Kendelse af 12-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 18-0006520

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2015 opgjort virksomhedens manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til henholdsvis 354.377 kr. og 56.028 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Fast driftssted

[virksomhed1] v/[person1] (virksomheden), CVR-nr. [...1], blev stiftet den 1. juli 2009 med branchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og registreret på adressen [adresse1], [by1]. [person1] var eneejer af virksomheden, som ophørte den 21. marts 2019.

I henhold til certifikat af 29. december 2008 blev virksomheden [virksomhed1] med adressen [adresse2], [Polen] registreret i det polske erhvervsregister med påbegyndelse af erhvervsaktivitet den 11. januar 2009. Dette blev gentaget i certifikat af 18. januar 2011, der vedrører en ændring af punkt 4 foretaget den 14. januar 2011.

Virksomheden [virksomhed1] [person1] blev den 31. december 2008 tildelt et identifikationsnummer af de polske myndigheder.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse anerkendt, at virksomheden er en polsk virksomhed.

Efter Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse, fremlagde virksomhedens ejer en arbejdsaftale af 5. januar 2015 indgået mellem virksomheden og en arbejder i en begrænset periode fra den 5. januar 2015 til den 31. februar 2016. Arbejderen blev ansat som bygningsarbejder/murer på arbejdsstedet [adresse2] [Polen], som er beliggende i Polen, til en bruttomånedsløn på 1.750 PLN.

Virksomhedens ejer fremlagde endvidere en arbejdsaftale af 9. november 2015 indgået mellem virksomheden og en anden arbejder i en prøveperiode fra den 9. november 2015 til den 17. december 2015. Arbejderen blev ansat som bygningsarbejder/murer på arbejdsstedet [adresse2] [Polen], som er beliggende i Polen, til en bruttomånedsløn på 1.750 PLN.

Virksomhedens ejer har forklaret, at arbejderne fik udbetalt løn og betalte skat i Polen. Betalingen for opgaven skete til en dansk konto, efter ejeren havde gennemgået det færdige arbejde med kunden. Herefter blev fakturaerne udarbejdet på polsk med polsk stempel og sendt til kunden og afleveret til et regnskabsbureau i Polen. [by1] er anført på fakturaerne.

Virksomhedens ejer modtog den 25. juni 2015 brev fra det daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) i forbindelse med kontrol af virksomhedens momsangivelser for 2012-2014. Af brevet fremgår bl.a. følgende om vurderingen af fast driftssted:

”Du har skrevet, at dit arbejde i Danmark består af udførelse af entrepriser indenfor byggeri og vedligeholdelse af ejendomme. Du har forklaret, at virksomheden administreres fra Polen og der alene er tale om en postadresse i Danmark. Derudover anvendes adressen til opbevaring af maskiner og ophold for virksomhedens ansatte. Det bemærkes i den forbindelse, at der ud fra de foreliggende oplysninger pt. ikke kan statueres skattemæssigt fast driftssted i Danmark. Hvis det senere viser sig, at de faktiske forhold er anderledes, og du reelt driver virksomheden fra Danmark, kan der blive tale om beskatning i Danmark.”

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen den 16. november 2015 blev kontaktet af Arbejdstilsynet, fordi tilsynet havde truffet to personer på en adresse i [by2], der oplyste at være ansat i virksomheden. Virksomheden var ikke registreret med A-skat eller am-bidrag.

Virksomhedens ejer forklarede i den forbindelse til Skattestyrelsen, at han skrev faktura fra den polske virksomhed til den danske virksomhed på leje af arbejdskraft. Ejerens daværende repræsentant oplyste efterfølgende til Skattestyrelsen, at der alene eksisterede én virksomhed, som var beliggende i Polen. Virksomheden blev alene registreret i Danmark for at kunne afregne moms.

Om adressen i [by1] forklarede virksomhedens ejer til Skattestyrelsen, at lokalerne blev brugt til opbevaring af byggematerialer, indkvartering af arbejderne, og at der var et lille kontor. Fakturaerne blev skrevet i [by1].

Virksomhedens ejer har til Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke havde et kontor i [by1], men kun i Polen. Adressen i [by1] blev anvendt som opholdssted og til overnatning for arbejdere, ligesom virksomhedens ejer selv anvendte tre af værelserne samt et lager til opbevaring af maskiner og materialer. Når virksomhedens ejer ikke havde opgaver i Danmark, stod værelserne tomme eller blev lånt ud til de andre i huset. Arbejderne opholdt sig i Danmark i ca. to uger ad gangen i forbindelse med udførelse af arbejde for virksomheden, og ejeren var ikke i Danmark i samme omfang som dem. Ejeren var typisk i Danmark i 4-5 dage i forbindelse med opstart af opgaven og tog herefter tilbage til Danmark efter behov. Ejeren varetog kontakten til kunderne, var tilsynsførende, havde instruktionsbeføjelsen og leverede materialer til opgaven.

Ved faktura af 20. marts 2015 skulle virksomheden betale 13.261,25 kr. i husleje + 800 kr. til a conto vand for perioden fra den 1. april 2015 til den 30. april 2015. Ved faktura af 17. august 2015 skulle virksomheden betale 18.000 kr. i husleje + 1.750 kr. til a conto vand for perioden fra den 1. september 2015 til den 30. september 2015.

I henhold til den påklagede afgørelse fremgik virksomhedens danske CVR.nr., adressen i [by1] og tre danske telefonnumre af virksomhedens danske hjemmeside.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at virksomheden ikke havde indsendt ansættelseskontrakter, lønsedler eller lignende, hvorfor styrelsen ikke havde mulighed for at opgøre den reelle løn til de ansatte eller grundlaget for opgørelse af A-skatter m.v.

Skattestyrelsen anså det beløb, som blev overført til den polske konto med benævnelsen ”Pensje”, som udbetaling af løn til de ansatte. ”Penjse” kan oversættes til lønninger. Der blev overført følgende beløb:

15. januar 100.050 kr.

22. juni 100.050 kr.

23. juli 100.050 kr.

08. oktober 100.050 kr.

26. november 100.050 kr.

14. december 100.050 kr.

30. december 100.050 kr.

I alt 700.350 kr.

Skattestyrelsen har herefter beregnet skat og arbejdsmarkedsbidrag således:

Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 700.350 = 56.028 kr.

A-skat: 55 % af (700.350 – 56.028) = 354.377 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 opgjort virksomhedens manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til henholdsvis 354.377 kr. og 56.028 kr.

Skattestyrelsen har anset selskabet for at have fast driftssted i Danmark og fundet, at virksomheden som hvervgiver hæfter for ikke indeholdte skatter m.v. i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da klageren har udvist forsømmelighed ved at have undladt at indberette lønninger, herunder undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

1.1.De faktiske forhold

Vi bliver den 16. november 2015 telefonisk kontaktet af Arbejdstilsynet, der har truffet to af virksomhedens ansatte på adressen [adresse3], [by2]. De har oplyst, at de er ansat i den danske virksomhed [virksomhed1].

Da virksomheden ikke er registreret med A-skat og am-bidrag kontakter vi dig telefonisk, og du oplyser, at de to beskæftigede er ansat i din polske virksomhed. Endvidere oplyser du, at du skriver faktura fra den polske virksomhed til den danske [virksomhed1] på leje af arbejdskraft.

Der er herefter indkaldt materiale herfra ved skrivelser af 09. december 2015, 02. marts 2016, 17. marts 2016, 14. april 2016 i henhold til momslovens§ 74, hvorefter din repræsentant [person2] sender materiale den 09. maj 2016. Der indkaldes yderligere materiale herfra ved skrivelser af 16. januar 2017.

Den 02. februar 2017 oplyser din repræsentant, at der kun eksisterer en virksomhed, og at den er beliggende i Polen. Ifølge hans oplysninger er den registreret i Danmark for at kunne afregne moms. På baggrund af dette indkaldes der yderligere materiale herfra ved skrivelser af 17. maj 2017, 19. juni 2017 og mail af 26. juni 2017.

Da vi herefter ikke havde modtaget yderligere materiale, sendte vi den 20. februar 2018 forslag vedrørende din indkomstansættelse samt forslag om ændret moms og manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I mail af 9. marts 2018 oplyser du, at du ikke er enig i vores forslag, og samtidig anmoder du om længere svarfrist end den oprindelige svarfrist 15. marts 2018.

Samtidig anmoder du om en kopi af rapporten, som ligger til grund for opkald den 16. november 2015 til SKAT fra arbejdstilsynet efter samtale med 2 ansatte fra [virksomhed1] i [by2].

Den 9. marts 2018 sender vi dig mail, hvori vi bekræfter, at din svarfrist er forlænget til 3. april 2018, og samtidig vedhæfter vi anonymiseret RUT-anmeldelse fra arbejdstilsynet.

4. april 2018 modtager vi mail fra dig, hvori du har vedhæftet svarskrivelse til os samt attester udstedt af de polske myndigheder henholdsvis den 31. december 2008 og 18. januar 2011, der bekræfter, at din virksomhed [virksomhed1] er registreret i Polen.

14. maj 2018 har vi modtaget forklaring og dokumentation for de to indsætninger i [finans1], som vi i forslaget har forhøjet dit overskud af virksomhed med for indkomståret 2015.

(...)

2.Manglende lønindberetninger og manglende am-bidrag og A-skatteindbetalinger:

2.1.De faktiske forhold

Virksomheden er ikke registreret i Danmark med A-skat og am-bidrag m.v. Der henvises i øvrigt til punkt 1.1. på side 2.

2.2.Dine bemærkninger

(...)

2.2	2.3.Retsregler og praksis

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i din klage af 4. april 2018 anført forskellige begrundelser for, at du ikke anser din virksomhed for at have fast driftssted i Danmark.

Vi skal til dette bemærke, at det ikke er afgørende for fastlæggelsen af et fast driftssted i Danmark, at der ikke er nogen aktivitet i et andet land. Det er jo almindeligt, at en virksomhed, der har fast driftssted i Danmark, også har et driftssted i et andet land.

Der henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomst med Polen artikel 7, hvoraf det fremgår, at når der er tale om fast driftssted i et land, så er der også erhvervsvirksomhed i det andet land.

Vi anerkender således, at der er tale om en polsk virksomhed. Vi mener dog, at din virksomhed også har etableret fast driftssted i Danmark, hvilket i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7, betyder, at det faste driftssteds fortjeneste kan beskattes i det land, hvor det faste driftssted er beliggende.

Du anfører også i din klager, at der på adressen i Danmark bl.a. er et lille kontor.

Vi skal her også henvise til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1 og 2 litra c), hvoraf det fremgår, at udtrykket fast driftssted bl.a. omfatter et kontor.

Der anføres også, at alle fakturaer skrives i [by1], hvilket efter vores opfattelse bekræfter, at der er tale om fast driftssted, idet vi henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomsten s artikel 5, stk. 2, litra a), hvoraf det fremgår, at udtrykket fast driftssted bl.a. omfatter et sted, hvorfra et foretagende ledes.

Vi anser derfor stadig', at virksomheden [virksomhed1] har fast driftssted i Danmark også på grund af, at:

•	virksomheden registrerer sig i Danmark med virkning fra 1/7-2009 oplyses på blanketten, at der er fast driftssted på adressen [adresse1], [by1].
•	på den danske hjemmeside [virksomhed1].dk står det danske CVR-nr., den danske adresse, og som kontakter er der 3 danske telefonnumre.
•	det fremgår ikke af hjemmesiden, at der evt. er tale om en udenlandsk virksomhed, da der ikke er nogen adresse udenfor Danmark, ligesom der heller ikke er noget udenlandsk telefonnummer.
•	på alle virksomhedens salgsfakturaer er der anført i toppen: [by1] den ...
•	på de fleste fakturaer fremgår kun den danske adresse.
•	på alle fakturaer er der beregnet og angivet moms, uanset om det er til private eller virksomheder. Hvis der var tale om en udenlandsk virksomhed, så skal der ikke pålægges moms på fakturaer til danske momsregistrerede virksomheder (omvendt betalingspligt).
•	der er ingen afbrudte numre i salgsfakturanummerrækkefølgen (1 - 61), hvilket kan betyde, at der måske ikke er nogen aktivitet i Polen
•	alle udgiftsbilag vedrørende materialer, brændstof m.v. er udstedt til [virksomhed1], [adresse1].
•	alle udgiftsbilag er påført moms fra leverandørens side, hvilket de ikke skulle have været, hvis man solgte til udenlandsk (polsk) virksomhed (omvendt betalingspligt).
•	virksomheden betaler i 2015 husleje hver måned af [adresse1] med først 14.061,25 kr. og herefter 19.750 kr.
•	da vi ikke har modtaget alt det ønskede eller andet materiale, er der ingen dokumentation for, at virksomheden også eksisterer eller drives udenfor Danmark

Da vi således stadig anser, at din virksomhed [virksomhed1] har fast driftssted i Danmark, betyder dette bl.a., at hvis du har ansatte i denne virksomhed, så skal du registreres som arbejdsgiver efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens § 16.

Endvidere skal du indberette lønninger efter reglerne i indkomstregisterlovens§ 2 og§ 3, og skattekontrol lovens § 7. Der skal også indeholdes arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens§ 1 og § 2, og A-skat efter reglerne i kildeskattelovens § 46.

Når en arbejdsgiver ikke har adgang til eller har modtaget et skattekort på den beskæftigede beregnes A skat med 55 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 % efter reglerne i kildeskattelovens § 48 stk. 7 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Virksomheden har ikke indsendt ansættelseskontrakter, lønsedler eller lignende, så vi har ikke haft mulig hed for at opgøre den reelle løn til de ansatte eller grundlaget for opgørelse af A-skatter m.v.

Vi har derfor i henhold til kildeskattelovens§ 43, stk. 1 anset det beløb, som er overført til din polske konto med benævnelsen "Pensje", som udbetaling af løn til dine ansatte. Denne oplysning har vi fået af din råd giver. Der er overført således:

15. januar 100.050 kr.

22 juni 100.050 kr.

23 juli 100.050 kr.

08. oktober 100.050 kr.

26. november 100.050 kr.

14. december 100.050 kr.

30. december I alt 100.050 kr.

I alt 700.350 kr.

Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skatter og am-bidrag.

Virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømme lighed i forbindelse med indeholdelse af skatter og bidrag. Det fremgår af juridisk vejledning om indeholdelse af A-skat m.v., at efter praksis anses den indeholdelsespligtige for at have udvist forsømmelighed adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat og am-bidrag i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens regler.

Det er vores opfattelse, at du som hvervgiver hæfter for de ikke indeholdte skatter m.v., i henhold til kilde skattelovens§ 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens§ 7, da du har udvist forsømmelighed ved at have undladt at indberette lønninger, herunder undladt at indeholde A-skat og am-bidrag, i henhold til kildeskattelovens regler, hvilke du med rimelig klarhed burde have kendskab til, eller burde have skaffet dig oplysninger om. Endvidere har du ikke indsendt de ønskede oplysninger, hvorfor vi ikke kender identiteten på dine ansatte i 2015.

Talmæssig opgørelse:

Skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør således følgende:

Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 700.350 = 56.028 kr.

A-skat: 55 % af (700.350 - 56.028) = 354.377 kr.

Forældelse af A-skat og am-bidrag for perioden 01. januar 2015 til 31. december 2015.

Ved krav om betaling af skatter fastlægges forfaldstidspunktet af en bestemmelse i den pågældende skattelov. Skat af A-indkomst og am-bidrag forfalder til betaling den 10. i den efterfølgende måned, det frem går af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Når skatteloven bestemmer, at kravet skal opdeles i et antal rater, som forfalder til betaling til nærmere fastsatte tidspunkter, regnes forældelsesfristen for hver rate for sig. Hver rate betragtes som et selvstændigt krav i relation til forældelsesfristen.

Forældelsesfristen er 3 år, hvilket fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1. Dog kan den 3-årige forældelsesfrist suspenderes, såfremt vi ikke har haft kendskab til kravet tidligere. Er dette tilfælde, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor vi fik eller burde få kendskab til kravet med henvisning til forældelseslovens § 3, stk. 2. Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3 indtræder der ubetinget forældelse senest 10 år efter begyndelsestidspunktet.

Vi vurderer, at din virksomhed har haft et antal ansatte i din virksomhed i 2015, løbende fra 01. januar 2015 til 31. december 2015. Forældelsesfristen for de opgjorte skattekrav udløber i rater den 10. i den efterfølgende måned efter udbetalingsmåneden. Der er som udgangspunkt 3 år forældelsesfrist på kravet af A-skat og am-bidrag.

Det er dog vores opfattelse, at der kan suspenderes fra denne frist, da SKAT ikke tidligere har haft kend skab til kravet af A-skat og am-bidrag. Vi har således ikke tidligere været vidende om de faktiske forhold i virksomheden, før vi den 02. februar 2017 får oplysninger fra din rådgiver, om at der kun eksisterer en virksomhed, og at denne er beliggende i Polen.

Forældelsesfristen er derfor 3 år fra den 02. februar 2017, hvor vi har modtaget ovennævnte oplysning.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen med urette har tilbageholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2015.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juli 2018, skal jeg hermed klage over den trufne afgørelse vedrørende tilbageholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2015.

Som det også fremgår af sagsfremstillingen, har min kunde haft CVR-nr. og drevet virksomhed i Dan mark siden 1. juli 2009. Der er faktureret og afregnet moms siden dette tidspunkt.

Min kunde driver sin hovedvirksomhed i Polen, hvor han er fult skattepligtig og hvorfra han udbetaler løn samt sociale bidrag til pension og sygeforsikring til alle medarbejderne og tilbageholder den skat, der kræves i Polen.

I forbindelse med besøg af arbejdstilsynet, orienteres Skattestyrelsen den 16. november 2015 af arbejdstilsynet om at der er polske ansatte i Danmark- hvilket har været kendt siden 2009!

På baggrund af dette indhenter Skattestyrelsen materiale hos min kunde og træffer i juli 2018 afgørelse om at virksomheden har fast driftssted i Danmark. Dette indebærer- efter Skattestyrelsens opfattelse - at der skal tilbageholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Min kunde havde i begyndelsen af 2015 kontrol af SKAT og den 25. juni 2015 sender SKAT et brev med bl.a. følgende bemærkninger:

”Du har skrevet, at dit arbejde i Danmark består af udførelse af entrepriser indenfor byggeri og vedligeholdelse af ejendomme. Du har forklaret, at virksomheden administreres fra Polen og der alene er tale om en postadresse i Danmark. Derudover anvendes adressen til opbevaring af maskiner og ophold for virksomhedens ansatte. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ud fra de foreliggende oplysninger pt. Ikke kan statueres fast driftssted i Danmark. Hvis det senere viser sig, at de faktiske Danmark."

Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvad der har ændret sig angående det faste driftssted.

Min kunde har hele tiden og vil stadig gerne overholde lovene i Danmark. Da SKAT accepterede forholdene i juni 2015, har min kunde selvfølgelig i god tro og tillid til at alt var i orden fortsat på samme måde.

I juli 2018 træffer man så en anden beslutning om fast driftssted - med tilbagevirkende kraft til 2015.

Det er på ingen måde acceptabelt og det er stik imod enhver form for retssikkerhed.

Man truer sågar med straf-desuagtet at SKAT selv i 2015 har anført at min kunde handlede korrekt!

Det kan yderligere oplyses, at min kunde - på det danske skattevæsens foranledning - er blevet kontrolleret i Polen, og dette gav ikke anledning til bemærkninger. Min kunde har endvidere fremsendt erklæring til SKAT om, at der ikke er restancer på skat i Polen.

Da min kunde har handlet ud fra en accept af SKAT i 2015, skal jeg hermed anmode Skattankestyrelsen om at give os medhold i, at der ikke skulle tilbageholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2015.

(...)”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har i anledning af klagen udtalt følgende:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vores bemærkninger til klagen er, at det er korrekt, at der har været en sag på virksomheden for indkomståret 2014, men vi mener, at forholdene er anderledes for indkomståret 2015, da der nu er fremkommet nye oplysninger, som gør, at vi nu finder, at virksomheden har fast driftssted i Dan mark. Vi henviser til vores afgørelse.

Vi skal også bemærke, at klagers oplysninger om enkelte fakturaer også er beskrevet i vores afgørelse.

(...)”

Møde

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste virksomhedens ejer, at SKAT havde foretaget en kontrol af klagerens virksomhed i 2015, at SKAT anmodede om oplysninger og materiale, og at SKAT herefter oplyste ikke at ville gøre mere ved sagen. Ejeren indrettede sig efter denne besked fra SKAT og foretog ikke ændringer i selskabets drift. Han oplyste herefter, at han ikke havde kontor i [by1], men i Polen. Virksomhedens ejer modtog opgaverne i Polen, hvorefter han tog til Danmark.

Virksomhedens ejer var eneejer. Adressen i [by1] blev alene anvendt som opholdssted og overnatning for de ansatte, og der var et mindre køkken på adressen. Af hensyn til danske kunder var det nødvendigt for ejeren at have et dansk telefonnummer. Alle virksomhedsregistreringer, herunder RUT-oplysninger og korrespondance med Arbejdstilsynet, blev foretaget fra Polen, ligesom de ansattes sikkerhedskurser blev gennemført i Polen. De ansatte opholdt sig med variation ca. et par uger ad gangen i Danmark.

Fra adressen i [by1] var ejeren ansvarlig for administration af udlejning af værelserne, og han havde en dansk bankkonto, hvortil han modtog lejebetalingerne, som han videreførte til udlejeren. Virksomhedens ejer anvendte selv tre af værelserne samt et lager til opbevaring af maskiner og materialer. Når virksomhedsejeren ikke havde opgaver i Danmark, stod værelserne tomme eller blev lånt ud til de andre i huset.

Virksomhedsejeren var tilsynsførende og havde instruktionsbeføjelsen og leverede materialer til opgaven og opholdt sig i Danmark i forbindelse med opstart af opgaven, hvorefter han tog retur til Polen. Ejeren gennemgik arbejdet med kunden ved projektets afslutning, og fakturaerne blev udarbejdet i Polen.

SKAT havde oplyst de polske myndigheder om den igangværende kontrol i Danmark, hvorefter virksomhedens ejer blev indkaldt til samtale med de polske skattemyndigheder. Ejeren fik i den forbindelse at vide, at alt var i orden, og at han ville få besked, hvis noget var galt. Virksomhedens ansatte fik udbetalt løn og betalte skat i Polen. Der blev tegnet en ekstra forsikring for de medarbejdere, der tog til Danmark.

Virksomhedens ejer fik i 2017 konstateret kræft i halsen, hvorefter han stoppede med arbejde.

Det blev endeligt oplyst, at virksomhedsejeren på grund af en misforståelse vedrørende ejendommen i [by2] fik en bøde på 10.000 kr. som følge af manglende registrering i RUT.

Landsskatterettens afgørelse

Fast driftssted

Sagen angår, om virksomheden i indkomståret 2015 havde etableret et fast driftssted i Danmark.

Efter artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen kan fortjeneste oppebåret af en polsk virksomhed kun beskattes i Polen, medmindre virksomheden driver erhvervsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted. Den del af fortjenesten, der kan henføres til det faste driftssted, kan beskattes i Danmark.

For at der kan statueres et fast driftssted, skal der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1, eksistere et forretningssted, der skal være etableret på et givent sted med en vis grad af varighed, hvorfra virksomheden helt eller delvist udøves. Udtrykket omfatter efter artikel 5, stk. 2, navnlig et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial eller et kontor, men er ikke begrænset hertil.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 3, udgør et bygnings-, anlægs- eller installationsarbejde i sig selv kun et fast driftssted, hvis det er opretholdt i mere end 12 måneder.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Polen stemmer overens med 2014-udgaven af OECD’s modeloverenskomst.

Ifølge kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 5 dækker udtrykket “forretningssted” alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Disse forretningssteder skal være faste, hvilket ifølge kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 5 betyder, at der sædvanligvis skal være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet. Derudover skal forretningsstedet have en vis grad af varighed, hvilket sædvanligvis vil foreligge, såfremt en virksomhed er udøvet gennem et forretningssted, der er opretholdt i mere end seks måneder.

Østre Landsret fandt ved dom 12. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.185.ØLR, at der var skabt en formodning for, at en polsk håndværkervirksomheds danske lejemål havde fungeret som et fast forretningssted, hvorfra appellanten i hvert fald delvist havde ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kunne betragtes som forberedende eller hjælpende. Appellanten havde været i Danmark i op til halvdelen af en måned i forbindelse med hver ny opgave, og der var til det danske lejemål knyttet en fastnettelefon, hvis nummer blev oplyst over for kunder m.v., og som i vidt omfang blev benyttet til at ringe til andre danske numre. Virksomheden havde i de omhandlede år stort set udelukkende kunder og aktiviteter i Danmark.

Østre Landsret fandt ved dom af 15. november 2017, offentliggjort som SKM2017.710.ØLR, at en polsk statsborger, der ejede og drev entreprenørvirksomhed registreret i Polen, var begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved udøvelse af erhverv gennem fast driftssted i Danmark. Retten lagde vægt på, at den polske statsborger havde lejet en ejendom i Danmark, hvor han og en række ansatte overnattede i forbindelse med arbejdet i Danmark, og at den danske adresse og et dansk telefonnummer var oplyst på virksomhedens danske hjemmeside. Den polske statsborger var selv med til at udføre de fleste opgaver, og han var i Danmark ca. halvdelen af en måned.

Retten i [by3] fandt ved dom af 13. juni 2017, offentliggjort som SKM2017.460.BR, at en polsk personlig drevet virksomhed ikke havde etableret fast driftssted i Danmark. Retten lagde vægt på, at adressen i Danmark alene blev anvendt til overnatning og ophold for den polske virksomhedsejer og medarbejderne i forbindelse med udførelse af arbejde på forskellige byggepladser i Danmark, og retten fandt det ikke bevist, at den polske virksomhedsejer i forbindelse med sine arbejdsopgaver i Danmark anvendte adressen i Danmark som kontor eller på anden vis udøvede virksomhed helt eller delvis fra adressen.

Virksomhedens ejer har oplyst, at arbejderne tilknyttet virksomheden opholdt sig i Danmark i ca. to uger ad gangen i forbindelse med udførelse af arbejde for klagerens virksomhed, og at hans selv typisk opholdt sig i Danmark i 4-5 dage i forbindelse med opstart af opgaven, hvorefter han tog tilbage til Danmark efter behov. Disse oplysninger er ikke bestridt af Skattestyrelsen, hvorved virksomheden ikke opretholdt en byggeplads i en periode, der strækker sig over 12 måneder. En byggeplads kan derfor ikke i sig selv udgøre et fast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 3.

Virksomheden har derimod etableret et forretningssted i [by1], der både er tidsmæssigt og geografisk fast, henset til at virksomheden den 1. juli 2009 og indtil virksomhedens ophør den 21. marts 2019 var registeret på adressen, og at der er fremlagt fakturaer for huslejen i april 2015 og september 2015.

I overensstemmelse med praksis og efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold, herunder at virksomhedens ejer typisk opholdt sig i Danmark på adressen i [by1] i forbindelse med opstart af opgaverne, at fakturaerne blev udarbejdet i [by1], at adressen i [by1] fremgår af fakturaerne, at adressen i [by1] og danske telefonnumre fremgik af virksomhedens danske hjemmeside, at virksomhedens ejer varetog kontakten til kunderne, var tilsynsførende, havde instruktionsbeføjelsen og leverede materialer til opgaven, finder retten, at virksomheden delvist blev udøvet gennem det lejede forretningssted i Danmark. Betingelserne for etablering af et fast driftssted er derfor opfyldt efter artikel 5, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Danmark kan derfor beskatte den del af fortjenesten, der kan henføres til det faste driftssted, jf. artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at det daværende SKAT ved brev af 25. juni 2015 i forbindelse med kontrol af virksomhedens momsangivelser for 2012-2014 oplyste, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt ikke kunne statueres et skattemæssigt fast driftssted i Danmark, henset til at det af brevet også fremgår, at der vil kunne ske beskatning i Danmark, hvis det senere skulle vise sig, at de faktiske forhold var anderledes.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Der skal tages stilling til, om virksomheden for indkomståret 2015 hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 354.377 kr. og 56.028 kr.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. i de påklagede indkomstår af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lov nr. 471 af 12. juni 2009.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Virksomhedens ejer har fremlagt arbejdsaftaler af 5. januar 2015 og 9. november 2015 indgået mellem virksomheden og to arbejdere, i henhold til hvilke arbejderne blev ansat som murer for en begrænset periode.

Skattestyrelsen har anset overførsler til den polske konto med benævnelsen ”Pensje”, som udbetaling af løn til de ansatte. Lønudbetalingen blev for indkomståret 2015 opgjort til samlet 700.350 kr., og Skattestyrelsen har herefter beregnet skat (55 %) og arbejdsmarkedsbidrag (8 %) til henholdsvis 354.377 kr. og 56.028 kr.

Virksomhedens eneejer har under sagens behandling oplyst, at virksomhedens ansatte fik udbetalt løn og betalte skat i Polen. Skattestyrelsens beregning er ikke blevet bestridt.

Landsskatteretten finder derfor, at overførslerne på samlet 700.350 kr. kan henføres til lønudbetaling for arbejde udført for virksomheden, hvorved virksomheden var ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden kan derfor ikke fritages for hæftelsesansvar.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.