [person2] mødet med at forklare om den aktivitet, der foregår i hans kiosk [virksomhed3] i [by1]. [person2] udbyder erhvervsmæssigt spil i Danmark i sin kiosk, herunder sælger væddemål på vegne af spiludbyderen [virksomhed5], hvilket han har gjort i en del år. I den forbindelse udbetaler [person2] mange og store præmier hver dag til sine kunder. [person2] anførte også, at inden hvidvask-reglerne blev skærpet i 2016, har kunderne primært betalt kontant, når de indgav deres indsats ved spil. Efter skærpelsen betaler de fleste kunder nu ”digitalt”. Der var således ikke noget dokumentationskrav inden år 2016. Desuden var der heller ikke nogen begrænsning på, for hvor store beløb, der kunne spille for. I dag kan man som kunde alene spille for maksimalt 50.000 kr. om dagen. Det blev hertil yderligere forklaret, at på grund af skærpelsen af hvidvaskloven i Danmark, er der nu en række betingelser [person2] skal opfylde, og i den forbindelse har hans ansatte været på kursus i spille-håndtering.

[person2] udleverede under mødet udskrift af alle gevinster og indskud i perioden fra den 20. december 2015 til den 31. december 2015. Det blev i den forbindelse oplyst, at [person2] ikke kan se, hvem der har overført pengene, men det kan han, hvis han går ind på ”partnerinfo” i systemet. Da han ikke har klagerens private oplysninger, kan han ikke se, hvornår klageren har indskudt penge eller fået udbetalt gevinster. I forlængelse blev det forklaret, at når han overførte

gevinster til klageren, blev pengene overført med tekster som ”[person2]” og ”bil”, efter klagerens ønske.

Adspurgt til, om der kunne ske udbetaling af spillegevinster på alle døgnets timer, svarede [person2], at han i mange tilfælde straks-overførte gevinsterne, og også pr. forespørgsel. Da han selv ejer kiosken, er han selv herrer over, hvornår han overfører gevinster. I den forbindelse anførte [person2], at han i dag alene har en erhvervskonto, så kunderne kan se, hvor pengene stammer fra.

Efter [person2] forlod mødet, blev det af repræsentanten forklaret, at de pengebeløb der er blevet overført til klagerens konti i 2014 og 2015 primært stammer fra spillegevinster, og derfor er skattefritaget efter statsskattelovens § 5. Hertil anførte repræsentanten, at han vil fremsende et supplerende indlæg, idet der foreligger uenighed omkring Skattestyrelsens opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder at klageren har foretaget en række hævninger på sine konti, der kan belyse, hvor pengene stammer fra.

Herefter blev det anført, at aktiviteten med bilhandel ikke skal anses som værende erhvervsmæssig virksomhed. Klageren har alene købt biler i årene 2014 og 2015, fordi han fik penge mellem hænderne igennem spil. Derfor har klageren heller ikke beholdt bilerne i en særlig lang periode, da han én sommer kørte rundt i en Cabriolet, og senere ønskede at skifte den ud ved et nyt opstået behov. Det blev yderligere for- klaret, at klageren ikke har haft en fortjeneste på bilhandlerne, herunder maksimum 2.000 kr. pr. bil. Yderligere blev det anført, at klageren også har hjulpet sine venner med at købe biler, og nogle af overførslerne stammer således herfra. Repræsentanten anførte desuden, at langt størstedelen af bilerne blev købt privat/kontant, hvorfor der ikke findes faktura herpå. Klageren supplerede med, at en enkelt bil er købt på auktion.

Repræsentanten udleverede i forlængelse af ovenstående forklaring et domsudskrift fra Retten i [by1] afsagt den 7. december 2015, hvoraf fremgår at klageren skylder kioskejer [person1] 259.820 kr. Sagen er opstået i forbindelse med klagerens spil på [spil1] i [virksomhed2], ejet af [person1]. Repræsentanten anførte i forlængelse, at forklaringerne angivet for Retten kan oplyse nærværende sag om klagerens aktiviteter i forbindelse med spil.

Adspurgt til bilhandlen, og om klageren havde solgt biler til andre end bilmælgeren [person8]sen (bilag fremlagt) forklarede klageren, at han alene havde solgt biler til bilmælgeren og de andre beløb ved- rørende biler var spillegevinster.

Undertegnede udleverede herefter et udskrift fra klagerens R75 for de omhandlede indkomstår 2014 og 2015, der viser, at klageren har erhvervet 3 biler i 2014 og 6 biler i 2015, alle for en meget kort periode. Klageren forklarede hertil, at han havde haft bilerne i en kortere periode, idet bilerne var i meget dårlig stand, da han købte dem, for eksempel var den ene udbrændt og blev skrottet og desuden kørte klageren galt i sin Mazda 323. Af forsikringssummen købte klageren en ny bil.

Adspurgt om klageren havde solgt biler i mange år forud for 2014, anførte klageren, at det først var i 2014, da klageren fik gevinster fra spil, at han begyndte at købe biler. Supplerende blev det anført, at klageren ikke er uddannet mekaniker eller andet inden for bilbranchen, men alene har en interesse for biler.

(...)”

Supplerende indlæg

Repræsentanten har den 18. december 2019 fremsendt supplerende indlæg til klagen. Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes til 0 kr.

”(...)

4 HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person9] i årene 2014-2015 har haft betydelige transaktioner på sine konti i forbindelse med spil på [spil1] med ganske betragtelige beløb. Midlerne til at gennemføre spillene blev fremskaffet ved lån og udnyttelse af kreditter m.v. på alle tænkelige måder.

Det gøres gældende, at gevinster, der er opnået ved de omhandlede spil, er skattefrie og derfor ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Overførsler fra henholdsvis [person1] i 2014 og [person2] i 2015 udgør retteligt gevinster på spil og stammer fra udbetalinger foretaget fra disse personers kiosker i forbindelse med [person9]s gevinster, der oversteg de kontante pengebeholdninger i kiosken på den omhandlede dag.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at [person9] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015. Indtægterne, der er opnået ved salg af biler, vedrører personbiler indkøbt til egen benyttelse i personligt regi.

Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5. Det medfører endvidere, at der ikke er baggrund for at beregne et momstilsvar i relation til de enkelte salg af biler.

Nedenfor vil vores anbringender præciseres og uddybes nærmere.

4.1 Overførsler fra henholdsvis [person1] og [person2].

Det gøres helt overordnet gældende, at overførslerne fra henholdsvis [person1] i 2014 og [person2] i 2015 retteligt har udgjort gevinster på spil og stammer fra udbetalinger i forbindelse med [person9]s spil og opnåelse af gevinster i de omhandlede indkomstår.

Det gøres videre gældende, at kontantindsætningerne på [person9]s konti i 2014 og 2015, retteligt har udgjort gevinster, der stammede fra [person9]s spil i henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3] i de omhandlede indkomstår.

Det fremgår af [person9] kontoudtog (bilag 3 og 4), at [person9] i henholdsvis 2014 og 2015 brugte kr. 879.507 i [virksomhed2] og kr. 171.577 i [virksomhed3], ligesom det fremgår af gældsbrevet (bilag 7), at [person9] i 2015 spillede på kredit for et større beløb.

Ligeledes fremgår det af [person9]s kontoudtog, at beløbene, hævet på [person9]s kort i henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3] i de omhandlede indkomst­ år, var af en betydelig størrelse.

Som anført ovenfor, var [virksomhed2] og [virksomhed3] ejet af henholdsvis [person1] og [person2]. Eftersom [person9] i de omhandlede indkomstår spillede for et betydeligt beløb pr. spil

(bilag 3 og 4), medførte dette oftest, at hverken [person1] i [virksomhed2] eller [person2] i [virksomhed3], havde en så stor kontantbeholdning, at de kunne, udbetale hele gevinsten til [person9] på dagen for hans spil.

[person9] spillede i den omhandlede periode i nogle tilfælde for kr. 30.000 på et enkelt spil. Skete dette spil for eksempel til odds 2,0 medførte det således, at [person9]s gevinst var kr. 60.000, som henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3] så havde ansvaret for at udbetale til [person9].

Som følge af størrelsen af [person9]s gevinster, blev en del af [person9]s gevinst udbetalt kontant til [person9] på dagen for hans spil, hvorimod den resterende del af gevinsten, blev overført af henholdsvis [person1] og [person2].

Overførslerne fra henholdsvis [person1] og [person2] har således udgjort [person9]s gevinster på [spil1] i de omhandlede indkomstår.

Det er ved den fremlagte dokumentation tilstrækkeligt sandsynliggjort og dokumenteret, at overførslerne fra henholdsvis [person1] og [person2] har udgjort udbetalinger stammende fra [person9]s gevinster på spil. Herunder særligt henset til sammenhængen mellem størrelsen af [person9] korthævninger i [virksomhed2] i 2014 og [virksomhed3] i 2015, og størrelsen af udbetalingerne fra henholdsvis [person1] i [virksomhed2] og [person2] i [virksomhed3] i de omhandlede indkomstår.

Eftersom overførslerne fra [person1] og [person2] samt kontantindsætningerne har udgjort spilgevinster på [spil1], skal disse ikke medregnes til [person9]s skattepligtige indkomst, jf. Lovbekendtgørelse 2016-04-07 nr. 337 om afgifter af spil § 1, stk. 3.

På denne baggrund har Skattestyrelsen, ikke grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelser for 2014 og 2015 med overførslerne fra [person1] og [person2] på henholdsvis kr. 611.690 i 2014 og kr. 630.712 i 2015.

4.2 Kontantindsætninger på [person9]s konto i 2014 og 2015

4.2.1 Kontantindsætninger anført med teksten "indsat løn" og "lønoverførsel"

Det gøres gældende, at kontantindsætningerne har udgjort skattefrie indbetalinger stammende fra [person9]s gevinster på spil i henholdsvis [virksomhed2] i 2014 og [virksomhed3] i 2015.

Som følge af størrelsen af [person9]s gevinster i de omhandlede indkomstår, blev det, mellem [person9]

[person9] og henholdsvis [person1] og [person2] aftalt, at en del af [person9]s gevinst skulle udbetales kontant, hvorimod den resterende del skulle overføres til [person9]s konti. Dette, idet hverken [person1] i [virksomhed2] eller [person2] i [virksomhed3] havde så store kontantbeholdninger, at de kunne udbetale [person9]s gevinst kontant på dagen for [person9]s spil.

En del af kontantudbetalingen, brugte [person9] til at foretage yderligere spil for, på den pågældende dag. Den resterende del af kontantudbetalingen af [person9]s gevinst, blev sat ind på [person9]s konti i de omhandlede indkomstår.

[person9] indsætning af kontanterne, skyldtes oftest, at [person9]s konti, som følge af hans spilafhængighed og størrelsen af korthævningerne i [virksomhed2] og [virksomhed3] (bilag 3 og 4), var i overtræk. Kontantindsætningerne skete således for at dække dette overtræk.

Det faktum, at indsætningerne blev anført teksten "Indsat løn" og "lønoverførsel" skyldtes alene,

at [person9] forsøgte at "kamuflere" sin spilafhængighed for såvel sin daværende hustru, [person3], som for sin bank, da han frygtede, at banken ville lukke hans kort, hvis Banken opdagede [person9]s afhængighed.

Eftersom kontantindsætningerne stammede fra [person9]s gevinster fra spil, skal disse ikke medregnes til [person9]s skattepligtige indkomst, jf. jf. Lovbekendtgørelse 2016-04-07 nr. 337 om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Skattestyrelsen har på denne baggrund ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelser for 2014 og 2015 med kontantindsætningerne anført med teksten "Indsat løn" og "lønoverførsel"

4.2.2 Kontantindsætninger anført med teksten "valuta", "Indsat til valuta" og "Indsat til køb af valuta"

[person9] indsatte i 2014 og 2015 henholdsvis kr. 4000 kr. 14.400, anført med teksterne "Valuta",

"Indsat til valuta" og "Indsat til køb af Valuta".

Kontanterne stammede fra en af [person9]s nære venner, som skulle have vekslet kontanterne til tyrkiske lira, hvilket han ikke selv havde mulighed for i sin egen bank. Af denne årsag hjalp [person9] vennen med at veksle til tyrkiske lira.

Det fremgår af kontoudtoget for [person9]s privatkonto (bilag 4), at der efter indsætningen af kontanterne rent faktisk blev hævet et beløb, svarende til beløbene indsat af [person9]. Efterfølgende afleverede [person9] de tyrkiske lira til sin ven.

Eftersom indsætningen af kontanterne på [person9]s konto skyldtes, at [person9] gjorde sin ven en tjeneste, samt at kontanterne rent faktisk blev hævet og afleveret tilbage til vennen, har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelse med kr. 14.400 i de omhandlede indkomstår.

4.3 Overførsler fra andre på konto [...18] i 2014 og 2015

4.3.1 Overførslerne fra [person4], [person5], [person6], [person10], og [person11].

Det gøres gældende, at overførslerne fra [person4] og [person5] i 2014 og fra [person6], [person10] og [person11] i 2015, alle har udgjort overførsler af privat karakter.

Som redegjort ovenfor, spillede [person9] i de omhandlede indkomstår sammen med henholdsvis [person4], [person6] og [person11] på [spil1]. Overførslerne til [person9] udgjorde enten tilbagebetaling af det udlæg, som [person9] havde haft i forbindelse med deres spil, eller [person9]s del af gevinsten på parternes fælles spil.

Ligeledes var overførslen fra [person10] af privat karakter. Som redegjort for ovenfor, kan [person9] på nuværende tidspunkt - 4 år efter overførslen - ikke erindrer hvad overførslen præcist vedrørte, men alene at denne havde privat karakter.

I 2014 hjalp [person9], som redegjort for ovenfor, sin gode ven [person5] med at anskaffe en bil. Eftersom [person5] ikke vidste noget om biler, var det [person9] som under hele forløbet med at anskaffe en bil til [person5] tog kontakt til de forskellige sælgere.

Ligeledes var det [person9], da han havde fundet en bil i [person5]s prisniveau, som afhentede bilen og betalte denne kontant ved sælgeren. Overførslen på kr. 8.000 var således en tilbagebetaling af det udlæg, som [person9] havde haft ved købet af bilen.

Eftersom samtlige af overstående overførsler var af enten privat karakter eller var en overførsel af [person9]s del af gevinst fra spil, har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelser med henholdsvis kr. 23.500 i 2014 og med kr. 9.715 i 2015.

4.3.2 Overførslen fra [person7].

Det gøres gældende, at overførslen den 11. maj 2015 på kr. 45.000 fra [person7] udgjorde et lån til [person9].

Som redegjort for ovenfor, spillede [person9] i de omhandlede indkomstår for et betydeligt beløb, hvilket medførte, at [person9]s konto i de omhandlede ind­ kornstår ofte var overtrukket (bilag 4).

Det fremgår af kontoudtoget for [person9]s privatkonto (bilag 4), at kontoen i maj 2015 var overtrukket med kr. 8.505. [person9] havde i maj 2015 intet arbejde og havde på dette tidspunkt ingen mulighed for at dække overtrækket på sin konto. Som følge heraf lånte han kr. 45.000 af [person7] til at dække overtrækket.

Det faktum, at [person7] overførte kr. 45.000 til [person9], skyldtes at [person7]

udover at yde lånet til at dække overtrækket på [person9]s konto på kr. 8.505 ligeledes ydede lånet, således at [person9] havde midler til at spille og leve for.

[person9] har efterfølgende brugt sine kontantudbetalinger fra sine gevinster på spil, til at betale [person7] sit lån tilbage.

Da [person7]s overførsel den 11. maj 2015 var et lån ydet til [person9] til at dække overtrækket på [person9]s konto, har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelse for indkomståret 2015 med kr. 45.000.

4.4 [person9]s salg af biler i 2014 og 2015

Det gøres gældende, at [person9] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015.

[person9] har som redegjort ovenfor vundet et ikke ubetydeligt beløb på [spil1] i de omhandlede indkomstår. For at undgå at spille hele gevinsten op, har [person9] løbende brugt gevinsterne til at købe biler for. Alle bilerne, med undtagelse af Toyota Corolla Verso 1,8, indkøbt af [person9] skete med henblik på at benytte disse i privat regi.

Toyota Corollaen var ikke [person9]s bil, men derimod en af [person9]s nære venners bil. Vennen kontaktede [person9], for at forhøre sig, om [person9] havde mulighed for at sælge bilen for vennen.

Som redegjort ovenfor, indgik [person9] på vegne af vennen, en formidlingsaftale med [person8] om salget af Toyota Corollaen (bilag 6). Den 23. juni 2014, blev der indsat kr. 118.000 for Toyota Corollaen på [person9]s konto (bilag 4). Efterfølgende har [person9], efter aftale med sin ven, løbende hævet og betalt salgssummen til sin ven.

Beløbet for Toyota Corollaen blev således kun indsat på [person9]s konto efter aftale med vennen.

Eftersom [person9] hverken var ejer af Toyota Corollaen eller var retsmæssige modtager af beløbet på kr. 118.000, og at [person9] rent faktisk har betalt beløbet til sin ven, har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelse med kr. 118.000.

For så vidt angår de øvrige biler har den i de omhandlede indkomstår relative hurtige udskiftning af bilerne, skyldtes at [person9] i de omhandlede indkomstår ofte vandt større gevinster på [spil1], hvilket medførte at [person9] ofte skiftede sine biler ud for at anskaffe en ny bil i bedre stand og med mere komfort.

Denne hurtige udskiftning af bilerne, medfører ikke, at [person9]s salg af biler og den herved opnåede indtægt skal anses for at være sket i tilknytning til eller hensigt om udøvelse af økonomisk virksomhed med køb og salg af biler.

Alle bilerne har været anvendt af enten [person9] selv eller af [person9]s daværende hustru [person3], inden [person9]s salg af bilerne. Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5.

På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person9]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis kr. 345.840 og med kr. 75.625.

Som følge af overstående har Skattestyrelsen tillige ikke haft grundlag for at beregne et momstilsvar på kr. 86.460 i 2014 og kr. 18.906 i 2015, hvorfor [person9]s momstilsvar for 2014 og 2015 skal nedsættes med i alt kr. 105.366.

(...)

Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, finde at [person9] har udøvet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler i 2014 og 2015, gøres det gældende, at [person9] har fradrag for sine udgifter vedrørende bilhandlerne efter statsskattelovens § 6 litra a.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse "Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter i forbindelse med at erhverve, sikre og vedlige­ holde indkomsten der stammer fra bilhandel, vi godkender derfor ikke fradrag i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a."

Det fremgår af [person9]s kontoudtog (bilag 4), at han den 6. maj 2014 købte en bil ved [virksomhed9] for kr. 139.625. Denne bil solgte [person9] den efterfølgende dag for kr. 143.000.

[person9] opnåede således ikke en avance på kr. 143.000 som anført af Skatte­ styrelsen i sin afgørelse, men derimod opnåede [person9] kun en avance på kr. 3.375 for salget af bilen.

Overstående fremgangsmåde ved bilen købt på [virksomhed9], har været den fremgangsmåde som [person9] har købt og solgt bilerne på i 2014 og 2015.

[person9] har indkøbt de i nærværende sag omhandlede biler ved private personer, som [person9] fandt på eksempelvis [virksomhed1], Gul og Gratis, [virksomhed6] osv. Samtlige [person9]s køb af biler, med undtagelse af købet ved [virksomhed9], blev foretaget kontant, og midlerne anvendt til at købe bilerne stammede fra [person9]s gevinster på [spil1].

Efterfølgende indgik [person9], som det var tilfældet med bilen købt på [virksomhed9], en formidlingsaftale med [person8]sen (bilag 5, 6, 8 og 9). Den i formidlingsaftalerne aftalte pris lå kun kr. 2.000 - kr. 5.000 over den pris, som [person9] selv havde betalt for den enkelte bil.

[person9] har ikke som anført af Skattestyrelsen haft et overskud ved køb og salg af biler på kr. 345.840 i 2014 og kr. 75.625 i 2015. Derimod har [person9] alene haft et overskud på kr. 2.000 - kr. 5.000 ved hvert af de enkelte salg af biler i den omhandlede periode.

På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at nægte [person9] fradrag for sine udgifter vedrørende bilhandlerne, da det ved overstående er tilstrækkeligt sandsynliggjort og dokumenteret at [person9] rent faktisk har afholdt udgifter ved sine bilhandler, der kan fradrages efter statsskattelovens§ 6, litra a.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til det supplerende indlæg:

Repræsentanten er den 22. januar 2020 fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg.

”(...)

Mødereferatet giver anledning til enkelte bemærkninger i relation til sagens faktiske forhold.

Det fremgår af mødereferatet, at [person2] oplyste, at ”Da han selv ejer kiosken, er han selv herrer over, hvornår han overfører gevinster. I den forbindelse anførte [person2], at han i dag alene har en erhvervskonto, så kunderne kan se, hvor pengene stammer fra.”

Hertil skal det for god ordens skyld fremhæves, at [person2] også i årene 2014 og 2015 overførte alle gevinster fra virksomhedens erhvervskonto. Der er således ikke foretaget overførsler til [person9] af gevinster ved spil fra [person2]s private konto. Alle overførsler, omfattet af nærværende sag, er således foretaget fra [virksomhed3]s erhvervskonto og ikke fra [person2]s personlige konto. Erhvervskontoen blev oprindeligt oprettet i [person2]s navn og har i mere end 20 år været virksomhedens erhvervskonto. Navnet på kontoen blev dog ændret til [virksomhed3], da der var kunder, der oplevede udfordringer ved hvidvaskindberetninger m.v. Det er altså meget væsentligt, at der er tale om én erhvervskonto, der altid har været firmaets erhvervskonto, men hvor navneholderen blev ændret fra [person2] til [virksomhed3].

Overførsler i forbindelse med gevinster er foretaget fra erhvervskontoen men med den tekst, som [person9] har udtrykt ønske om på overførselstidspunktet. Det har ikke været afgørende for [person2] og [virksomhed3], hvilken tekst straks-overførslerne af de enkelte kunders gevinster blev påført. Tværtimod har det været i [person2]s og [virksomhed3]s interesse at assistere sine kunder bedst muligt, således at de fortsat har haft et ønske om at benytte kiosken til at placere væddemålene og spillene igennem. Dette således at [virksomhed3] dermed kunne øge sin provision fra de enkelte spiludbydere. Dette er tillige baggrunden for, at [person2] så vidt muligt ydede den service til sine kunder, at han i de fleste tilfælde sørgede for en straks-overførsel umiddelbart efter spillene blev afsluttet, også selvom det enkelte gange medførte, at overførslerne blev foretaget efter [virksomhed3]s normale lukketid kl. 23.00.

Udover ovenstående giver hverken mødereferatet vedrørende [person9] eller vedrørende [person3] anledning til bemærkninger.

Skattestyrelsens supplerende udtalelser af 13. januar 2020

Det fastholdes, at de kontante indsætninger, foretaget på [person9]s konti i de omhandlede år, udgør gevinster fra spil, som er indsat på kontiene af [person9] eller på hans vegne.

Det var helt almindeligt, at gevinster fra spil blev udbetalt delvist kontant i det omfang, den enkelte spiludbyder havde mulighed herfor og delvist ved kontooverførsel ved større gevinster.

Der er ingen baggrund for at bestride, at dette skulle være tilfældet i denne sag og den i sagen omhandlede periode. Det gøres gældende, at det er fuldt ud dokumenteret, at [person9] har haft betydelige indtægter og udgifter ved spil i de omhandlede år, hvilket meget klart understøtter den foreliggende forklaring og dokumentation.

I relation til spørgsmålet om lønoverførsler foretaget i december 2014 bestrides det ikke, at [person9] i december 2014 kortvarigt havde arbejde i et pizzaria i [by1]. Det er endvidere min bedste erindring, at vi drøftede dette i forbindelse med vores behagelige kontormøde den 16. december 2019.

(...)

I relation til bilhandlerne, gennemført af [person9] i årene 2014 og 2015, bemærker Skattestyrelsen, at ”Det er derfor spørgsmålet om, hvorvidt skiftning af biler i sådan frekvens kan anses for anvendt i privat regi, med udgangspunkt i, at [person9]s eneste skattepligtig indkomst har været sociale ydelser.”

Vi er dybt uforstående overfor bemærkningen om, at [person9]s skattepligtige indkomst har bestået af sociale ydelser. Dette er vel på ingen måde afgørende for i hvilket omfang de i sagen omhandlede biler er benyttet privat. Deroverfor skal det videre bemærkes, at der har været tale om betydelige likviditets til- og afgange i [person9]s økonomi som følge af den meget store involvering i spil i perioden.

Det har, som drøftet på vores behagelige kontormøde, været biler af forskellig art men ikke af særlig dyr karakter, som [person9] har haft i privat regi. Herunder har flere af bilerne været ramt af skader eller motornedbrud, der har gjort det uhensigtsmæssigt at istandsætte og umuligt at sælge dem. Enkelte biler der er handlet med bilhandler [person8] har været af dyrere karakter og kan som absolut hovedregel henføres til, at [person9] i samme forbindelse har haft en større gevinst ved sit spil, som har ført til køb af en bil. Ved vurderingen af hvilken gevinst, der har været ved de enkelte biler, må det forudsættes, at der naturligvis er benyttet midler til anskaffelse heraf, og en eventuel avance ved afhændelse af bilerne har været af meget begrænset karakter. Det er [person9]s vurdering, at han maksimalt har opnået en gevinst på kr. 3.000 - 4.000 pr. bil ved afhændelse af disse via bilhandler [person8].

(...)

Det fastholdes, at overførslerne foretaget med teksten ”[person1]” udgør gevinster fra [virksomhed2] på samme måde, som det er tilfældet med overførsler fra [person2] fra [virksomhed3]. [person2] bekræftede, som bekendt, at overførslerne til [person9] blev foretaget med teksten ”[person2]” eller ”Fra [person2]”, når dette var [person9]s ønske.

Baggrunden for at der ved overførslerne er anført et navn og ikke kiosknavnet er, som drøftet og forklaret af [person9], at han søgte at skjule sin spilafhængighed og omfanget heraf for sin daværende hustru ved at lade overførslerne fremstå som overført af konkrete personer og ikke med teksten ”Spilgevinst” eller det enkelte kiosknavn.

Det gøres gældende, at det er fuldt ud tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne med teksten ”[person1]” udgør spilgevinster fra [virksomhed2]. Overførslerne fra [virksomhed2], de enkelte beløbs karakter og omfang, samt [person9]s forklaringer og [person2]s forklaringer om spil, der er foretaget i den efterfølgende periode på præcis samme måde, dokumenterer og sandsynliggør selvsagt, at der er tale om skattefrie spilgevinster indsat på [person9]s konto.

Det bestrides således, at der er baggrund for at fastholde beskatning af de overførte beløb blot fordi, teksten på disse er navnet på kioskejeren, konkret [person1] og [person2], i stedet for en konkret tekst om spilgevinst og den enkelte kiosks navn.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er den 26. marts 2020 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Helt overordnet er det vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen har foretaget en meget streng bevisvurdering ved udarbejdelsen af forslaget til afgørelse i sagen.

Vi er særligt uforstående overfor, at det henset til den foreliggende dokumentation for gældsforholdet til [person1] samt den forklaring, [person1] har afgivet under strafansvar ved Retten i [by1], ikke anses for fuldstændigt klarlagt og godtgjort, at udbetalingerne fra [person1] i det hele vedrører spilgevinster. Det fremgår endda af forklaringen, at pengene nogle gange blev udbetalt kontant og andre gange via kontooverførsler. Det er således også helt uafhængigt af [person9] og denne verserende skattesag dokumenteret, at forholdet til [person1] vedrørte spil i dennes kiosk, samt at overførsler fra kiosken vedrørte spilgevinster.

Ligeledes forholder det sig med forholdet til [person2], der deltog i kontormødet for at forklare driften af kioskvirksomheden, og hvorledes udbetalinger fra [person2]s kiosk, [virksomhed3] i [by1], blev håndteret i den omhandlede periode. [person2] forklarede endvidere på mødet, at hans forhold til [person9] var ”professionelt” forstået på den måde, at der et økonomisk mellemværende mellem parterne baseret på [person9]s spil, samt at udbetalingerne foretaget af [virksomhed3] til [person9] alle vedrørte gevinster på spil, samt at disse var betydelige i den periode, som sagen drejer sig om.

Vi er fuldstændigt uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen, baseret på den foreliggende dokumentation, ikke anser det for det godtgjort, at indtægterne, som [person9] har oppebåret i de omhandlede år ved indsætninger med henholdsvis teksten ”[person1]” og ”[person2]” eller tilsvarende tekster, stammer fra spilgevinster.

(...)

Vi er endvidere uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen indstiller, at der er tale om opstart af en virksomhed med bilhandel i de omhandlede indkomstår men samtidig ikke giver fradrag for anskaffelsesomkostningerne på de afhændede biler. Dette ud fra en skønsmæssig vurdering, idet der naturligvis er en anskaffelsessum herfor eller konkret baseret på den dokumenterede købssum for en af de biler, der blev afhændet via bilmægler [person8].

Det anføres i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at det er ”Landsskatterettens opfattelse, at anskaffelsen af bilerne er foretaget med ikke-beskattede midler, herunder udeholdte indtægter.”

De midler der kan være benyttet til indkøb af biler er vel netop de indtægter, der er indgået på [person9]s konto i de omhandlede indkomstår. Når der gennemføres en beskatning direkte af disse midler, bør der også, ved vurderingen af hvilket resultat den begyndende handel med biler har medført i de omhandlede indkomstår, gives fradrag for anskaffelsessummerne på de biler, der er afhændet. Det er ikke resultatet af virksomheden, som Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indebærer en beskatning af men derimod den samlede omsætning. Dette er ikke en korrekt skattemæssig behandling.

I øvrigt fastholdes vores bemærkninger angående de øvrige indsætninger på [person9]s konti i de omhandlede indkomstår.

(...)”

Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Landsskatterettens afgørelse

Bankindsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H og SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Det er ubestridt, at der er indsat beløb på klagerens to bankkonti i [finans1] i indkomstårene 2014 og 2015 svarende til henholdsvis 675.183 kr. for indkomståret 2014 og 717.343 kr. for 2015. Klagerens indkomst er herefter forhøjet som følge af disse konkrete konstaterede indsætninger.

Bankindsætningerne kan opdeles i fire grupper. Den første gruppe angår de kontante bankindsætninger med teksten: ”indsat”, ”indsat løn,” ”lønoverførsel,” ”indsat veksl valuta,” ”indsat til valuta og ”indsat til køb af valuta” på henholdsvis 39.993 kr. for indkomståret 2014 og 31.916 kr. for 2015.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de kontante bankindsætninger på klagerens private bankkonto må anses for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto i indkomstårene 2014 og 2015 stammer fra oplyste henholdsvis spillegevinster fra spil på [spil1] og valutaveksling til tyrkiske lire for familie og venner.

Det lægges til grund, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengebeløbene for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsætningerne på klagerens private konto vedrørende valutaveksling for begge indkomstår finder retten, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvorfra pengene stammer. Retten har ikke tillagt det betydning, at klageren skulle have hævet beløb svarende til de beløb, der er blevet indsat på klagerens konto. Klageren har ikke på denne måde sandsynliggjort, at beløbene stammer fra penge, som skulle veksles til tyrkiske lire for familie og venner, og derefter udbetales til disse.

For så vidt angår den anden gruppe af indsatte beløb, overførsler fra andre, på henholdsvis 23.500 kr. for indkomståret 2014 og 54.712 kr. for 2015 fremgår det, at disse består af 12 indbetalinger fra forskellige personer. Klagerens repræsentant har forklaret, at disse indsætninger hidrører fra indbetalinger fra klagerens venner, som han har spillet med og lagt penge ud for, penge klageren har modtaget til brug for køb af bil, samt penge han har lånt.

Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra indtægter som anført. Der er ikke fremsendt dokumentation, som understøtter det af repræsentanten forklarede i form af korrespondance, bankudskrifter eller posteringer. Det er desuden rettens opfattelse, at indsætningen på 45.000 kr. den 11. maj 2015 fra [person7] på klagerens private konto ikke kan betragtes som værende et lån. Retten finder, at der ikke er fremlagt objektive kendsgerninger i form af dokumentation af et låneforhold, herunder for eksempel et lånedokument med angivelse af lånevilkår, tilbagebetalingsvilkår, dokumentation om gældsforholdets beståen eller i øvrigt dokumentation for pengestrømmene.

For så vidt angår den tredje gruppe vedrørende beløb overført af [person1] og [person2] på henholdsvis 611.690 kr. for indkomståret 2014 og 630.712 kr. for 2015, har klageren forklaret, at beløbene stammer fra spilleindtægter, som han har vundet i de respektive kiosker [virksomhed2] i [by1], ejet af [person1], og [virksomhed3] i [by1], ejet af [person2].

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om ikke-skattepligtige spillegevinster. Det er lagt til grund, at der ikke ses at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være hævet på klagerens bankkonti, og som senere er indsat på klagerens konti igen, når han vandt. Da klageren i øvrigt ikke har fremlagt et spilleregnskab eller opgørelse over gevinster og indskud for indkomstårene 2014 og 2015 på trods af, at klageren har oplyst, at han i årene brugte al sin tid på at spille, har klageren ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra gevinster fra spil på [spil1]. Desuden fremgår det ikke af kontoudskrifterne, hvad overførslerne vedrører, eller hvem de er udbetalt af. Stort set alle indbetalinger er blevet overført med teksten ”[person1]” og ”[person2],” hvorfor det er rettens opfattelse, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at beløbene skulle stamme fra [person1] og [person2], og herunder deres respektive kiosker.

Som dokumentation for spillegevinsterne har klageren fremlagt 215 gevinstkuponer fra [virksomhed4] A/S og 19 gevinstkuponer fra [virksomhed5], alle udstedt i 2015. Retten finder det imidlertid ikke for sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige spillegevinster. Der er herved henset til, at bonerne ikke er ihændehaverbeviser, at der ikke foreligger en nær tidsmæssig sammenhæng mellem datoen på kuponerne og indbetalingen af gevinsterne på klagerens konti, ligesom de indbetalte beløb ikke stemmer fuldstændig overens med beløbene ifølge kuponerne.

For så vidt angår det fremlagte gældsbrev mellem klageren og [person2] finder retten, at der ikke er dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem indsætningerne på klagerens konto og gælden på 356.000 kr. Det er tillagt vægt, at det fremgår af gældsbrevet, at afviklingen af gælden først skal ske den 1. april 2017, samt at gældsbrevet først er underskrevet den 6. april 2017.

Uanset, at klageren har fremlagt en mødeindkaldelse i Fogedretten af 11. januar 2016, hvoraf fremgår, at [person1] har et udlæg på klageren på 322.518,34 kr. for, som senere oplyst, manglende betaling ved spil i hans virksomhed [virksomhed2], finder retten det ikke for tilstrækkeligt objektivt bestyrket, at indsætningerne på i alt 611.690 kr. på klagerens private konto fra [person1] stammer fra spillegevinster.

På baggrund af ovenstående stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.

Indtægter fra bilsalg

Efter statsskattelovens § 5, er indtægter ved salg af private ejendele ikke skattepligtige, medmindre det fremgår af anden lov.

Afgræsningen mellem om klageren har solgt de i nærværende sag omhandlede biler som privatperson eller som led i erhvervsmæssig virksomhed, skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 (personskattecirkulæret).

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Det følger af praksis, at det er en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det, der i praksis især er tillagt vægt, er, om virksomheden er drevet rentabelt, og om virksomheden har den fornødne intensitet.

Det fremgår af bankkontoudskrifter fra klagerens private konto, at der er indsat væsentlige beløb hidrørende fra salg af biler for i alt 432.300 kr. i indkomståret 2014 og 94.530,77 kr. i 2015.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der på baggrund af bilhandlerne i indkomståret 2014, sammenholdt med handlerne i 2015, har været tale om opstart af virksomhed. Klageren har købt og solgt biler med en sådan intensitet og over en sammenhængende periode, at klageren anses for at have opstartet og drevet selvstændig virksomhed med salg af brugte biler i indkomståret 2014.

Det lægges til grund, dels at der har været en løbende aktivitet på klagerens konto, der kan henføres til salg af biler, dels at klageren har solgt 3 biler til bilmægler [person8] i indkomståret 2014 og 2 biler i indkomståret 2015 uden at have være registreret som ejer af 4 af bilerne. I den forbindelse er der også lagt vægt på, at de solgte biler til bilmægleren er solgt med afdrag, hvilket giver transaktionerne et vist professionelt islæt. Der er ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af klagerens R75 kontroloplysninger, at han i indkomståret 2014 har erhvervet 3 biler indenfor en relativ kort periode, hvilket også gør sig gældende i indkomståret 2015, hvor klageren har erhvervet 6 biler.

Henset til dels antallet og omfanget af bankindsætningerne på klagerens private konto, dels antallet af solgte biler til bilmægler [person8] samt de erhvervede biler, finder Landsskatteretten det således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at handlerne alene er et udslag af klagerens private interesse for biler.

Efter en samlet konkret vurdering er det derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren må anses som selvstændig erhvervsdrivende i indkomstårene 2014 og 2015.

Fradrag for driftsomkostninger

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, herunder udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverv, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ved fastsættelsen af størrelsen af klagerens resultat af virksomhed er der ikke fra Skattestyrelsens side taget hensyn til, at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet. Det er imidlertid skatteyderen, som bærer bevisbyrden for, at en udgift de facto er afholdt og opfylder fradragsbetingelserne. Desuden kan det udledes af bestemmelsen og praksis på området, at såfremt der ønskes fradrag for afholdte udgifter, skal disse kunne dokumenteres. Der henvises til Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR og SKM2013.493 VLR.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke, til trods for opfordring herom, har fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter, ligesom klageren ikke har sandsynliggjort sine udgifter til køb af biler ved fremlæggelse af oplysninger om sine samhandelspartnere. Desuden er det rettens opfattelse, at anskaffelsen af bilerne er foretaget med ikke-beskattede midler, herunder udeholdte indtægter.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formalitet

Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel som nævnt i lovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2014-2015. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skulle ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2018 for indkomståret 2014. Skattestyrelsens forslag vedrørende ændring af skatteansættelsen blev sendt den 18. juli 2018 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for så vidt angår indkomståret 2014.

Af § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Efter bekendtgørelsens § 3 gælder den forkortede frist efter § 1 dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren ved ikke at selvangive de betydelige beløb, der løbende blev indbetalt på klagerens konti i årene 2014 og 2015, og som Skattestyrelsen først fik kendskab til på baggrund af en henvendelse fra SØIK, har handlet mindst groft uagtsomt og dermed bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen på et ufuldstændigt grundlag.

Herefter finder Landsskatteretten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og 6-måneders fristreglen i § 27, stk. 2, er imidlertid kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomhed eller forsætligt forhold hos den skattepligtige.

I vurderingen lægger Retten til grund, at Skattestyrelsen den 5. april 2016 blev opmærksom på, at klageren i indkomståret 2014 havde modtaget indsætninger på sine konti. Det er rettens opfattelse, at disse oplysninger ikke i sig selv gav Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen anmodede den 10. januar 2018 klageren om kontoudtog fra forskellige bankkonti for indkomstårene 2014 og 2015 og modtog disse kontoudtog den 29. januar 2018. Endvidere anmodede Skattestyrelsen den 13. februar 2018 klageren om bl.a. at redegøre for og dokumentere, hvorfra indsætninger på hans konto stammede fra. Skattestyrelsen modtog den 5. april 2018 klagerens svar og dokumentation. Det er rettens opfattelse, at det først er på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.360H, som fastslår, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten finder således, at varslingsfristen ikke er overskredet, idet Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 18. juli 2018. Ansættelsesfristen er desuden overholdt, da Skattestyrelsen fremsendte afgørelsen den 24. august 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at Skattestyrelsen har kunnet ændre skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.