|
|
Kendelse af 05-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024
Journalnr. 18-0006382
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 Værdi af fri bolig | 31.143 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2015 Værdi af fri bolig Fri kost (udgifter til dagligvarer) Personalegoder (restaurationsudgifter) Personalegoder (udgifter div./kæledyr) | 34.903 kr. 27.375 kr. 5.753 kr. 7.552 kr. | 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. | Stadfæstelse Nedsættes til 13.688 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse |
Indkomståret 2016 Værdi af fri bolig Fri kost (udgifter til dagligvarer) Personalegode (restaurationsudgifter) Personalegode (udgifter div./kæledyr) | 39.375 kr. 27.375 kr. 14.327 kr. 6.152 kr. | 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. | Stadfæstelse Stadfæstelse Stadfæstelse Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Ejendomsoplysninger
Det fremgår af folkeregisteret, at klageren siden den 21. februar 2013 har været registreret på adressen [adresse1], [by1], [by2] (herefter ejendommen), mens klagerens samlever, [person1], har været registreret på adressen siden den 1. januar 1997.
Ved en ransagning den 29. februar 2012 blev det konstateret, at klageren på det tidspunkt allerede havde boet på ejendommen i en årrække sammen med [person1].
Ejendommen er ejet af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet), og består ifølge BBR-oplysningerne af et fritliggende enfamiliehus på 157 m2 med fire værelser, et køkken, to toiletter og et badeværelse samt en kælder på 52 m2. Den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen var 650.000 kr. pr. 1. oktober 2013 og 640.000 kr. pr. 1. oktober 2015.
Der er fremlagt en lejekontrakt mellem selskabet og [person1], der er underskrevet den 4. januar 1997. Ifølge lejekontrakten begyndte lejemålet den 1. januar 1997 og vedrørte to værelser på ca. 35 m2 med fælles køkken og bad til en årlig leje på 12.000 kr.
Selskabet har for indkomstårene 2014-2016 bogført lejeindtægter vedrørende ejendommen med henholdsvis 0 kr., 9.000 kr. og 12.000 kr. Det er oplyst, at [person1] har betalt husleje.
Der er ikke indberettet værdi af fri bolig på nogen af selskabets ansatte i de omhandlede indkomstår.
For indkomstårene 2014-2016 har selskabet afholdt forbrugsudgifter til ejendommen med henholdsvis 11.643 kr., 15.403 kr. og 20.175 kr.
SKAT har ved at sammenligne udlejningsvillaer i samme område, som hvor ejendommen er beliggende, beregnet den gennemsnitlige leje pr. m2 pr. måned til mellem 25,93 kr. til 78,13 kr. Ud fra dette har SKAT skønnet ejendommens markedsleje til 30 kr. pr. m2.
Lønoplysninger
Klageren har i indkomstårene 2014-2016 modtaget løn fra selskabet.
Selskabet har indberettet løn til klageren fra den 1. januar til den 31. december hvert indkomstår med henholdsvis 62.070 kr., 80.146 kr. og 86.270 kr. For hvert år er der angivet et timeantal på 1.924. Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet.
Der er ikke indberettet anden indkomst på klageren i indkomstårene 2014-2016.
Selskabsoplysninger
Selskabet blev stiftet den 14. februar 1995 og er i Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR) registreret under branchekode ”222300 Fremstilling af bygningsartikler af plast”. Selskabet har ifølge CVR til formål at drive handel, industri, investering og udlejning.
Indtil den 5. januar 2016 har selskabet været registreret på adressen [adresse2], [by1], [by2], som ifølge BBR-oplysninger udgør en lagerbygning, der støder op til den ejendom, hvor klageren og [person1] bor.
Selskabet har efterfølgende været registreret på adressen [adresse3], [by3], [by4].
Ifølge sagens oplysninger har selskabet frem til den 23. marts 2015 været ejet af klagerens bror, [person2], hvorefter deres anden bror, [person3], har ejet selskabet frem til den 16. maj 2017. [person3], der er bosat i udlandet, har været registreret som direktør siden 2007.
Selskabet har været moderselskab for [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2] (nu [virksomhed3] A/S) (herefter datterselskabet), som blev erklæret konkurs den 22. februar 2013, hvor skifteretten afsagde konkursdekret. Det blev dog først opløst efter konkurs den 8. februar 2023.
Datterselskabet var i CVR registreret under branchekode ”467600 Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata” og var frem til den 20. februar 2013 også registreret på adressen [adresse2], [by1], [by2]. [person3] var ligeledes registreret som direktør i datterselskabet i perioden 3. januar 2007 - 14. februar 2013.
Ifølge sagens oplysninger fungerede klageren som direktør og daglig leder i datterselskabet, mens [person1] varetog dets bogholderi, madordning og andet forefaldende arbejde.
Perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016
SKAT (nu Skattestyrelsen) har gennemgået selskabets regnskab for perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016, hvor både klageren og [person1] har modtaget løn fra selskabet.
På konto ”1911 Diverse personaleudgifter” har selskabet bogført ét beløb med 108.879 kr. for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016 med henvisning til bilag 1145 og med teksten ”Diverse”. På samme konto har selskabet for perioden 1. juli – 31. december 2016 bogført seks beløb med i alt 54.558 kr. med henvisning til bilag 742-747 og teksten ”Udgifter”. SKAT har bedt selskabet om at indsende dokumentation for de bogførte udgifter, herunder en specifikation af de enkelte beløb.
Selskabet har fremlagt regninger og bonner fra supermarkeder og dagligvarebutikker, såsom [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9], hvor der er indkøbt mejeriprodukter, brød, pålæg, frugt og grøntsager, kød, sodavand, snacks, kolonialvarer, husholdningsartikler, spiritus, blomster, lys og servietter, julepynt samt hunde- og kattemad m.m. Der er også fremlagt regninger og bonner for mad- og drikkevarer på restauranter og spisesteder, som f.eks. [virksomhed10], [virksomhed11], McDonald’s, [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14] samt pizzeriaer og diverse cafeer.
Der er ligeledes fremlagt bonner og regninger fra andre butikker eksempelvis fra [virksomhed15] til køb af fodbold og fodboldstøvler, fra [virksomhed16] til køb af Kay Bojesen Gravhund, fra [virksomhed17] til køb af ørestikker, fra [virksomhed18] til køb af PSP FIFA 16, fra [virksomhed19] til køb af herresnøresko, fra [virksomhed20] til køb af dametøj, fra [virksomhed21] til køb af KitchenAid stavblender og fra [virksomhed22] til køb af Jamie Oliver pande, ligesom der er købt gardiner, sengetøj, stræklagen og hovedpuder.
Derudover er der fremlagt regninger og bonner fra [virksomhed23], [virksomhed24], Alt til hund og kat samt fra dyrehandel og dyrehospital til køb af foder, halsbånd, hundeseng, hundesele, legetøj og behandlinger m.m. Der er blandt andet fremlagt regninger fra [virksomhed25] A/S adresseret til [person1], [adresse1], [by2], vedrørende to grundvaccinationer til hunden [x1] og medicin og tandudtrækning til hunden [x2]. Udgifterne til kæledyr er bogført på konto ”1200 Varekøb”.
På ingen af de fremlagte bonner og regninger fra selskabet er der påført et formål eller en begrundelse.
SKAT har udarbejdet bilag over det fremlagte materiale fra selskabet.
Af SKATs bilag fremgår det, at selskabet i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016 har afholdt udgifter til madvarer, sodavand, øl, spiritus og diverse dagligdags fornødenheder med i alt 75.722 kr., hvoraf 29.881 kr. kan henføres til kalenderåret 2015, mens 45.841 kr. kan henføres til kalenderåret 2016. Samtidig har selskabet afholdt restaurationsudgifter med i alt 40.161 kr., hvoraf 11.507 kr. kan henføres til kalenderåret 2015, mens 28.654 kr. kan henføres til kalenderåret 2016.
Derudover fremgår det af SKATs bilag, at selskabet har afholdt diverse udgifter til køkkengrej, sengetøj, smykker, brugskunst, tøj, sko, årskort, gulvlampe m.m. med i alt 15.421 kr., hvoraf 7.418 kr. kan henføres til kalenderåret 2015, mens 8.003 kr. kan henføres til kalenderåret 2016. Desuden fremgår det, at selskabet har afholdt udgifter til kæledyr med i alt 11.990 kr., hvoraf 7.687 kr. kan henføres til kalenderåret 2015, mens 4.303 kr. kan henføres til kalenderåret 2016.
I den omhandlede periode har selskabet ikke indberettet fri kost til ansatte.
Perioden 2002-2011
Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 20. december 2017 for indkomstårene 2002-2011, at ejendommen på [adresse1], [by1], [by2], udgjorde klageren og [person1]s private bolig. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten vægt på, at byretten såvel som landsretten i forbindelse med en straffesag ved dom af henholdsvis 30. april 2015 og 26. januar 2016 havde fundet det bevist, at klageren havde haft fri bolig fra selskabet i indkomstårene 2009-2011.
Byretten udtalte bl.a. følgende:
”[...]
Overordnet bemærkes, at det forhold, at [person4] ikke har modtaget løn for sit arbejde for [virksomhed26], skaber en formodning for, at han på anden vis er tilgodeset økonomisk af koncernen.
[person1] er ifølge lejekontrakt lejer af 2 værelser på adressen [adresse1]. Lejekontrakten udelukker efter sin begrænsede formulering derfor ikke, at huset tillige er stillet til rådighed for [person4]. Det er erkendt, at [person4] sammen med [person1] boede på adressen i perioden 2006 til 2011. En række vidner har forklaret, at hele huset var indrettet som et sædvanligt hjem, og at de opfattede det som [person1]s og [person4]s private bolig. Det forhold, at der var indrettet et kontor, ændrer ikke ved dette. [person4] og [person1] har forklaret, at ansatte og forretningsforbindelser i meget stort omfang overnattede hos dem. Vidner har bekræftet, at sådanne overnatninger fandt sted, men ikke at de havde et sådant omfang, at huset ikke kunne betragtes som et privat hjem. [person4] har herefter haft fri bolig.
[...]”
Landsskatteretten fandt herefter, at klageren for indkomstårene 2002-2011 skulle beskattes af værdi af fri kost efter standardsatserne og af halvdelen af værdi af fri bolig for hele ejendommen efter ligningslovens § 16, stk. 9, da klageren havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig blev herved hjemvist til SKAT.
[person1] blev ligeledes beskattet af fri kost for indkomstårene 2003-2011.
Vestre Landsret tog ved dom af 19. oktober 2022 stilling til, om klageren og [person1] for indkomstårene 2003-2011 med rette også var blevet beskattet som løn af blandt andet udgifter af privatlignende karakter afholdt af datterselskabet. På baggrund af deres væsentlige indflydelse på datterselskabet og deres rådighed over dets midler, tiltrådte landsretten, at de - henset til omfanget af de udgifter af privat karakter, som datterselskabet havde afholdt, og hvor der var konstateret uregelmæssigheder i de underliggende bilag og manglende dokumentation samt beskrivelse af anledning til afholdelsen af udgiften - skulle føre et sikkert bevis for, at de udgifter, som skattemyndighederne havde kvalificeret som private, reelt var selskabsrelaterede udgifter. Retten fandt efter bevisførelsen, at klageren og [person1] i et vist omfang var blevet beskattet af beløb, der reelt var afholdt i datterselskabets interesse, og hjemviste derfor spørgsmålet til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
SKATs afgørelse
SKAT har beskattet klageren af fri bolig og fri kost samt af personalegoder i form af restaurationsudgifter og udgifter til diverse og kæledyr.
For så vidt angår fri kost har SKAT anført følgende begrundelse:
”[...]
Du skal i henhold til skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. punktum selvangive din indkomst til skattemyndighederne.
Der er i regnskabsåret 2015/16 (1/7 2015 – 30/6 2016) afholdt udgifter til dagligvare for i alt 50.504 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 25.218 kr. i henhold til bilag 1.
Det fremgår af den indsendte dokumentation og specifikation i bilag 1 af udgifter til dagligvarer, at selskabet i sidste halvår af 2015 og hele 2016 løbende har købt dagligvarer i væsentlige mængder og for betydelige beløb.
Der fremgår ikke nogen erhvervsmæssig begrundelse for indkøbene på de indsendte bilag. Der er ikke kun tale om indkøb af mad, men også sodavand, øl, spiritus samt diverse dagligdags fornødenheder. Der er ligeledes ikke indberettet fri kost til nogen af de ansatte i [virksomhed1] ApS.
Der ses på denne bagrund ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af så store udgifter til dagligvarer. Udgifterne til dagligvarer anses at have karakter af privateudgifter, og da der ikke er indberettet fri kost til nogen af de ansatte, anses dagligvarerne at have tilgået dig som fungerende daglig leder i [virksomhed1] ApS og din samlever og bogholder i selskabet [person1].
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal indkomst i form af sparet privatforbrug som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Du skal derfor beskattes af fri kost jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
På baggrund af de indhentede oplysninger for perioden 1/7 2015 – 31/12 2016 og Landsskatterettens afgørelse for indkomstårene 2002 – 2011, findes det sandsynliggjort, at du også har modtaget fri kost fra [virksomhed1] ApS i perioden 1/1 – 30/6 2015.
Det fremgår ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af fri kost skal beskattes efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier, der for 2015 er på 75 kr. og for 2016 på 75 kr. pr. dag jf. Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi § 1, stk. 2. Du skal beskattes af fri kost med 75 kr. pr. dag og med 27.375 kr. pr. år. (365 dage).
Fri kost beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.
Yderligere A-indkomst i form af fri kost for indkomståret 2015 +27.375 kr.
Yderligere A-indkomst i form af fri kost for indkomståret 2016 +27.375 kr.
[...]”
For så vidt angår restaurationsudgifter har SKAT anført følgende begrundelse:
”[...]
Du skal i henhold til skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. punktum selvangive din indkomst til skattemyndighederne.
Der er i regnskabsåret 2015/16 (1/7 2015 – 30/6 2016) afholdt restaurationsudgifter for i alt 23.395 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 16.766 kr. i henhold til bilag 1.
Det fremgår ikke af den indsendte dokumentation for restaurationsudgifterne specificeret i bilag 1, hvad anledningen har været, eller hvem der har deltaget. Flere af udgifterne er foregået til frokost, hvorfor disse ikke kan være afholdt i forbindelse med overarbejde. Der ses derfor ikke at være nogen erhvervsmæssig anledning til restaurationsudgifterne. Udgifterne har mere karakter af private udgifter.
Der ses på denne bagrund ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af restaurationsudgifterne specificeret i vedlagte bilag 1. I og med restaurationsudgifterne anses at have karakter af privateudgifter, og da der ikke er indberettet personalegoder ud over fri bil og telefon til nogen af de ansatte, anses de afholdte restaurationsudgifter at have tilgået dig som fungerende daglig leder i [virksomhed1] ApS og din samlever og bogholder i selskabet [person1].
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal indkomst i form af sparet privatforbrug som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Du skal derfor beskattes af modtaget personalegode i form af restaurationsudgifter jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Værdien for personalegodet i form af restaurationsudgifter skal ansættes til, hvad det ville have kostet dig at anskaffe sig tilsvarende jf. ligningslovens § 16, stk. 3, hvorfor værdien svarer til hvad selskabet har betalt. Værdien af personalegodet kan opgøres til følgende:
Indkomståret 2015:
Afholdte restaurationsudgifter (bilag 1) 11.507/2 5.753 kr.
Indkomståret 2016:
Afholdte restaurationsudgifter (bilag 1) 28.654/2 14.327 kr.
Fri kost beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.
Yderligere A-indkomst i form af personalegode for indkomståret 2015 +5.753 kr.
Yderligere A-indkomst i form af personalegode for indkomståret 2016 +14.327 kr.
[...]”
For så vidt angår udgifter til diverse og kæledyr har SKAT anført følgende begrundelse:
”[...]
Du skal i henhold til skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. punktum selvangive din indkomst til skattemyndighederne.
Der er i regnskabsåret 2015/16 (1/7 2015 – 30/6 2016) afholdt diverse udgifter bogført på konto 1911 Diverse personaleudgifter for i alt 10.007 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 5.414 kr. i henhold til bilag 1.
Det fremgår ikke af den indsendte dokumentation hvad anledningen har været til disse diverse udgifter, eller hvem der har været modtager. Det fremgår ligeledes ikke af dokumentationen, hvad den erhvervsmæssige anledning har været.
Der ses derfor ikke at være en erhvervsmæssig anledning til de diverse udgifter specificeret i bilag 1. Diverse udgifter har mere karakter af private udgifter.
Der er på konto 1200 Varekøb bogført udgifter til kæledyr på i alt 11.990 kr. inklusiv moms, som er specificeret i bilag 2.
Der ses ikke at være en erhvervsmæssig anledning til afholdelse af disse diverse udgifter til kæledyr specificeret i bilag 2. Der ses ikke at være nogen direkte forbindelse til selskabets erhvervsmæssige virksomhed og afholdelse af udgifter til kæledyr. Der er endvidere henset til, at det ikke fremgår af bilagene, hvad den erhvervsmæssige anledning er. Udgifterne har mere karakter af private udgifter, hvilket også ses ved, at flere bilag er stilet til din samlever [person1].
Der ses på denne bagrund ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af diverse udgifter specificeret i vedlagte bilag 1 og udgifter til kæledyr specificeret i vedlagte bilag 2. I og med udgifterne anses at have karakter af privateudgifter, og da der ikke er indberettet personalegoder ud over fri bil og telefon til nogen af de ansatte, anses de afholdte udgifter at have tilgået dig som fungerende daglig leder i [virksomhed1] ApS og din samlever og bogholder i selskabet [person1].
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal indkomst i form af sparet privatforbrug som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Du skal derfor beskattes af modtaget personalegode i form af diverse udgifter og udgifter til kæledyr jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Værdien for personalegodet i form af diverse udgifter og udgifter til kæledyr skal ansættes til, hvad det ville have kostet dig at anskaffe sig tilsvarende jf. ligningslovens § 16, stk. 3, hvorfor værdien svarer til hvad selskabet har betalt. Værdien af personalegodet kan opgøres til følgende:
Indkomståret 2015:
Afholdte diverse udgifter (bilag 1) 7.418/2 3.709 kr.
Afholdte udgifter til kæledyr (bilag 2) 7.687/2 3.843 kr.
--------------
I alt 7.552 kr.
--------------
Indkomståret 2016:
Afholdte diverse udgifter (bilag 1) 8.003/2 4.001 kr.
Afholdte udgifter til kæledyr (bilag 2) 4.303/2 2.151 kr.
--------------
I alt 6.152 kr.
--------------
Fri kost beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.
Yderligere A-indkomst i form af personalegode for indkomståret 2015 +7.552 kr.
Yderligere A-indkomst i form af personalegode for indkomståret 2016 +6.152 kr.
[...]”
For så vidt angår fri bolig har SKAT anført følgende begrundelse:
”[...]
Du skal i henhold til skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. punktum selvangive din indkomst til skattemyndighederne.
Du har haft folkeregisteradresse på [virksomhed1] ApS’ ejendom [adresse1], [by2] siden den 21. februar 2013 sammen med din samlever [person1]. Du anses for fungerende daglig leder i [virksomhed1] ApS jf. ovenfor. Du anses derfor, at have haft fri bolig til rådighed i årene 2014 – 2016.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal værdien af helt eller delvis vedlagsfri benyttelse af andres formuegoder modtaget som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Du skal derfor beskattes af fri bolig fra [virksomhed1] ApS jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Da du anses for fungerende daglig leder i [virksomhed1] ApS og som følge deraf, anses du at have væsentlig indflydelse på egen aflønning. Værdien af fri bolig skal derfor beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9 er det største beløb af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2013 på 650.000 kr./ 1. oktober 2015 på 640.000 kr. eller af anskaffelsessummen på 370.300 kr., hvilket vil sige ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2013 og 2015.
Den skattemæssige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9 udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.
Der til skal lægges udgifter, som er afholdt af [virksomhed1] ApS vedrørende ejendommen [adresse1], [by2] jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 11. punktum.
Den skattepligtige værdi skal nedsættes med egenbetalingen for råderetten til [virksomhed1] ApS jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 12. punktum. Du har imidlertid ikke betalt husleje til [virksomhed1] ApS i 2014 – 2016.
Din andel af den skattemæssige værdi skal udgøre 50 %, da du har boet i ejendommen sammen med [person1], der ligeledes har været ansat i [virksomhed1] ApS. Den skattemæssige værdi kan herefter opgøres til følgende:
Indkomståret 2014:
5 % af 650.000 kr. / 2 16.250 kr.
1 % af 650.000 kr. / 2 3.250 kr.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, 23.286 / 2 +11.643 kr.
--------------
Skattemæssig værdi til beskatning 31.143 kr.
--------------
Indkomståret 2015:
5 % af 650.000 kr. / 2 16.250 kr.
1 % af 650.000 kr. / 2 3.250 kr.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, 30.806 / 2 +15.403 kr.
--------------
Skattemæssig værdi til beskatning 34.903 kr.
--------------
Indkomståret 2016:
5 % af 640.000 kr. / 2 16.000 kr.
1 % af 640.000 kr. / 2 3.200 kr.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, 40.350 / 2 +20.175 kr.
--------------
Skattemæssig værdi til beskatning 39.375 kr.
--------------
Fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18 modsætningsvis.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 2, nr. 6.
Yderligere A-indkomst i form af fri bolig for indkomståret 2014 +31.143 kr.
Yderligere A-indkomst i form af fri bolig for indkomståret 2015 +34.903 kr.
Yderligere A-indkomst i form af fri bolig for indkomståret 2016 +39.375 kr.
[...]”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 ikke skal ændres.
Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:
”Der klages over samtlige af SKAT´s ændringer af grundlaget for SKAT for 2014-2016.
Begrundelse:
Jeg har ikke modtaget de opgjorte ydelser.”
Det er efterfølgende anført:
”Jeg ønsker sagen stillet i bero, på verserende sager ved Domstolene.”
Klageren har herefter antaget en repræsentant, der har anført følgende:
”De lignende sager for de tidligere indkomstår er hjemvist til fornyet behandling hos SKAT, men vi har stadig ikke hørt noget fra SKAT. For så vidt angår vores klients argumentation henvises i øvrigt til de fremlagte landsrets domme. Vi vedlægger endvidere vores sammenfattende processkrift som fremlagt i sagerne for Landsretten. Heraf fremgår den generelle argumentation for hvorfor de anførte selskabs udgifter ikke skal beskattes hos [person4].”
Af repræsentantens påstandsdokument/sammenfattende processkrift af 11. juni 2019 fremlagt for Vestre Landsret fremgår blandt andet følgende:
”[...]
1. Indledende bemærkninger
[virksomhed2] A/S (nu [virksomhed3] A/S under konkurs) har i perioden 2003-2011 været ejet (direkte/indirekte) af henholdsvis [person2] og [person3], som er brødre til [person4].
I praksis har [person4] fungeret som daglig leder af selskaberne, mens [person1], der er samlevende med [person4], har varetaget bogholderi, madordning og andet forefalden arbejde i selskabet. Det betyder blandt andet, at [person1] ofte foretog indkøb på vegne af selskabet, eksempelvis indkøb til madordning, sæbe og toiletpapir, indkøb af f.eks. snacks og drikkevarer til personalearrangementer etc.
2. Sagernes problemstillinger
Den helt overordnede problemstilling i alle sagerne omhandler spørgsmålet om kvalificering af en række udgifter afholdt af [virksomhed2] A/S. Udgifterne er af SKAT inddelt i grupperne ”ikke-selskabsrelaterede udgifter”, ”checks” og ”restaurantbesøg”. SKAT har fundet, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige for selskabet og på den baggrund er [person1] og [person4] blevet beskattet af udgifterne, hvilken beskatning blev opretholdt af Landsskatteretten.
[...]
De omhandlede beløb/udgifter er af Landsskatteretten, jf. bilag 1 i alle sager, blevet beskattet som løn. Det bemærkes for en god ordens skyld, at der ikke er uenighed om beskatningshjemlen.
I forlængelse af ovennævnte gøres det også gældende, at konsekvensen heraf – og af at, der således er tale om almindelig lønmodtagerforhold – er, at den formodningsregel, som gælder ved hovedaktionærer og som medfører, at ikke-fradragsberettigede udgifter i selskabet nærmest automatisk beskattes som maskeret udbytte hos hovedaktionæren, uden skelen til om udgiften rent faktisk er tilgået denne, ikke finder anvendelse i nærværende sager.
Det gøres af [person1] og [person4]overordnet gældende, at der er tale om driftsmæssige udgifter for [virksomhed2] A/S, idet udgifterne udelukkende er afholdt i selskabets interesse, og ikke i hverken [person1]s eller [person4]s private interesser. Udgifterne er derfor ikke skattepligtige for [person1] eller [person4].
Videre gøres det gældende, at selvom en udgift ikke kvalificeres som fradragsberettiget for selskabet, betyder dette ikke, at udgiften skal anses som løn til [person4] og [person1]. Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT/Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter er tilgået [person4] og [person1].
Endelig gøres det af [person1] og [person4] gældende, at grundlaget for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af deres skattepligtige indkomst i 2003-2007 ikke er til stede.
Det er også sagsøgernes synspunkt, at beskatningen af fri kost, fri bil og fri bolig (fremgår af afgørelserne fremlagt som bilag T og U, PBS1, s. 651 og s. 669) skal indgå i en samlet vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at ikke-selskabsrelaterede udgifter, checks og restaurantbesøg i så stort et omfang, som nærværende sager angiver, rent faktisk er tilgået sagsøgerne.
[...]
6. Generelle bemærkninger til ”ikke selskabsrelaterede udgifter”
[...]
6.2.6 Katte og hunde
Selskabet har afholdt en række udgifter til selskabets katte i form af udgifter til dyrlæge, kattemad, kattegrus, kattelegetøj osv.
Kattene befinder sig kun på selskabets adresse, og har til formål at bekæmpe mus og rotter.
Der kan i den forbindelse henvises til en Højesterets dom fra 2002 (SKM2002.279HR), der handlede om, hvorvidt en hobbylandmand kunne fradrage udgifter til mad til 15-17 katte, der blev anvendt til rottebekæmpelse.
I sagen gjorde skattemyndighederne blandt andet gældende:
”Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgifterne til kattehold efter deres art er sædvanligt forekommende udgifter, der er uafhængige af eventuelle bestræbelser på at erhverve indkomst og derfor er private udgifter, der ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6 a.
På grund af udgiftens art påhviler det sagsøgeren at godtgøre, dels at udgiften til kattehold har været nødvendig for opretholdelsen af sagsøgerens indkomst som deltidslandmand, dels at sagsøgeren som følge heraf er påført merudgifter. Sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at der har foreligget en rotteplage eller en rotteplage, som ikke kunne have været afværget ved f.eks. henvendelse til kommunens tekniske afdeling eller i øvrigt ved at følge retningslinjerne i den af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, udarbejdede Vejledning nr. 5, 1995, om Rotter. Der er ikke af myndighederne meddelt sagsøgeren påbud om at udføre foranstaltninger til rottebekæmpelse.”
Højesteret tog imidlertid ikke skattemyndighedernes påstand til følge, men anførte i stedet følgende:
”Højesteret, finder ikke grundlag for at tilsidesætte As oplysning om, at kattene på As landbrugsejendom alene opholdt sig i ejendommens driftsbygninger og ikke havde adgang til stuehuset, og at formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne. Højesteret finder herefter, at katteholdet havde en sådan relevant driftsmæssig begrundelse, at udgiften til kattefoder er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da det må lægges til grund, at det anførte gjaldt samtlige katte, er der ikke grundlag for at anse en del af udgiften for en privat udgift. Højesteret tager herefter As påstand til følge.”
På baggrund af ovennævnte afgørelse kan det lægges til grund, at udgifter til kattehold, der udelukkende befinder sig virksomhedens adresse og anvendes som skadedyrsbekæmpere, udgør driftsmæssige udgifter - også selvom der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, såsom en ekstraordinær rotteplage eller lignende.
Blandt udgifterne, som der er nægtet fradrag til, er endvidere forskellige udgifter til selskabets hunde, herunder bl.a. foder, dyrlæge og legetøj. Ligesom med kattene er der tale om, at hundene udfører en for driften af virksomheden relevant og nødvendig funktion, idet de fungerer som vagthunde på selskabets adresse både om dagen og om natten.
På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at udgifterne til selskabets katte og hunde udgør almindelige driftsudgifter, hvorved grundlaget for at foretage beskatning af beløbet som skattepligtig løn hos [person1] og [person4] ikke er til stede.
[...]
7. Generelle bemærkninger til ”mad og drikkevarer”
Det gøres overordnet gældende, at udgifter til mad- og drikkevarer, herunder øl og sodavand, er erhvervsmæssige, fradragsberettigede udgifter.
Uanset om sagsøgerne måtte få medhold heri eller ej, er der imidlertid ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af udgifterne, idet der allerede er sket beskatning af fri kost. Dette princip var netop årsagen til, at sagerne vedr. 2008 blev hjemvist af Landsskatteretten til fornyet behandling ved SKAT, hvor SKAT i de efterfølgende afgørelser af 11. juni 2018 (fremlagt som bilag 10 og 11 vedr. 2008-sagerne (PBS2, s. 208 og PBS2, s. 219)) gav medhold i, at udgifter til bl.a. oksekød og indkøb af øl og sodavand hos [virksomhed27] ikke kunne beskattes, når sagsøgerne tillige var beskattet af fri kost.
Nedenfor under de særskilte bemærkninger til de enkelte indkomstår er oplistet eksempler på mad og drikkevarer, der fortsat indgår i beskatningen under ” ikke-selskabsrelaterede udgifter”.
Det kan således konstateres, at SKAT ikke har været konsekvent i sine opgørelser. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at SKAT og Landsskatteretten i det ene år (2008) finder, at mad og drikkevarer skal udgå helt som følge af fri-kost-beskatningen, mens at poster vedrørende mad- og drikkevarer for de øvrige indkomstår nu fastholdes helt eller delvist af Skatteministeriet. I lighed med 2008 skal disse poster enten udgå ved byrettens dom eller ved en hjemvisning af sagerne til fornyet gennemgang.
Skatteministeriet fremhæver i processkrift B, at SKAT i indkomstårene i 2009-2011 ved opgørelsen af de ”ikke-selskabsrelaterede udgifter” har fratrukket udgifter for i alt 207.893 kr., der er medgået til mad og drikkevarer, netop fordi sagsøgerne i forvejen er beskattet af fri kost i disse år. Skatteministeriet synes dog at være af den opfattelse, at sagsøgerne kunne være blevet beskattet af differencen mellem normalværdierne for fri kost, i alt samlet kr. 153.300, som sagsøgerne er beskattet af ved afgørelserne fremlagt som bilag T (PBS1, s. 651) og bilag U (PBS1, s. 669), og de af SKAT opgjorte konkrete udgifter til mad og drikkevarer på kr. 207.893.
Dette synspunkt er sagsøgerne ikke enig i. En beskatning af fri kost efter skatterådets normalværdier anvendes som alternativ til en opgørelse efter markedsværdien. SKAT og Landsskatteretten har truffet beslutning om, at der skal beskattes efter normalværdierne og at drikkevarer og madvarer herefter skal udgå ved opgørelsen af ”ikke-selskabsrelaterede udgifter”. Fri kost efter normalværdierne og udgifterne til mad- og drikkevarer vedrører samme måltider og [person4] og [person1] kan naturligvis kun beskattes af de mad- og drikkevarer som de selv har fortæret.
Der er således valgt princip for beskatning af fri kost og dermed er der gjort endelig op hermed. Der er derfor ikke grundlag for at foretage yderligere forhøjelser med udgifter til mad- og drikkevarer i de pågældende år. Skatteministeriet har da heller ikke nedlagt en skærpende påstand i den henseende.
Det sagsøgernes formodning, at der – i hvert fald for så vidt angår 2009-2011 – er tale om en fejl, når der fortsat indgår udgifter til mad- og drikkevarer i forhøjelsen, idet SKAT selv er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at forhøje med disse udgifter, når der er beskattet af fri kost.
Det skal i øvrigt også fremhæves, at årsagen til at selskabet har haft højere udgifter til mad og drikkevarer i årene 2008-2010, bl.a. skyldes, at selskabet har haft en madordning/kantineordning i denne periode.
8. Generelle bemærkninger til restaurantbesøg
For så vidt angår restaurantbesøgene i lokalområdet kan det oplyses, at [person1] og [person4] ofte har haft mange timers overarbejde i weekenderne og i den forbindelse har de og andre medarbejdere, som ligeledes har haft overarbejde, enten hentet mad ude fra eller spist på en restaurant i nærheden. Der har været tale om måltider på restauranter med et ganske fornuftigt prisniveau, hvorfor udgifterne hertil har haft et beskedent og rimeligt omfang.
Det er anerkendt i den skatteretlig praksis, at en virksomhed må bespise sine medarbejdere ved overarbejde, uden at virksomheden herved bliver nægtet fradrag for udgiften eller medarbejderne i øvrigt bliver beskattet.
For størstedelen af restaurantbesøgene er der således tale om en anvendelse af denne ”overarbejdsregel”.
Selskabet har ofte haft overnattende gæster og kursister, hvorfor nogle restaurantbesøg angår bespisning af flere personer. Udgiften hertil har karakter af en almindelig driftsudgift for selskabet og er derfor ikke skattepligtig for [person4] og [person1].
For så vidt angår restaurantbesøg uden for lokalområdet kan det oplyses, at der er tale om bespisning af medarbejdere i forbindelse med disses arbejde på forskellige projekter for selskabet. Dette har også været gældende for [person4], der naturligvis heller ikke er skattepligtig af kost, som indtages i forbindelse med arbejde et andet sted end på selskabets adresse (midlertidig arbejdssted), eksempelvis arbejde på projekter i [by5] eller deltagelse i retssager andre steder i landet, hvor [person4] har været afsted hele dagen eller flere dage. Det er almindelig anerkendt i skatteretten, at en arbejdsgiver skattefrit kan betale medarbejderens måltid, når medarbejderen f.eks. er på kursus eller køber et måltid i forbindelse med et salgsmøde. Af den juridiske vejledning fremgår: ”Befinder den ansatte sig på et midlertidigt arbejdssted eller er på rejse, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost. Se LL § 16, stk. 11, SKM2010.174.HR og afsnit C.A.7.2.5.1 for yderligere om fri kost og midlertidigt arbejdssted” Der gælder ikke nogen grænse for størrelsen af disse omkostninger. Dette må tilsvarende gælde, hvis medarbejderen har arbejdet til sent om aftenen, således at behovet for aftensmad er opstået i arbejdstiden. Ovennævnte må så meget desto mere gælde i nærværende sag, hvor [person4] og [person1] allerede er beskattet af fuld fri kost.
Der er også her tale om en sædvanlige personaleudgifter, som naturligvis ikke er skattepligtig for [person1] og [person4].
På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at alle restaurantbesøg har haft en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Grundlaget for at beskatte [person1] og [person4] som skattepligtig løn er derfor ikke til stede.
Videre gøres det gældende, at såfremt retten – mod forventning - måtte finde, at der er grundlag for at beskatte [person4] og [person1] af restaurantudgifter, så kan de naturligvis kun beskattes af den del af de pågældende måltider, som de selv har indtaget. Da der er tale om almindelig lønmodtager beskatning, er der ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af udgifter medgået til bespisning af andre deltagere, herunder andre ansatte i selskabet.
Videre skal det fremhæves, at det er uklart, hvilken systematik SKAT har anvendt. Sagsøgerne har forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at redegøre for principperne bag selekteringen af udgifterne i henholdsvis private og erhvervsmæssige restaurantudgifter. Skatteministeriets eneste kommentar hertil har været, at SKAT har foretaget en konkret vurdering (processkrift B, s. 7). Sagsøgerne er uforstående overfor, at det ikke er muligt at få en oplyst, hvilke principper der er anvendt. Den konstaterede usystematiske beskatning og manglende redegørelse for anvendte principper giver både en formodning for og en bekymring for, at forhøjelserne er baseret på tilfældigheder og ikke på en ensartet retsanvendelse.
[...]
16. Ikke grundlag for beskatning af mad- og drikkevarer
Det er endvidere konstateret, at der i de udgifter, som SKAT har gennemgået og kategoriseret som private (supermarked/dagligvarer), indgår indkøb af mad og drikkevarer i betydeligt omfang. Der henvises til det anførte ovenfor under pkt. 7 og det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] og [person1] af mad og drikkevarer, idet de er blevet beskattet af fri kost i de pågældende år.
[...]”
Klageren, der selv fører sagen nu, har drøftet sagen på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet blev det for så vidt angår Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fri bolig oplyst, at klageren og [person1] bor i en lille del af ejendommen, og at resten af ejendommen benyttes erhvervsmæssigt. F.eks. er loftet tomt og bliver kun brugt til opbevaring af selskabets julepynt. Derudover er det oplyst, at [person1] har betalt husleje, og at der har været en lejekontrakt i mange år. For så vidt angår Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fri kost blev det oplyst, at klageren og [person1] for tidligere indkomstår har accepteret at blive beskattet af fri kost. For så vidt angår Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets afholdte restaurationsudgifter og udgifter til kæledyr blev det oplyst, at udgifterne ikke har noget med klageren og [person1] at gøre.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for at beskatte klageren af værdi af fri bolig for indkomstårene 2014-2016. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om der for indkomstårene 2015 og 2016 er grundlag for at beskatte klageren af fri kost og af personalegoder i form af restaurationsudgifter samt udgifter til diverse og kæledyr, der er afholdt af selskabet.
Indledende bemærkninger
Efter anmodning fra klageren har denne klagesag afventet Vestre Landsrets dom af 19. oktober 2022 vedrørende beskatning af klageren af privatlignende udgifter afholdt af selskabets datterselskab for indkomstårene 2003-2011. Klageren har i sin begrundelse for klagen henvist til sit påstandsdokument/sammenfattende processkrift fremlagt for Vestre Landsret.
Ifølge Vestre Landsrets dom havde klageren og [person1] væsentlig indflydelse på datterselskabet og kunne reelt råde over dets midler, idet klageren fungerede som direktør og daglig leder, mens [person1] varetog bogholderi, madordning og andet forefaldende arbejde. Datterselskabet var registreret på samme adresse og med samme direktion som selskabet.
Landsskatteretten lægger herefter og ud fra klagerens begrundelse til grund, at de forhold, som gjorde sig gældende for datterselskabet, også gør sig gældende for selskabet i denne sag. Der er i den forbindelse ikke fremlagt oplysninger om, at de faktiske skulle være ændret.
Fri bolig
Retsgrundlaget
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.
For ansatte, der er direktører, eller for andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.
Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg på 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til beregningsgrundlaget for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, 11. pkt., medregnes herudover udgifter til ejendomsskatter m.v., som afholdes af selskabet. Desuden nedsættes den skattepligtige værdi i henhold til bestemmelsen med de faktiske betalinger for råderetten, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 12. pkt.
Fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der er tale om B-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvist, og der skal endvidere betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 6.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren og [person1] har i de påklagede indkomstår haft bopæl på selskabets ejendom beliggende [adresse1], [by1], [by2], ligesom de begge to har modtaget løn fra selskabet.
Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 20. december 2017, at hele selskabets ejendom udgjorde klageren og [person1]s private bolig, og at klageren for indkomstårene 2002-2011 havde fri bolig til rådighed. Klageren skulle herved beskattes af halvdelen af værdien af rådigheden over ejendommen efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet klageren havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Da der ikke er fremlagt oplysninger om, at forholdene vedrørende ejendommen skulle været ændret for indkomstårene 2014-2016 og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, finder Landsskatteretten, at klageren og [person1] i forening har haft rådighed over hele ejendommen.
Selskabet har for indkomstårene 2014-2016 bogført lejeindtægter vedrørende ejendommen med henholdsvis 0 kr., 9.000 kr. og 12.000 kr., som ifølge sagens oplysninger er betalt af [person1].
Landsskatteretten finder, at den betalte husleje i indkomståret 2015 og 2016 er væsentligt lavere end hele ejendommens markedsleje i disse år. Herved er der henset til, at den årlige leje for to af ejendommens værelser på i alt 35 m2 var aftalt til 12.000 kr. ifølge den fremlagte lejekontrakt fra 1997. Derudover er der henset til, at SKAT ved en gennemgang af sammenlignelige udlejningsvillaer i samme område har beregnet den gennemsnitlige leje pr. m2 pr. måned til mellem 25,93 kr. – 78,13 kr., hvilket for hele ejendommen på 157m2 svarer til en årlig leje på mellem 48.852 kr. – 147.197 kr.
Klageren og [person1] har således i indkomstårene 2014-2015 boet i ejendommen vederlagsfrit eller til en lavere leje end markedslejen. Det er i den sammenhæng ikke godtgjort, at selskabet har haft en selvstændig interesse heri. Landsskatteretten finder, at dette skyldes parternes interessesammenfald.
Der er herved henset til, at klageren i de påklagede indkomstår har modtaget løn fra selskabet med henholdsvis 62.070 kr., 80.146 kr. og 86.270 kr., som i forhold til det indberettet timeantal, og når der henses til, at klageren ikke har haft anden indkomst, er en forholdsvis beskeden løn. Der er således en formodning for, at klageren har ladet sig aflønne løbende af selskabet ved f.eks. at få stillet fri bolig til rådighed. Da der ikke foreligger nogen aftale om klagerens aflønning, må det ud fra sagens oplysninger lægges til grund, at klageren har haft indflydelse på sin aflønningsform.
Ud fra ovenstående skal klageren derfor beskattes af værdi af fri bolig for indkomstårene 2014-2016.
SKAT har ved den påklagede afgørelse beregnet den skattemæssige værdi af fri bolig i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 9, og beskattet klageren af halvdelen heraf, idet [person1] også er blevet beskattet af fri bolig. Da det ud fra sagens oplysninger er [person1], der har betalt husleje til selskabet, er der ikke grundlag for at foretage et nedslag i beregningsgrundlaget for klagerens andel af den skattemæssige værdi.
Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse vedrørende værdi af fri bolig.
Fri kost
Retsgrundlaget
En arbejdsgivers betaling af kost er som udgangspunkt skattepligtig for den ansatte i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Værdien af fri kost ansættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
For visse personalegrupper har Skatterådet dog fastsat standardtakster, som fremgår af den bekendtgørelse, der hvert år udstedes efter ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, om værdiansættelse af fri kost og logi. Denne værdiansættelse kan også lægges til grund for andre personalegrupper, hvis der ikke er holdepunkter for andet.
For indkomstårene 2015 og 2016 følger det af de gældende bekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 1248 af 11. november 2014 og nr. 1307 af 24. november 2015), at værdien af fuld kost udgjorde 75 k. pr. dag.
Fri kost sidestilles med løn og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der er tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har ifølge de fremlagte bonner og regninger afholdt udgifter til dagligvarer med i alt 75.722 kr. i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016. Der er tale om indkøb af mejeriprodukter, brød, pålæg, frugt og grøntsager, kød, drikkelse, snacks og kolonialvarer m.m.
Landsskatteretten finder, at indkøb af dagligvarer i almindelighed må anses som private udgifter, og at det af selskabet anvendte beløb til dagligvarer overstiger, hvad der kan anses som rimelige udgifter for en arbejdsgiver at afholde til forplejning af sine ansatte med en erhvervsmæssig begrundelse. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at selskabet har haft madordning, personalemøder eller -arrangementer med forplejning til sine ansatte. Der er herved henset til, at de fremlagte bonner og regninger mangler angivelse af anledningen til udgiftsafholdelsen. På det foreliggende grundlag er det således ikke godtgjort, at der er tale om selskabsrelaterede udgifter.
Ud fra ovenstående og sagens oplysninger i øvrigt finder Landsskatteretten, at selskabet har stillet fri kost til rådighed for klageren og [person1] i de omhandlede indkomstår. Herved er der henset til, at klageren og [person1] i forening har haft bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, herunder indflydelse på selskabets indkøb af dagligvarer. Derudover viser sammensætningen af de foretagne indkøb, at der er tale om indkøb til privatforbrug af dagligvarer. Selskabet anses herefter for at have afholdt udgifter til fuld forplejning af klageren og [person1], som herved har haft et sparet privatforbrug til kost. Det er i den forbindelse uden betydning, om klageren og [person1] har indtaget måltiderne i forbindelse med deres arbejde for selskabet.
Klageren skal således beskattes af værdi af fri kost for indkomstårene 2015 og 2016.
SKAT har ved den påklagede afgørelse opgjort værdien af fri kost til 27.375 kr. årligt ud fra Skatterådets standardtakster. Landsskatteretten finder, at klageren for indkomståret 2015 alene skal beskattes af fri kost for perioden 1. juli – 31. december 2015, som det fremlagte regnskabsmateriale vedrører. Da det fremlagte regnskabsmateriale derimod vedrører hele 2016, er der ikke grundlag for at ændre opgørelsen af værdi af fri kost for indkomståret 2016.
Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse vedrørende fri kost for indkomståret 2015, således at klageren beskattes af 13.688 kr., mens afgørelsen vedrørende fri kost for indkomståret 2016 stadfæstes.
Personalegoder - restaurationsudgifter og udgifter til diverse og kæledyr
Retsgrundlaget
En arbejdsgiveres betaling af den ansattes private udgifter er som udgangspunkt skattepligtig for den ansatte i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Personalegoder værdiansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Værdien af personalegoder sidestilles med løn og skal medregnes til den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der er tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Landsskatterettens begrundelse og resultat - restaurationsudgifter
Selskabet har ifølge de fremlagte bonner og regninger afholdt restaurationsudgifter med i alt 40.161 kr. i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016, fordelt med 11.507 kr. i 2015 og 28.654 kr. i 2016. Der er tale om køb af mad- og drikkevarer på forskellige restauranter og spisesteder.
Landsskatteretten finder, at selskabets udgifter til mad- og drikkevarer på restauranter og spisesteder har privat karakter, idet det ikke er dokumenteret, at de pågældende restaurationsudgifter har været afholdt i forbindelse med, at selskabets ansatte har været på rejse eller haft et midlertidigt arbejdssted, eller at der er tale om udgifter med tilknytning til personalarrangementer eller repræsentationsudgifter, der er afholdt over for personer, som ikke er knyttet til selskabet som medarbejder.
Det er desuden ikke dokumenteret, at de pågældende restaurationsudgifter har været afholdt i selskabets interesse og med tilknytning til selskabets drift. Der er herved henset til, at de fremlagte bonner og regninger mangler angivelse af, hvem der er blevet bespist, og hvilken anledning der har været til afholdelsen af restaurationsudgifterne. På det foreliggende grundlag har klageren således ikke godtgjort, at der er tale om selskabsrelaterede udgifter.
Ud fra ovenstående og sagens oplysninger i øvrigt finder Landsskatteretten, at de omhandlede restaurationsudgifter er tilfaldet klageren og [person1] i kraft af deres bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, herunder indflydelse på hvilke udgifter selskabet har afholdt til forplejning af klageren og [person1]. Klageren og [person1] har således haft et sparet privatforbrug til mad- og drikkevarer ved at lade selskabet betale for de pågældende restaurationsudgifter, hvilket udgør et personalegode. Der er desuden tale om udgifter til mad- og drikkevarer, der ligger udover et standardmåltid. Den omstændighed, at de har fri kost, kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Klageren skal herefter beskattes af personalegoder i form selskabets afholdelse af restaurationsudgifter for indkomstårene 2015 og 2016.
SKAT har ved den påklagede afgørelse beskattet klageren af halvdelen af de udgifter, som selskabet har afholdt til restaurationsudgifter, svarende til henholdsvis 5.753 kr. og 14.327 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Dette finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre, da det antages at være den samme pris, som klageren selv skulle betale for mad- og drikkevarerne på de pågældende restauranter og spisesteder.
Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse vedrørende restaurationsudgifter.
Landsskatterettens begrundelse og resultat - udgifter til diverse og kæledyr
Selskabet har ifølge de fremlagte bonner og regninger afholdt diverse udgifter med i alt 15.421 kr. i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016, fordelt med 7.418 kr. i 2015 og 8.003 kr. i 2016. Selskabet har i samme periode afholdt udgifter til kæledyr med i alt 11.990 kr., fordelt med 7.687 kr. i 2015 og 4.303 kr. i 2016. Der er tale om køb af blandt andet tøj, sko, brugskunst, puder og dyner, køkkenredskaber, blomster, julepynt, hunde- og kattemad, diverse dyreartikler samt dyrelægeregninger m.m.
For så vidt angår selskabets køb af tøj, sko, brugskunst, puder og dyner, køkkenredskaber, blomster og julepynt m.m., finder Landsskatteretten, at udgifterne hertil i almindelighed må anses for privatudgifter. Der mangler i den henseende en beskrivelse af selskabets anledning til afholdelsen af udgifterne samt dokumentation for, hvor de indkøbte ting er blevet benyttet. Der er herved henset til, at de fremlagte bonner og regninger ikke indeholder angivelser af formål og begrundelse. På det foreliggende grundlag har klageren således ikke godtgjort, at der er tale om selskabsrelaterede udgifter.
For så vidt angår selskabets afholdelse af udgifter til kæledyr, finder Landsskatteretten ligeledes, at udgifterne hertil må anses for privatudgifter. Det anførte om, at kattene har bekæmpet mus og rotter, og at hundene har virket som receptionister og vagthunde for selskabet, kan ikke føre til et andet resultat. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at kattene og hundene har haft en sådan relevant driftsmæssig begrundelse for selskabets indkomsterhvervelse. Derudover er det ikke sandsynliggjort, at kattene og hundene alene har opholdt sig i den lagerbygning, hvorfra selskabet drives, og som støder op til den ejendom, hvor klageren og [person1] bor. På det foreliggende grundlag har klageren således ikke godtgjort, at der er tale om selskabsrelaterede udgifter.
Ud fra ovenstående og sagens oplysninger i øvrigt finder Landsskatteretten, at de afholdte udgifter til diverse ting og kæledyr er tilfaldet klageren og [person1] i kraft af deres bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, herunder indflydelse på hvilke udgifter selskabet har afholdt. Klageren og [person1] har således haft et sparet privatforbrug til tøj, sko, brugskunst, puder og dyner, halsbånd, hundeseng og -sele osv. ved at lade selskabet betale, hvilket udgør et personalegode.
SKAT har ved den påklagede afgørelse beskattet klageren af halvdelen af de udgifter, som selskabet har afholdt til diverse ting og kæledyr, svarende til henholdsvis 7.552 kr. og 6.152 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Dette finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre, da det antages at være den samme pris, som klageren selv skulle betale for de pågældende ting.
Samlet konklusion
På baggrund af ovenstående er klageren skattepligtig af værdi af fri bolig for indkomstårene 2014-2016, ligesom klageren for indkomstårene 2015 og 2016 er skattepligtig af fri kost samt personalegoder i form af restaurationsudgifter og udgifter til diverse ting og kæledyr, som selskabet har afholdt.
Landsskatteretten ændrer opgørelsen af værdi af fri kost for indkomståret 2015, men stadfæster derudover SKATs afgørelse for indkomstårene 2014-2016.