|
|
Kendelse af 23-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022
Journalnr. 18-0006442
Klagepunkt (repræsentantens nummerering i parentes) | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatteretten |
Kr. | Kr. | Kr. | |
Aktieindkomst | |||
Omsætning fra udlandet (1) | |||
2014 | 118.231 | 0 | 118.231 |
2015 | 40.241 | 0 | 40.241 |
2016 | 91.578 | 0 | 91.578 |
Aktionærlån (7) | |||
2016 | 77.220 | 0 | 83.631 |
Y Yderligere aktieinkomst ([virksomhed1]-aktier) (9) | |||
2015 | 1.157.780 | 0 | 1.157.780 |
Diverse private udgifter afholdt af klagerens selskab, anset som udbytte (2) | |||
2014 | |||
Rejseudgifter | 4.394 | 470 | 0 |
PC | 12.898 | 0 | 0 |
2015 | |||
Rejseudgifter | 8.575 | 0 | 8.575 |
Øvrige personaleudg. | 6.280 | 0 | 6.280 |
Repræsentation/vin | 33.442 | 0 | 33.442 |
Småanskaffelser | 23.145 | 0 | 23.145 |
Sponsorvirksomhed/kundearrangement | 21.160 | 0 | 21.160 |
2016 | |||
Rejseudgifter | 33.791 | 0 | 33.791 |
Restauration | 320 | 0 | 320 |
Hotelophold | 2.835 | 1.340 | 2.835 |
Sponsorvirksomhed/kundearrangement | 18.750 | 0 | 18.750 |
Småanskaffelser | 6.000 | 0 | 6.000 |
Rådgivning | 300 | 150 | 300 |
Kontorartikler | 1.284 | 0 | 0 |
Personlig indkomst | |||
Yderligere løn og bøde (3) | |||
2014 | |||
Yderligere løn | 5.000 | 0 | 5.000 |
2016 | |||
Bøde | 1.500 | 0 | 1.500 |
Befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig (4) | |||
2014 (fra [virksomhed2] ApS) | 86.908 | 0 | 86.908 |
2015 (26.566 kr. +13.279 kr., heraf 26.566 kr. fra [virksomhed2] ApS) | 39.845 | 0 | 39.845 |
2016 | 11.631 | 0 | 11.631 |
Tegningsretter i [virksomhed1]s (personlig indkomst)(8) | |||
2016 | 7.075 | 0 | 7.075 |
Fri bil (5) | |||
2015 | 107.801 | 0 | 111.132 |
2016 | 146.667 | 0 | 151.665 |
Ligningsmæssigt fradrag | |||
Befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 16 C (6) | |||
2015 (ikke godkendt 10.014 kr.) | 0 | 10.014 | Se Landsskatterettens begrundelse |
2016 (ikke godkendt 64.808 kr.) | 0 | 64.808 | 0 |
Faktiske oplysninger
Klageren er hovedanpartshaver og administrerende direktør i [virksomhed2] ApS. Selskabet er etableret den 30. september 2013 med første regnskabsperiode fra 30. september 2013 – 31. december 2014. Selskabet har kalenderårsregnskab. Bortset fra klageren har selskabet ingen ansatte. Selskabet er registreret med virksomhedsadresse på klagerens private bopæl på [adresse1], [by1]. [virksomhed2] ApS er registreret indenfor branchekoderne 642010 Finansielle holdingselskaber og 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. [person1] driver i overensstemmelse med registreringerne investerings- og rådgivningsvirksomhed via selskabet. Den bogførte omsætning i selskabet udgjorde i 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 218.306 kr., 407.963,37 kr. og 336.543 kr. inkl. viderefakturerede kørselsudgifter på i alt henholdsvis 32.951 kr., 38.819 kr. og 17.457 kr.
Klageren har en uddannelse som Kemiingeniør fra 1987 samt en master uddannelse fra 1995 (Executive Master of Business Administration).
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren perioden 1. januar 2016 – 31. oktober 2016 var ansat som CEO i [virksomhed3] A/S, [by2] (se nedenfor om indberettede lønoplysninger og oplysninger om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser).
Klagerens ansættelseskontrakt med [virksomhed3] A/S er fremlagt som repræsentantens bilag 140. Aftalen er underskrevet den 9. oktober 2015. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren er ansat i [virksomhed3] A/S som CEO fra 1. oktober 2015, og at arbejdsadressen er [adresse2], [by2]. Af aftalen fremgår, at:
”the CEO shall expect to participate in meetings etc. outside the ordinary place of work, including travelling abroad.” Af pkt. 1.1 fremgår, at aftalen erstatter tidligere aftaler vedrørende “the CEO´s employment in the Company and shall come into effect when signed by both parties.”
Den månedlige løn udgør i henhold til aftalen 100.000 kr., svarende til 1.200.000 kr. årligt. Iht. ansættelseskontrakten får klageren stillet internetforbindelse, pc, telefon og én avis til rådighed. Hvis klageren bruger egen bil til befordring, godtgør [virksomhed3] A/S klageren med statens takster.
Af pkt. 3 Working hours and other employment fremgår:
| 3.1 | The CEO shall devote his full time, attention and abilities to the service of the Company. However, until the Company requires a full time CEO, the CEO shall work part-time as agreed with the Board. During the period with parttime hours, remuneration under Clause 5.1 shall be paid in proportion to the hours worked. The Board shall give the CEO notice of 2 months before requiring full time hours. |
| 3.2 | The CEO shall, upon notice from the Board under Clause 3.1, be obliged to work a minimum of 37 hours, excluding lunch breaks, per week. However, it is agreed that there shall be no maksimum working hours and the CEO will be required and agrees to work such additional hours as necessary to fulfil his responsibilities and meet the needs of the business from time to time. The agreed remuneration includes payment for overtime and additional work, including travelling abroad. |
| 3.3 | The CEO may not be a partner, active or passive, in any other business, assume any paid or unpaid employment, and directly or indirectly be engaged or financially interested in any other business activity, unless the Board has given it's prior written consent in each individual case. The CEO may under take unpaid offices provided they do not affect his/her ability to fulfil the responsibilities under this Agreement in a material way.” |
Endvidere fremgår bl.a. følgende:
7SPECIAL BENEFITS
7.1The Company shall provide the following benefits (''Special Benefits") to the CEO and pay the expenses related thereto: internet connection, laptop pc, cell phone and a daily newspaper. The tax implications for the CEO of the Special Benefits shall be the sole liability of the CEO and not be a concern of the Company.
7.2lf this Agreement is terminated, regardless of the reason therefore, the Company shall have the right to immediately terminate provision of Special Benefits to the CEO. In compensation for such termination of Special Benefits, the Company shall pay to the CEO a monthly amount equivalent to the tax value of the Special Benefits until the effective date of termination (in Danish" fratrædelsestidspunktet").
8TRANSPORTATION
8.1If the CEO uses his own car for transportation in the service of the Company the CEO will be compensated with the applicable tax free mileage allowance determined from time to time by the National Tax Board (in Danish "Skatterådet").
9OTHER EXPENSES
9.1The Company shall reimburse the CEO for all reasonable expenses incurred in connection with trave! and entertainment on the Company's behalf. The CEO shall submit a statement of his trave! and other expenses together with in voices for the previous month to the Company no later than the third working day of each month. The Board shall be entitled to set a budget for such expenses.”
Den 11. januar 2016 blev der indgået et tillæg til ansættelseskontrakten, idet ansættelsen blev ændret således, at klageren blev ansat på 75 pct. af en fuldtidsstilling.
Ifølge de indberettede oplysninger (R75) for 2014 havde klageren i 2014 en konteret (indberettet) lønindkomst på i alt 188.533 kr. Klageren har selvangivet en lønindkomst på 183.533 kr. Den indberettede lønindkomst er specificeret således.:
2014 | Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse | A-indkomst |
[virksomhed1] A/S 01.04-2014-30.04.2014 | 136.920 kr. | |
[virksomhed4] 01.02.2014-31.12.2014 | 13.018 kr. | 46.613 kr. |
[virksomhed2] ApS 01.01.2014-31.12.2014 | 0 kr. | 5.000 kr. |
13.018 kr. | 188.533 kr. |
I 2014 modtog klageren ifølge [virksomhed2] ApS´s bogføring på konto nr. 25160 desuden skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 86.908,36 kr. [virksomhed2] ApS har ikke indberettet beløbet.
Ifølge de indberettede oplysninger (R75) for 2015 havde klageren en konteret (indberettet lønindkomst (A-indkomst) på 250.174 kr., hvilket svarer til den selvangivne lønindkomst. Lønindkomsten er specificeret således:
2015 | Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse | A-indkomst | B-indkomst |
[virksomhed1] A/S (01.09.2015-31.12.2015) (Købe- og tegningsretter, jf. ligningslovens § 28) | 0 kr. | 0 kr. | 3.404.613 kr. |
[virksomhed5] A/S 01.06.2015-31.12.2015, [adresse3], 2300 | 2.590 kr. | 53.333 kr. | |
[virksomhed4] 01.01.2015-31.12.2015, [adresse4], [by3] | 4.301 kr. | 46.818 kr. | |
[virksomhed6] A/S, [adresse5], [by4], 01.10.2015 -31.12.2015 ([virksomhed3] A/S indtil 21. marts 2017) | 4.714 kr. | 150.023 kr. | |
Ialt | 11.605 kr. | 250.174 kr. |
Det er oplyst, at klageren i 2015 faktisk modtog 4.266 kr. i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed5] A/S, således, at det samlede beløb, som klageren modtog fra de fire arbejdsgivere, udgjorde 13.281 kr.
I 2015 modtog klageren desuden ifølge bogføringen fra [virksomhed2] ApS skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra sit selskab på 26.566 kr. Beløbene er modtaget før indgåelsen af leasingaftaler, jf. nærmere nedenfor. Beløbet er ikke indberettet.
Ifølge de indberettede oplysninger (R75) for 2016 havde klageren i 2016 en konteret (indberettet lønindkomst) på 380.897 kr., hvilket svarer til den selvangivne lønindkomst, samt honorarer på 3.796.302 kr. (ligningslovens § 28). Lønindkomsten er specificeret således:
2016 | Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse | A-indkomst | B-indkomst |
[virksomhed1] A/S (30.06.2016-31.12.2016) (Købe- og tegningsretter, jf. ligningslovens § 28) | 0 kr. | 0 kr. | 3.796.302 kr. |
[virksomhed5] A/S 01.05.2016-31.12.2016, [adresse3], [by5] | 2.014 kr. | 86.667 kr. | |
[virksomhed4] 01.01.2016-31.12.2016, [adresse4], [by3] | 4.231 kr. | 47.151 kr. | |
[virksomhed6] A/S, [adresse5], [by4], 01.01.2016 -31.12.2016 (tidligere [virksomhed3] A/S) | 2.984 kr. | 53.566 kr. | |
[virksomhed7] A/S, [adresse6], [by4]. 01.01.2016-31.12.2016 | 2.403 kr. | 114.076 kr. | |
[virksomhed2] ApS | 0 kr. | 80.000 kr. | |
11.632 kr. | 381.460 kr. | 3.796.302 kr. |
Omsætningen i [virksomhed2] ApS bestod i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 af henholdsvis afkast på investeringer samt indtægter i forbindelse med ydet rådgivning til virksomheder.
(1) Omsætning fra udlandet
I forbindelse med et Money Transfer projekt fik SKAT oplysninger om, at der på klagerens private konto i [finans1] (reg. nr. [...], konto nr. [...64]) i årene 2014-2016 blev indsat i alt henholdsvis 118.231 kr., 40.241 kr. og 91.578 kr., fra kilder i udlandet. Det samlede beløb i 2014-2016 udgjorde 250.050 kr. Beløbene blev indbetalt fra bl.a. [virksomhed8] Inc, [virksomhed9] Ltc, [virksomhed10] Limited og [virksomhed11]. Indsætningerne fremgår af repræsentantens bilag 5-7.
Der er efter det oplyste ikke udstedt fakturaer for arbejdet. Klageren har oplyst sit private kontonummer til kunderne. Omsætningen er ikke indtægtsført i 2014-2016 i [virksomhed2] ApS.
Den 21. juli 2017 bad SKAT klageren om at redegøre for modtagelsen af følgende beløb fra udlandet:
2014 | 133.197,68 kr. |
2015 | 4.188.183,29 kr. |
2016 | 52.470,46 kr. |
- heri er indehold de omhandlede indtægter i 2014-2016 på henholdsvis 118.231 kr., 40.241 kr. og 91.578 kr. SKAT havde specificeret indsætningerne i 2014-2015 i et bilag benævnt ”Bilag 1”.
Den 14. september 2017 overførte klageren i alt 205.244 kr. til [virksomhed2] ApS´s bankkonto (reg. nr. [...], kontonr. [...65]). Indsætningerne fremgår af repræsentantens bilag 10-13.
Det fremgår af repræsentantens bilag 13, at der er tale om et internt bilag udstedt af [virksomhed2] ApS. Bilaget er dateret den 31. december 2014 og har faktura nr. 0018-2. Af repræsentantens bilag 11 fremgår desuden, at der er tale om et internt bilag, som er dateret den 31. december 2015. Bilaget har faktura nr. 0038-2 og fakturasummen er på 40.332,00 kr. vedrørende udenlandsk indkomst overført fra privat konto til [virksomhed2] ApS´s konto.
Af kontospecifikation af konto nr. 10050, konto for konsulentaftaler (indtægter), for f.eks. 2015 for [virksomhed2] ApS fremgår, at der den 31. december 2015 er foretaget følgende posteringer:
Dato | Bilagsnr. | Beskrivelse | Bruttobeløb | Momsbeløb | Debet | Kredit | Saldo |
31.12.15 | 75 | Administrationsbidrag 2015 fakt. 0039 | -2.000,00 | 2.000,00 | -335.893,00 | ||
31.12.15 | 75 | Bestyrelseshonorar – fakt. 0039 | -15.000,00 | 15.000,00 | -350.893,00 | ||
31.12.15 | 76 | Udført arbejde fakt. 0040 | -15.000,00 | 15.000,00 | -365.893,00 | ||
31.12.15 | Indeks 10 | Faktura 0015 vedr. 2014 | 1.127,26 | 1.127,26 | 364.765,74 | ||
31.12.15 | Indeks 10 | Faktura 0013 vedr. 2014 | -410,30 | 410,30 | -365.176,04 |
Der er enighed mellem SKAT og repræsentanten om den beløbsmæssige opgørelse af omsætningen og indsætningernes størrelse.
Ved en afgørelse af 14. juni 2018 forhøjede SKAT [virksomhed2] ApS´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 118.231 kr. vedrørende ikke selvangivne indtægter fra udlandet.
Samme dato forhøjede SKAT [virksomhed2] ApS´s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 40.241 kr. og 91.578 kr. vedrørende ikke selvangivne indtægter fra udlandet.
Der henvises i øvrigt til SKATs sagsfremstilling.
(2) Diverse udgifter, som er afholdt af [virksomhed2] ApS, og som SKAT har anset som private udgifter, og maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, i 2014-2016 på henholdsvis 17.292 kr. (påklaget 16.822 kr.), 92.602 kr. og 63.280 kr. (påklaget 61.635 kr.)
Diverse udgifter, som er anset som maskeret udlodning, vedrører:
2.1 Øvrige personaleudgifter
2.2 Andre repræsentationsudgifter
2.3 Rejseudgifter, herunder restauration og hotelophold
2.4 Udgifter til sponsorvirksomhed/kundearrangement
2.5 Kontorartikler og småanskaffelser
2.6 Rådgivning
Ad. 2.1 Øvrige personaleudgifter
[virksomhed2] ApS har i 2015 på konto nr. 27020, og på konto nr. 27060 udgiftsført 6.280 kr. vedrørende fodboldbillet på 1.500 kr., attest til kørekort på 500 kr. og nyt kørekort for klageren på 4.280 kr. Udgifterne er beskrevet i repræsentantens bilag 15-16.
Det er oplyst, at klageren mistede sit kørekort som følge af en færdselsovertrædelse.
Af repræsentantens bilag 15 fremgår, at [virksomhed2] ApS den 7. maj 2015 udstedte en faktura nr. 0026 til [virksomhed3] A/S for konsulentydelser og kørsel. I det samlede fakturabeløb er fratrukket udgift til fodboldbillet.
Ad. 2.2 Repræsentationsudgifter
I 2015 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til repræsentation med 33.442,79 kr. Udgifterne er beskrevet ved repræsentantens bilag 17-19.
Bilag 17 er et kontokort fra [virksomhed2] ApS, der viser samlede udgifter til anden repræsentation på 33.442,79 kr. i 2015.
Bilag 18 er en faktura udstedt af [virksomhed12] den 16. december 2012 til klageren med leveringadressen [virksomhed2] ApS, [adresse1], [by1]. Fakturaen vedrører 7 x 12 flasker årgangsvine til et samlet beløb på 22.306,19 kr.
Bilag 19 er en faktura udstedt af [virksomhed2] ApS den 11. august 2015 til [virksomhed3] A/S for konsulentydelser og kørsel. I fakturabeløbet er fratrukket betaling af vin på 1.150 kr.
Ad. 2.3 Rejseudgifter, herunder restauration og hotelophold
I 2014 har [virksomhed2] ApS ifølge SKATs opgørelse fratrukket rejseudgifter på i alt 4.394 kr. Det fremgår af selskabets bogføring på konto 27700 for 2014, at der mangler bilag for udgifter på henholdsvis 470 kr. for rejse over [bro] og udgift til [tog] på 834 kr.
Udgifterne er beskrevet ved selskabets bilag 56 og 57, som er fremlagt som repræsentantens bilag 20-22. Anledningen til rejsen og rejsens formål er ikke angivet på bilagene. Begge bilag er udstedt til klageren personligt. Bilagene vedrører rejser foretaget i 2013.
Bilag 57 vedrører køb af togbilletter, og der er tale om køb af to rejser, som er følgende:
Den 3. oktober 2013 er der købt en billet fra [by1] til [by5]s Lufthavn tur/retur den 10. oktober 2013. Prisen udgør 1.098 kr.
Den 26. oktober 2013 er der købt en billet fra [by1] til [by5] Lufthavn tur/retur den 6. november 2013. Prisen udgør 968 kr.
Bilag 56 vedrører købt af flybillet fra [by5] Lufthavn til [ø1] tur/retur den 6. november 2013. Prisen udgør 1.024 kr.
Repræsentanten har i et efterfølgende processkrift under sagens behandling i Skatteankestyrelsen tilkendegivet, at en udgift til rejse over [bro] på 470 kr. er privat.
Modposteringen af de omhandlede bilag er sket på mellemregningskontoen mellem klageren og klagerens selskab, konto nr. 69900. På mellemregningskontoen er der følgende bevægelser i perioden 30.09.2013 -31.12.2014:
Dato | Beskrivelse | Debet | Kredit | Saldo |
03.10.13 | [tog] | 1.098,00 | -1.098,00 | |
26.10.13 | [virksomhed13] | 1.024,00 | -2.122,00 | |
27.10.13 | [tog] | 968,00 | -3.090,00 | |
08.11.13 | Overførsel | 5.096,00 | 2.006,00 | |
30.04.14 | [virksomhed14] 4/3 14 -4/3 15 | 3.247,20 | -1.241,20 | |
09.10.14 | Lån fra privat | 110.000,00 | -111.241,20 | |
31.12.14 | Løn | 2.600,00 | 113.841,20 |
I 2015 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til rejser på konto nr. 27700 på i alt 8.575 kr. Repræsentanten har fremlagt bilag for rejseudgifter på i alt 7.575 kr. i 2015 (5.635,78 kr.+1.940 kr.)
Udgifterne i 2015 er beskrevet i repræsentantens bilag 24-32. Bilag, der ikke har karakter af dankortbetalinger eller kassebetalinger, er udstedt i klagerens navn.
Af kontospecifikation af bogføringen for 2015 i [virksomhed2] ApS fremgår, at selskabet har viderefaktureret udlæg og kørselsudgifter til selskabets kunder på henholdsvis 3.968,09 kr. og 38.819,24 kr.
I 2016 er der bogført rejseudgifter på i alt 33.791 kr.
Udgifterne i 2016 på i alt 33.791,71 kr. er beskrevet i repræsentantens bilag 33-64. Bilag, der ikke har karakter af dankort-betalinger eller kassebetalinger, er udstedt i klagerens navn.
Repræsentantens bilag 65 er en efterfølgende opgørelse over rejseudgifter i 2016 på i alt 19.939,51 kr.
Bilag 49 vedrører en overnatning i [by5]. Klagerens revisor har i repræsentantens bilag 65 efterfølgende med håndskrift påført: ”netværksmøde”. Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at udgiften er fratrukket to gange. Beløbet udgør 697,50 kr.
I 2016 har [virksomhed2] ApS ifølge konto 27730 afholdt udgifter til hotelophold inkl. moms på 2.835,50 kr. til hotelophold den 30. august 2016, den 3. september 2016 og den 29. september 2016. Udgifterne er beskrevet i repræsentantens bilag 72-74. Bilagene for hotelophold er udstedt i klagerens navn.
Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at udgift ifølge repræsentantens bilag 73 på 1.495,00 kr. er en privat udgift. Udgiften vedrører et hotelophold fra den 3.- 4. september 2016 på [virksomhed15].
Repræsentantens bilag 72 er en faktura udstedt af [virksomhed16] på 870 kr. inkl. moms til klageren for ophold fra 29. august 2016 - 30. august 2016. Repræsentantens bilag 74 er en faktura udstedt af [virksomhed16] til klageren for logi og parkering den 28. september 2016 – 29. september 2016. Fakturabeløbet udgør 790,50 kr.
I 2016 har selskabet viderefaktureret udlæg og kørselsudgifter på henholdsvis 8.035,30 kr. og 17.457,70 kr.
Der henvises til SKATs sagsfremstilling for 2015 og 2016, som der er enighed om.
Ad. 2.4 Udgifter til sponsorvirksomhed/kundearrangement
I 2015 har [virksomhed2] ApS afholdt udgift på 21.160 kr. inkl., moms vedrørende faktura, som er udstedt af [virksomhed17] til klageren personligt den 1. juli 2015. Af fakturateksten fremgår, at der er faktureret for 30 arbejdstimer a 475 kr. og diverse materialer på 2.678 kr. i alt 16.928 kr. ekskl. moms Fakturaener fremlagt som repræsentantens bilag 66. Moms af faktura udgør 4.232 kr.
I 2016 har [virksomhed2] ApS afholdt udgift på 15.000 kr. ekskl. moms på 3.700 kr. vedrørende [virksomhed17]. Repræsentanten har fremlagt en faktura, der er udstedt til klageren personligt.
Der henvises til SKATs sagsfremstilling, som der er enighed om.
Ad. 2.5 Kontorartikler og småanskaffelser
I 2014 har [virksomhed2] ApS afholdt udgift på 12.898 kr. til køb af pc. Af selskabets bogføring på konto nr. 36170 for småanskaffelser fremgår, at der den 11. november 2013 er bogført en udgift inkl. moms på 12.898 kr. med følgende tekst: ”Udlæg pc uden bilag”. Samme dato, dvs. den 11. november 2013, er der på selskabets bankkonto i [finans1], konto nr. [...92] hævet 12.898 kr. med bogføringsteksten ”Udlæg pc uden bilag”.
I 2015 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til småanskaffelser på 20.419,79 kr. ekskl. moms og 23.644, 00 kr. inkl. moms. Af kontospecifikation af konto nr. 36170 for småanskaffelse fremgår følgende:
16-06-15 | 14 | Xtrememac InCharge Boost | 499,00 | 99,80 | 399,20 | 399,20 |
27-06-15 | 26 | Iphone 6 | 6.699,00 | 1.339,80 | 5.359,20 | 5.758,40 |
29-06-15 | 27 | Køb af pc kan ikke finde kvittering | 7.522,96 | 7.522,96 | 13.281,36 | |
29-06-15 | 27 | Ipad | 6.778,04 | 1.355,61 | 5.422,43 | 18.703,79 |
22-09-15 | 16 | Olympus Stylus Tough | 2.145,00 | 429,00 | 1.716,00 | 20.419,79 |
23.644,00 | 3.224,21 | 20.419,79 | 20.419,79 |
Udgifterne er beskrevet i repræsentantens bilag 68, 69 og 70. Bilagene er udstedt til klageren personligt, idet der dog ikke er et eksternt bilag for køb af PC.
Af bogføringen for [virksomhed2] ApS fremgår, at selskabet i 2016 har afholdt udgifter til kontorartikler på i alt 3.705,25 kr. inkl. moms og 2.964,20 kr. ekskl. moms. Udgifterne vedrører køb af blækpatroner den 14. juli og den 23. august 2016 samt køb af printer den 16. november 2016.
Udgiften til køb af printer er beskrevet i repræsentantens bilag 75, som er en faktura på en EPSON XP-860 Multifunktion Printer, som er udstedt af [virksomhed18] A/S til klageren som køber. Fakturabeløbet udgør 1.026,20 kr. ekskl. moms og 1.284 kr. inkl. moms. Beløbet er modposteret på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet som en nedbringelse af klagerens gæld til selskabet.
I 2016 har [virksomhed2] ApS på konto for småanskaffelser bl.a. bogført køb af lampe til 6.000 kr. inkl. moms og 4.800 kr. ekskl. moms. Den 18. februar 2016 har selskabet bogført 1.177 kr. inkl. moms og 941,60 kr. ekskl. moms til køb af printer.
SKAT har anset udgifterne til køb af lampe til 6.000 kr. inkl. moms som en privat udgift. Udgiften er beskrevet i repræsentantens bilag 71, som er en faktura af 7. januar 2016 udstedt til klageren personligt. Fakturaen vedrører køb af SENTO LED E LETTURA 125 HVID.
Ad. 2.6. Udgifter til rådgivning
I 2016 har [virksomhed2] ApS ifølge selskabets bogføring på konto nr. 36420 afholdt udgifter til rådgivning på 300 kr. Udgiften er beskrevet i repræsentantens bilag 76. Bilaget er en faktura udstedt af [virksomhed19] A/S til [virksomhed2] ApS den 6. november 2011. Det fremgår af fakturateksten, at fakturaen vedrører ”Udtrædelse af: [virksomhed3] A/S som administrerende direktør af bestyrelsesmedlem”.
Ifølge selskabsregistret indtrådte klageren den 1. oktober 2014 i bestyrelsen for [virksomhed3] A/S ([virksomhed3] A/S). Den 30. september 2015 indtrådte klageren i direktionen. Den 25. oktober 2016 udtrådte klageren af direktionen og bestyrelsen.
(3) Udgifter til bøder og løn, som er anset som personlig indkomst
I 2014 afholdte [virksomhed2] ApS ifølge selskabets bogføring udgifter til løn med 5.000 kr. Lønnen er indberettet og fremgår af R75 opgørelsen. Klageren har ikke selvangivet lønindtægten. På mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet, konto nr. 69990, er der krediteret 2.600 kr. den 31. december 2014, hvorefter selskabet skyldte klageren 113.841,20 kr. På konto nr. 69200 og konto nr. 69300 er der krediteret henholdsvis 2.000 kr. og 400 kr. som skyldig A-skat og AM-bidrag.
I 2016 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til fartbøder på 1.500 kr. Udgiften er bogført på konto 37760.
Udgiften er beskrevet i repræsentantens bilag 83.
Bilag 83 er et bødeforlæg udstedt af [politiet] til [virksomhed2] ApS den 1. marts 2016. Af bødeforlægget fremgår bl.a. følgende:
”Beskrive/se af forseelsen
færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 42, stk. 1 nr. 2, ved den 24. februar 2016 kl. 12.31 som registreret ejer (bruger) af personbil [reg.nr.1] at have været ansvarlig for, at køretøjet blev ført ad [adresse7] km-mrk 20.4, [by6] med mindst 100 km/I, selv om hastigheden udenfor tættere bebygget område Ikke må overstige 80 km/t.”
Af repræsentantens bilag 129 over kørsel i personbil med registreringsnummer [reg.nr.1] fremgår, at klageren onsdag den 24. februar 2016 kl. 7:54 er kørt fra [adresse8], [by7] mod [adresse9], [by6], hvor han er ankommet 9:49. Kl. 12:18 er klageren kørt fra [adresse9], [by6] mod [adresse10], [by8], hvor han er ankommet kl. 13:22. Kl. 13:31 er klageren kørt fra [adresse10], [by8] mod [adresse11], [by1].
(4) Befordringsgodtgørelser, som af SKAT er anset som skattepligtige som personlig indkomst
Klageren modtog i 2014 og 2015 skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser fra [virksomhed2] ApS på henholdsvis 86.908 kr. og 26.566 kr.
Ifølge bogføringen for [virksomhed2] ApS for 2014 udgjorde selskabets omsætning (konsulentydelser 185.355 kr. Selskabet har desuden viderefakturerer kørselsudgifter på 41.188,78 kr. inkl. moms og 32.951 kr. ekskl. moms.
I en supplerende klage har klagerens repræsentant på baggrund af noteringer på de udstedte fakturaer opgjort beløbet til 32.799,98 kr. SKAT har opgjort beløbet til 38.128,88 kr. Kursusudgifterne udgjorde ifølge selskabets bogføring 375 kr. og rejseudgifterne udgjorde 4.394 kr.
Ifølge bogføringen for [virksomhed2] ApS for 2015 afholdte selskabet i 2015 udgifter til kurser på 7.712 kr., som er fordelt på tre kurser, som er bogført den 4. februar 2015, 29. maj 2015 og den 28. september 2005. I 2015 afholdte selskabet desuden udgifter på konto nr. 29000 driftsomkostninger på i alt 36.686 kr. inkl. moms og 29.348,80 kr. ekskl. moms, heraf er i alt 31.437,25 kr. inkl. moms bogført med teksten ”Andel af driftsomkostninger – reg. nr. AT”. 5.248,75 kr. inkl. moms er bogført med teksten ”drift [virksomhed20]”. Bogføringen er sket den 16. oktober 2015.
SKAT bad ved brev af 5. februar 2018 klageren om at indsende specifikation, herunder dokumentation for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser.
Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren i 2014-2016 er registrerer som ejer henholdsvis bruger og sekundær bruger (ej ejer) af følgende biler:
Reg. nr. | Mærke, anvendelse m.v. | 1. gang registrering | Tilgang | Afgang | |
AD72583 | Volkswagen UP, personbil | Primær ejer og bruger | 22.02.2013 | 22.02.2013 | |
AF84464 | Mercedes-Benz C, personbil | Primær ejer og bruger | 01.03.2011 | 01.07.2013 | 07.05.2015 |
[reg.nr.1] | Mercedes Benz ML | Sekundær bruger ej ejer | 21.12.2012 | 28.04.2015 | 27.09.2016 |
AD72583 Volkswagen UP anvendes 100 % af klagerens hustru. [reg.nr.1] er en bil, som er leaset af [virksomhed2] ApS ved en leasingaftale, som selskabet indgik med [virksomhed20] A/S om levering af bilen den 28. april 2015. Slutsedlen om brugt/erhvervskøb er fremlagt som repræsentantens bilag 112.
I forbindelse med fakturering af indenlandske kunder har [virksomhed2] ApS faktureret for kørselsudgifter i 2014 og 2015 på i alt henholdsvis 38.128,88 kr. og 23.544,20 kr. Dette fremgår af repræsentantens bilag 84-100 (2014) og bilag 101-111 (2015) samt af SKATs sagsfremstilling for 2014 og 2015-2016.
(5) Beskatningen af værdi af fri bil (Mercedes-Benz, ML 250 BlueTEC 4m. [reg.nr.1]) i 2015 og 2016 på henholdsvis 107.801 kr. og 146.667 kr.
Klagerens repræsentant har som bilag 112 fremlagt en slutseddel mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed21] ApS vedrørende brugt/erhvervskøb af MercedesML250 2,2 BlueTEC aut. 4-M 5 dørs personvogn reg. nr. er ikke anført. Stelnummeret er [...] til 803.680 kr. I bytte indgik en Mercedes A200 2,0 CDI 5 dørs, reg. nr. AF84464 til 200.000 kr. med en kilometerstand på 122.000. Tidligere anvendelse for byttebilen er angivet som privat. Datoen er den 28. april 2015. Brugere er angivet som [virksomhed2] ApS og [person1]. I rubrikken for bemærkninger er oplyst følgende:
”Bilen deleleases efter vedlagt tilbud.
36 mdr. 35.000 km om året ekstra ordinær leasingydelse 115.000 + moms”
Med håndskrift er efterfølgende påført:
”Levering uge 18/2015 ca. 1. maj”
Som repræsentantens bilag 113 er fremlagt en ikke underskrevet leasingaftale mellem [virksomhed20] A/S ([virksomhed20]) og [virksomhed2] ApS om [virksomhed20]s overladelse af brugsretten til Mercedes-Benz ML250, stelnr. [...], årgang 2012, km stand 48000, leverandør [virksomhed21] A/S. Leveringstidspunktet er med håndskrift anført til ca. 1. maj 2015. Leasingperioden er angivet som 36 måneder fra indregistreringen.
Leasingydelsen er beregnet efter et årligt kørselsforbrug på maks. 35000 km. Ekstra kørsel skal betales med 1,60 kr. + moms, i alt 2,00 kr. pr. km.
1. | Ekstraordinær leasingydelse ved levering | 115.000 kr. + moms | 143.750,00 kr. |
2. | Ordinære leasingydelser betales månedligt med | 8.589,00 kr. + moms | 10.736,25 kr. |
3. | Sekundære leasingydelser betales med | 0,00 kr. + moms | 0,00 kr. |
Som repræsentantens bilag 114 er fremlagt en ligelydende ikke underskrevet leasingaftale mellem [virksomhed20] A/S og [person1].
Den 6. april 2016 sendte klageren følgende mail, som er fremlagt som repræsentantens bilag 115, til selskabets revisor:
”Hej [person2]
Regnestykket er følgende:
Den samlede ekstraordinære ydelse er 143.750 inkl. moms. Det forventede split er 20/80 priovat/firma så jeg betalte 28.750 privat og 115.000kr. via firmaet. Så de 115.000kr. er med moms. De 200.000kr. er en privat byttebil og de private 28.750kr. i leasingydelse blev modregnet i dette beløb så jeg modtog 171.250kr. fra forhandleren.”
Som repræsentantens bilag 116 er fremlagt en aftale om deleleasing mellem [virksomhed22] ApS og [virksomhed2] ApS. Det er oplyst, at der er oprettet enslydende aftale med [person1], for så vidt angår hans andel af forpligtelserne vedrørende Mercedes-Benz ML250, stelnr. [...], reg. nr. [reg.nr.1]. Bilens kilometerstand er angivet til 92.000. Levering uge 39 og den samlede leasingperiode er 39 måneder. Den månedlige leasingydelse udgør 9.539 kr. ekskl. moms, og 11.923,75 kr. inkl. moms. Herudover skal der betales et variabelt driftstillæg, som er baseret på en forventet årlig kørsel på 35.000 km på 5.450 kr. Aftalen er underskrevet af [virksomhed2] ApS den 16. september 2016.
Som bilag 118 har repræsentanten fremlagt et notat udarbejdet af klageren den 7. januar 2019 om splitleasingprocedure.
”-Der er indgået to separate aftaler mellem leasingselskabet [virksomhed20] A/S og [person1] (privat) hhv. [virksomhed2] ApS (erhverv).
-Der er indstalleret GPS i bilen ved firmaet [virksomhed23] A/S. Nøjagtigheden er 50-100m. F.eks. angives min private adresse som en af nabovejene.
-Der føres kilometerregnskab og det opgøres/godkendes (på [virksomhed23]´ website) månedligt og fordeles mellem ml. privat og erhverv.
-Samtlige ydelser f.eks. diesel, service og vask betales og kvitteringer indsendes til [virksomhed20] A/S, som opgører og fordeler dem månedligt iht. fordelingen af kilometer ml. privat og erhverv
[virksomhed20] A/S refunderer udlæg til ydelser og fakturerer månedligt privat hhv. Erhverv og det betales af privat hhv. Erhverv.
Leasingselskabet betaler alle udgifter vedr. bilen f.eks. forsikring.
Der er i tillægget taget en måneds kørselsregnskab og angivet anledning.”
Som repræsentantens bilag 119-133 er der fremlagt en opgørelse over kørsel, der f.eks. for torsdag den 30. april 2015 viser en kørsel frem og tilbage fra [adresse12], [by1] til [adresse13], [by1].
Som bilag 136 har repræsentanten fremlagt en slutopgørelse fra [virksomhed20] A/S dateret den 17. juli 2018 vedrørende Mercedes-Benz ML250, [reg.nr.1] for perioden 17. september 2016 - 26. april 2018.
Som bilag 37 har repræsentanten fremlagt en slutopgørelse fra [virksomhed20] A/S dateret den 17. juli 2019 vedrørende Mercedes-Benz ML250, [reg.nr.1] for perioden 17. september 2016-26. april 2018.
Af bogføringen for [virksomhed2] ApS for 2015 er på konto nr. 28999 udgiftsført udgifter til autodrift på i alt 146.491, 19 kr., som er fordelt på driftsomkostninger, vægtafgift og forsikring, vedligeholdelse og leasing på henholdsvis 36.672,12 kr., 6.342,49 kr., 13.317,50 kr., 94.570,20 kr. Privat andel af leasing er bogført med 6.411,12 kr.
I 2016 er udgifterne til autodrift i [virksomhed2] ApS bogført på konto 29000, 29020, 29040, 29070 og 31150 (Privat andel af autodrift). De samlede udgifter er opgjort til 152.901,82 kr.
Der henvises I øvrigt til SKATs sagsfremstilling, som der er enighed om.
(6) Befordringsfradrag i 2015 og 2016 på henholdsvis 10.014 kr. og 64.808 kr.
På klagerens R75 for 2015 fremgår konteret kørselsfradrag i TastSelv for kørte kilometer fra klagerens private bopæl til [virksomhed3] A/S, [adresse2], [by2] på 289 km pr. arbejdsdag i perioden 12. oktober 2015 – 31. december 2015. Det er oplyst, at befordringsfradrag ikke kan beregnes på grund af overlap i periodeangivelser på oplysningssedler.
På R75 for 2016 fremgår et kørselsfradrag i TastSelv for ansættelsesperioden 1. januar 2016 – 30. april 216 i [virksomhed3] A/S, antal arbejdsdage 180 i året a 289 km pr. dag. Der er selvangivet 64.808 kr. i befordringsfradrag vedrørende daglig befordring til [virksomhed3] A/S.
Der henvises til SKATs sagsfremstilling, som der er enighed om.
(7) Beskatningen af aktionærlån i 2016 på 77.220 kr.
Ifølge [virksomhed2] ApS´s bogføring på konto for gæld til hovedanpartshaver, konto nr. 6990, havde selskabet den 17. marts 2015 en gæld til klageren på 6.788,59 kr. Den 6. april 2015 blev mellemregningskontoen debiteret med 19.166 kr. i kilometer penge for perioden januar – marts 2015, hvorefter selskabet havde 12.377,41 kr. til gode hos klageren. pr. 31. december 2015 en gæld til klageren på 57.514,22 kr.
Forud for debitering af løn CEO på 50.000 kr. den 10. august 2016 skyldte selskabet klageren 35.275,39 kr. Efter debitering af 50.000 kr. havde selskabet 14.724,61 kr. til gode hos klageren. Forud for debitering af 30.000 kr. vedrørende CEO-løn den 10. august 2016 havde selskabet 14.024,61 kr. til gode hos klageren. Den 11. september 2016 udgjorde selskabets tilgodehavende hos klageren 28.073,47 kr. Den 26. september 2016 blev mellemregningskontoen debiteret med 8.000 kr., hvorefter selskabets tilgodehavende hos klageren udgjorde 36.073,47 kr. Den 15. oktober 2016 og den 7. november 2016 blev mellemregningskontoen debiteret med henholdsvis 10.000 kr. og 14.496,01 kr. Forud for debiteringerne havde selskabet et tilgodehavende hos klageren. Den 31. december 2016 blev mellemregningskontoen krediteret med -6.411,12 kr. vedrørende privat andel af vægtafgift og forsikring på leaset bil på 32,61 pct. af 19.659,99, hvorefter selskabets tilgodehavende hos klageren blev forøget fra 26.528,62 kr. til 32.939,74 kr.
Den 31. december 2016 er der foretaget efterposteringer (krediteringer) med henholdsvis 27.600 kr., 16.500 kr. og 1.080,43 kr.
Der henvises i øvrigt til SKATs sagsfremstilling for 2015 og 2016, som der er enighed om.
(8) Beskatning af købe- og tegningsretter i [virksomhed1]s i 2016 på 7.075 kr., jf. ligningslovens § 28
I forbindelse med udnyttelsen af tegningsretter til aktier i [virksomhed1] A/S i 2017, jf. ligningslovens §§ 16 og 28, indberettede [virksomhed1] A/S lukkekursen og ikke børskursen på udnyttelsestidspunktet, hvorved der opstod en difference på 7.075,33 kr. Hvis børskursen på udnyttelsestidspunktet var blevet anvendt, udgjorde det skattepligtige beløb 3.803.377,33 kr. [virksomhed1] A/S har indberettet en værdi på 3.796.302 kr.
Der henvises til repræsentantens og SKATs talmæssige opgørelse. Beløbene er de samme.
(9) Beskatning af yderligere aktieindkomst i 2015 på 1.157.780 kr. ved salg af aktier i [virksomhed1] A/S
I 2015 og 2016 selvangav klageren gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] A/S på henholdsvis 16.111 kr. og 427.635 kr.
De solgte aktier var henholdsvis aktier købt i fri handel for egne midler, aktier erhvervet iht. ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter til aktier, erhvervet efter ligningslovens § 28.
Skatteankestyrelsen har efterfølgende fra Skattestyrelsen bedt om og har modtaget [virksomhed1] A/S erklæring af 17. marts 2015 til SKAT vedrørende ligningslovens dagældende § 7 H.
Af erklæringen fremgår bl.a. følgende:
”I overensstemmelse med Ligningslovens § 7 H, stk. 7, fremsendes hermed på vegne af ovenstående klient oplysninger om tildeling af optioner til medarbejdere i [virksomhed1] A/S i 2010, som er retserhvervet i 2014. Vi fremsender endvidere erklæring herom.
Vi har til brug for vurderingen af antallet af optioner, der kan omfattes af ligningslovens § 7 H anvendt den af [virksomhed1] A/S opgjorte værdi pr. option.
For de medarbejdere, der kan omfattes af ligningslovens § 7 H anvendt den af [virksomhed1] A/S opgjorte værdi pr. option.
For de medarbejdere, der har modtaget optioner for mere end 10 % af årslønnen i 2010, vil der ske indberetning som B-indkomst når optionerne er udnyttet.
Vi vedlægger kopi af:
| • | Ledelseserklæring |
| • | Oversigt over tildelinger og deltagere |
| • | Programbeskrivelse |
| • | Erklæring” |
Af oversigten over tildeling fremgår følgende for så vidt angår klageren:
Total Remunaration 2010 in DKK | Options | 10 % of Totals 2010 | LL § 7 H | LL § 28 |
3.747.310 | 13.071 | 374.731 | 2.377 | 10.694 |
Af oversigten over tildeling fremgår følgende for så vidt angår klageren:
Total Remunaration 2010 in DKK | Options | 10 % of Totals 2010 | LL § 7 H | LL § 28 |
2.659.607 | 14.379 | 2.599 | 2.377 | 11.780 |
Af oplysninger fra [virksomhed1] A/S til SKAT for 2015 fremgår f.eks., at klageren den 19. august 2015 købte og solgte 2.377 stk. aktier. Købskursen udgjorde 317,7 kr. og salgskursen udgjorde 384,65402. Den samlede købspris udgjorde 755.172,90 kr., og den samlede salgspris udgjorde 914.322,60 kr., omkostningerne udgjorde 3.550,13 kr. Disse tal er medtaget i SKATs bilag 4 over opgørelse af aktieavance for 2015 efter gennemsnitsmetoden.
Der henvises desuden til SKATs sagsfremstilling for 2015 og 2016 og til SKATs bilag 4.
SKATs afgørelse for 2014
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst i 2014 med henholdsvis 118.231 kr., 4.394 kr. og 12.898 kr. vedrørende omsætning fra udlandet, rejseudgifter og småanskaffelser. SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 5.000 kr. og 86.908 kr. vedrørende løn og befordringsgodtgørelse, som er anset som skattepligtig.
Omsætning fra udlandet
”Omsætning modtaget fra udlandet ses ikke selvangivet hos selskabet [virksomhed2], som er indsat på din konto.
Ifølge foreliggende oplysninger har selskabet [virksomhed2] modtaget i alt 118.231 kr. i omsætning fra udlandet, og beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
Lønninger
”Du har modtaget 5.000 kr. løn fra selskabet [virksomhed2], som ikke er selvangivet.
Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3.”
Befordringsgodtgørelser
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket befordringsgodtgørelse med i alt 86.908 kr.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale er det konstateret, at selskabet [virksomhed2] ikke har ført den fornødne kontrol efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, hvorfor beløbet skal beskattes hos modtageren.
Befordringsgodtgørelsen på i alt 86.908 kr. anses herefter for at være yderligere løn hos dig efter statsskattelovens § 4, og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
Rejseudgifter
”Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til rejser med i alt 4.394 kr.
Efter gennemgang af regnskabsmateriale kan der ikke godkendes fradrag for rejseudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
SKATs afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 101.904 kr. SKAT har forhøjet aktieindkomsten med i alt 1.290.623 kr. og har nedsat ligningsmæssige fradrag med 10.014 kr.
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 166.873 kr., aktieindkomsten med i alt 149.636 kr. og har nedsat ligningsmæssige fradrag med 64.808 kr.
”Indkomståret 2015
| 1) | Omsætning fra udlandet |
”Omsætning fra udlandet ses ikke selvangivet hos selskabet [virksomhed2], som er indsat på din konto.
Ifølge foreliggende oplysninger har selskabet [virksomhed2] modtaget i alt 40.241 kr. i omsætning fra udlandet, og beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 2) | Befordringsgodtgørelser |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket befordringsgodtgørelse med i alt 26.566 kr.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale er det konstateret, at selskabet [virksomhed2] ikke har ført den fornødne kontrol efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, hvorfor beløbet beskattes hos modtageren.
Befordringsgodtgørelsen på i alt 26.566 kr. anses herefter for at være yderligere løn hos dig efter statsskattelovens § 4, og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
| 3) | Øvrige personaleudgifter |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket ”øvrige personaleudgifter” med i alt 6.280 kr.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til ”øvrige personaleudgifter” efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 4) | Anden repræsentation |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til ”anden repræsentation” med i alt 8.360 kr., der er reduceret med 75 %.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til ”anden repræsentation” efter ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 5) | Rejseudgifter |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til rejser med i alt 8.575 kr.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til rejser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
8) Sponsorvirksomhed/kundearrangement
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til ”sponsorvirksomhed” med i alt 21.160 kr. inkl. moms
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til ”sponsorvirksomhed” efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 11) | Småanskaffelser |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til småanskaffelser med i alt 23.145 kr. inkl. moms
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til småanskaffelser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 13) | Fri bil |
”Selskabet [virksomhed2] ApS har splitleaset en Mercedes-Benz, ML, 250 Bluetec 4m.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale er vi af den opfattelse, at du skal beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet foreliggende oplysninger ikke opfylder kravene for splitleasing.
Værdien af fri bil er opgjort til 107.801 kr., og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
| 14) | Skattefri befordringsgodtgørelse |
”Dine arbejdsgiver har indberettet, at du har modtaget i alt 13.279 kr. i skattefri befordringsgodtgørelser.
Vi har beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor du ikke kan modtaget skattefri befordringsgodtgørelser i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver.
Der henvises til ligningslovens § 9 B og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.
Den personlig indkomst forhøjes med beløbet.”
| 15) | Befordringsfradrag: |
”Du har selvangivet befordringsfradrag med i alt 10.014 kr.
Vi har beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 7.
Det ligningsmæssige fradrag nedsættes med 10.014 kr.”
| 16) | Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 |
”[virksomhed1] har indberettet gevinst ved salg af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 med i alt 3.404.613 kr.
Ifølge foreliggende oplysninger har du modtaget i alt 3.358.870 kr. før handelsomkostninger.
Handelsomkostninger på i alt 29.098 kr. fratrækkes i aktieindkomsten (se punkt 18).
Differencen udgør i alt 45.742 kr.
Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 beskattes som lønindkomst efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Den personlige indkomst nedsættes med differencen på 381.714 kr.”.
| 18) | Salg af [virksomhed1]-aktier, herunder medarbejderaktier |
”Du har selvangivet gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier med i alt 16.111 kr.
Du har [virksomhed1]-aktier i dansk og udenlandsk depot, hvorfor avancen ved salg af aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, stk. 1 og stk. 6.
I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder, hvilket fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.
Vi har efter gennemsnitsmetoden beregnet din gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier i dansk og udenlandsk depot til i alt 1.173.891 kr.
Gevinsten er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Aktieindkomsten forhøjes med 1.157.780 kr.”
Indkomståret 2016
| 1) | Omsætning fra udlandet |
”Omsætning fra udlandet ses ikke selvangivet hos selskabet [virksomhed2], som er indsat på din konto.
Ifølge foreliggende oplysninger har selskabet [virksomhed2] modtaget i alt 91.578 kr. i omsætning fra udlandet, og beløbet er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 5) | Rejseudgifter |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til rejser med i alt 33.791 kr.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til rejser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 6) | Restauration med delvis momsfradrag |
”Selskabet [virksomhed2] ApS har fratrukket udgifter til restauration m/delvis momsfradrag med i alt 320 kr. inkl. moms.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til rejser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 7) | Hotelophold med moms |
”Selskabet [virksomhed2] ApS har fratrukket udgifter til hotelophold med moms med i alt 2.835 kr. inkl. moms.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til rejser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 8) | Sponsorvirksomhed/kundearrangement |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til ”kundearrangement” med i alt 18.750 kr. inkl. moms
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til ”sponsorvirksomhed” efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 9) | Bøder |
”Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til en fartbøde på i alt 1.500 kr.
Betaling af bøder af anses for at være et personalegode, der er skattepligtig hos modtageren efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Beløbet på 1.500 kr. anses herefter som yderligere løn til dig efter statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.3.3.7, og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
| 10) | Kontorartikler/tryksager |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til kontor- artikler/tryksager med i alt 3.705 kr. inkl. moms
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for 1.284 kr. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 11) | Småanskaffelser |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til småanskaffelser med i alt 30.733,75 kr. inkl. moms.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for 6.000 kr. inkl. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 12) | Rådgivning m.v. |
”Selskabet [virksomhed2] har fratrukket udgifter til rådgivning m.v. med i alt 300 kr. inkl. moms
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale godkendes der ikke fradrag for udgiften til rådgivning m.v. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] er ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbytte hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.”
| 13) | Fri bil |
”Selskabet [virksomhed2] ApS har splitleaset en Mercedes-Benz, ML, 250 Bluetec 4m.
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale er vi af den opfattelse, at du skal beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet foreliggende oplysninger ikke opfylder kravene for splitleasing.
Værdien af fri bil er opgjort til 146.667 kr., og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
| 14) | Skattefri befordringsgodtgørelser |
”Dine arbejdsgiver har indberettet, at du har modtaget i alt 11.631 kr. i skattefri befordringsgodtgørelser.
Vi har beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor du ikke kan modtaget skattefri befordringsgodtgørelser i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver.
Der henvises til ligningslovens § 9 B og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.
Den personlig indkomst forhøjes med beløbet.”
| 15) | Befordringsfradrag |
”Du har selvangivet befordringsfradrag med i alt 64.808 kr.
Vi har beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 7.
Det ligningsmæssige fradrag nedsættes med 64.808 kr.”
| 16) | Ulovlig anpartshaverlån |
”Hævninger i selskabet [virksomhed2] anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E.
Hævninger i selskabet er opgjort til i alt 77.220 kr.
Selskabet [virksomhed2] er ikke ændret med beløbet.
Beløbet anses for at være maskeret udbyttet hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
| 17) | Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 |
”[virksomhed1] har indberettet gevinst ved salg af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 med i alt 3.796.302 kr.
Ifølge foreliggende oplysninger har du modtaget i alt 3.803.377 kr. før handelsomkostninger.
Handelsomkostninger på i alt 4.300 kr. fratrækkes i aktieindkomsten (se punkt 18).
Differencen udgør i alt 7.075 kr.
Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 beskattes som lønindkomst efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Den personlige indkomst forhøjes med beløbet.”
| 18) | Salg af [virksomhed1]-aktier, herunder medarbejderaktier |
”Du har selvangivet gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier med i alt 427.635 kr.
Du har [virksomhed1]-aktier i dansk og udenlandsk depot, hvorfor avancen ved salg af aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, skt. 1 og stk. 6.
I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder, hvilket fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.
Vi har efter gennemsnitsmetoden beregnet din gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier i dansk og udenlandsk depot til i alt 45.921 kr.
Gevinsten er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Aktieindkomsten nedsættes med 381.715 kr.”
Sagsfremstilling og begrundelse
Indkomstårene 2015 og 2016
- Omsætning fra udlandet
”1.1. De faktiske forhold
Ifølge foreliggende oplysninger modtaget i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt er det konstateret, at du har modtaget indbetalinger på din konto:
Du er bedt om at dokumentere og forklare indbetalingerne. Du har i mail sendt den 21. august 2017 oplyst følgende:
Beløbene modtaget fra de øvrige er honorar for konsulent og rådgivningsvirksomhed, som kører via min virksomhed [virksomhed2] ApS. Se også revisionspåtegnede årsrapporter fra 2015 og 2016.
Selskabet [virksomhed2] er i brev dateret den 23. august 2017 bedt om at indsende kontospecifikationer og kopi af samtlige salgsfakturaer for perioden 30. september 2014 til 31. december 2016.
Disse er modtaget i mail den 6. september 2017.
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende materiale herunder dine kontoudskrifter, hvor indbetalingerne fra udlandet er indbetalt, er det konstateret, at der er indbetalt nedenstående beløb på din konto:
Indkomståret 2015 40.241 kr.
Indkomståret 2016 91.578 kr.
Beløbene er opgjort i vedlagte bilag 1A.
Ud fra foreliggende oplysninger og materialer kan vi ikke se, at modtagne beløb fra udlandet, der vedrører konsulenthonorar, der er udført i selskabet [virksomhed2], ikke er medregnet som en indtægt i selskabet [virksomhed2].
Indtægterne skal indtægtsføres på retserhvervelsestidspunktet, som i dette tilfælde anses for at være indbetalingstidspunktet, idet der ikke foreligger dokumentation for indtægten i form af bilag.
Indtægterne fra udlandet anses for at være skattepligtig omsætning i selskabet [virksomhed2] ApS efter statsskattelovens § 4.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 40.241 kr. og 91.578 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Ovenstående indtægter anses for at være maskeret udbyttet til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da beløbene er indbetalt på din konto.
Beløbene beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
- Befordringsgodtgørelser
”2.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2015 afholdt udgifter til befordrings- godtgørelse med i alt 26.566 kr.
Selskabet [virksomhed2] er i brev dateret den 5. februar 2018 bedt om at indsende en specifikation, som ligger til grund for udbetaling af befordringsgodtgørelse.
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale og foreliggende oplysninger har vi følgende bemærkninger.
Der foreligger ikke nogen form for afregningsbilag til udbetaling af befordringsgodtgørelse, hvoraf den erhvervsmæssige kørsel, dato for kørsel, kørslens formål og antal kørte kilometer fremgår.
Du har oplyst, at befordringsgodtgørelsen blandt andet er udbetalt ud fra udstedte fakturaer.
Ifølge foreliggende fakturaer fremgår det, at der er faktureret for x-antal kilometer til statens takster. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvornår kilometerne er kørt og hvad kørslens formål er.
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer er det konstateret, at der er faktureret kørsel for i alt 23.406,20 kr. svarende til 6.326 kilometer.
Se nedenstående opgørelse:
Faktura nr.: | Tekst: | Antal km: | Samlet km.: | Sats: | Beløb: | Samlet beløb: | Bemærkning: |
19 | Kørsel | 1.596 | 1.596 | 3,70 | 5.905,20 | 5.905,20 | |
20 | Kørsel | 110 | 1.706 | 3,70 | 407,00 | 6.312,20 | |
20 | Kørsel | 152 | 1.858 | 3,70 | 562,40 | 6.874,60 | 2 x 76 km |
20 | Kørsel | 58 | 1.916 | 3,70 | 214,60 | 7.089,20 | |
21 | Kørsel | 288 | 2.204 | 3,70 | 1.065,60 | 8.154,80 | |
22 | Kørsel | 730 | 2.934 | 3,70 | 2.701,00 | 10.855,80 | |
23 | Kørsel | 76 | 3.010 | 3,70 | 281,20 | 11.137,00 | |
24 | Kørsel | 246 | 3.256 | 3,70 | 910,20 | 12.047,20 | |
25 | Kørsel | 280 | 3.536 | 3,70 | 1.036,00 | 13.083,20 | |
26 | Kørsel | 1.610 | 5.146 | 3,70 | 5.957,00 | 19.040,20 | |
27 | Kørsel | 290 | 5.436 | 3,70 | 1.073,00 | 20.113,20 | |
26 | Kørsel | 700 | 6.136 | 3,70 | 2.590,00 | 22.703,20 | |
29 | Kørsel | 190 | 6.326 | 3,70 | 703,00 | 23.406,20 |
Der foreligger ingen dokumentation for differencen mellem det fratrukket befordringsgodtgørelse og de fakturerede beløb, hvilket svaret til 3.159,80 kr. (26.566,00 kr. – 23.406,20 kr.), der ifølge oplysninger fra dig vedrører kørsel til arrangementer, møder og konferencer.
Der må som følge af interessefællesskab stilles skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit er opfyldt, idet du er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2].
Der henvises til afgørelse fra Landsretten SKM2015.73.ØLR.
Ud fra foreliggende oplysninger anser vi ikke selskabet [virksomhed2] for at have ført den fornødne kontrol med, om udbetaling af befordringsgodtgørelse vedrører kørsel efter ligningslovens § 9 B.
Ligeledes opfylder det foreliggende materiale/fakturaer ikke de krav, der er stillet i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2.
Endvidere mangler der dokumentation for kørslen, der vedrører kørsel til arrangementer, møder og konferencer.
Selskabet [virksomhed2] har herefter ikke haft mulighed for at kontrollere om de op- lysninger, der danner grundlag for udbetaling af befordringsgodtgørelser efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 1.
Dette medfører ikke nogen ændringer hos selskabet [virksomhed2].
Det samlede beløb på i alt 26.566 kr. anses som yderligere løn til dig efter statsskattelovens § 4, da selskabet ikke anses for at have ført den fornødne kontrol ved udbetaling af befordringsgodtgørelse. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.
Du kan få fradrag for kørsel efter reglerne i ligningslovens 9 C, hvis du kan dokumentere og sand- synliggøre, at kørslen er foretaget.”
3. Øvrige personaleudgifter
”3.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2015 fratrukket ”øvrige personaleudgifter” fra med i alt 6.280 kr. der i henhold til kontospecifikationer er opgjort således:
Bilag | Tekst: | Beløb: |
63 | Betalt fodbold billet fakt. 0026 | 1.500,00 kr. |
53 | Kørekort attest | 500,00 kr. |
54 | Teori, 6 køre lektioner + prøve | 4.280,00 kr. |
(...)
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende bilagsmateriale har vi følgende bemærkninger til afholdte udgifter under ”øvrige personaleudgifter”
Der kan ikke godkendes fradrag for bilag 63, der i henhold til kontospecifikationer er noteret med følgende ”Betalt fodbold billet fakt. 26”. Der foreligger ikke yderligere dokumentation for udgiften udover salgsfaktura nr. 26, hvor beløbet er påført som en kreditpost.
Det er herefter ikke dokumenteret, om udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 1.500 kr.
Bilag 53 og 54, der vedrører udgifter til BE-kørekort, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift og selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 4.780 kr.
Beløbet anses ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 6.280 kr.
Det samlede beløb på i alt 6.280 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
- Anden repræsentation
”4.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2015 har afholdt udgifter til ”anden re- præsentation” med i alt 33.442 kr., der vedrører køb af diverse vine.
Udgiften er reduceret med 75 % eller 25.082 kr. i indkomstopgørelsen. Selskabet [virksomhed2] har således kun fratrukket 8.360 kr.
4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger:
Der kan ikke godkendes fradrag for bilag 70, der i henhold til kontospecifikationer er noteret med følgende ”Betaling med vin fakt.0034”. Der foreligger ikke yderligere dokumentation for udgiften udover salgsfaktura nr. 34, hvor beløbet er påført som en kreditpost.
Det er herefter ikke dokumenteret, om udgiften er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde ind- komsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 1.150 kr.
Bilag 38, 39, 40, 41 og 42 under ”anden repræsentation” vedrører køb af diverse vine, der i alt ud- gør 32.292 kr.
For samtlige bilag er det gældende, at der ikke fremgår modtager af diverse vine samt anledning, som det kræves, hvis der skal godkendes fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.
Vi er herefter af den opfattelse, at udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Udgiften anses ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelo- vens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med de resterende 25 % af 33.442 eller 8.360 kr.
Det samlede beløb på i alt 33.442 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
- Rejseudgifter
”5.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til rejser for indkomstårene 2015 og 2016, der fordeler sig således:
Indkomståret 2015 | 8.575 kr. |
Indkomståret 2016 | 33.791 kr. |
(...)
”5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger:
Indkomståret 2015
Bilag 5 og 6 vedrører køb af togbilletter den 14. marts 2015 fra [by1] til [by5] tur/retur den 17. marts 2015. Beløbet udgør i alt 802 kr.
Bilag 30 vedrører udgift til parkering ved [by4] Lufthavn den 4. maj 2015. Beløbet udgør i alt 80 kr.
Bilag 8 vedrører udgift til overnatning i [by5] den 6.-7. maj 2015. Beløbet udgør i alt 1.060 kr.
Bilag 31, 32 og 33 vedrører udgifter til taxa afholdt i [by5] henholdsvis den 4. maj og 6. maj 2015. Beløbet udgør i alt 600 kr.
Bilag 11, 13 og 34 vedrører udgifter til [virksomhed24] henholdsvis den 27. maj og 11. juni 2015. Beløbet udgør i alt 3.373,78 kr.
Bilag 28 og 29 vedrører udgifter til [bro] henholdsvis den 26. august og 29. august 2015. Belø- bet udgør i alt 720 kr.
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i [by5] eller Sjælland.
Vi er herefter af den opfattelse, at udgifterne anses for en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Udgiften anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 6.635,78 kr.
Bilag 35, 36 og 37 vedrører overnatning henholdsvis i [by7] den 16.-17. september 2015 og i [by2] den 3.-4. december 2015 og 10.-11. december 2015. Beløbet udgør i alt 1.940 kr.
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i Nordjylland efter september 2015. Du bliver ansat som direktør hos kunden i [by7]/Aalborg den 1. oktober 2015, hvorfor du er i et lønmodtagerforhold.
Endvidere er bilag 35 og 37 udstedt til dig.
Vi er herefter af den opfattelse, at udgiften anses for en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Udgiften anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet udgør i alt 1.940 kr.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 8.575 kr.
Det samlede beløb på i alt 8.575 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.
Indkomståret 2016
Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til overnatning i henholdsvis [by2] og [by7], og der er tale om nedenstående bilag og datoer:
Bilag 16 Overnatning i [by2] den 5.-6. januar 2016
Bilag 15 overnatning i [by7] den 14.-15. januar 2016
Bilag 14 overnatning i [by7] den 18.-21. januar 2016
Bilag 13 overnatning i [by7] den 26.-28. januar 2016
Bilag 11 overnatning i [by7] den 16.-17. februar 2016
Bilag 10 overnatning i [by7] den 23.-24. februar 2016
Bilag 7 overnatning i [by7] den 9.-10. marts 2016
Bilag 8 overnatning i [by7] den 8.-9. marts 2016
Bilag 2 overnatning i [by7] den 13.-14. april 2016
Bilag 3 overnatning i [by7] den 5.-6. april 2016
Bilag 28 overnatning i [by7] den 27.-28. april 2016
Bilag 27 overnatning i [by7] den 6.-7. juni 2016
Bilag 21 overnatning i [by2] den 8.-9. august 2016
Bilag 39 overnatning i [by2] den 15.-16. september 2016
Bilag 41 overnatning i [by7] den 5.-6. september 2016
Bilag 37 overnatning i [by2] den 14.-15. september 2016
Bilag 35 overnatning i [by2] den 3.-4. oktober 2016
Bilag 51 overnatning i [by2] den 3.-4. oktober 2016
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i Nordjylland efter september 2015. Du bliver ansat som direktør hos kunden i [by7]/[by2] den 1. oktober 2015, hvorfor du er i et lønmodtagerforhold.
Endvidere er bilag 35 og 51 fratrukket dobbelt.
Vi er herefter af den opfattelse, at udgiften anses for en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Udgiften anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 10.981,20 kr.
Bilag 26, 24, 23, 18, 34, 32, 45, 44 og 42 vedrører udgifter til [virksomhed24] henholdsvis den. 9. juni, 1. juli, 3. september, 4. september, 14. oktober, 18. oktober, 19. oktober, 29. november, 1. december, 6. december og den 29. december 2016. Beløbet udgør i alt 7.718,51 kr.
Bilag 63, 33 og 46 vedrører udgift til overnatning i [by5] henholdsvis den 7.-9. september, 18.-19. oktober og 29. november til 1. december 2016. Beløbet udgør i alt 9.212 kr.
Bilag 40 vedrører udgift til flybillet fra [by4] Lufthavn til [by5]s Lufthavn tur/retur den 7.-9. september 2016. Beløbet udgør i alt 1.882 kr.
Bilag 29 vedrører køb af togbilletter den 7. november 2016 fra [by1] til [by5] tur/retur den 8.-9. november 2016. Beløbet udgør i alt 1.127 kr.
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i [by5] eller Sjælland.
Vi er herefter af den opfattelse, at udgifterne anses for en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Udgiften anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 19.939,51 kr.
Bilag 64 vedrører udgift til overnatning i [by3] henholdsvis den 7.-8. december 2016, og der er tale om betaling af 2 værelser. Beløbet udgør i alt 2.871 kr.
Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i [by3].
Vi er herefter af den opfattelse, at udgifterne anses for en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Udgiften anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbet udgør i alt 2.871 kr.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 33.791 kr.
Det samlede beløb på i alt 33.791 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
6. Restauration m/delvis momsfradrag
”6.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2016 afholdt udgifter til ”restauration m/delvis momsfradrag” med i alt 304 kr. ekskl. moms, og købsmomsen er fratrukket med 16 kr. Beløbet vedrører køb af morgenmad i forbindelse med overnatning. Udgiften er reduceret med 75 % eller 228 kr. i indkomstopgørelsen.
Selskabet [virksomhed2] har således kun fratrukket 76 kr.”
(...)
”6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger.
Bilag 20 og 38, der vedrører køb af morgenmad i forbindelse med overnatning, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 304 ekskl. moms, og momsen udgør 16 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 16 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med de resterende 25 % af 304 kr. eller 76 kr., og købsmomsen ændres med 16 kr.
Det samlede beløb på i alt 320 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
7. Hotelophold med momsfradrag
7.1 ”De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2016 afholdt udgifter til ”hotelophold med momsfradrag” med i alt 2.268,40 kr. ekskl. moms, og købsmomsen er fratrukket med 567,10 kr. Beløbet vedrører overnatning i [by2].”
(...)
”7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger.
Bilag 20, 17 og 38, der vedrører overnatning i [by2] henholdsvis den 29.-30. august, 3.-4. september og 28.-29. september 2016, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 2.268,40 ekskl. moms, og købsmomsen udgør 567,10 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 567,10 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med 2.268 kr., og købs- momsen ændres med 567 kr.
Det samlede beløb på i alt 2.835 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
8. Sponsorvirksomhed/kundearrangement
| 8.1. | ”De faktiske forhold |
Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til ”sponsorvirksomhed” og ”kundearrangement” for indkomstårene 2015 og 2016, der fordeler sig således:
Indkomståret 2015 16.928 kr. ekskl. moms, momsen udgør 4.232 kr. Indkomståret 2016 15.000 kr. ekskl. moms, momsen udgør 3.700 kr.”
(...)
”8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger:
Indkomståret 2015
Bilag 15, der er afholdt til [virksomhed17] og vedrører arbejdstimer og materiale, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 16.928 ekskl. moms, og momsen udgør 4.232 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 4.232 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med 16.928 kr., og købs- momsen ændres med 4.232 kr.
Det samlede beløb på i alt 21.160 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1
Indkomståret 2016:
Bilag 36, der er afholdt til [virksomhed17] og vedrører kundearrangement og materialer, er ud- stedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] ApS uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 15.000 ekskl. moms, og momsen udgør 3.750 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 3.750 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med 15.000 kr., og købs- momsen ændres med 3.750 kr.
Det samlede beløb på i alt 18.750 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
9. Bøder
”9.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til bøde for indkomståret 2016 med i alt 1.500 kr.
Bøden er retsmæssigt tilbageført i det skattemæssige regnskab.”
(...)
”9.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale for indkomståret 2016 har vi følgende bemærkninger.
Af bilag 84 fremgår det, at der er udstedt en bøde til selskabet [virksomhed2], da per- sonbil [reg.nr.1] den 24. februar 2016 har kørt for stærkt.
Bøden er udstedt af [politiet], og bøden udgør i alt 1.500 kr.
Dette medfører ingen ændring i selskabet [virksomhed2], da udgiften er tilbageført i det skattemæssige regnskab.
Betalingen af bøder af arbejdsgiver anses for at være et personalegode, der er skattepligtig hos modtageren efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Beløbet på 1.500 kr. anses herefter som yderligere løn til dig efter statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.3.3.7.”
10. Kontorartikler/tryksager
”10.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2016 afholdt udgifter til kontorartik- ler/tryksager med i alt 2.964,20 kr. ekskl. moms og købsmomsen udgør i alt 741,05 kr., der vedrører køb af blækpatroner og printer.”
(...)
”10.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger:
Bilag 49, der vedrører køb af printer, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.027,20 ekskl. moms, og momsen udgør 256,80 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 256,80 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgif- ten ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med 1.027 kr., og købs- momsen ændres med 256 kr.
Det samlede beløb på i alt 1.284 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
11. Småanskaffelser
”11.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter til småanskaffelser for indkomstårene 2015 og 2016, der fordeler sig således:
Indkomståret 2015 20.419,79 kr. ekskl. moms, momsen udgør 3.224,21 kr.
Indkomståret 2016 19.669,60 kr. ekskl. moms, momsen udgør 4.917,40 kr.”
(...)
”11.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger:
Indkomståret 2015:
Bilag 26 og bilag 16, der vedrører køb af Iphone og Olympus Stylus Tough, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift og selskabet [virksomhed2] uvedkommende. Du bliver ikke beskattet af værdien af fri telefon.
Beløbet udgør i alt 7.075 kr. ekskl. moms, og momsen udgør i alt 1.768 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, da udgiften ikke er afholdt til varer, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Bilag 27, der vedrører køb af Ipad, er ikke dokumenteret ved et bilag, men en kvittering fra banken, hvor der er påført med håndskrift ”Ipad”.
Beløbet udgør i alt 6.778,04 kr., og momsbeløbet fremgår ikke af kvitteringen.
Beløbet er fratrukket med 5.442,43 kr. ekskl. moms, og købsmomsen er fratrukket med 1.355,61 kr.
Der er endvidere på bilag 27 påført med håndskrift ”Mgl. Kvittering pc 8.862,80”. Dette beløb er bogført med 7.522,96 kr., og beløbet er ikke reduceret for moms.
Der godkendes ikke fradrag for beløbet ekskl. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det ikke er dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Kvitteringen opfylder ikke betingelserne for en faktura efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, og det er ikke dokumenteret, at udgiften udelukkende er anvendt til varer, der udelukkende anvendes til virksomhedens drift efter momslovens § 37, stk. 1.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtig indkomst forhøjes med i alt 20.020 kr., og købsmomsen ændres med 3.124 kr.
Det samlede beløb på i alt 23.145 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.
Indkomståret 2016:
Bilag 65, der vedrører køb af en lampe af typen Sento LED E Lettura 125 hvid, der er en standerlampe, er udstedt til dig, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift og selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 4.800 kr. ekskl. moms, og momsen udgør i alt 1.200 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, da udgiften ikke er afholdt til varer, der udelukkende anvendes i virksomhedens drift, men til privat brug.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtig indkomst forhøjes med i alt 4.800 kr., og købsmomsen ændres med 1.200 kr.
Det samlede beløb på i alt 6.000 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
12. Rådgivning m.v.
”12.1. De faktiske forhold
Selskabet [virksomhed2] har for indkomståret 2016 afholdt udgifter til rådgivning m.v. med i alt 240 kr. ekskl. moms og købsmomsen udgør i alt 60 kr.
(...)
12.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger.
Bilag 30 er udstedt til selskabet [virksomhed2], og af fakturaen fremgår det, at selska- bet [virksomhed2] har afholdt udgifter til konsulenthonorar i forbindelse med udtræ- delse af [virksomhed3] A/S, cvr. [...1] som administrerende direktør og bestyrelsesmedlem.
Beløbet udgør i alt 240 kr. ekskl. moms, og købsmomsen udgør 60 kr.
Der kan ikke godkendes fradrag for bilag 30, idet udgiften anses for at være en privat udgift, der vedrører dig, idet du er ansat hos [virksomhed3] A/S.
Bilaget anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkom- mende.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet [virksomhed2] ApS’ skattepligtig indkomst forhøjes med i alt 240 kr., og købs- momsen ændres med 60 kr.
Det samlede beløb på i alt 300 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.”
13. Fri bil
”13.1. De faktiske forhold
Ifølge vores oplysninger (Motorregister) har selskabet [virksomhed2] fra den 28. april 2015 leaset en personbil af mærket: Mercedes-Benz, ML, 250 Bluetec 4m med registreringsnummer [reg.nr.1]
Den første leasingperiode er for perioden den 28. april 2015 til 27. september 2016. Den anden leasing periode er for perioden den 27. september 2016 til 26. april 2018.
Den eneste forskel mellem den 1. og den 2. leasingperiode, er at leasingselskabet ændres fra [virksomhed20] A/S til [virksomhed22].
Bilen er registreret til privat personkørsel.
Selskabet [virksomhed2] er registreret som primær bruger, og du er registreret som sekundær bruger.
I forbindelse med leasing af personbilen har selskabet [virksomhed2] fratrukket følgende udgifter under autodrift i regnskabet:
Indkomsåret 2015 | Indkomståret 2016 | |
Driftsomkostninger | 29.348,90 kr. | 38.672,12 kr. |
Vægtafgift og forsikring | 6.364,00 kr. | 6.343,49 kr. |
Vedligeholdelse | 21.080,50 kr. | 13.317,50 kr. |
Leasing | 79.300,24 kr. | 94.570,20 kr. |
Privat andel | 0,00 kr. | -6.411,12 kr. |
136.093,54 kr. | 146.491,12 kr. |
Du er i brev dateret den 21. juli 2017 bedt om at indsende kopi af leasingkontrakter.
Selskabet [virksomhed2] er i brev dateret den 15. december 2015 bedt om at indsende kopi af udskrift fra GPS’en i bilen.”
(...)
”13.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale og oplysninger har vi følgende bemærkninger:
Leasingkontrakter:
Den 1. leasingkontrakt
Ifølge den første leasingkontrakt fremgår det, at der er tale om en leasingaftale, og aftalen er ikke underskrevet.
Der leases en Mercedes-Benz ML250 årgang 2012 med en kilometerstand på 48.000 km. Leasingperioden udgør 36 måneder, hvor den årlige kørselsforbrug udgør 35.000 km. Ekstra kilometer koster 2,00 kr. inkl. moms.
Der fremgår følgende leasingydelser af leasingkontrakten:
Ekstraordinær leasingydelse ved levering ekskl. moms | 115.000,00 kr. |
Moms af ekstraordinær leasingydelse ekskl. moms | 28.750,00 kr. |
Ordinær leasingydelse ekskl. moms | 8.589,00 kr. |
Moms af leasingydelse | 2.147,25 kr. |
Den ekstraordinære leasing fordeles mellem erhverv og privat efter fordelingsprocenten i leasing- kontrakten, der er anslået til 80 % erhverv og 20 % privat.
Øvrige vilkår: Bruger betaler vægtafgift + forsikringer. Bruger er selskabet [virksomhed2] og dig.
Der foreligger en kopi af leasingkontrakt til både selskabet [virksomhed2] og dig.
Den anden leasingkontrakt
Ifølge den 2. leasingkontrakt fremgår det, at der er tale om en deleleasing, og aftalen er underskre- vet den 16. september 2016.
Der leases den samme bil som i den 1. leasingkontrakt med en kilometerstand på 92.000 km. Leasing perioden udgør 19 måneder, og leasingydelsen er fastsat på grundlag af et årligt kørselsforbrug på 35.000 km.
Der fremgår følgende leasingydelser af leasingkontrakten:
Leasingydelse pr. mdr. ekskl. moms | 9.539,00 kr. |
Moms af leasingydelse | 2.384,74 kr. |
Af leasingkontrakterne fremgår det, at det er brugeren, der tegner fuld kasko og brandforsikring på den leasede bil
Af den 2. leasingaftale fremgår det, at der er udarbejdet separat enslydende aftale med selskabet [virksomhed2].
Det fremgår ikke af leasingkontrakten, hvem der er bruger af den leasede bil.
Der foreligger en kopi af leasingkontrakt til både selskabet [virksomhed2] og dig.
Begge leasingkontrakter
Af begge leasingkontrakter fremgår der følgende:
For at sikre at der sker korrekt fordeling af såvel leasingydelser som driftstillæg m.v., er det et krav at leasinggiver modtager fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kilometer for den foregående måned, senest den 5. i måneden.
Leasingtager skal i den forbindelse føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Den Juridiske Vejledning. Kravene svarer til detaljeringsgraden for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og skal bl.a. for erhvervsmæssig kørsel indeholde korrekt angivelser af formål. Leasinggiver kræver, at der føres elektronisk kørebog. I praksis er det en GPS, der via satellit sender signal om hvilke koordinater bilen befinder sig på til enhver tid og angiver de faktiske kørte kilometer.
Det er leasingtagers ansvar, at der foretages korrekt registrering.
Slutafregning:
I regnskabet for indkomståret 2016 foreligger der en slutopgørelse fra leasingselskabet for perioden
28. april 2015 til 27. september 2016 (bilag 92), hvoraf følgende fremgår:
Den reelle fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel fordeles sig med 67,39 % til erhverv og 32,61 % til privat.
Dette har resulteret i, at selskabet skal have 23.970,51 kr. tilbage fra leasingselskabet, der er indbe- talt på selskabet [virksomhed2] ApS’ bankkonto med kontonummer [...65] den 10. november 2016.
Der er konstateret en difference på 2.147,25 kr. mellem det faktiske modtagne beløb fra leasingselskabet og det bogførte beløb.
De samlede udgifter til autodrift
Efter gennemgang af bilagene vedrørende autodrift har vi konstateret følgende:
Ekstraordinær leasingydelse
Den ekstraordinære leasingydelse er i regnskabsmaterialet bogført med 92.000 kr. ekskl. moms og momsen er fratrukket med 23.000, hvilket svarer til 80 % af den samlede ekstraordinære leasingydelse.
Herefter er de 92.000 kr. tilbageført, og den ekstraordinære leasingydelse er fordelt i 36 dele, svarende til leasingperiodens længde på 36 måneder.
I regnskabet for 2015 er der fratrukket 1/36 del af den ekstraordinære leasingydelse i 8 måneder, svarende til (92.000 kr. / 36 mdr.) x 8 måneder eller 20.448 kr.
I regnskabet for 2016 udgør beløbet i alt 30.672 kr.
Indkomståret 2015
Bilag 90, der vedrører registreringsafgift, er ikke dokumenteret ved bilag, men med et kontoudskrift fra banken, hvoraf det fremgår at beløbet er hævet.
Bilag 24 og 25, der vedrører vedligeholdelsesudgifter, er udstedt til dig.
Der er ikke foretaget en reducering af en privatandel af vedligeholdelsesudgifter og udgifter til vægtafgift og forsikring, som der er foretaget for indkomståret 2016.
Indkomståret 2016
Bilag 85 og 48, der vedrører vedligeholdelsesudgifter, er udstedt til dig.
De samlede udgifter til autodrift er reduceret med en privatandel, der udgør i alt 6.411,12 kr.
Ifølge bilag 98 vedrører den private andel en andel af de samlede vedligeholdelsesudgifter og udgifter til vægtafgift og forsikring.
Den private andel udgør 32,61 %, der er taget ud fra slutopgørelsen fra leasingselskabet for perioden
28. april 2015 til 27. september 2016.
Den private andel på 6.411,12 kr. er beregnet således:
Vedligeholdelse ekskl. moms | 13.317,50 kr. |
Vægtafgift og forsikring | 6.342,49 kr. |
I alt | 19.659,99 kr. |
Privat andel 32,61 % af 19.659,99 kr. eller 6.411,12 kr.
GPS-udskrifter
I den leaset bil er der placeret en GPS. Den foretagne kørsel i bilen skal registreres som enten er- hvervsmæssig eller privat kørsel.
Du har i mail modtaget den 21. august 2017 oplyst følgende:
Befordringsfradrag er for kørsel i privat leased bil til arbejdssted i [by2]. (Jeg kan sende min tidligere ansættelseskontrakt hvis det ønskes som dok. for ansættelse). Det var en deltidsstilling så jeg kørte ca. 3 dage om ugen [by1]-[by2].
Af disse udskrifter fremgår det, om der er tale om erhvervsmæssig eller privat kørsel, dato og tidspunkt for kørslens start og slut, varigheden af kørslen, distancen målt i kilometer og adresser ved start og slut.
Der er ligeledes et kommentarfelt, der ikke er anvendt.
For hver periode, hvor der foreligger en opgørelse over kørslen fremgår der, hvorledes fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kørsel er i antal kilometer og procent.
For perioden 28. april 2015 til og med 30. april 2016 foreligger der en opgørelse over den foretagne kørsel i bilen for hver måned.
Herefter foreligger der en opgørelse for hver 4. måned (maj, juni, juli og august + september, oktober, november og december).
Efter gennemgang af disse udskrifter har vi konstateret følgende:
| • | Der er registreret kørsel mellem hjem og arbejdsgiver i [by3], der er registreret som er- hvervsmæssig kørsel. |
| • | Der er registreret kørsel mellem hjem og arbejdsgiver i [by4], der er registreret som er- hvervsmæssig kørsel. |
| • | Der er er registreret kørsel mellem hjem og arbejdsgiver i [by2], der er registreret som er- hvervsmæssig kørsel, hvor du den 1. oktober 2015 bliver ansat. |
Kørsel til arbejdsgiver i [by2] er i andre tilfælde registreret som privat kørsel.
| • | Der er registret kørsel til blandt andet [by5], der er registreret som erhvervsmæssig kørsel, men selskabet [virksomhed2] har ingen kunder i [by5]. |
| • | Der er registreret kørsel til [by9] Havn, der er registreret som erhvervsmæssig kørsel. Kørsel til [by9] Havn er i andre tilfælde registreret som privat kørsel. |
| • | Der er registreret erhvervsmæssig kørsel, hvor den erhvervsmæssige relation ikke kan ses. |
| • | Der er registreret kørsel, hvor start og slut adressen er den private adresse, der er registreret som erhvervsmæssig kørsel, hvor den erhvervsmæssige relation ikke kan ses. |
Der henvises til vedlagte bilag 2
Resultat af gennemgang af leaset bil
Leasingkontrakterne:
Efter gennemgang af foreliggende leasingkontrakter er vi af den opfattelse, at leasingkontrakterne ikke opfylder betingelserne, der er listet op i SKM2001.255.SR og SKM2017.384.SR, idet der ikke er vandtætte skotter mellem aftalerne, hvilket begrundes med følgende:
| • | Det anses ikke for at være indgået 2 separate aftaler mellem leasingselskabet og selskabet [virksomhed2] ApS og leasingselskabet og dig for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016. |
| • | Den erhvervsmæssige kørsel omfatter også privatkørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. |
| • | Slutafregningen skal foretages løbende/regelmæssigt, hvilket kun er sket én gang, ved overgang af leasingkontrakt fra leasingaftale til deleleasing. |
| • | Selskabet [virksomhed2] har afholdt ekstraudgiften for dig ved slutafregningen, hvor du har fået en ekstraregning, idet den privatandel er større end fordelingen i henhold til leasingaftalen. |
| • | Der er ikke foretaget en fordeling af afholdte udgifter til vægtafgift + forsikring og vedligeholdelsesudgifter for 2015, som for indkomståret 2016. |
| • | Der er fratrukket 80 % af den ekstraordinære leasingydelse, der ikke er korrigeret i henhold til den faktiske fordeling i slutopgørelsen for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016. |
| • | Fakturaer vedrørende udgifter til vedligeholdelse er udstedt til dig. |
Slutafregning:
Der foreligger kun én slutregning på leasingydelserne for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016.
Opgørelsen over fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kørsel foreligger for de første 12 måneder månedsvis. Herefter foreligger opgørelsen over fordelingen efter hver 4. måned.
Vi er af den opfattelse, at betingelserne for afregning for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke foretages en løbende afregning.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.729.SR.
Kørselsregnskab:
Den elektronisk kørebog er påkrævet af leasingselskabet til brug for afregning af leasingydelser m.v.
Af foreliggende praksis fremgår det, at der skal føres et kørselsregnskab med en detaljeringsgrad, som svarer til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser efter Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2.
Der henvises til SKM2001.255.SR, SKM2017.491.LSR og SKM20174.729.SR.
Efter gennemgang af foreliggende GPS-udskrifter er vi af den opfattelse, at der ikke er ført et lø- bende kørselsregnskab, der opfylder de angivne betingelser til et detaljeret kørselsregnskab efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2 samt Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.
Vi anser ikke, at et kørselsregnskab, der er ført på baggrund af køretøjets udskrevne GPS-registre- ringer, der angiver, hvor bilen har været, opfylder betingelserne, idet registreringerne i sig selv, hverken godtgør eller dokumenterer, hvad der har været formål eller anledning til den foretagne kørsel. GPS-udskrifterne dokumenterer således ikke, hvorvidt bilen rent faktisk har været benyttet erhvervsmæssigt eller privat.
Når der ikke er ført et løbende kørselsregnskab, er der ikke sikkerhed for, at selskabet [virksomhed2] ApS ikke kommer til at hæfte for en del af den private kørsel, der er foretaget af dig.
Skærpet bevisbyrde:
Idet du har bopælsadresse på sammen adresse som selskabet [virksomhed2], og idet bilen har været parkeret på din bopælsadresse, er der en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for dig for privat anvendelse.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.
Konklusion:
Samlet set er det vores opfattelse, at der er tale om en splitleasing vedrørende en bil på hvide plader, der er parkeret på din bopæl og som utvivlsom er blevet benyttet privat.
Betingelserne, som er opstillet i Ligningsrådets afgørelse SKM2001.255.LR er ikke opfyldt, når der ikke er ført et løbende detaljeret kørselsregnskab.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.491.LSR.
Du skal herefter beskattes af privat rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Beregning af værdien af fri bil
Af foreliggende oplysninger fra SKATs Motorregistret fremgår der følgende detaljer om bilens værdi i det enkelte leasingkontrakter.
For leasingperioden 28. april 2015 til 27. september 2016 er der registreret følgende værdier:
Handelsværdi | 751.905 kr. |
Ny pris | 1.359.676 kr. |
For leasingperioden 27. september 2016 til 26. april 2016 er der registreret følgende værdier:
Handelsværdi | 586.808 kr. |
Ny pris | 1.359.676 kr. |
Ved beregning af værdi af fri bil er det handelsværdien, der er anvendt efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Ved opgørelsen af værdien af fri bil vil værdien blive reduceret med din egenbetaling. Opgørelsen over egenbetaling fremgår af bilag 3.
Værdien af fri bil for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016:
25 % af 300.000 kr. | 70.000,00 kr. |
20 % af 451.905 kr. | 90.385,00 kr. |
160.385 kr. | |
+ miljøtillæg 3.540 kr. + 50 % | 5.310 kr. |
165.695,00 kr. | |
-egenbetaling (netto beløb) | 3.993,23 kr. |
Værdien af fri bil | 161.701,77 kr. |
For indkomståret 2015 udgør beskatningsgrundlaget 8 måneder af 161.701,77 kr. eller 107.801
For indkomståret 2016 udgør beskatningsgrundlaget 9 måneder af 161.701,77 kr. eller 121.276
Værdien af fri bil for perioden 27. september 2016 til 31. december 2016:
25 % af 300.000 kr. | 70.000,00 kr. |
20 % af 268.808 kr. | 57.361,60 kr. |
127.361,60 kr. | |
+ miljøtillæg 3.540 kr. + 50 % | 5.310 kr. |
132.671,60 kr. | |
-egenbetaling (netto beløb) | 31.103,98 kr. |
Værdien af fri bil | 101.567,62 kr. |
For indkomståret 2016 udgør beskatningsgrundlaget 3 måneder af 101.567,62 kr. eller 25.391 kr. Den samlede værdi af fri bil kan herefter opgøres således for indkomstårene 2015 og 2016:
For indkomståret 2015 udgør den samlede værdi 107.801 kr.
For indkomståret 2016 udgør den samlede værdi 146.667 kr. (121.276 kr. + 25.391 kr.)
Dette medfører ikke nogen ændringer hos selskabet [virksomhed2].
Værdien af fri bil på henholdsvis 107.801 og 146.667 for indkomstårene 2015 og 2016 beskattes som et personalegode hos dig efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.”
14. Skattefri befordringsgodtgørelse
”14.1. De faktiske forhold
Du har ifølge foreliggende oplysninger for indkomstårene 2015 og 2016 modtaget skattefri befor- dringsgodtgørelser i ansættelsesforhold ved nedenstående arbejdsgiver med nedenstående beløb:
Indkomståret 2015 | Indkomståret 2016 | |
[virksomhed5] A/S | 4.266,00 kr. | 2.041,65 kr. |
[virksomhed4] | 4.300,70 kr. | 4.231,10 kr. |
[virksomhed6] A/S (tidligere [virksomhed3] A/S) | 4.713,80 kr. | 2.983,86 kr. |
[virksomhed7] A/S | 0,00 kr. | 2.403,06 kr. |
13.280,50 kr. | 11.632,67 kr.” |
(...)
”14.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Vi har under punkt 13 beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. for perioden 28. april 2015 til 31. december 2016
Du kan ikke modtage skattefri godtgørelser efter den 28. april 2015, idet du fra denne dato bliver beskattet af værdien af fri bil.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2
Efter gennemgang af foreliggende oplysninger har du modtaget følgende beløb i skattefri befor- dringsgodtgørelse efter den 28. april 2015 og frem til den 31. december 2016.
Indkomståret 2015 | Indkomståret 2016 | |
[virksomhed5] A/S | 4.266,00 kr. | 2.041,65 kr. |
[virksomhed4] | 4.300,70 kr. | 4.231,10 kr. |
[virksomhed6] A/S (tidligere [virksomhed3] A/S) | 4.713,80 kr. | 2.983,86 kr. |
[virksomhed7] A/S | 0,00 kr. | 2.403,06 kr. |
13.280,50 kr. | 11.632,67 kr. |
De samlede beløb på henholdsvis 12.198 kr. for indkomståret 2015 og 11.632 kr. for indkomståret 2016 anses som yderligere løn til dig efter statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Befordringsgodtgørelse modtaget før den 28. april 2015 er ikke beskattet.”
15. Befordringsfradrag
”15.1. De faktiske forhold
Ifølge foreliggende oplysninger har du for indkomståret 2015 og 2016 fratrukket befordringsfradrag mellem hjem og arbejde med følgende beløb:
Indkomståret 2015 10.014 kr.
Indkomståret 2016 64.808 kr.
Via TastSelv har du indberettet følgende oplysninger omkring det fratrukne befordringsfradrag:
Indkomståret 2015 | Indkomståret 2016 | |
Periode | 1. oktober til 31. december | 1. januar til 30. april |
Antal dage | 27 dage | 180 dage |
Antal km pr. dag | 289 km | 289 km” |
(...)
”15.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Vi har under punkt 13 beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. for perioden 28. april 2015 til 31. december 2016
Du har for perioden 1. oktober 2015 til 31. december 2015 og for perioden 1. januar 2016 til 30. april 2016 taget fradrag for befordring mellem hjem og arbejde til din arbejdsgiver i [by2].
Der kan ikke godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 7, idet du under punkt 14 bliver beskattet af værdien af fri bil til rådighed af din arbejdsgiver [virksomhed2].
Det ligningsmæssige fradrag nedsættes med henholdsvis 10.014 kr. og 64.808 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.”
16. Ulovlig anpartshavelån
”16.1. De faktiske forhold
Efter gennemgang af årsregnskabet for selskabet [virksomhed2] samt indsendte kon- tospecifikationer er det konstateret, at der forefindes anpartshaverlån.
Reglerne for området er blevet skærpet med virkning fra og med 14. august 2012.
16.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabet for selskabet [virksomhed2] og konto- specifikationer er det konstateret, at der forefindes ulovligt anpartshaverlån.
Det ulovlige anpartshaverlån er opgjort til i alt 77.220 kr. der er opgjort således: Beløbet er opgjort således:
19-07-2016 | Selskabets tilgodehavende med hovedanpartshaver | 14.724,61 kr. |
10-08-2016 | Løn CEO | 30.000,00 kr. |
26-09-2016 | Udlæg hotel/færge | 8.000,00 kr. |
15-10-2016 | Udlæg/færge | 10.000,00 kr. |
07-11-2016 | Slutopgørelse leasing privat | 14.496,01 kr. |
I alt | 77.220,62 kr. |
Hævningerne i selskabet anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E – hævning uden tilba- gebetalingspligt.
Dette medfører ingen ændring i selskabet [virksomhed2].
De samlede hævninger på i alt 77.220 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.
Hvis du på et senere tidspunkt foretager hævninger i selskabet [virksomhed2], som er omfattet af ligningslovens § 16 E, er selskabet [virksomhed2] pligtig til at indeholde udbytteskat.”
17. Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28
”17.1. De faktiske forhold
[virksomhed1] har for indkomståret 2015 og 2016 indberettet, at du har udnyttet købe- og tegningsretter til aktier efter ligningslovens § 28.
Indberettet af [virksomhed1]
[virksomhed1] har indberettet følgende beløb for indkomstårene 2015 og 2016:
Indkomståret 2015 3.404.613 kr.
Indkomståret 2016 3.796.302 kr.
Overførsler fra Computershare
Ifølge foreliggende oplysninger fra [virksomhed25], som er den virksomhed, der administrerer dine medarbejderaktier, er der for indkomstårene 2015 og 2016 indbetalt følgende be- løb, der vedrører købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28, på din konto i [finans1] med kontonummer [...94]:
Indkomståret 2015 | |
10. november 2015 | 973.655,61 kr. |
1. december 2015 | 537.144,58 kr. |
2. december 2015 | 798.629,00 kr. |
2. december 2015 | 531.126,36 kr. |
2. december 2015 | 489.217,10 kr. |
Indkomståret 2016 | |
3. maj 2016 | 5.091,12 kr. |
24. november 2016 | 6.116,91 kr. |
10. november 2016 | 1.288,15 kr. |
16. november 2016 | 3.889,17 kr. |
Oplysninger fra [virksomhed1] om udnyttelse af optioner
[virksomhed1] har indsendt en specifikation af deres aktieprogram, der er udnyttet i 2015 og 2016.
Af denne specifikation fremgår følgende oplysninger:
Indkomståret 2015:
Stock option 2010 – LL § 28 købt den 19. august 2015 10.694 aktier til kurs 317,7
Stock option 2010 – LL § 28 solgt den 19. august 2015 10.694 aktier til kurs 410,05656
Stock option 2011 – LL § 28 købt den 27. november 2015 3.000 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt den 27. november 2015 3.000 aktier til kurs 449
Stock option 2011 – LL § 28 købt den 27. november 2015 2.000 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt den 27. november 2015 2.000 aktier til kurs 448,4678
Stock option 2011 – LL § 28 købt den 27. november 2015 2.000 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt den 27. november 2015 2.000 aktier til kurs 481,4875
Stock option 2011 – LL § 28 købt den 30. november 2015 1.780 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt den 30. november 2015 1.780 aktier til kurs 457,8
Indkomståret 2016:
Stock option 2011 – LL § 28 købt 1.500 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt 603 aktier til kurs 461,1
Stock option 2011 – LL § 28 købt 1.537 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 28 solgt 522 aktier til kurs 547,5148
7Stock option 2012 – købt 4.000 aktier til kurs 57,76 Stock option 2012 – solgt 488 aktier til kurs 478,2
Stock option 2012 – købt 3.000 aktier til kurs 57,76 Stock option 2012 – solgt 407 aktier til kurs 437,3
Du er bedt om at indsende dokumentation for indkomstårene 2015 og 2016.”
(...)
”17.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Vi har gennemgået de foreliggende oplysninger, og vi har konstateret, at differencen mellem det indberettede beløb fra [virksomhed1] og de modtagne beløb, er opstået ved, at [virksomhed1] har indberettet lukkekursen på dagen for udnyttelse og ikke kursen på udnyttelsestidspunktet.
Ifølge ligningslovens § 28 indtræder beskatningen, når tegningsretten udnyttes, hvilket er på udnyttelsestidspunktet. Eventuelle handelsomkostninger behandles som tab på salg af aktier, og kan fratrækkes i gevinster på salg af børsnoterede aktier. Kan tabet i det pågældende indkomstår ikke udnyttes, fremføres tabet til modregning i eventuelle fremtidige gevinster ved salg af børsnoterede aktier.
Der henvises i øvrigt til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.17.2.3 – Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28, hvor det præciseres, at beskatning af medarbejderen først sker på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten til aktien udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten sælges.
Beskatning sker på grundlag af købe- og tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet.
Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, beskattes som lønindkomst efter statsskat- telovens § 4 og ligningslovens § 16.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af købe- og tegningsretterne, når de udnyttes eller sælges efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 7.
Opgørelsen af værdien af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28
Indkomståret 2015:
Af foreliggende oplysninger for 2015 fremgår det, at der er tale om Sell All, hvilket vil sige, at du har solgt alle aktierne, som du har modtaget i forbindelse med udnyttelse af køberetten til aktier.
Værdien af samtlige aktier i forbindelse med 2010-programmet, som er solgt i 2015, kan opgøres således:
Køb 10.694 aktier til kurs 317,7 | 3.397.483,80 kr. | |
Salg 10.694 aktier til kurs 410,05656 | 4.385.144,85 kr. | |
I alt | 987.661,05 kr. | |
Handelsomkostninger | 14.005,44 kr. |
Værdien af samtlige aktier i forbindelse med 2011-programmet, som er solgt i 2015, kan opgøres således:
Køb 3.000 aktier til kurs 181,16 | 543.480,00 kr. |
Salg 3.000 aktier til kurs 449 | 1.347.000,00 kr. |
I alt | 803.520,00 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 4.891,00 kr. |
Køb 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Salg 2.000 aktier til kurs 448,4678 | 896.935,60 kr. |
I alt | 534.615,60 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 3.489,28 kr. |
Køb 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Salg 2.000 aktier til kurs 451,4878 | 902.975,00 kr. |
I alt | 540.655,00 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 3.510,42 kr. |
Køb 1.780 aktier til kurs 181,16 | 322.464,80 kr. |
Salg 1.780 aktier til kurs 457,80 | 814.884,00 kr. |
I alt | 492.419,20 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 3.202,10 kr. |
Samlet værdi af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 | 3.358.870,85 kr. |
De samlede handelsomkostninger udgør | 29.098,24 kr. |
Indkomståret 2016:
Af foreliggende oplysninger for 2016 fremgår det, at der er tale om Sell to Cover, hvilket vil sige, at du ikke har solgt alle aktierne, som du har modtaget i forbindelse med udnyttelse af køberetten til aktier.
Der skal dog stadig ske beskatning, i den personlige indkomst, af værdien på alle aktierne på udnyttelsestidspunktet.
Værdien af samtlige aktier i forbindelse med 2011-programmet, som er solgt i 2016, kan opgøres således:
Køb 1.500 aktier til kurs 181,16 | 271.740,00 kr. |
Salg 1.500 aktier til kurs 461,1 | 691.650,00 kr. |
I alt | 419.910,00 kr. |
Handelsomkostningerne udgør | 1.212,18 kr. |
Køb 1.537 aktier til kurs 181,16 | 278.442,92 kr. |
Salg 1.537 aktier til kurs 547,5148 | 841.530,25 kr. |
I alt | 563.087,33 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 1.243,22 kr. |
Værdien af samtlige aktier i forbindelse med 2012-programmet, som er solgt i 2016 kan opgøres således | |
Køb 4.000 aktier til kurs 57,76 | 231.040,00 kr. |
Salg 4.000 aktier til kurs 478,2 | 1.912.800,00 kr. |
I alt | 1.681.760,00 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 1.033,45 kr. |
Køb 3.000 aktier til kurs 57,76 | 173.280,00 kr. |
Salg 3.000 aktier til kurs 437,3 | 1.311.900,00 kr. |
I alt | 1.138.620,00 kr. |
Handelsomkostninger udgør | 811,93 kr. |
Samlet værdien af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 | 3.803.377,33 kr. |
De samlede handelsomkostninger udgør | 4.300,78 kr. |
Opgørelse af salg af aktier omfattet af ligningslovens § 28
Differencen mellem de indberettede beløb fra [virksomhed1] og de faktiske værdier til beskatning opgøres således:
Indkomståret 2015 | |
Indberettet af [virksomhed1] til SKAT | 3.404.613 kr. |
- faktisk værdi før fradrag af handelsomkostninger | 3.358.870 kr. |
-45.743 kr. | |
Indkomståret 2016 | |
Indberettet af [virksomhed1] til SKAT | 3.796.302 kr. |
- faktisk værdi før fradrag af handelsomkostninger | 3.803.377 kr. |
7.075 kr. |
Du er således blevet beskattet af for meget for indkomståret 2015 og for lidt for indkomståret 2016. Din personlige indkomst nedsættes med 45.743 kr. for indkomståret 2015 og den personlige ind- komst forhøjes med 7.075 kr. for indkomståret 2016.
Handelsomkostninger fratrækkes i den aktieindkomst (se punkt 18).”
18. Salg af [virksomhed1]-aktie, herunder medarbejderaktier
”18.1. De faktiske forhold
[virksomhed1] har for indkomståret 2015 indberettet, at du har udnyttet medarbejderaktier efter lignings- lovens § 7 H. [virksomhed1] har ikke indberetningspligt vedrørende gevinstens størrelse.
Oplysninger fra Computershare
Ifølge foreliggende oplysninger fra [virksomhed25] PLC, som er den virksomhed, der administrerer dine medarbejderaktier, er der for indkomståret 2015 indbetalt følgende beløb, der vedrører medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 H, på din konto i [finans1] med kontonummer [...94]:
Indkomståret 2015:
24. august 2015 155.599,57 kr.
19. november 2015 502.919,79 kr.
2. december 2015 159.558,65 kr.
Oplysninger fra [virksomhed1] om udnyttelse af optioner
[virksomhed1] har indsendt en specifikation af deres aktieprogram, der har været udnyttet i 2015. Af denne specifikation fremgår der følgende oplysninger:
Indkomståret 2015:
Stock option 2010 – LL § 7 H købt den 19. august 2015 2.377 aktier til kurs 317,7
Stock option 2010 – LL § 7 H solgt den 19. august 2015 2.377 aktier til kurs 384,65402
Stock option 2011 – LL § 7 H købt den 17. november 2015 2.000 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 7 H solgt den 17. november 2015 2.000 aktier til kurs 434,315
Stock option 2011 – LL § 7 H købt den 27. november 2015 599 aktier til kurs 181,16
Stock option 2011 – LL § 7 H solgt den 27. november 2015 599 aktier til kurs 449,5
Øvrige [virksomhed1]-aktier:
Ifølge vores oplysninger har du købt og solgt følgende [virksomhed1]-aktier:
Indkomståret 2010 | |
Køb | 1.435 aktier |
Beholdning ultimo 2010 | 1.435 aktier |
Indkomståret 2011 | |
Beholdning ultimo | 1.435 aktier |
Indkomståret 2012 | |
Beholdning ultimo 2013 | 1.435 aktier |
Indkomståret 2013 | |
Beholdning ultimo 2013 | 1.435 aktier |
Indkomståret 2014 | |
Køb | 489 aktier |
Beholdning ultimo 2014 | 1.924 aktier |
Indkomståret 2015 | |
Salg | 127 aktier |
Beholdning ultimo 2015 | 1.797 aktier |
Indkomståret 2016 | |
Salg | 1.797 aktier |
Beholdning ultimo 2016 | 0 aktier |
Selvangivet aktieindkomst
Du har selvangivet gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier med følgende beløb:
Indkomståret 2015 | 16.111 kr. |
Indkomståret 2016 | 427.635 kr. |
Du er bedt om at indsende dokumentation for indkomståret 2015.”
”18.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende oplysninger har vi konstateret, at du har købt og solgt medarbej- deraktier til [virksomhed1], der er omfattet af ligningslovens § 7 H og § 28.
Ifølge foreliggende oplysninger har du fået tildelt og solgt følgende aktier:
Ligningslovens § 7 H
Du har fået indkomståret 2015 fået tildelt og solgt medarbejderaktier, der er omfattet af ligningslo- vens § 7 H.
Medarbejderaktierne er tildelt og solgt til følgende værdi:
Indkomståret 2015: | |
Tildelt 2.377 aktier til kurs 317,7 | 755.172,90 kr. |
Solgt 2.377 aktier til kurs 384,65402 | 914.322,60 kr. |
Tildelt 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Solgt 2.000 aktier til kurs 434,315 | 868.630,00 kr. |
Tildelt 599 aktier til kurs 181,16 | 108.514,84 kr. |
Solgt 599 aktier til kurs 449,5 | 269.250,50 kr. |
Ligningslovens § 28
Du har for indkomstårene 2015 og 2016 fået tildelt og solgt medarbejderaktier, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 28.
Medarbejderaktierne er tildelt og solgt til følgende værdi.
Indkomståret 2015 | |
Tildelt 10.694 aktier til kurs 317,7 | 3.397.483,80 kr. |
Solgt 10.694 aktier til kurs 410,5656 | 4.385.144,90 kr. |
Tildelt 3.000 aktier til kurs 181,16 | 543.480,00 kr. |
Solgt 3.000 aktier til kurs 449 | 1.347.000,00 kr. |
Tildelt 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Solgt 2.000 aktier til kurs 448,4678 | 896.935,60 kr. |
Tildelt 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Solgt 2.000 aktier til kurs 451,4875 | 902.975,00 kr. |
Tildelt 2.000 aktier til kurs 181,16 | 362.320,00 kr. |
Solgt 2.000 aktier til kurs 451,4875 | 902.975,00 kr. |
Tildelt 1.780 aktier til kurs 181,16 | 322.464,80 kr. |
Solgt 1.780 aktier til kurs 457,8 | 814.884,00 kr. |
Indkomståret 2016 | |
Tildelt 1.500 aktier til kurs 181,16 | 271.740,00 kr. |
Solgt 603 aktier til kurs 461,1 | 278.043,30 kr. |
Beholdning | 897 aktier |
Tildelt 1.537 aktier til kurs 181,16 | 278.442,92 kr. |
Solgt 522 aktier til kurs 547,5148 | 285.802,75 kr. |
Beholdning | 1.015 stk. |
Tildelt 3.000 aktier til kurs 57,76 | 173.280,00 kr. |
Solgt 407 aktier til kurs 437,3 | 177.981,10 kr. |
Tildelt 4.000 aktier til kurs 57,76 | 231.040,00 kr. |
Solgt 488 aktier til kurs 478,2 | 233.361,60 kr. |
Beholdning | 3.512 aktier |
Tildelt 3.000 aktier til kurs 57,76 | 173.280,00 kr. |
Solgt 407 aktier til kurs 437,3 | 177.981,10 kr. |
Beholdning | 2.593 aktier |
Du er blevet beskattet af værdien på vestingtidspunktet under den personlige indkomst.
For indkomståret 2015 er aktierne efter ligningslovens § 28 købt og solgt samme dag, hvorfor de skal indgå i opgørelsen af aktieindkomsten efter gennemsnitsmetoden, da du har fået aktierne udleveret.
For indkomstrår2016 er der tale om Sell to Cover, hvorfor du ikke har solgt hele din beholdning, hvorfor de skal indgå gennemsnitsmetoden.
Anskaffelsessummen er det beløb, som du er blevet beskattet af, da ud udnyttede optionerne plus eventuel egenbetaling.
Almindelige [virksomhed1]-aktier
Du har for indkomstårene 2010 – 2016 købt og solgt [virksomhed1]-aktier, som det fremgår under punkt 17.1.
Opgørelse af gevinst ved salg af aktier
Opgørelsen af gevinsten ved salg af dine aktier i [virksomhed1] skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det vil sige, at de solgte aktiers købspris er en forholdsmæssig andel af den samlede købspris for den beholdning af aktier før salgene.
I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26.
Vi har herefter udarbejdet en opgørelse over køb og salg af dine aktier, som er opgjort efter gen- nemsnitsmetoden.
Se bilag 4.
Opgørelsen vises følgende ændringer af aktieindkomsten:
Indkomståret 2015: | |
Selvangivet gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier | 16.111 kr. |
- gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier efter gennemsnitsmetoden | 1.173.892 kr. |
Forhøjelse af aktieindkomsten | 1.157.781 kr. |
Indkomståret 2016: | |
Selvangivet gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier | 427.635 kr. |
- gevinst ved salg af [virksomhed1]-aktier efter gennemsnitsmetoden | 45.921 kr. |
Nedsættelse af aktieindkomsten | 381.714 kr. |
Beløbene er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og beløbet beskattes som aktie-indkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.”
Skattestyrelsen har til klagen til Skatteankestyrelsen supplerende bl.a. udtalt:
”1. Omsætning udlandet
For det første mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af omsætning fra udlandet som aktieindkomst efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 med henholdsvis 118.321 kr., 40.241 kr. og 91.578 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Af indsendte bilag 9 fremgår det, at der på selskabets konto er indbetalt 205.244 kr., der er modtaget fra skatteyder.
Bilag 10, 11 og 12 er en faktura udstedt til selskabet [virksomhed2], der viser den samlet omsætning fra udlandet for henholdsvis 2014, 2015 og 2016.
Af fakturaen fremgår det, at udenlandsk indkomst er overført fra privat konto til [virksomhed2].
Bilag 13 vedrører omsætning fra udlandet for indkomståret 2017.
I forbindelse med sagsbehandlingen for indkomståret 2017 er det konstateret, at der i selskabet [virksomhed2] den 14. september 2017 er bogført konsulentydelser fra udlandet med i alt 205.244 kr., og beløbet er modposteret på selskabets bankkonto.
Den 31. december 2017 er der foretaget en efterpostering, hvor konsulentydelser fra udlandet er reduceret med 122.674 kr., der er modposteret på gæld til hovedanpartshaver.
Efter denne ompostering udgør konsulentydelser udlandet 82.570 kr., hvilket svarer til beløbet, der fremgår af bilag 13. (se bilag 1)
Betalinger for konsulentydelser fra udlandet er overført til skatteyders private konto. Ingen af disse beløb er overført til selskabet [virksomhed2] ApS’ konto og bogført retmæssigt som omsætning i selskabet for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, da der er foretaget en efterpostering i regnskabet for 2017, så kun konsulentydelserne udlandet for indkomståret 2017 kun er medregnet.
Ændringerne på henholdsvis 118.232 kr. 40.242 kr. og 91.578 kr. er alene beløb, der er modtaget på den private konto, som ikke er overført til selskabet [virksomhed2] og ej heller bogført som omsætning i selskabet [virksomhed2].
Skattestyrelsen henviser fortsat til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
2. Driften af [virksomhed2]
For det andet mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af nedenstående udgifter efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 med henholdsvis 16.822 kr., 92.602 kr. og 61.635 kr. for indkomstårerne 2014, 2015 og 2016.
- Øvrige personaleudgifter – 6.280 kr. (2015)
- Andre repræsentationsudgifter - 33.442 (2015)
- Rejseudgifter – 4.394 kr. (2014) og 8.575 kr. (2016) og 33.791 kr. (2016)
- Restauration – 320 kr. (2016)
- Hotelophold – 2.835 kr. (2016)
- Udgifter til sponsorvirksomhed//kundearrangement – 21.160 kr. (2015) og 18.750 kr. (2016)
- Kontoartikler – 1.284 kr. (2016)
- Småanskaffelser -12.898 kr. (2014) og 23.145 kr. (2015) og 6.000 kr. (2016)
- Rådgivning – 300 kr.
1) Øvrige personaleudgifter
Udgiften til generhvervelser af et kørekort anses for at være en ikke fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, fordi den erhvervede kompetence som udgangspunkt anses for generel og derfor vil have en så uvis fremtidig virkning for indkomsterhvervelsen, at udgiften ikke har driftsmæssig karakter.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
2) Andre repræsentationsudgifter
Advokat [person3] har i den supplerende indlæg oplyst, hvilken anledning udgifterne til diverse vine er afholdt, samt hvem der er modtager af disse vine.
Af foreliggende regnskabsmateriale og nu indsendte bilag fremgår der ikke, hvem der er modtager samt anledningen, hvilket der kræves, hvis der skal godkendes fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
3) Rejseudgifter
Indkomståret 2014:
Af bilag 23 har revisoren oplyst, hvad rejseudgifterne vedrører.
I redegørelsen har revisoren oplyst, at bilag 53 (regnskabet) er en privat udgift, der ved fejl er medtaget. Beløbet udgør i alt 470 kr.
Advokat [person3] har på side 4 i det supplerende indlæg reduceret ændringen på 4.394 kr. med de 470 kr.
Skattestyrelsen fastholder fortsat ændringen vedrørende de øvrige rejseudgifter på i alt 3.924 kr. (4.394 kr. – 470 kr.), og Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Indkomståret 2015:
Af bilag 32, der er indsendt sammen med det supplerende indlæg fremgår der en redegørelse fra revisoren, hvad rejseudgifterne vedrører.
Rejser til [by5]/Sjælland
Advokat [person3] har oplyst, at Skattestyrelsen i afgørelse dateret den 14. juni 2018 har oplyst, at rejseudgifter til [by5]/Sjælland udgør i alt 6.635,78 kr. (side 18), men er opgjort disse rejseudgifter til i alt 5.635,78 kr.
Differencen på i alt 1.000 kr. skyldes at udgiften til [virksomhed24] den 27. maj 2015 jf. bilag 27 er bogført forkert med ovennævnte difference
Der foreligger ingen dokumentation for at der har været nogen erhvervsmæssig aktivitet på de omtalte datoer i selskabet [virksomhed2], der kan relateres til de afholdte rejseudgifter.
Der ses heller ikke, at selskabet [virksomhed2] har haft kunder i området.
På bilag 32 har revisoren oplyst, hvad rejseudgifterne vedrører, og vedrørende bilag 28 og 29 (regnskabet) er det oplyst, at det er en privat udgift.
Rejseudgifterne er ikke er reduceret med disse private udgifter.
Rejser til Nordjylland
På bilag 32 er det oplyst, at bilag 29-31 vedrører møder med [virksomhed3] A/S
Ifølge R75’er for indkomståret 2015 fremgår det, at skatteyder har modtaget løn fra selskabet ”[virksomhed6] A/S” fra den 1. oktober 2015 og til den 31. december 2015.
Af udskrift fra cvr.dk fremgår det, at ”[virksomhed6] A/S” tidligere har haft navnet [virksomhed3] A//S, og skatteyder er indtrådt i bestyrelsen den 1. oktober 2014, og den 30. september 2015 tiltræder han som adm. direktør i selskabet. (se bilag 2)
Rejseudgifter vedrørende [virksomhed3] A/S, der er afholdt efter den 1. oktober 2015, anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] A/S uvedkommende, idet skatteyder efter denne dato anses for at være i et lønmodtagerforhold hos [virksomhed3] A/S.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Indkomståret 2016:
Rejser til Nordjylland
I det supplerende indlæg er det oplyst, at bilag 33-49 vedrører rejseudgifter til Nordjylland, og på bilag 50 har revisor oplyst, at alle ophold i Nordjylland er sket i forbindelse med [virksomhed3], hvor [person1] CEO / bestyrelse / investor.
Ifølge R75’er for indkomståret 2016 fremgår det, at skatteyder har modtaget løn fra selskabet ”[virksomhed6] A/S” fra den 1. januar 2016 og til den 30. oktober 2016.
Af udskrift fra cvr.dk fremgår det, at ”[virksomhed6] A/S” tidligere har haft navnet [virksomhed3] A/S, og skatteyder er indtrådt i bestyrelsen den 1. oktober 2014, og den 30. september 2015 tiltræder han som adm. direktør i selskabet.
Den 25. oktober 2016 fratræder skatteyder bestyrelsen og stillingen som adm. direktør. (se bilag 2).
Rejseudgifter vedrørende [virksomhed3] A/S, der er afholdt fra den 1. januar til den 30. oktober 2016, anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] A/S uvedkommende, idet skatteyder efter denne dato anses for at være i et lønmodtagerforhold hos [virksomhed3] A/S.
Rejser til [by5]/Sjælland
I det supplerende indlæg er det oplyst, at bilag 51-63 vedrører rejseudgifter til Sjælland og [by5], og på bilag 65 har revisor oplyst, hvad rejseudgifterne vedrører.
På bilag 65 har revisoren oplyst, at bilag 44 og 54 er en privat udgift.
Rejseudgifterne er ikke reduceret med disse private udgifter.
Der foreligger ingen dokumentation for at der har været nogen erhvervsmæssig aktivitet på de omtalte datoer i selskabet [virksomhed2], der kan relateres til de afholdte rejseudgifter.
Der ses heller ikke, at selskabet [virksomhed2] har haft kunder i området.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Rejse til [by3]
Ifølge advokat [person3] har skatteyder afholdt rejseudgifter til [by3] (bilag 64).
På bilag 65 har revisor oplyst, at bilag 64 vedrører et møde med [virksomhed1]s – CES [person4].
Der foreligger ingen dokumentation for at der har været nogen erhvervsmæssig aktivitet på de omtalte datoer i selskabet [virksomhed2], der kan relateres til de afholdte rejseudgifter.
Der ses heller ikke, at selskabet [virksomhed2] har haft kunder i området.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
4) Restauration
Advokat [person3] har oplyst, at selskabet [virksomhed2] i forlængelse af udgifter til hotelophold (pkt.5) også afholdt udgifter til morgenmad på i alt 320 kr.
Skattestyrelsen henviser fortsat til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
5) Hotelophold
Advokat [person3] har oplyst, at bilag 72 og 74 er afholdt i forbindelse med skatteyders ansættelse hos [virksomhed3] A/S.
Bilag 73 er en privat udgift. Beløbet udgør i alt 1.495 kr.
Advokat [person3] har på side 5 i det supplerende indlæg reduceret ændringen på 2.835 kr. med de 1.495 kr.
Bilag 72, 73 og 74 er udstedt til skatteyder, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Skattestyrelsen fastholder fortsat de øvrige ændringer vedrørende hotelophold på i alt 1.340 kr. (2.835 kr. – 1.495 kr.), og Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
6) Udgifter til sponsorvirksomhed/kundearrangement
Advokat [person3] har oplyst, at udgifterne til [virksomhed17] er afholdt i forbindelse med kundearrangementer for [virksomhed2] ApS’ kunder og forretningsforbindelser.
[virksomhed17] har i den forbindelse stået for afholdelsen af selve arrangementet, som blandt andet omfattede sejlads-konkurrencer, hvor den anvendte båd var stillet til rådighed af [virksomhed17].
Fakturaerne fra [virksomhed17] er udstedt til skatteyder, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
7) Kontorartikler
Advokat [person3] har oplyst, at udgiften til køb af printer (bilag 75) er foretaget i den omstændighed, at den tidligere printer, som [virksomhed2] erhvervede den 18. februar 2016, var gået i stykker, og at det ikke kunne betale sig at reparere denne.
Fakturaen fra printeren er udstedt til skatteyder og er refunderet ved udlæg efter regning, idet printeren er erhvervet med henblik på at udskrive fakturaer, som [virksomhed2] har udstedt.
Efter en fornyet gennemgang af kontospecifikationerne for indkomståret 2016 er det konstateret, at udgiften er bogført på mellemregningskontoen, og skatteyder har fået udgiften refunderet af selskabet [virksomhed2].
Ændringerne vedrørende kontorartikler skal herefter tilbageføres, og skatteyder skal ikke beskattes af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 med i alt 1.284 kr.
8) Småanskaffelser
Advokat [person3] har oplyst, at der til brug for driften af [virksomhed2] er afholdt udgifter til småanskaffelser på henholdsvis 12.898 kr., 23.145 kr. og 6.000 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Indkomståret 2014:
Der er ikke indsendt bilag for udgiften til småanskaffelser for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Indkomståret 2015:
Bilag 68 og 69 er udstedt til skatteyder, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Bilag 70 er en kvittering fra banken, hvorpå der er påført med håndskrift ”Ipad”
På bilag 70 er der endvidere med håndskrift påført ”Mgl. Kvitteing pc 8.862,80 kr.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Indkomståret 2016:
Bilag 71 er udstedt til skatteyder, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift, der er selskabet [virksomhed2] uvedkommende.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
9) Rådgivning
Advokat [person3] har oplyst, at skatteyder i perioden 1. januar 2016 til 31. oktober 2016 var ansat som CEO hos [virksomhed3] A/S. Skatteyder var tillige bestyrelsesmedlem i [virksomhed3] A/S
Udgiften til rådgivning på 300 kr. er afholdt i forbindelse med skatteyders fratrædelse som såvel CEO som bestyrelsesmedlem i [virksomhed3] A/S.
Begrundet i den omstændighed skal udgiften fordeles på 50 % vedrørende skatteyders fratrædelse som CEO for [virksomhed3] A/S – privat aktivitet – samt 50 % vedrørende skatteyders fratrædelse som bestyrelsesmedlem – selskabsaktivitet.
Advokat [person3] har på side 5 i det supplerende indlæg reduceret ændringen på 300 kr. med de 150 kr.
Selskabet [virksomhed2] har ikke har haft indtægter fra [virksomhed3] A/S for indkomståret 2016, hvorfor udgiften anses for at være selskabet uvedkommende.
Skattestyrelsen fastholder fortsat ændringen vedrørende rådgivning på i alt 150 kr. (300 kr. – 150 kr.), og Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
3. Skattefri befordringsgodtgørelse
For det tredje mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af modtaget skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 med henholdsvis 86.908 kr., 39.845 kr. og 11.631 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Skattefri befordringsgodtgørelse modtaget fra [virksomhed2].
Advokat [person3] har oplyst, at skatteyder i forbindelse med afviklingen af konsulentaftaler i [virksomhed2] befordret sig til disse.
Til befordringen har skatteyder anvendt privat personbil, dvs. en Mercedes Benz A200 (reg.nr. [reg.nr.2]).
Indkomståret 2014:
Advokat [person3] har oplyst, at Skattestyrelsen har lavet en fejl i opgørelsen over faktureret kørsel, hvor Skattestyrelsen vedrørende faktura nr. 2 har opgjort beløbet forkert.
Efter nærmere gennemgang er Skattestyrelsen enig med advokat [person3].
På linje 8 i opgørelsen over faktureret kørsel på side 8 i afgørelsen dateret den 14. juni 2008 har Skattestyrelsen fejlagtigt anvendt en sats på 38,2 kr. fremfor 3,82 kr., hvilket har medført en forkert beregning af den faktureret kørsel.
Den faktureret kørsel skulle have været 592,10 kr. fremfor 5.921 kr.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Ovenstående regnefejl medfører heller ikke et andet resultat.
Indkomståret 2015:
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgivere
Indkomstårene 2015 og 2016:
Advokat [person3] har oplyst, at den i sagen omhandlende leasingbil blev anvendt både erhvervsmæssig som privat af skatteyder.
Skatteyder planlagde i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i ovennævnte selskaber, henholdsvis beliggende i [by5], i [by3] og i [by4] til tilrettelægge det således, at han tillige havde rådgivningsmøder i området.
Befordringen til bestyrelsesmøder i ovennævnte selskaber har således ofte haft et erhvervsmæssigt islæt, idet skatteyder havde planlagt rådgivningsmøder efter bestyrelsesmøderne.
Det skal hertil bemærkes, at skatteyder ikke havde planlagt yderligere - foruden det planlagte bestyrelsesmøde – blev befordringen behandlet som privat kørsel.
Skatteyder har modtaget skattefri befordringsgodtgørelser i forbindelse med kørsel for sine arbejdsgiver, der ifølge kørselsregnskabet er registreret for at være erhvervsmæssig kørsel, som herefter vedrører kørsel foretaget for selskabet [virksomhed2].
Denne kørsel anses ikke for erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed2], da der er tale om privat kørsel for arbejdsgiveren.
Se nedenstående eksempler:
Arbejdsgiver [virksomhed3] A/S
Indkomståret 2015:
Skatteyder har modtaget skattefri befordringsfradrag med i alt 4.713,80 kr., hvilket svarer til 1.274 km. (se bilag 3).
Ifølge kørselsregnskabet for 2015 er der foretaget kørsel til [virksomhed3] A/S med ca. 1.270 kr., hvoraf 186 km. er registreret for at være erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed2].
Indkomståret 2016:
Skatteyder har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med henholdsvis 1.008,88 kr. i februar og 1.473,78 kr. i september, hvilket svarer til henholdsvis 276 km. og 406 km. (se bilag 4).
Ifølge kørselsregnskabet for 2016 er der disse to måneder registreret erhvervsmæssig og privat kørsel til [virksomhed3] A/S, hvorfor det er svært at se, hvilken kørsel der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for.
Arbejdsgiver Den Kommunale Selvstyre Havn:
Indkomståret 2015:
Skatteyder har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med henholdsvis 2.146 kr. i maj og 1.073 kr. i august, hvilket svarer til henholdsvis 580 km. og 290 km. (se bilag 5)
Ifølge kørselsregnskabet for 2015 er der foretaget kørsel til [by3] i maj, juni og september med ca. 290 km. hver gang, som er registreret for at være erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed2].
Indkomståret 2016:
Skatteyder har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med henholdsvis 1.073 kr. i januar, 1.052,70 kr. i maj, 1.052,70 kr. i juli og 1.052,70 kr. i november, hvilket svarer til 290 kr. hver gang. (se bilag 6)
Ifølge kørselsregnskabet for 2016 er der foretaget kørsel til [by3] i november 2015, marts, juni og september med 290 km. hver gang, som er registreret for at være erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed2].
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
4. Lønninger
For det fjerde mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 med 5.000 kr. for indkomstårene 2014.
Lønnen på i alt 5.000 kr. er ikke hævet fra en konto, da beløbet alene er bogført på skatteyders mellemregningskonto med selskabet [virksomhed2] efter at såvel A-skat som AM-bidrag er betalt af selskabet.
Efter en fornyet gennemgang af kontospecifikationerne for indkomståret 2014 er det konstateret, at nettolønnen er bogført over mellemregningskontoen.
A-skat og AM-bidrag er bogført som skyldige poster, og skyldig AM-bidrag er bogført med 400 kr.
Ifølge indberettet løn for indkomstår 2014 (se bilag 7), der først er indberettet til E-indkomst den 1. juni 2017, er AM-bidrag indberettet med 200 kr.
Den indberettet AM-bidrag stemmer ikke overens med bogføringen i regnskabet for 2014
Efter gennemgang af årsopgørelsen for indkomståret 2014 er det konstateret, at skatteyder fejlagtigt ikke er blevet godskrevet for indbetalt A-skat på 2.000 kr. og AM-bidrag på 200 kr.
Ændringen vedrørende lønbeskatningen på de 5.000 kr. fastholdes, men skatteyder skal godskrives for indbetalt A-skat på 2.000 kr. og AM-bidrag på 200 kr.
5. Bøder
For det femte mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af udgiften til bøde efter statsskattelovens § 4 med 1.500 kr. for indkomstårene 2014.
Bøden er fra [politiet] og vedrører en hastighedsforseelse den 24. februar 2016 i selskabets Mercedes-Benz ML 250 (reg.nr. [reg.nr.1])
Af Den Juridiske Vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.2.2.17 fremgår det, at bøder, som den erhvervsdrivende har fået, men han eller hun har udført erhvervsmæssigt arbejde og dermed har opnået en indtægt i forbindelse med overtrædelsen, f.eks. erhvervskørsel, kan ikke trækkes fra som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
En erhvervsdrivende, der betaler de bøder for sine ansatte, som de har fået, mens de udfører deres arbejde, kan trække bøderne fra som lønudgifter og dermed som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Se om beskatning af den ansatte afsnit C.A.3.3.7.
Af afsnit C.A.3.3.7 fremgår det, at hvis en arbejdsgiver betaler bøder for en medarbejder, anses betalingen som løn.
Skattestyrelsen fastholder beskatning af bøden som yderligere løn, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. december 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
6. Fri bil
For det sjette mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtigt af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med henholdsvis 107.801 kr. og 146.667 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Det skal bemærkes, at kørselsregnskabet for 2015 fejlagtigt ikke har været sendt med den første udtalelse, hvor det medsendes nu. (Se bilag 8)
Skattestyrelsen har udarbejdet et styresignal (SKM2019.244.SKTST) omkring betingelserne for deleleasing samt præcisering af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, når et deleleasingarrangement tilsidesættes.
Dette styresignal er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2019-2 afsnit C.A.5.14.1.10
Der er registreret erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed2], som anses for at være kørsel for skatteyders private arbejdsgivere, hvor der i nogle tilfælde også er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for disse kørsler fra disse arbejdsgivere
Der henvises til punkt 3 i denne udtalelse.
Erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B i selskabet [virksomhed2] kan kun være kørsel, der har relation til driften i selskabet, som har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale.
Vi er af den opfattelse, at disse kørsler ikke anses for at være erhvervsmæssig kørsel i selskabet [virksomhed2] efter reglerne i ligningslovens § 9 B, da kørslen ikke er foretaget i forbindelse med udførelse af arbejde for selskabet.
Kørslen anses for at være udført for private arbejdsgivere eller som privat kørsel mellem hjem og arbejde.
Vi anses fortsat ikke, at der er ført en løbende kørselsregnskab, da det er konstateret, at selskabet er registreret for kørsel, der er anset for at være privat.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Dog skal det bemærkes, at Skattestyrelsen har konstateret, at beregningen af værdien af fri er forkert.
Ved beregningen af 25 % af de første 300.000 kr. har Skattestyrelsen oplyst, at dette udgør 70.000 kr., men den faktiske beregning udgør 75.000 kr.
Dette medfører følgende ændringer til værdien af fri bil:
Værdien af fri bil for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016:
25 % af 300.000 kr. 75.000,00 kr.
20 % af 451.905 kr. 90.381,00 kr.
165.831,00 kr.
+ miljøtillæg 3.540 kr. + 50 % 5.310,00 kr.
170.691,00 kr.
- egenbetaling (netto beløb) 3.993,23 kr.
Værdien af fri bil 166.697,77 kr.
For indkomståret 2015 udgør beskatningsgrundlaget 8 måneder af 166.697,77 kr. eller 111.132 kr.
For indkomståret 2016 udgør beskatningsgrundlaget 9 måneder af 166.697,77 kr. eller 125.023 kr.
Værdien af fri bil for perioden 27. september 2016 til 31. december 2016:
25 % af 300.000 kr. 75.000,00 kr.
20 % af 286.808 kr. 57.361,60 kr.
132.361,60 kr.
+ miljøtillæg 3.540 kr. + 50 % 5.310,00 kr.
137.671,60 kr.
- egenbetaling 31.103,98 kr.
Værdien af fri bil 106.567,62 kr.
For indkomståret 2016 udgør beskatningsgrundlaget 3 måneder af 106.567,62 kr. eller 26.642 kr.
Den samlede værdi af fri bil kan herefter opgøres således for indkomstårene 2015 og 2016:
For indkomståret 2015 udgør den samlede værdi 111.132 kr.
For indkomståret 2016 udgør den samlede værdi 151.665 kr. (125.023 kr. + 26.642 kr.)
Befordringsfradrag
For det syvende mener advokat [person3], at skatteyder er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med henholdsvis 10.014 kr. og 64.808 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Anpartshaverlån
For den ottende mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E med i alt 77.220 kr. for indkomståret 2016.
Det er korrekt, at der er foretaget omposteringer af nettobeløbene (bruttobeløbet reduceret med A-skat og AM-bidrag), som advokat [person3] har udtalt.
Efter en fornyet gennemgang af foreliggende kontospecifikationer og lønindberetninger fra selskabet [virksomhed2] har vi følgende bemærkninger:
De faktiske pengeoverførsler på henholdsvis 50.000 kr. og 30.000 kr. er foretaget henholdsvis den 19. juli 2016 og 10. august 2016 med bruttobeløbet (beløb før fradrag for A-skat og AM-bidrag).
Af indkomstregisterlovens § 4 fremgår det, at indberetninger af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysninger vedrører.
Selskabet [virksomhed2] har foretaget lønindberetningen til E-indkomst for juni og juli måned den 21. april 2017 (se bilag 9), hvilket er efter fristen for indberetning som er henholdsvis den 10 juli 2016 og 10. august 2016 efter indkomstregisterlovens § 4.
Vi anser fortsat hævningerne for at være omfattet af ligningslovens §16 E, og vi fastholder beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Aktieløn
For det niende mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er skattepligtig af differencen mellem den indberettede aktieløn og den faktiske aktieløn på i alt 7.075 kr. efter statsskatteloven § 4 og ligningslovens § 16 for indkomståret 2016.
Skatteyder er i aktieavancen blevet godskrevet for den beskattede aktieløn, som det også fremgår af afgørelsen dateret den 14. juni 2018.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.
Aktieavance
For det tiende mener advokat [person3] ikke, at skatteyder er yderligere aktieindkomst i forbindelse med salg af aktier på i alt 1.157.780 kr. efter aktieavancebeskatningslovens § 12, § 24 og § 26. for indkomståret 2015.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 14. juni 2018, da de indkomne indsigelser og dokumentation ikke har givet anledning til ændringer.”
Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling har Skattestyrelsen udtalt:
Følgende er indstillet:
”Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Aktieindkoms t Omsætning fra udlandet. | ||||
2014 | 118.231 kr. | 0 kr. | 118.231 kr. | 118.231 kr. |
2015 | 40.241 kr. | 0 kr. | 40.241 kr. | 40.241 kr. |
2016 | 91.578 kr. | 0 kr. | 91.578 kr. | 91.578 kr. |
Aktionærlån efter ligningslovens § 16 E 2016 | 77.220 kr. | 0 kr. | 83.631 kr. | 83.631 kr. |
Yderligere aktieindkomst ([virksomhed1]-aktier) | ||||
2015 | 1.157.780 kr. | 0 kr. | 1.157.780 kr. | 1.157.780 kr. |
Diverse private udgifter afholdt af klagerens selskab, anset som udbytte | ||||
2014 | ||||
Rejseudgifter | 4.394 kr. | 470 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
PC | 12.898 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2015 | ||||
Rejseudgifter | 8.575 kr. | 0 kr. | 8.575 kr. | 8.575 kr. |
Øvrige personaleudgifter. | 6.280 kr. | 0 kr. | 6.280 kr. | 6.280 kr. |
Repræsentation/vin | 33.442 kr. | 0 kr. | 33.442 kr. | 33.442 kr. |
Småanskaffelser | 23.145 kr. | 0 kr. | 23.145 kr. | 23.145 kr. |
Sponsorvirksomhed/kundearrangement | 21.160 kr. | 0 kr. | 21.160 kr. | 21.160 kr. |
2016 | ||||
Rejseudgifter | 33.791 kr. | 0 kr. | 33.791 kr. | 33.791 kr. |
Restauration | 320 kr. | 0 kr. | 320 kr. | 320 kr. |
Hotelophold | 2.835 kr. | 0 kr. | 2.835 kr. | 2.835 kr. |
Sponsorvirksomhed/kundearrangement | 18.750 kr. | 0 kr. | 18.750 kr. | 18.750 kr. |
Småanskaffelser | 6.000 kr. | 0 kr. | 6.000 kr. | 6.000 kr. |
Rådgivning | 300 kr. | 150 kr | 150 kr. | 300 kr. |
Kontorartikler | 1.284 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Personlig indkomst | ||||
Yderligere løn og bøde | ||||
2014 | ||||
Yderligere løn | 5.000 kr. | 0 kr. | 5.000 kr. | 5.000 kr. |
2016 | ||||
Bøde | 1.500 kr. | 0 kr. | 1.500 kr. | 1.500 kr. |
Befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig | ||||
2014 (fra [virksomhed2] ApS) | 86.908 kr. | 0 kr. | 86.908 kr. | 86.908 kr. |
2015 (26.566 kr. + 13.279 kr., heraf 26.566 kr. fra [virksomhed2] ApS | 39.845 kr. | 0 kr. | 26.566 kr. | 39.845 kr. |
2016 | 11.631 kr. | 0 kr. | 11.631 kr. | 11.631 kr. |
Tegningsretter i [virksomhed1]s (personlig indkomst) | ||||
2016 | 7.075 kr. | 0 kr. | 7.075 kr. | 7.075 kr. |
Fri bil | ||||
2015 | 107.801 kr. | 0 kr. | 111.132 kr. | 111.132 kr. |
2016 | 146.667 kr. | 0 kr. | 125.023 kr. | 150.414 kr. |
Ligningsmæssige fradrag | ||||
Befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C | ||||
2015 (ikke godkendt 10.014 kr.) | 0 kr. | 10.014 kr. | Se skatteankestyrelsens forslag til begrundelse | 0 kr. |
2016 (ikke godkendt 64.808 kr.) | 0 kr. | 64.808 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
”Skattestyrelsens begrundelse
Sagen omhandler overordnet set om adskillige reguleringer/forhøjelser af klagers aktieindkomst i indkomstårene 2014,2015 og 2016, dels som følge af salg af aktier, dels som følge af, at diverse private udgifter afholdt af klagerens selskab, herunder indsætninger på klagers private konto anses for udbytte.
Endvidere er den personlige indkomst forhøjet i perioden og ligningsmæssige fradrag nægtet.
Nedenfor følger Skattestyrelsens bemærkninger til de overordnet set væsentlige forhøjelser, mens der for så vidt angår de talmæssigt små ændringer, henvises til Skattestyrelsens/Skattankestyrelsens sagsfremstilling.
Omsætning fra udlandet
Det er oplyst af klager, at der er tale om omsætning som vedrører klagers selskab [virksomhed2] ApS. Beløbene er indgået på klagers konto, og ikke straks rettet ved overførsel til selskabets konto, ligesom der ikke er udstedt faktura på beløbene. Beløbene er heller ikke bogført i selskabet som et tilgodehavende på klager.
Beløbene anses herefter for udholdt selskabsindkomst, som skal beskattes hos klager i de indkomstår beløbene er indgået.
Aktionærlån optaget efter 14. august 2012 – indkomstår 2016
Klageren er eneejer af selskabet og indgår således i personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Skattestyrelsen har opgjort hævningerne, der anses som udbytte til klageren, til 77.220 kr.
Skatteankestyrelsen har ved klagebehandlingen konstateret, at mellemregningskontoen blev debiteret med en efterpostering den 31. december på 6.411,12 kr. på hvilket tidspunkt selskabet havde et tilgodehavende hos klager, hvorfor dette beløb tillige er omfattet af bestemmelsen, da der herved opstår en ny gæld.
Skatteankestyrelsens forhøjelse kan således tiltrædes.
Salg af [virksomhed1]s aktier. – indkomstår 2015.
Klageren udnyttede i 2015 aktieoptioner han modtog som en del af sin aflønning til køb af aktier i [virksomhed1] A/S. Klager solgte i 2015 samtlige de aktier, han havde erhvervet ved udnyttelse af sine optioner, og gevinsten er opgjort til 1.157.780 kr.
Diverse private udgifter af holdt af klagerens selskab, anset som udbytte.
Der er i indkomstårene 2014,2015 og 2016 afholdt forskellige omkostninger af klagers selskab [virksomhed2] ApS, som SKAT efter en nøje gennemgang af bilagsmaterialet, har vurderet ikke har nogen erhvervsmæssig relation til selskabet, ligesom de fleste bilag er udstedt til klager personligt.
I 2014 er pc udgifter ikke anerkendt fratrukket i selskabet. Beløbet andrager 12.898 kr. Skattestyrelsen bemærker, at udgifter til IT, i form af pc, printere og andet tilbehør som udgangspunkt vil være fradragsberettiget for selskaber, henset til kravet om bogføring, regnskaber og elektronisk indberetning til myndigheder, herunder Skattestyrelsen. Dette må dog forudsætte almindelig dokumentation for erhvervelsen, hvilket ikke er til stede. Imidlertid er beløbet belastet selskabet i 2013 og ikke i 2014, hvorfor forhøjelsen frafaldes. Det samme er tilfældet med posten rejseudgifter på 4.394 kr.
Skatteankestyrelsen nedsættelse kan således tiltrædes.
Herudover er i indkomstårene fratrukket diverse udgifter til fly, tog, færge, hotel rådgivning, kontorartikler og LED lampe med videre, og der henvises til SKATs afgørelse og begrundelse herom.
Faktura på sponsorudgifter er udstedt til klager personligt, og kan således ikke godkendes.
Personlig indkomst
Yderligere løn og bøde
Klager har ikke selvangivet en personlig indkomst på 5.000 kr. i 2014, som ganske vist er indberettet af klagers selskab, men ikke beskattet. Bøde på 1.500 kr. til klager er betalt af selskabet, hvorfor klager skal beskattes heraf.
Beskatning af fri bil – spørgsmålet om godkendelse af dele- eller splitleasingkontrakter i indkomstårene 2015 og 2016.
Klager har indgået aftale/aftaler om leasing af en Mercedes-Benz ML250 årgang 2012.
Efter gennemgang af de foreliggende leasingkontrakter er SKAT af den opfattelse, at leasingkontrakterne ikke opfylder betingelserne, der er listet op i SKM2001.255.SR og SKM2017.384.SR, idet der ikke er vandtætte skotter mellem aftalerne, hvilket begrundes med følgende:
Slutafregning:
Der foreligger kun én slutregning på leasingydelserne for perioden 28. april 2015 til 27. september 2016.
Opgørelsen over fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kørsel foreligger for de første 12 måneder månedsvis. Herefter foreligger opgørelsen over fordelingen efter hver 4. måned.
SKAT er af den opfattelse, at betingelserne for afregning for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke foretages en løbende afregning.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.729.SR.
Kørselsregnskab:
Den elektronisk kørebog er påkrævet af leasingselskabet til brug for afregning af leasingydelser m.v.
Af foreliggende praksis fremgår det, at der skal føres et kørselsregnskab med en detaljeringsgrad, som svarer til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser efter Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2.
Der henvises til SKM2001.255.SR, SKM2017.491.LSR og SKM20174.729.SR.
Efter gennemgang af foreliggende GPS-udskrifter er SKAT af den opfattelse, at der ikke er ført et løbende kørselsregnskab, der opfylder de angivne betingelser til et detaljeret kørselsregnskab efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2 samt Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.
SKAT anser ikke, at et kørselsregnskab, der er ført på baggrund af køretøjets udskrevne GPS-registreringer, der angiver, hvor bilen har været, opfylder betingelserne, idet registreringerne i sig selv, hverken godtgør eller dokumenterer, hvad der har været formål eller anledning til den foretagne kørsel. GPS-udskrifterne dokumenterer således ikke, hvorvidt bilen rent faktisk har været benyttet erhvervsmæssigt eller privat.
Når der ikke er ført et løbende kørselsregnskab, er der ikke sikkerhed for, at selskabet [virksomhed2] ikke kommer til at hæfte for en del af den private kørsel, der er foretaget af klager.
Skærpet bevisbyrde:
Idet klager har bopælsadresse på samme adresse som selskabet [virksomhed2], og idet bilen har været parkeret på klagers bopælsadresse, er der en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for klager for privat anvendelse.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.
Konklusion:
Samlet set er det SKATs opfattelse, at der er tale om en splitleasing vedrørende en bil på hvide plader, der er parkeret på klagers bopæl og som utvivlsom er blevet benyttet privat.
Betingelserne, som er opstillet i Ligningsrådets afgørelse SKM2001.255.LR er ikke opfyldt, når der ikke er ført et løbende detaljeret kørselsregnskab.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.491.LSR.
Klager skal herefter beskattes af privat rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Beregning af værdien af fri bil
Af foreliggende oplysninger fra SKATs Motorregistre fremgår der følgende detaljer om bilens værdi i det enkelte leasingkontrakter.
For leasingperioden 28. april 2015 til 27. september 2016 er der registreret følgende værdier:
Handelsværdi 751.905 kr.
Ny pris 1.359.676 kr.
For leasingperioden 27. september 2016 til 26. april 2018 er der registreret følgende værdier:
Handelsværdi 586.808 kr.
Ny pris 1.359.676 kr.
Ved beregning af værdi af fri bil er det handelsværdien, der er anvendt efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Ved opgørelsen af værdien af fri bil vil værdien blive reduceret med klagers egenbetaling.
SKAT har herefter beregnet beskatningen af fri bil i leasingperioden. Skatteankestyrelsen gør opmærksom på, at der i den forbindelse opstår der en mindre regnefejl, idet en del af beskatningsgrundlaget, beregnet som 25 % af de første 300.000 kr. er angivet som 70.000 kr. og rettelig ikke 75.000 kr., hvilket medfører en forhøjelse af beskatningen i 2015 med 3.331 kr. til 111.132 kr. og i 2016 med 3.747 kr. til 125.023 kr. for de første 9 måneder.
Hertil kommer så beskatningen de resterende 3 måneder i 2016, som korrigeret beløber sig til 125.023 kr. + 25.391 kr. eller i alt 150.414 kr.
Beløbsændringerne fremgår af ovennævnte talopstilling.
Beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelser, der er udbetalt uden beskatning.
I indkomståret 2014 har klager for kørsel for [virksomhed2] ApS fået udbetalt 86.908 kr. skattefrit. Der er imidlertid væsentlige unøjagtigheder i den fremlagte dokumentation, hvorfor beløbet anses for skattepligtigt. Som følge af interessefælleskabet med selskabet har klager en skærpet bevisbyrde for at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt.
I indkomståret 2015 har klager modtaget 39.845 kr. i skattefri godtgørelser, heraf 26.566 kr. fra [virksomhed2] ApS. Et beløb på 13.279 kr. er udbetalt fra uafhængig 3. mand i 2015, og tilsvarende et beløb på 11.631 kr. i 2016.
Beløbet fra [virksomhed2] ApS overholder ikke betingelserne for skattefri udbetaling, og beløbene i såvel 2015 og 2016 fra uafhængige arbejdsgivere er udbetalt i perioden 28. april 2015 og frem til 31.12.2016, i hvilken periode klager bliver beskattet af fri bil. Der kan ikke modtages skattefri godtgørelser i denne periode.
SKATs ændringer fastholdes.
Tegningsretter i [virksomhed1]s
Reguleringen på 7.075 kr. opstår som følge af difference mellem det af [virksomhed1]s indberettede beløb og det modtagne beløb. [virksomhed1]s har indberettet lukkekursen på dagen for udnyttelse, og ikke kursen på udnyttelsestidspunktet. Jf. ligningslovens § 28 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.
Ligningsmæssige fradrag – befordringsmæssigt fradrag jf. ligningslovens § 9 C
Klager er eventuelt berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for befordring, forudsat at klager kan dokumentere og sandsynliggøre, at kørslen har fundet sted.
I indkomståret 2015 har SKAT ikke godkendt fradrag til befordring jf. ligningslovens § 9 C. Beløbet andrager i dette år 10.014 kr. Som følge af SKATs afgørelse om, at klager har fri bil stillet til rådighed i perioden 1. maj 2015 til 31. december 2016, indebærer bestemmelsen, at klager ikke kan foretage befordringsfradrag, når der stilles fri bil til rådighed. Der foreligger ikke dokumentation for eventuel befordring mellem hjem og arbejde udover 24 km pr. dag i de første 4 måneder af 2015.
Tilsvarende i indkomståret 2016 hvor beløbet andrager 64.808 kr. og hvor der har været fri bil i hele indkomståret.
Samlet fastholdes at der ikke kan godkendes befordringsfradrag i 2015 og 2016.”
Klagerens opfattelse
2014
Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst i 2014 nedsættes med 91.908 kr., Der nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst i 2014 nedsættes med 135.523 kr.. D
Påstanden vedrørende personlig indkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2014 | ||
Løn | kr. | 5.000 |
Befordringsgodtgørelse | kr. | 86.908 |
I alt | kr. | 91.908 |
Påstanden vedrørende aktieindkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2014 | ||
Omsætning fra udlandet | kr. | 118.231 |
Rejseudgifter | kr. | 4.394 |
Småanskaffelser | kr. | 12.898 |
I alt | kr. | 135.523 |
2015 og 2016
Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst i 2015-2016 nedsættes med henholdsvis 147.646 kr. og 166.873 kr.
Der nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst i 2015-2016 nedsættes med henholdsvis 1.290.623 kr. og 232.078 kr.
Der er nedlagt påstand om, at klageren godkendes fradrag for ligningsmæssige fradrag i 2015 og 2016 på henholdsvis 10.014 kr. og 64.808 kr. svarende til SKATs forhøjelser. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at klageren i 2015 er berettiget til befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for i alt 6.326 km.
Påstanden er uddybet i et supplerede klageskrift af 13. juni 2019.
Påstanden vedrørende personlig indkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2015 | ||
Befordringsgodtgørelse (kr. 25.566 + kr. 13.279) = | kr. | 39.845 |
Værdi af fri bil | kr. | 107.801 |
I alt | kr. | 147.646 |
Indkomståret 2016 | ||
Bøde | kr. | 1.500 |
Værdi af fri bil | kr. | 146.667 |
Befordringsgodtgørelse | Kr. | 11.631 |
Køb af tegningsretter | Kr. | 7.075 |
I alt | kr. | 166.873 |
Påstanden vedrørende aktieindkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2015 | ||
Omsætning fra udlandet | kr. | 40.241 |
Øvrige personaleudgifter | kr. | 6.280 |
Repræsentationsudgifter | kr. | 33.442 |
Rejseudgifter | kr. | 8.575 |
Udgifter til sponsorvirksomhed/kundearrangement | kr. | 21.160 |
Småanskaffelser | kr. | 23.145 |
Salg af [virksomhed1]s aktier | kr. | 1.157.780 |
I alt | kr. | 1.290.623 |
Indkomståret 2016 | ||
Omsætning fra udlandet | kr. | 91.578 |
Rejseudgifter | kr. | 33.791 |
Udgifter til sponsorvirksomhed/kundearrangement | kr. | 18.750 |
Småanskaffelser | kr. | 6.000 |
Restauration | kr. | 320 |
Hotelophold | kr. | 2.835 |
Kontorartikler | kr. | 1.284 |
Rådgivning | kr. | 300 |
Ulovligt aktionærlån | kr. | 77.220 |
I alt | 232.078 |
(...)
”Nærværende sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 1 - som aktieindkomst
- er skattepligtig af omsætning fra udlandet med kr. 118.231, kr. 40.241 og kr. 91.578 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Nærværende sag vedrører for det andet helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 1 - som aktieindkomst
- er skattepligtig af 1) øvrige personaleudgifter, 2) andre repræsentationsudgifter,
3) rejseudgifter, 4) restauration, 5) hotelophold, 6) udgifter til sponsorvirksom hed/kundearrangement, 7) kontorartikler, 8) småanskaffelser og 9) rådgivning med henholdsvis kr. 17.292, kr. 92.602 og kr. 63.280 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
For det tredje vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til statsskattelovens § 4 - som personlig indkomst - er skattepligtig af yderligere løn og udgifter til bøde med henholdsvis kr. 5.000 og kr. 1.500 i indkomstårene 2014 og 2016.
For det fjerde vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 - som personlig indkomst - er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 86.908, kr. 39.845 og kr. 11.631 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
For det femte vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4 - som personlig indkomst- er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 107.801 og kr. 146.667 i indkomstårene 2015 og 2016.
For det sjette vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 10.014 og kr. 64.808 i indkomstårene 2015 og 2016.
For det syvende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens§ 16 E - som aktieindkomst - er skattepligtig af et aktionærlån på kr. 77.220 i indkomståret 2016.
For det ottende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til statsskattelovens§ 4 og ligningslovens§ 16 - som personlig indkomst - er skattepligtig af kr. 7.075 i indkomståret 2016 som følge af en difference ved køb af købe- og tegningsretter i [virksomhed1]s.
For det niende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i henhold til aktieavancebeskatningslovens§§ 12, 24 og 26 - som aktieindkomst - er skattepligtig yderligere aktieindkomst med kr. 1.157.780 i indkomståret 2015.”
(...)
3 Omsætning fra udlandet
”Omsætningen i [virksomhed2] ApS bestod i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 af henholdsvis afkast på investeringer samt indtægter i forbindelse med ydet rådgivning til virksomheder.
I indkomstårene 2014, 2015 og 2016 havde flere udenlandske virksomheder fået kendskab til [virksomhed2] ApS og den rådgivning selskabet ydede indenfor særligt driftsledelse.
[virksomhed2] ApS havde derfor flere indtægter fra udlandet i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Dette på baggrund af en stigende interesse fra netop udenlandske virksomheder.
[virksomhed2] ApS modtog derfor på baggrund af ydet virksomhedsrådgivning til udenlandske virksomheder i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 henholdsvis kr. 118.231, kr. 40.241 og kr. 91.578.
Rådgivningen foregik typisk telefonisk eller over Skype.
Der blev i forbindelse med rådgivningsmøder aftalt et honorar, hvis størrelse var afhængig af den rådgivning, virksomheden ønskede. Der blev imidlertid ikke i forbindelse med de afholdte rådgivningsmøder udstedt nogen fakturaer på det aftalte honorar, hvorfor de udenlandske virksomheder blot overførte honoraret som aftalt.
Til brug for betaling oplyste [person1] ved en fejl sin personlige konto (reg.nr. [...] kontonr. [...94]) i [finans1].
Som følge heraf blev der i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 overført henholdsvis kr. 118.231, kr. 40.241 og kr. 91.578 – dvs. i alt kr. 250.050 – til [person1]s konto, hvortil der henvises til kontoudskrifter fra [person1]s konto (reg.nr. [...] kontonr. [...94]) i [finans1] for perioden den 1. januar – den 31. december for henholdsvis 2014, 2015 og 2016, jf. Bilag 5, Bilag 6 og Bilag 7.
De overførte beløb er følgende:
(...)
Indkomståret 2015 | ||
Dato | Ordregivende kunde | Beløb |
11. marts 2015 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.723,05 |
27. april 2015 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.723,90 |
26. maj 2015 | [virksomhed8] Inc | kr. 3.800,86 |
31. juli 2015 | [virksomhed8] Inc | kr. 3.170,64 |
18. august 2015 | [virksomhed8] Inc | kr. 4.503,50 |
25. august 2015 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.725,25 |
16. september 2015 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.724,00 |
7. oktober 2015 | [virksomhed8] Inc | kr. 2.810,41 |
21. oktober 2015 | [virksomhed8] Inc | kr. 2.681,18 |
1. december 2015 | [virksomhed10] Limited | kr. 930,90 |
11. december 2015 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.723,95 |
23. december 2015 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.724,35 |
I alt | kr. 40.241,99 | |
Indkomståret 2016 | ||
Dato | Ordregivende kunde | Beløb |
4. januar 2016 | [virksomhed11] | kr. 2.460,28 |
27. januar 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 1.862,38 |
3. februar 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.724,65 |
9. februar 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.725,25 |
26. april 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.714,40 |
28. april 2016 | [virksomhed11] | kr. 2.625,06 |
2. juni 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.712,65 |
20. juni 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 6.866,18 |
27. juni 2016 | [virksomhed11] | kr. 5.496,44 |
29. juni 2016 | [virksomhed11] | kr. 4.319,99 |
29. juni 2016 | [virksomhed11] | kr. 4.319,99 |
29. juni 2016 | [virksomhed11] | kr. 4.319,99 |
30. juni 2016 | [virksomhed11] | kr. 782,47 |
18. august 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.714,35 |
19. august 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.714,35 |
8. september 2016 | [virksomhed11] | kr. 2.415,54 |
5. oktober 2016 | [virksomhed11] | kr. 5.454,03 |
24. oktober 2016 | [virksomhed9] Ltc | kr. 3.713,00 |
1. november 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 3.712,95 |
22. november 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 4.641,88 |
12. december 2016 | [virksomhed11] | kr. 3.187,04 |
14. december 2016 | [virksomhed11] | kr. 3.819,69 |
29. december 2016 | [virksomhed10] Limited | kr. 9.276,00 |
I alt | kr. 91.578,55 | |
Ovennævnte fremgår tillige af SKATs opgørelse benævnt bilag 1A, jf. Bilag 8.
Den 14. september 2017 overførte [person1] i alt kr. 205.244 til [virksomhed2] ApS’ konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]), hvortil der henvises til posteringsoversigter fra [virksomhed2] ApS’ konto, jf. Bilag 9.
Bogføringsbilagene til ovennævnte overførsel for så vidt angår indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 fremlægges som Bilag 10 til Bilag 13.
Selskabets årsrapport for 2017 fremlægges som Bilag 14.
4 Driften af [virksomhed2] ApS
[person1] har til brug for driften af [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 afholdt adskillige udgifter, hvilke udgifter [person1] har fratrukket i selskabet, idet udgifterne er afholdt som led i driften af [virksomhed2] ApS.
De forskellige udgifter omtales i det følgende:
4.1 Øvrige personaleudgifter
[virksomhed2] ApS har i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til øvrige personaleudgifter med i alt kr. 6.280.
[virksomhed2] ApS har afholdt en udgift til en fodboldbillet på kr. 1.500, jf. Bilag 15.
Udgiften til fodboldbilletten er afholdt i forbindelse med en forretningsrejse med [virksomhed3] A/S.
[virksomhed2] ApS har – foruden udgiften til fodboldbilletten – også afholdt personaleudgifter til generhvervelse af et kørekort på i alt kr. 4.780, jf. Bilag 16.
[person1] har i forbindelse med en kørsel til en aftale i regi af [virksomhed2] ApS mistet kørekortet, da han blev blitzet af en af politiets ATK- vogne. Færdselsforseelsen betød, at [person1] fik en betinget frakendelse af kørekortet.
Idet [virksomhed2] ApS yder virksomhedsrådgivning rundt om i Danmark, har det været en nødvendighed for [person1] at generhverve sit kørekort, idet indtægten i [virksomhed2] ApS er afhængig af, at [person1] kan befordre sig til rådgivningsmøder.
[person1] har derfor generhvervet sit kørekort gennem [virksomhed2] ApS, idet kørekort er mistet i forbindelse med kørsel i erhvervsmæssigt regi.
4.2 Repræsentationsudgifter
[virksomhed2] ApS har videre afholdt repræsentationsudgifter med i alt kr. 33.442,79, hvortil der henvises til kontokort 27560 Anden repræsentation, jf. Bilag 17. De underliggende bogførte bilag fremlægges som henholdsvis Bilag 18og Bilag 19.
[virksomhed2] ApS har i efteråret 2015 afholdt udgifter til fire mindre vinkøb, som [person1] – på vegne af [virksomhed2] ApS – har haft med i anledning af forskellige receptioner.
[virksomhed2] ApS har videre afholdt en udgift den 28. november 2015 på i alt kr. 6.689,60 til [virksomhed26] A/S. Udgiften er anvendt til julegaver til [virksomhed2] ApS’ eksisterende kunder.
Repræsentationsudgifterne har i den forbindelse haft karakter af både opmærksomhed og kommerciel gæstfrihed over for kommende og eksisterende forretningsforbindelser.
Videre har [virksomhed2] ApS afholdt en udgift på kr. 22.306,19 til [virksomhed12]. Denne udgift er afholdt i forbindelse med et sejlarrangement afholdt i juni 2015. Der blev i den forbindelse givet vingaver (gevinster) til de deltagende hold i sejlarrangementet.
[virksomhed2] ApS har endvidere i forbindelse med en konsulentaftale med [virksomhed3] A/S afholdt en udgift på kr. 1.150 til vin, jf. Bilag 19.
[virksomhed3] A/S var en stor kunde for [virksomhed2] ApS, hvorfor [person1] – på vegne af [virksomhed2] ApS – i forbindelse med afslutningen af denne konsulentaftale har givet en vingave.
4.3 Rejseudgifter
[virksomhed2] ApS har videre afholdt rejseudgifter i forbindelse med selskabets rådgivningsmøder, idet [person1] blandt andet har befordret sig til disse.
4.3.1 Indkomståret 2014
I indkomståret 2014 har [virksomhed2] ApS som følge af [person1]s befordring afholdt rejseudgifter med i alt kr. 4.394, jf. Bilag 20, Bilag 21 og Bilag 22.
[person1] har blandt andet været med [tog] henholdsvis den 10. oktober 2013 og den 6. november 2013 tur/retur fra [by1] til [by5], jf. Bilag 20 og Bilag 21.
Derudover har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til henholdsvis [bro] samt [tog] på i alt kr. 1.304.
Rejseudgifterne i 2014 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Bilag |
3. oktober 2013 | [tog] ([by1] – [by5] tur/retur) | kr. 1.098,00 | Bilag 20 |
6. november 2013 | [tog] ([by1] – [by5] tur/retur) | kr. 968,00 | Bilag 21 |
6. november 2013 | [virksomhed13] ([by5] – [ø1] tur/retur) | kr. 1.024,00 | Bilag 22 |
11. november 2013 | [bro] | kr. 470,00 | |
9. november 2013 | [tog] (mangler bilag) | kr. 834,00 | |
I alt | kr. 4.394,00 | ||
At ovennævnte rejseudgifter er afholdt af [virksomhed2] ApS fremgår af en redegørelse fra revisor, hvortil der henvises til kontokort 27770 Rejseudgifter for perioden den 1. januar 2013 – 31. december 2013, jf. Bilag 23.
Det skal hertil bemærkes, at udgiften til [bro] på i alt kr. 470,00 er privat.
4.3.2 Indkomståret 2015
I indkomståret 2015 har [virksomhed2] ApS ligeledes afholdt rejseudgifter på i alt (kr. 5.635,78 + kr. 1.940,00) = kr. 7.575,78, jf. Bilag 24 til Bilag 31.
[virksomhed2] ApS har i perioden fra den 17. marts 2015 – 29. august 2015 afholdt rejseudgifter til Sjælland og [by5] på i alt kr. 5.635,78, jf. Bilag 24 til Bilag 28.
Rejseudgifterne til Sjælland og [by5] i 2015 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Bilag | |
17. marts 2015 | [tog] ([by1] – [by5] tur/retur) | kr. 802,00 | Bilag 24 | |
4. maj 2015 | Parkering [by4] Lufthavn | kr. | 80,00 | Bilag 25 |
4. maj 2015 | Taxa | kr. | 149,00 | Bilag 25 |
4. maj 2015 | Taxa | kr. | 196,00 | Bilag 25 |
6. maj 2015 | Taxa | kr. | 255,00 | Bilag 25 |
6. maj 2015 | Overnatning i [by5] | kr. | 1.060,00 | Bilag 26 |
27. maj 2015 | [virksomhed24] | kr. | 1.024,39 | Bilag 27 |
11. juni 2015 | [virksomhed24] + tilkøb | kr. | 1.349,39 | Bilag 28 + Bilag 25 |
26. august 2015 | [bro] | kr. | 360,00 | Bilag 25 |
29. august 2015 | [bro] | kr. | 360,00 | Bilag 25 |
I alt | kr. | 5.635,78 | ||
Det skal bemærkes, at SKAT i afgørelsen af den 14. juni 2018, jf. Bilag 2, har beregnet udgifterne til at udgøre kr. 6.635,78.
[virksomhed2] ApS har tillige i indkomståret 2015 afholdt rejseudgifter til Nordjylland i perioden fra den 16. september 2015 – 11. december 2015 på i alt kr. 1.940, jf. Bilag 29 til Bilag 31.
Rejseudgifterne til Nordjylland i 2015 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Bilag |
16. september 2015 | Overnatning i [by7] | kr. 500,00 | Bilag 29 |
3. december 2015 | Overnatning i [by2] | kr. 745,00 | Bilag 30 |
10. december 2015 | Overnatning i [by2] | kr. 695,00 | Bilag 31 |
I alt | kr. 1.940,00 |
At ovennævnte rejseudgifter i indkomståret 2015 er afholdt af [virksomhed2] ApS fremgår af en redegørelse fra revisor, hvortil der henvises til konto kort 27770 Rejseudgifter for perioden den 1. januar 2015 – 31. december 2015, jf. Bilag 32.
Det fremgår tillige af redegørelsen, at differencen på (kr. 6.635,78 – kr. 5.635,78)
= kr. 1.000 er foranlediget af den omstændighed, at udgiften til [virksomhed24] den
27. maj 2015, jf. Bilag 27, er bogført forkert med ovennævnte difference.
SKAT har side 18 i afgørelsen af den 14. juni 2018 om udgifterne til Nordjylland, jf. Bilag 2, anført følgende:
”Efter gennemgang af foreliggende fakturaer fremgår det ikke, at selskabet [virksomhed2] har kunder i Nordjylland efter september 2015. Du bliver ansat som direktør hos kunden i [by7]/[by2] den 1. oktober 2015, hvorfor du er i et lønmodtagerforhold.”
4.3.3 Indkomståret 2016
I indkomståret 2016 har [virksomhed2] ApS ligeledes afholdt rejseudgifter på i alt (kr. 10.981,20 + kr. 19.939,51 + kr. 2.871,00) = kr. 33.791,71, jf. Bilag 33 til Bilag 64.
[virksomhed2] ApS har i perioden fra den 5. januar 2016 – 4. oktober 2016 afholdt rejseudgifter til Nordjylland på i alt kr. 10.981,20, jf. Bilag 33 til Bilag 49.
Rejseudgifterne til Nordjylland i 2016 fordeler sig således:
4
Dato | Udgiftspost | Beløb | Bilag | |
5. januar 2016 | Overnatning i [by2] | kr. | 665,00 | Bilag 33 |
14. januar 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 450,00 | Bilag 34 |
18. januar 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 1.136,25 | Bilag 35 |
26. januar 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 775,40 | Bilag 36 |
16. februar 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 535,50 | Bilag 37 |
23. februar 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 326,48 | Bilag 38 |
8. marts 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 400,00 | Bilag 39 |
9 marts 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 348,24 | Bilag 40 |
5. april 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 547,87 | Bilag 41 |
13. april 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 565,25 | Bilag 42 |
27. april 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 490,21 | Bilag 43 |
6. juni 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 505,75 | Bilag 44 |
8. august 2016 | Overnatning i [by2] | kr. | 700,00 | Bilag 45 |
5. september 2016 | Overnatning i [by7] | kr. | 516,01 | Bilag 46 |
14. september 2016 | Overnatning i [by2] | kr. | 570,00 | Bilag 47 |
15. september 2016 | Overnatning i [by2] | kr. | 1.054,24 | Bilag 48 |
3. oktober 2016 | Overnatning i [by2] | kr. | 697,50 | Bilag 49 |
I alt | kr. | 10.981,20 | ||
[virksomhed2] ApS har i forbindelse med udgifterne til Nordjylland ved en fejl fratrukket overnatningen den 3. oktober 2016 to gange i regnskabet, jf. Bilag 49.
Alle rejseudgifter til Nordjylland i indkomståret 2016 er afholdt i forbindelse med selskabets rådgivning til [virksomhed3] A/S. Der henvises i den forbindelse til en redegørelse fra revisor, som fremgår af kontokort 27700 Rejseudgifter for perioden den 1. januar 2016 – den 31. december 2016, jf. Bilag 50.
[virksomhed2] ApS har tillige i indkomståret 2016 afholdt rejseudgifter til Sjælland og [by5] i perioden fra den 9. juni 2016 – den 9. november 2016 på i alt kr. 19.939,51, jf. Bilag 51 til Bilag 63.
Rejseudgifterne til Sjælland og [by5] i 2016 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Bilag |
9. juni 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 992,39 | Bilag 51 |
1. juli 2016 | [virksomhed24] (tur/retur | kr. | 1089,78 | Bilag 52 |
3. september 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 721,39 | Bilag 53 |
7. september 2016 | Flybillet [by4] – [by5] (tur/retur) | kr. | 1.882,00 | Bilag 54 |
7. september 2016 | Overnatning i [by5] | kr. | 6.990,00 | Bilag 55 |
14. oktober 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 1.157,39 | Bilag 56 |
18. oktober 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 1.157,39 | Bilag 57 |
18. oktober 2016 | Overnatning i [by5] | kr. | 822,00 | Bilag 58 |
8. november 2016 | [tog] ([by1] – [by5] tur/retur) | kr. | 1.127,00 | Bilag 59 |
29. november 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 801,39 | Bilag 60 |
29. november 2016 | Overnatning i [by5] | kr. | 1.400,00 | Bilag 61 |
6. december 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 999,39 | Bilag 62 |
29. december 2016 | [virksomhed24] (tur/retur) | kr. | 799,39 | Bilag 63 |
I alt | kr. | 19.939,51 | ||
[virksomhed2] ApS har endvidere i indkomståret 2016 afholdt rejseudgifter til [by3] i perioden fra den 7. december 2016 – 8. december 2016 på i alt kr. 2.871,00, jf. Bilag 64.
At ovennævnte rejseudgifter i indkomståret 2016 til Sjælland og [by5] samt [by3] er afholdt af [virksomhed2] ApS fremgår af en redegørelse fra revisor, jf. Bilag 65.
4.4 Sponsorvirksomhed/kundearrangement
I indkomstårene 2015 og 2016 har [virksomhed2] ApS videre afholdt udgifter til sponsorvirksomhed og kundearrangementer på henholdsvis kr. 21.160 og 18.750 – begge beløb inkl. moms – hos [virksomhed17], jf. Bilag 66 og Bilag 67.
Udgifterne til [virksomhed17] er afholdt i forbindelse med kundearrangementer for [virksomhed2] ApS’ kunder og forretningsforbindelser.
[virksomhed17] har i den forbindelse stået for afholdelsen af selve arrangementet, som blandt andet omfattede sejlads-konkurrencer, hvor den anvendte båd var stillet til rådighed af [virksomhed17].
Som beskrevet under afsnit 4.2 afholdte [virksomhed2] ApS tillige udgifter til gevinster i forbindelse med disse kundearrangementer.
4.5 Småanskaffelser
Til brug for driften af [virksomhed2] ApS er der endvidere i selskabet afholdt udgifter til diverse småanskaffelser på henholdsvis kr. 12.898, kr. 23.145 og kr. 6.000 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
4.5.1 Indkomståret 2014
I indkomståret 2014 har [virksomhed2] ApS til brug for driften anskaffet en computer til en værdi af kr. 12.898.
Computeren har blandt andet været anvendt til udstedelse af fakturaer. Videre har [person1] anvendt computeren i forbindelse med rådgivningsmøder, hvor [person1] via Skype har rådgivet udenlandske virksomheder.
Derudover har computeren været anvendt til øvrig korrespondance med [virksomhed2] ApS’ forretningsforbindelser.
[person1] købte computeren hos [virksomhed27] i [by4] ved brug af sit private kreditkort. Der er begrundet i den omstændighed således ikke fratrukket moms af købet, idet købet er sket i [person1]s eget navn.
Udgiften til computeren er fratrukket som udlæg efter regning.
4.5.2 Indkomståret 2015
I indkomståret 2015 har [virksomhed2] ApS til brug for driften anskaffet sig henholdsvis en iPhone, et Olympus Stylus Tough-kamera, en iPad og en computer til en samlet bogført værdi på i alt kr. 23.145, jf. Bilag 68, Bilag 69 og Bilag 70.
Ovennævnte iPhone og computer blev anvendt såvel erhvervsmæssigt som privat. Købene er fratrukket i [virksomhed2] ApS.
Derimod er de løbende udgift til telefoni og internet afholdt som en privat udgift.
Anskaffelsen af en computer i indkomståret 2015 var begrundet i den omstændighed, at den tidligere computers kapacitet var opbrugt, hvorfor [virksomhed2] ApS havde behov for en ny.
4.5.3 Indkomståret 2016
I indkomståret 2016 har [virksomhed2] ApS til brug for driften anskaffet en lampe af typen Sento LED E Lettura 125 til kr. 6.000, jf. Bilag 71.
Købet af ovennævnte lampe var til brug for belysning af det skrivebord, som [person1] anvendte, når han arbejdede i regi af [virksomhed2] ApS.
Det skal hertil bemærkes, at der ikke løbende er fratrukket udgifter til husleje eller forbrug, da disse udgifter er afholdt privat. Det er således alene udgifterne til [person1]s hjemmekontor, der er fratrukket.
4.6 Hotelophold i øvrigt
[virksomhed2] ApS har i forbindelse med driften afholdt udgifter til hotelophold med i alt kr. 2.835 inkl. moms, jf. Bilag 72, Bilag 73 og Bilag 74.
Udgifterne til Phønix Hotel i Aalborg, jf. Bilag 72 og Bilag 74, på i alt (kr. 870,00 + kr. 790,50) = kr. 1.660,50 inkl. moms er afholdt i forbindelse med [person1]s ansættelse hos [virksomhed3] A/S.
Udgiften på i alt kr. 1.495,00 inkl. moms er en privat udgift, jf. Bilag 73.
4.6.1 Restauration ved hotelophold
[virksomhed2] ApS har i forlængelse af ovennævnte aktiviteter også afholdt udgifter til morgenmad på i alt kr. 320, jf. Bilag 72 og Bilag 74.
4.7 Kontorartikler
Som led i driften har [virksomhed2] ApS videre afholdt udgifter til kontorartikler på i alt kr. 1.284.
[virksomhed2] ApS har den 16. november 2016 købt en printer af mærket EPSON til kr. 1.284, jf. Bilag 75. Købet er begrundet i den omstændighed, at den tidligere printer – som [virksomhed2] ApS erhvervede den 18. februar 2016 – var gået i stykker, og at det ikke kunne betale sig at reparere denne.
Fakturaen fra printeren er udstedt til [person1] og refunderet ved udlæg efter regning, idet printeren er erhvervet med henblik på at udskrive de fakturaer, som [virksomhed2] ApS har udstedt.
4.8 Rådgivning
[virksomhed2] ApS har i indkomståret 2016 afholdt en udgift til rådgivning fra [virksomhed19] A/S på i alt kr. 300, jf. Bilag 76.
[person1] var i perioden fra den 1. januar 2016 – 31. oktober 2016 ansat som CEO hos [virksomhed3] A/S. [person1] var tillige bestyrelsesmedlem i [virksomhed3] A/S.
Udgiften til rådgivning på kr. 300 er afholdt i forbindelse med [person1]s fratrædelse som såvel CEO som bestyrelsesmedlem i [virksomhed3] A/S.
Begrundet i den omstændighed skal udgiften fordeles på 50 % vedrørende [person1]s fratrædelse som CEO for [virksomhed3] A/S – privat aktivitet – samt 50 % vedrørende [person1]s fratrædelse som bestyrelsesmedlem selskabsaktivitet.
5 Lønninger
[virksomhed2] ApS har i indkomståret 2014 fratrukket lønninger på i alt kr. 5.000, hvortil der henvises [virksomhed2] ApS’ bogføringsbalance og kontokort for perioden den 30. september 2013 – 31. december 2014, jf. Bilag 77
og Bilag 78.
Lønningen på kr. 5.000 for indkomståret 2014 er indberettet til eIndkomst.
Beløbet er ikke blevet hævet fra en konto, idet beløbet alene er bogført på [person1]s mellemregningskonto med selskabet [virksomhed2] ApS efter at såvel A-skat som AM-bidrag er betalt af selskabet.
[person1] er således blevet beskattet af lønnen på kr. 5.000.
Til brug for sagens belysning henvises der yderligere til bogføringsbalance og kontokort for henholdsvis perioden den 1. januar 2015 – 31. december 2015 og
den 1. januar 2016 – 31. januar 2016, jf. Bilag 79 til Bilag 82.
- Bødeforlæg
[virksomhed2] ApS har den 1. marts 2016 modtaget et bødeforlæg på kr. 1.500 fra [politiet] for en hastighedsforseelse den 24. februar 2016 i selskabets Mercedes-Benz ML 250 (reg.nr. [reg.nr.1]), jf. Bilag 83.
Det er [person1] som hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS, der har erhvervet sig bøden under erhvervsmæssig kørsel til en konsulentaftale.
Udgiften til bøden på kr. 1.500 er afholdt af [virksomhed2] ApS, og er tilbageført i selskabets skattemæssige regnskab, jf. Bilag 81 og Bilag 82.
- Befordringsgodtgørelse
[virksomhed2] ApS har i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt udgifter til befordringsgodtgørelse til [person1] med henholdsvis kr. 86.908 og kr. 26.566, dvs. i alt (kr. 86.908 + kr. 26.566) = kr. 113.474.
Derudover har [person1] i anden forbindelse modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2015 og 2016 med yderligere kr. 13.280,50 og kr. 11.632,67, dvs. i alt (kr. 13.280,50 + kr. 11.632,67) = kr. 24.913,17.
7.1 Indkomståret 2014
I indkomståret 2014 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til befordringsgodtgørelse med i alt kr. 86.908.
[person1] har i forbindelse med afviklingen af konsulentaftaler i [virksomhed2] ApS befordret sig til disse.
Til befordring i 2014 har [person1] anvendt sin private personbil, dvs. en Mercedes-Benz C200 (reg.nr. [reg.nr.2]).
Det har i forlængelse af konsulentaftalerne været aftalt, at kunden – foruden den ønskede rådgivning – tillige skulle betale for befordring.
[person1] har derfor i forbindelse med kørslen til omtalte aftaler noteret antal kilometer, hvilket fremgår af udstedte fakturaer til de respektive kunder fra [virksomhed2] ApS, hvortil der henvises til udstedte fakturaer i 2014, jf. Bilag 84 til Bilag 100.
Befordringen i henhold til konsulentaftaler og udstedte fakturaer fordeler sig i indkomståret 2014 sig således:
Indkomståret 2014 | |||||||
Faktura nr. | Angivelse | Antal km | Samlet km | Sats | Beløb | Samlet beløb | |
1 | Kørsel | 336 | 336 | kr. | 3,82 | 1.283,52 | 1.283,52 |
1 | Kørsel | 159 | 495 | kr. | 3,82 | 607,38 | 1.890,90 |
1 | Kørsel | 414 | 909 | kr. | 3,82 | 1.581,48 | 3.472,38 |
1 | Kørsel | 282 | 1.191 | kr. | 3,82 | 1.077,24 | 4.549,62 |
2 | Kørsel | 54 | 1.245 | kr. | 3,82 | 206,28 | 4.755,90 |
2 | Kørsel | 108 | 1.353 | kr. | 3,82 | 412,56 | 5.168,46 |
2 | Kørsel | 546 | 1.899 | kr. | 3,82 | 2.085,72 | 7.254,18 |
2 | Kørsel | 155 | 2.054 | kr. | 3,82 | 592,10(*) | 7.846,28 |
3 | Kørsel | 655 | 2.709 | kr. | 3,73 | 2.443,15 | 10.289,43 |
4 | Kørsel | 53 | 2.762 | kr. | 3,73 | 197,69 | 10.487,12 |
5 | Kørsel | 422 | 3.184 | kr. | 3,73 | 1.574,06 | 12.061,18 |
6 | Kørsel | 144 | 3.328 | kr. | 3,73 | 537,12 | 12.598,30 |
6 | Kørsel | 126 | 3.454 | kr. | 3,73 | 469,98 | 13.068,28 |
8 | Kørsel | 260 | 3.714 | kr. | 3,73 | 969,80 | 14.038,08 |
9 | Kørsel | 220 | 3.934 | kr. | 3,73 | 820,60 | 14.858,68 |
10 | Kørsel | 220 | 4.154 | kr. | 3,73 | 820,60 | 15.679,28 |
10 | Kørsel | 260 | 4.414 | kr. | 3,73 | 969,80 | 16.649,08 |
11 | Kørsel | 1.600 | 6.014 | kr. | 3,73 | 5.968,00 | 22.617,08 |
12 | Kørsel | 60 | 6.074 | kr. | 3,73 | 223,80 | 22.840,88 |
13 | Kørsel | 110 | 6.184 | kr. | 3,73 | 410,30 | 23.251,18 |
14 | Kørsel | 1.330 | 7.514 | kr. | 3,73 | 4.960,90 | 28.212,08 |
15 | Kørsel | 110 | 7.624 | kr. | 3,73 | 410,30 | 28.622,38 |
15 | Kørsel | 152 | 7.776 | kr. | 3,73 | 566,96 | 29.189,34 |
16 | Kørsel | 648 | 8.424 | kr. | 3,73 | 2.417,04 | 31.606,38 |
17 | Kørsel | 200 | 8.624 | kr. | 3,73 | 746,00 | 32.352,38 |
18 | Kørsel | 120 | 8.744 | kr. | 3,73 | 447,60 | 32.799,98 |
I alt | kr. | 32.799,98 | |||||
(*) I SKATs opgørelse over faktureret kørsel på side 8 i SKATs afgørelse af den
14. juni 2018, jf. Bilag 1, er beløbet vedrørende faktura nr. 2 på kr. 5.921,00 forkert. Beløbet er forkert, da SKAT har anvendt en forkert befordringssats.
Befordringsgodtgørelsen i forhold til de udstedte fakturaer udgør i alt kr. 32.799,98.
Den resterende befordringsgodtgørelse på (kr. 86.908,36 – kr. 32.799,98) = kr. 54.108,38 er fra øvrig kørsel, hvor [person1] har befordret sig til arrangementer, møder og konferencer.
7.2 Indkomståret 2015
I indkomståret 2015 har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter til befordringsgodtgørelse med i alt kr. 26.566.
[person1] har i forbindelse med afviklingen af konsulentaftaler i [virksomhed2] ApS befordret sig til disse.
Til befordring i 2015 har [person1] anvendt sin private personbil, dvs. en Mercedes-Benz A200 (reg.nr. [reg.nr.2]).
Det har i forlængelse af konsulentaftalerne været aftalt, at kunden – foruden den ønskede rådgivning – tillige skulle betale for befordring.
[person1] har derfor i forbindelse med kørslen til omtalte aftaler noteret antal kilometer, hvilket fremgår af udstedte fakturaer til de respektive kunder, hvortil der henvises til udstedte fakturaer, jf. Bilag 101 til Bilag 111.
Befordringen i henhold til konsulentaftaler og udstedte fakturaer fordeler sig i indkomståret 2015 sig således:
Indkomståret 2015 | |||||||
Faktura nr. | Angivelse | Antal km | Samlet km | Sats | Beløb | Samlet beløb | |
19 | Kørsel | 1.596 | 1.596 | kr. | 3,70 | 5.905,20 | 5.905,20 |
20 | Kørsel | 110 | 1.706 | kr. | 3,70 | 407,00 | 6.312,20 |
20 | Kørsel | 152 | 1.858 | kr. | 3,70 | 562,40 | 6.874,60 |
20 | Kørsel | 58 | 1.916 | kr. | 3,70 | 214,60 | 7.089,20 |
21 | Kørsel | 288 | 2.204 | kr. | 3,70 | 1.065,60 | 8.154,80 |
22 | Kørsel | 730 | 2.934 | kr. | 3,70 | 2.701,00 | 10.855,80 |
23 | Kørsel | 76 | 3.010 | kr. | 3,70 | 281,20 | 11.139,00 |
24 | Kørsel | 246 | 3.256 | kr. | 3,70 | 910,20 | 12.047,20 |
25 | Kørsel | 280 | 3.536 | kr. | 3,70 | 1.036,00 | 13.083,20 |
26 | Kørsel | 1.610 | 5.146 | kr. | 3,70 | 5.957,00 | 19.040,20 |
27 | Kørsel | 290 | 5.436 | kr. | 3,70 | 1.073,00 | 20.113,20 |
26 | Kørsel | 700 | 6.136 | kr. | 3,70 | 2.590,00 | 22.703,20 |
29 | Kørsel | 190 | 6.326 | kr. | 3,70 | 703,00 | 23.406,20 |
29 | Kørsel | 40 | 6.366 | kr. | 3,70 | 148,00 | 23.554,20 |
I alt | kr. | 23.554,20 | |||||
Befordringsgodtgørelsen i forhold til de udstedte fakturaer udgør i alt kr. 23.554,20.
Den resterende befordringsgodtgørelse på (kr. 26.566 – kr. 23.554,20) = kr. 3.011,80 er fra øvrig kørsel, hvor [person1] har befordret sig til arrangementer, møder og konferencer.
[person1] har – foruden ovenstående befordringsgodtgørelse – også i indkomståret 2015 mod taget skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i henholdsvis [virksomhed5] A/S, [virksomhed4] og [virksomhed6] A/S med i alt kr. 13.280,50.
Den skattefrie befordringsgodtgørelse fordeler sig således:
Indkomståret 2015 | ||
[virksomhed5] A/S | kr. | 4.266,00 |
[virksomhed4] | kr. | 4.300,70 |
S[virksomhed6] A/S | kr. | 4.713,80 |
I alt | kr. | 13.280,50 |
SKAT har side 39, 2. afsnit m.fl. i afgørelsen af den 15. juni 2018, Bilag 2, vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse anført følgende:
”Vi har under punkt 13 beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. for perioden 28. april 2015 til 31. december 2016.
Du kan ikke modtage skattefri godtgørelser efter den 28. april 2015, idet du fra denne dato bliver beskattet af værdien af fri bil.”
Den i sagen omhandlede leasingbil blev anvendt både erhvervsmæssigt som privat af [person1]. Nærmere om den i sagen omhandlede leasingbil følger under afsnit 8.
[person1] planlagde i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i ovennævnte selskaber, henholdsvis beliggende i [by5], i [by3] og i [by4] – at tilrettelægge det således, at han tillige havde rådgivningsmøder i området.
Befordringen til bestyrelsesmøder i ovennævnte selskaber har således ofte haft et erhvervsmæssigt islæt, idet [person1] havde planlagt rådgivningsmøder efter bestyrelsesmøderne.
Det skal hertil bemærkes, at hvis [person1] ikke havde planlagt yderligere – foruden det planlagte bestyrelsesmøde – blev befordringen behandlet som privat kørsel.
7.3 Indkomståret 2016
[person1] har i indkomståret 2016 modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i henholdsvis [virksomhed5] A/S, [virksomhed4], [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] A/S med i alt kr. 11.632,67.
Den skattefrie befordringsgodtgørelse fordeler sig således:
Indkomståret 2016 | |
[virksomhed5] A/S | kr. 2.014,65 |
[virksomhed4] | kr. 4.231,10 |
[virksomhed6] A/S | kr. 2.983,86 |
[virksomhed7] A/S | kr. 2.403,06 |
I alt | kr. 11.632,67 |
Som anført under 7.2 vedrørende den skattefrie befordringsgodtgørelse, gjorde tilsvarende sig gældende i indkomståret 2016.
8 Den i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 250
Den 16. april 2015 indgik [virksomhed21] A/S, [virksomhed2] ApS og [person1] en leasingaftale vedrørende leasing af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 250 (reg.nr. [reg.nr.1]), hvortil der henvises til slutseddel dateret den 10. september 2015 samt tilhørende leasingkontrakter, jf. Bilag 112, Bilag 113 og Bilag 114.
Leasingaftalen blev indgået for perioden den 1. maj 2015 – 30. april 2018.
Af leasingaftalen dateret den 16. april 2015 fremgår det, at [virksomhed20] A/S blev anført som leasinggiver, samt at [virksomhed2] ApS og [person1] blev anført som leasingtagere, hvortil der henvises til henholdsvis leasingkontrakt nr. [...]95 og nr. [...]96, jf. Bilag 113 og Bilag 114.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der er tale om en splitleasing, idet både [virksomhed2] ApS og [person1] begge er anført som leasingtagere, idet der er udstedt to separate leasingaftaler i henhold til den indgåede leasingaftale.
Det fremgår endvidere af leasingaftalen af den 16. april 2015, at der var aftalt et kørselsmaksimum på 35.000 km årligt, som fordelte sig med den aftalte fordelingsnøgle på 80 % til [virksomhed2] ApS og de resterende 20 % til [person1], hvortil der henvises til en e-mail dateret den 6. april 2016, jf. Bilag 115.
I forbindelse med leasingkontraktens indgåelse skulle der betales i alt kr. 154.486,25 inkl. moms. Beløbet udgjorde betaling for den ekstraordinære leasing- ydelse samt første måneds ordinære leasingydelse, hvilke udgjorde henholdsvis kr. 143.750,00 inkl. moms og kr. 10.736,25 inkl. moms.
Vedrørende bilens øvrige omkostninger var der i leasingaftalen af den 16. april 2015 anført, at brugeren betaler for vægtafgift og forsikring, samt at de almindelig vilkår for [virksomhed20] A/S er gældende.
Leasingaftalen blev imidlertid den 16. september 2016 fornyet således, at leasingaftalen med virkning fra den 27. september 2016 vedrørte perioden fra den 27. september 2016 – den 27. april 2018, jf. Bilag 116 og Bilag 117.
Der blev ikke betalt engangsydelser i forbindelse med fornyelsen af leasingkontrakten. Den månedlige leasingydelse udgjorde derimod kr. 11.923,75 inkl. moms.
Af de fornyede leasingkontrakter, hvortil der henvises til [virksomhed2] ApS’ deleleasing kontraktnr. 187338, jf. Bilag 116, fremgår i øvrigt følgende:
”[virksomhed22] A/S’ Almindelige betingelser for finansielle deleleasingaftaler er gældende og udgør en integreret del af denne leasingaftale.
Alle opkrævninger i henhold til denne leasingkontrakt vil blive fordelt på grundlag af det faktiske kørselsforbrug mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
For at sikre at der sker en korrekt fordeling af såvel leasingydelser som driftstillæg m.v., er det et krav at leasinggiver mod- tager fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kilometer for den foregående måned, senest d. 5. i måneden.
Leasingtager skal i den forbindelse føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Den Juridiske Vejledning. Kravene svarer til detaljeringsgraden for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og skal bl.a. for erhvervsmæssig kørsel indeholde korrekt angivelse af formål.
Leasinggiver kræver, at der føres elektronisk kørebog. I praksis er det en GPS, der via satellit sender signal om hvilke koordinater bilen befinder sig på til enhver tid og angiver de faktiske kørte kilometer.
Det er leasingtagers ansvar, at der foretages korrekt registrering. Det er ligeledes leasingtagers ansvar løbende at sikre sig en kopi af kørselsregnskabet, så det også er i leasingtagers varetægt efter at leasingaftalen er udløbet.
Leasingtager samtykker til, at leasinggiver på et hvert tidspunkt kan få adgang til den elektroniske kørebog, således at leasing- giver kan indhente de registrerede oplysninger til brug for udarbejdelse af den månedlige kørselsfordeling.
Leasinggiver påtager sig intet ansvar for leasingtagers skattemæssige forhold i relation til den indgåede aftale. Som følge af usikkerheden om reglernes præcise afgrænsning er det lea- singgivers anbefaling, at medarbejderen undlader enhver form for sammenblanding af privat og erhvervsmæssig arbejdsgiverbetalt kørsel, således medarbejderen undlader svinkeærinder under erhvervsmæssig arbejdsgiverbetalt kørsel.
Ved etablering af nærværende deleleasingaftale forventes leasingtagers forbrug at udgøre 70 % af den samlede kørsel. Leasingtager betaler således 70 % af den ekstraordinære leasing- ydelse. Der vil efterfølgende i leasingperioden ske en løbende månedlig regulering af den ekstraordinære leasingydelse i overensstemmelse med det faktiske kørselsforbrug.
[...]”
Tilsvarende beskrivelse gør sig gældende vedrørende [person1]s deleleasing kontraktnr. 187339 med den undtagelse, at det forventede samlede kørselsforbrug udgør 30 %, jf. Bilag 117.
8.1 GPS-tracker
Det blev i forbindelse med indgåelsen af ovennævnte leasingkontrakter aftalt – for at sikre en korrekt fordeling af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz – at leasingselskabet skulle modtage en fordeling af såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.
Til brug for denne fordeling blev den i sagen omhandlede Mercedes-Benz udstyret med en GPS-tracker.
På baggrund af GPS-trackeren blev der dannet et kørselsregnskab, der i den forbindelse indeholdte oplysninger om dato, køreturens start- og sluttidspunkt, adresser, hvorfra og hvortil der var kørt samt antallet af kilometer.
Registreringen af såvel erhvervsmæssig kørsel som privat kørsel skete ved, at GPS-trackeren – som den var indstillet – registrerede al kørsel som erhvervsmæssigt, som trackeren herefter indtastede i kørselsregnskabet.
[person1] var herefter – månedsvis – inde og tilrette kørselsregnskabet i forhold til at angive den private kørsel, som han havde foretaget i den forgangne periode.
I den forbindelse skal der henvises til en skrivelse dateret 7. januar 2019 fra [person1] vedrørende proceduren for splitleasingaftalen, jf. Bilag 118.
Kørselsregnskaberne for perioden den 28. april 2015 – 31. december 2016 er vedlagt som Bilag 119 til Bilag 133.
Det fremgår netop af kørselsregnskaberne, hvordan kørslen kilometermæssigt fordeler sig såvel erhvervsmæssigt som privat.
Af kørselsregnskaberne for perioden den 28. april 2015 – den 27. september 2016
Periode | Erhvervskørsel | Privat kørsel |
28. april 2015 – 27. september 2016 | 67,39 % | 32,61 % |
Til brug for sagens oplysning fremlægges videre en slutopgørelse for perioden den 29. september 2016 – den 26. april 2018, jf. Bilag 135.
Derudover fremlægges den foretagne regulering af den betalte fordeling i henhold til deleleasingkontrakterne og den udarbejdede slutopgørelse som henholdsvis Bilag 136 og Bilag 137.
SKAT har side 36, 2. afsnit i afgørelsen af den 14. juni 2018, jf. Bilag 2, anført følgende:
”Slutafregning:
Der foreligger kun én slutregning på leasingydelserne for peri- oden 28. april 2015 til 27. september 2016.
Opgørelsen over fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kørsel foreligger for de første 12 måneder månedsvis. Herefter foreligger opgørelsen over fordelingen efter hver 4. måned.
Vi er af den opfattelse, at betingelser for afregning for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke foretages en løbende afregning.”
Det skal til det af SKAT anførte fremhæves, at [person1] har aflagt månedlige opgørelse i hele den i sagen omhandlede periode i henhold til leasingaftalerne.
De af SKAT anvendte opgørelser er således alene en udprintningsperiode, hvorfor opgørelserne, jf. Bilag 132 og Bilag 133, ikke er udtryk for indberetningsperioden.
Regulering af bilens udgifter
På baggrund af første leasingperiode fra den 28. april 2015 – den 27. september 2016 blev der udarbejdet en slutopgørelse, jf. Bilag 134.
Det fremgår netop af denne slutopgørelse, at fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel fordelte sig henholdsvis 67,39 % og 32,61 %.
På baggrund af slutopgørelsen blev der foretaget en regulering af den betalte fordeling, idet [person1] – personligt – skulle betale mere for sin private anvendelse af bilen end det estimerede indbetalte, hvorfor [person1] på efterkrav skulle betale kr. 14.496,01 i forhold til den faktiske anvendelse, jf. Bilag 134.
Derimod fik [virksomhed2] ApS refunderet kr. 23.970,51, jf. Bilag 134.
Tilsvarende regulering af de betalte udgifter har fundet sted i anden leasingperiode, jf. Bilag 135-Bilag 137.
[person1]s private biler i perioden den 28. april 2015 – den 31. december 2016
[person1] har – udover den i sagen omhandlede Mercedes-Benz – haft adgang til VW UP (reg.nr. [reg.nr.3]), der har kørt ca. 9.000 kilometer årligt.
Af en synsrapport af den 2. maj 2017 fremgår det, at bilens kilometerantal på dette tidspunkt var 62.000 kilometer, jf. Bilag 138.
Ovennævnte bil har [person1] imidlertid ikke anvendt, idet bilen er an- vendt af [person1]s hustru til brug for hendes arbejde.
[person1] har til brug for sin befordring anvendt den i sagen omhandlede leasingbil og forud for denne den omtalte Mercedes-Benz A200 (reg.nr. [reg.nr.2]).
9 [person1]s befordringsfradrag
[person1] har i indkomstårene 2015 og 2016 fratrukket befordringsfradrag på henholdsvis kr. 10.014 og kr. 64.808.
Om ovennævnte befordringsfradrag har [person1] i e-mail af den 21. august 2017 forklaret følgende:
”2. Befordringsfradrag er for kørsel i privat leased bil til arbejdssted i [by2]. (Jeg kan sende min tidligere ansættelses- kontrakt hvis det ønskes som dok. for ansættelse). Det var en deltidsstilling så jeg kørte ca. 3 dage om ugen [by1]- [by2].”
E-mailen af den 21. august 2017 fremlægges som Bilag 139.
Som det fremgår af ovenstående e-mail, har det i sagen omhandlede befordringsfradrag relation til [person1]s ansættelse som direktør i [virksomhed3] A/S.
Som dokumentation for ansættelsesforholdet fremlægges ansættelseskontrakten inkl. tillæg som Bilag 140.
10 Anpartshaverlån
[virksomhed2] ApS udbetalte den 19. juli 2016 kr. 50.000 i løn til [person1], jf. Bilag 82, side 12. Den udbetalte lønning på kr. 50.000 er indberettet til eIndkomst den 19. juli 2016.
Ved overførslen af den 19. juli 2016 blev lønudbetalingen debiteret gældsforholdet mellem selskabet [virksomhed2] ApS og hovedanpartshaver [person1], hvilket indebar, at selskabet den 19. juli 2016 havde et tilgodehavende hos [person1] på kr. 14.724,61.
[virksomhed2] ApS har videre den 10. august 2016 udbetalt kr. 30.000 i løn til [person1], jf. Bilag 82, side 12.
I forbindelse med denne lønudbetaling skal der henvises til kontoudskrifter fra [virksomhed2] for perioden den 3. oktober 2013 – 31. december 2014, den 1. januar 2015 – 31. december 2015 og den 1. januar 2016 – 31. december 2016, jf. Bilag 141, Bilag 142 og Bilag 143.
Udbetalingen på kr. 30.000 fremgår nærmere af Bilag 143, side 6.
Den udbetalte lønning på kr. 30.000 er indberettet til eIndkomst i juli måned 2016. Udbetaling af lønnen i indkomståret 2016 fremgår tillige af regnskabsmateriale for [virksomhed2] ApS, jf. Bilag 81 og Bilag 82.
Lønnen er udgiftsført, beskattet og bogført på [person1]s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS pr. 31. december 2016. Indberetningen er imidlertid sket i juli måned, hvor beskatningen af lønnen udligner den negative mellemregning.
[virksomhed2] ApS har videre i indkomståret 2016 udbetalt kr. 8.000 og kr. 10.000 henholdsvis den 26. september 2016 og den 15. oktober 2016, jf. Bilag 82, side 12 og Bilag 143, side 6 og 7.
Udbetalingerne på i alt (kr. 8.000 + kr. 10.000) = kr. 18.000 vedrører udlæg for udgifter, som [person1] har afholdt som led i driften af [virksomhed2] ApS.
At [person1] i indkomståret 2016 har afholdt udgifter i forbindelse med driften af [virksomhed2] ApS fremgår af sagens Bilag 33 til Bilag 64.
Idet [person1] har afholdt udgifter på vegne af [virksomhed2] ApS, har [virksomhed2] ApS haft en mellemregning med [person1].
Det er også derfor, at udbetalingerne henholdsvis den 26. september 2016 og den 15. oktober 2016 på i alt kr. 18.000 – som udgør udlæg – debiteres på [virksomhed2] ApS’ mellemregning med [person1], jf. Bilag 82, side 12.
Den 7. november 2016 blev der foretaget en ompostering på kr. 14.496,01 på [virksomhed2] ApS’ konto. jf. Bilag 82, side 12. Denne ompostering var foranlediget af en slutopgørelse fra leasingselskabet [virksomhed20] A/S vedrørende den i sagen omhandlede Mercedes-Benz, jf. Bilag 134.
Slutopgørelsen viste – som også anført ovenfor – at der skulle foretages en regulering af fordelingen af den betalte leasingydelse, idet [person1] – personligt – skulle betale mere for sin private anvendelse af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz end det estimerede indbetalte.
Dette betød, at det personlige efterkrav for [person1] på kr. 14.496,01 skulle modregnes i selskabet, da [virksomhed2] ApS netop havde betalt for meget i forhold til den faktiske anvendelse.
Den 31. december 2016 blev der på gældsforholdet mellem selskabet [virksomhed2] ApS og hovedanpartshaver [person1] krediteret henholdsvis kr. 27.600 og kr. 16.560, dvs. i alt kr. 44.160, jf. Bilag 82, side 12.
11 Købe- og tegningsretter
[person1] har som led i sin ansættelse hos [virksomhed1]s i perioden 2005- 2012, jf. Bilag 3, fået tildelt aktieoptioner i henhold til nogle aktieprogrammer, som [virksomhed1]s kørte for sine medarbejdere i årene 2010, 2011 og 2012.
[person1] har i den forbindelse udnyttet flere af disse aktieoptioner, som [person1] fik tildelt i årene 2010, 2011 og 2012, jf. Bilag 144.
[person1] solgte i indkomståret 2016 flere af de aktier, som [person1] havde erhvervet i forbindelse med udnyttelsen af tildelte aktieoptioner.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om ”Sell to Cover”, idet [person1] ikke solgte alle aktier, hvorfor [person1] stadig har et aktiedepot, jf. Bilag 145.
[virksomhed1]s har på baggrund af ovenstående salg af aktier i selskabet for indkomståret 2016 indberettet kr. 3.796.302 på [person1]s selvangivelse.
En opgørelse over værdien af de aktier, som [person1] i indkomståret 2016 solgte – i forlængelse af aktieprogrammerne fra 2011 og 2012 – kan opgøres således:
Indkomståret 2016 | ||
Køb af 1.500 aktier til kurs 181,16 | kr. | 271.740,00 |
Salg af 1.500 aktier til kurs 461,1 | kr. | 691.650,00 |
I alt | kr. | 419.910,00 |
Handelsomkostninger | kr. | 1.212,18 |
Køb af 1.537 aktier til kurs 181,16 | kr. | 278.442,92 |
Salg af 1.537 aktier til kurs 547,52 | kr. | 841.530,25 |
I alt | kr. | 563.087,33 |
Handelsomkostninger | kr. | 1.243,22 |
Køb af 4.000 aktier til kurs 57,76 | kr. | 231.040,00 |
Salg af 4.000 aktier til kurs 478,2 | kr. | 1.912.800,00 |
I alt | kr. | 1.681.760,00 |
Handelsomkostninger | kr. | 1.033,45 |
Køb af 3.000 aktier til kurs 57,76 | kr. | 173.280,00 |
Salg af 3.000 aktier til kurs 437,3 | kr. | 1.311.900,00 |
I alt | kr. | 1.138.620,00 |
Handelsomkostninger | kr. | 811,93 |
Der henvises i den forbindelse til sagens Bilag 146 til Bilag 149.
Der skal i forbindelse med ovenstående videre henvises til en oversigt over aktiebevægelser, jf. Bilag 150.
Den samlede salgsværdi af ovenstående købe- og tegningsretter er på i alt (kr. 419.910,00 + kr. 563.087,33 + kr. 1.681.760,00 + kr. 1.138.620,00) = kr.
3.803.377,33.
De samlede handelsomkostninger er på i alt (kr. 1.212,18 + kr. 1.243,22 + kr. 1.033,45 + kr. 811,93) = kr. 4.300,78.
Der er på baggrund af [virksomhed1]s indberetning fra salg af aktier opstået en difference på i alt (kr. 3.803.377,33 – kr. 3.796.302,00) = kr. 7.075,33.
Til brug for sagens fulde belysning vedlægges endvidere [person1]s R75 for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. Bilag 151, Bilag 152 og Bilag 153.
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af omsætning fra udlandet med kr. 118.231, kr. 40.241 og kr. 91.578 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, idet omsætningen vedrører [virksomhed2] ApS.
For det andet gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 86.908, kr. 39.845 og kr. 11.631 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, idet der er ført den fornødne kontrol samt at de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldte.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af 1) øvrige personaleudgifter, 2) anden repræsentationsudgifter, 3) rejseudgifter, 4) restauration 5) hotelophold, 6) udgifter til sponservirksomhed/kundearrangement, 7) kontorartikler, 8) småanskaffelser og 9) rådgivning med
henholdsvis kr. 17.292, kr. 92.602 og kr. 63.280 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, idet repræsentations- og driftsomkostningerne er fradragsberettiget for [virksomhed2] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
For det fjerde gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af yderligere løn med kr. 5.000 i indkomståret 2014.
For det femte gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af udgifter til bøde med kr. 1.500 i indkomståret 2016.
For det sjette gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 107.801 og kr. 146.667 i indkomstårene 2015 og 2016, idet der er ”vandtætte skotter” imellem aftalerne og betingelserne for spiltleasing i øvrigt er opfyldte.
For det syvende gøres det helt overordnet gældende, at [person1] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 10.014 og kr. 64.808 i indkomstårene 2015 og 2016, idet der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
For det ottende gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 16 E er skattepligtig af et aktionærlån på kr. 77.220 i indkomståret 2016.
For det niende gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er skattepligtig af kr. 7.075 i indkomståret 2016 som følge af en difference ved køb af købe- og tegningsretter i [virksomhed1]s.
For det tiende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] ikke i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 24 og 26 er skattepligtig yderligere aktieindkomst med kr. 1.157.780 i indkomståret 2015.
1 Indkomsten fra udlandet
1.1 Det juridiske grundlag
1.1.1 Lovgrundlaget
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skatte- pligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Den positive afgrænsning af statsskattelovens § 4 indebærer, at det er udgangspunktet, at samtlige realiserede økonomiske fordele anses for skattepligtige uden hensyntagen til deres fremtrædelsesform og værdi.
Det er imidlertid ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter væsentligt at have for øje, at der grundlæggende ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.
Det følger i den forbindelse af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.2.2.1 Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer, at indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Det følger videre af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.2.2.1, at skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab. Der tages derfor udgangspunkt i aftaler indgået mellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.
Videre følger det – i forhold til den skattepligtige indkomst – af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. I den forbindelse følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, at til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 er en aktionær eller hovedanpartshaver således skattepligtig af ikke blot et deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet og uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital.
Derfor er en aktionær eller hovedanpartshaver efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A skattepligtig af netop både deklareret udbytte og såkaldt maskeret udbytte.
Det følger således netop af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at det alene er selskabets aktionærer eller hovedanpartshavere, der kan beskattes med hjemmel i den pågældende bestemmelse.
Beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 forudsætter imidlertid, at aktionæren eller hovedanpartshaveren tillige kan anses for rette indkomstmodtager. Udlodningen må som følge heraf kunne anses for at have passeret aktionærens eller hovedanpartshaverens økonomi.
I forhold til maskeret udbytte følger det af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?, at maskeret udbytte i princippet kan opstå på tre forskellige måder.
Maskeret udlodning kan for det første opstå, hvor et selskab afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som ikke er fradragsberettigede. For det andet kan maskeret udbytte opstå, hvis selskabet har indtægter, der ikke er selvangivet. For det tredje kan maskeret udbytte opstå, hvis der er enkeltstående transaktioner mellem en aktionær/hovedanpartshaver og selskabet, hvor der handles til enten over- eller underpris, hvor der som følge heraf sker en udlodning til enten selskabet eller aktionæren/hovedanpartshaveren.
Det fremgår videre af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.3.5.1, at manglende indtægt i form af en aktionærs eller hovedanpartshavers rådighed over et selskabs formuegode kan betragtes som afholdelse af aktionærens eller hoved- anpartshaverens private udgifter, der er selskabet uvedkommende.
Derfor er statuering af maskeret udbytte uafhængig af, om en disposition anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet.
1.1.2 Praksis
På baggrund af ovenstående, er det herefter en grundlæggende forudsætning for at gennemføre en indkomstbeskatning, at der erhverves ret til en given indkomst. Til støtte herfor henvises til Højesterets dom af den 22. april 1999 offentliggjort i UfR 1999.1197.
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af kr. 800.000, som skatteyderens far havde indsat på skatteyderens konto i december 1992. Skatteyderen mente ikke at være skattepligtig af indsættelsen med henvisning til, at han ikke havde erhvervet ret til pengene, da skatteyderens far i januar 1993 ved fuldmagt hævede samme beløb fra skatteyderens konto.
Herom udtalte Højesteret følgende:
”I december 1992 indsatte [person5] 800.000 kr. på [person6]s konto, og allerede i januar 1993 hævede [person5] under anvendelse af sin fuldmagt hertil samme beløb på [person6]s konto. De oplysninger, der er forelagt Højesteret, giver ikke grundlag for at antage, at beløbet har været indsat på [person6]s konto under omstændigheder, der kan begrunde, at beløbet har tilhørt ham som et formuegode. Allerede som følge heraf har der ikke været grundlag for at forhøje [person6]s skattepligtige formue pr. 31. december 1992 med 800.000 kr. og dermed heller ikke for den skete forhøjelse af hans personlige indkomst for indkomståret 1992 .” (min understregning)
Som det fremgår af omtalte højesteretsdom, er det afgørende, hvorvidt der i hen- hold til statsskattelovens § 4 finder en retserhvervelse sted. Det forhold, at et løb overføres til en konto vil således ikke være ensbetydende med, at den skatteyder, til hvem kontoen tilhører, er skattepligtig af det overførte beløb.
Afgørende for denne sag er således også, hvorvidt [person1] har erhvervet ret til de beløb, som blev indsat på [person1]s konto (reg.nr. [...] kontonr. [...94]) i [finans1] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, idet det af statsskattelovens § 4 følger, at indsætningerne på [person1]s bankkonto kun skal medregnes hans indkomstopgørelse, hvis [person1] har erhvervet et retligt krav på indtægten, jf. retserhvervelsesprincippet.
1.2 Den konkrete sag
Som anført under sagsfremstillingen ovenfor hidrører de udenlandske indkomster på henholdsvis kr. 118.231, kr. 40.241 og kr. 91.578 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 fra afholdte rådgivningsmøder, som [virksomhed2] ApS afholdte på baggrund af en stigende interesse fra udenlandske virksomheder.
Som videre anført under sagsfremstillingen blev indkomsterne fra udlandet ved en fejl overført til [person1]s personlige konto. Det følger imidlertid af praksis, at det forhold, at et beløb overføres til en konto, ikke er ensbetydende med, at den som kontoen tilhører vil være skattepligtig af det overførte beløb.
[virksomhed2] ApS er rette indkomstmodtager af indkomsterne fra udlandet. Dette begrundet i den omstændighed, at indkomsten hidrører fra afholdte rådgivningsmøder i [virksomhed2] ApS.
Den 14. september 2017 overførte [person1] i alt kr. 205.244 til [virksomhed2] ApS’ konto, jf. Bilag 9. Bogføringsbilagene til ovennævnte overførsel er fremlagt som Bilag 10 til Bilag 12.
På baggrund af ovenstående er indkomsterne fra udlandet således skattepligtige for [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Den udenlandske indkomst – som ved en fejl blev overført til [person1]s personlige konto – skal ikke medregnes hans indkomstopgørelse, idet [person1] ikke har erhvervet et retligt krav på de overførte beløb, jf. retserhvervelsesprincippet.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at anse den udenlandske indkomst i de pågældende indkomstår for hævet til hovedanpartshaveren [person1] privat, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A.
2 Driftsomkostninger
2.1 Det juridiske grundlag
2.1.1 Lovgrundlaget
Som nævnt følger det helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Det følger herudover helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Der er imidlertid en begrænset fradragsret for sådanne udgifter afholdt til repræsentation, jf. ligningslovens § 8.
Fradragsretten er betinget af, at der er en direkte umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, idet der henvises til Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:
”Krav om driftsmæssig begrundelse
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.”
2.1.2 Praksis
Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen i form af fakturaer eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvortil der henvises til den omfattende retspraksis.
Til støtte herfor skal der blandt andet henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR.2002.1484 H.
Endvidere kan der henvises til en omfattende landsskatteretspraksis, herunder blandt andet Landsskatterettens kendelser af henholdsvis den 9. september 2009 (LRS’s j.nr. 08-03789), den 30. november 2010 (LSR’s j.nr. 09-01782) og den 31. maj 2013 (LSR’s j.nr. 12-0189378).
Endelig skal der henvises til det i litteraturen anførte, herunder det af Jan Peder- sen m.fl. anførte side 272-273 i Skatteretten I, 8. udgave 2018, hvoraf der fremgår følgende:
”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse .” (min understregning)
2.2 Den konkrete sag
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, afholdte [person1] som led i driften af [virksomhed2] ApS en række udgifter i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Det fremgår tillige af sagsfremstillingen, at [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har fradraget udgifterne som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Når [virksomhed2] ApS har fradraget udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det begrundet i den omstændighed, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed2] ApS, hvilken har været skattepligtig for [virksomhed2] ApS i de pågældende indkomstår.
De afholdte udgifter er, som det fremgår af sagsfremstillingen, mangeartede, men fælles for dem er det forhold, at de er afholdt som led i driften af [virksomhed2] ApS. Dette uanset at flere af udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter.
Det er imidlertid ikke afgørende i relation til fradragsretten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorvidt udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter, såfremt udgifterne de facto er medgået til driften af en erhvervsvirksomhed, hvortil der henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR 2002.1484H.
I den pågældende sag fandt Højesteret, at udgifter afholdt til kattefoder var at anse for en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, idet foderet var anvendt til fodring af katte, som holdt mus væk fra en landbrugsejendom, hvorved udgifterne således også indgik som en naturlig driftsomkostning i landbrugsvirksomheden.
Det fuldstændig tilsvarende gør sig gældende for de udgifter, som [virksomhed2] ApS har afholdt i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, idet flere af udgifterne har karakter af private udgifter, men det forholder sig imidlertid således, at udgifterne de facto er medgået til driften af [virksomhed2] ApS, hvorfor [virksomhed2] ApS således også er berettiget til et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der henvises i det hele til beskrivelserne af de forskellige udgifter under sagsfrem- stillingen, hvoraf det med alt tydelighed fremgår, at udgifterne relaterer sig til den erhvervsmæssige drift af selskabet, hvorfor udgifterne således også er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Eftersom de afholdte udgifter er driftsomkostninger, er udgifterne ikke at betragte som maskeret udbytte til [person1] i henhold til ligningslovens § 16 A.
3 Befordringsgodtgørelse
3.1 Det juridiske grundlag
3.1.1 Lovgrundlaget
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. (tidligere stk. 5, 1. pkt.), at godtgørelser udbetalt af en arbejdsgiver for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejde, som hovedregel skal medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst.
Det følger videre af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at dette ikke gælder for godtgørelse af befordringsudgifter, der er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 B.
Bestemmelsen i den nugældende ligningslovs § 9, stk. 4 blev i sin oprindelige udformning første gang indsat i ligningsloven ved lovforslag L 181 af den 12. februar 1986.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til den dagældende bestemmelse følgende:
”Som en særlig undtagelse – fra reglen om at godtgørelser medregnes til indkomstopgørelsen – er det i § 9, stk. 5, foreslået, at arbejdsgiverens godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet.”
(...)
”Det er en forudsætning for udeholdelse fra indkomstopgørelsen, at godtgørelsen ikke overstiger de satser, der fastsættes af ligningsrådet. Arbejdsgiveren har oplysningspligt vedrørende disse særlige udbetalinger, og udbetalingerne kan kun foretages som skattefri godtgørelse, hvis de af ligningsrådet fastsatte betingelser herfor er opfyldt. Der kan ikke modtages skattefrie godtgørelser for udgifter, der refunderes efter regning.
For at undgå, at der udbetales skattefrie godtgørelser, der ikke kan anses som medgået til formålet med ligningsmæssige korrektioner og efterbetaling af skat til følge, kan godtgørelsen ikke udbetales som skattefri, hvis den overstiger ligningsrådets satser. Hvis godtgørelsen overstiger ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst, og de udgifter godtgørelsen tilsigter at dække, kan så fradrages med ca. 50 pct.s skatteværdi efter de almindelige regler. Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, der er mindre end ligningsrådets satser, skal godtgørelsesbeløbet ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
Det følger af netop bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, at befordring skal være erhvervsmæssig, førend der kan udbetales skattefri godtgørelse. I bestemmelsen fremgår, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsgade inden for de forudgående 12 måneder anses for erhvervsmæssigt.
I forlængelse heraf fremgår det af ligningslovens § 9 B, stk. 2, at når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages periode.
Det fremgår videre af ligningslovens § 9 B, stk. 3, at har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere ned 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig.
Endelig følger det af ligningslovens § 9 B, stk. 4, at befordringsgodtgørelse ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det tilfælde, hvor godtgørelsen ikke overstiger den sats, som er fastsat af Skatterådet.
Hvert år fastsætter Skatterådet således i en bekendtgørelse de satser, hvormed der kan modtages skattefri befordringsgodtgørelse.
| ? | I indkomståret 2014 var satsen til og med 20.000 km/årligt kr. 3,73 og kr. 2,10 pr./km udover 20.000 km/årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1300 af den 12. november 2013. |
| ? | I indkomståret 2015 var satsen til og med 20.000 km/årligt kr. 3,70 og kr. 2,05 pr./km udover 20.000 km/årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1247 af den 11. november 2014. |
| ? | I indkomståret 2016 var satsen til og med 20.000 km/årligt kr. 3,63 og kr. 1,99 pr./km udover 20.000 km/årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1320 af den 24. november 2015. |
... ...
I forlængelse af ovenstående skal ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt. fremhæves, hvoraf det fremgår, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol om administration ved udbetaling af de ovennævnte skattefrie godtgørelser.
Denne bemyndigelse – til at fastsætte nærmere regler om kontrol og administration – blev indført ved lov nr. 955 af den 20. december 1999.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslag L 88 af den 4. november 1999 vedrørende bemyndigelsen følgende:
”Endelig gives der Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de skattefrie godtgørelser. For så vidt angår skattefri befordringsgodtgørelse, fastsættes satserne, herunder de nærmere betingelser for udbetaling heraf, i øjeblikket af Ligningsrådet, jf. senest ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-7 af 1. marts 1999, gældende fra 1. april 1999 til 31. december 1999. Heraf fremgår blandt andet (pkt. 2.3.1.), at en skattefri befordringsgodtgørelse, der er udbetalt med et højere beløb end de anførte satser, er skattepligtig (hele beløbet). Hvis arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af det beløb, der overstiger satserne, er det dog alene dette beløb, der er skattepligtigt. Det foreslås, at Skatteministeren får mulighed for at fastsætte nærmere betingelser på området for skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere retningslinjer for opgørelse og afregning af udgifter.” (min understregning)
Det kan af ovenstående udledes, at der således ikke i loven eller i forarbejderne hertil er taget stilling til de nærmere retningslinjer for, hvorledes kontrollen ved udbetaling af befordringsgodtgørelse skal praktiseres af arbejdsgiver eller hvervgiver, førend kontrolkravet er opfyldt.
Skatteministeren har imidlertid udnyttet ovennævnte bemyndigelse til udstedelse af bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 nærmere følgende:
”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren, hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlig eller månedlig acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.” (min understregning)
Det fremgår således alene af bekendtgørelsen, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af de kørte kilometer.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde nærmere bestemte oplysninger i form af modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens formål, dato for kørslen, kørslens mål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen.
Som betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse kræves det således – ifølge bekendtgørelsen og praksis i øvrigt – ikke, at der er ført et egentligt kørselsregnskab. Der stilles alene krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres – eksempelvis ved udfyldelse af et skema, hvoraf der fremgår oplysninger om modtagers navn, adresse og CPR- nummer, kørslernes erhvervsmæssige formål, kørslernes mål og eventuelle del- mål samt dato for kørslerne.
Videre skal det fremhæves, at der ikke i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse er opstillet formkrav til udformningen af et sådan skema, idet det alene er afgørende, hvorvidt det for arbejdsgiver er muligt at foretage en egentlig kontrol af, om den udbetalte befordringsgodtgørelse modsvarer de erhvervsmæssige kilometer, som den ansatte har kørt over en given periode.
3.1.2 Praksis
Ovennævnte har også støtte i den foreliggende praksis, hvortil der henvises til en række utrykte afgørelser truffet af Landsskatteretten, herunder eksempelvis Landsskatteretsafgørelserne af den 6. oktober 2008, den 5. november 2014 og den 13. august 2015 (LSR’s j.nr. 07-01602, 12-0191975 og 13-6640662).
I ovennævnte afgørelse af den 5. november 2014 (LSR’s j.nr. 12-0191975) havde skatteyder modtaget skattefri befordringsgodtgørelse på kr. 57.467 i indkomståret 2009.
Den pågældende sag blev først behandlet af et skatteankenævn, som ikke god- kendte den udbetalte befordringsgodtgørelse med kr. 57.467 som skattefri.
Skatteankenævnet fandt den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig for skatteyderen, idet der ifølge skatteankenævnet for det første ikke var foretaget den fornødne løbende kontrol i forbindelse med udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, samt at der for det andet ikke var fremlagt den fornødne dokumentation i henhold til bekendtgørelse nr. 1428 af den 18. november 2008.
I den omtalte sag ville skatteankenævnet for det tredje heller ikke godkende den efterfølgende udarbejdede månedlige opgørelse over den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse som grundlag for de foretagne skattefrie udbetalinger, idet opgørelserne ikke var til stede i forbindelse med, at udbetalingerne fandt sted.
Skatteankenævnet lagde således afgørende vægt på, at der var tale om efterfølgende udarbejdede opgørelser.
Videre bemærkede skatteankenævnet for det fjerde, at opgørelserne, der i alt omfattede ca. 17.269 km, ikke var i overensstemmelse med den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse på i alt kr. 57.467, der svarede til i alt 16.142 km.
Endelig bemærkede skatteankenævnet for det femte, at de efterfølgende udarbejdede opgørelser hverken var daterede, udfyldt med modtagers navn, adresse og CPR-nr. og i tilstrækkeligt omfang angav kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål/adresse, ligesom at opgørelserne ikke var kontrollerede og attesterede af arbejdsgiver.
Det var således skatteankenævnets opfattelse, at den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse var sket med urette, og at betalingen derfor var skattepligtig i henhold til dagældende ligningslovens § 9, stk. 5 (nugældende stk. 4), da betingelsen for skattefri udbetaling af befordringsgodtgørelse, ifølge skatteankenævnet ikke var opfyldt.
Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i skatteankenævnets afgørelse, idet Landsskatteretten i sin begrundelse anførte følgende:
”Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.”
Videre anførte Landsskatteretten følgende:
”Herudover er det Landsskatterettens vurdering, at det på grundlag af den fremlagte dokumentation, herunder kørsels- regnskabet for indkomståret 2009 og det forhold, at klagerens arbejdsgiver har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser på baggrund af de af klageren udarbejdede uge- og måneds- sedler, må anses for tilstrækkeligt bevist, at [virksomhed1] har udført den fornødne kontrol med de kørte km inden udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Efter en konkret vurdering må klageren herefter anses at have opfyldt betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.”
Landsskatteretten ændrede herefter skatteankenævnets afgørelse således, at den foretagne forhøjelse vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse på kr. 57.467 blev nedsat til kr. 0.
Det bemærkes således, at Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt bevist, at der var ført den fornødne kontrol, uanset at der ikke oprindeligt var udarbejdet 1) et egentligt kilometerregnskab eller 2) et kørselsbilag med angivelse af modtagerens navn, adresse, CPR-nr., angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, angivelse af kørslens mål og adresse samt attestation af arbejdsgiver.
Endvidere fandt Landsskatteretten, at kontrollen havde været tilstrækkelig, desuagtet at der var kilometer-differencer mellem de efterfølgende udarbejdede opgørelser over antal kørte kilometer og de faktiske udbetalinger af befordringsgodtgørelse, hvilket ellers netop var årsagen til, at skatteankenævnet ikke accepterede, at befordringsgodtgørelserne kunne udbetales skattefrit.
I den forbindelse bemærkes det, at afgørelsen hverken er offentliggjort eller ind- bragt af Skatteministeriet for domstolene, hvilket i sagens natur kan tages til indtægt for, at afgørelsen er helt i overensstemmelse med praksis på området.
At der ikke kan stilles betingelse om udarbejdelse af et egentligt kørselsregnskab i forbindelse med udbetaling af befordringsgodtgørelse har også støtte i den omtalte afgørelse af den 13. august 2015 (LSR’s j.nr. 13-6640662).
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således følgende:
”Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri godtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingen og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.”
Om den udbetalte befordringsgodtgørelse i den konkrete sag fremgår på side 2 i Landsskatterettens afgørelse af den 13. august 2015 (LRS’s j.nr. 13-6640662) følgende:
”Ifølge kørebogen har klageren i 2011 kørt 8.385 km., som er opgjort til 30.773 kr. eller 8.912 km. opgjort til 32.649 kr., når der henses til at godtgørelsen betales bagud (december 2010
– november 2011).
Ifølge det selvangivne har klageren modtaget 31.202 kr. svarende til 8.501 km. Det vil sige en difference i forhold til kørselsbilagene på + 116 km. eller - 411 km. (bagud betalt).”
Som det fremgår ovenfor, var der også i den pågældende sag differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, ligesom det var tilfældet i sagen, hvori Lands- skatteretten traf afgørelse den 5. november 2014 (LSR’s j.nr.12-0191975).
Uanset at der var differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, udtalte Landsskatteretten i sin afgørelse af den 13. august 2015 (LSR’s j.nr. 13-6640662) følgende:
”Herudover er det Landsskatterettens opfattelse, at det på grundlag af den fremlagte dokumentation, herunder især kørselsbilagene, og de afgivne forklaringer, må anses for tilstrækkeligt bevist, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol med de kørte kilometer inden udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.”
Det kan således også af Landsskatterettens afgørelse konstateres, at den omstændighed, at der er differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, ikke i sig selv kan føre til, at der ikke er ført tilstrækkelig kontrol, eller at kontrollen ikke kan anses for at være effektiv.
Afgørende er derimod alene den omstændighed, hvorvidt der på tidspunktet for udbetalingen af befordringsgodtgørelsen var mulighed for at kontrollere de faktiske kørte kilometer, og at kontrollen de facto fandt sted.
Den foreliggende praksis afspejler endvidere, at det ved vurderingen af, om betingelserne for skattefrihed er opfyldte, i det væsentligste lægges afgørende vægt på, hvorvidt kørslen de facto har fundet sted.
For det første skal der henvises til Landsskatterettens tre afgørelser af den 30. marts 2016 (LSR’s j.nr. 13-6636885, 13-6638028 og 13-6638659) og Landsskatte- rettens afgørelse af den 12. april 2016 (LRS’s j.nr. 13-6637335). Fælles for disse fire afgørelser er, at Landsskatteretten nedsatte de af SKAT og skatteankenævnet gennemførte forhøjelser med det fulde beløb.
For det andet skal der henvises til Landsskatterettens tre afgørelser af den 30. marts 2016 (LRS’s j.nr. 13-6636951, j.nr. 13-6637688 og j.nr. 13-6764813). Ved de tre afgørelser har Landsskatteretten delvist nedsat de af SKAT gennemførte forhøjelser.
3.2 Den konkrete sag
Efter ligningsloven er det en helt overordnet forudsætning, at der alene kan udbetales befordringsgodtgørelse skattefrit, såfremt godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt, og at kørslen foregår i egen bil eller en bil, som den godtgørelsesberettigede afholder udgifterne til.
Videre følger det af ligningslovens § 9 B, stk. 1, at befordringen skal være erhvervsmæssig, førend der kan udbetales godtgørelse skattefrit.
Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke – ifølge SKAT – har ført den fornødne kontrol med, om udbetalingen af befordringsgodtgørelse vedrører kørsel efter ligningslovens § 9 B. Dette med henvisning til, at der – ifølge SKAT– stilles skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit er opfyldt som følge af interessefællesskab.
Som det fremgår under sagsfremstillingen, afholdte [virksomhed2] ApS udgifter til befordringsgodtgørelse med henholdsvis kr. 86.908 og kr. 26.566 i indkomstårene 2014 og 2015.
Som det videre fremgår under sagsfremstillingen, blev den skattefrie befordrings- godtgørelse blandt andet udbetalt i forbindelse med udstedte fakturaer i forlængelse af afholdte konsulentaftaler. Dette begrundet i den omstændighed, at det i forbindelse med konsulentaftalerne var aftalt, at klienten skulle betale for befordringen.
Befordringen i henhold til konsulentaftalerne er således afregnet hos klienten som aftalt, jf. Bilag 84-Bilag 100 og Bilag 101-Bilag 111 for henholdsvis indkomstårene 2014 og 2015.
Den udbetalte befordringsgodtgørelse i henhold til ovennævnte fakturaer er såle- des godkendt af henholdsvis [person1] personligt og den enkelte klient, som er blevet afregnet befordringen i forbindelse med konsulentaftalen.
Der skal videre henvises til, at [person1] til brug for den i sagen om- handlede befordringsgodtgørelse anvendte sin private personbil, dvs. en Mercedes-Benz A200 (reg.nr. [reg.nr.2]).
På baggrund af ovenstående bestrides det således, at [virksomhed2] ApS – ifølge SKAT – ikke har haft mulighed for at kontrollere de oplysninger, der danner grundlag for udbetalingen af befordringsgodtgørelse.
Det gøres derfor gældende, at kravet om kontrol er opfyldt, hvorefter befordrings- godtgørelsen er skattefri for [person1], jf. ligningslovens § 9, stk. 4, jf. § 9 B.
4 Beskatning af værdi af fri bil
4.1 Det juridiske grundlag
4.1.1 Lovgrundlaget
Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansat- te beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.
Omvendt følger af samme bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil.
Det er som udgangspunkt skatteyderen, der har bevisbyrden for, at en bil har stået til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil.
Dette har direkte støtte i praksis og Skatteministeriets egen procedure i Højesteretsdommen af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR .
Af omtalte procedure fremgår således følgende:
”... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede billen ...” (min understregning)
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger, at ligningslovens § 16, stk. 4 tillige finder anvendelse for biler, som et selskab har leaset.
Såfremt et selskab stiller en leaset bil til fri rådighed for en ansat, skal den ansatte således beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af selskabet på leasingtidspunktet.
Ligningslovens § 16, stk. 4 finder derimod som udgangspunkt ikke anvendelse, såfremt der foreligger en splitleasingaftale.
Ved en splitleasingaftale indgår arbejdsgiveren og den ansatte en leasingkontrakt med et leasingselskab om erhvervsmæssig og privat kørsel i samme bil. Omkostningerne på bilen bliver herefter fordelt mellem arbejdsgiveren og den ansatte i henhold til den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel.
Vedrørende splitleasing fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.5.14.1.10 følgende:
”Hvis den, der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug, skal undgå beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, skal der være vandtætte skotter mellem de to aftaler . Det betyder efter Skattestyrelsens opfattelse bl.a. også, at der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgiverens betaling af leasingydelsen og medarbejderens betaling til leasinggiver.” (min understregning)
Ligningslovens § 16, stk. 4 kan herefter alene finde anvendelse ved splitleasingaftaler, såfremt der ikke foreligger ”vandtætte skotter” mellem de to leasingaftaler.
Efter Skattestyrelsens opfattelse indebærer dette, at der må være en skarp adskillelse mellem arbejdsgiverens og den ansattes betalinger i henhold til leasingaftaen.
4.1.2 Praksis
Til belysning af hvilke momenter der indgår i den skattemæssige bedømmelse af en splitleasingaftale, skal der for det første henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af den 19. juni 2001 offentliggjort som SKM2001.255.LR . Ligningsrådet tog herved stilling til spørgsmålet om beskatning af værdi af fri firmabil i forbindelse med en splitleasingaftale.
I sagen bekræftede Ligningsrådet, at en nærmere beskrevet bilordning – hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgik selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet – ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil.
Ligningsrådet lagde ved afgørelsen vægt på følgende momenter:
at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte
at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning – der alle var indeholdt i leasingydelsen – blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel
at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet
at hver af parterne alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.
Ved ovenstående afgørelse forudsatte Ligningsrådet, at leasingaftalerne mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte var identiske.
Vedrørende afregningen af leasingydelsen udtalte Ligningsrådet følgende:
”Med hensyn til det oplyste om, at man forestiller sig, at den løbende afregning med leasingselskabet sker for eksempel hver 3. måned, må det efter styrelsens opfattelse være en forudsætning, at det er kutyme med et så langt afregningsinterval vedrørende billeasing.”
For det andet skal der henvises til Skatterådets bindende svar af den 23. februar 2010 offentliggjort som SKM2010.147.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en splitleasingordning medførte beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Vedrørende splitleasingaftalen var der i sagen oplyst følgende:
| • | Der blev indgået to enslydende leasingaftaler, henholdsvis én mellem arbejdsgivere og leasingselskabet samt én mellem arbejdstager og lea- singselskabet. Der var i denne forbindelse ingen forpligtelser mellem leasingtagerne. |
| • | Bilens udgifter blev fordelt i forhold til de faktisk kørte kilometer. |
| • | Leasingtagerne indberettede fordelingen mellem erhvervsmæssige og private kilometer, for den foregående måned, senest den 5. i hver måned. |
| • | Leasingtagerne førte løbende kørebog efter de skattemæssige godkendte principper. |
| • | Arbejdsgiver og arbejdstagere blev registreret som sekundære brugere, hvorfor leasingselskabet modtog opkrævning af forsikring og ejerafgift. |
| • | Værkstedsregninger blev udstedt direkte til leasingselskabet. |
| • | Faktureringen af udstedt benzinkort skete direkte til leasingselskabet. |
| • | Den ekstraordinære leasingydelse blev opkrævet på baggrund af det forventede kørselsmønster, og der blev løbende foretaget en regulering af leasingydelsen, så fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarede til fordelingen af de faktisk kørte kilometer. |
På baggrund heraf udtalte Skatterådet følgende:
”Ud fra det oplyste opfylder ordningen de kriterier, som blev fastsat af Ligningsrådet i SKM2001.255.LR, og det er SKATs opfattelse, at som aftalen er affattet, betaler medarbejderen selv alle udgifter forbundet med privat kørsel i bilen. Det er lagt til grund, at Spørger ikke afholder udgifter vedrørende bilen, som ikke faktureres til Leasinggiver, og at samtlige udgifter betales af leasinggiver, således at leasingtagerne alene betaler leasingafgiften for brug af bilen . Arbejdsgiveren stiller derfor ikke bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, og der skal derfor ikke ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16.” (min understregning)
Skatterådet bekræftede herved, at en splitleasingordning ikke medfører beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kommer til at betale for den ansattes private kørsel i bilen.
For det tredje skal der henvises til Skatterådets bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en splitleasingordning medførte beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Spørger ønskede at indgå en aftale om splitleasing, således at leasingselskabet indgik to individuelle kontrakter med henholdsvis et selskab og dets hovedaktionær, som var direktør i selskabet.
Skatterådet bekræftede, at den beskrevne splitleasingordning medførte, at direktøren/hovedaktionæren ikke skulle beskattes af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Af Skatterådets begrundelse fremgår herom følgende:
”I henhold til praksis, jf. SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR, kan arbejdsgiver og den ansatte under visse forudsætninger indgå selvstændige leasingaftaler med et leasingselskab, således at der ikke bliver tale om beskatning af firmabil.
Der er i praksis lagt vægt på, at der er ”vandtætte skotter” mellem aftalerne, hvilket blandt andet indebærer følgende:
at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis et leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte
at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning – alle indeholdt i leasingydelsen – fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)
at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet
at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at praksis vedrørende splitleasing også finder anvendelse, hvor aftaleparterne udover leasinggiver er en hovedaktionær og et af denne kontrolleret selskab.
På grund af interessesammenfaldet mellem hovedaktionær og selskabet vil der dog blive stillet strenge krav til overholdelsen af ovennævnte betingelser – ikke mindst kørselsregnskabet.
På baggrund af det oplyste om de indgåede aftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at den beskrevne ordning opfylder de kriterier, som tidligere er fastsat af Ligningsrådet og Skatterådet.” (min understregning)
Endelig skal der for det fjerde henvises til Skatterådets bindende svar af den 25. februar 2014 offentliggjort som SKM2014.166.SR. I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en splitleasingordning medførte beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatterådet bekræftede, at den i sagen omhandlede splitleasingordning vedrørende el-biler medførte, at medarbejderen ikke skulle beskattes af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, idet ordningen var indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kom til at betale for den ansattes private kørsel i bilen.
Skatterådet lagde herved vægt på, at det var muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der blev brugt til at oplade bilerne, samt at ordningen sikrede, at det med stor præcision var muligt at fordele udgifterne mellem parterne. Skatterådet forudsatte dog, at den ladestation, der blev etableret på den ansattes hjemmeadresse, udelukkende blev anvendt til opladning af den leasede bil.
Af ovennævnte praksis fremgår det, at der i praksis er lagt vægt på, at der foreligger ”vandtætte skotter” mellem aftalerne. Afgørende for vurderingen af, hvorvidt der foreligger ”vandtætte skotter” er således, om hver af parterne hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.
Ligningslovens § 16, stk. 4 finder som følge heraf ikke anvendelse ved splitleasingaftaler, såfremt ordningen er indrettet således, at den ansatte selv hæfter for alle udgifter, der er forbundet med den private kørsel i bilen.
4.2 Den konkrete sag
Som det fremgår af den ovenfor beskrevne praksis, herunder Skatterådets bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR , lægges der i relation til spørgsmålet om ”vandtætte skotter” helt overordnet vægt på, om der sker en fornøden fordeling af bilens driftsudgifter og leasingydelser, idet disse skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer.
Videre bemærkes det af Skatterådets begrundelse, at de fem momenter, der er citeret under ovenstående praksis, ikke er udtømmende, men blot forhold der kan tillægges vægt i forbindelse med omtalte afvejning af, hvorvidt der sker en fornøden fordeling af udgifterne.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at Skatterådet ved de nævnte momenter har lagt til grund, at der er forskel på bilens driftsudgifter og leasingydelsen, idet Skatterådet har lagt vægt på, at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, hvorimod det af Skatterådet i relation til bilens driftsudgifter blot tillægges betydning, om disse fordeles proportionalt mellem parterne på bag- grund af de faktisk kørte kilometer – men altså ikke om disse betales direkte af parterne til leasingselskabet.
Skatterådet har således ikke opstillet som betingelse, at bilens driftsudgifter, her- under vægtafgift, service og reparationer på bilen, betales direkte til leasingselskabet, såfremt blot de samlede ydelser til bilens drift fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
Afgørende er således, at hver leasingtager bærer den retmæssige andel af omkostningerne, svarende til de faktisk kørte kilometer – og ikke hvem der i første omgang forestår betalingen.
I forlængelse af ovennævnte skal det for god ordens skyld fremhæves, at betalinger skete gennem opkrævninger fra leasinggiver [virksomhed20] A/S, direkte til henholdsvis [virksomhed2] ApS og [person1], hvorfor det også forholder sig således, at leasingydelsen i denne sag er betalt direkte af hver af parterne til leasingselskabet, [virksomhed20] A/S.
Hertil kommer, at der ligeledes, som fremhævet af Skatterådet i ovennævnte bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR, er ført et løbende kørselsregnskab, som har dannet grundlag for fordelingen af henholdsvis de erhvervsmæssige og private kørte kilometer i den i sagen omhandlende Mercedes-Benz.
Der er således på den baggrund ikke grundlag for en betragtning om, at den i sagen omhandlede Mercedes-Benz i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 har stået til rådighed for [person1] med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil, idet [person1] selv har båret alle udgifter svarende til den private andel opgjort på baggrund af de faktisk kørte kilometer.
Hertil kommer videre, at [person1] – udover den i denne sag omhandle- de Mercedes-Benz – havde adgang til andre private biler, som til rigelighed kunne dække det øvrige kørselsbehov, som lå udover de private kilometer, der blev kørt i indkomstårene 2015 og 2016 i den i sagen omhandlede Mercedes-Benz på splitleasingkontrakten.
Der er således ikke grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 med henvisning til, at der ikke i fornødent omfang har været ”vandtætte skotter” mellem de forpligtelser, som [virksomhed2] ApS og [person1] hver især havde overfor leasinggiveren, [virksomhed20] A/S.
5 Befordringsfradrag
5.1 Det juridiske grundlag
5.1.1 Lovgrundlaget
Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter.
Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.
Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker, og hvilken faktisk strækning der tilbagelægges. Det er herefter uvæsentligt om befordringen er sket ved egen bil, offentlige transport- midler eller cykel m.v.
Ligningslovens § 9 C, stk. 1 blev ved sin nuværende affattelse indført ved lov- forslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at:
”Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete , f.eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel).” (min understregning)
Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3. Dette har Skatteministeren – med betydning for denne sag – gjort ved dagældende bekendtgørelse nr. 1024 af den 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. i bekendtgørelsens kap. 1 fremgår følgende:
(...)
5.2 Den konkrete sag
Det gøres gældende, at [person1] er berettiget til befordringsfradrag på henholdsvis kr. 10.014 og kr. 64.808 i indkomstårene 2015 og 2016.
Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [person1] i indkomstårene 2015 og 2016 haft ansættelse hos [virksomhed3] A/S, jf. Bilag 140.
[person1] har i forbindelse med ovennævnte ansættelse befordret sig til selskabets adresse i [by2] i det selvangivne omfang.
Det gøres således gældende, at [person1] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til det selvangivne befordringsfradrag i indkomstårene 2015 og 2016.
6 Anpartshaverlån
6.1 Lovgrundlaget
Det følger af ligningsloven § 16 E, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at det er en betingelse, at der mellem personen, der modtager lånet, og det långivende selskab er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. En sådan forbindelse foreligger efter ligningslovens § 2, når personen enten alene, i fællesskab med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har bestemmende indflydelse i selskabet i form af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.
Yderligere er det en betingelse for at anvende ligningslovens § 16 E, at låntageren er en fysisk person.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E blev indsat ved lov nr. 926 af den 18. september 2012. Bestemmelsen fik herefter virkning fra og med den 14. august 2012, jf. § 5, stk. 5 i lov nr. 926 af den 18. september 2012.
Af de generelle bemærkninger til lovforslaget fremsat den 14. august 2012 frem- går blandt andet følgende:
”Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer. Den skattepligtige per- sonkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det långivende selskab. Herved sikres, at der sker betaling i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig for- retningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti.”
Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår vedrørende ligningslovens § 16 E, stk. 1 følgende:
”Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.”
Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at bestemmelsen både finder anvendelse på lån, sikkerhedsstillelse samt midler, der stilles til rådighed. Det må i forlængelse heraf bemærkes, at midler, der stilles til rådighed alene er omfattet af bestemmelsen, såfremt låntageren ikke har en tilbageleveringspligt.
Det følger af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, at ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse på følgende tre lånetyper:
”Undtagelser
- Lån, der ydes som led i sædvanlig forretningsmæssig disposition
- Sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller
- Lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.
Ad. 1
Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.
Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt ikke beskatte lån, der ydes som led i en disposition med f.eks. selskabets eneaktionær, hvis selskabet allerede løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd.
...
Hverken selskabers formueforhold og forretningsmuligheder el- ler låntagers privatøkonomiske forhold er afgørende for, hvor- vidt en disposition kan anses for at være en sædvanlig, forretningsmæssig disposition.”
Endelig må det fremhæves, at ligningslovens § 16 E ikke i sig selv er hjemmel til beskatning af lån. Bestemmelsen fastslår alene, at et lån kan betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt.
Den egentlige hjemmel til beskatning af lånet må som følge heraf fremgå andre steder af skattelovgivningen.
6.2 Den konkrete sag
Det gøres gældende, at [person1] ikke skal beskattes af et aktionærlån med kr. 77.220.
Dette med henvisning til, at SKAT ikke i sin opgørelse for indkomståret 2016 har medtaget efterposteringer, som der blev krediteret gældsforholdet mellem selskabet [virksomhed2] ApS og hovedanpartshaver [person1] på henholdsvis kr. 27.600 og kr. 16.560, dvs. i alt kr. 44.160, jf. Bilag 82, side 12.
Landsskatterettens afgørelse
Omsætning fra udlandet (1)
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, anses som skattepligtigt udbytte.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at [virksomhed2] ApS i 2014-2016 havde yderligere indtægter fra udlandet på henholdsvis 118.231 kr., 40.241 kr. og 91.578 kr., i alt 250.050 kr., som i de omhandlede indkomstår ikke blev bogført som indtægter i selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det, jf. Højesterets dom offentliggjort i U.2008.857/2, klageren at godtgøre, at de udeholdte selskabsindtægter ikke er tilgået ham.
Det er ubestridt, at de omhandlede indtægter, som selskabet havde erhvervet ret til, blev indsat på klagerens private bankkonto. Indsætningerne på klagerens private bankkonto blev ikke samtidigt bogført på klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS som gæld.
Udeholdt selskabsindkomst anses efter praksis for maskeret udbytte til selskabets aktionærer, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at klagerens overførsel den 14. september 2017 af 205.244 kr. til selskabets bankkonto er uden betydning for bedømmelsen af, om selskabets indkomst i 2014-2016 tilgik klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
Diverse private udgifter afholdt af klagerens selskab, anset som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A (2)
Et selskabs afholdelse af private udgifter for selskabets aktionær, anses som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det beror på en konkret vurdering, om selskabets afholdelse af en udgift er selskabets udgift eller aktionærens udgift.
Som driftsudgifter anses, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, udgifter som er i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Af ligningslovens § 8, stk. 1, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.
Af ligningslovens § 8, stk. 4, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.
Højesteret fastslog i SKM2012.13, at der ved "indkomsten" i statsskattelovens § 6, litra a, forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.
Øvrige personaleudgifter i 2015 på henholdsvis 1.500 kr. og 4.780 kr.
Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at [virksomhed2] ApS´s afholdelse af udgift til billet til fodbold på 1.500 kr. og udgift til klagerens generhvervelse af kørekort på 4.780 kr. er en driftsudgift for selskabet, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
Andre repræsentationsudgifter i 2015 på 33.442 kr.
Repræsentationsudgifter er, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.2.2.5.4, typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentationsudgifter har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.
De omhandlede udgifter på i alt 33.442 kr., som selskabet i 2015 afholdte til vinindkøb, er beskrevet ved eksterne bilag, der er enten er udstedt til klageren personligt, eller har karakter af kassebons.
Det er ikke godtgjort f.eks. ved fremlæggelsen af invitationer til receptioner eller annoncering af repræsentationer, at udgifterne vedrører selskabet, ligesom det ikke er godtgjort, at det omhandlede sejlarrangement vedrører selskabet. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.
Rejseudgifter, herunder restauration og hotelophold i 2014-2016 på henholdsvis 3.924 kr. (4.394 kr.), 8.575 kr. og 35.451 kr.
De fremlagte bilag vedrørende rejseudgifter i 2014 er udstedt i 2013. Der mangler eksterne bilag for udgifter på i alt 1.030 kr. Udgifterne er afholdt i 2013 og kan derfor ikke beskattes hos klageren i 2014. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af aktieindkomsten i 2014 med 4.394 kr.
I 2015 er der udgiftsført rejseudgifter i [virksomhed2] ApS på i alt 8.575 kr., der er alene fremlagt bilag for 7.575 kr.
De omhandlede udgifter i 2015 vedrører bl.a. rejser og hotelophold i [by2] efter 1. oktober 2015, dvs. efter klagerens ansættelse som CEO i [virksomhed3] A/S, samt overnatning i [by7] i september 2015. Det er, som anført af SKAT, ikke godtgjort, at selskabet efter 1. oktober 2015 havde kunder i Nordjylland.
For så vidt angår rejser og hotelophold i [by7] i september 2015 er det ikke godtgjort, at udgiften vedrører faktureret arbejde udført for [virksomhed3] A/S forud for klagerens ansættelse som CEO. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at rejserne til Sjælland er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.
Bilag for udgifter til rejser og hotelophold i 2016, der ikke har karakter af dankortkvitteringer eller kassebons, er udstedt i klagerens navn. Bilagene er, ligesom bilagene for 2014-2015, ikke påført oplysninger om rejsernes formål etc. Redegørelsen fra selskabets revisor, der er fremlagt som repræsentantens bilag 65, er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen, og må derfor anses som et partsindlæg. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2015 og 2016.
Sponsorudgifter/kundearrangement i 2015 og 2016 på henholdsvis 21.160 kr. og 18.750 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Der er lagt vægt på, at fakturaerne er udstedt til klageren personligt, og at det ikke er godtgjort, at udgiften vedrører selskabet.
Kontorartikler og småanskaffelser i 2014-2016 på henholdsvis 12.898 kr., 23.145 kr. og 7.284 kr.
Udgiften til køb af pc i 2013 på 12.898 kr. er ikke dokumenteret ved en grundbilag. Af de grunde, der er anført af SKAT, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at det ikke er godtgjort, at udgiften vedrører selskabets indkomsterhvervelse. Da udgiften imidlertid er afholdt og bogført i selskabet i 2013, kan den ikke beskattes som maskeret udlodning hos klageren i 2014. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og nedsætter forhøjelsen af aktieindkomsten i 2014 vedrørende diverse private udgifter afholdt af selskabet (pkt. 2) med 12.898 kr.
Udgiften til køb af pc i 2015 på 7.522,96 kr. er ikke dokumenteret ved et grundbilag. Købsbilagene vedrørende køb af Iphone, Ipad og Olympus Stylus Though er udstedt til klageren personligt. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at udgifterne vedrører selskabets indkomsterhvervelse, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende forhøjelsen af indkomsten med i alt 23.145 kr.
Selskabet har ifølge bogføringen købt én printer i februar 2016 til 1.177 kr., som SKAT har godkendt fradrag for, og en ny printer i november 2016 til 1.284 kr., som SKAT ikke har godkendt fradrag for. Klagerens repræsentant har oplyst, at den printer, som selskabet købte i februar 2016, gik i stykker. Skattestyrelsen har på baggrund af en fornyet gennemgang indstillet, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.284 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af aktieindkomsten med 1.284 kr.
Det er ikke godtgjort, at udgiften til køb af LED lampe vedrører selskabet, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.
Udgifter til rådgivning i 2016 på 300 kr.
Landsskatteretten finder, at udgiften til rådgivning vedrørende klagerens ansættelsesophør hos [virksomhed3] A/S er privat udgift, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
Udgifter til bøder og løn, som er anset som personlig indkomst for klageren (3) i 2014 og 2016 på henholdsvis 5.000 kr. og 1.500 kr.
På baggrund af en vurdering af sagens oplysninger, lægger Landsskatteretten til grund, at [virksomhed2] ApS i 2014 har udgiftsført og indberettet løn til klageren på 5.000 kr. Lønnen er ikke selvangivet, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, betydningen af indberetningen i 2017.
Bøden vedrører en færdselsforseelse begået den 24. februar 2016 på [adresse7], [by6], kl. 12:31. Ifølge bilens GPS (repræsentantens bilag 129) var klageren på vej hjem. Det er ikke godtgjort, at færdselsforseelsen vedrører en erhvervsmæssig kørsel, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
Beskatningen af værdi af fri bil (Mercedes-Benz, ML 250 BlueTEC 4, [reg.nr.1]) i 2015 og 2016 på henholdsvis 107.801 kr. og 146.667 kr. (5)
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.
Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.
I Den juridiske vejledning for 2016-1, afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger er der bl.a. henvist til Ligningsrådets afgørelser i SKM2001.255 og Skatterådets afgørelse i SKM2010.147. I afsnit C.A.5.14.1.10 i Den juridiske vejledning 2021-2 fremgår bl.a. følgende:
”Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved deleleasing fremgår af SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR og indebærer, at:
| ? | Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte. Denne betingelse indebærer bl.a., at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om deleleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter imellem. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme fysiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Se SKM2015.763.SR . |
| ? | Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. |
| ? | Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne. |
| ? | Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet. Arbejdsgiveren kan derfor ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve denne over den ansattes lønudbetaling. Se SKM2001.420.LR |
| ? | Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet. |
| ? | Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer. |
| ? | Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger. |
Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. SKM2017.384.SR .
Med SKM2017.384.SR , SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR er følgende betingelser om deleleasing i relation til reglerne om beskatning af fri bil blevet præciseret:
Løbende afregning
Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter i deleleasingarrangementet, dvs. både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg m.fl.
Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan afregningen skal foretages.
Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR , at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden.
Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.
Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.
Skatterådet har i SKM2018.212.SR fundet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig afregning, hvis eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning, for så vidt angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger.
Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse.
Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.”
Ligningsrådet tog i SKM2001.255LR stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte. Der henvises desuden til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2017.491.
Af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, fremgår, at bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål og eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelse. De fremsendte GPS-udskrifter opfylder ikke disse krav. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er sket løbende regulering og afregning. En slutafregning for perioden 28. april 2015 – 27. september 2016 og for perioden 29. september 2016 – 26. april 2018 opfylder ikke kravet om løbende afregning, ligesom en opgørelse for perioden 28. april 2015 – 27. september 2016.
Landsskatteretten er desuden enig med SKAT i, at privat kørsel til og fra arbejdspladsen i Jylland i slutopgørelserne er angivet som erhvervsmæssig kørsel. Desuden fremgår det af selskabets bogføring, at selskabet forlods har afholdt 100 pct. af udgifterne til vægtafgift og forsikring, og at klagerens andel først er afregnet i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten ved en efterpostering pr. 31. december 2016. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten, at deleleasingarrangementet ikke opfylder de i praksis fastsatte betingelser for anerkendelse af deleleasing, og den omhandlede Mercedes-Benz med registreringsnummer [reg.nr.1] anses derfor at være stillet til rådighed for klageren som en fri firmabil.
Der er en regnefejl i SKATs talmæssige opgørelse over værdien af fri bil. 25 pct. af 300.000 kr., udgør 75.000 kr. og ikke, som anført i SKATs afgørelse for 2015 og 2016 70.000 kr., og 20 pct. af 451.905 kr. udgør 90.381. Dette bevirker, at beskatningsgrundlaget i begge år udgjorde 166.697,77 kr. i stedet for 161.701,77 kr. Landsskatteretten forhøjer derfor værdien af fri bil i 2015 med 3.331 kr. til 111.132 kr. og i 2016 med 4.998 kr. til 151.665 kr. i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse til klagen.
Beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelser, der er udbetalt uden beskatning (4)
Af ligningslovens § 9, stk. 4, fremgår, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4.
Af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 fremgår, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.
På grund af interessesammenfaldet mellem klageren og hans selskab er bevisbyrden for, at betingelserne er opfyldt, skærpet.
Landsskatteretten er af de grunde, som SKAT har anført, enig med SKAT i, at betingelserne for at udbetale skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse fra [virksomhed2] ApS til klageren ikke er opfyldt. Der er bl.a. lagt vægt på, at der er konstateret væsentlige unøjagtigheder i det fremlagte kørselsregnskab, hvor privat kørsel er registreret som erhvervsmæssig kørsel, og kørsel for private arbejdsgivere, er registeret som erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed2] ApS. I perioden 28. april 2015 - 31. december 2016 har klageren haft fri bil til rådighed, hvorfor han i denne periode ikke har haft udgifter til kørsel i egen bil, der kan godtgøres skattefrit.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om at forhøje klagerens indkomst i 2014 og 2016 med henholdsvis 86.908 kr. og 11.631 kr. Idet klageren har haft fri bil til rådighed i 2016, kan han heller ikke modtage skattefri godtgørelser for kørsel fra sine andre arbejdsgivere. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende beskatning af 13.279 kr.
Ikke godkendt befordringsfradrag i 2015 og 2016 på henholdsvis 10.014 kr. og 64.808 kr. (6)
Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, der beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Af ligningslovens § 9 C, stk. 2, fremgår, at fradrag dog kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Af ligningslovens § 9 C, stk. 6, fremgår, at modtages der hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.
Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse om, at klageren har fri bil stillet til rådighed i perioden 1. april 2015 – 31. december 2016. Bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 7, indebærer, at der ikke kan foretages befordringsfradrag, når skatteyderen får stillet fri bil til rådighed. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2016. Landsskatteretten godkender fradrag for perioden 1. januar 2015-31. marts 2015 i det omfang, at kørsel til og fra sædvanlig bopæl til arbejdsstedet faktisk har fundet sted, og at der ikke samtidigt er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten hjemviser den beløbsmæssige opgørelse til Skattestyrelsen. Der henvises til § 12, stk. 5 i bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten.
Beskatning af aktionærlån i 2016 på 77.220 kr. (7)
Af ligningsloves § 16 E, stk. 1, fremgår, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Af ligningslovens § 16 E, stk. 2, fremgår, at ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.”
Da klageren er eneejer af [virksomhed2] ApS, er klagerens forbindelse til selskabet omfattet af ligningslovens § 2.
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at lån, der ydes af et aktieselskab til aktionærer med bestemmende indflydelse i selskabet, skattemæssigt anses som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette indebærer, at de skal beskattes allerede på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af lånet ikke medfører genoptagelse af skatteansættelsen hos aktionæren. Formålet med indførelsen af bestemmelsen var ifølge forarbejderne til lov nr. 926 af 18. september 2012 (Lovforslag af 14. august 2012 om ændring af ligningsloven m.v.), at fjerne de dengang eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve skattepligtig løn eller udbytte i selskabet.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at de løbende hævninger på mellemregningskontoen, hvorved der er opstået ny gæld til selskabet, eller hvor en allerede eksisterende gæld er blevet forøget, udgør lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Der henvises til Højesterets dom, offentliggjort som SKM2022.431.HR. De enkelte hævninger skal derfor skattemæssigt behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, og de skal derfor beskattes på udbetalingstidspunktet. SKAT har opgjort hævningerne til 77.200 kr. Landsskatteretten forhøjer hævningerne med 6.411,12 kr. til 83.611 kr. Forhøjelsen er begrundet med, at klageren ifølge selskabets bogføring på konto 69900, gæld, hovedakt./anpartshaver, den 26. december 2016 havde en gæld til selskabet på 26.528,62 kr. Ved efterpostering af klagerens andel af vægtafgift og forsikring for Mercedes-Benz, [reg.nr.1] den 31. december blev selskabets tilgodehavende hos klageren forøget med 6.411,12 kr., hvorved der opstod en ny gæld.
Forhøjelse af aktieindkomsten i 2015 med 1.157.780 kr. vedrørende salg af [virksomhed1]-aktier og SKATs bilag 4 og forhøjelse af den personlige i 2016 med 7.075 kr. vedrørende udnyttelse af aktieoptioner, jf. ligningslovens § 28
Af aktieavancebeskatningslovens § 12 fremgår, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.
Af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder.
Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Af ligningslovens § 28 fremgår, at en person, der modtager køberetter til aktier i det selskab, hvori personen er ansat, anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne tegningsret. Beskatningen indtræder på tidspunkt, hvor køberetten/tegningsretten udnyttes eller afstås.
Ligningslovens § 7 H blev indført ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Det fremgik af ligningslovens § 7 H, stk. 1, at personer, der som led i et ansættelsesforhold modtog vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skulle medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 var opfyldt. Af ligningslovens § 7 H, stk. 6, 2. punktum, fremgik:
”Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.”
Ligningslovens § 7 H blev ophævet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1382 af 28. december 2011 med virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, når aftalen er indgået den 21. november 2011 eller senere. Af forarbejderne til lov nr. 1382 fremgår under beskrivelsen af gældende ret bl.a. følgende:
”En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere vilkår være omfattet af et af i alt fire forskellige regelsæt.
| ? | Generelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens § 7 A |
| ? | Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelsestidspunktet – ligningslovens § 28 |
| ? | Individuelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens § 7 H |
| ? | Aktier, købe- og tegningsretter med beskatning på retserhvervelsestidspunktet – ligningslovens § 16 |
3.2.1.1. Generelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens § 7 A
For det første kan aktier samt købe- og tegningsretter være omfattet af reglerne om generelle medarbejderaktieordninger. Et selskab kan yde aktier, køberetter eller tegningsretter til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber.
(...)
3.2.1.2. Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelsestidspunktet – ligningslovens § 28
For det andet kan købe- og tegningsretter være omfattet af en ordning, hvorefter lønbeskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten udnyttes eller afstås. Ordningen indebærer således alene en ændret periodisering af vederlaget. Ordningen gælder for købe- og tegningsretter, der tildeles ansatte, samt bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Selskabet bestemmer selv hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe- eller tegningsretter.
Beskatningen indtræder som nævnt på det tidspunkt, hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag.
Ved udnyttelsen af købe- eller tegningsretten udgør beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den favørkurs, som aktierne erhverves til. Ved afståelse udgøres beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen.
(...)
Det er endvidere en forudsætning, at købe- og tegningsretten er modtaget som vederlag for den ansatte. Vurderingen af, om der er modtaget et vederlag, foretages på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret.
3.2.1.3. Individuelle medarbejderaktieordninger – ligningslovens § 7 H
For det tredje kan medarbejderaktier være omfattet af et regelsæt for individuelle ordninger. Med betegnelsen sigtes der alene til, at selskabet – i modsætning til ordningen om de generelle medarbejderaktieordninger – kan bestemme, at kun nogle af de ansatte i virksomheden skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier m.v.
Personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne vederlaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt.
Den ansatte skal først beskattes, når aktierne, der er modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, sælges. Aktieafståelsen behandles skattemæssigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for anskaffet for det beløb, som den ansatte har betalt for aktierne. Beskatningen sker som aktieindkomst.
(...)
Skattefriheden for den ansatte og ingen fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. De væsentlige er:
Det er for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne skal finde anvendelse på de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter.
Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor meget den ansatte må modtage pr. år. Den ansatte må maksimalt modtagne aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen.
Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab. Købe- og tegningsretterne må ikke overdrages.
3.2.1.4. Aktier og købe- og tegningsretter med beskatning på retserhvervelsestidspunktet – ligningslovens § 16
Det skatteretlige udgangspunkt er, at der skal ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet. Det vil sige, at de ordninger, der er beskrevet ovenfor i pkt. 3.2.1.1 – 3.2.1.3, er ordninger, der fraviger det skatteretlige udgangspunkt.
Hvis en tildeling af aktier og køberetter eller tegningsretter hverken er omfattet af en generel medar- bejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, ordningen om beskatningen af købe- og tegningsretter på tidspunktet for udnyttelsen efter ligningslovens § 28, eller ordningen for de individuelle medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 H, indtræder beskatningen af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.
Efter beskatningen (som løn) på retserhvervelsestidspunktet skal en køberet beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis køberetten kun kan opfyldes ved levering, hvis selskabet ikke sælger den og ikke indgår modgående kontrakter. Opfyldes disse betingelser ikke, beskattes køberetten efter kursgevinstloven.
For køberetter indebærer beskatning efter kursgevinstloven, at der sker beskatning (som kapitalind- komst), hvis retten afstås eller forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant (differerenceafregning).
Er køberetten derimod omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af avancen for den erhvervede aktie. Aktien anses for erhvervet til køberettens udnyttelseskurs med tillæg af det lønbeskattede beløb og en eventuel egenbetaling.
For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde beskatning (kapital- eller aktieindkomst), hvis den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning af aktier.
3.2.2. Forslagets indhold
Det foreslås at ophæve regelsættet om de generelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.1. ovenfor) og regelsættet for de individuelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.3. ovenfor).
Det vil sige, at beskatning af aktier, købe- og tegningsretter skal ske i overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt (se pkt. 3.2.1.4), idet købe- og tegningsretter dog kan beskattes på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegningsretten (se pkt. 3.2.1.2.).
Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger indebærer, at ansatte, der modtager aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal ske for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Beskatningen skal ske som løn (personlig indkomst) og der pålægges arbejdsmarkedsbidrag. Beskatnings- grundlaget for aktier udgør markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet.”
Landsskatteretten lægger på baggrund af indberetningerne fra og oplysningerne fra [virksomhed1] A/S til grund, at klageren i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S i et og samme år som en del af sin aflønning modtog vederlag i form aktieoptioner omfattet af ligningslovens dagældende § 7 H og ligningslovens § 28, som han i 2015 udnyttede til køb af aktier. I 2015 solgte han samtlige de aktier, som har erhvervede på baggrund af de tildelte optioner. I 2016 solgte han ikke samtlige aktier, som han erhvervede på baggrund af de tildelte optioner. Idet klageren erhvervede aktier, som han straks solgte, skal gevinst og tab medregnes ved avanceopgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Klagerens repræsentant har ikke haft bemærkninger til SKATs opgørelse af avancen, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst i 2015.
Forhøjelsen af klagerens personlige indkomst i 2016 vedrører difference mellem lukkekursen og markedskursen på de tildelte optioner, jf. ligningslovens § 28, på udnyttelsestidspunktet. [virksomhed1] System A/S har indberettet lukkekursen i stedet for markedskursen. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.