Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge oplysninger i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (CVR.NR. [...1]) i indkomståret 2014. Virksomheden er registreret under branchekoden 81000 Kombinerede serviceydelser.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet modtaget oplysninger om, at der på klagerens bankkonti er konstateret større indsætninger og fakturaindbetalinger.

Klageren har ikke selvangivet virksomhedens resultat, herunder moms, for 2014.

I konsekvens heraf har SKAT i brev af 13. november 2017 anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

SKAT har rykket for materialet i breve af henholdsvis 18. december 2017 og 8. januar 2018. Postvæsenet har imidlertid returneret begge breve med beskeden; ”Ubekendt på adressen”.

Efter det af SKAT oplyste har det herefter ikke været muligt at finde klagerens adresse, hvorfor SKAT den 2. februar 2018 har anmodet de pengeinstitutter, hvor klageren har haft erhvervsmæssige og private bankkonti om at fremsende kontoudskrifter for 2014.

[finans1], [finans2], [finans3], [finans4] og [finans5] har herefter i februar 2018 fremsendt de ønskede oplysninger.

SKAT har på denne baggrund i brev af 16. april 2018 anmodet klageren om en nærmere redegørelse, men brevet er – ligesom de forrige breve – returneret af postvæsenet den 23. april 2018.

Virksomheden [virksomhed2] A/S har sideløbende – på opfordring fra SKAT – i e-mail af 16. april 2018 fremlagt fire fakturaer udstedt af virksomheden [virksomhed3], hvoraf klagerens virksomheds CVR.NR. samt kontonummer i [finans3] fremgår. Fakturaerne indeholder moms.

SKAT har på denne baggrund udsendt forslag til afgørelse af 23. maj 2018, hvoraf det fremgår, at de konstateret indsætninger på klagerens bankkonto efter SKATs opfattelse er skattepligtige indtægter. De konkrete indsætninger udgjorde 996.582 kr.

Klageren har i brev af 14. juni 2018 fremsendt bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, hvori det blandt andet gøres gældende, at indsætningerne er overførsler fra klagerens øvrige bankkonti.

SKAT har i afgørelse af 19. juni 2018 forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed for indkomståret 2014 med 526.372 kr. Afgørelsen er sendt til klageren den 20. juni 2018.

Beløbet fremkommer ifølge SKATs bilag 1 til afgørelsen således:

(...)”

SKATs forhøjelse af klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2014 på 526.372 kr. fremkommer ved en sammenlægning af ovenstående poster med fradrag af moms svarende til 131.591 kr. (afrundet).

Skatteankestyrelsens sagsbehandler har den 20. august 2019 afholdt telefonmøde med klageren, i hvilken forbindelse han har fået tilsendt bankudskrifterne med en opfordring til at fremsende dokumentation for, at der dels er tale om overførelser mellem han egne konti, og dels at beløbene er allerede beskattede midler.

Klageren har – trods påmindelse herom i brev af 9. september 2019 – ikke imødekommet opfordringen.

SKATs afgørelse

SKAT har på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 526.372 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som erhvervsdrivende skal du indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Dette fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring. Kravene til regnskabet fremgår af bogføringsloven kapitel 3 og 4. Hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse hermed, kan skatteansættelsen fastsættes efter et skøn, efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 ifølge § 3, stk. 4.

Ifølge statsskattelovens § 4 er alle indtægter skattepligtige. De indsætninger og overførsler, som er tilgået din konto i 2014, er som udgangspunkt skattepligtige.

Du har ikke redegjort for indsætningerne og overførelserne trods vores anmodning herom, vi vurderer derfor, at disse er skattepligtige.

Driftsomkostninger der er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6a. Det er dog et krav, at udgifterne sandsynliggøres eller dokumenteres.

Du har ikke sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter i forbindelse med din virksomheds drift, og der er ikke modtaget dokumentation for afholdte udgifter. Af dine kontoudskrifter fremgår der ikke nogle udgifter, der kunne relatere sig til din virksomhed.

For indkomståret 2014

SKAT har beregnet dit overskud af virksomheden som følgende:

Da du ikke har selvangivet et resultat af din virksomhed, og det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter i forbindelse med din virksomhed, forhøjes din skattepligtige indkomst i overensstemmelse med det af SKAT beregnet overskud.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 forhøjes således 996.582 kr.

1.5 SKATs endelige bemærkning og begrundelse

Vi har gennemgået dine konti igen efter dine bemærkning til vores forslag af den 23. maj 2018. Vi har fundet indsætninger og udbetalinger i overensstemmelse med dine indsigelser. Vi har derfor ændret din omsætning som følgende:

For indkomståret 2014

SKAT har beregnet dit overskud af virksomhed som følgende:

Ændringen foretages med baggrund i begrundelsen under punkt 1.4.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Kommentar til klagen:

Der er undersøgt flere steder i systemerne, hvor [person1] har adresse. Den adresse han er registreret med i skattestyrelsens systemer, er den adresse vi har skrevet til. Der har ikke været ændringer i adressen.

Forkert afkrydsning (efter aftale). Afgørelsen er ikke sendt til udtalelse hos [person1]. Afgørelsen er sendt efter forskriften i forslaget under uenigheder. Det fremgår, at han skal indsende hans indsigelser og herefter vil vi sende en afgørelse. Denne procedure er overholdt.

[person1] har ikke indsendt dokumentation eller regnskab i forbindelse med sagen og/ellers indsigelserne. Afgørelsen er rettet i overensstemmelse med de indsigelser der kunne udledes af kontoudskrifterne.

Angående fristbruddet, fastholder vi begrundelsen og gyldigheden som beskrevet i afgørelsen Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2014 skal nedsættes til 363.481 kr.

Klageren har i klagen af 19. september 2018 anført følgende:

”(...)

Hermed fremsendes klage over skatteansættelse for indkomståret 2014.

Jeg har på et tidspunkt modtaget et brev af d. 23.05.18., som var et forslag om ændring af skatteansættelse for 2014, til udtagelse, (medsendt her som bilag # 1) forud for dette brev skulle der være fremsendt x antal breve, som jeg aldrig har modtaget, da de er sendt til en adresse hvor jeg aldrig har boet.

D. 14.06.2018., besvarede jeg dette brev (bilag # 2).

Har efterfølgende på et tidspunkt modtaget brev af d. 20.06.18., (bilag # 3), som var vedrørende afgørelse vedr. skatteansættelse for indkomståret 2014, dette brev er fremsendt som ” ifølge aftale ” dette er ikke korrekt ” jeg har aldrig aftalt noget omkring denne ændring af skatteansættelse for indkomståret 2014, med skattemedarbejder [person2], brevet burde have været fremsendt, med teksten, ” til udtagelse ”.

Der er i brev af d. 20.06.2018., foretaget nogle ændringer, men der er stadig en mængde posteringer som er taget med som momspligtige indtægter, selv om det er beløb som bare er flyttet rundt på de forskellige konti, og alm. indsættelser personer i min omgangskreds.

De eneste rigtige posteringer er de få fakturas fra [virksomhed2], som jeg ikke har indberettet, og det vedkender jeg mig også, så brev af d. 20.06.18., burde kun indeholde disse posteringer.

Derfor klager jeg over denne afgørelse af d. 20.06.18.

Og jeg vil ligeledes bede Skatteankestyrelsen, om at tage stilling til det oplyste i begge brevene om frister for at foretage ændring i skatteansættelse for 2014, som udløb 01.05.2018, kan forlænges på de i brevene oplyste grunde, eller om, fristen er overskredet, og tidligere årsopgørelse derfor stadig er gældende.

Da jeg i forbindelse med denne ændring af skatteansættelse for 2014, efterfølgende har modtaget en årsopgørelse, (bilag # 4) som selvfølgelig er en udløber at brev af d. 20.06.2018., vil jeg også her klage over denne årsopgørelse.

Fordi den indeholder forkerte oplysninger omkring min indtægt, jævnfør tidligere indsigelser og denne klage, den indeholder også oplysninger om renter på over kr. 50.000,00., som er fuldstændig volapyk, og uden den mindste forståelige forklaring hvor disse renter pludselig kommer fra.

Ligeledes har jeg fra Skattestyrelsen, modtaget en rykker, (bilag # 5) uden dog at have modtaget et krav tidligere, meget underligt, på manglende indbetaling af moms for 2014, da denne momsopgørelse igen er en udløber at afgørelse af d. 20.06.2018., som jeg aldrig har accepteret, eller aftalt var en aftale, vil jeg også klage over denne.

(...)”

Foruden SKATs afgørelse, forslag til afgørelse og bemærkningerne hertil har klageren i forbindelse med klagen fremsendt årsopgørelsen for 2014 samt rykker fra Skattestyrelsen vedr. moms for 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905.HR.

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes med 162.891 kr. svarende til differencen mellem SKATs forhøjelse på 526.372 kr. og de fire fakturaindbetalinger på 363.481 kr. fra [virksomhed2] A/S, som klageren har erkendt udgør skattepligtige beløb. Beløbene er angivet efter fradrag af moms.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende, at der er tale om beløb, der er overført mellem klagerens bankkonti.

Endvidere har klageren anmodet retten om at påse, at skatteforvaltningslovens fristregler er iagttaget.

I forbindelse med modtagelsen af kontoudskrifter fra klagerens pengeinstitutter blev det konstateret, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2014 svarende til i alt 1.245.725 kr. svarende til 996.580 kr. efter fradrag af moms.

Efter klagerens bemærkninger om at indbetalingerne – bortset fra de fire fakturaer til [virksomhed2] A/S – udgør overførelser mellem klagerens konti, har SKAT i afgørelsen af 19. juni 2018 nedsat forhøjelsen til 657.963 kr. svarende til 526.372 kr. efter fradrag af moms.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at det af kontoudskrifterne fra klagerens bankkonti fremgår, at en del af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, og at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkrete bankindsætninger, der anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens fristregler følger det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har den 23. maj 2018 og 20. juni 2018 fremsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

SKATs genoptagelse ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er ubestridt, at klageren i indkomståret 2014 har haft indtægter på 363.481 kr. hidrørende fra de fire fakturaindbetalinger fra [virksomhed2] A/S, samt at han desuagtet har undladt at selvangive nogen indtægt for indkomståret 2014.

Klagerens undladelse heraf anses for i hvert fald groft uagtsomt. Der er lagt særlig vægt på, at der er tale om beløb, der absolut set er af en vis størrelse, ligesom der er tale om løbende vederlag. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 16. september 2015, der er offentliggjort i SKM 2015.646.ØLR.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede.

Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt.

Efter denne bestemmelse skal SKAT udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 26.

Højesteret har i dom af 30. august 2018 – gengivet i U.2018.3603H – fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten lægger til grund, at SKAT tidligst i februar 2018, hvor de modtog kontoudskrifterne fra klagerens pengeinstitutter, fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overskredet, da SKAT sendte forslag til afgørelse til klageren den 23. maj 2018.

Fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, ses ligeledes at være overholdt, idet SKATs afgørelse er sendt til klageren den 20. juni 2018.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 er således opfyldte.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.