Kendelse af 05-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 18-0006380

SKAT (nu Skattestyrelsen) har opkrævet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) for manglende betaling af A-skat med 52.333 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 11.976 kr. vedrørende aflønning af [person1] og [person2] for perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 14. februar 1995 og er i Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR) registreret under branchekode ”222300 Fremstilling af bygningsartikler af plast”. Selskabet har ifølge CVR til formål at drive handel, industri, investering og udlejning.

Indtil den 5. januar 2016 har selskabet været registreret på adressen [adresse1], [...], [by1], som ifølge BBR-oplysninger udgør en lagerbygning. Herefter har selskabet været registreret på adressen [adresse2], [...], [by2].

Selskabet ejer blandt andet naboejendommen på [adresse3], [...], [by1] (herefter ejendommen), hvor [person1] og [person2] bor og har boet i en længere årrække.

Ifølge sagens oplysninger har selskabet frem til den 23. marts 2015 været ejet af [person1]s bror, [person3], hvorefter deres anden bror, [person4], har ejet selskabet frem til den 16. maj 2017. [person4], der er bosat i udlandet, har været registreret som direktør siden 2007.

Selskabet har været moderselskab for [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1] (nu [virksomhed3] A/S) (herefter datterselskabet), som blev erklæret konkurs den 22. februar 2013, hvor skifteretten afsagde konkursdekret. Det blev dog først opløst efter konkurs den 8. februar 2023.

Datterselskabet var i CVR registreret under branchekode ”467600 Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata” og var frem til den 20. februar 2013 også registreret på adressen [adresse1], [...], [by1]. [person4] var ligeledes registreret som direktør i datterselskabet i perioden 3. januar 2007 - 14. februar 2013.

Ifølge sagens oplysninger fungerede [person1] som direktør og daglig leder i datterselskabet, mens [person2] varetog dets bogholderi, madordning og andet forefaldende arbejde.

For indkomstårene 2003-2011 er [person2] og [person1] blevet beskattet af normalværdien af fri kost, ligesom [person1] er blevet beskattet af halvdelen af værdi af fri bolig. Det er kun [person2], der har modtaget løn fra datterselskabet i disse indkomstår.

Vestre Landsret tog ved dom af 19. oktober 2022 stilling til, om [person1] og [person2] for indkomstårene 2003-2011 med rette også var blevet beskattet som løn af blandt andet udgifter af privatlignende karakter afholdt af datterselskabet. På baggrund af deres væsentlige indflydelse på datterselskabet og deres rådighed over dets midler tiltrådte landsretten, at de - henset til omfanget af de udgifter af privat karakter, som datterselskabet havde afholdt, og hvor der var konstateret uregelmæssigheder i de underliggende bilag og manglende dokumentation samt beskrivelse af anledning til afholdelsen af udgiften - skulle føre et sikkert bevist for, at de udgifter, som skattemyndighederne havde kvalificeret som private, reelt var selskabsrelaterede udgifter. Landsretten fandt efter bevisførelsen, at de i et vist omfang var blevet beskattet af beløb, der reelt var afholdt i datterselskabets interesse, og hjemviste derfor spørgsmålet til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016

SKAT (nu Skattestyrelsen) har gennemgået selskabets regnskab for den omhandlede periode, hvor både [person1] og [person2] har modtaget løn fra selskabet.

For perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016 har selskabet på konto ”1911 Diverse personaleudgifter” bogført ét beløb den 30. juni 2016 med 108.879 kr. med henvisning til bilag 1145 og med teksten ”Diverse”. Samme dato er der på konto ”1200 Varekøb” bogført ét beløb med 39.274 kr. ligeledes med henvisning til bilag 1145 og med teksten ”Diverse”.

For perioden 1. juli – 31. december 2016 har selskabet på konto ”1911 Diverse personaleudgifter” bogført seks beløb med i alt 54.558 kr. med henvisning til bilag 742-747 og med teksten ”Udgifter”.

SKAT har bedt selskabet om at indsende dokumentation for de bogførte beløb.

Selskabet har fremlagt regninger og bonner fra supermarkeder og dagligvarebutikker, såsom [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9], hvor der er indkøbt mejeriprodukter, brød, pålæg, frugt og grøntsager, kød, sodavand, snacks, kolonialvarer, husholdningsartikler, spiritus, blomster, lys og servietter, julepynt samt hunde- og kattemad m.m. Der er også fremlagt regninger og bonner for mad- og drikkevarer på restauranter og spisesteder, som f.eks. [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] samt pizzeriaer og diverse cafeer.

Der er ligeledes fremlagt bonner og regninger fra andre butikker eksempelvis fra [virksomhed16] til køb af fodbold og fodboldstøvler, fra [virksomhed17] til køb af Kay Bojesen Gravhund, fra [virksomhed18] til køb af ørestikker, fra [virksomhed19] til køb af PSP FIFA 16, fra [virksomhed20] til køb af herresnøresko, fra [virksomhed21] til køb af dametøj, fra [virksomhed22] til køb af KitchenAid stavblender og fra [virksomhed23] til køb af Jamie Oliver pande, ligesom der er købt gardiner, sengetøj, stræklagen og hovedpuder.

Derudover er der fremlagt regninger og bonner fra [virksomhed24], [virksomhed25], Alt til hund og kat samt fra dyrehandel og dyrehospital til køb af foder, halsbånd, hundeseng, hundesele, legetøj og behandlinger m.m. Der er blandt andet fremlagt regninger fra [virksomhed26] A/S adresseret til [person2], [adresse3], [by1], vedrørende to grundvaccinationer til hunden [x1] samt medicin og tandudtrækning til hunden [x2]. Udgifterne til kæledyr er bogført på konto ”1200 Varekøb”.

Ingen af de fremlagte bonner og regninger fra selskabet er påført et formål eller en begrundelse.

SKAT har udarbejdet bilag over det fremlagte materiale fra selskabet.

Af SKATs bilag fremgår det, at selskabet i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016 har afholdt udgifter til madvarer, sodavand, øl, spiritus og diverse dagligdags fornødenheder med i alt 75.722 kr. Samtidig har selskabet afholdt restaurationsudgifter med i alt 40.161 kr. Derudover fremgår det af SKATs bilag, at selskabet har afholdt diverse udgifter til køkkengrej, sengetøj, smykker, brugskunst, tøj, sko, årskort, gulvlampe m.m. med i alt 15.421 kr. samt udgifter til kæledyr med i alt 11.990 kr.

I den omhandlede periode har selskabet ikke indberettet fri kost til ansatte.

SKAT har ved afgørelser af 20. juni 2018 for indkomstårene 2015-2016 blandt andet beskattet [person1] og [person2] som løn af fri kost og af personalegoder i form af de pågældende restaurationsudgifter og udgifter til diverse og kæledyr, som selskabet har afholdt. Afgørelserne er påklaget sammen med denne klagesag for selskabet.

Ved den påklagede afgørelse for selskabet har SKAT indberettet yderligere A-indkomst med 53.985 kr. for perioden 1. juli – 31. december 2015 og med 95.710 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2016. SKAT har endvidere opgjort selskabets manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For perioden 1. juli til 31. december 2015 har SKAT opgjort selskabets yderligere A-indkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på følgende måde:

Kalenderåret 2015 (1/7 - 31/12)
[person1]	A-indkomst	AM-bidrag	A-skat
Udgifter til kæledyr	3.843	307	1.344
Fri kost	13.688	1.095	4.785
Restaurationsudgifter	5.753	460	2.011
Diverse udgifter	3.709	297	1.297
I alt	26.993	2.159	9.437

[person2]	A-indkomst	AM-bidrag	A-skat
Udgifter til kæledyr	3.843	307	1.344
Fri kost	13.688	1.095	4.785
Restaurationsudgifter	5.753	460	2.011
Diverse udgifter	3.709	297	1.297
I alt	26.993	2.159	9.437

I alt for 1/7 - 31/12 2015	53.985	4.319	18.873

For perioden 1. januar til 31. december 2016 har SKAT opgjort selskabets yderligere A-indkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på følgende måde:

Kalenderåret 2016 (1/1 - 31/12)
[person1]	A-indkomst	AM-bidrag	A-skat
Udgifter til kæledyr	2.151	172	752
Fri kost	27.375	2.190	9.570
Restaurationsudgifter	14.327	1.146	5.009
Diverse udgifter	4.002	320	1.399
I alt	47.855	3.828	16.730

[person2]	A-indkomst	AM-bidrag	A-skat
Udgifter til kæledyr	2.151	172	752
Fri kost	27.375	2.190	9.570
Restaurationsudgifter	14.327	1.146	5.009
Diverse udgifter	4.002	320	1.399
I alt	47.855	3.828	16.730

I alt for 1/1 - 31/12 2016	95.710	7.657	33.460

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden 1. juli 2015 - 31. december 2016 opkrævet selskabet for manglende betaling af A-skat med 52.333 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 11.976 kr. for aflønning af [person1] og [person2] med fri kost og personalegoder i form af udgifter til kæledyr, restauration og diverse.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”[...]

Udgifter til kæledyr

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a skal der være en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften. Der skal være en direkte forbindelse mellem afholdelse af en udgift og erhvervelsen af indkomsten.

Der ses ikke at være en erhvervsmæssig anledning til de diverse udgifter til kæledyr specificeret i bilag 6. Der ses ikke at være nogen direkte forbindelse til selskabets erhvervsmæssige virksomhed og afholdelse af udgifter til kæledyr. Disse har mere karakter af at være private udgifter. Der er endvidere henset til, at det ikke fremgår af bilagene hvad den erhvervsmæssige anledning er.

[...]

Da flere af fakturaerne (bilag 5) er stilet til [person2], anses udgifterne til kæledyr at vedrøre daglig leder [person1] og samlever/bogholder [person2] personligt. Skattemæssigt er der derfor tale om aflønning af [person1] og [person2] i naturalier, hvorfor der er fradragsret for udgifterne inklusiv moms på i alt 11.990 kr. som løn til henholdsvis [person1] og [person2] jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

[person1] og [person2] skal beskattes af de modtagende naturalier jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien for [person1] og [person2] skal ansættes til, hvad det ville have kostet [person1] og [person2] at anskaffe sig tilsvarende jf. ligningslovens § 16, stk. 3, hvorfor værdien svarer til hvad selskabet har afholdt af udgifter til kæledyr.

Det kan konstateres, at der forbindelse med, at selskabet har betalt for [person1] og [person2]’s personlige udgifter til kæledyr ikke er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag eller indberettet det til indkomstregisteret.

Indberetning og hæftelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt aflønning i naturalier jf. den dagældende kildeskattelovs § 43, stk. 1. Det vil sige, at andet sparet privatforbrug herunder privat afholdte udgifter til kæledyr ovenfor, skal medregnes til [person1] og [person2] vederlag (A-indkomst) fra selskabet.

Selskabet skal ved enhver udbetaling af A-indkomst indeholde foreløbig A-skat og AM-bidrag af det udbetalte beløb jf. den dagældende kildeskattelovs § 46, stk. 1, § 49A, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ifølge skattekontrolloven § 7 A, stk. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2 skal enhver, der som led i et ansættelsesforhold har ydet fordele omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, herunder sparet privatforbrug i form af udgifter til kæledyr, indberette dette til indkomstregisteret for hver enkelt kalendermåned. Denne pligt er blevet tilsidesat.

Selskabet anses for at have udvist forsømmelighed, og det anses i den forbindelse for en skærpende omstændighed, at selskabet kontinuerligt ikke har lønoplyst aflønning i naturalier i form af private udgifter til kæledyr ydet til [person1] og [person2].

Den manglende indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag har den konsekvens, at der er betydelige skatterestancer på [person1] og [person2], med væsentlig risiko for ikke at blive inddrevet.

I og med selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at tilbageholde A-skat og AM-bidrag i ikke lønoplyst private udgifter til kæledyr, hæfter selskabet for den manglende betaling af A-skat og AM-bidrag jf. den dagældende kildeskattelovs § 69, stk. 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1. Den manglende tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende aflønning i naturalier for [person1] og [person2] opkræves derfor også hos selskabet.

I vedlagte bilag 16 er den manglende opkrævning af A-skat og AM-bidrag opgjort.

[...]

Skattemæssigt er der følgende ændringer til indkomståret 2016:

Tilbageførsel af ikke fradragsberettigede udgifter til kæledyr +9.591kr.

Fradragsberettiget løn til [person1] og [person2] -11.990 kr.

[...]

Udgifter til dagligvarer

Der er i regnskabsåret 2015/16 købt for i alt 50.504 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 25.218 kr. i henhold til bilag 7.

Det fremgår af den indsendte dokumentation og specifikation i bilag 7 af udgifter til dagligvarer, at selskabet i 2015 og 2016 løbende har købt dagligvarer i væsentlige mængder og for betydelige beløb.

Der fremgår ikke nogen erhvervsmæssig begrundelse for indkøbene på de indsendte bilag. Der er ikke kun tale om indkøb af mad, men også sodavand, øl, spiritus samt diverse dagligdags fornødenheder.

Der ses på denne bagrund ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af så store udgifter til dagligvarer. Udgifterne til dagligvarer anses at have karakter af privateudgifter, og da der ikke er indberettet fri kost til nogen af de ansatte, anses dagligvarerne at have tilgået daglig leder [person1] og samlever/bogholder [person2]. [person1] og [person2] skal derfor beskattes af fri kost jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Det fremgår ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af fri kost skal beskattes efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier, der for 2015 er på 75 kr. og for 2016 på 75 kr. pr. dag jf. Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi. [person1] og [person2] skal beskattes af fri kost med 75 kr. pr. dag og med 27.375 kr. pr. år. (365 dage).

Restaurantionsudgifter

Der er i regnskabsåret 2015/16 købt for i alt 23.395 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 16.766 kr. i henhold til bilag 7.

Det fremgår ikke af den indsendte dokumentation for restaurationsudgifterne specificeret i bilag 7, hvad anledningen har været, eller hvem der har deltaget. Flere af udgifterne er foregået til frokost, hvorfor disse ikke kan være afholdt i forbindelse med overarbejde. Der ses derfor ikke at være nogen erhvervsmæssig anledning til restaurationsudgifterne. Udgifterne har mere karakter af private udgifter.

I og med udgifterne har karakter af private udgifter, og dermed er selskabet uvedkommende, må udgifterne anses at være tilgået den daglige leder [person1] og samlever/bogholder [person2]. Værdien for [person1] og [person2] skal ansættes til, hvad det ville have kostet [person1] og [person2] at anskaffe sig tilsvarende jf. ligningslovens § 16, stk. 3, hvorfor værdien svarer til hvad selskabet har betalt.

Skattemæssigt er der tale om aflønning af [person1] og [person2] i naturalier, hvorfor der er fradragsret for udgifterne som løn til [person1] og [person2] jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Diverse udgifter

Der er i regnskabsåret 2015/16 købt for i alt 10.007 kr. og for perioden 1/7 – 31/12 2016 for i alt 5.414 kr. i henhold til bilag 7.

Det fremgår ikke af den indsendte dokumentation hvad anledningen har været til diverse udgifter, eller hvem der har været modtager. Det fremgår ligeledes ikke af dokumentationen, hvad den erhvervsmæssige anledning har været.

Der ses derfor ikke at være en erhvervsmæssig anledning til de diverse udgifter specificeret i bilag 7. Diverse udgifter har mere karakter af private udgifter.

I og med udgifterne har karakter af private udgifter og dermed er selskabet uvedkommende, må varerne anses at være tilgået den daglige leder [person1] og samlever/bogholder [person2]. [person1] og [person2] skal derfor beskattes af disse udgifter afholdt af selskabet jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien for [person1] og [person2] skal ansættes til, hvad det ville have kostet [person1] og [person2] at anskaffe sig tilsvarende jf. ligningslovens § 16, stk. 3, hvorfor værdien svarer til hvad selskabet har betalt.

Skattemæssigt er der derfor tale om aflønning af [person1] og [person2] i naturalier, hvorfor der er fradragsret for udgifterne som løn til [person1] og [person2] jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indberetning og hæftelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge, samt fri kost og lignende ydelser jf. den dagældende kildeskattelovs § 43, stk. 1. Det vil sige, at fri kost og andet sparet privatforbrug herunder privat afholdte restaurationsudgifter og diverse udgifter opgjort ovenfor, skal medregnes til [person1] og [person2] vederlag (A-indkomst) fra selskabet.

Ifølge skattekontrolloven § 7 A, stk. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2 skal enhver, der som led i et ansættelsesforhold har ydet fordele omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, herunder fri kost, private restaurationsudgifter og diverse udgifter, indberette dette til indkomstregisteret for hver enkelt kalendermåned. Denne pligt er blevet tilsidesat.

Selskabet anses for at have udvist forsømmelighed, og det anses i den forbindelse for en skærpende omstændighed, at selskabet kontinuerligt ikke har lønoplyst fri kost, og andre fordele i form af private restaurationsudgifter og diverse udgifter ydet til [person1] og [person2]. Der er her endvidere henset til, at det tidligere er gjort opmærksom på samme forhold i selskabet [virksomhed2] A/S, hvor [person1] også var daglig leder og [person2] også var bogholder.

I og med selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at tilbageholde A-skat og AM-bidrag i ikke lønoplyst fri kost, og afholdte private restaurationsudgifter og diverse udgifter, hæfter selskabet for den manglende betaling af A-skat og AM-bidrag jf. den dagældende kildeskattelovs § 69, stk. 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1. Den manglende tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag for [person1] og [person2] opkræves derfor også hos selskabet.

I vedlagte bilag 16 er den manglende opkrævning af A-skat og AM-bidrag opgjort.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for SKATs ændringer.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”Der klages over SKAT´s ændring af:

[...]

2. A-skat og am-bidrag

(periode 1/7-31/12-2015 og 1/1-31/12-2016)

Begrundelse:

[...]

2. Selskabet har ikke aflønnet [person1] og [person2] i form at fri kost og afholdelse af private udgifter.”

Selskabets repræsentant har efterfølgende oplyst følgende:

”Jeg er uenig i samtlige punkter i SKAT´s afgørelse, da forholdende ikke er af privat karakter men erhvervsmæssige.

[...]”

[person1] har drøftet sagen på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet blev det oplyst, at [person1] og [person2] for tidligere indkomstår har accepteret at blive beskattet af fri kost. Derudover blev det oplyst, at selskabets afholdte restaurationsudgifter og udgifter til kæledyr ikke har noget med [person1] og [person2] at gøre.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om SKAT med rette har opkrævet selskabet for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for aflønning af [person1] og [person2] i form af fri kost og personalegoder, herunder udgifter til kæledyr, restauration og diverse, som selskabet har afholdt i perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016.

Retsgrundlaget

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 henviser til, at kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning og hæftelse tilsvarende finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Desuden fremgår det af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelserne i klagesagerne med sagsnr. [sag1] og [sag2] fundet, at [person1] og [person2] for indkomstårene 2015 og 2016 skal beskattes af fri kost og personalegoder i form af restaurationsudgifter og udgifter til diverse og kæledyr, som selskabet har afholdt.

Som en konsekvens af afgørelserne for [person1] og [person2] tiltræder Landsskatteretten, at selskabet hæfter for den manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for selskabets aflønning af [person1] og [person2], jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der er herved henset til, at selskabet ikke har godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKATs har opgjort selskabets manglende opkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ud fra de foretagne forhøjelser af [person1] og [person2]s skattepligtige indkomst for perioden 1. juli 2015 – 31. december 2016, hvilket Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.