Kendelse af 31-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 18-0006402

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Bruttolejeindtægt for [adresse1], 3. sal, [by1]	103.366 kr.	120.000 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	Nej	Ja	Ja
Indkomståret 2015
Bruttolejeindtægt for [adresse1], 3. sal, [by1]	248.080 kr.	120.000 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	Nej	Ja	Ja
Indkomståret 2016
Bruttolejeindtægt for [adresse1], 3. sal, [by1]	251.242 kr.	120.000 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	Nej	Ja	Ja

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejerlejligheden på [adresse1], 3. sal, [by1]. Klageren købte ejerlejligheden den 1. august 2014.

Den 1. august 2014 flyttede klagerens kæreste [person1] (benævnes herefter som klagerens partner) og hendes to mindreårige børn, [person2] og [person3], ind i ejerlejligheden, samt klagerens søn [person4]. Klagerens søn var på daværende tidspunkt 16 år gammel. Den 25. august 2015 flyttede klagerens datter, [person5] på 14 år, ind i ejerlejligheden.

Repræsentanten oplyser, at klageren arbejder hos [organisation1], og at han i 2014 blev udstationeret i [Tyrkiet]. Klageren har en høj international rejsefrekvens som led i sit erhverv. Klageren anskaffede ejerlejligheden på [adresse1], med henblik på at skabe et fælles hjem med sin partner og deres sammenbragte børn. Mange af klagerens personlige ejendele står i ejerlejligheden, hvortil klageren har anvendt ejerlejligheden som sit hjem, når han har opholdt sig i Danmark, ved afvikling af ferie, fridage, afspadsering m.v., hvilket klageren har skønnet til at udgøre cirka 100 dage om året. Når klageren ikke er har været til stede, har klagerens partner sørget for den daglige drift i hjemmet og forsørget sine egne børn, såvel som klagerens børn.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 629.049 kr. for indkomstårene 2014 til 2016. Ved delvis genoptagelse af sagen, er indkomsten ændret til 591.780 kr. på grund af yderligere fradrag for fællesudgifter.

SKATs afgørelse for 2014 til 2016 af 11. juni 2018:

”(...)

1.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er på baggrund af ovenstående retsregler og praksis på området af den opfattelse, at du skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) i forbindelse med, at dine børn bor gratis i lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1].

SKAT har fundet den objektive udlejningsværdi ved at undersøge lejeniveauet for 9 lejligheder (se bilag 1 - 9), der var annonceret til leje på [...dk] den 16.04.2018.

Den gennemsnitlige leje pr. måned pr. kvadratmeter for de 9 lejligheder kan opgøres således:

Adresse	Bilag	Antal vær.	Kvm	Husleje pr. måned	Husleje pr. kvm
[adresse2]	1	4	167	20.000	120
[adresse3]	2	6	257	29.000	113
[adresse4]	3	6	213	22.500	106
[adresse5]	4	5	147	20.000	136
[adresse6]	5	4	155	21.500	139
[adresse6]	6	5	187	23.375	125
[adresse7]	7	6	199	25.000	126
[adresse8]	8	6	276	41.500	150
[adresse6]	9	5	187	23.375	125
Gennemsnitlig leje			199	25.139	127

SKAT er af den opfattelse, at markedslejen pr. måned, som du er skattepligtig af som følge af, at dine børn bor i den af dig ejede lejlighed, kan opgøres såedes:

Markedslejen pr. måned 127 kr. pr. kvm x 199 kvm = ....... 25.273 kr.

- Ejerudgifter (ejendomsskat 806 kr.+ fællesudgifter 2.000 kr.) skønsmæssigt.. -2.806 kr.

Månedlig nettoleje ................ 22.467 kr.

Den årlige netto markedsleje pr. marts 2018 kan således skønsmæssigt fastsættes til 269.000 kr. Nedrundet til hele tusinder.

Den årlige nettoleje for perioden 2014- 2017 kan ved hjælp af nettoprisindekset opgøres således:

År	Indeks Pr. 1/1	Indeks 1/9-2016	Årlig leje i 2018 priser	Årets netto leje i årets priser kr.
01-01-2014	98,3	102,1	112.083	107.911
01-01-2015	98,7	102,1	269.000	258.988
01-01-2016	99,5	102,1	269.000	262.150
01-01-2017	100,5	102,1	269.000	264.785
Markedsleje i alt				893.834

I 2014 udgør den årlige leje 5 måneder (august-december).

Dine skattepligtige indkomster (personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 forhøjes derfor således:

2014: 107.911 kr.

2015: 258.988 kr.

2016: 262.150 kr.

2017: 264.785 kr. Du har ikke selvangivet udlejningsværdien ved "udleje" af lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1], inden fristen den 1. juni 2018. SKAT sender derfor forslag om forhøjelse af din skatteansættelse for 2017. Se særskilt brev herom.

I henhold til ejendomsværdiskatteloven § 1 (LBK nr. 486 af 14.05.2013) skal der ikke betales ejendomsværdiskat når lejligheden er udlejet. De beregnede skatter i henhold til tidligere årsopgørelser nedsættes derfor med følgende beløb.

2014: 11.733 kr.

2015: 28.350 kr.

2016: 28.350 kr.

2017: 28.350 kr.

(...)”

Skattestyrelsen genoptog indkomstårene for 2014 til 2017 og anførte ved forslag til ændring af 14. september 2018 følgende:

”Skattestyrelsen har i henhold til afgørelser af 11. juni 2018 og 10. juli 2018 ændret dine indkomstansættelser for årene 2014-2017.

Advokat [person6], [virksomhed1] har på dine vegne i brev af 11. september 2018 klaget til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelser.

Han har samtidig i brev af 11. september 2018 til Skattestyrelsen anmodet om, at får genoptaget afgørelserne af 11. juni 2018 og 10. juli 2018.

Skattestyrelsen kan ikke ændre afgørelserne helt, som du ønsker og foreslår derfor at ændre grundlaget for din skat sådan:

Fællesudgifter:

	Indkomstår
	2014	2015	2016	2017
Anmodet fradrag for fællesudgifter	-14.545	-34.908	-34.908	-34.908
Tidligere godkendt fradrag for fællesudgifter	10.000	24.000	24.000	24.000
Nedsættelse af tidligere ansat udlejningsværdi ved ”udleje” af lejligheden [adresse1]. 3- sal	-4.454	-10.908	-10.908	-10.908

Virksomhedsordningen:

Herudover har advokat [person6] anmodet om, at overskuddet ved ”udleje” af lejligheden [adresse1], 3 sal, [by1] beskattes efter ”virksomhedsordningen”. Dette bevirker, at renteudgifter til [finans1] realkreditaktieselskabet vedrørende gæld i ejendommen kan fratrækkes i overskuddet (personlig indkomst) ved udlejningen og ikke som kapitalindkomst. Renteudgifterne udgør, 2014: 29.115 kr., 2015: 68.760 kr., 2017: 53.835 kr.

Skattestyrelsen kan imødekomme denne anmodning. Ændringen vil fremgå af nye årsopgørelser.

Øvrige påstande om genoptagelse:

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme de af advokat [person6] yderligere fremsatte påstande om ændringer af Skattestyrelsens af 11. juni 2018 og 10. juli 2018. Disse påstande er påklaget til Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten). Du modtager henvendelse herom fra Skatteankestyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsen er ved udtalelse af 21. juni 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til klagesagen:

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 7. juni 2023 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2014
Ikke selvangivet udlejningsværdi ved udleje af lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1]	107.911 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	0 kr.	0 kr.	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen

Indkomståret 2015
Ikke selvangivet udlejningsværdi ved udleje af lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1]	258.988 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	0 kr.	0 kr.	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen
Indkomstår 2016
Ikke selvangivet udlejningsværdi ved udleje af lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1]	262.150 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	0 kr.	0 kr.	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen
Indkomstår 2017
Ikke selvangivet udlejningsværdi ved udleje af lejligheden [adresse1], 3. sal, [by1]	264.785 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Ejendomsværdiskat	0 kr.	0 kr.	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen	Opgørelse overlades til Skattestyrelsen

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling af 7. juni 2023 for så vidt angår beskatningen af forskellen på den objektive udlejningsværdi og den faktiske leje. Skattestyrelsen finder dog, at klageren og dennes partner skal anses for at være samme husstand, hvorfor vi ikke anser overførslerne mellem klageren og klagerens partner som betaling af husleje. Idet klageren ikke anses for at have modtaget en lejeindtægt, er han ligeledes ikke berettiget til fradrag efter ligningslovens § 15 P.

Faktiske forhold

Det fremgår af folkeregistret at klageren udvandrede fra Danmark i 1996, og ikke siden har været fuldt skattepligtig til Danmark. Den 1. august 2014 købte klageren ejerlejligheden på [adresse1], 3. sal, [by1]. Som følge af købet af ejerlejligheden, bliver klager begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Ejerlejligheden har i indkomstårene 2014-2017 været beboet af klagerens partner, samt hendes og klagerens sammenbragte børn. Det er af klagerens repræsentant oplyst, at klageren selv har benyttet lejligheden, når han har været i Danmark. Klageren selv har skønnet at han er i Danmark cirka 100 dage om året.

Klageren har modtaget 10.000 kr. hver måned, hvilket Skattestyrelsen i sin afgørelse af 11. juni 2018 har anset som værende huslejebetalinger.

Formelt

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen af 11. juli 2018, at indkomståret 2014 genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den ordinære frist for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb henholdsvis den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020.

Der blev i nærværende sag udsendt varsel om ændring af indkomstårene 2014 til 2016 til klageren ved brev af 18. april 2018.

Fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er derfor overholdt ved afgørelse af 11. juli 2018, hvorfor Skattestyrelsen ikke vil vurdere, hvorvidt indkomståret 2014 kunne genoptages efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Materielt

Sagen vedrører, hvorvidt der for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, skal fastsættes en objektiv udlejningsværdi for ejendommen på [adresse1], 3. sal, [by1] efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra b, eller om ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens, idet klagerens børn har boet gratis i ejerlejligheden.

Ad retsregler

Efter ejendomsværdiskattelovens § 1, skal ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, herunder ejendomme der kun indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten, i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Den faktiske udnyttelse af beboelsesrådigheden er ikke relevant.

Af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter lovens §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnedes ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det er uden betydning for beregningen af ejendomsværdiskatten, om ejeren har valgt at flytte ind i sin bolig eller har bolig et andet sted, blot ejeren ikke samtidigt er afskåret fra at udnytte sin råderet over ejerboligen til beboelse, jf. SKM.2014.740.BR.

Ad objektiv udlejningsværdi

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 11. juni 2018 fastsat en objektiv lejeværdi for [adresse1], 3. sal, [by1]. Skattestyrelsen er af klagerens repræsentant blevet informeret om, at klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var udstationeret i [Tyrkiet] som ansat ved [organisation1].

Klageren købte den 1. august 2014 ejerlejligheden på [adresse1], 3. sal, [by1], og har i lejligheden skabt et fælles hjem med sin partner og deres sammenbragte børn. Klagerens to børn, på henholdsvis 14 år og 16 år, fik i de omhandlede indkomstår folkeregisteradresse i ejerlejligheden henholdsvis den 20. juli 2014 og 25. august 2015.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens personlige ejendele står i lejligheden, og at klageren frit kan komme og gå som han ønsker, når han er i Danmark. Klagerens repræsentant har oplyst at klageren ofte er i Danmark i forbindelse med afvikling af ferie, fridage, afspadsering m.v., hvilket af klagerens repræsentant er skønnet til at være cirka 100 dage om året. Når klageren ikke er i lejligheden, sørger klagerens partner for den daglige drift i hjemmet og forsørger parrets sammenbragte børn.

Skattestyrelsen finder, at ejerlejligheden står til klagers rådighed, samt at børnene ud fra det oplyste, må være omfattet af klagers forsørgelsespligt, og dermed udgør én samlet husstand, hvor klagen, klagerens partner og børnene indgår. Det forhold at klagerens mindreårige børn havde folkeregisteradresse i ejerlejligheden kan ikke anses for at være erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Det forhold, at klageren er udstationeret i et andet land, udelukker ikke at ejerlejligheden står til hans rådighed.

Skattestyrelsen finder, at ejerlejligheden er omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler, og at den skønsmæssige fastsatte udlejningsværdi ændres til 0 kr. Fastsættelse af ejendomsværdiskatten overlades til Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant, har fremsat påstand om, at indkomsten for erhvervsmæssig udlejning for indkomstårene 2014 til 2016 nedsættes til 0 kr., og at den resterende bruttolejeindtægt fradrages efter ligningslovens § 15P. Subsidiært, at forhøjelsen af indkomsten for 2014 til 2016 for erhvervsmæssig udlejning skal ændres til 25.705 kr. i 2014, 63.482 kr. i 2015 og 62.808 kr. i 2016.

Som begrundelse for påstanden, har repræsentanten anført følgende:

”3 Sagens faktum

[person7] fraflyttede Danmark i 1996, hvor fuld skattepligt ophørte. [person7] har siden 1996 været fuldtidsansat som international embedsmand i [organisation1] ([...]), og i den forbindelse været udstationeret forskellige steder i verden (1996-2004; Samoa, 2004-2008; [USA], 2008-2011; Sydafrika, 2011- 2014; [Slovakiet], og siden 2014; [Tyrkiet]).

Da [person7] fraflyttede Danmark i 1996 levede han sammen med en britisk statsborger, med hvem han blev gift i 1994. Sammen fik parret to børn, [person4] i 1998 og [person5] i 2000. Begge børn er danske statsborgere. Efter opholdet i Samoa flyttede parret og børnene til [USA], hvor [person7] arbejdede i [organisation1]s hovedkontor. Parret blev skilt i 2008, hvorefter [person7] fraflyttede [USA] og bliver udstationeret hos [organisation1] i Sydafrika. [person7] havde samvær med børnene ved at rejse jævnligt til [USA], samt i alle ferier.

I 2010 indleder [person7] et forhold til danske [person1], og parret ses i ferier og weekender først i Sydafrika og senere i [Slovakiet] samt i Danmark. [person1] er ligeledes fraskilt og har to børn, [person2] født i 1998, og [person3] født i 2004.

I 2014, da [person7] bliver udstationeret til [organisation1]s regionale kontor i [Tyrkiet], beslutter parret at flytte sammen. Grundet sikkerhedssituationen i [Tyrkiet] og Tyrkiet generelt, [person7]s meget høje globale rejsefrekvens i forbindelse med hans arbejde som international klima- og miljørådgiver, [navn udeladt]s forretning som selvstændigt erhvervsdrivende i [by1] og hensynet til hendes to børn og deres far, samt at [person7]s søn gerne vil studere og bo i Danmark, vælger [person7] at købe lejligheden i [adresse1], på [...].

Lejligheden indrettes som et fælles hjem, hvor [navn udeladt] bor permanent med sine to børn. [person1]s søn, [person3] på 10 år, er på en såkaldt 7/7-deleordning, og har formelt folkeregisteradresse hos sin far på [by1]. [person7]s søn, [person4] på 16 år flytter fra moderen i [USA] til lejligheden og begynder i gymnasiet. [person1] passer de sammenbragte børn. [person1] betaler en leje på 10.000 kr. om måneden til [person7]. [person7] har ikke selvangivet lejeindtægten eller fratrukket udgifter efter ligningslovens § 15 P.

[person7] benytter det fælles hjem i visse weekender, ferier og ved afspadsering. Da [person7] arbejder på fuld tid i [Tyrkiet], er opholdene i Danmark langt under gældende grænser for fuld skattepligt ved tilflytning. Som alle moderne mennesker, har [person7] dog under opholdene i Danmark sporadisk udveksling af e-mails og telefonsamtaler af arbejdsmæssig karakter. Det bemærkes, at [person7] som international og fuldtids [organisation1]-ansat ikke ville være skattepligtig af sin [organisation1]-løn, såfremt [person7] var fuldt skattepligtig til Danmark, hvad [person7] ikke er. For fuldstændighedens skyld kan oplyses, at [person7] har [organisation1] i [Tyrkiet] som tjenestested, og at [person7] faktisk ikke arbejder fra [organisation1]s lokaler i [by1], ligesom [person7] heller ikke deltager i møder eller anden arbejdsrelateret aktivitet der (eller i Danmark i øvrigt).

I 2015 var det planen, at [person7]s datter [person5] på 15, ligesom sønnen, skulle flytte til Danmark for at gå i skole. [person5] kom til Danmark, og blev tilmeldt folkeregistret 25. august 2015. Efter nærmere overvejelse besluttede [person5] dog senere, at hun alligevel ikke ville bo i Danmark, og tog tilbage til sin mor i [USA] og fortsatte skolegangen der. [person5] burde derfor være blevet afmeldt folkeregistret tidligere, hvilket imidlertid ved en forglemmelse ikke skete. I realiteten har lejligheden derfor tjent som bolig for [person1] og hendes to børn (dog flyttede [person2] ”hjemmefra” i 3 måneder i 2016), [person7]s søn [person4], samt [person7] i forbindelse med irregulære weekend-, ferie- og afspadseringsophold.

4 SKATs afgørelse

Ved brev af 8. januar 2018 bad SKAT [person7] om blandt andet regnskab for udlejning af lejligheden. Brevet var stilet til [person7]s tidligere postadresse i Sydafrika (og ikke sendt via e-Boks eller anden elektronisk mail), og [person7] har ikke set brevet førend [person7] efter at have modtaget nye årsopgørelser (via e-mail) i ultimo juli 2018, var i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen.

Forslag til afgørelse vedr. 2014-2016 blev sendt 18. april 2018. Afgørelse vedr. vedr. 2014-2016 (bilag 1) blev sendt 11. juni 2018 samtidig med forslag til afgørelse vedr. 2017. Afgørelse vedr. vedr. 2017 (bilag 2) blev sendt 10. juli 2018. Nye årsopgørelser er daterede 10. juli 2018.

[person7] har hverken modtaget forslag til afgørelser og afgørelser førend [person7] efter modtagelse af årsopgørelser for de pågældende år via SKAT.dk var i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen. [person7] medvirker selvsagt gerne til at oplyse sagen og skal beklage, at relevant adresse ikke har været oplyst; dette er der nu rettet op på, og [person7]s adresse i [Tyrkiet] er nu korrekt registreret hos Skattestyrelsen.

Ved Skattestyrelsens afgørelser sættes [person7] i skat af nettoudlejningsværdien af lejligheden efter reglerne om forældrekøb. Lejen er opgjort til 1.524 kr. per kvadratmeter per år baseret på lejligheder annonceret til udleje på [...dk] den 16. april 2018. Herfra er fratrukket ejerudgifter i form af ejendomsskat og skønsmæssige fastsatte fællesudgifter med i alt 2.806 kr. per måned. Renteudgifter er ikke tilladt fratrukket i lejen, men er opført som kapitalindkomst.

5 Argumentation

Lejligheden er erhvervet med henblik på at [person7] og hans kæreste skabte rammen om et fælles hjem, og som konsekvens kunne have deres mindreårige børn boende i lejligheden. [person7] har ved købet af lejligheden således erhvervet bopæl her i landet uden at tage ophold, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Af ejendomsværdiskatteloven § 2 fremgår, at ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4 beliggende i Danmark. Af juridisk vejledning, C.H.3.5.2, fremgår endvidere, at ejere, der skal betale ejendomsværdiskat, jf. § 2, er (i) personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og (ii) personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark og bor i udlandet, men ejer fast ejendom i Danmark.

Det er således ikke et krav efter ejendomsværdiskatteloven, at [person7] har taget ophold her i landet efter kildeskattelovens § 7, stk. 1. Det afgørende er, om ejendommen står til rådighed som bolig for ejeren. Rådighedsbegrebet er ikke nærmere defineret, men det fortolkes bredt. F.eks. har ejeren rådighed selvom dele af ejendommen udlejes, jf. juridisk vejledning, C.H.3.5.4. Rådighedsbegrebet fortolkes ligeledes meget bredt efter ligningslovens § 16, stk. 4 - 8 (fri bil, båd og bolig).

Lejlighed står til [person7]s rådighed.

Det hedder i bemærkningerne til § 1 i ejendomsværdiskatteloven (Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg A, side 2290) bl.a.:

"Ejendomsværdibeskatning forudsætter på samme måde som lejeværdien - udover at der er tale om en ejendomstype som nævnt i § 4, stk. 1 - at ejendommen benyttes af ejeren selv. Er boligen stillet til rådighed for f.eks. ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt svarende til markedslejen, medmindre ejeren i væsentlig grad anvender ejendommen selv."

Det er [person7]s opfattelse, at han i væsentlig grad, qua sine ophold i lejligheden i weekender, ferier og under afspadsering, selv anvender ejendommen. Der er således ikke tale om en forældrekøbssituation, og lejligheden er indrettet som en enhver anden lejlighed, hvor to voksne mennesker bor sammen med sammenbragte børn.

Hertil kommer, at [person7] har forsørgelsespligt over for sine mindreårige børn. Hjemmeboende børn beskattes ikke af værdien af fri bolig og kost og den forælder, der stiller bolig og kost til rådighed, ansættes ikke i skat grundet manglende betaling fra barnets side.

Den ansatte lejeværdi er i øvrigt for høj. Først om fremmest er lejen over lejen efter reglerne om omkostningsbestemt husleje i boligreguleringsloven. Efter huslejenævnet i [by1]s praksis vil en leje i niveau 1000 – 1200 kr. per kvadratmeter per år typisk blive godkendt for en tilsvarende lejlighed. Det kan oplyses, at lejlighederne i naboopgangen i [adresse9] udlejes og den lejlighed i [adresse9], som er magen til [person7]s ejerlejlighed, udlejes til en månedlig leje på 17.500 kr., svarende til 1.055 kr. per kvadratmeter per år, hvilket må være et langt sikrere skøn for markedslejen. Dernæst er de skønsmæssigt fastsatte fællesudgifter lavere end de faktiske udgifter på 16.836,62 kr. i kvartalet eller 5.612 kr. per måned (bilag 3). Endelig er renteudgifter ved erhvervsmæssig udlejning fuldt ud fradragsberettigede ved valg af virksomhedsordningen.

Nettolejeindtægten kan herefter opgøres som følger og svarer til den subsidiære påstand:

År 2014 2015 2016 2017

Bruttohusleje 87.500 210.000 210.000 210.000

Ejd.skat -4.030 -9.672 -9.672 -9.672

Fællesudgifter -28.650 -68.760 -68.760 -68.760

Renteudgifter -29.115 -68.086 -68.760 -53.835

Netto leje 25.705 63.482 62.808 77.733

[person7] skal afslutningsvis beklage, at lejen fra [navn udeladt] ikke er selvangivet korrekt. [person7] er selvsagt indforstået med, at lejeindtægten fra [navn udeladt] er skattepligtig efter ligningslovens § 15P, og at der i bruttolejeindtægten sker et bundfradrag på 1,33 % af ejendomsværdien. [person7] har netop ændret sin forskudsopgørelse for 2018 i overensstemmelse hermed.

6 Afsluttende bemærkninger

(...)

Da [person7] ikke over for Skattestyrelsen har haft mulighed for at medvirke til sagens oplysning, har [person7] samtidig med denne klage anmodet om genoptagelse. Skattestyrelsen vil blive orienteret om udfaldet heraf.”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger af 25. september 2018:

”Sagen vedrørende [person7], j. nr. [sag1], sagsid [sag2] og 18-0006402 – delvis genoptagelse

Som advokat for [person7] har jeg tirsdag den 11. september klaget til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelser af 11. juni 2018 vedr. indkomstårene 2014-2016 og 10. juli 2018 vedrørende indkomståret 2017. Samtidig har jeg anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse, hvilket også fremgår af klagen.

Skattestyrelsen har nu behandlet anmodningen om genoptagelse og delvis imødekommet anmodningen, idet yderligere fradrag for fællesudgifter og anvendelse af virksomhedsordningen er godkendt (Skattestyrelsens brev af 14. september 2018 er vedhæftet).

Som følge af den delvise genoptagelse ændres den subsidiære påstand i klagen til Skatteankestyrelsen som følger:

Subsidiært nedlægges påstand om, at forhøjelsen af bruttoindkomsten for 2014-2017 for erhvervsmæssig udlejning nedsættes med 38.865 kr. i 2014 og 93.276 kr. i 2015-2017 som følger:

År 2014 2015 2016 2017

Bruttohusleje 87.500 210.000 210.000 210.000

17.500 per måned

Bruttohusleje ansat 126.365 303.276 303.276 303.276

af SKAT, 25.273

per måned

Forskel = Påstand 38.865 93.276 93.276 93.276

Den subsidiære påstand drejer sig nu alene om ansættelsen af bruttolejeværdien, hvor Skattestyrelsen har ansat værdien til 25.273 kr. per måned svarende til 1.523 kr. per kvadratmeter per år. Denne skønsmæssigt ansatte leje er væsentligt højere end lejen efter reglerne om omkostningsbestemt husleje i boligreguleringsloven. Efter huslejenævnet i [by1]s praksis vil en leje i niveau 1000 – 1200 kr. per kvadratmeter per år typisk blive godkendt for en tilsvarende lejlighed. Det kan oplyses, at lejlighederne i naboopgangen i [adresse9] udlejes og den lejlighed i [adresse9], som er magen til [person7]s ejerlejlighed, udlejes til en månedlig leje på 17.500 kr., svarende til 1.055 kr. per kvadratmeter per år, hvilket må være et langt sikrere skøn for markedslejen.”

Der er den 28. marts 2023 blevet afholdt kontormøde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant. Til kontormødet havde repræsentanten forinden fremsendt dokumentation for nabolejligheden, til brug for vurdering af den objektive lejeværdi. Repræsentanten oplyste om standen og indretningen af klagerens ejerlejlighed, samt yderligere om boligforholdene for klageren og hans familie, herunder især omfanget af klagerens rådighed over ejerlejligheden.

Klagerens repræsentant har ved brev af 11. april 2023 fremsendt yderligere bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”På kontormødet blev det aftalt, at repræsentanten kunne komme med yderligere oplysninger vedrørende klagerens benyttelse og ophold i boligen.

Jeg har drøftet dette med klageren og kan bekræfte de afgivne oplysninger dels i klagen og dels under mødet, som gengivet i referatet.

Hvad angår vedligeholdsstandarden i de to lejligheder blev klagers lejlighed sat i stand i efteråret 2018, hvor der blev lavet nyt badeværelse og sat nyt køkken op. Tvillinglejligheden i [adresse9], er dog også i god stand med forholdsvis nyt køkken og badeværelse. Begge ejendomme er generelt i god/ens stand, med velholdte facader, trapper, tag, vinduer, etc.

For så vidt angår det mere specifikke omfang af ophold, har klager oplyst mig, at det lidt svært at være konkret, da det efterhånden er ved at være en del år siden. Der har simpelthen været så mange rejser frem og tilbage mellem [Tyrkiet], [by1] og resten af verden i den periode, og der var ikke noget mønster. Overordnet var klager i Danmark op til 12-15 gange om året med et samlet ophold på ca. 100 dage per år. Opholdene skete som led i afvikling af ferie, fridage, afspadsering og weekendophold.

Klager kan i øvrigt oplyse, at han og [navn udeladt] blev gift i 2020.”

Klagerens repræsentant, har ved henvendelse af 17. april 2023, fremsendt en opgørelse over lejeindtægten fra klagerens partner, herunder hvorledes et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P ønskes udregnet. Indtægterne opgøres således:

	2014	2015	2016	2017
Bruttohusleje fra [navn udeladt]	50.000 kr.	120.000 kr.	120.000 kr.	120.000 kr.
Bundfradrag LL § 15P	-25.556	-61.333	-61.333	-61.333
Netto leje	24.444	58.667	58.667	58.667
Ejendomsværdi	4.600.000	4.600.000	4.600.000	4.600.000

Skattestyrelsen har ved brev af 21. juni 2023 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Repræsentanten havde følgende bemærkninger hertil:

”Vi har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Der der givet fuldt ud medhold, og da Skattestyrelsen har tilsluttet sig forslaget, begæres der ikke retsmøde. Denne kommentar gælder også sag [sag2].”

Landsskatterettens afgørelse

Objektiv udlejningsværdi

Sagen vedrører, hvorvidt der for indkomstårene 2014-2016, skal fastsættes en objektiv udlejningsværdi, for [adresse1], 3. sal, [by1], efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra b eller om ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, i forbindelse med at klagerens børn har boet gratis i ejerlejligheden.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1, skal ejere af ejendomme som nævnt i § 4, herunder ejendomme som kun indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten, i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b. Ovenstående gælder dog ikke, hvis ejendommen udlejes erhvervsmæssigt, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder, uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det er uden betydning, om ejeren har valgt at flytte ind i en anden bolig, hvis ejeren ikke samtidigt er afskåret fra at udnytte sin råderet over sin ejerbolig til beboelse. Der kan herved henvises til SKM.2014.740.BR.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 11. juni 2018 fastsat en objektiv lejeværdi for [adresse1], 3. sal, [by1], da klagerens børn var tilmeldt folkeregisteradresse i ejerlejligheden.

Landsskatteretten finder, at ejerlejligheden står til klagers rådighed, samt at børnene ud fra det oplyste, må anses for at være omfattet af klagerens forsørgelsespligt og omfattet af én husstand, hvori både klageren, klagerens partner og børnene indgår. Det forhold, at klagerens mindreårige børn havde adresse i ejerlejligheden, kan ikke anses for at være erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Det forhold, at klageren er udstationeret i et andet land som led i sit erhverv, udelukker ikke at ejerlejligheden står til hans rådighed.

Landsskatteretten finder, at ejerlejligheden er omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler, og at den skønsmæssigt fastsatte udlejningsværdi ændres til 0 kr. Det overlades til Skattestyrelsen at fastsætte størrelsen af ejendomsværdiskatten.

Lejeindtægt

Indtægter ved fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b. Overførsler mellem personer i samme husstand, anses dog ikke for at være en skattepligtig lejeindtægt.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har en skattepligtig lejeindtægt for de pågældende indkomstår.