Kendelse af 21-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 18-0006148

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Lønindkomst	0 kr.	180.000 kr.	180.000 kr.
Anden personlig indkomst	180.000 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2015 fremgår, at han har haft ansættelse i virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015.

Virksomheden [virksomhed1] er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, med CVR-nr. [...1] og startdato den 15. august 2000. [person1] er registreret som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden er registreret med adressen [adresse1], [by1]. Der er i 2015 registreret en ansat i virksomheden.

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakt, dateret den 5. maj 2013, som er underskrevet af [person1] på vegne af virksomheden. Ansættelseskontrakten er ikke underskrevet af klageren. Arbejdsgiverens adresse er angivet som [adresse1], [by1]. Datoen for ansættelsesforholdets påbegyndelse fremgår ikke.

Ifølge ansættelseskontrakten er klageren ansat til varetagelse af ”de opståede opgaver i [virksomhed1]”. Arbejdsopgaverne er ikke nærmere beskrevet. Kontrakten angiver endvidere, at arbejdstiden fastlægges efter de konkrete arbejdsopgaver, at han er timelønnet, og at lønnen betales bagudrettet. Det fremgår ikke til hvilken bankkonto, lønnen skal udbetales til.

Klageren har ifølge det af repræsentanten oplyste varetaget en række forskellige arbejdsopgaver i indkomståret 2015. Han har i perioden fra januar til marts 2015 stået for kontakten med virksomhedens advokat vedrørende opkrævningen af virksomhedens tilgodehavende ved [by2] Jobcenter for det arbejde, som klageren udførte personligt i perioden fra januar til september 2014. Klageren har endvidere ydet økonomisk rådgivning til virksomhedens privatkunder samt ageret på kundernes vegne i dialog med pengeinstitutter og inkassofirmaer. Klageren har desuden deltaget i projektarbejde vedrørende bl.a. projekterne Status on [projekt1] og [projekt2], som der var indgået aftale med selskabet [virksomhed2] IVS om udvikling af.

Virksomheden har for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015 indberettet løn således:

A-indkomst: 179.460 kr.

A-skat: 52.038 kr.

AM-bidrag: 14.358 kr.

ATP-bidrag: 1.620 kr.

Den indberettede løn for januar til juni 2015 udgør 113.064 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der er indberettet timeantal på 964, svarende til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 6 1/2 måned.

Klageren har fremlagt følgende lønsedler udstedt af virksomheden [virksomhed1]:

Lønperiode	Løn (før ATP)	Løn (før AM-bidrag)	A-skat	AM-bidrag	ATP
1. januar til 31. januar 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
1. februar til 28. februar 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
1. marts til 31. marts 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
1. april til 30. april 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
1. maj til 31. maj 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
1. juni til 30. juni 2015	30.000 kr.	29.910 kr.	8.673 kr.	2.393 kr.	90 kr.
I alt	180.000 kr.	179.460 kr.	52.038 kr.	14.358 kr.	540 kr.

Af samtlige lønsedler fremgår, at nettoløn til udbetaling udgør 18.844 kr. pr. måned.

Det fremgår ikke af lønsedlerne på hvilken dato, lønnen er disponibel, eller til hvilken bankkonto, lønnen udbetales til.

Klageren har ikke fremlagt kontoudskrifter fra hans private bankkonto for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015.

Af kontoudskrift nr. 7 og 8 for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015 fra kontonummer [...16] i [finans1], tilhørende virksomheden [virksomhed1], fremgår, at virksomheden har foretaget seks overførsler a 18.844 kr. til klageren henholdsvis den 29. januar, 26. februar, 30. marts, 29. april, 28. maj og 30. juni 2015. Af posteringsteksterne fremgår ”Løn – måned – år”. Virksomheden har overført i alt 113.064 kr. til klageren i perioden fra den 29. januar til den 30. juni 2015.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 1. august 2018 ikke anset beløbet på 180.000 kr. for udbetalt løn til klageren, men i stedet beskattet beløbet som anden personlig indkomst i overensstemmelse med fremsendt forslag til afgørelse af 27. juni 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat klagerens lønindkomst til 0 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har samtidig forhøjet klagerens anden personlig indkomst til 180.000 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har foretaget kontrol i virksomheden [virksomhed1], hvorfra du har modtaget 180.000 kr.

(2015).

Kontrollen i virksomheden [virksomhed1] har bevirket, at Skattestyrelsen fortsat beskatter dig af det mod tagne beløb på 180.000 kr. Beløbet anses dog ikke for løn men som anden skattepligtig indkomst da du er rette indkomstmodtager og har modtaget beløbet.

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme din anmodning, jf. brev dateret 18. juli 2018, om at katego risere det modtagne beløb fra [virksomhed1] som løn, da denne i skattemæssig henseende er ophørt d. 31. december 2014.

Beløbet er skattepligtigt, jf. Statsskattelovens § 4 og beskattes som anden personlig indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere i udtalelse af 13. september 2018 til Skatteankestyrelsen anført:

”Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at afgørelsen der klages over vedr. [person2] ikke er dateret 1. august, som anført af advokat [person3], men 30. juli 2018.

Sagen er, som advokat [person3] skriver i sin klage, en udspringer af en anden sag (j. nr. 81.235).

Sagen er opstået idet [person2] har modtaget 180.000 kr. fra virksomheden [virksomhed1], som har registreret betalingen som løn. Da Skattestyrelsen har behandlet virksomheden [virksomhed1] og konkluderet, at denne i skattemæssig forstand er ophørt d. 31. december 2014, kan beløbet ikke være løn.

Da det er utvivlsomt at [person2] har modtaget 180.000 kr. er dette beløb i stedet kategoriseret som anden personlig indkomst.

I advokat [person3] klage bilag 3 er der vedlagt en kopi af et par mails som efter advokatens opfattelse skulle vise, at der har været aktivitet i virksomheden [virksomhed1]. Der henvises til j. nr. 81235, hvor Skattestyrelsen har beskrevet dette forhold, som Skattestyrelsen i øvrigt ikke er enig i.

Skattestyrelsen fastholder at virksomheden [virksomhed1] er ophørt i skattemæssigt forstand d. 31. december 2014 og vil henvise til udtalelsen i j.nr.81.235.

Det indstilles til Skatteankestyrelsen at fastholde afgørelsen i sin helhed.

(...)”

Skattestyrelsen har desuden den 13. juni 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af 16. maj 2022:

”Klager har i indkomståret 2015 modtaget 180.000 kr. fra virksomheden [virksomhed1]. Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at beløbet skal klassificeres som lønindkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Der er henset til, at virksomheden for klageren for perioden den 1. januar til den 30. juni 2015 har indberettet A-indkomst på 179.460 kr., A-skat på 52.038 kr., arbejdsmarkedsbidrag på 14.358 kr. og ATP-bidrag på 1.620 kr.

Der er endvidere henset til, at virksomheden har udstedt lønsedler for perioden fra januar til juni 2015, hvor det fremgår at klagers månedsløn er på 30.000 kr., hvorefter løn til udbetaling udgør 18.844 kr. Derudover foreligger der en ansættelseskontrakt, som er indgået mellem klager og virksomheden, hvoraf ansættelsesvilkår og lønforhold fremgår.

Skattestyrelsen er herefter enige med Skatteankestyrelsen i, at klager har haft en lønindkomst på 180.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klageren har oppebåret 180.000 kr. i lønindkomst fra virksomheden [virksomhed1] i indkomståret 2015.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Nærværende sag udspringer af en afgørelse SKAT har truffet i forhold til virksomheden [virksomhed1] d. 27. juni 2018.

Der vedlægges som sagens bilag 2, kopi af denne afgørelse, og som sagens bilag 3 kopi af klage i den pågældende sag.

Som det fremgår af sagens bilag hænger sagerne uløseligt sammen, idet afgørelsen i

Nærværende sag bygger på præmissen om, at virksomheden [virksomhed1] er ophørt pr. 31.12 2014, hvorfor den ikke kan udbetale løn til Klager, hvilket jf. sagens bilag 3ikke er korrekt.

(...)

Begrundelsen for klagen skal findes i det forhold, at det ikke er korrekt, som anført af SKAT, at virksomheden [virksomhed1] er ophørt f. 31.12 2014 i skattemæssige henseende, jf. sagens bilag 3, der er kopi af klagen i den pågældende sag.

Det fremgår meget klart heraf, at der har været drift i virksomheden i 2015, hvilket naturligvis også er baggrunden for, at der udbetales løn til Klager fra virksomheden.

Det bemærkes, at alt løn er selvangivet og at der således er såvel angivet, som betalt skat og AM bidrag af lønnen.

I relation til spørgsmålet om realitet m.v. af driften i 2015 kan således i det hele henvises til argumentationen i sagens bilag 3, idet de samme anbringender gør sig gældende i relation til nærværende sag i forhold til spørgsmålet om hvorvidt der var reel drift i virksomheden i 2015.”

Der har den 6. januar 2022 været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant. Mødet omhandlede dels sagsnr. 18-0006141, der vedrører indehaveren af virksomheden [virksomhed1], [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, dels nærværende sag. Sagsbehandleren har på den baggrund udarbejdet et mødereferat. Til støtte for påstanden i nærværende sag fremhævede repræsentanten, at virksomheden [virksomhed1] også i indkomståret 2015 blev drevet som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Vedrørende dette forhold fremgår følgende af mødereferatet:

”Repræsentanten fastholder, at klagerens virksomhed skal anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2015 og 2016. (...)

(...)

Han fremhævede desuden, at virksomheden har haft sådanne aktiviteter i indkomstårene 2015 og 2016, at virksomheden ligeledes af den grund ikke kan anses for ophørt i disse år. Han fremhævede bl.a., at virksomheden har i 2015 udbetalt og selvangivet løn på 180.000 kr. til [person2] ligesom, at virksomheden har udarbejdet momsregnskaber og indberettet moms i 2015 og 2016. Virksomheden modtog endvidere i 2015 betaling fra Jobcenter [by2] for arbejde udført i 2014 ligesom, at virksomheden udførte forskellige arbejdsopgaver for virksomheden [virksomhed2] IVS i 2015 og 2016.”

Repræsentanten har den 19. januar 2022 supplerende anført følgende:

”(...)

Vedrørende spørgsmålet om fremlæggelse af korrespondance for det arbejde,

der er lavet for kunderne i 2015 – altså rådgivning, har [person1] og [person2] oplyst, at de ikke har dokumentation for korrespondance med alle banker, idet dette ofte foregik pr. telefon for kunderne. De har derfor ikke mails eller andet, der underbygger samtalerne med alle bankerne.

Det ses dog af bilag 7, at kommunikationen, hvad enten det var over telefonen eller via mail, har omhandlet det samme som i dette bilag.

Vedrørende projekterne er det oplyst af [person1] og [person2], at der ikke ligger nogle skriftlige aftaler, men at samarbejdet foregik på baggrund af mundtlige aftaler.

Om selve opgaverne er det oplyst, at;

[person2]s og [virksomhed1]’s rolle i [projekt2] var ide-generering, forretningsgrundlag, udarbejdelse af præsentationsmateriale, div. økonomiske beregninger/statistikker, kravstillelse/ kravsspecifikation – medvirken til arkitektur og design af app, medvirken i kundemøder mm samt projektledelse. Som bilag 8 er vedlagt beskrivelse af [projekt2] projektet.

[person2]s rolle i [projekt1] ([projekt1] = app’s til udvikling i [virksomhed2]): Sparring til projektleder samt hjælp til projektledelse/motivation/beskrivelse af kravspec. mm. og sikre fremdrift i ”projekterne” (hver app blev håndteret som et projekt)

[virksomhed1] (både [person2] & [person1]) har i årene 2014-2016 vejledt i ledelse ([person1] i sparring til [person2]). [virksomhed1] har udarbejdet stort set alle [virksomhed2]’s ansættelseskontrakter og har givet sparring til HR-relaterede opgaver.

Det er disse opgaver, der relaterer sig til de omtalte projekter.”

Repræsentanten har desuden den 3. marts 2022 bemærket følgende:

”[person2] er fortsat ansat i [virksomhed1]. [person2] er også ansat i [virksomhed1] den dag i dag, hvor både [person2] og [person1] arbejder med forskellige projekter, præcis som i perioden 2014 og 2015.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt den tidligere under sagen nedlagte påstand og de til støtte herfor nedlagte anbringender.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om de 180.000 kr., som klageren har modtaget fra virksomheden [virksomhed1] i indkomståret 2015, skal klassificeres som lønindkomst, som anført af klageren, eller som anden personlig indkomst, som anført af Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse af 1. august 2018.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren har modtaget 180.000 kr. fra virksomheden [virksomhed1] i indkomståret 2015, og at dette beløb skal klassificeres som lønindkomst.

Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden for klageren for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015 har indberettet A-indkomst på 179.460 kr., A-skat på 52.038 kr., arbejdsmarkedsbidrag på 14.358 kr. og ATP-bidrag på 1.620 kr. Det er endvidere tillagt vægt, at virksomheden har udstedt lønsedler for henholdsvis januar, februar, marts, april, maj og juni 2015, hvoraf fremgår en månedsløn på 30.000 kr., ligesom det fremgår, at løn til udbetaling udgør 18.844 kr. Der er desuden lagt vægt på, at det af kontoudskrifter fra virksomhedens bankkonto i [finans1] fremgår, at klageren har fået udbetalt 18.844 kr. henholdsvis den 29. januar, 26. februar, 30. marts, 29. april, 28. maj og 30. juni 2015. Klageren har i alt fået udbetalt 113.064 kr. fra virksomheden i indkomståret 2015. Endelig er det tillagt vægt, at der foreligger en ansættelseskontrakt af 5. maj 2013, som er indgået mellem virksomheden og klageren, hvoraf ansættelsesvilkår og lønforhold fremgår, og at det af sagens øvrige oplysninger fremgår, at klageren har udført en række forskellige arbejdsopgaver for virksomheden i indkomståret 2015.

Retten finder på den baggrund, at klageren har haft en lønindkomst på 180.000 kr. i indkomståret 2015.

Landsskatteretten ændrer herefter den påklagede afgørelse, idet klagerens skattepligtige lønindkomst forhøjes fra 0 kr. til 180.000 kr. for indkomståret 2015. Landsskatteretten nedsætter samtidig klagerens anden personlige indkomst fra 180.000 kr. til 0 kr. for indkomståret 2015.