Kendelse af 15-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget oplysninger om, at klageren i 2014 modtog 2.250.000 kr. som et ”sign-on-fee-lån” i forbindelse med sin ansættelse i selskabet [virksomhed1] A/S. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren modtager det omhandlede ”sign-on-fee-lån” og, at det afskrives årligt med 337.500 første gang i 2015. Selskabet har for 2015 indberettet 337.500 kr. som A-indkomst.

SKAT sendte deres forslag dateret den 26. april 2018 til klageren, hvor SKAT foreslog, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2014 blev forhøjet med 2.250.000 kr. SKAT traf den 6. juni 2018 afgørelse i overensstemmelse med deres forslag. Efterfølgende, i juni 2018, sendte SKAT deres forslag for indkomståret 2015, hvor SKAT foreslog at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst med 337.500 kr., hvilket beløb var selvangivet og var en del af ”sign-on-fee-lånet”.

SKAT traf deres afgørelse ud fra de ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. I afgørelsen har SKAT ikke behandlet reglerne for grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af klagerens årsopgørelser for indkomståret 2014 fremgår, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark. Klageren er for indkomståret 2014 omfattet af årsopgørelsesordningen.

Klageren var for indkomståret 2014 omfattet af forskerordningen og beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst og beskattet beløbet på 2.250.000 kr., som klageren har modtaget i 2014.

Som begrundelse er anført:

”Da du har modtaget 2.250.000 kr. i sign-on fee fra din arbejdsgiver [virksomhed2] A/S i 2014, skal du beskattes af dette beløb som almindelig bidragspligtig lønindkomst.

Du kan få beløbet beskattet med 26 % bruttoskat efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48EF.”

I forbindelse med klagesagen er Skattestyrelsen (tidligere SKAT) kommet med følgende udtalelse:

”[person1] modtager et sign-on-fee på 2.250.000 kr. i 2014. Det beskrives som et ”lån” der skal nedskrives med 337.500 kr. årligt.

I Direktør kontrakten står:

”Pkt. 6.1 Senest 30 dage efter indgåelse af denne Direktørkontrakt modtager Direktøren et sign-on-fee-lån på DKK 2.250.000 fra Selskabet.”

Kontrakten er underskrevet 19. juli 2014. Ansættelsen starter 1. oktober 2014.

Skattestyrelsen har vurderet at beskatnings tidspunktet er i 2014, hvor hele beløbet udbetales til [person1]. Der henvises til kildeskattelovens § 46 stk. 1.

Bemærk, at da beskatningen foretages i 2014 er der sket nedsættelse af bidragsfri Aindkomst (felt 204) med 337.500 kr. i 2015, idet selskabet for det år har indberettet ”afdraget”.

Skattestyrelsen bemærker, at det er specielt at [person1] modtager sign-on-fee, og der umiddelbart ikke er noget aktivitet eller andre ansatte i selskabet [virksomhed2] A/S.

Klagen:

Rådgiver [virksomhed3] skriver i klagen, at der er tale om et sign-on-fee-lån.

Skattestyrelsen stiller spørgsmål ved, om der findes et begreb der hedder ”Sign-on-fee-loan/Tiltrædelsesbonus lån”?

Definition: Tiltrædelsesbonus, Sign on fee eller Signing bonus er en bonus, der udbetales ved underskrivelse af en ansættelseskontrakt.

Skattestyrelsens opfattelse er, at der reelt er tale om sign-on-fee på 2.250.000 kr., udbetalt til [person1] i 2014, senest 30 dage efter indgåelse af kontrakten, som er underskrevet 19. juli 2014.

Sign-on-fee betragtes som et forskud på løn, og er dermed A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43 stk. 1 og stk. 2. Der henvises til SKM2007.370 SKAT.

Kildeskattelovens § 46 ”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.”

Beløbet anses for skattepligtigt i 2014 hvor udbetalingen af det fulde beløb er sket. Hovedreglen for beskatningstidspunktet er udbetalingstidspunktet. [person1] skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes i af det fulde beløb i 2014. Der henvises til kildeskattelovens § 46 stk. 1. og SKM.2007.370.

Skattestyrelsen anfører vedrørende tidspunktet for modtagelsen af sign-on-fee´et, at Direktør aftalen ikke kan have været forbundet med en reel usikkerhed, idet sign-on-fee´et i så fald ikke ville være betalt straks, og at retten til erhvervelsen ville være udskudt i tilfælde af reel usikkerhed, hvorved der også ville være sket udskydelse af skattepligten.

Rådgiver skriver i klagen om suspensiv betingelse.

I den juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.4 findes følgende beskrivelse:

”Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.”

Da der som anført oven for, ikke har været en reel usikkerhed om hvorvidt beløbet ville blive udbetalt til [person1], kan der ikke være tale om suspensiv betingelse.

Rådgiver skriver i klagen at der er tale om en fastholdelses-ordning / -bonus, som først kommer til udbetaling / nedskrivning når betingelsen opfyldes.

Det er ikke korrekt at sign-on-fee først kommer til udbetaling når betingelsen opfyldes.

Hele beløbet på 2.250.000 kr. er blevet udbetalt i 2014 og dermed skattepligtig for [person1].

At arbejdsgiver af regnskabsmæssige årsager, vælger at foretage nedskrivning med 337.500 hvert år i december første gang december 2015 (Fuldt nedskrevet december 2021), har ingen indflydelse på at beløbet på de 2.250.000 kr. som er udbetalt i 2014 er skattepligtigt for [person1] i 2014.

Det kan virke forvirrende at rådgiver omdøber sign-on-fee til fastholdelsesordning /fastholdelsesbonus. Skattestyrelsens opfattelse er at sign-on-fee og fastholdelsesordning/ fastholdelsesbonus, skal beskattes på udbetalingstidspunktet, jævnfør henvisningerne til kildeskattelovens § 46 stk. 1. som er nævnt oven for.

Rådgiver skriver i klagen at [person1] har tilbagebetalt den opgjorte restgæld til [virksomhed2] A/S i 2017 og 2018.

Det er ganske enkelt ikke korrekt. Se de vedlagte betalings-bilag:

Skattestyrelsen bemærker at [person1] har betalt beløb til [virksomhed2] A/S i 2017. Kopi af bilagene er indsat sidst i dette dokument.

Den 31. august 2017 og den 2. november 2017 har [person1] overført hhv. DKK 290.944 og DKK 193.963.

Den 5. januar 2018 og den 29. januar 2018 har [person1] overført hhv. CHF 29745,75 og CHF 45716,56 til [virksomhed4] AG.

Skattestyrelsen bemærker at rådgive er kommet til at skrive forkert i sin opgørelse af gældens afvikling, side 4 i klagen. Rådgiver skriver ”Betalt [virksomhed2] A/S 5. januar 2018 og Betalt [virksomhed2] A/S 29. januar 2018.

At [person1] har valgt at betale beløb til [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] AG har ingen indflydelse på hvorvidt han har modtaget et skattepligtig sign-on-fee i 2014. Der henvises til SKM2007.670.

Skattestyrelsen anser disse betalinger for en del af et forlig [person1] har indgået med [person2], som var den reelle ejer af selskabet, før fusionen med [person2]’s nyoprettede selskab.

Kopi af betalingsbilagene er indsat neden for denne udtalelse.

Rådgivers subsidiære påstand om beskatning af 2 x 337.500 kr. kan efter Skattestyrelsens opfattelse ej heller imødekommes, da [person1] uden tvivl har fået udbetalt hele beløbet på 2.250.000 kr. i 2014, hvorfor beløbet skal beskattes i 2014. Der henvises til SKM2007.370 og kildeskattelovens § 46

(...)”

Til Skatteankestyrelsens motiverede indstilling er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”Den 13. marts 2018 er det kommet os til kundskab at [person1] i 2014 har modtaget 2.25 mio. kr. som Sign-on-fee fra sin danske arbejdsgiver [virksomhed2] A/S.

Der skal indledningsvis bemærkes, at arbejdsgiver har indberettet ”afdraget” 337.500 kr. som bidragsfri Aindkomst for 2015, ikke en indkomst på 2.25 mio.

Sagen handler således ikke blot om at flytte beskatningen af beløbet på 2.25 mio. kr. fra 2015 til 2014. Sagen handler om at hele beløbet på 2.25 mio. kr. skal beskattes i Danmark på udbetalingstidspunktet i 2014.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at klageren kan falde ind under bekendtgørelsens § 3.

Den korte ligningsfrist finder ikke anvendelse såfremt en af SFL§ 27 (ekstraordinær genoptagelse) betingelser er opfyldt.

Så det er en vurdering af, om der er tale om groft uagtsomhed i SFL§27, stk. 1, nr. 5s forstand.

Og det er det helt bestemt, da det er [person1]s pligt at selvangive og han burde være vidende om, at den udbetaling på 2.25 mio. kr. han modtog i 2014 skulle selvangives.

Det forhold, at Skattestyrelsen finder indkomsten skal beskattes i 2014 begrundes med, at han burde have vidst at det til ham udbetalte Sign on fee 2.25 mio. kr. skulle beskattes på udbetalingstidspunktet i 2014.

Det er Skattestyrelsens synspunkt, at den forkortede frist ikke gælder, fordi han har handlet i alt fald groft uagtsomt, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Der er derfor grundlag for ekstraordinære genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ligeledes opfyldt, da vi er kommet til kundskab d. 13. marts 2018 og har sendt forslag til afgørelse d. 26. april 2018 og afgørelse d. 5. juni 2018 hvilket er indenfor 3 mdr. efter forslaget. Vi er dog indenfor de ordinære genoptagelsesfrister, idet den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse.

Han har således handlet groft uagtsomt, hvorfor den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse, der henvises til SKM2017.530.BR

Der henvises også til afgørelser om ekstraordinær genoptagelse der omhandler groft uagtsomhed.

Groft uagtsomt, fordi skatteyderne burde være bekendt med skatteregler: LSR 14-0001635 og 15-0076816. Og at kendskab til skatteregler er skatteyders ansvar kan læses i nedenstående LSR af 18.05.2018 Journalnr. 15-1648535, der direkte skriver i præmisserne at kendskab til skattereglerne er skatteyders ansvar:

”Det er skatteyderens ansvar at selvangive korrekt, og kan skatteyderen ikke finde ud af reglerne, er skatteyderen henvist til at søge sagkyndig rådgivning”.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har som principal påstand anført, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes til 0 kr. Som subsidiær påstand har klagerens repræsentant anført, at klageren beskattes af 675.000 kr. i indkomståret 2014.

Som begrundelse er anført:

”SKAT har i sagsnr. [...] gennemført en forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2014 med 2.250.000 kr.

På vegne af [person1] fremsender vi hermed klage over SKA T's afgørelse.

Andragende

Vi gør gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2014 ikke kan anerkendes, og den gennemførte forhøjelse skal nedsættes med 2.250.000 kr. til 0 kr. for indkomståret 2014.

Fakta

[person1] indgik i juli 2014 en aftale om ansættelse i [virksomhed1] A/S (herefter selskabet) - senere navneændret til [virksomhed2] A/S. [person1] tiltrådte sin stilling 1. oktober 2014, jf. ansættelseskontrakt, bilag 2, hvilket tillige fremgår af indberetning i SKA T's system.

Ved indgåelsen af ansættelseskontrakten blev det aftalt at selskabet skulle yde [person1] et lån på 2.250.000 kr., jf. bilag 2 punkt 6. Dette lån blev betegnet " Sign-on-fee- lån" (vores fremhævning) jf. ansættelseskontraktens punkt 6.

Af kontraktens punkt 6.2 forfalder enhver restgæld til betaling senest på ophørs, døds – eller opsigelsesdatoen, hvorved der klart er en tilbagebetalingsforpligtelse i fald de t il lånet knyttede betingelser ikke længere opfyldes.

Lånet skulle tillige afdrages med 50 % af en given bonus jf. ansættelseskontraktens punkt 6.5.

Lånets tilbagebetaling var udover tilbagebetalingsforpligtelsen i ansættelseskontraktens punkt 6.2 og punkt 6.5 kendetegnet ved, at selskabet årligt skulle afskrive 337.500 kr. af lånet, men denne afvikling var klart betinget af, at [person1] ansættelsesforhold bestod ultimo hvert år i de efterfølgende kalenderår startende fra 2015.

SKAT har i deres afgørelse anført, at lånet er et sign-on fee, altså ikke lån, der skal beskattes i det år lånet ydes i henhold til SKM2007.370. Det er vores opfattelse, at det må være en fejllæsning fra SKA T's side. I ansættelses-kontrakten står klart anført, at det er et lån et sign-on fee-lån, hvilket SKAT efter vores opfattelse ikke uden videre kan tilsidesætte.

SKAT gør i bemærkninger gældende, at hele beløbet på 2.250.000 kr. er resterhvervet i 2014. Det er efter vores opfattelse på ingen måde korrekt. Intet af beløbet er resterhvervet, idet der ikke er aftalt nogen retserhvervelse i 2014 i henhold til den indgåede ansættelseskontrakt.

Det forhold, at selskabet yder et lån til en ansat, kan ikke helt eller delvist medføre beskatning i 2014, idet tilbagebetalings-forpligtelsen i sin helhed bestod ved udgangen af kalenderåret 2014. Indkomstbeskatning af et lån med fuld bestående tilbagebetalingsforpligtelse synes noget usædvanligt.

I afgørelse SKM2007.370 påtager en sportsudøver sig en forpligtelse til at flytte klub og påbegynde en ansættelse hos en ny arbejdsgiver. I det tilfælde er der tale om en betaling for at udføre et personligt arbejde i tjenesteforhold i kontraktperioden, som anses for forskud på løn. Det afgørende er, at betingelserne er opfyldt og dermed har sportsudøveren erhvervet ret til beløbet, hvormed beløbet helt naturligt er skattepligtigt på dette tidspunkt.

[person1]'s situation er en ganske anden, idet der er knyttet en suspensiv betingelse på lånet. At der står anført sign-on-fee-lån er ikke ensbetydende med, at SKAT kan sidestille det med en som anført ovenfor sign-on-fee.

Der er her tale om en fastholdelsesordning, hvor nedskrivning af lånet er betinget af, at [person1] fortsat er ansat i selskabet ultimo hvert indkomstår. Der er således tale om en fastholdelsesbonus, som først kommer til udbetaling/nedskrivning, når betingelsen opfyldes, nemlig at [person1] fortsat er ansat i virksomheden ved hvert af de efterfølgende kalenderårsafslutning startende fra 2015. Han erhverver derfor først ret til 337.500 kr. pr. år ultimo hvert indkomstår.

I juridisk vej ledning afsnit C.C.2.5.3.4 står netop anført, at en "suspensiv betingelse har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatning først indtræder, når betingelsen er opfyldt".

I en afgørelse fra 1977 offentliggjort i SKDM 1977, 64 vedrørende retsvirkningen af betingende ejendomsoverdragelser fastslog Skattedepartementet, at hvis en betingelse i aftalen først anført senere viser sig ikke at være opfyldt, må aftalen mellem partnerne også i skattemæssig henseende anses for at være en nullitet.

Vi henviser i den forbindelse med SKM2001.204.LSR som efter vores opfattelse kan sidestilles med [person1]'s sag - " Et olieselskabs tilskud til ombygning af en servicestation. Det var aftalt, at ejeren skulle modtage et lån/tilskud til modernisering.

Beløbet, der var rentefrit, skulle tilbagebetales over en I 0-årigs-periode med lige stor beløb pr. år. Olieselskabet eftergav løbende de årlige afdrag, hvis ejeren stadig aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet.

Hvis ejeren derimod opsagde sin kontakt med olieselskabet, gik konkurs eller døde, forfaldt restgælden til betaling.

Det blev lagt til grund, at låneaftalen indebar sådan retlige forpligtigelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån ved opgørelsen af ejernes indkomst. De eftergivne beløb var derfor først skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet".

(Vores fremhævelse).

At der er tale om en person i indeværende sag i stedet for et selskab, som anført i SKM2001.2014LSR, bør efter vores opfattelse ikke ændre på konklusionen.

Der er her tale om et lån, hvor afdrag først skal tillægges indkomstopgørelsen for modtager, når betingelse for at opnå et afdrag er opfyldt, hvilket er enslydende med [person1]s situation, nemlig, at han skal være ansat ultimo hvert indkomstår, for at få afskrevet et kontraktligt aftalt beløb af sin gældsforpligtelse til sin arbejdsgiver.

[person1] fratræder sin stilling ultimo januar 2017 og i henhold til ansættelseskontraktens punkt 6.2 skal den på dette tidspunkt opgjorte restgæld 1.575.000 kr. ubetinget tilbagebetales. Den opgjorte restgæld på 1.575.000 kr. er parterne i øvrigt enige om.

[person1] har som følge af ophør af ansættelsesforholdet, tilbagebetalt den opgjorte restgæld på lånet til [virksomhed2] A/S i 2017 og 2018.

Gælden er afviklet således:

Vi vedlægger tillige kvitteringer for tilbagebetaling af lån til selskabet. En del er overført til det schweiziske moderselskab, som fordringen på [person1] er overdraget til, jf. bilag 3.

Subsidiær påstand

Subsidiært må [person1] kun skulle beskattes af 2 x 337.500 kr. svarende til 2.250.000 kr. fratrukket det kontraktligt tilbagebetalte beløb på 1.575.000 kr. i indkomståret 2014, idet han kontraktligt er forpligtet til at tilbagebetale beløbet eller, at de 1.575.000 kr. fratrækkes gagen i 201 7, som er det år han endeligt fratræder.”

I forbindelse med Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”Vi skal her kommentere på Skattestyrelsens kommentarer til vores klage til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen stiller spørgsmål til om der er noget som hedder "sign-on-fee-loan/tiltrædelsesbonus lån", men det er jo bare en overskrift, som efter vores opfattelse ikke skal tillægges egentlig skatteretlig betydning.

Det må være de aftalte betingelser som fremgår af kontrakten, der har den afgørende skatteretlige betydning. I kontaktens punkt 6.4 står anført, at [person1] til enhver tid, helt eller delvist kan tilbagebetale lånet. I kontraktens punkt 6.2 står anført, at lånet forfalder ved opsigelse, hvilket gør sig gældende i denne sag. En skatteyder vil efter vores opfattelse aldrig frivilligt tilvælge at tilbagebetale et allerede retserhvervet beløb modsat tilbagebetaling af et låneforhold.

Tilbagebetalingen/nedskrivningen af lånet sker ved at [person1] opfylder betingelsen for retserhvervelsen ved at være ansat ultimo et givent indkomstår. Tilbagebetaling/nedskrivningen er sket for den del af lånet der bestod som følge af, at betingelsen er opfyldt.

Skattestyrelsen anfører, at der er talt om forskud på løn og dermed A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. l og 2 hvor beskatningstidspunktet er udbetalingstidspunktet. Der henvises som tidligere til SKM2007.370, som vedrører sportsudøvere, som får et sign-on-fee ved ansættelsen. I SKM2007.370 er der som tidligere anført ingen betingelser tilknyttet, modsat [person1], som først erhverver ret til et forholdsmæssigt beløb af lånet, ved fortsat ansættelse i virksomheden ultimo hvert indkomstår.

Skattestyrelsen anfører, at "direktør aftalen ikke kan være forbundet med en reel usikkerhed, idet sign-on-fee 'et i så fald ikke vil være udbetalt straks og at retten til erhvervelsen ville være udskudt i tilfældet af reel usikkerhed, hvorved der også vil være sket udskydelse af skattepligten".

Direktørkontrakten anfører netop, at der er tale om en udbetaling af et sign-on-fee-lån, der ubetinget skal betales tilbage, hvis betingelsen for at få nedskrevet gælden ikke er til stede, hvilket efter vores vurdering må betragtes som en væsentlig usikkerhed. Betingelsen er først opfyldt når [person1] har erhvervet ret til at få nedskrevet gælden som en "bonusbetaling" ved udløb af hvert indkomstår med fortsat ansættelse i virksomheden.

Skattestyrelsen anfører i deres kommentarer vedrørende suspensive betingelser, at vi har anført at fastholdelsesordning /-bonus først kommer til udbetaling/nedskrivning når betingelsen opfyldes. Vi har i vores klage anført denne benævnelse uanset at lånet er udbetalt i up-front 2014 for at illustrere, at [person1] først erhverver ret til det nedskrevne beløb, når betingelsen - forsat ansættelse ultimo kalenderåret - er opfyldt og beløbet tillægges først indkomstopgørelsen på dette tidspunkt.

Skattestyrelsen anfører, at det er forvirrende at vi omdøber sign-on-fee til fastholdelsesordning/

fastholdelsesbonus. Dette er anført i vores klage for, at forstå baggrunden. Der er som direktørkontrakten anfører, tale om et lån, som [person1] successivt erhverver ret til som en bonus, forudsat han var ansat i virksomheden ultimo hvert indkomstår. Det var et parameter i kontrakten for at knytte [person1] til virksomheden, at han hvis han fortsat var i virksomheden, nedskrev virksomheden hans lån, dvs. det skal betragtes som en fastholdelsesordning og dermed fastholdelsesbonus, som først optjenes ultimo hvert indkomstår.

Vi skal fastholde, at [person1] har tilbagebetalt lånet til den rette juridiske fordringshaver, selvom Skattestyrelsen anfører at det ikke er korrekt. [person1] har tilbagebetalt 2 beløb til [virksomhed2] A/S og 2 beløb til [virksomhed4] AG. [virksomhed2] A/S er omstruktureret og har overdraget sit tilgodehavende til [virksomhed4] AG ved almindelig denunciation, og har givet instruks til [person1] om at tilbagebetale lånet til denne enhed. At der ikke er navnesammenfald mellem selskaberne, kan ikke føre til et andet skatteretligt resultat for tilbagebetalingen aflånet. Vi vedlægger tillige kopi af" Acknowledgement of debt and repayment plan" underskrevet 15. juni 2017, hvor det fremgår at [person1] skal tilbagebetale det resterende sign-on-fee-loan.

Vi skal fortsat fastholde vores synspunkter og bemærker, at Skattestyrelsen ikke har kommenteret på afgørelse SKMD 1977, 64 eller SKM2001.2004.LSR, hvor låneaftalen indebar sådanne retlige forpligtelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån ved opgørelsen af ejeres indkomst. De eftergivne beløb var derfor først skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet, hvilket tilsvarende gør sig gældende for [person1]. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret hvorfor [person1]'s stilling skulde forholde sig anderledes.

Slutteligt skal vi gøre opmærksom på, at [person1] er blevet indkomstbeskattet af 337.500 kr. i indkomståret 2017 vedrørende indkomståret 2016 i henhold til aftale med arbejdsgiver om kontraktens ophør. Arbejdsgiver har tillige indberettet et tilsvarende beløb i 2015.

Skattestyrelsen bemærker at det er specielt at [person1] bliver ansat hos [virksomhed5], der huser [virksomhed2] A/S A/S. Det er der efter vores opfattelse intet mærkeligt i. [person1] fik ansættelse hos [virksomhed2] A/S, hvis opgaver primært blev udført hos kunder. Qua sit gode forhold til ledelsen hos [virksomhed5] og det forretningsmæssige samarbejde selskaberne imellem, fik [person1] aftalt, at [virksomhed2] A/S kunne have kontoradresse der. Dette har efter vores opfattelse ingen betydning for nærværende sag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 534 af 22-05-2013 om en kort ligningsfrist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at den korte ligningsfrist ikke gælder:

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, hvilke personer, der ikke har enkle økonomiske forhold:

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.”

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, at fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse med undtagelser, som følger af § 1, stk. 2 og 3.

Klageren er begrænset skattepligtige til Danmark og indkomsten er beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 e-f. For indkomståret 2014 er klageren omfattet af årsopgørelsesordningen og har modtaget en årsopgørelse.

SKAT sendte deres forslag den 26. april 2018, hvor de varslede en forhøjelse af klageren lønindkomst med 2.250.000 kr. for indkomståret 2014. SKAT fremsendte efterfølgende deres afgørelse den 6. juni 2018. Efterfølgende sendte SKAT den 18. juni 2018 et forslag for 2015, hvor de foreslog at nedsætte klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 med 337.500 kr., da indkomsten var blevet beskattet i 2014.

For både indkomståret 2014 og 2015 er ansættelsen foretaget udenfor den korte ligningsfrist, men indenfor den ordinære ligningsfrist.

Ansættelsen for 2014 er en forhøjelse og foretaget udenfor den korte ligningsfrist.

Klageren ses ikke at være omfattet af § 2 i bekendtgørelse nr. 534. Han har således modtaget en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Han er ikke omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 i bestemmelsen. Klageren ses heller ikke at være hovedaktionær og således heller ikke omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 i bestemmelsen. Ligeledes ses han ikke at have aktiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, jf. bestemmelsens § 2, stk. 1, nr. 4 og endelig har han ikke valgt beskatning efter grænsegængerreglen og således heller ikke omfattet af bestemmelsen § 2, stk. 1, nr. 5.

Det forhold, at SKAT efterfølgende – som en følgeændring – har nedsat skatteansættelsen for 2015, hvilken ansættelse er rettidig, selvom den er foretaget udenfor den korte ligningsfrist, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, ses ikke at indebære, at den korte ligningsfrist for 2014 suspenderes, idet ansættelsen for 2014 er foretaget før ansættelsen for 2015 og derfor ikke ses at falde ind under bestemmelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes, at klageren i øvrigt ikke ses at kunne falde ind under bekendtgørelsens § 3. Han har selvangivet indkomsten for 2015 og det forhold, at SKAT finder indkomsten skal beskattes i 2014 kan ikke føre til, at klageren har handlet groft uagtsomt. Der ses heller ikke grundlag for ekstraordinære genoptagelse efter hverken skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Det bemærkes herved, at SKAT i øvrigt ikke i deres afgørelse har anført, at de finder klageren har handlet groft uagtsomt og, at de derfor kunne foretage ansættelsen efter udløbet af den korte ligningsfrist. Det er først i forbindelse med, at Skatteankestyrelsen anmoder om en udtalelse til den motiverede indstilling, at SKAT (Skattestyrelsen) anfører, at klageren må anses at have handlet groft uagtsomt. Klageren har således ikke haft mulighed for at forholde sig til spørgsmålet.

Det bemærkes i øvrigt, at klageren har handlet i overensstemmelse med den ansættelseskontrakt som er indgået og Selskabet har indberettet afdraget på ”sign-on-fee-lånet” med 337.500 kr., som skattepligtig lønindkomst for klageren, for indkomståret 2015 og der ses således ikke at være tale om, at klageren ikke har oplyst om indkomsten.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder ikke, at betingelserne for grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, hvorved bemærkes, at ansættelsen blev foretaget efter udløbet af den korte ligningsfrist uden, at spørgsmålet om grov uagtsomhed blev anført som begrundelse af SKAT.

Samlet er det således Landsskatterettens opfattelse, at ansættelsen for 2014 er ugyldig, da den er foretaget udenfor den korte ligningsfrist.