Kendelse af 26-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er et statsautoriseret revisionsselskab etableret i 2005. Selskabet har ca. 26 medarbejdere. Selskabets formål er at drive revisionsvirksomhed.

Selskabet er ejet af selskaberne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

[person1], [person2] og [person3] er hovedanpartshavere igennem deres 33,33 % ejerskab af hver deres holdingselskab.

Selskabet arrangerede i 2016 en rejse til [Portugal] fra torsdag den 29. september til søndag den 2. oktober for alle sine medarbejdere inklusive ægtefælle/ledsagere.

Programmet for turen var:

Dag 1

Kl. 8.00 Mødes ved [by1] lufthavn

Kl. 10.25 Afgang fra [by1]

Kl. 15.00 Indtjekning

Kl. 16.00 Sightseeing bus tur

Kl. 19.00 Fælles aftensmad

Dag 2

Kl. 9.30 Fælles gåtur

Kl. 13.00 – 18.00 Kursus (ny revisorlov, revisorpåtegning m.v)

Dag 3

Kl. 9.30 – 12.30 Teambuilding (tur til [...] med sporvogn)

Kl. 14.00-17.00 Kursus forvaltningsrevision

Kl. 19.00 Fælles middag

Dag 4

Kl. 7.00 Check ud

Kl. 8.30 Ankomst til lufthavn

Kl. 10.20 Afgang

Kl. 15.00 Hjemkomst

I 2017 arrangerede selskabet ligeledes en tur til [Ungarn] fra fredag den 15. september til mandag den 18. september for alle sine medarbejdere inklusive ægtefælle/ledsagere. Der var en egenbetaling på 2.500 kr. ved ægtefælle/ledsager og 1.200 kr. ved enkeltværelse.

Programmet for turen var:

Dag 1

Kl. 6.30 Mødes ved lufthavnen

Kl. 9.00 Afgang fra [by1]

Kl. 14.00 – 17.00 Guidet tur

Kl. 18.30 Afgang fra hotellet til restaurant

Kl. 19.00 Fælles middag

Dag 2

Kl. 7.00 – 8.30 Morgenmad

Kl. 9.00 – 13.00 Kursus forvaltningsrevision, nye revisionsstandarder osv.

Kl. 15.00 – 19.00 Teambuilding gåtur med poster

Kl. 19.45 Mødes på hotellet

Kl. 20.00 Spisning

Dag 3

Kl. 7.00 -9.00 Morgenmad

Kl. 9.30 – 12.30 Kursus intern kvalitetskontrol, tips og tricks til tekster

Kl. 14.00 Fælles transport

Kl. 15.00 – 17.00 Teambuilding – Beerbike-tur

Dag 4

7.00 – 10.30 Morgenmad

Kl. 13.30 Afhentning på hotellet

Kl. 16.45 Afgang til [by1]

Udgifterne for turen til [Ungarn] i 2017 udgjorde 167.683,13 kr., heraf 34.250 kr. i egenbetaling. Udgifterne for turen til [Portugal] i 2016 udgjorde 142.037,38 kr., heraf 19.300 kr. egenbetaling.

Selskabet har ikke indberettet e-indkomst af studierejserne for de deltagende medarbejdere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har pålagt selskabet indberetning til e-indkomst af studierejser på 133.433 kr. for indkomstår 2016 og 122.737 kr. for indkomstår 2017.

Som begrundelse er anført:

”Lønmodtagere, der deltager i en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtige heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse, det vil sige en rejse, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Tilsvarende gælder, når der er tale om en studierejse af generel karakter og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. For ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser arbejdsgiverens interesse, skal der ske beskatning hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdiansættelsen skal i givet fald ske med udgangspunkt i rejsens markedsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Kravet om, at en studierejse primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det relevante studiemæssige element helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltageren beskattes. Der henvises til TfS1996.216 og SKM2008.325.BR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at turene til [Portugal] og [Ungarn] ikke kan anses for egentlige forretningsrejser, idet der ikke var en naturlig og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet – dels fordi virksomheden ikke har kunder i disse lande og dels fordi alle virksomhedens ansatte var inviteret med, uanset ansættelsestidspunkt, lønniveau eller lignende, herunder rengørings- og kantinepersonale, som ikke anses at have indflydelse på den indkomstskabende aktivitet.

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at det studiemæssige element på turene må anses for meget begrænset, idet der var en klar overvægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter. Ved bedømmelsen er der henset til følgende forhold:

Turene har således, trods de faglige indslag / kurser og teambuildings aktiviteter, i det væsentlige karakter af en turistmæssig firmaudflugt. Der henvises til SKM2007.712.ØLR og SKM2015.730.BR

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man modtager sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen), jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Den skattemæssige værdi er opgjort som gennemsnittet af de samlede rejseomkostninger fordelt på hver rejsedeltaget og reduceret med deres egenbetaling. Der henvises til SKM2008.325.BR. og SKM2010.165.VLR.

Tur til [Portugal] fra den 29/9-2016 til den 2/10-2016:

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2015/2016 = 131.486,24 kr.

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2016/2017 = 36.196,89 kr.

I alt = 167.683,13 kr.

Fordelt på 27 deltagere = 6.210 kr.

Tur til [Ungarn] fra den 15/9-2017 til den 18/9-2017:

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2016/2017 = 142.037,38 kr.

Fordelt på 21 deltagere = 6.764 kr.

Hvis en ægtefælle eller anden ledsager deltager i den rejse, som den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren m.v. skal værdien af ægtefællens/ledsagerens rejse også beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3 hos den ansatte.

Tur til [Portugal] fra den 29/9-2016 til den 2/10-2016:

Tur til [Ungarn] fra den 15/9-2017 til den 18/9-2017:

Selskabet har indberetningspligt jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 890 af

10. juli 2015 om indberetningspligter efter kontrolloven § 14, stk. 4, stk. 1 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Skattestyrelsen pålægger selskabet at indberette rejsens værdi i felt 55 ”Værdi af andre personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen jf. ovenstående specifikation for oktober 2016 og september 2017.”

Endvidere har skattestyrelsen udtalt:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger:

I klagen fremhæves, at rejserne var på 4 dage inkl. ud- og hjemrejsedage, altså 2 hele dage.

Det skal bemærkes, at der ved begge ture har været programsat aktiviteter på ud- og/eller hjemrejsedagene, f.eks. sightseeingtur torsdag den 29/9-2016 og fredag den 15/9-2017 ankomstdage, samt tid til fri benyttelse til f.eks. shopping, bade, segway-tur eller tuk tuk på afrejsedagen mandag den 18/9-2017. Ud- og hjemrejsedagene skal derfor ”tælles med” ved vurderingen af turenes indhold af faglig- og turistmæssig tid.

Det skal også bemærkes, at af den tid der har været til rådighed på turene er der en meget klar overvægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter, samt tid til fri benyttelse i øvrigt. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at teambuilding aktiviteterne udelukkende var af rekreativ og tu- ristmæssig karakter.

Det fremføres i klagen, at der var tale om en studierejse, hvor det studiemæssige element / faglige indhold, er relevant for virksomheden. Skattestyrelsen anerkender, at indholdet har været relevant for langt de fleste medarbejdere, men kan ikke se, at det skulle være relevant for kantine-, receptionist- eller rengøringspersonalet, som jo også var inviteret med på turene.

I klagen fremgår det at:

”så vidt angår varighed og aflønning, så betaler medarbejderne selv tiden fredag via afspadseringssaldo. Gælder det også ud- og hjemrejsedage torsdag og mandag?

Det vil sige, at det er deres fritid medarbejderne benytter.

”der heller ikke betales løn for deltagelse i julefrokost, sommerfest eller andre arrangementer” Sammenlignes turene hermed med en sommerfest eller lignende?

Hvordan hænger disse argumenter sammen med påstanden om, at der er tale om en studietur?

”Deltagerne får heller ikke løn for at være på kursus om lørdagen. Disse timer er indregnet i de interne opgørelser og aftaler med medarbejderne omkring optjening og afvikling af overarbejde” Vil det sige, at deltagerne godskrives overarbejde eller hvad? Hvad med kursus på søndagen?

Tillægges anvendt tid til kursus om fredagen i afspadseringssaldoen eller saldo for overarbejde? Honorering for overarbejde er skattepligtigt uanset i hvilken form den modtages.

Bemærkninger til de subsidiære opfattelser:

De fremførte bemærkninger har ikke ændret vores opfattelse, men såfremt medarbejderne kun skul- le beskattes af en privat andel, så er en fordeling på 10 % privat, som foreslås i klagen, åbenbart urimelig. Teambuilding og den øvrige tid til rådighed, skal tillægges den private andel, jf. ovenfor og i afgørelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

I forbindelse med klagerens anmodning om retsmøde har Skatteankestyrelsens sagsfremstilling været i erklæring hos Skattestyrelsen, som er kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Materielt

SKAT har været på kontrolbesøg i selskabet for at tjekke om indberetningspligterne, som arbejdsgiver blev overholdt. Det er konstateret, at selskabet har anset afholdte firmarejser for skattefri studierejer. Selskabet har fradraget udgifterne til rejserne, selskabet har dog modtaget en egenbetaling for deltagernes ledsagere på rejserne.

SKAT har efter gennemgang af oplysninger og programmerne for rejserne afgjort, at selskabet skal indberette værdien af rejserne som skattepligtigt personalegode for deltagerne jf. ligningslovens § 16, stk. 1, værdien er opgjort til markedsprisen jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Således er selskabet pålagt at indberette værdien opgjort pr. deltager for indkomstårene. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5.

Der er tale om en rejse til [Portugal] og en rejse til [Ungarn]. Fælles for rejserne er, at tidsforbruget ikke i overvejende grad var fagligt / for at tjene selskabets virke og at teambuildingøvelserne indeholdt turistmæssige aktiviteter. Der var på begge rejser fællesmiddag 2 aftener pr. rejse. Programmerne udviste følgende fordeling:

[Portugal] fra den 15/9-2017 til den 18/9-2017:

[Ungarn] fra den 15/9-2017 til den 18/9-2017:

Skattestyrelsen finder ikke, at omfanget af det programsatte faglige indhold i rejserne berettiger til skattefrihed for deltagerne. Skattestyrelsen vurderer, at rejserne i overvejende grad har været af turistmæssig karakter.

Skattestyrelsen mener, at selskabet skal indberette rejserne som et personalegode.

Selskabet har indberetningspligt jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter efter kontrolloven § 14, stk. 4, stk. 1 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2.

LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

Rejsernes værdi overstiger bagatelgrænserne på 2016- 5.800 Kr. og for 2017 – 5.900 Kr. Der skal beskattes og værdiansættes jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. Der henvises til SKM 2007.712 ØLR, SKM 2008.325 BR og SKM 2010.165 VLR.

Beskatning vedr. [Portugal] inden fradrag for egenbetaling:

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2015/2016 = 131.486,24 kr.

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2016/2017 = 36.196,89 kr.

I alt = 167.683,13 kr.

Fordelt på 27 deltagere / pr. deltager = 6.210 kr.

Beskatning vedr. [Ungarn] inden fradrag for egenbetaling:

Udgifter konto 2700Personalearrangementer 2016/2017 = 142.037,38 kr.

Fordelt på 21 deltagere / pr. deltager = 6.764 kr.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at der ikke er grundlag for pålæg om indberetning til e-indkomst, idet studierejserne er afholdt i selskabets interesse og dermed ikke er skattepligtige for deltagerne.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at der alene skal ske beskatning af den private del af rejsen.

Som begrundelse er anført:

”Baggrund

Skattestyrelsen har været på arbejdsgiverkontrolbesøg hos vores klient den 19. marts 2018, hvor regnskabsmaterialet for perioden 1/10 - 2015 til 30/9-2016 samt 1/10-2016 til 30/9-2017 blev gennemgået. Skattestyrelsen har i den forbindelse fundet, at studierejser til henholdsvis [Portugal] og [Ungarn] i 2016 og 2017 ikke har et tilstrækkeligt forretningsmæssigt formål, samt at det studiemæssige element på turene anses for meget begrænset, således at de udgør et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, med indberetning til lndkomstregisteret til følge.

Påstand

Det er vores påstand, at studierejserne har været afholdt i virksomhedens interesse, samt at rejserne er forretningsmæssigt begrundet. Det programsatte faglige indhold, herunder teambuilding har haft et omfang, der rækker så langt ud over rejsens turistmæssige islæt, at det konkret må vurderes ikke at have skattemæssig betydning for deltagernes skattepligtige indkomst eller vores klients pligt til at indberette beløbene til indkomstregisteret.

Subsidiært er det vores påstand, at medarbejderne alene et begrænset omfang er skattepligtige af værdien af den private del af rejsen.

Be grundelse

I nærværende sag, er der tale om en revisionsvirksomhed, som har afholdt to studierejser i henholdsvis 2016 til [Portugal] og i 2017 til [Ungarn]. Begge rejser var på 4 dage inklusive ud og hjemrejsedage. Altså 2 hele dage.

Program studietur til [Portugal] fra 29/9 til 2/10 – 2016

Program studietur til [Ungarn] fra 15/9 – 18/9 – 2017

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at studierejserne ikke kan anses for egentlige forretningsrejser, idet der ikke er en naturlig og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

Det er vores opfattelse, at der er tale om en studierejse. Når der er tale om en studierejse, skal rejsen primært være afholdt i virksomhedens interesse, hvilket indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres ud fra en konkret samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt, behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne. Det er også, hvad der følger af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 under overskriften "Rejser med erhvervsmæssig begrundelse". Af dette afsnit følger det videre, at hvis studierejsen ikke er afholdt i virksomhedens interesse, eller det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes.

Skattestyrelsen henviser i afgørelsen til en række domme og afgørelser. Tre af de nævnte domme er særligt relevante i forhold til faktum i nærværende sag, da de belyser den konkrete vurdering af, hvornår det relevante studiemæssige element af en studierejse er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt.

I TfS 1996.216.LSR anså Landsskatteretten en studierejse med deltagende ægtefæller for bestyrelsesmedlemmer i et slagteri for at være af generel karakter og med et begrænset fagligt indhold. Der var tale om en rejse på 9 dage i alt, hvoraf de fleste af dagene var helt uden fagligt indhold.

I SKM2007.712.ØLR blev personalet i et revisionsfirma beskattet af en rejse til [Tjekkiet], da der i det væsentlige var tale om en firmaudflugt. Rejsen var på 4 dage, hvoraf de to var ud- og hjemrejsedage. På de to fulde opholdsdage blev der afholdt to mindre faglige arrangementer af kortere varighed, hvor det ene blev afviklet i forbindelse med besøg på et bryghus og det andet i hotellets bar. Retten fandt, at to faglige arrangementer, der var af kortere varighed, og som blev afviklet som en integreret del af et turistprogram, medførte, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter, og deltagerne blev anset for skattepligtige af rejsens værdi.

Den sidste dom, Skattestyrelsen har nævnt i afgørelsen, er SKM2015.730.BR. Sagen angik en strategi- og teambuildingtur til Schweiz på 4 dage, hvoraf de to dage var ud- og hjemrejsedage. I denne sag fandt retten, at et 2 Y2 times fagligt indslag, samt skiløb som teambuilding, var for beskedent til at opfylde faglighedskravet for at blive anset som et målrettet strategi- og teambuildingsarrangement i firmaets interesse.

Herudover vil vi gøre opmærksom på Skatterådets afgørelse SKM2012.565.SR, hvor en tredages studierejse til [Letland] ikke var skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Der var programsat fagligt indhold på 2, 8 og 3 timer i de tre dage, turen varede.

På baggrund af ovennævnte praksis kan det sammenfattende konkluderes, at på rejser, hvor der kun er 2 % times fagligt indhold på en tur på 4 dage, anses det faglige indhold for at være helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt. Videre anses to faglige arrangementer af kortere varighed afviklet som en integreret del af et turistprogram også for at være helt ubetydeligt, hvorimod 13 timers fagligt indhold over en tre dages tur ansås for at være tilstrækkeligt.

Med dette afsæt mener vi, at praksis taler for, at man efter en konkret vurdering i nærværende sag bør komme frem til, at det studiemæssige element har et tilstrækkeligt omfang til, at deltagerne ikke skal beskattes, samt at indberetningspligten for vores klient bortfalder.

Studierejserne er forløbet over 4 dage, hvoraf de to har været ud- og hjemrejsedage. På studierejsen til [Portugal] i 2016 har der været programsat 8 timers fagligt indhold (revisionslov, revisionspåtegning m.v.) samt derudover 3 timers teambuilding, i alt 11 timer. På studierejsen til [Ungarn] i 2017 har der været programsat 7 timers fagligt indhold (forvaltningsrevision, nye revisionsstandarder, interne kontroller m.v.) samt derudover 6 timers teambuilding for de ansatte, i alt 13 timer. For begge rejser gælder det, at ingen af de faglige indslag er afholdt som integrerede dele af turistprogrammet, men står som rent faglige arrangementer.

Ud fra en konkret vurdering er det således vores opfattelse, at det faglige indhold ikke udgør en så ubetydelig del af rejsen i forhold til det turistmæssige, at det medfører beskatning hos medarbejderne eller indberetningspligt for vores klient.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at det studiemæssige element på turene anses for meget begrænset, idet der var en klar overvægt af tid til de sociale og turistmæssige aktiviteter.

Ved bedømmelsen har de blandt andet henset til:

dvs. 6 - 8 timer eller 6 - 10 timer inklusive timer programsat med teambuilding ud af 4 dage.

Skattestyrelsen anfører, at aktiviteterne i forbindelse med teambuilding udelukkende var af rekreativ og turistmæssig karakter, f.eks. fælles gåtur til [...], sejltur og beerbiketur m.v. Skattestyrelsen konkluderer herefter, at turene trods faglige indslag og teambuilding, i det væsentlige har karakter af en turistmæssig firmaudflugt.

Til det har vi at bemærke:

På denne baggrund fastholder vi, at der har været tale om studierejser, som har været afholdt i virksomhedens interesse, samt at det studiemæssige element ud fra en samlet konkret vurdering har haft et så betydeligt og relevant omfang, at det ikke kan føre til skattepligt for medarbejderne eller indberetningspligt for vores klient, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 11. juli 2018.

Subsidiært gør vi gældende, at studierejsen overordnet har haft et forretningsmæssigt formål, hvorfor medarbejderne alene skal beskattes af værdien af den private del af rejsen. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2010.129.VLR, modsætningsvis, nærmere bestemt Landsskatterettens begrundelse.

"En lønmodtager er ikke skattepligtig af en egentlig forretningsrejse, der er betalt af arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen."

For begge studierejser gælder det, at rejserne uden tvivl er forretningsmæssigt begrundede. Formålet med rejserne har været at styrke medarbejdernes faglig og sociale engagement i virksomheden. Dette formål har været opfyldt ved, at der har været tilrettelagt og afholdt faglige kursusarrangementer om bl.a. revisionslov og forvaltningsrevision m.v. (se gengivelsen af programmerne ovenfor). Herudover har der været afholdt forskelligartede teambuildingarrangementer, hvis formål har været at styrke fællesskabet og det sociale engagement for arbejdspladsens medarbejdere.

På baggrund af studierejsernes tidsmæssige udstrækning og det programsatte faglige og sociale (teambuilding) indhold er det vores vurdering, at en rimelig skønsmæssig ansættelse

af værdien af den private del af rejserne udgør ca. 10 % af den samlede pris.

Ved skønnet har vi lagt vægt på, at den ansatte ikke selv har kunne disponere over sin tid til turistmæssige aktiviteter, idet rejsernes indhold var planlagte på forhånd. En stor del af tiden har været disponeret fra arbejdsgivers side med faglige og socialt styrkende aktiviteter. Herudover har vi lagt vægt på, at selve rejseudgiften ikke skal anses som en privat del af værdien af rejsen, da rejseomkostningerne til et forretningsmæssigt begrundet arrangement alligevel ville være afholdt af arbejdsgiveren, uanset om arrangementet foregik i Danmark eller i udlandet. ”

Endvidere er selskabet kommet med følgende bemærkninger til skattestyrelsens udtalelse:

”Det er vores opfattelse, at der i denne sag er tale om en rejse, der er erhvervsmæssigt begrundet, nærmere bestemt en studierejse af mere generel karakter. I den Juridiske Vejledning, afsnit

C.A.5.16.5 fremgår det, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse. Dette indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden og selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt, behøver det ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne.

I denne sag, vil vi gerne understrege, at for begge studierejser gælder det, at de har været afholdt udelukkende i virksomhedens interesse. Rejserne har haft til formål dels, at sikre medarbejdernes faglige opdatering, og dels at styrke fælles mål, samarbejde og engagement i virksomheden. Disse mål blev opnået dels ved specifikke faglige kurser på henholdsvis 8 timer på rejsen til [Portugal] og 7 timer på rejsen til [Ungarn]. Herudover var der tilrettelagt en række sociale, obligatoriske aktiviteter, der havde karakter af teambuilding, i henholdsvis [Portugal] den 1/10-2016 med 3 timer og i [by2] den 16/9-2017 med 4 timer og den 17/9-2017 med 2 timer.

I den Juridiske Vejledning (også afsnit C.A.5.16.5) karakteriseres en rejse uden erhvervsmæssig begrundelse, som en rejse, der ikke i tilstrækkeligt omfang er godtgjort som faglig eller forretningsmæssig begrundet. Videre fremgår det, at hvis rejsens indhold er af helt overvejende turistmæssig karakter, indtræder der skattepligt for medarbejderen, uanset der i øvrigt findes en forretningsmæssig begrundelse for deltagelsen.

I denne sag er der i alt tilrettelagt specifikke faglige kurser og sociale obligatoriske aktiviteter, der har karakter af teambuilding på henholdsvis 11 timer i [Portugal] og 13 timer i [Ungarn]. Disse forhold betyder, at der efter en samlet konkret vurdering af programmerne for rejserne og omstændighederne i øvrigt, er tale om rejser med erhvervsmæssig begrundelse. Når der er tale om en studierejse, medfører det, at selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt, skal det ikke nødvendigvis have skattemæssig betydning for deltagerne. Rejserne må altså gerne indeholde visse turistmæssige aktiviteter.

Om udrejsedagen til [Portugal] den 29/9-16 skal vi bemærke, at både sightseeingtur og fælles aftensmad, var fælles obligatoriske aktiviteter, som skulle sætte rammen om turen og styrke oplevelsen af fællesskab og gode relationer kollegaer imellem. Det samme gør sig gældende for udrejsedagen til [Ungarn] den 15/9-2017, hvor der også var fælles bustur i [Ungarn] og efterfølgende fælles middag. Hjemrejsedagen fra [Ungarn] den 18/9-2017 indeholdte ganske rigtigt tid til fri benyttelse, men af begrænset omfang. Hvorimod hjemrejsedagen den 2/10-2016 fra [Portugal] ikke rummede plads til fritid.

Skattestyrelsen udtaler, at der er en meget klar overvægt af sociale og turistmæssige aktiviteter, samt tid til fri benyttelse i øvrigt. Til det må vi, som ovenfor nævnt gøre opmærksom på, at de specifikke faglige kurser udgjorde henholdsvis 8 timer og 7 timer på de to rejser. De sociale fællesaktiviteter, der havde karakter af teambuilding, var obligatoriske for medarbejderne. Aktiviteterne, der skulle medvirke til at styrke samarbejdet og engagementet i virksomheden udgjorde henholdsvis 3 timer og 6 timer på de to rejser. Herudover var der obligatorisk fælles sightseeing og fælles middag på ankomstdagene. Vi mener ikke, som Skattestyrelsen anfører, at aktiviteterne udelukkende var af rekreativ og turistmæssig karakter. Tværtimod har aktiviteterne krævet medarbejdernes fulde deltagelse og involvering.

Skattestyrelsen anfører, at man ikke kan se, at studieturen har været relevant for kantine-, receptionist- og rengøringspersonalet, som også var inviteret med på turene. Til det bemærker vi, at det ikke er alt, der er relevant og tilbydes virksomhedens madmor. Emnerne gør dog, at det var vigtigt at også eksempelvis receptionist og sekretærer deltog.

Uanset om medarbejderne selv betaler timerne på ud- og hjemrejsedage, er det vores klare opfattelse, at der i nærværende sag er tale om studierejser og således rejser med erhvervsmæssig begrundelse. Hvordan virksomheden og medarbejderne afregner timer internt, har ikke relevans for vurderingen af om rejsen er erhvervsmæssigt begrundet. At der ikke betales løn for deltagelse i sommerfest, julefrokost og lign. betyder ikke at turen skal sammenlignes indholdsmæssigt med en julefrokost eller sommerfest, men blot at det må konstateres, at en medarbejder får sin aftalte faste løn og ikke bliver særskilt aflønnet for deltagelse i aktiviteter eller faglig opdatering, der går ud over almindelig arbejdstid.

Skattestyrelsen hævder til sidst i deres udtalelse, at en fordeling på 10 % er åbenbart urimelig, da teambuilding og øvrig tid til rådighed skal tillægges den private andel. Det er vi uenige i, da deltagelsen i de sociale aktiviteter var obligatoriske og at tiden dermed ikke reelt var til rådighed for medarbejderne. Vi fastholder en fordeling på 10 % i vores subsidiære påstand. ”

På mødet med skatteankestyrelsen fremkom det endvidere:

”Hovedaktionæren indledte med at fortælle, at selskabet er et revisions selskab der primært har kunder indenfor den sociale sektor såsom botilbud, opholdssteder og lign.

Studierejser

Rejserne har haft samme omkostninger som i de år hvor arrangementet har været afholdt i Danmark. Hovedaktionæren fortalte, at det har været frivilligt for medarbejderne, om de ville deltage i studieturene, men havde de tilmeldt sig turen, var programmet obligatorisk for de ansatte, man kunne således ikke vælge fra og til efter lyst. Ledsagernes tid kunne selskabet ikke råde over. Det har været et bevidst valg, at afholde kurser ude af huset, da selskabet har erfaring med, at medarbejdernes læring og koncentration er bedre ude, når medarbejderne bagefter har mulighed for sparring, fremfor at de sætter sig tilbage til hver deres arbejde.

Teambuilding har været turistpræget (bustur, sightseeing og gåtur), men tiden har været disponeret fra virksomhedens side af, formålet var relationerne medarbejder imellem. Da det er virksomheden interesse at medarbejderne har forståelse for hinanden, da dette i sidste ende kan ses på bundlinjen. En revisors primære arbejdsopgaver ligge i første halvår, i den periode er der oftest en del overarbejde, for at få medarbejdere til at løfte i disse tider er det vigtigt, at kollegaerne kender hinanden, og også kender hinanden så godt, at der er forståelse for hvorfor nogle løfter mere end andre. Kombinationen af det faglige og sociale på turen - alt sammen tid som er disponeret af virksomheden,- er med til at give en øget omsætning, da virksomheden på grund af turene har haft mulighed for at få medarbejdere til at løfte mere, i tider hvor virksomheden ellers vil have skulle sige nej til opgaver.

Alle medarbejdere har været inviteret med på turene ”madmor” og 2 sekretærer, ”madmor” har aldrig deltaget, de to sekretærer har ikke deltaget i undervisning vedrørende forvaltningsrevision, men i alt andet programlagt. Det ville være uhørt at selskabet ikke inviterede alle med på turen.

Ad hensyn til at der ikke har været anvendt eksterne undervisere, fortæller hovedaktionæren at det ikke er muligt, at finde undervisere eksternt på deres specialiserede område. Eksterne undervisere underviser for bredt.

Ad hensyn til at medarbejderne selv har betalt for deres arbejdstid via afspadsering, forklare hovedaktionæren at kutymen i revisions branchen er, at medarbejdere for deres overarbejde honoreres med 25 og 50 % for deres overarbejde. Trekroner honorere med 50 % af deres første 50 timer, 75 % for timerne mellem 50 og 100 og 100 % for over 100 timer, til gængæld for den mere attraktive honorering er aftalen, at medarbejdere selv ligger timer ved studierejser.

(...)”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i erklæring hos Skattestyrelsen:

”(...)

Til Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen anfører i afsnittet ”Materielt”:

Der er tale om en rejse til [Portugal] og en rejse til [Ungarn]. Fælles for rejserne er, at tidsforbruget ikke i overvejende grad var fagligt/for at tjene selskabets virke og at teambuildingsøvelserne indeholdt turistmæssige aktiviteter. Der var på begge rejser fællesmiddag 2 aftener pr. rejse. Programmerne udviste følgende fordeling:

[Portugal] fra 15/9-17 til 18/9-17

[Ungarn] fra den 15/9-17 til 18/9-2017

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rejserne overvejende har været af turistmæssig karakter.

Til dette vil vi først og fremmest bemærke, at Skattestyrelsen har anført fejlagtige datoer for rejsernes afholdelse. Turen til [Portugal] er foregået fra den 29. september 2016 til den 2. oktober 2016, og turen til [Ungarn] foregik fra den 15. september 2017 til den 18. september 2017.

Skattestyrelsen beregner et antal timer på henholdsvis 33,5 timer og 40,5 timer. Hvordan Skattestyrelsen er kommet frem til netop dette antal timer, og hvorfor det er relevant, står hen i det uvisse.

Det er vores opfattelse, at det klart fremgår af Den Juridiske Vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag og ikke opgøres et forhold mellem et antal timer i en matematisk formel.

Om vurderingen af det studiemæssige element i forhold til det turistmæssige islæt følger det af Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.5.16.5 at, ”Kravet om at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse indebærer at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. (...)

”Hvis studierejsen ikke er afholdt i virksomhedens interesse, eller det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes.

Det fremgår altså ikke af Den Juridiske Vejledning, at tidsforbruget på rejserne i overvejende grad skal være fagligt/for at tjene selskabets virke. Der står derimod, at det studiemæssige element ikke skal være helt ubetydeligt.

Begge studierejser er afholdt i virksomhedens interesse, og det faglige indhold har været særdeles relevant. Selskabet er en revisionsvirksomhed, og kurserne har blandt andet omfattet kurser i den ny revisorlov, revisionspåtegning samt kursus i forvaltningsrevision. En stor del af selskabets kunder udgør klienter indenfor den sociale sektor som botilbud og opholdssteder, hvorfor løbende opdatering særligt vedrørende reglerne om forvaltningsrevision er relevant og nødvendigt.

Herudover har rejserne haft til formål at skabe rummelighed i samarbejdet og forståelse medarbejderne imellem.

Til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen

Skatteankestyrelsen skriver i sin begrundelse, at studierejserne til [Portugal] og [Ungarn] har et betydeligt turistmæssigt islæt og i øvrigt er af generel karakter, samt at det forhold, at der på turene har været programsat henholdsvis 8 timer og 7 timers intern undervisning, ikke ændrer herpå. Skatteankestyrelsen henviser i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 samt SKM2007.712.ØLR.

Vi skal igen henlede opmærksomheden på, at der, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5 under overskriften ”Rejser med erhvervsmæssig begrundelse”, skal foretages en konkret vurdering af, om rejserne er afholdt i virksomhedens interesse, hvilket indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden, se også ovenfor.

Både rejsen til [Portugal] og til [Ungarn] har været afholdt i virksomhedens interesse som beskrevet ovenfor.

Når rejserne har været afholdt i virksomhedens interesse, og de har et fagligt indhold, skal der foretages en samlet vurdering af, om det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt, rejserne har haft. Er det ikke tilfældet, skal deltagerne ikke beskattes.

I denne vurdering er det relevant at se på den praksis og de afgørelser, der foreligger, og som tager stilling til omstændighederne, og hvor stor en del det faglige indhold skal udgøre, for at det studiemæssige element er tilstrækkeligt.

SKM2007.712.ØLR, som Skatteankestyrelsen henviser til, vedrører et revisionsfirmas rejse til [Tjekkiet] på 4 dage, hvoraf de to var ud- og hjemrejsedage. De to fulde opholdsdage indeholdt to mindre faglige arrangementer af kortere varighed, hvor det ene blev afviklet i forbindelse med et besøg på et bryghus og det andet i hotellets bar. Sammenlagt var der tale om et fagligt indhold af 2 1/2 times varighed. Retten fandt, at to faglige arrangementer, der var af kortere varighed, og som blev afviklet som en integreret del af et turistprogram, medførte, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter, og deltagerne blev anset for skattepligtige af rejsens værdi.

Herudover vil vi gerne gøre opmærksom på SKM2012.565.SR, hvor en 3-dages studierejse til [Letland] ikke var skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Der var programsat fagligt indhold på hhv. 2, 8 og 3 timer i de tre dage, turen varede.

Vi har altså to yderpoler i praksis, der på den ene side viser, at 2 1/2 times fagligt indhold på 4 dage blev anset for helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt, og SKM2012.565.SR, hvor 13 timers fagligt indhold på en 3 dages tur var tilstrækkeligt i forhold til det turistmæssige islæt.

Nærværende sag placerer sig midt imellem SKM2007.712.ØLR og SKM2012.565.SR med et fagligt indhold på rejserne på henholdsvis 8 timer på en 3-dages tur til [Portugal], og med 7 timer på en 4- dages tur til [Ungarn]. I dette regnestykke er ikke medtaget aktiviteterne, der kan anses at have et turistmæssigt islæt (teambuilding), som har fundet sted udover det faglige indhold. Deltagelsen i disse aktiviteter har dog også været obligatoriske for medarbejderne, da de har været afholdt for at styrke sammenholdet i virksomheden.

Det er vores opfattelse, at man ud fra en konkret vurdering af omstændighederne for rejsen og dens faglige indhold og formål bør komme frem til, at det studiemæssige element ikke er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige islæt. Et studiemæssigt element på henholdsvis 7 og 8 timer over henholdsvis 4 og 3 dage kan vel næppe siges at være helt ubetydeligt.

Herudover er det vores opfattelse, at en rejse af denne art, hvor hovedformålet er faglig opdatering af medarbejderne samt styrkelse af samarbejde og forståelse for kollegaer og virksomheden i kraft af den obligatoriske deltagelse i de faglige og sociale arrangementer, ikke kan vurderes til at have samme økonomiske værdi for medarbejderne, som værdien af en rejse der vederlagsfrit er foræret til medarbejderen, og hvor der er fri rådighed over hele rejsens tid.

Vi mener derfor, at Landsskatteretten bør komme frem til, at rejserne til henholdsvis [Portugal] og

[Ungarn] ved en konkret vurdering af omstændighederne, og hvor de relevante afgørelser på området inddrages, har et tilstrækkeligt studiemæssigt element sat i forhold til det turistmæssige islæt, således at deltagerne ikke skal beskattes.

(...)”

Retsmøde

Under retsmøde udleverede repræsentanten rejseprogrammerne for henholdsvis studierejserne til [Portugal] og [Ungarn]. Repræsentanten forklarede at studierejsen til [Portugal] varede 3 dage, idet at 4. dagen var udrejsedag, hvor der ifølge repræsentanten har været begrænset mulighed for medarbejderen at disponere over tid. Repræsentanten gennemgik rejseprogrammet til [Ungarn] og anførte at de faglige arrangementer har været i fokus, selvom der under rejserne var indlagt sociale aktiviteter. Repræsentanten forklarede endvidere, at kurserne blev afholdt udlands, for at opretholde og sikre den tillærte viden fra kurserne, ved umiddelbar opfølgende samtaler og sparring, om kursernes indhold iblandt de deltagende medarbejdere.

Under henvisning til Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5., anførte repræsentanten, at det er godtgjort, at rejserne havde forretningsmæssigt indhold og et uvæsentligt turistmæssigt islæt. Endvidere anførte repræsentanten, at SKM2007.712ØLR ikke kan sidestilles med situationen i nærværende sag, da de faglige arrangementer i nærværende sag ikke har udgjort en integreret del af de turistmæssige aktiviteter. Skattestyrelsen indstillede at afgørelsen skulle stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskatteloven § 4.

Det følger af dagældende skattekontrollovs § 7A, stk. 3, at alle, der har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, skal foretage indberetning herom til indkomstregistret.

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Praksis vedrørende rejser m.v. er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5. Det fremgår blandt andet heraf, at det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med rejsen, om der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver. Det er blandt andet afgørende, om rejsen anses for at være afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller om rejsen er af generel karakter og indeholder et turistmæssigt islæt. Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.6.3, at der ved teambuilding lægges vægt på, hvor længe arrangementet varer, om der er tilknyttet en teambuilding instruktør, hvor arrangementet foregår, samt hvilke aktiviteter der indgår.

SKM2007.712.ØLD vedrørte en studierejse på 4 dage inkl. ankomst og afrejsedag, med to korte faglige indslag (to eftermiddage). Det blev gjort gældende, at det var i arbejdsgiverens interesse, at rejsen var afholdt for at bringe medarbejderne tættere sammen. Landsretten fandt, at rejsen var skattepligtig på trods af, at medarbejderne under hele rejseperioden var underlagt arbejdsgiverens anvisning. Landsretten lagde til grund, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter.

SKM2015.730.BR vedrørte en studierejse til Schweiz på 4 dage inkl. ankomst og afrejsedag, med 3 timers fagligt indhold og teambuilding. Byretten fandt efter det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildings programmet, at det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang. Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, tiltrådte retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arrangementet ikke udgjorde et skattepligtigt personalegode.

Skattestyrelsen har pålagt selskabet indberetning til e-indkomst for de enkelte medarbejdere, der deltog i studierejserne.

Selskabet afholdt i 2016 og 2017 studierejser til [Portugal] og [Ungarn] for samtlige ansatte, herunder kantinepersonale samt ægtefæller/ledsagere. Turene strakte sig over 4 dage inkl. ud- og hjemrejsedagen.

På turen til [Portugal] var der programsat henholdsvis 11 timer på ankomstdagen, 8,5 timer på rejsens anden dag, 6 timer på tredjedagen og 8 timer på afrejsedagen, derudover var der fælles middag 2 af aftenerne. Af de programsatte timer indgik selve rejsen samt 8 timer kursus og 3 timer teambuilding på de 4 dage, studierejsen strakte sig over.

På turen til [Ungarn] var der programsat 12,5 timer på ankomstdagen, 10 timer på rejsens anden dag, 9,5 timer på tredjedagen og 8,5 timer på afrejsedagen, derudover fælles middag 2 af aftenerne. Af den programsatte tid indgik selv rejsen, 7 timer kursus og 6 timer teambuilding på de 4 dage, studierejsen strakte sig over.

Fælles for de to studierejser var, at den faglige del bestod af undervisning i forvaltningsrevision, intern kvalitetskontrol, revisorpåtegning samt undervisning i regnskabssystemet Caseware. Teambuilding bestod blandt andet af gåtur med poster, beerbike- tur og tur med sporvogn med byvandring.

Det er oplyst på mødet med skatteankestyrelsen, at kantinepersonale ikke har deltaget i studierejserne. Det er oplyst, at selskabets sekretærer har deltaget. Endvidere fremgik det, at det var obligatorisk for de ansatte at deltage i det programsatte, hvad end det var fælles middage, fælles gåture, kursus eller teambuilding. Det er endvidere oplyst på mødet, at de programsatte aktiviteter er med til at styrke medarbejderens forståelse og kendskab til hinanden. En forståelse, som får medarbejderne til at yde mere i travle perioder, hvilket er med til at øge omsætningen i selskabet.

Landsskatteretten finder, at studierejserne til [Portugal] og [Ungarn] har et betydeligt turistmæssigt islæt og i øvrigt er af generel karakter. Det forhold, at der på turen til [Portugal] har været programsat 8 timers intern undervisning fordelt på de 4 dage, samt at der har været programsat 7 timers intern undervisning på de 4 dage, turen til [Ungarn] varede, ændrer ikke herved.

Retten har herved også henset til, at den programsatte tid anvendt til medarbejdernes trivsel og forståelse for hinanden ikke har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse, jf. den juridiske vejledning C.A.5.16.5. samt SKM2007.712ØLR.

Retten bemærker endvidere, at den faglige del af studierejsen er meget begrænset, hvorfor der ikke findes grundlag for skattefrihed herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.