Kendelse af 09-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Faktiske oplysninger

Sagens baggrund

Skattestyrelsen har den 16. april 2018 anmodet klageren om oplysninger om formue- og indkomstforhold for indkomstårene 2015 og 2016.

Anmodningen er begrundet med, at klageren ikke har haft nogen registreret indkomst for indkomståret 2016, men har haft en registreret formuestigning i samme indkomstår.

Skattestyrelsen har den 15. maj 2018 anmodet [finans1] om udlevering af klagerens kontoposteringer fra oprettelsestidspunktet samt oplysninger om eventuelle fuldmagtsforhold.

[finans1] har den 24. maj 2018 fremsendt klagerens kontoudtog og oplyst, at klagerens ægtefælle var registreret som fuldmagtshaver på klagerens konto.

Skattestyrelsen har herefter den 20. juni 2018 udsendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for de påklagede indkomstår og udsendt afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 18. juli 2018.

Selskabets forhold ([virksomhed1] ApS)

[virksomhed1] ApS, CVR [...1] blev stiftet den 28. april 2010. Virksomheden var registreret med branchekoden ”782000 Vikarbureauer” og registreret med formålet ”at drive kioskvirksomhed og virksomhed relateret hertil. Virksomhedens registrerede adresse var fra den 6. februar 2013 til den 9. maj 2016 en c/o-adresse ved [virksomhed2] ApS.

Lønindberetninger (2014)

[virksomhed1] ApS har for indkomståret 2014 foretaget lønindberetninger for klageren som følger:

Klagerens forhold

Klageren har i perioden fra den 1. september 2014 til den 31. december 2014 været registreret som ansat i virksomheden [virksomhed1] ApS. Dette fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2014.

Klageren har ikke nogen selvangivet indkomst for indkomstårene 2016 eller 2017.

Klageren var ifølge skatteoplysninger for indkomstårene 2014, 2016 og 2017 registreret som ejer af kontoen [finans1] [...] 00000[...74], oprettet den 30. september 2014.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår endvidere, at klageren i de påklagede indkomstår var omfattet af årsopgørelsesordningen.

Af oplysninger i CPR fremgår, at klageren er registreret som indrejst fra Cypern den 11. september 2014. Klageren har fremlagt et ægteskabscertifikat, som de cypriotiske myndigheder udstedte den 26. marts 2014, hvoraf fremgår, at klageren fra udstedelsesdatoen var registreret som gift med [person1].

Statsforvaltningen har den 5. september 2014 modtaget ansøgning om udstedelse af EU-opholdsdokument fra klageren. Klageren har ved ansøgningen angivet datoen 30. august 2014 som indrejsetidspunkt, og har under oplysninger om beskæftigelse angivet ”Privat service (Working in Restaurant) ”.

Til ansøgningen er vedlagt en arbejdsgivererklæring, underskrevet den 23. oktober 2014. Erklæringen er udfyldt af [person2] på vegne af arbejdsgiveren ”[virksomhed2] ApS ApS”, CVR [...1]. Erklæringen er påført stempel med teksten ”[virksomhed1] CVR [...1]”. Af erklæringen fremgår for klageren en arbejdstid på 37 timer om ugen, et ansættelsestidspunkt den 1. september 2014 og en månedsløn på 17.440 kr.

Klageren har til sagen fremlagt kopi af indskrivelsespapirer fra sprogskolen ”IA Sprog”. Af udskriften fremgår, at klageren oprindeligt var indskrevet med holdstart den 24. maj 2016. Videre fremgår, at klagerens holdstart blev udskudt til den 31. maj 2016, da klageren var ude at rejse indtil den 30. maj 2016.

Af udskriften fremgår en samlet fraværsprocent på 53,77 for perioden 1. maj 2016 til 30. april 2018.

Udskriften er påført følgende med kuglepen:

”Det bekræftes hermed at [person3] har været kursist og deltaget i undervisningen siden maj 2016 4/7-2018”

Klageren har endvidere fremlagt udskrifter, der viser at klageren har været til et antal lægekonsultationer i Danmark i perioden 2015-2017.

Ansættelseskontrakt (2014)

Klageren har ikke fremlagt ansættelseskontrakt.

Lønsedler (2014)

Klageren har ikke fremlagt lønsedler.

Indsættelser benævnt ”løn” (2014)

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indbetalinger benævnt ”løn” i indkomståret 2014:

Øvrige indsættelser (2016)

Af klagerens kontoudtog fremgår bl.a. følgende indbetalinger i indkomståret 2016:

Af ægtefællens kontoudtog fremgår overførsler som følger:

Indsættelser benævnt ”rent” (2017)

Af klagerens kontoudtog fremgår bl.a. følgende indbetalinger i indkomståret 2017:

Af klagerens oplysninger i CPR fremgår, at klageren og ægtefællen i perioden fra den 15. januar 2016 til den 15. juni 2017 havde registreret bopælsadresse på [adresse1], [by1].

Klageren og ægtefællen havde i hele bopælsperioden sammenfaldende adresse med en [person4].

Ligeledes fremgår, at klageren og ægtefællen i 2017 havde sammenfaldende adresse med yderligere tredjepersoner i perioden fra 1. oktober 2015 til 15. juni 2017.

Klagerens ægtefælle har oplyst til Skatteankestyrelsen, at der aldrig blev udleveret nogen lejekontrakt vedrørende [adresse1]. Ægtefællen har oplyst, at han sammen med klageren lejede to værelser af [person4] for 10.000 kr. og et depositum på 15.000 kr. Ægtefællen har endvidere oplyst, at [person4] ikke har ønsket at bistå klageren i at fremskaffe yderligere materiale vedrørende lejeaftalen.

Der fremgår ingen overførsler til [person4] af klagerens kontoudtog i perioden 15. januar 2016 til 15. juni 2017.

Af ægtefællens kontoudtog for 2017 fremgår overførsler til [person4] som følger:

Øvrige indsættelser (2017)

Af klagerens kontoudtog fremgår øvrige indsættelser som følger i indkomståret 2017:

Af ægtefællens kontoudtog fremgår overførsler som følger:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har slettet A-indkomst på 16.633 kr., samt nægtet godskrivning af A-skat 5.476,00 kr. og AM-bidrag på 1.323,00 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har yderligere forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 86.000 kr. og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 33.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

”Skattekontrollovens § 1, stk. 1 angiver den almindelige pligt for dig til årligt at selvangive din indkomst. Selvom du modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, er du også omfattet af reglerne. Se skattekontrollovens § 1, stk. 5.

I selvangivelseskravet ligger, at du overfor SKAT skal stå inde for de oplysninger som står på din årsopgørelse. I selvangivelseskravet ligger også, at du efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Hvis du ikke efterkommer denne anmodning kan dette tillægges bevismæssig skadevirkning for dig.

For at kontrollere dine indkomstforhold har vi tilskrevet din bankforbindelse [finans1], da du ikke havde indsendt det anmodet materiale.

Vi har modtaget dine kontoudskrifter hos [finans1] for konto med reg. [...] konto 00000[...74].

Vi har konstateret følgende:

Indkomståret 2014, lønindkomst fra [virksomhed1] ApS, cvr. [...1]

Du er ansat i perioden fra 1. september 2014 til 31. december 2014, men der er ingen indikation på du har haft et ophold eller udført et arbejde i Danmark i denne periode. Vi bemærker specielt, at der ikke er nogle arbejdsrelateret udgifter til transport, frokost med mere, samt at du ikke har haft nogle udgifter til ophold i Danmark, herunder forbrug eller husleje.

I december måned ansættes din ægtefælle, [person1] ligeledes i [virksomhed1] ApS, men han modtager ikke løn på sin egen konto. Lønnen indsættes derimod på din konto i 2015, som efterfølgende overføres eller hæves af din ægtefælle, se bilag 1 hvor din bankkonto er indsat.

Vi mener derfor, at december lønnen vedrører [person1], hvorfor din indkomst nedsættes med kr. 16.533, da du ikke er rette indkomstmodtager. Vi specielt har henset til, at din ægtefælle ikke har modtaget løn i december trods han er ansat i [virksomhed1] Ap s fra 1. december 2014. Desuden har han fuldmagt til din bankkonto og december lønnen hæves lønnen kontant efter indsættelsen.

Vi mener derfor, at [person1] er rette indkomstmodtager af december lønnen kr.16.533 i indkomståret 2014, samt af de efterfølgende indsættelser fra [virksomhed1] ApS i 2015, se kommentarer nedenfor samt statsskattelovens § 4.

Da hverken du eller din ægtefælle har et dokumenteret ophold i Danmark i 2014, har vi valgt ikke at flytte den resterende indkomst til din ægtefælle for perioden 1. september 2014 til 30. november 2014 fra [virksomhed1] ApS. Vi er dog i tvivl om at du reelt har været og haft et arbejde hos

[virksomhed1] i 2014.

Lønindkomst - Indsættelser på din bankkonto 2015 til 2017

Ved gennemgang af din bankkonto i [finans2], har vi bemærket og set nærmere på de uregistreret indsættelser, opgjort ovenfor:

Indkomståret 2015, i alt 54.781 kr.

Indkomståret 2016, i alt 128.150 kr.

Indkomståret 2017, i alt 33.000 kr.

SKAT har følgende bemærkninger til indsættelserne og de øvrige bevægelser på din konto:

Vi har modtaget en længere redegørelse for indsættelserne samt arbejdsforholdet, men disse er ikke underbygget med en underliggende dokumentation. Vi har derfor vurderet dine indkomst og for- mueforhold på det foreliggende grundlag og ændre derfor ikke i vores tidligere forslag.

Indkomståret 2015, indsat 54.781 kr.

Vi mener, at indsættelserne, kr. 54.781 vedrøre din ægtefælle, [person1], da han er ansat i [virksomhed1] ApS fra 1. december 2014, samt han har fuldmagt til din bankkonto. Vi vurdere, at han er rette indkomstmodtager, hvorfor indsættelserne ikke får indflydelse på din skatteansæt- telse. Se statsskattelovens § 4

Indkomståret 2016, indsat 128.150 kr.

Ved gennemgagen af din konto, har kan vi se flere uregistreret indsættelser hvor afsender ikke er kendt af os. Vi mener, at nedenstående indsættelser overføres til din ægtefælle, hvorfor de ikke ved- rører din indkomstopgørelse. Han er derfor rette indkomstmodtager, se statsskattelovens § 4, får indsættelserne ikke indflydelse på din skatteansættelse.

(...)

De resterende uregistreret indsættelser er opgjort således:

(...)

Trods teksten på flere af indsættelserne ses at være den samme, som i 2015 og 2016, anser vi dig skattepligtig af indsættelserne. Vi bemærker, at de 86.000 kr. blot opspares på din konto, og først i 2017 overføres til din ægtefælle.

Vi beskatter dig således af følgende indsættelser på din bankkonto, og anser dem værende en uregisstreret honorarindkomst:

Indkomståret 2015 0 kr.

Indkomståret 2016 86.000 kr.

Indkomståret 2017 33.000 kr.

Beløbene er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. litra c. Se også kommentarer i afsnit 2 omkring den begrænset skattepligt.

Derfor kan vi ændre din årsopgørelse

Som udgangspunkt er du omfattet af den korte ligningsfrist. SE bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1. Ifølge denne regel skal vi sende et forslag om ændring af din årsopgørelse senest den 30. juni 2016.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt. Se bekendtgørelsens § 3.

Af Skatteforvaltningslovens § 27 stk.1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

- Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de korrekte indkomster for 2014. Her bemærkes det, at der er pligt til at selvangive efter skattekontrollovens § 1. Du har modtaget nogle indsættelser på din bankkonto, som ikke vedrøre dig selv i 2014 til 2016. Du burde derfor have undersøgt de skattepligtige konsekvenser ved at modtage de omhandlet beløb.

For at vi kan ændre din årsopgørelse, skal vi sende forslaget ud senest 6 måneder efter vi er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse for de ordinære frister. Se skatteforvaltnings- lovens § 27, stk. 2.

Dette anser vi for opfyldt, da vi tager udgangspunkt i følgende hændelsesdatoer:

2014 til 2016 er identificeret.

(...)

Vi har i vores materialeindkaldelse anmodet om dokumentation for bopæl eller ophold i Danmark i form af husleje herunder andre relateret udgifter. Vi har ikke modtaget noget materiale.

Vi kan desuden konstatere, at du i fra 2014 og frem ikke har udgifter til husleje og tilhørende for- brug så som el, gas, vand og varme. Hertil ses der et begrænset forbrug til dagligvarer og transport med videre, som kan indikere at du har et permanent ophold i Danmark.

I starten af 2015 er der lidt små hævninger i butikker i Danmark men fra medio 2015 og helt frem til Maj 2017, er der kun foretaget online betalinger på din bankkonto.

De få indtægter samt udgifter på din bankkonto, har relation til din ægtefælle. De online betalinger som foretages i ovenstående periode er for det meste til online køb på [...com] og nogle danske boligportaler.

Det må vurderes, at du ikke har et fast og løbende ophold i Danmark siden tilflytningen i 2014. Der er stor usikkerhed omkring dine bopælsforhold, da hverken du eller din ægtefælle har løbende betalinger til husleje, svarende til de adresser du har været tilmeldt på.

Ved gennemgangen af din ægtefælles bankkonto, bemærker vi ligeledes et begrænset ophold i Dan- mark, samt kun i perioden marts til start maj overføres lidt huslejelignende betalinger. Samt at der den 31. marts 2015 returneres 11.450 kr. for tilbagebetaling af husleje og depositum.

Vi mener, at du sandsynligt slet ikke har været i Danmark i flere perioder, og de enkelte transaktioner, som har været på din konto kan muligt være foretaget af din ægtefælle, da han har fuldmagt til din bankkonto. Vi har ligeledes henset til at flere af posteringerne på din konto, har en direkte relation til [person1].

Vi anser derfor, at der ikke er indtrådt en fuld skattepligt til Danmark, da du ikke har et dokumenteret ophold samt bolig, Du er derfor kun begrænset skattepligtig af indkomst fra Danmark. Se kilde- skattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 (bopæl) og nr. 2 (ophold) samt kildeskattelovens § 2.

Vi er ikke bekendt med, hvor du i flere perioder har opholdt i Danmark eller udlandet, og er heller ikke bekendt med en skattepligt til et andet land. Men vi mener, at du ikke har haft permanent op- hold i Danmark.

Du er derfor heller ikke berettiget til at modtage grøn check i 2015, 2016 og 2017, da du ikke har dokumenteret et ophold i Danmark i indkomståerne 2014, 2015 og 2016, se lov om skattefri kompensation § 1.

Da du ikke anses at have ophold i Danmark, anses du at leve i set separations lignende forhold med din ægtefælle, se kildeskattelovens § 4.

Vi bemærker, at du fra den 1. marts 2017 ansættes i [virksomhed3] IVS, hvor din ægtefælle ligeledes er ansat. Men da vi fortsat ikke ser dokumentation for et permanent ophold i Danmark indtil denne data anser vi ud fra de nye oplysninger i sagen at din skattepligt indtræder den 1. marts 2017, før denne dato anses du stadig begrænset skattepligtig.

Det eneste dokumentation vi har modtaget for et ophold i indkomstret 2015, er et besøg hos din læge den 25. oktober 2015. Det meste dokumentation for øvrigt ophold i Danmark, som er modtaget er vedrørende indkomståret 2016, 2017 og 2018. ”

Skattestyrelsen har 26. september 2018 indgivet udtalelse som følger:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Sagen er genoptaget i henhold til fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 ud fra de modtaget oplysninger i sagen.

Advokaten oplyser, at vi beskatter indsættelser mellem ægtefæller, dette er ikke korrekt, da beskatningen er opgjort ud fra slutmodtager og hermed korrekt indkomstmodtager. Der ses ikke at kommet nye oplysninger, der dokumentere hvor de mange indsættelser stammer fra.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Skattestyrelsen har den 30. januar 2020 indgivet supplerende udtalelse som følger:

”Skattestyrelsen, Jura, Skatteproces og Forvaltningsret har følgende bemærkninger:

”1 Jura, Skatteproces og Forvaltningsrets opfattelse af nærværende sag

Skatteankestyrelsen har stillet følgende spørgsmål: ”Er det Skattestyrelsens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan anvendes som hjemmel til at ændre en skatteansættelse på skattemyndighedernes initiativ udenfor den ordinære ligningsfrist, når den pågældende ændring ikke har karakter af en forhøjelse af skatteansættelsen? ”

Med hensyn til spørgsmålet om genoptagelse, er det Jura, Skatteproces og Forvaltningsrets opfattelse, at SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan anvendes som hjemmel til at ændre en skatteansættelse på Skatteforvaltningens initiativ, udenfor den ordinære ansættelsesfrist, såfremt den pågældende ændring ikke har karakter af en forhøjelse. SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kan således ikke anvendes til at nedsætte en skatteyders skatteansættelse. Der henvises til noterne på Karnov, hvor der er henvist til lovbemærkningerne til SFL og SKM2015.427.BR. Der er, udover afgørelsen fra 2015, flere afgørelser og domme, der understøtter denne anvendelse af bestemmelsen. Noten er indsat neden for.

”Bestemmelsen angår forsæt og/eller grov uagtsomhed og er en videreførelse af den tidligere gældende § 35, stk. 1, nr. 5, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen er alene henvendt til myndighedernes ansættelser. Der er tale om en suspensionsregel, som dog har et nært samspil med den lille reaktionsfrist-regel på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at Skattestyrelsens ansættelsesfrist efter § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedens initiativ i retning af forhøjelser, jf. lovbemærkningerne til Lovforslag 175 FT2002/2003 og SKM2015.427.BR. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på en nedsættelse suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der anmodes om nedsættelse som følge af grov uagtsomhed hos den skattepligtiges revisor eller hos myndighederne, jf. TfS 2002 685, hvor Landsskatteretten anførte, at bestemmelsen alene kan anvendes, når der er grundlag for at forhøje en ansættelse. [Skattestyrelsens understregning]”

2 Jura, Skatteproces og Forvaltningsrets opfattelse af korrekt henvisning

Som beskrevet ovenfor, er det vores opfattelse, at henvisningen til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er korrekt. Som sagen er forelagt Jura, Skatteproces og Forvaltningsret, er personerne omfattet af ”bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.” Det fremgår af bekendtgørelsens § 1:

§ 1, stk. 1, nr. 1-4 i bekendtgørelsen

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer, senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt., i følgende tilfælde

Det er vores opfattelse, at nedsættelsen i den konkret sag burde være begrundet med en henvisning til § 1, stk. 1, nr. 3, i ovennævnte bekendtgørelse, idet vi agter at nedsætte ægtefællens skatteansættelse. Det betyder, at der alene kan ske genoptagelse af indkomstårene 2017 og 2016. Indkomståret 2014 er forældet på grund af fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, såfremt ægtefællerne, som forudsat, er omfattet af den forkortede ligningsfrist, da 2014 på tidspunktet for genoptagelsen af ægtefællernes skatteansættelser i juli 2018 allerede på det tidspunkt ikke kunne foretages, som en ordinær genoptagelse.

Endvidere er det vores opfattelse, at den forkerte henvisning ikke skal medføre afgørelsens ugyldighed, idet der bør henses til, at ansættelsens resultatet er det samme, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, og at hensynet til en materielt korrekt afgørelse bør veje tungt i den konkrete sag. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den indberettede lønindkomst på 16.532,50 kr. fastholdes, samt at klageren skal godskrives A-skat med 5.476,00 kr. og AM-bidrag med 1.323,00 kr.

Klagerens repræsentant har yderligere nedlagt påstand om, at de påklagede forhøjelser for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”For så vidt angår ændringen for 2014 følger den af, at SKAT anser indkomsten for oppebåret af Klagers ægtefælle og ikke af Klager, hvilket dog ikke er korrekt.

Arbejdet er udført af Klager og Klager har modtaget sin betaling herfor fra sin arbejdsgiver.

Ansættelsen for 2014 er under alle omstændigheder en ansættelse truffet efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, der dog ikke finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, idet bestemmelsen alene kan anvendes i tilfælde af en forhøjelse af indkomsten.

Det er således irrelevant at anvende § 27 stk. 1 nr. 5, når SKAT ønsker at nedsætte en indkomst, idet bestemmelsen ikke giver hjemmel hertil.

For så vidt angår de bevægelser på Klagers konto, som SKAT henviser til, kan der henvises til vedlagte kontoudtog for Klager og Klagers ægtefælle jf. sagens bilag 2 og 3.

Der vedlægges endvidere som sagens bilag 4 kopi af klagen i Klagers ægtefælles sag, hvoraf der er redegjort for de bevægelser på Klagers konto i 2016, som SKAT ikke finder Klager skal beskattes af.

Som det fremgår af kontoudtogene i øvrigt er der i al væsentlighed tale om overførsler mellem klager og Klagers ægtefælles konti. Det virker påfaldende, at SKAT har beskattet transaktioner mellem ægtefællers bankkonti, idet det åbenlyst ikke er korrekt.

For så vidt angår 2017 forholder det sig på samme vis vedrørende overførslen på kr. 10.000 ligesom det i øvrigt fremgår rimelig klart af overførelserne, hvad de vedrører.

Det er således grundlæggende omsonst at gennemføre en beskatning på dette grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet omkring fuld skattepligt til Danmark er det bemærkelsesværdigt, at SKAT indtager det synspunkt, at Klager alene er begrænset skattepligtig til Danmark indtil d. 1. marts 2017.

Dette gælder særligt da SKAT i Klagers ægtefælles sag, sagens bilag 5, direkte på side 2 anfører at Klager har fået løn fra [virksomhed1] fra september 2014 til 31. december 2014.

Derudover har Klager og Klagers ægtefælle afholdt udgifter til leje, hvilket SKAT da også direkte anfører på side 11 i sin afgørelse, 5. afsnit hvoraf fremgår at der d. 31. marts 2015 returneres kr. 11.450 i husleje og depositum.

Der kan endvidere henvises til ”sublease & rental agreement” sagens bilag 6, hvoraf det klart fremgår, at fremlejet omhandler klager og klagers ægtefælle.

Som sagens bilag 7 fremlægges kopi af udskrift fra Klagers læge, der viser konsultationer i 2015 og 2016.

Som sagens bilag 8 fremlægges totaludskrift vedrørende undervisning fra maj 2016.

Der kan således dårligt være tvivl om, at Klager har opholdt sig i Danmark siden 2014, hvorfor SKATs afgørelse er åbenbart forkert. ”

Klagerens repræsentant har den 10. februar 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Jeg har noteret mig Skattestyrelsens udtalelse, hvorefter § 27 stk. 1 nr. 5 naturligvis alene kan anvendes i forbindelse med en nedsættelse af skatteansættelsen, og ikke en forhøjelse.

Alene det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt § 27 stk. 1 nr. 5 til at nedsætte en indkomstansættelse viser med al ønskelig tydelighed, at Skattestyrelsen ikke har varetaget et fiskalt formål i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling, hvilket korrespondancen med udlændingemyndighederne da også klart viser.

Derudover kan jeg henvise til det, jeg allerede tidligere har anført i klagerne, der naturligvis i sin helhed fastholdes. Jeg afventer herefter at modtage sagsfremstillingerne i sagerne, idet jeg for en god ordens skyld allerede nu skal anmode om retsmøde i sagerne, såfremt indstillingerne går på stadfæstelse. ”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

En skattepligtig, der over en periode modtager indsættelser af pengebeløb af en ikke ubetydelig beløbsstørrelse, bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er af en art, der skal anses som skattepligtig indkomst, hvilket kan udledes af Vestre Landsrets dom af 20. december 2011, offentliggjort som SKM2018.46.VLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, men beskattes af hver deres indkomst, jf. retsvirkningslovens § 2 (lovbekendtgørelse nr. 37 af 1. maj 1995 med efterfølgende ændringer) og kildeskattelovens § 4, stk. 1.

Overførsler mellem ægtefæller, der sker som led i ægtefællernes forsørgelsespligt, anses ikke for skattepligtige, hvilket bl.a. kan udledes af SKM2006.760.LSR.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden, jf. ligningslovens § 15 P (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015).

Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, eller ved ændringer, der har karakter af en nedsættelse af skatteansættelsen, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist.

Ligeledes gælder den forkortede ligningsfrist ikke for forhold hvor betingelserne for suspension af den ordinære ansættelsesfrist er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 er en videreførelse af den tidligere gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5, hvilket fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven (LFF 2005-02-24 nr. 110).

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ændring af skatteansættelsen foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter praksis kan skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse, hvilket må udledes af SKM2002.371.LSR og SKM2015.427.BR samt forarbejderne til skatteforvaltningsloven og den tidligere gældende skattestyrelseslov.

Indkomståret 2014

Det lægges til grund, at klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2014, 2016 og 2017 som udgangspunkt er omfattet af bekendtgørelse om en kort ligningsfrist, da klageren anses for at have haft enkle økonomiske forhold ifølge klagerens skatteoplysninger.

Da den påklagede ansættelsesændring for indkomståret 2014 vedrører en nedsættelse, er forholdet ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013), men i stedet omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen for at afsende varsel om ordinær ændring af ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 var herefter senest den 1. maj 2018.

[virksomhed1] ApS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden fra den 1. september 2014 til den 31. december 2014.

Skattestyrelsen sendte varsel om ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, den 20. juni 2018, og sendte afgørelse vedrørende de påklagede indkomstår den 18. juli 2018.

Klagerens repræsentant har i klagen fremsat påstand om, at ændringen for indkomståret 2014 er ugyldig, og har til støtte herfor anført, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun kan anvendes til suspension af den ordinære ligningsfrist, hvis den ansættelsesændring, der ønskes gennemført, er en forhøjelse af skatteansættelsen.

Skattestyrelsen har ved supplerende udtalelse den 30. januar 2020 tiltrådt, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan hjemle en ansættelsesændring uden for den ordinære ansættelsesfrist, når den varslede ansættelsesændring ikke er en forhøjelse.

Af forarbejderne til den tidligere gældende skattestyrelseslov fremgik, at skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, alene var tiltænkt anvendt ved ændringer på skattemyndighedernes initiativ og alene var tiltænkt anvendt ved forhøjelser.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, indeholder hjemmel til fravigelse af den ordinære ligningsfrist ved de påklagede ansættelsesændringer for indkomståret 2014.

Da Skattestyrelsen ikke har anvist anden hjemmel til at fravige den ordinære ligningsfrist, er den påklagede ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ugyldig.

Indkomståret 2016

Klagerens skattepligtige indkomst er for indkomståret 2016 blevet forhøjet med 86.000 kr. på baggrund af modtagne indsætninger af tilsvarende beløb på hendes private konto, da Skattestyrelsen har anset disse overførsler for honorarindkomst for klageren.

Indsætningerne er sket til klagerens konto, som klagerens ægtefælle havde fuldmagt til, hvilket [finans1] har oplyst til Skattestyrelsen den 24. maj 2018.

Det fremgår af ægtefællens kontoudtog, at overførslerne den 3. maj 2016, 7. november 2016, 8. november 2016 og 8. december 2016 af sammenlagt 83.000 kr. alle er sket fra klagerens ægtefælles konto.

Landsskatteretten finder på baggrund af klagerens og ægtefællens kontoudtog, at overførslerne den 3. maj 2016, 7. november 2016, 8. november 2016 og 8. december 2016 vedrører interne overførsler mellem ægtefæller, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Klageren har den 11. juli 2016 indsat 3.000 kr. på sin konto. Klageren har ikke specificeret nærmere, hvad den konkrete indsættelse angår, eller fremlagt materiale, som kan underbygge, at der er tale om skattefri midler.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at denne overførsel er skattepligtig indkomst for klageren.

Klagerens skatteansættelse for 2016 nedsættes herefter med 83.000 kr.

Indkomståret 2017

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 er blevet forhøjet med 33.000 kr. på baggrund af modtagne indsætninger af tilsvarende beløb på hendes private konto, da Skattestyrelsen har anset disse overførsler for honorarindkomst for klageren.

Overførsler benævnt ”rent”

Overførslerne den 31. marts 2017 af 3.000 kr. og 1. maj 2017 af 3.000 kr. er benævnt ”rent to Apr” og ”May rent”. Klageren har oplyst, at disse overførsler er indtægter fra fremleje af værelser.

Af oplysninger i CPR fremgår, at klageren og klageren ægtefælle havde registreret bopæl på adressen [adresse1], [by1] i perioden fra den 15. januar 2016 til den 15. juni 2017.

Klageren og ægtefællen havde i hele bopælsperioden sammenfaldende registreret adresse med en [person4]. Af klagerens ægtefælles kontoudtog fremgår månedlige betalinger til [person4] på 10.000 kr. i perioden fra den 2. januar 2016 til den 7. juni 2017.

Videre fremgår af CPR, at en tredje person delte registreret adresse med klageren og klagerens ægtefælle i perioden fra 1. april 2017 til 15. juni 2017.

Landsskatteretten anser det på baggrund af ovenstående for sandsynliggjort, at overførslerne den 31. marts 2017 og 1. maj 2017 angår indtægter fra fremleje af værelse i lejebolig.

Da Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt klageren har været berettiget til at anvende bundfradrag i medfør af ligningslovens § 15 P, hjemvises behandlingen af overførslerne benævnt ”rent” til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Overførsler fra klagerens ægtefælle

Det fremgår af ægtefællens kontoudtog, at overførslerne den 13. marts 2017, 3. maj 2017 og 9. maj 2017 af i alt 27.000 kr. er foretaget fra klagerens ægtefælles konto.

Landsskatteretten finder på baggrund af klagerens og ægtefællens kontoudtog, at overførslen 13. marts 2017, 3. maj 2017 og 9. maj 2017 vedrører interne overførsler mellem ægtefæller, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes herefter med 27.000 kr.