Kendelse af 13-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens bankkonto [...37], at der blev indsat kontant 252.000 kr. i indkomstår 2014.

Den 23. april 2018 oplyste klageren til SKAT (nu Skattestyrelsen), at der var tale om tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet til sin ven, [person1]. Klageren lånte pengene til [person1], da han var i akut pengemangel. Klageren oplyste endvidere, at han fortsat låner penge til [person1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i februar 2010 lånte 250.000 kr. til [person1]. Repræsentanten oplyste endvidere, at han som revisor for klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, var bekendt med låneforholdet og at lånet udgjorde en del af klagerens personlige indkomst.

Repræsentanten har fremlagt klagerens kontoudtog, som viser at klageren har overført følgende beløb til [person1].

Det fremgår af kontoudtogene, at [person1] overførte 130.000 kr. til klageren den 15. februar 2010, hvorfor det reelle beløb, som klageren havde overført til [person1] i periode 7. februar 2010 til 28. februar 2010 udgør 320.000 kr.

Klagerens repræsentant har den 31. maj 2018 oplyst SKAT om, at der foreligger et gældsbrev på 100.000 kr., som blev oprettet i 2010. SKAT og Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det pågældende gældsbrev.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 252.000 kr. for indkomstår 2014.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået de indsendte kontoudtog og gennemgået regnskabet for din virksomhed, hvoraf lånet til [person1] skulle fremgå.

Kontoudtogene viser kun overførsler til [person1] ifølge aftale med din revisor, da de øvrige posteringer på din konto ikke vedrører sagen.

Der fremgår følgende overførsler til [person1] af de indsendte kontoudtog:

07-02-2010 150.000 kr.

19-02-2010 160.000 kr.

22-02-2010 60.000 kr.

23-02-2010 10.000 kr.

28-02-2010 70.000 kr.

I alt 450.000 kr.

Der kommer en overførsel fra [person1] til din konto den 15. februar 2010 på 130.000 kr. Så den reelle overførsel til [person1] udgør 320.000 kr. i perioden 7. februar 2010 til og med den 28. februar 2010.

Der er dog en enkelt postering som ikke er anonymiseret af din revisor, som ikke vedrører [person1]. Det er en overførsel til din konto som sker den 8. marts 2010 på 70.000 kr. fra [person2]. Denne postering indgår ikke i vores afgørelse, idet den ikke anses at have noget at gøre med dit og [person1]’s låneforhold.

Det er korrekt, at der af regnskabet 2014 fremgår et tilgodehavende på 240.000. Tilgodehavendet bliver reguleret i regnskabet 2015.

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlig fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Videre er det i forlængelse heraf væsentlig at fremhæve, at overførsler i form af udlån ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet skatteyder ikke erhverver sig endelige ret til de lånte beløb.

Byretten, SKM2017.530.BR, har dog udtalt at det påhviler den skattepligtige at sandsynliggøre, at en indtægt stammer fra låneoptagelse. Dette gælder såvel modtagelse af lån og tilbagebetaling af et lån.

Du har oplyst, at den kontante indsætning på din konto på 252.000 kr. er tilbagebetaling af lån, som du har ydet til [person1]. Du har modtaget tilbagebetalingen kontant af [person1] i et samlet beløb 252.000 kr., ligesom du har hævet og udbetalt lånet til [person1] i kontanter. Der foreligger ingen lånedokumenter, og du har oplyst, at du har ydet lånet løbende i en periode siden 2008. Der er således ingen dokumentation for, at der ikke er tale om en skattepligtig indkomst.

For at din forklaring, om at der er tale om et låneforhold skal kunne lægges til grund for ikke at beskatte indkomsten, skal forklaringen bestyrkes af objektive kendsgerninger. Objektive kendsgerninger skal være i form af gældsbrev, eller løbende dispositioner på bankkontoen, som kan afstemmes med de lånte beløb, økonomisk råderum til at yde lånet m.v.

Et lånearrangement, ydet med et betydeligt beløb, uden sikkerhed, ingen renter, hvor det er usikkert om der overhovedet vil ske tilbagebetaling af lånet, må betragtes som så usædvanligt, at det påhviler dig en skærpet pligt til at sandsynliggøre, at lånearrangementet er reelt.

I det følgende fremgår oplysninger om andre personer skattemæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.

Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personers skattemæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

Du har oplyst, at lånet er ydet til [person1] løbende siden 2008, men revisor oplyser og indsender kontoudtog for indkomståret 2010. Din revisor oplyser desuden, at der er udarbejdet et gældsbrev på 100.000 kr., men indsender ikke gældsbrevet. Der reguleres ikke for tilbagebetalingen af lånet i regnskabet 2014, hvor det store kontante beløb indgår på kontoen, men først i 2015.

Da indsætningen på din konto sker med kontanter, er det ikke muligt at følge pengestrømmene. Ligesom det ikke kan afstemmes med låntagers konto, at han hæver de penge, som indsættes på din konto den 16. juni 2014. Det kan derfor ikke med sikkerhed fastlægges at pengene som indsættes stammer fra [person1].

På det foreliggende er det fortsat SKATs opfattelse, at beløbet skal indgå i din samlede årsindtægt. Der er ingen dokumentation for at det tilgodehavende, som er anført i dit regnskab er et lån ydet til [person1], da der ikke foreligger gældsbrev ligesom beløbet ikke kan afstemmes. Der er tilbagebetalt kr. 252.000 og beløbet i regnskabet som revisor henviser til er på 240.000. Beløbet reguleres ikke ved udarbejdelse af regnskabet 2014, hvorfor det er usikkert om der er tale om det samme tilgodehavende.

Beløbet er dermed skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.”

Skattestyrelsen fremsendte den 28. september 2018 en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Som det fremgår af afgørelsen, mener skattestyrelsen ikke, at bevisbyrden er løftet for, at der er tale om et låneforhold.

Vi mener på baggrund af ovenstående ikke, at bevisbyrden er løftet om, at der foreligger et reelt låneforhold mellem [person3] og [person1], eller at pengene overhovedet kommer fra [person1].

Frist

Revisor anfører i sin klage på vegne af [person3], at fristen for varslingen af ændringen i skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke er overholdt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår at varslingen skal være foretaget senest 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Da forslag er sendt den 15. maj 2018, mener revisor, at varslingen er foretaget for sent.

Skattestyrelsen har dog foretaget ændringen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. stk. 1, nr. 5, idet vi mener at skatteyder har handlet forsætlig eller groft uagtsomt, hvilket har bevirket at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af afgørelsens side 2.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at skatteansættelsen for indkomstår 2014 skal nedsættes med 252.000 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet, hvorfor forholdet er forældet.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”(...)

Faktiske oplysninger:

[person1] var tilbage i 2010 i pengemangel, hvorfor at [person3] tilbyder at yde [person1] et lån.

[person3] låner derfor [person1] i februar 2010 kr. 250.000. [person3] revisor har været bekendt med låneforholdet og lånet udgjorde en del af [person3]s personlige indkomst og formueopgørelse, i årene hvor låneforholdet bestod. Lånet er opstået via nedenstående overførelser som fremgår af kontoudtog fra banken:

07-02-2010 150.000

15-02-2010 - 130.000

19-02-2010 160.000

22-02-2010 60.000

23-02-2010 10.000

I alt 250.000

I 2014 tilbagebetaler [person1] kr. 252.000 til [person3], således at der efter indbetalingen ikke foreligger et låneforhold mellem parterne.

Begrundelse for klagen:

Det følger af statsskattelovens § 4, at en skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst. Indtægter, der stammer fra optagelse af lån, medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5. Således er en tilbagebetaling af et lån, ikke skattepligtig indkomst for långiver jf. statsskattelovens § 5.

I sagsforløbet er revisor i kontakt med SKAT, hvor SKAT bliver oplyst det at der foreligger et kontoudtog fra [finans1], hvoraf overførelserne til [person1] fremgår. SKAT gøres opmærksom på at der foreligger et gældsbrev på låneforholdet, men at revisor ikke på nuværende ligger inde med det.

Det aftales med SKAT, at da der netop foreligger kontoudtog, hvor overførelser til [person1] fremgår, vil SKAT kunne klare sig med dette til en start. Herefter modtager vi nærværende påklaget afgørelse.

SKAT henviser i afgørelsens sagsfremstilling til SKM2017.530.BR:

Sagen her drejede sig om, hvorvidt en række indbetalinger til skatteyderen i 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig indkomst eller udbetalte lånebeløb. Retten fandt under henvisning til en række omstændigheder, at det pågældende lånearrangement var så usædvanligt, at der påhvilede skatteyderen en skærpet pligt til at sandsynliggøre, at lånearrangementet var reelt. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet, og indbetalingerne var dermed skattepligtige. Retten fandt ikke, at SKAT havde overtrådt ansættelsesfristerne. I den forbindelse udtalte retten bl.a., at den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke fandt anvendelse, da skatteyderen havde handlet i alt faldt groft uagtsomt. Derfor gjaldt fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, og 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 , fandt derfor ikke anvendelse. En begrundelsesmangel i SKAT's afgørelse kunne ikke medføre afgørelsens ugyldighed, da Landsskatteretten udførligt havde redegjort for det relevante retsgrundlag.

I ovenstående afgørelse er der tale om et lån mellem interesseforbundet parter og det fremgår, at det er den skattepligtige der har bevisbyrden, for at der er tale om et lånforhold.

SKAT mener at der er tale om et udsædvanligt lånearrangement, ud fra argumentet om at lånet er et betydeligt beløb, ydet uden sikkerhed og uden rente, uden at bemærke at der er tale om et lån mellem uafhængige parter. Alene det er der er tale om lån mellem uafhængige parter, stiller stærke krav til bevisbyrden for at der ikke er tale om et låneforhold, uanset at lånevilkårene kan afvige fra markedsnormen. Alene det at der er tale om uafhængige parter, gør det svært at stille formkrav til gældsforholdet tilbliven.

I SKM.2017.530.BR beskrives et udsædvanligt låneforhold, som særlige gunstige lånevilkår for låntager. Argumentet for at et udsædvanligt lånevilkår skal medføre beskatning hos långiver, og ikke låntager, er således ikke i overensstemmelse med præmissen i SKM2017.530.BR, da forholdet her ikke medfører en begunstigelse af långiver. Grundlaget for at der kan være tale om en indtægt i henhold til statsskattelovens § 4, må være at den skattepligtige er medført en gevinst af forholdet. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at [person3] er medført en indtægt af forholdet, henset til at beviset for at der er tale om en låneforhold er fremført via kontoudtog.

Der kan således ikke herske tvivl om at der er tale om et låneforhold. Det at tilbagebetalingens beløbsmæssige størrelse stemmer overens med udlånet, synes derfor umuligt at kunne medføre beskatning, da [person3] ikke har haft nogen gevinst af udlånet. Bevisbyrden for at der er tale om et låneforhold er dermed løftet via kontoudtog. En påstand om at der er tale om et låneforhold på usædvanlige lånevilkår, kan derfor ikke medføre beskatning alene

Hermed har SKAT ikke at have hjemmel til beskatning af kr. 252.000 i 2014, da bevisbyrden for at der er tale om et lån er løftet og en påstand om udsædvanlige låneforhold kan ikke medføre beskatning alene.

Formalitetsindsigelser

SKATs agterskrivelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, fremsendes til [person3] d. 15. maj 2018.

Fristen for varsling er ændringer til et indkomstår følger af skatteforvaltningslovens § 26.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for varsling af ændringer indkomståret 2014 var således 1. maj 2018, en varsel efter denne dato falder således for forældelsesfristen.

Da SKATs forslag til afgørelse ikke fremendes inden for fristen d. 1. maj 2018, er forholdet således forældet, og SKAT har derfor ikke mulighed for at foretage korrektion af indkomståret 2014.”

Klagerens repræsentant har den 18. november 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Som tidligere anført er der tale om en tilbagebetaling af lån. [person1] har i vedlagte erklæring, erklæret at han har givet [person3] kr. 252.000 som afdrag på gæld. Se bilag 1.

Formalitetsindsigelser

Som det er påvist over for Skattestyrelsen er der foretaget overførelser til [person1]. Det er [person3]s klare opfattelse, at der eksisterer et låneforhold. En tilbagebetaling af lån er ikke indberetningspligtig, hvorfor [person3] ikke foretager en indberetning til SKAT. [person3] har således ikke forhindret SKAT i, at foretage en korrekt skatteansættelse, da der ikke er tale om indkomst. Dette synes også åbenlyst i den redegørelse som sendes til SKAT d. 23. april 2018. At Skattestyrelsen er af den overbevisning, at bevisbyrden for dette forhold ikke er løftet, ændre ikke ved uagtsomhedsspørgsmålet.

Der henvises bl.a. til SKM2016.554 heraf fremgår:

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Klageren har ikke selvangivet de beløb, der er indsat på hans bankkonti, og klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Klageren burde således have selvangivet indkomsten ved indsætninger på sine bankkonti.

[person3] har dokumenteret over for Skattestyrelsen at der er tale om en tilbagebetaling af lån, ydermere har låntager erklæret at der er tale om et låneforhold og et afdrag på gæld. [person3] har således ikke overtrådt en indberetningspligt.

En påstand om, at der foreligger et groft uagtsomt forhold kan dermed ikke følges. Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at fravige hovedreglen i SKFL § 26, og der er således ikke adgang til ansættelse efter SKFL § 27.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra c, at de indtægter, som hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT (nu Skattestyrelsen) kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905H.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af SKM2018.571BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at de, i indkomstår 2014, indsatte kontante beløb er tilbagebetaling af lån, som han har ydet til [person1].

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et lånedokument, som dokumenterer, at der er indgået et låneforhold mellem klageren og [person1]. Klagerens og repræsentantens forklaringer anses dermed ikke at være dokumenteret eller underbygget af objektive kendsgerninger. Hertil henses til,

at der ikke er indgået en låneaftale, hvor der er indgået aftale om lånevilkår, forpligtelse til tilbagebetaling samt forrentning af lånet, som sandsynliggør, at der er tale om et låneforhold, som er indgået mellem klageren og [person1].

Formalitet

Klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da klageren er selvstændig erhvervsdrivende. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold af den 22. maj 2013.

Forslag til afgørelse blev sendt til klageren den 15. maj 2018, hvorfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet for indkomstår 2014.

SKAT (nu Skattestyrelsen) kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at klageren har undladt at oplyse om de kontant indsatte beløb på i alt 252.000 kr. og dermed hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages ekstraordinært efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder endvidere, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. SKATs kundskabstidspunkt må anses for at være den 23. april 2018, hvor SKAT modtog mail fra klageren med en redegørelse for den kontante indsætning på 252.000 kr. Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 15. maj 2018, hvilket er indenfor 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 18. juni 2018, og ændringen blev således foretaget indenfor 3 måneder efter agterskrivelsen blev sendt afsted, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.