|
|
Kendelse af 05-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024
Journalnr. 18-0006381
SKAT (nu Skattestyrelsen) har pålagt [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) for hver kalendermåned at indberette fri bolig til [person1] og [person2] til indkomstregisteret.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet den 14. februar 1995 og er i Det Centrale Virksomhedsregister registreret under branchekode ”222300 Fremstilling af bygningsartikler af plast”. Selskabet har til formål at drive handel, industri, investering og udlejning.
Indtil den 5. januar 2016 var selskabet registreret på adressen [adresse1], [...], [by1], som ifølge BBR-oplysninger udgør en lagerbygning. Selskabet ejer blandt andet naboejendommen på [adresse2], [...], [by1] (herefter ejendommen).
Ejendommen består ifølge BBR-oplysninger af et fritliggende enfamiliehus på 157 m2 med fire værelser, et køkken, to toiletter og et badeværelse samt en kælder på 52 m2. Den offentlige ejendomsvurdering var 650.000 kr. pr. 1. oktober 2013, mens den var 640.000 kr. pr. 1. oktober 2015 og 2017.
Der er fremlagt en lejekontrakt mellem selskabet og [person2], der er underskrevet den 4. januar 1997. Ifølge lejekontrakten begyndte lejemålet den 1. januar 1997 og vedrørte to værelser på ca. 35 m2 med fælles køkken og bad til en årlig leje på 12.000 kr.
Det fremgår af folkeregisteret, at [person2] har været registreret på adressen siden den 1. januar 1997, mens [person1] har været registreret på adressen siden den 21. februar 2013. Ved en ransagning den 29. februar 2012 blev det konstateret, at [person1] allerede på det tidspunkt havde boet på ejendommen i en årrække sammen med [person2].
Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 20. december 2017, at selskabets ejendom udgjorde [person1] og [person2]s private bolig. Ved afgørelsen fandt Landsskatteretten herefter, at [person1] for så vidt angik indkomstårene 2002-2011 havde fået stillet fri bolig til rådighed af selskabet, og at han skulle beskattes af halvdelen af værdien af fri bolig. Ved afgørelsen blev opgørelsen af den skattemæssige værdi af fri bolig hjemvist til SKAT.
[person1] og [person2] modtog i indkomstårene 2014-2016 løn fra selskabet, ligesom selskabet ifølge SKATs oplysninger har indberettet løn, fri bil og fri telefon til dem for januar og februar 2018. Selskabet har ikke indberettet værdi af fri bolig for disse indkomstår og måneder.
SKAT har ved afgørelser af 20. juni 2018 blandt andet beskattet både [person1] og [person2] af værdi af fri bolig stillet til rådighed af selskabet for indkomstårene 2014-2016. Afgørelserne er påklaget sammen med nærværende klagesag.
SKATs afgørelse
SKAT har pålagt selskabet for hver kalendermåned at indberette fri bolig til [person1] og [person2] til indkomstregisteret.
Som begrundelse har SKAT anført følgende:
”[...]
Forhold vedrørende [person1]
[person1] har haft folkeregisteradresse på selskabets ejendom [adresse2], [by1] siden den 21. februar 2013 sammen med sin samlever [person2]. [person1] anses for fungerende daglig leder i selskabet jf. ovenfor. [person1] anses derfor, at have fri bolig til rådighed.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal værdien af helt eller delvis vedlagsfri benyttelse af andres formuegoder modtaget som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. [person1] er derfor skattepligtig af fri bolig fra selskabet jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Da [person1] anses for fungerende daglig leder i selskabet og som følge deraf, anses han at have væsentlig indflydelse på egen aflønning. Værdien af fri bolig skal derfor beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9 er det største beløb af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 på 640.000 kr. eller af anskaffelsessummen på 370.300 kr., hvilket vil sige ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017.
Den skattemæssige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9 udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.
Der til skal lægges udgifter, som er afholdt af selskabet vedrørende ejendommen [adresse2], [by1] jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 11. punktum.
Den skattepligtige værdi skal nedsættes med egenbetalingen for råderetten til selskabet jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 12. punktum.
[person1]’s andel af den skattemæssige værdi skal udgøre 50 %, da [person1] bor i ejendommen sammen med [person2], der ligeledes er ansat i selskabet.
Den skattemæssige værdi før udgifter afholdt af selskabet og egenbetaling kan herefter opgøres til følgende pr. måned:
5 % af 640.000 kr. / 2 16.000 kr.
1 % af 640.000 kr. / 2 3.200 kr.
-----------------
19.200 kr.
Værdi pr. måned, 19.200 kr. / 12 1.600 kr.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, /2 + kr.
Egenbetaling - kr.
-----------------
Skattemæssig værdi til beskatning pr. måned kr.
-----------------
Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 6.
Ifølge skattekontrolloven § 7 A, stk. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2 skal enhver, der som led i et ansættelsesforhold har ydet fordele omfattet af ligningslovens § 16 herunder, stk. 9 i form af fri bolig, indberette dette til indkomstregisteret for hver enkelt kalendermåned.
Forhold vedrørende [person2]
[person2] har haft folkeregisteradresse på [virksomhed1] ApS’ ejendom [adresse2], [by1] siden den 1. januar 1997. Hendes samlever [person1] har haft folkeregisteradresse på ejendommen siden den 21. februar 2013. [person1] anses for fungerende daglig leder i selskabet jf. ovenfor.
Der er indgået lejekontrakt mellem selskabet og [person2] (bilag 1) gældende fra den 1. januar 1997, hvor [person2] lejer 35 m2 af ejendommen [adresse2], [by1]. Da det kun er [person2] og hendes samlever [person1], som har folkeregisteradresse på ejendommen, og der kun er en lejlighed i ejendommen, anses [person2] benyttet hele ejendommen.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal værdien af helt eller delvis vedlagsfri benyttelse af andres formuegoder modtaget som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt medregnes jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum. [person2] skal derfor beskattes af fri bolig fra selskabet jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Værdien af fri bolig skal derfor beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 3, 1. punktum, og værdien af boligen skal ansættes til markedslejen. Da [person2] bor i ejendommen sammen med [person1], der også er ansat i selskabet, skal [person2] kun beskattes af halvdelen af værdien.
Den skønsmæssige ansættelse af markedslejen eksklusiv forbrug ansættes på baggrund af, hvad der har været af sammenlignelige udlejning af villaer i den del af Jylland, som ejendommen [adresse2], [by1] er beliggende. Disse er specificeret i vedlagte bilag 2 med en beregning af den gennemsnitlige leje pr. m2 pr. måned, der ligger mellem 25,93 kr. til 78,13 kr.
Markedslejen pr. m2 pr. måned eksklusiv forbrug for ejendommen [adresse2], [by1] skønnes at være på 30,00 kr. på baggrund af følgende forhold:
| • | Den gennemsnitlige leje pr. m2 pr. måned for tilsvarende lejemål specificeret i bilag 2. |
| • | Den gennemsnitlige leje pr. m2 pr. måned i henhold lejekontrakten mellem selskabet og [person2] (bilag 1). |
| • | Lejemålet er indgået den 4. januar 1997, og lejen er ikke reguleret siden. |
| • | Ejendommen er beliggende op til erhvervsarealer. |
Den skønnede markedsleje eksklusiv forbrug for ejendommen [adresse2], [by1] pr. måned anses at været på 4.710 kr. (157 m2 * 30,00). Der er i den skønnede markedsleje pr. måned ikke taget hensyn til kælderen.
[person2]’s andel af den skattemæssige værdi skal udgøre 50 % jf. ovenfor, og den skattemæssige værdi kan herefter opgøres til følgende i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3:
Skønnet markedsleje pr. måned, 4.710 / 2 2.355 kr.
Udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, / 2 + kr.
Egen betaling - kr.
-----------------
Skattemæssig værdi til beskatning pr. måned kr.
-----------------
Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18 modsætningsvis. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 6 modsætningsvis.
Ifølge skattekontrolloven § 7 A, stk. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2 skal enhver, der som led i et ansættelsesforhold har ydet fordele omfattet af ligningslovens § 16 herunder, stk. 3 i form af fri bolig, indberette dette til indkomstregisteret for hver enkelt kalendermåned.
Pålæg
Selskabet har jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2 pligt til for hver kalendermåned, at indberette fri bolig vedrørende [person1] og [person2] til eIndkomst. Selskabet pålægges derfor i fremadrettet at sørge for at opfylde denne forpligtigelse.
[...]”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal indberette fri bolig til [person1] og [person2] til indkomstregisteret.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
”Der klages over SKAT´s afgørelse, at vi skal indberette fri bolig for [person1] og [person2] hver måned til e-indkomst.
Begrundelse:
[person1] og [person2] har ikke stillet fri bolig til rådighed af selskabet.
[person2] betaler hver måned husleje.”
[person1] har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at [person1] og [person2] bor i en lille del af selskabets ejendom, og at resten af ejendommen benyttes erhvervsmæssigt. F.eks. er loftet tomt og bliver kun brugt til opbevaring af selskabets julepynt. Derudover er det oplyst, at [person2] har betalt husleje, og at der har været en lejekontrakt i mange år.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om SKAT (nu Skattestyrelsen) kan pålægge selskabet for hver kalendermåned at indberette fri bolig til [person1] og [person2] til indkomstregisteret.
Retsgrundlaget
Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v., skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. dagældende lov om et indkomstregister § 3, stk. 1, nr. 2, og § 4 (herefter indkomstregisterloven). Indberetningspligten gælder både A-indkomst og B-indkomst, jf. §§ 7 og 7 A, stk. 3, i dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) for så vidt angår indkomstårene til og med 2018, og §§ 1 og 4, stk. 4, i skatteindberetningsloven for så vidt angår indkomstårene efter 2018.
Såfremt et selskab som arbejdsgiver stiller en helårsbolig til rådighed for sine ansatte, påhviler det herefter selskabet at foretage indberetning af den skattemæssige værdi af fri bolig til indkomstregisteret.
Det fremgår af indkomstregisterlovens § 5, at hvis nogen vægrer sig ved at efterkomme lovens §§ 3 og 4, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder. Det er således SKAT, der træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte virksomhed m.v. er forpligtet til at indberette til indkomstregistret.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22. Af forvaltningslovens § 24, stk. 1, fremgår endvidere, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det er en garantiforskrift, at en begrundelse skal være fyldestgørende. En garantiforskrift er en sagsbehandlingsregel, som er med til at garantere, at en afgørelse er lovlig og korrekt. En tilsidesættelse af en garantiforskrift kan efter omstændighederne føre til, at en afgørelse er ugyldig.
En afgørelse kan tillige anses som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler samt retsprincipper og retsgrundsætninger, herunder officialprincippet (undersøgelsesprincippet).
Det følger af officialprincippet, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse, således at det sikres, at afgørelsen træffes på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold. Det skal tydeligt fremgå af afgørelsen, hvad den ændrer, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.
Da officialprincippet er en garantiforskrift, vil en tilsidesættelse heraf skabe en formodning for, at afgørelsen, som myndigheden har truffet, er påvirket af fejlen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for mangelfuld, idet det ikke fremgår af afgørelsen, fra hvilket tidspunkt og med hvilket beløb selskabet er pålagt at indberettet til indkomstregisteret. Der er henset til, at det i afgørelsen alene er angivet, at selskabet skal indberette fri bolig vedrørende [person1] og [person2] for hver måned og fremadrettet, ligesom afgørelsen indeholder en vejledning om, hvordan selskabet skal opgøre den skattemæssige værdi af fri bolig.
Landsskatteretten finder, at manglerne i SKATs afgørelse må anses som konkret uvæsentlige, idet det ud fra sagens samlede oplysninger, materiale forelagt Landsskatteretten og det samlede sagsforløb for [person1] og [person2] kan udledes, for hvilken periode selskabets indeholdelsespligt må gælde.
Der er blandt andet lagt vægt på, at Landsskatteretten i afgørelserne af klagesagerne med sagsnr. [sag1] og [sag2] har fundet, at [person1] og [person2] skal beskattes af værdi af fri bolig stillet til rådighed af selskabet for indkomstårene 2014-2016. Det samme må nødvendigvis også gøre sig gældende fremadrettet, såfremt forholdene er uændrede.
Landsskatteretten finder herefter, at det påhviler selskabet at foretage indberetning af den skattemæssige værdi af fri bolig til indkomstregisteret for den periode, hvor forholdene lagt til grund for Landsskatterettens afgørelser for [person1] og [person2] vedrørende beskatning af værdi af fri bolig for indkomstårene 2014-2016 er uændret, herunder også fremadrettet.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har pålagt selskabet at indberette fri bolig for [person1] og [person2] til indkomstregisteret.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.