Kendelse af 22-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2023

Journalnr. 18-0006141

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Skattepligtige indtægter fra [by1] Jobcenter	247.368 kr.	0 kr.	0 kr.
Indkomståret 2015
Skattepligtige indtægter fra [by1] Jobcenter	0 kr.	216.180 kr.	441.268 kr.
Fradrag for lønudgifter	0 kr.	180.000 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2016
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	30.509 kr.	Stadfæstelse

Det samlede resultat af Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 247.368 kr. fra 246.828 kr. til -540 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten forhøjer klagerens skattepligtige indkomst med 225.088 kr. fra 216.180 kr. til 441.268 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 30.509 kr. for indkomståret 2016.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der blev startet den 15. august 2000. Virksomheden er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, med CVR-nr. [...1], under branchekode 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. I perioden fra den 15. august 2000 til den 4. maj 2013 var virksomheden registreret under branchekoden 950000 Private husholdninger med ansat medhjælp. Virksomheden er registreret på adressen [adresse1], [by2], som også er klagerens privatadresse. Der er registreret en ansat i virksomheden i 1., 2. og 4. kvartal 2014 samt 1. og 2. kvartal 2015. I perioden fra 3. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2016 er der ikke registreret ansatte i virksomheden.

SKAT udtog virksomheden til kontrol i 2017 på baggrund af oplysninger om bl.a. overførsler til [person1]. I den forbindelse har SKAT gennemgået den af klageren selvangivne skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Resultater

Klageren har for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 selvangivet resultat af virksomhed således:

2014: -540 kr.

2015: -6.676 kr.

2016: - 30.509 kr.

Klageren har for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 udarbejdet kortfattede regnskaber med tilhørende noter. Regnskaberne er ikke revisorpåtegnet. Af resultatopgørelserne for de tre år fremgår:

2014

Indtægter:

Omsætning: 415.000,00 kr.

Omsætning, periodeoverført fra 2015: 154.000,00 kr.

Omsætning i alt: 569.000,00 kr.

Udgifter:

Personaleudgifter: 423.653,02 kr.

Andre driftsudgifter: 56.910,92 kr.

Tab på udlån: 89.000,00 kr.

Udgifter i alt: 569.563,94 kr.

Difference: 23,98 kr.

Årets resultat: -539,96 kr.

Personaleudgifterne er specificeret under regnskabets note 2, hvoraf fremgår løn på 360.000 kr.

I regnskabsårets balance er debitorer opgjort til 12.500 kr. med henvisning til note 4.

Vedrørende debitor, [by1] Jobcenter, fremgår følgende af note 4:

[by1] Jobcenter kr. 12.500,00 kr.

Rest tvist [by1] Kommune anslået inkl. moms kr. 504.000,00

Heraf periodiseret til 2014 omsætning netto kr. 154.000,00

2015

Omsætning: 216.180,00 kr.

Udgifter:

Løn: 180.000,00 kr.

Andre udgifter: 42.856,60 kr.

Udgifter i alt: 222.856,60 kr.

Årets resultat -6.676,60 kr.

Årets omsætning er ikke specificeret i regnskabets noter.

Lønudgifterne er specificeret med 30.000 kr. pr. måned fra januar til juni 2015.

2016

Omsætning: 0,00 kr.

Udgifter i alt: 30.509,98 kr.

Årets resultat: -30.509,98 kr.

Ifølge regnskabets noter indgår der ikke lønudgifter i årets udgifter.

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 27. juni 2018 forhøjet resultat af virksomhed med 247.368 kr. fra -540 kr. til 246.828 kr. for indkomståret 2014. Forhøjelsen omfatter alene indtægterne fra [by1] Jobcenter på 216.180 kr. samt renter og gebyrer deraf på 31.188 kr. SKAT har endvidere forhøjet resultat af virksomhed fra henholdsvis -6.676 kr. og -30.509 kr. til 0 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Indtægter fra [by1] Jobcenter

Virksomheden har i indkomståret 2014 udstedt følgende tyve fakturaer til [by1] Jobcenter:

Dato	Fakturanr.	Beløb inkl. moms	Specifikation jf. faktura
08-08-2014	1415	59.375,00 kr.	[person2]: 22/3 til 31/7-2014: i alt 190 timer
08-08-2014	1416	78.125,00 kr.	[person3]: 14/1 til 14/7-2014: i alt 250 timer
08-08-2014	1417	32.812,50 kr.	[person4]: 6/1 til 25/5-2014: i alt 105 timer
08-08-2014	1417	34.375,00 kr.	[person4]: 31/12-2013 til 2014: i alt 110 timer
08-08-2014	1418	90.625,00 kr.	[person5]: 8/1 til 31/7-2014: i alt 290 timer
08-08-2014	1419	25.000,00 kr.	[person6]: 24/2 til 13/6-2014: i alt 80 timer
18-09-2014	1420	30.937,50 kr.	[person7]: 24/2 til 1/9-2014: i alt 99 timer
18-09-2014	1421	28.750,00 kr.	[person8]: 14/1 til 2/5-2014: i alt 80 timer
			Og 3/6 til 16/7-2014: i alt 22 timer, samlet 102 timer
18-09-2014	1422	48.437,50 kr.	[person9]: 29/1 til 29/6-2014: i alt 155 timer
18-09-2014	1423	40.625,00 kr.	[person10]: 13/2 til 13/8-2014: i alt 130 timer
18-09-2014	1424	20.312,50 kr.	[person11]: 16/4 til 16/7-2014: i alt 65 timer
18-09-2014	1425	46.250,00 kr.	[person12]: 1/5 til 15/9-2014: i alt 148 timer
18-09-2014	1426	5.625,00 kr.	[person13]: 9/5 til 10/7-2014: i alt 18 timer
18-09-2014	1427	2.500,00 kr.	[person14]: 15/7 til 15/8-2014: i alt 8 timer
18-09-2014	1428	2.500,00 kr.	[person2]: 1/8 til 31/8-2014: i alt 8 timer
18-09-2014	1429	5.039,68 kr.	[person3]: 15/7 til 31/8-2014: i alt 14 timer
18-09-2014	1430	5.625,00 kr.	[person15]: 1/7 til 1/9-2014: i alt 18 timer
18-09-2014	1431	8.750,00 kr.	[person4]: 26/5 til 31/8-2014: i alt 28 timer
18-09-2014	1432	18.745,70 kr.	[person5]: 1/8 til 31/8-2014: i alt 40 timer
18-09-2014	1433	49.439,08 kr.	[person16]: 17/1 til 12/9-2014: i alt 154 timer

Indtægterne udgør ifølge fakturaerne i alt 633.849,46 kr. inkl. moms. I alle tyve fakturaer er modtageren af ydelsen identificeret med navn og CPR-nr., ligesom det er angivet, hvilken sagsbehandler ved [by1] Kommune der er tilknyttet den enkelte borger. Den solgte ydelse er mentoring, der er udført af [person1], og der er opkrævet 250 kr. ekskl. moms i timen for mentoring i intervaller fra 2 timer op til 10 timer om ugen i perioder fra 4 uger til 29 uger. Betalingsbetingelserne er 7 dage netto kontant, herefter renter på 1,5 % pr. påbegyndt måned, til virksomhedens bankkonto [...16] i [finans1].

Vedrørende fakturaerne med nummer 1417 på henholdsvis 32.812,50 kr. for 105 timer og 34.375 kr. for 110 timer fremgår det ikke, om den ene faktura erstatter den anden og i givet fald hvilken. Fakturanr. 1421 omfatter i alt 102 timer a 250 kr. i timen, hvilket kan opgøres til 25.500 kr. ekskl. moms, men der er alene opkrævet betaling på 23.000 kr. ekskl. moms, svarende til 92 timer a 250 kr. i timen. I fakturanr. 1432 og 1433 er der som tillægsydelse opkrævet 3,82 kr. ekskl. moms pr. km for transport, henholdsvis i alt 6.245,70 kr. for 1.635 km og 1.314,08 kr. for 344 km.

[by1] Jobcenter har i perioden fra den 20. august til den 9. september 2014 fremsat indsigelser over følgende fakturaer:

Dato	Fakturadato	Fakturanr.	Den bestridte del af fakturaerne
20-08-2014	08-08-2014	1419	Mentoring i maj måned
09-09-2014	08-08-2014	1418	Mentoring i maj måned
09-09-2014	08-08-2014	1416	Mentoring i maj måned
09-09-2014	08-08-2014	1415	Mentoring i maj måned

Alle fire skrivelser er enslydende, idet stridspunktet er det samme i alle skrivelserne. Det fremgår eksempelvis af skrivelsen af 20. august 2014:

”Vi har modtaget regning, på mentorstøtte vedr. [person6], for perioden 24/2-2014 til d. 13. juni 2014, med i alt 80 timer.

Det er til Jobcentret oplyst, at du har afholdt ferie i en del af maj måned, og derved ikke har haft kontakt til [person6] eller hans uddannelsessted. Men du har fremsendt opkrævning for mentorstøtte, gældende for hele maj måned 2014.

For at kunne betale din fremsendte regning vedr. mentorstøtte for [person6], beder vi dig om at dokumentere den kontakt, du har haft i maj måned, herunder også beskrive hvordan dine opgaver, i forhold til kontrakten er udført, idet både [person6] og Skole oplyser, at du ikke har været til stede.

Vi beder dig om at fremsende dokumentationen inden d. 1. september 2014.

Du gøres opmærksom på at vi ikke kan betale din regning, før ovenstående er klarlagt.”

I skrivelserne af 9. september 2014 har [by1] Jobcenter sat fristen for den efterspurgte dokumentation vedrørende mentoring i maj 2014 til den 15. september 2014.

Virksomhedens advokat, [person17] fra [virksomhed2], har ved skrivelse af 16. september 2014 rykket [by1] Jobcenter for betaling af fakturanr. 1415 til 1419 af 8. august 2014. Det skyldige beløb er opgjort til i alt 288.750 kr. inkl. renter på 1.150 kr. og rykkergebyr på 100 kr. I dette beløb indgår fakturanr. 1417 med 34.375 kr. Af skrivelsen fremgår endvidere:

”Det bemærkes, at de modtagne indsigelser vedrørende de fremsendte fakturaer ikke kan anerkendes af mine klienter og derfor afvises fuldt ud. Beløbet bedes derfor indbetales til mit kontor senest 10 dage fra dato, idet beløbet i modsat fald vil blive taget til inkasso med væsentlige yderligere omkostninger for jobcenter [by1] til følge. (...)”

[by1] Jobcenter har endvidere ved skrivelse af 17. september 2014 fremsat indsigelse over fakturanr. 1417 for så vidt angår opkrævning for mentoring i maj 2014. Kommunen bemærker deri, at [person1] den 2. maj 2014 deltog i et møde med borgeren på jobcentret, og at han den 8. maj 2014 fremsendte status skrivelse. [by1] Jobcenter omtaler ikke det forhold, at virksomheden har udstedt to fakturaer med nummer 1417 vedrørende [person4], dateret den 8. august 2014.

[by1] Kommune har desuden fremsat indsigelser over fakturanr. 1423 og 1424 af 18. september 2014, hvori opkrævningen for maj 2014 ligeledes bestrides. Disse skrivelser er uvis af hvilken årsag dateret den 9. september 2014.

[by1] Jobcenter har yderligere ved skrivelse af 6. oktober 2014 fremsat følgende indsigelse:

”[by1] Kommune, Jobcentret, har modtaget dit brev af 16. september 2014, hvori du på vegne af [virksomhed1] v/[person18] anmoder om indbetaling af skyldigt beløb i alt kr. 288.750,00.

Først og fremmest skal vi gøre opmærksom på, at Jobcentret har indgået kontrakter om mentorydelser med [person1]. Hvorvidt han er ansat i firmaet [virksomhed1], har Jobcentret ingen oplysninger om. Jobcentret skal i den forbindelse bede om en bekræftelse af, at mentorydelserne alle er blevet udført af [person1] personligt.

Jobcentret har fra flere af [person1]s mentees fået oplyst, at [person1] har været på ferie i en del af maj måned, hvorfor der ikke har været kontakt med [person1]. Derfor har Jobcentret bedt [person1] om at dokumentere sin kontakt med sine mentees i maj måned, da der i henhold til kontrakterne skal præsteres et fast antal timer pr. uge.

[person1] har - på trods af Jobcentrets oplysninger - i mail af 30. august 2014 meddelt, at han ikke har afholdt ferie i maj, og at han ikke agter at redegøre for, hvorledes mentoropgaverne er blevet udført.

Flere mentees har endvidere oplyst, at de mål, som der var fastsat for mentorordningerne, ikke er opnået, idet borgerne ikke har fået den hjælp fra [person1], som der var indgået kontrakt om.

Jobcentret har yderligere konstateret, at der er fremsendt fakturaer for perioder, hvor der ikke foreligger kontrakt. Dette gælder både for nogle af de borgere, som der nu fremsendes inkassoskrivelse på, og for borgere hvorpå der er fremsendt fakturaer den 18. september 2014.

Endelig undrer det Jobcentret, at [person1] i perioder har haft kontrakt på mentoropgaver på op til 90 timer pr. uge. Vi skal anmode om en beskrivelse af, hvorledes [person1] personligt har kunnet påtage sig så stor en arbejdsbyrde.

Jobcentret kan på baggrund af ovenstående ikke betale fakturaer for arbejde, som i henhold til oplysninger fra borgerne ikke er udført, og fakturabeløbene bestrides derfor. Jobcentret skal anmode om kommentarer til ovenstående.”

Der er ikke fremlagt kontrakter mellem [by1] Jobcenter og virksomheden fra 2014 vedrørende mentoring af de femten personer, der ifølge de tyve fakturaer var tilknyttet jobcenteret.

Virksomhedens advokat har ved skrivelse af 23. oktober 2014 rykket [by1] Jobcenter for betaling af fakturanr. 1420 til 1433 af 18. september 2014. Det skyldige beløb er opgjort til i alt 314.420,81 kr., heraf renter på 783,85 kr. og rykkergebyr på 100 kr. Det fremgår endvidere:

”Beløbet bedes uden indsigelser indbetalt til mit kontor senest 10 dage fra dato, idet beløbet i modsat fald vil blive taget til inkasso med væsentlige yderligere omkostninger for jobcenter Dem til følge.”

Af [by1] Kommunes skrivelse af 27. oktober 2014 til advokaten fremgår:

”[by1] Kommune, Jobcentret, har modtaget brev af 23. oktober 2014, hvori der rykkes for betaling af mellemværende med [virksomhed1] v/[person18], [by2].

Jobcentret skal gøre opmærksom på, at vi i brev fremsendt 8. oktober 2014 har gjort indsigelse mod såvel tidligere rykker som de betalinger, der er omtalt i brev af 23. oktober.

Da Jobcentret endnu ikke har modtaget svar på brev af 8. oktober, afventer vi dette svar, før der evt. kan blive tale om betaling.”

Virksomhedens advokat har den 17. november 2014 drøftet sagen telefonisk med [person19] og jurist [person20] fra [by1] Kommune.

Advokaten har herefter i skrivelse af 19. november 2014 til [by1] Kommune opgjort virksomhedens fulde tilgodehavende hos [by1] Jobcenter til i alt 626.650,81 kr. I dette beløb indgår fakturanr. 1417 med 32.812,50 kr. Der er opkrævet renter på 1,5 % pr. påbegyndt måned, i alt 26.976,36 kr. for september, oktober og november 2014 samt rykkergebyr på i alt 200 kr. Af skrivelsen fremgår endvidere:

”

” (...)

Indledningsvist skal jeg gøre opmærksom på, at Jobcenter [by1] ved flere enslydende skrivelser af 9. september 2014, har gjort delvise indsigelser mod de fremsendte fakturaer, idet [by1] oplyser, at Jobcenteret skulle have modtaget oplysninger om, at min klient skulle have været bortrejst i en del af maj måned 2014.

Denne påstand er gentaget i Kommunens skrivelse af 6. oktober 2014.

Angiveligt udelukkende på baggrund af denne påstand, tillader Kommunen sig at tilbageholde mine klienters samlede tilgodehavende for 2014, hvilket jeg finder dybt problematisk og aldeles uacceptabelt.

Mine klienters tilgodehavende kan d.d. opgøres til:

(...)

Med henvisning til de modtagne skrivelser af 9. september 2014 og 6. oktober 2014 hvoraf det fremgår, at Kommunen alene har indsigelse mod dele af det fremsatte krav, skal jeg af omkostningsmæssige og procesøkonomiske hensyn, opfordre [by1] Kommune til at indbetale den del af beløbet som Kommunen kan anerkende at være min klient skyldig.

Beløbet bedes indbetalt på min klientkonto i [finans2], reg. nr. [...], konto nr. [...60], med henvisning til sagens j.nr. [sag1].

Jeg tillader mig i den forbindelse at bemærke, at det efter min vurdering kun kan opfattes som utilbørlig pression mod min klient, når [by1] Kommune tilbageholder det fulde beløb, men alene gør indsigelser mod en mindre del af dette.

Det fremgår af de modtagne skrivelser af 9. september 2014 fra Jobcenter [by1], at min klient skulle have holdt ferie i en del af maj måned 2014. Dette bestrides af min klient. Jobcenteret bedes desuden oplyse hvorfra disse oplysninger stammer.

For så vidt angår bemærkningerne i skrivelsen af 6. oktober 2014 fra [by1] Kommune angående min klients samlede antal mentor timer i perioden, tillader jeg mig at bemærke, at samtlige kontrakter om mentorarbejde er indgået med Jobcenter [by1], og jeg må derfor gå ud fra, at Jobcenteret har vurderet, at min klient har været til stand til at levere en tilfredsstillende ydelse, samt de nødvendige antal timer, siden Jobcenteret har indgået og forlænget kontrakterne med min klient, uden på noget tidspunkt at have gjort indsigelser, eller på anden måde har reageret inden for rimelig tid.

Jeg imødeser [by1] Kommunes stillingtagen til ovenstående, idet jeg skal gøre opmærksom på, at jeg af min klient er Instrueret i at indbringe sagen for Retten, såfremt der ikke snarest findes en løsning i sagen.”

[by1] Jobcenter har i e-mail af 7. januar 2015 til virksomhedens advokat oplyst følgende:

”Til Advokatfuldmægtig [person21]

Jobcenter [by1] har d. 6. og 7. januar 2015 indbetalt følgende til CVR-nr. [...2]:

Indbetalt beløb Oprindeligt beløb

Fa. 1415 kr. 46.875,00 kr. 59.375,00

Fa. 1416 kr. 65.625,00 kr. 78.125,00

Fa. 1417 kr. 26.562,50 kr. 32.812,50

Fa. 1418 kr. 78.125,00 kr. 90.625,00

Fa. 1419 kr. 18.750,00 kr. 25.000,00

Fa. 1420 kr. 24.687,50 kr. 30.937,50

Fa. 1421 kr. 29.375,00 kr. 28.750,00 - der var regnefejl på fa. 1421 fra [virksomhed1], der opkræves for 92 t, men skulle være 102 t. Oprindeligt beløb = kr. 31.875,00.

Fa. 1422 kr. 42.187,50 kr. 48.437,50

Fa. 1423 kr. 34.375,00 kr. 40.625,00

Fa. 1424 kr. 14.062,50 kr. 20.312,50

Fa. 1425 kr. 33.750,00 kr. 46.250,00

Fa. 1426 kr. 3.750,00 kr. 5.625,00

Fa. 1427 kr. 2.500,00 kr. 2.500,00

Fa. 1428 kr. 2.500,00 kr. 2.500,00

Fa. 1429 kr. 5.039,68 kr. 5.039,68

Fa. 1430 kr. 5.625,00 kr. 5.625,00

Fa. 1431 kr. 8.125,00 kr. 8.750,00

Fa. 1432 kr. 18.745,70 kr. 18.745,70

Fa. 1433 kr. 43.189,08 kr. 43.189,08*

I alt kr. 503.849,46 kr. 599.474,46

Difference fa. 1421 kr. 3.125,00

I alt kr. 602.599,46

Differencen på oprindeligt beløb og indbetalt beløb på ovennævnte fakturaer skyldes, at vi har tilbageholdt betaling for maj måned - maks. 4 uger.

Renter for september 2014 - oktober 2014 - november 2014 = kr. 7.557,74/måned x 3 = kr. 22.673,22 + rykkergebyr kr. 200,00 = i alt kr. 22.873,22 indbetales d.d.

Rentebeløbet er beregnet med 1,5 % af kr. 503.849,46, som er det beløb vi har indbetalt d.d.

Vi har ændret renteberegningen, da vi ikke betaler renter for maj måned 2014. ”

*Der er en skrivefejl i det beløb, der er angivet som det oprindelige beløb ifølge fakturanr. 1433, idet fakturaens beløb er 49.439,08 kr. Når dette beløb tillægges de øvrige oprindelige fakturabeløb i jobcentrets opgørelse, udgør de samlet 599.474,46 kr.

Virksomhedens advokat har herefter den 8. januar 2015 tilskrevet [by1] Jobcenteret således:

”Under henvisning til den modtagne mail af 7. januar 2015 fra administrativ medarbejder [person22], skal jeg hermed vende tilbage til sagen.

Indledningsvis skal jeg kvittere for modtagelsen af Jobcenterets samlede indbetaling af kr. 503.849,46 til mit kontor d.d.

Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at kravet for betaling af den øvrige del af mellemværendet der relaterer sig til det af min klient erlagte arbejde i maj måned 2014 fastholdes, hvorfor det modtagne beløb anses for at være en a conto betaling.

For så vidt angår den modtagne mail fra Jobcenteret af 7. januar 2015 skal jeg endvidere gøre opmærksom på, at det af Jobcenteret opgjorte beløb på kr. 22.873,22 indeholdende renter og gebyrer, ikke ses at være afregnet.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at Jobcenterets betaling ikke indeholder betaling af renter for december måned 2014 og januar måned 2015, og ej heller ikke for så vidt angår den del af kravet som Jobcenteret allerede har accepteret at skylde mine klienter.

Jeg tillader mig derfor at gå ud fra, at der er tale om en fejl eller forglemmelse, hvorfor jeg skal opfordre Jobcenteret til at indbetale beløbet på min klientkonto i [finans2], reg. nr. [...], konto nr. [...60], med henvisning til sagens j.nr. [sag1], senest 10 dage fra dato.

For så vidt angår den manglende indbetaling af mine klienters samlede opgjorte tilgodehavende gør jeg for god ordens skyld opmærksom på, at jeg forbeholder mig mine klienters retsstilling i enhver henseende, og herunder at fortsætte forfølgningen af kravet.”

Advokaten har endvidere i skrivelse af 8. januar 2015 orienteret klageren om følgende:

”(...)

Under henvisning til min skrivelse af 19. november 2014 til [by1] Kommune vedrørende ovennævnte sag, skal jeg hermed vende tilbage, idet jeg nu har modtaget en reaktion på skrivelsen fra Jobcenter [by1].

Jeg vedlægger Jobcenterets mail af 7. januar 2015 til orientering.

Som det fremgår af mailen har Jobcenteret fulgt min opfordring, og betalt den del af de fremsendte fakturaer som Jobcenteret kan anerkende at skylde.

Til orientering har jeg d.d. modtaget en samlet indbetaling på kr. 503.849,46 fra Jobcenter [by1].

Jeg bemærker, at det af Jobcenteret opgjorde beløb på kr. 22.873,22 indeholdende renter og gebyrer, endnu ikke er modtaget.

Fakturabeløb

For så vidt angår forskellen mellem de fakturerede og betalte beløb, tillader jeg mig at henvise til den at mig udarbejdede opgørelse. Det fremgår af denne, at forskellen imellem de fakturerede og betalte beløb, samlet udgør kr. 95.625,00, af hvilket beløb jeg bemærker, at moms udgør samlet kr. 19.125,00.

Samtidig bemærker jeg, at dette fratrukne beløb på kr. 76.500,00 ekskl. moms, ikke helt svarer helt til de erlagte timer i maj måned 2014.

I forhold til det tidligere modtagne regneark med oversigt over de erlagte timer, fremgår det således, at der i uge 19 har været erlagt 87 timer, i hver af ugerne 20 og 21 har der været erlagt 89 timer, og i uge 22 har der været erlagt 86 timer, svarende til samlet 351 timer å kr. 250,00, i alt kr. 87.750,00 med tillæg af moms kr. 21.937,50 eller i alt kr. 109.687,50.

Det bemærkes at ugerne 19-22 svarer til perioden fra mandag den 5. maj 2014 til fredag den 30. maj 2014.

Jeg foreslår at vi på denne baggrund drøfter hvorledes vi skal forholde os til den manglende betaling af timerne i maj måned 2014, herunder om vi skal udtage stævning for det resterende beløb på kr. 76.500,00 ekskl. moms.

Renter

For så vidt angår renteopgørelsen fremgår det af den vedlagte opgørelse, at renterne af det samlede fakturerede beløb udgør kr. 8.992,12 pr. påbegyndt måned, mens renterne af de modtagne beløb udgør kr. 7.557,74 pr. påbegyndt måned.

Uanset hvorledes vi forholder os til den manglende indbetaling af de fakturerede timer for maj måned 2014, er det min klare vurdering, at Jobcenteret selvfølgelig skal betale renter for månederne december 2014 og januar 2015, idet beløbet først er betalt den 7. januar 2015.

Jeg har derfor d.d. tilskrevet Jobcenter [by1] og kvitteret for den modtagne indbetaling og gjort opmærksom på, at det af Jobcenteret opgjorte beløb på kr. 22.873,22 Indeholdende renter og gebyrer, endnu ikke er modtaget, ligesom jeg har gjort Jobcenteret opmærksom på, at der ikke er betalt renter for månederne december 2014 og januar 2015. Jeg vedlægger kopi af min skrivelse af d.d. til orientering.

Afregning

Det modtagne beløb på kr. 503.849,46 er med fradrag for mit honorar for sagens foreløbige behandling, samtidig d.d. overført til virksomhedens konto i [finans1], konto nr. [...16].

(...)”

Advokaten har til skrivelsen af 8. januar 2015 vedlagt følgende af ham udarbejdet opgørelse over fakturerede og modtagne beløb fra [by1] Jobcenter:

Fakturanr.	Faktura kr.	Modtaget kr.	Forskel kr.	Renter faktura kr.	Renter modtaget kr.***
1415	59.375,00 kr.	46.875,00 kr.	12.500,00 kr.	890,63 kr.	703,13 kr.
1416	78.125,00 kr.	65.625,00 kr.	12.500,00 kr.	1.171,88 kr.	984,38 kr.
1417*	32.812,50 kr.	26.562,50 kr.	6.250,00 kr.	492,19 kr.	398,44 kr.
1418	90.625,00 kr.	78.125,00 kr.	12.500,00 kr.	1.359,38 kr.	1.171,88 kr.
1419	25.000,00 kr.	18.750,00 kr.	6.250,00 kr.	375,00 kr.	281,25 kr.
1420	30.937,50 kr.	24.687,50 kr.	6.250,00 kr.	464,06 kr.	370,31 kr.
1421**	28.750,00 kr.	29.375,00 kr.	-625,00 kr.	431,25 kr.	440,63 kr.
1422	48.437,50 kr.	42.187,50 kr.	6.250,00 kr.	726,56 kr.	632,81 kr.
1423	40.625,00 kr.	34.375,00 kr.	6.250,00 kr.	609,38 kr.	515,63 kr.
1424	20.312,50 kr.	14.062,50 kr.	6.250,00 kr.	304,69 kr.	210,94 kr.
1425	46.250,00 kr.	33.750,00 kr.	12.500,00 kr.	693,75 kr.	506,25 kr.
1426	5.625,00 kr.	3.750,00 kr.	1.875,00 kr.	84,38 kr.	56,25 kr.
1427	2.500,00 kr.	2.500,00 kr.	0 kr.	37,50 kr.	37,50 kr.
1428	2.500,00 kr.	2.500,00 kr.	0 kr.	37,50 kr.	37,50 kr.
1429	5.039,68 kr.	5.039,68 kr.	0 kr.	75,60 kr.	75,60 kr.
1430	5.625,00 kr.	5.625,00 kr.	0 kr.	84,38 kr.	84,38 kr.
1431	8.750,00 kr.	8.125,00 kr.	625,00 kr.	131,25 kr.	121,88 kr.
1432	18.745,70 kr.	18.745,70 kr.	0 kr.	281,19 kr.	281,19 kr.
1433	49.439,08 kr.	43.189,08 kr.	6.250,00 kr.	741,59 kr.	647,84 kr.
I alt	599.474,46 kr.	503.849,46 kr.	96.625,00 kr.	8.992,12 kr.	7.557,74 kr.

* Den anden faktura med nummer 1417 på 34.375 kr. er ikke medtaget i advokatens opgørelse.

** Der er ikke taget højde for, at fakturanr. 1421 omfatter 102 timer a 250 kr., men der er kun opkrævet betaling for 92 timer a 250 kr.

*** De opgjorte renter svarer til 1,5 % af de modtagne beløb pr. faktura.

Advokaten har samtidig vedlagt fakturanr. 86936 af 8. januar 2015 fra [virksomhed2] til virksomheden [virksomhed1], klientref. [person1], hvoraf fremgår følgende:

07-01-2015 [by1] Kommune indbetalt: 48.875,00 kr.

08-01-2015 [by1] Kommune indbetalt: 186.349,46 kr.

08-01-2015 [by1] Kommune indbetalt: 270.625,00 kr.

08-01-2015 I alt indbetalt: 503.849,46 kr.

08-01-2015 Advokathonorar inkl. moms: 41.125,00 kr.

08-01-2015 Balance i virksomhedens favør: 462.724,46 kr.

[by1] Jobcenter har i e-mail af 9. januar 2015 til virksomhedens advokat oplyst følgende:

”(...) Jobcenter [by1] har d.d. indbetalt følgende til CVR-nr. [...2]:

Renter for december md. 2014 og januar md. 2015, kr.7.557,74/måned x 2 = kr. 15.115,48 + rykkergebyr kr. 200,-, i alt kr. 15.315,48.”

Advokaten har i skrivelse af 13. januar 2015 orienteret klageren om følgende:

”Vedr.: Tilgodehavende hos Jobcenter [by1]

Under henvisning til min skrivelse af 8. januar 2015 skal jeg hermed vende tilbage, idet jeg nu har modtaget restindbetalingen fra Jobcenter [by1] på kr. 22.873,22.

På baggrund af min skrivelse af 8. januar 2015, har jeg samtidig modtaget vedhæftede mail af 9. januar 2015 fra Jobcenter [by1], hvoraf det fremgår at Jobcenteret indbetaler samlet kr. 15.315,48 i renter for månederne december 2014 og januar 2015.

Beløbet er modtaget d.d.

Det samlede modtagne beløb på kr. 38.188,70 er samtidig d.d. overført til virksomhedens konto i [finans1], konto nr. [...16].

Under henvisning til jeres mail af 9. januar 2015, bekræfter jeg samtidig, at I vender tilbage i forhold til det videre forløb, inden jeg foretager mig yderligere i sagen.”

Klagerens e-mail af 9. januar 2015 til advokaten er ikke fremlagt for Skatteankestyrelsen.

Af kontoudskrift nr. 7 fra virksomhedens bankkonto for perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2015 fremgår, at [virksomhed2] den 9. og den 14. januar 2015 har indbetalt henholdsvis 462.724,46 kr. og 38.188,70 kr., i alt 500.913,16 kr. Af posteringsteksten for de 462.714,46 kr. fremgår ”I henhold til brev”. Vedrørende de 38.188,70 kr. henvises der i posteringsteksten til skrivelsen af 13. januar 2013.

Vedrørende virksomhedens fortsatte udestående med [by1] Jobcenter fremgår følgende af advokatens skrivelse af 24. marts 2015, som er adresseret til virksomheden, attention: [person1]:

”(...)

Under henvisning til din mail af 11. marts 2015, skal jeg hermed vende tilbage.

Som det fremgik af min skrivelse af 8. januar 2015 havde Jobcenter [by1] fratrukket kr. 76.500,00 ekskl. moms i betalingen af dit tilgodehavende, idet Jobcenteret ikke mente, at du havde arbejdet i maj måned 2014.

Da det er dig (os) der har bevisbyrden for, at du har arbejdet de opgjorte 351 timer i maj måned, er det på baggrund af din mail af 11. marts 2015 min umiddelbare vurdering, at denne bevisbyrde vil blive svær at løfte, når der alene findes dokumentation for 54 mails og 3 telefonsamtaler i perioden.

Hertil skal endvidere bemærkes, at der henset til menteekontrakternes ordlyd er risiko for, at Retten vil nå frem til den vurdering, at det i kontrakterne angivne ugentlige timetal ikke er et aftalt fast timetal, men derimod et ugentligt maksimumtal.

Da sagens bevismæssige omfang er særdeles omfattende, må det samtidig forventes, at sagen vil medføre et ikke ubetydeligt tidsforbrug og dermed store omkostninger.

I denne forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at såfremt du måtte få fuldt medhold i sagen, vil de af Retten tilkendte sagsomkostninger - som modparten skal betale til dig - derimod alene blive beregnet efter sagens værdi.

Henset til såvel de bevismæssige som procesøkonomiske forhold i sagen, er det min anbefaling ikke at forfølge kravet yderligere - dette også set i relation til kravet størrelse, idet det på det foreliggende grundlag må anses for særdeles vanskeligt at løfte bevisbyrden, hvorfor du risikerer at påføre dig uhensigtsmæssigt store sagsomkostninger som følge af sagen.

Såfremt du er enig heri, vil jeg tilbyde at afslutte sagen på det foreliggende grundlag, og således ikke beregne mig honorar for min seneste bistand i sagen.”

[person1]s e-mail af 11. marts 2015 til advokaten er ikke fremlagt for Skatteankestyrelsen.

Vedrørende bogføringen af indtægterne fra [by1] Jobcenter har [person1] i skrivelse af 23. april 2018 til SKAT oplyst følgende:

” (...)

Specifikation af nettoomsætning kr. 216.180,- for 2015:

Omsætningen opstår udfra et samlet tilgodehavende hos en kunde som der opstod en tvist omkring. Arbejdet blev udført og faktureret i 2014 men ikke betalt. Sagen endte via advokat i et forlig og beløbet kr. 462.724 (inkl. moms), efter fradrag af udgift til advokat blev betalt i 2015. Beløbet kr. 192.500,- (inkl. moms) blev indtægtsført som omsætning i 2014 og restbeløbet kr. 270.224,- (inkl. moms) blev indtægtsført som omsætning i 2015.

Heraf fremkommer 2015-nettoomsætning kr. 216.180 (overført restomsætning kr. 270.224,- minus moms. Kr. 54.044 = nettoindtægt kr. 216.180)”

[person1] har endvidere i skrivelse af 22. marts 2022 til Skatteankestyrelsen vedrørende renter og gebyrer oplyst følgende:

”Opgørelse over renter og gebyrer

Beløbet kr. 38.188,70 til dækning af renter og gebyrer fremkommer således:

•

1,5 % rente pr. påbegyndt md. af det skyldige beløb (kr. 503.849,46) udgør kr. 7.557,74 Der er beregnet renter for 5 måneder (september 2014 – januar 2015) i alt kr. 37.788,70 med tillæg af 2 x rykkergebyr a kr. 200,- - i alt kr. 38.188,70 (beløbet der refereres til i Advokatens afregning til [virksomhed1])

Ovennævnte beløb fremgår af advokatens skrivelse af 13. januar 2015 til [virksomhed1] – vedhæftes som bilag (Brev af 130115).

Beregningen af det månedlige rentebeløb fremgår af mail af 7. januar 2015, fra [by1] Jobcenter til advokat – vedhæftes som bilag (Betaling af fakturaer vedr. J.nr. [sag1]) – hvor der også afregnes for 3 måneders rente + gebyr kr. 200 (Rykkergebyr)

I mail af 9. januar 2015, fra [by1] Jobcenter til advokat, fremgår afregning af yderligere 2 måneders renter + rykkergebyr kr. 200,- - vedhæftes som bilag (Betaling af renter og gebyrer vedr. J.nr. [sag1])

Tillige vedhæftes kopi af advokatens skrivelse af 8. januar 2015 til [by1] Jobcenter (kopi af brev til [by1]. Jobcenter af 020115) – Skrivelsen som SKAT beder om kopi af.”

Indtægter fra rådgivning og projekter for selskabet [virksomhed3] IVS

Klageren har oplyst, at virksomheden i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har ydet rådgivning, vejledning og sparring vedrørende ledelse, HR og økonomi, herunder udarbejdet størstedelen af ansættelseskontrakter for selskabet [virksomhed3] IVS.

Virksomheden har endvidere ifølge det oplyste i forbindelse med projektet ”Status on [projekt1]” ydet sparring til projektleder, hjælp til projektledelse, motivation, beskrivelse af kravspecifikation m.v. samt sikring af fremdrift i de enkelte delprojekter. ”Status on [projekt1]” omfattede udviklingen af en række forskellige apps, der hver især blev håndteret som forskellige projekter. Disse projekter er ikke nærmere beskrevet.

Virksomheden har desuden ifølge det oplyste deltaget i projektet ”[projekt2].” i samarbejde med [virksomhed4] ApS vedrørende udviklingen af et digitalt evaluerings-og resultatdokumentationsprogram til brug for [by3] Kommunes sagsbehandlere med henblik på at nedbringe kommunens anbringelsesudgifter. Ifølge klageren har virksomhedens rolle i det projekt været idé-generering, vurdering af forretningsgrundlag, udarbejdelse af præsentationsmateriale, diverse økonomiske beregninger, kravstillelse/kravsspecifikation, medvirken til arkitektur og design af app, medvirken i kundemøder m.v. samt projektledelse. Den fremlagte projektbeskrivelse er udarbejdet af [virksomhed4] ApS.

Klageren har supplerende oplyst, at samarbejdet mellem virksomheden [virksomhed1] og [virksomhed3] IVS vedrørende projekterne ”Status on [projekt1]” og ”[projekt2].” var baseret på mundtlige aftaler, og at virksomheden ikke har fået betaling for det for [virksomhed3] IVS udførte arbejde. Det var aftalt, at virksomheden ville få overdraget en procentdel af virksomheden [virksomhed3] IVS som betaling for de erlagte arbejdstimer i forbindelse med de nævnte opgaver.

Selskabet [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3], som [virksomhed5] ApS ejede 100 % af andelene i, blev den 6. juli 2016 taget under konkursbehandling, og den 29. maj 2018 blev virksomheden opløst. [person1] var direktør i [virksomhed3] IVS fra den 26. september 2014 til den 25. juli 2016.

Der er ikke fremlagt kontrakter mellem virksomheden og selskabet [virksomhed3] IVS vedrørende de af klageren beskrevne arbejdsopgaver eller den omtalte honorering for dette på trods af opfordring hertil. Der er endvidere ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for, at virksomheden har haft indtægter fra selskabet [virksomhed3] IVS i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, eller at betaling blev erlagt i form af ejerandel i [virksomhed3] IVS., før selskabet gik konkurs.

Indtægter fra rådgivning og andre arbejdsopgaver for privatpersoner

Virksomheden har endvidere ydet økonomisk rådgivning til [person23], [person24] og [person16] i indkomstårene 2015 og 2016. Disse arbejdsopgaver er ofte udført via telefon eller e-mail.

Klageren har i den forbindelse fremlagt mailkorrespondance mellem [person1] og [finans3] for perioden fra den 13. januar 2015 til den 15. oktober 2015. [person1] har på vegne af [person23] indgået i forhandlingerne med banken vedrørende afvikling af hans lån i banken, herunder mulighederne for lånomlægning med pant i hans sommerhus. Korrespondancen er fra henholdsvis før og efter, at [person23] blev indkaldt til møde i fogedretten den 15. november 2015.

Klageren har desuden fremlagt mailkorrespondance mellem [person1] og [person24] fra perioden fra den 26. juni 2015 til den 1. juli 2016 samt de fra [person24] vedlagte skrivelser fra [virksomhed6] A/S, [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S fra perioden fra den 22. juni 2015 til den 28. juni 2016. [person1] har ydet rådgivning vedrørende [person16]s gæld til henholdsvis [virksomhed9] A/S, [virksomhed10] ApS og [finans4] efter, at fordringerne er overgået til inddrivelse ved [virksomhed6] A/S, [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S.

Der er ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for, at virksomheden har haft indtægter fra de arbejdsopgaver, som virksomheden har udført for [person23], [person24] og [person16] i indkomstårene 2015 og 2016. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for indtægter fra lignende arbejdsopgaver for andre privatpersoner.

Udgifter til løn i indkomståret 2015

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til løn på i alt 180.000 kr.

Som dokumentation for de fratrukne lønudgifter har klageren fremlagt kontoudskrifter fra virksomhedens bankkonto i [finans1] for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015, udskrift af [person1]s personlige skatteoplysninger for indkomståret 2015, ansættelseskontrakt mellem virksomheden og [person1], dateret den 5. maj 2013 samt seks lønsedler fra virksomheden for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015.

Det fremgår af kontoudskrift nr. 7 og 8 fra virksomhedens bankkonto for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015, at virksomheden har foretaget seks overførsler på 18.844 kr. til [person1] henholdsvis den 29. januar, 26. februar, 30. marts, 29. april, 28. maj og 30. juni 2015. Disse overførsler udgør samlet 113.064 kr. i første halvår af indkomståret 2015.

Følgende fremgår af ansættelseskontrakten af 5. maj 2013 mellem virksomheden og [person1], som er underskrevet af klageren på vegne af virksomheden:

”Undertegnede skal hermed bekræfte, at du er ansat og aflønnet på timeløn af [virksomhed1]. Arbejdstiden planlægges efter de opståede opgaver i [virksomhed1]. Overarbejde og weekendarbejde kan forekomme og aflønnes efter nærmere aftale mellem parterne. Aflønningen foretages bagud. Ferie og anden frihed planlægges efter aftale.”

Af udskrift af [person1]s personlige skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2015 fremgår, at han var ansat ved virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2015, og at virksomheden har indberettet løn for ham således:

Bidragspligtig A-indkomst: 179.460 kr. ATP-bidrag: 1.620 kr.

Indeholdt A-skat: 52.038 kr. ATP-sats: A

Indeholdt AM-bidrag: 14.358 kr. Timeantal: 964

Den indberettede løn på 179.460 kr. svarer til 29.910 kr. pr. måned før skat og arbejdsmarkedsbidrag, når fordelt på 6 måneder. Timeantallet på 964 svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 6 1/2 måned. Den indberettede løn udgør 113.064 kr. efter A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 66.396 kr.

Lønsedlerne fra virksomheden vedrører perioderne fra 1. januar til 31. januar, 1. februar til 28. februar, 1. marts til 31. marts, 1. april til 30. april, 1. maj til 31. maj samt 1. juni til 30. juni 2015. Alle lønsedlerne er enslydende, eksempelvis fremgår vedrørende januar måned:

” Lønperiode: 01.01.2015 - 31.01.2015

Gage: 30.000,00 kr.

Ferieberettiget indkomst: 30.000,00 kr.

Atp: 90,00 kr.

AM-pension medarbejder 0 % af 0,00 kr. 0,00 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 29.910,00 kr. 2.393,00 kr.

Nettoløn: 27.517,00 kr.

A-skattepligtig indkomst 27.517,00 kr.

Månedligt fradrag: 5.835,00 kr.

Skattegrundlag: 21.682,00 kr.

Skat: 40 21.682,00 kr. 8.673,00 kr.

Løn til udbetaling: 18.844,00 kr.”

Alle lønsedlerne indeholder endvidere dels månedens saldo, dels årets saldo for AM-indkomst, A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, ATP-bidrag medarbejder, ATP-bidrag arbejdsgiver, pension-medarbejder, pension- arbejdsgiver, ferieberettiget indkomst og restferie.

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 27. juni 2018 nægtet virksomheden fradrag for lønudgifter på 180.000 kr. i indkomståret 2015.

Udgifter til løn i indkomståret 2014

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket lønudgifter på 360.000 kr.

Af udskrift af [person1]s personlige skatteoplysninger for indkomståret 2014 (R75) fremgår, at han var ansat ved virksomheden i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2014. Det fremgår endvidere, at virksomheden har indberettet A-indkomst på 358.920 kr., heraf indeholdt A-skat på 117.408 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 28.716 kr. for ham for den periode.

Den indberettede løn på 358.920 kr. svarer til 29.910 kr. pr. måned før skat og arbejdsmarkedsbidrag, når fordelt på 12 måneder. Den indberettede løn udgør 212.796 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 146.124 kr.

Klagerens fuldtidsarbejde i indkomstårene 2014, 2015 og 2016

Af klagerens personlige skatteoplysninger (R75) fremgår lønindkomst på henholdsvis 703.993 kr., 711.715 kr. og 1.028.473 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

[by4] Kommune, [adresse2], [by4], var arbejdsgiver i perioderne fra den 1. januar til den 31. december 2014, fra den 1. januar til den 31. december 2015 samt perioden fra den 1. januar til den 31. december 2016. Der er indberettet timeantal på 1924, 1924 og 1443 i de tre år.

[virksomhed11] ApS, [adresse3], [by5], som er et bosted for unge handicappede, var arbejdsgiver i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2016. Der er indberettet timeantal på 1048 i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet resultat af virksomhed med 247.368 kr. fra -540 kr. til 246.828 kr. for indkomståret 2014 ved en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Forhøjelsen omfatter alene indtægter fra [by1] Jobcenter inkl. renter og gebyrer.

SKAT har endvidere forhøjet resultat af virksomhed med 6.676 kr. fra -6.676 kr. til 0 kr. for indkomståret 2015. I den forbindelse har SKAT nægtet fradrag for lønudgifter på 180.000 kr.

SKAT har desuden forhøjet resultat af virksomhed med 30.509 kr. fra -30.509 kr. til 0 kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vedr. forslag dateret 17. maj 2018:

Virksomheden er udtaget til nærmere kontrol da der overføres penge til [person1] og det selvangivne resultat i virksomheden er meget beskedent.

Repræsentanten [person1] har indsendt flere mails til SKAT indeholdende regnskab, kopi af bilag der viser afholdte udgifter samt bankkontoudtog. SKAT har også anmodet om at få en redegørelse for overførsler mellem virksomhed og [person1].

I mail dateret 23. april 2018 har [person1] redegjort nærmere for beløbet på 216.180 kr. som er omsætning i [virksomhed1] for 2015.

Beløbet (462.724,46 kr.) der er indgået på konto [...16] d. 9/1 2015 er overført fra [virksomhed2] ApS. Der er i [person1]s redegørelse af 23. april 2018 en række dokumenter der viser, at der har været en tvist mellem [virksomhed1] og [by1] Jobcenter – tilsyneladende omkring beløbsstørrelsen af en række fakturaer for udført arbejde/ydelser.

Der er vedlagt kopi af breve fra [virksomhed2] dateret hhv. 16. september 2014 (bilag 3) og 23. oktober 2014 (bilag 4), hvor fakturaerne nr. 1415-1433 er specificeret (bilag 5). På samme oversigt ses en specifikation af, hvilke beløb der rent faktisk er modtaget. Den endelige betaling er det beløb som Jobcenter [by1] har kunnet godkende, nemlig 503.849,46 kr. inkl. moms – dette beløb fremgår også af brev fra advokatfirmaet dateret 8. januar 2015 (bilag 2). Dette beløb er indgået på konto [...16] d. 9. januar 2015 overført fra advokatfirmaet.

Den indsendte redegørelse og oversigt viser, at alt arbejde er udført i 2014 og alle fakturaer har kunne udskrives og udsendes i 2014, jf. ovennævnte specifikation. Der har været en tvist omkring en mindre del af det samlede beløb der skulle betales og endelig betaling har været 503.849,46 inkl. moms.

Jfr. brev fra [virksomhed2] dateret 8. januar 2018 til [virksomhed1] (bilag 6) anføres det, et par afsnit nede i brevet, at Jobcenter [by1] selv har opgjort og godkendt renter og gebyrer af skyldige beløb i alt 22.873,22 kr.

Jfr. bilag 7 ses det, at der indsættes 38.188,70 kr. d. 14.1.2015 (udover de betalte 462.724,46 kr.). Der henvises i teksten vedr. overførslen på bankkontoudtoget til en skrivelse dateret 13.1.2015. SKAT har tidligere udbedt sig al materiale vedr. tvisten – men dette brev er ikke modtaget. SKAT lægger til grund ved dette forslag, at de 38.188,70 kr. er betaling for renter og gebyrer – beløbet er også skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Jfr. bilag 6 anfører advokat [person17], at der påløber 8.992,12 kr. i renter pr. påbegyndt måned. Da betalingen er 38.188,70 kr. forudsætter SKAT, at der er betalt for 4 måneder a 8.992,12 kr. i alt 35.968,48 kr. og 2.220,22 kr. er gebyrer. Dette ses også af oversigt, jf. bilag 5, at renterne kan opgøres september måned 2014 til 8.992,12. Såfremt fordelingen mellem renter og gebyrer er anderledes bedes dette oplyst og dokumenteret.

Det fremgår af redegørelsen dateret 23. april 2018 fra [person1], at der blev indtægtsført noget af beløbet i 2014 (192.500 kr. inkl. moms), mens resten af beløbet (efter fradrag ad advokatomkostninger) 270.224 kr. inkl. moms først er medregnet i 2015. SKAT er ikke enig i denne fordeling af indtjeningen i virksomheden mellem indkomstårene 2014 og 2015, idet hele det beløbet skal medregnes til 2014 da det er forfaldent, kan gøres op og der er erhvervet endelig ret til beløbet, jf. statsskattelovens § 4.

Jfr. skatteforvaltningslovens § 26 kan der ikke udsendes varsel om forhøjelse af indkomst efter d. 1. maj i det 4. år efter indkomståret. Dvs. der ikke kan udsendes varsel efter d. 1. maj 2018 for indkomståret 2014 efter de normale frister der fremgår af skatteforvaltningslovens § 26. Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan der alligevel godt udsendes varsel, når det grundlag skatteansættelsen er foretaget på er ufuldstændigt når nogen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 at dette skal ske senest 6 måneder efter SKAT er blevet bekendt med oplysningen.

Indkomståret 2014 forældes d. 1. maj 2018. Da SKAT først er blevet bekendt med beløbene samt den omstændighed, at virksomheden [virksomhed1] har erhvervet endelig ret til beløbene senest d. 31.12.2014 (jf. oversigten over de udstedte fakturaer nr. 145-1433), jf. brev 23. april 2018, løber forældelsesfristen tidligst 6 måneder fra denne dato.

Der har ikke været omsætning i [virksomhed1] efter 31.12.2014, hvorfor virksomheden i skattemæssig henseende er ophørt og derfor gives der ikke fradrag for evt. udgifter for 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 6. Resultatet for virksomheden [virksomhed1] ændres derfor således:

2014:

Resultatet forhøjes med 216.180 kr. som fejlagtigt er medregnet til omsætning i 2015. Beløbet vedrører for arbejde/ydelser der er udført i 2014. Beløbet er forfaldent og der er erhvervet endelig ret til det. Beløbene og redegørelsen som er fremsendt af [person1], jf. mail dateret 23. april 2018, er lagt til grund (se bilag 1-6).

SKAT har desuden forhøjet virksomhedens resultat med modtagne renter og gebyrer i alt 31.188,70 kr. (bilag 7) og som meddelt i skrivelse af 13.1.2015 fra Advokat [person25] indsat på konto [...16]. Beløbet ses ikke medregnet i virksomhedens regnskab. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Samlet forhøjelse bliver derfor 216.180 kr. + 31.188 kr. = 247.368 kr.

35.968 kr. af beløbet udgør renter i virksomheden.

2015:

Virksomheden er i skattemæssig henseende ophørt pr. 31.12.2014 da der ikke har været aktivitet i virksomheden efter denne dato. De afholdte udgifter er derfor ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedlige indkomsten, jf. statsskattelovens § 6. Der er derfor ikke fradrag for de afholdte udgifter. Resultatet i virksomheden sættes derfor til 0.

2016:

Virksomheden er i skattemæssig henseende ophørt pr. 31.12.2014, hvorfor der ikke gives fradrag for evt. udgifter.

De afholdte udgifter, er ikke afholdt for erhverve, sikre og vedlige indkomsten, jf. statsskattelovens § 6. Resultatet i virksomheden sættes til 0.

Bemærkninger til virksomhedens indsigelser ved brev dateret 9. juni 2018 af [person1] ([person1]):

Omsætningen:

SKAT er ikke helt enig i [person1] synspunkter omkring fordelingen af omsætningen i virksomheden [virksomhed1].

SKAT har anlagt det synspunkt, at omsætningen indtægtsført i 2015 vedrører indkomståret 2014. Spørgsmålet er opstået efter er tvist mellem virksomheden og [by1] Kommune.

SKAT har efter anmodning modtaget korrespondancen mellem virksomheden, dennes advokat og [by1] Kommune hvoraf det fremgår, at alt arbejde er udført i 2014, men at der er en tvist omkring størrelsen af fakturaen som virksomheden har fremsendt til [by1] Kommune.

Tvisten mellem parterne, som SKAT har benævnt ”en mindre del”, vedrører ca. 15 % af det samlede fakturabeløb. Tvisten mellem parterne medførte, at [by1] Kommune kun kunne godkende 503.849,46 kr. ud af samlet fakturering på 599.747,46 kr.

Under henvisning til SKAT’s bilag 4 og 5 ses det, at der allerede d. 23 oktober 2014 er opstillet en oversigt over skyldige fakturabeløb. Af bilag 4 fremgår faktura nr. 1420-1433 og det samlede opgjorte beløb udgøres af faktura nr. 1415-1433, jf. bilag 5. Fakturaerne nr. 1415-1419 inkl. er udskrevet før 1420-1433, hvorfor SKAT konkluderer, at alle skyldige beløb har kunne opgøres senest d. 23. oktober 2014. Der er således erhvervet endelig ret til beløbene på dette tidspunkt og derfor fastholder SKAT, at det endelige fakturabeløb skal beskattes i 2014. Der henvises til afsnittet nedenfor angående retserhvervelsesprincippet.

[person1] skriver i sin indsigelse, at det ikke godkendes at virksomheden i skattemæssig henseende anses for ophørt d. 31. december 2014 da der bl.a. har været projektudvikling, produktudvikling samt konsulentarbejde.

SKAT har i sin vurdering af, at virksomheden er ophørt d. 31. december 2014 er lagt afgørende vægt på resultaterne i virksomheden (ingen omsætning i 2015 og 2016) og ikke intentioner og hensigter.

(...)

Omkostninger:

Under henvisning til ovenfor i afsnittet omsætning, fastholder SKAT at virksomheden [virksomhed1] i skattemæssig henseende er ophørt d. 3.1. december 2014.

Dette begrundes med, at der ikke har været indtjening efter denne dato. [person1] anfører i sit brev, at han ikke kan godkende at når indtjeningen fordeles mellem årene at der ikke også fordeles med omkostningerne. Dette princip kan ikke godkendes. Indtjening og udgifter skal henføres til de år de faktisk vedrører.

Generelt godkender SKAT udgifter der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten som fradragsberettiget. Problemet er i nærværende sag er, at der ikke er indtægter i 2015 og 2016, hvorfor der ikke er noget at fradrage omkostningerne i, da virksomheden i skattemæssig henseende er ophørt d. 31. december 2014.

Lønudgift i [virksomhed1] 2015:

[person1] henviser i sin indsigelse af 9. juni 2018 til, at virksomheden ikke kan godkende den manglende accept af fordeling af indtjening ikke også gælder omkostningerne hertil.

SKAT kan af regnskabet se, at der er fratrukket udgift til løn på 180.000 kr. Beløbet er kommet til beskatning hos modtager der er [person1] ([person1]). Beløbet fremgår af det indsendte regnskab for 2015. Da virksomheden er ophørt i skattemæssig henseende er der ikke fradrag for beløbet.

På baggrund af ovenstående oplysninger kan SKAT udelukke at der er tale om lån. SKAT skriver i særskilt brev til [person1] hvordan beløbet skattemæssigt skal behandles hos ham.

Retserhvervelsesprincippet

SKAT bemærker afslutningsvist, hvis der kommer en tvist angående fakturaer anføres det i Den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.S.3.2.1 vedrørende retserhvervelsesprincippet, at en evt. tvist i visse tilfælde kan udskyde beskatningstidspunktet. Dette kommer ikke på tale i denne sag, idet der kun er gjort indsigelse mod en" ... mindre del af fakturabeløbet på 599.474,76" som anføres af advokat, jf. bilag 8 side 2.

I [virksomhed2]s brev dateret 19. november 2014 skriver advokatfirmaet på side 2 ..."når [by1] Kommune tilbageholder det fulde beløb, men alene gør indsigelser mod en mindre del".

Det fulde beløb var, jf. advokatens skrivelse 599.474,46 kr. mens der blev indbetalt 503.849,46 kr. Derved står det klart at beløbet på 503.849,46 (som efterfølgende også blev betalt) rigeligt rummer de "mindre indsigelser" som [by1] Kommune havde mod fakturabeløbene på i alt 599.474,46

Det må således have stået virksomheden klart, at beløbet på 503.849,46 kr. inkl. moms, at der både var erhvervet ret til beløbet og at dette var forfaldent d. 31.12 2014. Dette ses da også da beløbet bliver indbetalt d. 8. januar 2015 og der efterfølgende betales yderligere 31.188 kr. i renter og gebyrer.

(...)”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er den 13. september 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen af 3. september 2018:

” (...)

Primært fastholder Skattestyrelsen, at der er handlet groft uagtsom, idet det måtte have stået virksomheden klart, at beløbet var regningsmodent og dermed skulle have været indtægtsført i 2014. Virksomheden har også glemt at indtægtsføre renteindtægterne af beløbet i alt 31.188 kr. og salgsmoms på 54.045 kr.

Sekundært mener Skattestyrelsen ikke der er tale om forældede forhold, idet Skattestyrelsen først er blevet bekendt med problemstillingen da [person1] indsender mail til Skattestyrelsen d. 29. april 2018. Disse oplysninger danner baggrund for denne sag, idet oplysningerne ikke har været forelagt tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. Det følger af § 27 stk. 2 1. pkt. jf. Skattestyrelsen er kommet til kundskab om at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig og at dette skyldes groft uagtsomme eller forsætlige forhold hos den skattepligtige.

Skattestyrelsen kan konstatere, at der er overført 180.000 kr. fra virksomheden [virksomhed1], men dette er ikke løn men anden personlig indkomst for modtageren.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er tvivl om, at betalingen i tre rater hhv. 7. januar og 8. januar 2015 er for arbejde der udført i 2014 og der er erhvervet endelig ret til beløbet senest dd. 31. december 2014. Dette er en vigtig faktor i denne sag at beløbet indsættes på virksomhedens konto hhv. 7. januar og 8. januar 2018. Henset til at 1. januar 2015 er en helligdag og at det første beløb således senest har været overført af [by1] Kommune d. 6. januar 2015, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke nogen tvivl om, at beløbet skal indtægtsføres i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har, når det vurderes om en virksomheden har været erhvervsmæssigt drevet eller ej, lagt vægt på resultaterne og ikke så stor vægt på hensigterne. Således kan en virksomhed godt have haft til hensigt at ville være erhvervsmæssig når året starter, men når året slutter erkende, at det alligevel ikke er lykkes. Skattestyrelsen konstaterer således, at der ikke har været udskrevet fakturaer siden 18. september 2014.

Advokat [person26] nævner bl.a. at [virksomhed1] har rådgivet overfor [virksomhed3] – Skattestyrelsen bemærker at [virksomhed3] direktør var [person1] og som nu i øvrigt er taget under konkurs.

Skattestyrelsen ikke er enig i, at der ikke er handlet groft uagtsomt – dette skyldes 3 forhold:

1)	Restbeløbet er medregnet i 2015 selvom det burde have været medregnet i 2014. Dette er ikke uvæsentligt, idet der fratrækkes en lang række udgifter i 2015 som der slet ikke gives fradrag for.

2)	Renterne på 31.188 kr. af restbeløbet er slet ikke medregnet, hverken i 2014 eller 2015.

3) Salgsmomse af restbeløbet på 216.180 kr. (salgsmomsen udgør 54.045 kr.) er ikke angivet hverken for 2014 eller for 2015.

Advokat [person26] skriver i sin klage midt på side 5, med fed skrift, at al indkomst er indtægtsført og bogført, dette kan således tilbagevises under henvisning til pkt. 2) ig pkr. 3). Forholdene vil efterfølgende blive fremsendt til juridisk administration til vurdering af evt. strafansvar. At beløbet er indbetalt efterfølgende ændrer ikke ved det faktum, at der kan have været handlet groft uagtsomt, idet forholdet ikke vil blive behandlet som selvanmelder, idet forholdet først er bragt i orden efter Skattestyrelsen har startet kontrollen.

Advokat [person26] anfører videre, at det ikke vil have nogen forskel i beskatningen om det indtægtsføres i 2014 og 2015. Dette er Skattestyrelsen ikke enig, og mod forventning, der gives medhold i at beløbet skal henføres til indkomståret 2015, vil Skattestyrelsen overveje at genoptage indkomstårene 2015 og 2016 og nægte en lang række af de udgifter der er fratrukket for disse år. Dette blev i første omgang ikke foretaget, da Skattestyrelsen samlet set vurderede, at virksomheden var ophørt i skattemæssig henseende d. 31. december 2014 og der således alligevel ikke var fradrag for udgifterne.

Advokat [person26] kommer ind på en længere forklaring omkring skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen vil ikke kommentere så meget omkring dette forhold, blot henvise til oven for vedrørende 1), 2) og 3) som efter Skattestyrelsens opfattelse kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen er meget uforstående overfor advokat [person26] oplysning om, at Jobcenter [by1] ikke anerkender hele beløbet. Det er direkte forkert. Som det ses af vedlagte bilag nr. 8 dateret 19. november 2014 kan det samlede krav opgøres til 626.650,81 kr. inkl. moms.

Som det fremgår af brevet fra [virksomhed2] (bilag nr. 8) side 2, har [by1] Kommune alene gjort indsigelse mod en mindre del af det samlede beløb. Jfr. bilag nr. 2 indbetaler [by1] Kommune det skyldige beløb i tre rater hhv. d. 7. januar og 8. januar 2015 i alt 503.849,46 kr. inkl. moms.

Heraf kan det konkluderes, at det beløb der har været gjort indsigelse mod svarer til ca. 19,6 % af den samlede regning. Det er på denne baggrund at Skattestyrelsen fastslår, at der alene har været gjort indsigelse mod en mindre del ag den samlede regning, som det også fremgår af teksten fra advokat [person25] (bilag 8 side 2 markeret med grøn) samt sagens akter fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen konstaterer, at det skyldige beløb bliver indsat få dage inde i det nye år. Det burde således have stået virksomheden klart, at man som minimum burde have indtægtsført det beløb som [by1] Kommune IKKE gjorde indsigelse mod – altså de betalte 503.849,46 kr. Det er en vigtig pointe at fremhæve at [by1] Kommune ikke gjorde indsigelse mod det samlede fakturabeløb men kun en mindre del heraf. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i advokat [person26]’s bemærkninger om, at det uden betydning for sagen af [by1] Kommune kun har gjort indsigelse mod en mindre del af fakturabeløbet.

Skattestyrelsen henviser til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1, hvorefter en indtægt skal medregnes når der er erhvervet endelig ret til denne.

Med hensyn til spørgsmålet omkring retserhvervelsen mener advokat [person26], at problemstillingen er den samme i nærværende sag, som de domme og afgørelser der henvises til. Hvis der har været så stor usikkerhed om man overhoved ville få penge for de udskrevne fakturaer forstår Skattestyrelsen ikke, hvorfor virksomheden indtægtsfører ca. halvdelen af beløbet i 2014 og resten i 2015. Det fremgår også meget tydelige af advokatfirmaet [virksomhed2]s brev, bilag nr. 8 side 2, at der alene er gjort indsigelse mod en mindre del af det samlede skyldige beløb.

Dommene der henvises til kan ikke anvendes som sammenligning i denne sag, idet der i dommene blev gjort indsigelse mod hele beløbet.

Vedrørende SKM2001.416 HR fik Skatteministeriet medhold i de fleste forhold dog ikke på et forhold, idet der var gjort indsigelse mod hele fakturabeløbet.

Vedr. SKM2011.389VLR blev beskatningsretten til et yderligere beløb udskudt. Igen kan Skattestyrelsen oplyse, at man ikke korrigerer det fulde beløb på 603.170,81 kr. inkl. moms hos virksomheden, men kun det beløb som der var gjort indsigelse mod – i dette tilfælde 503.849,46 kr. inkl. moms.

Vedr. SKM 2010.427BR. Der var først erhvervet endelig ret til den yderligere erstatning, hvilket ikke er den samme problemstilling som i denne sag.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse stor forskel på at gøre indsigelse mod hele kravet og det faktum, at man blot ikke har modtaget beløbet. Det fremgår klart af sagen, at [by1] Kommune ikke har gjort indsigelse mod hele kravet blot at der var nogle differencer i opgørelserne for arbejdstimer i maj måned 2014.

Skattestyrelsen konstaterer, at der ikke har været udskrevet fakturaer i perioden 18. september 2014 til 31. december 2016. At der er fremlagt en par mails ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse af, at virksomheden i skattemæssig henseende er ophørt senest den 31. december 2014.

Skattestyrelsen fastholder opfattelsen af virksomheden har erhvervet endelig ret til beløbet fra [by1] Kommune senest den 31. december 2014 samt at der er handlet groft uagtsomt.”

Skattestyrelsen har den 13. juni 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af 16. maj 2022:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en nedsættelse af klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 247.368 kr. fra 246.828 kr. til -540 kr., og en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst med 225.088 kr. fra 216.180 kr. til 441.268 kr. for indkomståret 2015. Skattestyrelsen er endvidere enige i Skatteankestyrelsens indstilling af en stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst på 30.509 kr. for indkomståret 2016.

Faktiske forhold

Klager driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der blev startet den 15. august 2000. Virksomheden er registreret i CVR under branchekoden ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. I perioden fra den 15. august 2000 til den 4. maj 2013 var virksomheden registreret under branchekoden ”Private husholdninger med ansat hjælp”.

Der er registreret en ansat i virksomheden i 1., 2. og 4. kvartal 2014 samt 1. og 2. kvartal 2015. I perioden fra 3. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2016 er der ikke registreret ansatte i virksomheden.

Indkomståret 2014

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at den påklagede afgørelse skal ændres, hvorefter resultat af virksomhed skal nedsættes med 247.368 kr. fra 246.828 kr. til -540 kr. for indkomståret 2014.

Klagers virksomhed har i perioden fra den 8. august til den 18. september 2014 udstedt i alt 20 fakturaer til [by1] Jobcenter vedrørende mentoring af 15 borgere i perioden fra den 8. januar til den 15. september 2014. Det skyldige beløb ifølge alle 20 fakturaer udgør 633.8498 kr. inklusive moms.

Det fremgår af SKM2003.389.HR, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Det kan dog udledes af Vestre Landsrets dom af 27. april 2011, der er offentliggjort i SKM2011.389.VLR, at hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes.

[by1] Jobcenter har i perioden fra den 20. august 2014 til den 18. september 2014 fremsat indsigelser over fakturanummer 1415 til 1419 af 8. august 2014 samt fakturanummer 1423 og 1424 af 18. september 2014.

[by1] Jobcenter har grundet de fremsatte indsigelser nægtet at betale samtlige fakturaer i 2014. Det er først i e-mail af 7. januar 2015 til virksomhedens advokat, at [by1] Jobcenter tilkendegiver, hvor stor en del af hver enkelt faktura fra 2014, som jobcenteret kan anerkende at skylde virksomheden. Herefter har [by1] Jobcenter indbetalt i alt 503.849,46 kr. den 7. januar og 8. januar 2015, hvilket er svarende til det i e-mail af 7. januar 2015 opgjorte beløb.

Skattestyrelsen er herefter enige med Skatteankestyrelsen i, at virksomheden først har erhvervet endelig ret til indtægterne ifølge alle 20 fakturaer i 2015, og at beløbene derfor skal medregnes til virksomhedens skattepligtige omsætning for indkomståret 2015.

Indkomståret 2015

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden og [by1] Jobcenter blev enige om et beløb på i alt 542.038 kr. til fuld indfrielse af deres mellemværende. I dette beløb indgår dels 503.849,46 kr., svarende til den anerkendte del af beløbene ifølge 19 af fakturaerne, og dels 38.188,70 kr., svarende til renter og rykkergebyrer. Beløbet udgør i alt 441.268 kr. eksklusive moms.

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at et beløb på i alt 441.268 kr. skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Klager har i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2015 medregnet indtægter på 216.180 kr. fra [by1] Jobcenter. Herefter skal der medregnes yderligere 225.088 kr. til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Fradrag for udgifter til løn

Klager har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket lønudgifter på 180.000 kr.

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at det er dokumenteret, at udgifterne til [person1] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i indkomståret 2015, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henset til, at de seneste udstedte fakturaer, ifølge sagens oplysninger, er den 18. september 2014. Der er således ikke udstedt fakturaer til selskabet [virksomhed3] IVS eller andre kunder i 2015. Der er yderligere henset til, at klager har oplyst, at virksomheden i 2015 har udført en række arbejdsopgaver for selskabet [virksomhed3] IVS og andre privatpersoner, men hvor der ikke foreligger kontrakter mellem virksomheden og disse kunder, ligesom ingen af aktiviteterne har genereret omsætning i 2015. Virksomhedens eneste indtægter ifølge regnskabet for 2015 hidfører fra arbejde udført for [by1] Jobcenter i indkomståret 2014.

Endeligt finder Skattestyrelsen ikke, at ligningslovens § 8 N finder anvendelse i nærværende sag.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke godkendes fradrag for udgifter på 180.000 kr. ved skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen fastholder, at klagers virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Der kan henvises til SKM2009.747.BR. Ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, kan der derfor ikke lægges vægt på indkomstårene før 2013, da virksomheden ifølge oplysninger i det centrale virksomhedsregister samt sagens oplysninger i øvrigt, må anses at have ændret karakter i maj 2013.

Klager har i indkomståret 2016 haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på 30.509 kr.

Skattestyrelsen finder, at klagers virksomhed i indkomståret 2016 har haft så underordnet et omfang, at virksomheden ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Der er henset til, at de seneste udstedte fakturaer, ifølge sagens oplysninger, er den 18. september 2014. Der er ikke udstedt fakturaer til selskabet [virksomhed3] IVS eller andre kunder i 2016. Der er yderligere henset til, at klager har oplyst, at virksomheden i 2016 har udført en række arbejdsopgaver for blandt andet selskabet [virksomhed3] IVS og andre privatpersoner, men hvor der ikke foreligger kontrakter mellem virksomheden og kunderne, ligesom virksomheden ifølge regnskabet ikke har haft indtægter i 2016. Selskabet [virksomhed3] IVS blev taget under konkursbehandling den 6. juli 2016 og opløst efter endt konkursbehandling den 29. maj 2018.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der på det foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Skattestyrelsen er herefter enige med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke kan anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomståret 2016, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 30.509 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 skal erklæres ugyldig. Subsidiært er der fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har endvidere fremsat påstand om fradrag for underskud af virksomhed på 6.676 kr. i indkomståret 2015. I den forbindelse er der nedlagt påstand om fradrag for lønudgifter på 180.000 kr. i indkomståret 2015.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at resultat af virksomhed skal nedsættes med yderligere 246.828 kr. for indkomståret 2015, såfremt SKAT får medhold i, at omsætning og renteindtægter på 246.828 kr. skal henføres til indkomståret 2014.

Klageren har desuden fremsat påstand om fradrag for underskud på 30.509 kr. i indkomståret 2016.

Mere subsidiært er der fremsat påstand om, at sagen vedrørende alle tre indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved skattestyrelsen.

Som begrundelse for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

4. Begrundelse for klagen

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5

SKAT anfører i sin afgørelse, at det skulle være groft uagtsomt og dermed omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, at Klager efter SKATs opfattelse fejlagtigt har indtægtsført en del af betalingen fra Jobcenter [by1] til indkomståret 2015.

Det skal således indledningsvist slås fast, at alt indkomst er indtægtsført, bogført og beskattet. Der er ikke udeholdt så meget som én krone i omsætning.

Det er dernæst ligeledes et faktum, at denne mulige forkerte periodisering ikke vil have nogen reel skattemæssig betydning for Klagers skatteansættelse, såfremt det lægges til grund, at virksomheden ikke er ophørt i 2015.

Den eneste reelle grund til at periodiseringsspørgsmålet er af teoretisk betydning i denne sag er, at SKAT – uberettiget – lægger til grund, at virksomheden er ophørt ultimo 2014, hvad der er forkert, og dermed underkender fradraget for den udbetalte løn til [person1] i 2015.

Dette medfører dog ikke nogen reel forskel i beskatningen i forhold til hvornår de omstridte kr. 226.828 skal beskattes – 2014 eller 2015.

Den mulige forkerte periodisering har således isoleret set, maksimalt en bagatelagtigt skattemæssig betydning for Klager, da den ændrede periodisering ikke i sig selv medfører nogen væsentlig påvirkning af Klagers restskatter.

Grundlæggende set er der herefter yderst vanskeligt at se, at dette periodiseringsspørgsmål skulle kunne være groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

For det første fordi periodiseringen ikke har nogen reel skattemæssig betydning og det for det andet fordi, hele spørgsmålet omkring korrekt periodisering ikke udgør et groft uagtsomt forhold.

Det erindres i den forbindelse om, at § 27 stk. 1 nr. 5 kun kan finde anvendelse hvis skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedens initiativ i retning af forhøjelser, jf. lovbemærkningerne til Lovforslag 175FT2002/2003 og SKM2015.427.BR:

Forsættet eller den grove uagtsomhed skal således have relation til, at der er grundlag for en ændret skatteansættelse, der vil udløse en forhøjelse af skatterne.

Det er hele grundlaget for bestemmelsen: er der forsætlig eller groft uagtsomt angivet for lidt i indkomst, kan denne på SKATs initiativ forhøjes efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 – hvis den manglende korrekte selvangivelse har medført manglende korrekt opgørelse af skatter.

En – mulig – forkert periodisering, der ikke medfører nogen forhøjelse af skatterne er måske forkert, men den er ikke grov uagtsom i forhold til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Det er et faktum, at Jobcenter [by1] ikke i 2014 havde betalt det skyldige beløb, at der var indsigelser, at Klager havde advokat på sagen, således at Klager med en vis ret har kunnet undlade indtægtsførelse i 2014, da der på ingen vi var erhvervet endelig ret til indtægten i 2014 – ellers havde kommunen vel også betalt sin gæld?

Det er i hvert fald under disse omstændigheder ikke groft uagtsomt, at indtægterne er henført til 2015, hvor virksomheden var i drift, og afholdte lønudgifter for [person1] i forbindelse med hans arbejde for virksomheden.

Der er således ikke tale om, at indtægten er udeholdt, eller søgt unddraget i beskatning.

Det er således Klagers opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at der i skatteretlig forstand er erhvervet ret til de udfakturerede i 2014, idet [by1] Jobcenter ikke i 2014 havde betalt nogen del af det skyldige beløb, ligesom det fremgår af Klagers daværende advokats skrivelse af d. 19. november 2014, at ingen del af det skyldige beløb var betalt.

Det henstår uvist hvorfor der ikke blev betalt nogen del af det skyldige beløb, hvis der alene var indsigelser imod en del af fakturaerne, idet det dog synes at fremgår, at [by1] Jobcenter har udøvet pression ved ikke at betale nogen del af det skyldige beløb.

Det kan således ikke skråsikkert, som gjort gældende at SKAT, lægges til grund, at der alene var tvist om en mindre del af udeståendet, idet [by1] Jobcenter uanset hvordan man end vender og drejer sagen har tilbageholdt hele beløbet.

Dermed kan der med en vis ret siges, at der ikke er erhvervet endelig ret til beløbet, idet der ikke foreligger nogen skriftlig tilkendegivelse fra [by1] Jobcenter om, at de anerkende at være noget beløb skyldig i 2014.

Det beror under alle omstændigheder på en meget konkret skatteretlig vurdering om der er erhvervet endelig ret i 2014 eller 2015, jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1. og Højesterets dom gengivet i SKM2001.416.HR, hvor Højesteret udtaler, at

”Højesterets bemærkninger:

Det er ubestridt, at de i sagen omhandlede honorarer, som i 1991 blev indtægtsført i årsregnskabet for B I/S og for så vidt angår As andel medregnet som skattepligtig indkomst i hans selvangivelse, alle vedrørte arbejde, der var gjort færdigt i indkomstårene 1988-1990, hvor beskatningen efter skatteministeriets påstand skal finde sted. Højesteret lægger til grund, at det efter retsforholdet mellem revisionsfirmaet og de enkelte klienter var berettiget at fakturere honorar senest på det tidspunkt, hvor arbejdet var gjort færdigt. Honorarkravene var således afregningsmodne forud for 1991, og det forhold, at faktureringen først er sket i 1991 og senere, medfører ikke en udskydelse at beskatningen til 1991, hvor de faktisk blev indtægtsført.

For så vidt angår honorarkravet mod HH. har Skatteministeriet anerkendt, at kravet var bestridt allerede i 1989, hvor det var afregningsmodent, og at det derfor var berettiget til at undlade at føre del til indtægt. For så vidt angår de fire øvrige honorarkrav, som A har fremdraget – kravene mod UBP, PS, PSA og VS – finder Højesteret det ikke godtgjort, at disse klienter på de tidspunkter, hvor kravene var afregningsmodne og således skulle have været indtægtsført, havde fremsat sådanne indsigelser, at interessentskabet med henvisning hertil var berettiget til at undlade indtægtsføring.”

Tilsvarende i SKM2011.389.VLR, hvor Landsretten udtalte, at

”Indkomståret 2003

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at H1 ved A først erhvervede

endelig ret til det yderligere erstatningsbeløb på 647.345 kr. i 2003, og

at beskatningen af beløbet derfor skal ske i dette indkomstår.”

Byretten (SKM2010.427.BR) havde i sagen vedrørende dette spørgsmål udtalt, at

”Indkomståret 2003

Efter bevisførelsen er det godtgjort, at de stjålne lys- og lydeffekter ikke tilhørte

sagsøgeren personligt, men var driftsmidler i sagsøgerens erhvervsvirksomhed

H1. Den udbetalte forsikringssum skal derfor efter afskrivningslovens

§ 48 behandles som en salgssum.

Det er godtgjort, at der mellem [virksomhed9] og sagsøgeren har været

reel tvist om sagsøgerens krav på yderligere erstatning, og sagsøgeren fik

først den 18. juni 2003 udbetalt restforsikringssummen på 647.345 kr. Da

sagsøgeren først erhvervede endelig ret til forsikringssummen i indkomståret

2003 kan forsikringssummen først fradrages og udløse beskatning i indkomståret

2003, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2, og 4.

Sagsøgtes frifindes derfor for begge sagsøgerens påstande vedrørende indkomståret

2003.”

Problemstillingen er grundlæggende den samme i nærværende sag, der er først grundlag

for beskatning, når der er erhvervet endelig ret til betaling, og det er der ikke, i og med,

at Jobcenter [by1] ikke i nogen af de fremlagte skrivelser anerkender at være noget

beløb skyldig, men derimod tilbageholder hele betalingen og gør indsigelser imod de

fremsendte rykkere og betalingskrav i sin helhed.

At dette umiddelbart fremkommer både useriøst og dybt usympatisk, hvis det reelle i

sagen, er at der alene har været reelle indsigelser imod en mindre del, er for så vidt sagen

uvedkommende: der er indsigelser imod betaling af nogen del af det skyldige beløb i

2014, og effektiv betaling sker således først i 2015.

Det gøres følgelig herfor subsidiært gældende, at det er korrekt, at der er sket periodisering

af fakturaerne som sket, idet det på ingen som helst vis kan lægges til grund, at der er erhvervet

endelig ret til betaling i 2014.

Skulle man nå frem til, at der ud fra en meget konkret og teoretisk vurdering af skatteretlige

periodisering ikke er sket korrekt periodisering medfører dette på ingen vis, at der

på groft uagtsomt grundlag er sket forkert periodisering.

Der findes ingen trykte afgørelser, der i en sammenlignelig situation slår fast, at et sådan

forhold skulle være groft uagtsomt, hvad det naturligvis ej heller er.

Dette kommer som allerede nævnte oveni, at den grove uagtsomhed pr. definition skal

have relation til at der er sket en for lav ansættelse, med forhøjelse af skat til følge.

Denne betingelse er under alle omstændigheder ikke opfyldt.

***

Det fremtræder åbenlyst af sagen, at den er båret af, at SKAT ønsker at periodisere indkomsten

ind i 2014, og herefter nå frem til, at virksomheden er ophørt ultimo 2014, for derved at opnå beskatning af indtægten i 2014 og underkende fradraget for lønudgiften til [person1] i 2015.

Dette er meget tydeligt i og med, at SKAT præcist skriver på side 6, 4. afsnit i sin afgørelse,

sagens bilag 1, at SKAT har lagt afgørende vægt på, at der ikke har været nogen omsætning i

virksomheden i 2015 og 2016.

Det fremgår herefter klart af SKATs afgørelse, at den ensidigt er båret af, at der ikke er

faktureret omsætning i 2015 og 2016, hvilket dog langtfra er det samme som, at der ikke

har været aktivitet i virksomheden.

Det følger allerede af, at der er udbetalt løn til [person1] med kr. 180.000 –

hvorfor skulle virksomheden afholde lønudgifter, der er angivet til SKAT, hvis der ikke

var aktiviteter i perioden?

Det har i voldsom grad formodning imod sig.

Dette følger endvidere også af den fremlagte dokumentation, der klart viser, at der har

været aktivitet i perioden.

Det er ikke i sig selv afgørende for vurdering af om en virksomhed er erhvervsmæssig, at

der er udfaktureret omsætning. Skulle dette være tilfældet, ville alle udviklingsvirksomheder,

der udvikler koncepter, software m.v. skulle anses for ikke erhvervsmæssige.

Manglende udfakturering i en periode er naturligvis et væsentligt moment, men det er mindst et lige så vægtigt argumentet, at der udføres arbejde i virksomheden – og at der betales derfor.

Det er således ikke korrekt, at SKAT ikke i 2015 og 2016 anser virksomheden, der i øvrigt fortsat er aktiv, for værende ophørt.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 9. oktober 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 13. september 2018:

”(...)

For så vidt angår det anførte omkring [by1] Jobcenters indsigelser imod de rejste krav er de faktuelle forhold, således at der ikke i 2014 var betalt nogen del af det udfakturerede beløb, uanset beløbet for længst var forfaldent.

Der har således været en betalingsindsigelse, og havde denne som anført af Skatteforvaltningen alene relateret sig til en mindre del af det skyldige beløb, ville den resterende del naturligt være afregnet.

Det er således ikke forkert, at der er indsigelser imod betaling af nogen del af beløbet, idet det i modsat fald ikke giver mening, at en offentlig myndighed ikke betaler det, man kan anerkende af skylde.

Det er ikke usædvanligt, at offentlige myndigheder i denne type sager tilbageholder hele betalingen, mens det afklares om den aktuelle indsigelse kan medføre, at der ikke kan accepteres betaling den øvrige del også, når de faktuelle forhold er endeligt afklaret.

Det er ikke anderledes end f.eks. bevillinger til tolkevirksomheder. Hvis der er skyldige restancer for 10 bevillinger, og myndighederne kontrollerer den ene, vil der ofte ske tilbageholdelse af udbetaling af de resterende 9, indtil det er afklaret om der er grundlag for en dybere kontrol/gennemgang af hele mellemværendet, når der er konstateret potentielle uregelmæssigheder med den ene, der aktuelt kontrolleres.

Det betyder dog ikke, at der er specificerede indsigelser imod betaling af de 9 øvrige, men at der ikke kan siges at være erhvervet endelig ret til betaling.

Det er sagens kerne, der er pr. definition indsigelse imod betaling af i øvrigt forfalde fordringer, når de ikke betales til trods for påkrav, når debitor er betalingsdygtig. Var der ikke grundlag for at tilbagebeholde betalingen, af den ene eller anden art, ville skyldige beløb i sagens natur være blevet betalt.

Dette er ikke sket i nærværende sag, da der først betales i 2015. I 2014 var der således ikke betalt nogen af del af det forfaldne beløb.

Skattestyrelsen gør herefter gældende, at det beløb, der ikke var gjort indsigelser imod åbenbart skulle have været indtægtsført i 2014, udfordringen herved er blot, at manglende betaling af skyldige forfaldne beløb, er den væsentligste indsigelse, der forefindes – når debitor i øvrigt er betalingsdygtig.

Skattestyrelsen overser således, at der ikke lå nogen accept fra [by1] Jobcenter om at være det anførte beløb skyldig, ligesom man altså tilbageholdte betalingen.

Juridisk kan det selvfølgelig diskuteres om, Skattestyrelsens synspunkt er korrekt, når der ikke foreligger en meget klar indsigelse imod den del af skyldige beløb, som der ikke var konkret strid omkring, men der skal erindres om, at der skal være handlet groft uagtsomt fra Klagers side. Dette vil således alene relatere sig til, at Klager i givet fald har lavet et fejlskøn.

Dette er på ingen vis groft uagtsomt, og det er helt uantageligt, at Skattestyrelsen kan indtage det standpunkt, at en borger, der vurderer og foretager et skøn omkring periodisering af indtægter, i et tilfælde, hvor en offentlig myndighed i 2014, nægter at betale nogen del af et skyldigt beløb, skulle have handlet groft uagtsomt, fordi Skattestyrelsen er uenig i dette skøn.

Dette gælder vel at mærke i et tilfælde, hvor Jobcenteret ikke har betalt så meget som 1 kr. i 2014. Uanset Skattestyrelsen muligt har ret i sin vurdering ændrer dette dog ikke ved, at Klagers forståelse og opfattelse af faktum intet har med grov uagtsomhed af gøre.

***

For så vidt angår det anførte omkring manglende indtægtsførelse, er det korrekt, at der fejlagtigt ikke er sket korrekt angivelse af salgsmoms på kr. 54.045 – dette fremgår da også meget klart af klagen og er således ikke et forhold, hvor der er gjort andet gældende fra Klagers side.

Dette forhold ville kunne give anledning til genoptagelse af momsansættelsen, efter skatteforvaltningslovens § 31/32, men dette har dog intet med ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter § 27 stk. 1. nr. 5 at gøre.

For så vidt angår renterne forholder det sig på samme måde som med indtægtsførelsen af det skyldige beløb, hvornår der er erhvervet endelig ret hertil – 2014 eller 2015 - ?

Foreligger der endelig retserhvervelse i 2015 er det naturligvis ikke groft uagtsomt, at de ikke er indtægtsført i 2014, men det kan være groft uagtsomt, at de ikke er medtaget i 2015.

Der foreligger i sagen under alle omstændigheder ingen erkendelse i 2014 af at være renter skyldige, ligesom de først er endelig opgjorte, anerkendte og betalte i 2015.

Dermed er der ingen retserhvervelse til renterne i 2014 og dermed ej heller nogen renteindtægter at selvangive i 2014.

Den grove uagtsomhed skal vedrøre skatteansættelsen i det indkomstår, hvor der ikke er sket korrekt angivelse, og den grove uagtsomhed skal have relation til en forhøjelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen kan ikke begrunde en potentielt grov uagtsomhed i forhold til 2014, med at der er manglende angivelse af en renteindtægt i 2015.

(...)”

Der har den 6. januar 2022 været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant. Mødet omhandlede dels nærværende sag, dels sagsnummer [sag2], der vedrører [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2015. Sagsbehandleren udarbejdede efterfølgende et mødereferat, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Indkomståret 2014

Repræsentanten fastholder, at SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt indkomståret 2014, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, ikke er opfyldt i denne sag. Til støtte for denne påstand fremhævede repræsentanten følgende:

For det første bestrider repræsentanten, at indtægterne på 216.180 kr. ekskl. moms og renter fra Jobcenter [by1] skal henføres til indkomståret 2014. Han fremhævede, at retserhvervelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor virksomheden har erhvervet endelig ret til betalingen for det udførte arbejde.

I de tilfælde hvor debitor fremsætter indsigelse overfor betalingen, er der først erhvervet endelig ret til betalingen på det tidspunkt, hvor der enten afsiges dom eller indgås et forlig, jf. civilretten og konkursretten. Han fremhævede endvidere, at hvis debitoren ikke betaler nogen del af det skyldige beløb, så anses det i retspraksis som en indsigelse overfor hele beløbet. Det er hans opfattelse, at der i denne sag er indgået et forlig mellem parterne i januar 2015, da Jobcenter [by1] indbetaler størstedelen af det skyldige beløb. Virksomheden har således først erhvervet endelig ret til betalingen fra jobcentret i 2015, hvorfor indtægterne skal henføres til indkomståret 2015. Han bemærkede, at det i øvrigt ikke af den påklagede afgørelse fremgår, hvorfor denne sag skal behandles anderledes i relation til retserhvervelsestidspunktet end i henhold til retspraksis. Af den grund anser han SKATs begrundelse for mangelfuld på dette punkt.

For det andetbestrider repræsentanten, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indtægterne på 216.180 kr. ekskl. moms ved skatteansættelsen for indkomståret 2014. Han fremhævede, at klageren netop har selvangivet indtægterne blot for indkomståret 2015, og at såfremt indtægterne skal henføres til indkomståret 2014, vil der alene være tale om en periodiseringsfejl, hvilket højest kan anses som simpel uagtsomhed. Dette fremgår af retspraksis, og det må i øvrigt særligt gøre sig gældende i tilfælde, hvor den skattepligtige først har modtaget betaling for det udførte arbejde i det efterfølgende indkomstår som konsekvens af en tvist mellem parterne vedr. det skyldige beløb. Han bemærkede, at det under de omstændigheder næppe kan bebrejdes klageren, at indkomsten først er selvangivet i det år, hvor betalingen er sket.

For det tredje bestrider repræsentanten, at 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, 1.pkt. er opfyldt. Det er hans opfattelse, at 6-måneders skal regnes fra 2017, hvor SKAT modtog virksomhedens regnskabsmateriale fra den ansatte, [person1]. Det er allerede på det tidspunkt, at SKAT blev bekendt med, at virksomheden har bogført og selvangivet indtægterne fra Jobcenter [by1] i indkomståret 2015. Det forhold, at SKAT den 23. april 2018 modtog en nærmere redegørelse vedrørende indtægterne fra [person1] ændrer ikke herpå.

Indkomstårene 2015 og 2016

Repræsentanten fastholder, at klagerens virksomhed skal anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2015 og 2016. Dette punkt uddybes i forhold til hvad der fremgår af klagen og det supplerende indlæg, idet det er hans opfattelse, at den tidligere repræsentant ikke har gjort tilstrækkeligt ud af dette vigtige punkt.

Han fremhævede, at ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i et konkret indkomstår, sondres der i retspraksis mellem nyopstartede virksomheder og eksisterende virksomheder. Det er af den grund i strid med retspraksis at anse en virksomhed for ophørt i det første år, hvor virksomheden har haft underskud. I så fald ville det heller ikke give mening, at vi har regler om fremførelse af underskud og regler om fradrag for etablerings-og udviklingsomkostninger. Det er således først, hvis en virksomhed har haft underskud i 5 år og fortsætter med at have underskud, at virksomheden fremadrettet kan anses som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Han fremhævede endvidere, at det af retspraksis fremgår, at underkendelse af en virksomhed alene kan ske fremadrettet, jf. eksempelvis Højesterets dom af 2. februar 2007, offentliggjort i SKM2007.107.HR. Dommen vedrører en fremtidsforudsiger, som havde en beskeden omsætning og et negativt driftsresultat i såvel indkomståret 2001 som de forudgående indkomstår. Højesteret fandt, at virksomheden i indkomståret 2001 ikke kunne anses for erhvervsmæssig, hvorfor fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a nægtes. Det er således i strid med retspraksis, at SKAT i en afgørelse fra 2018 underkender klagerens virksomhed i 2015, altså bagudrettet. Det fremgår i øvrigt ikke af den påklagede afgørelse, hvorfor netop denne sag skal behandles anderledes end eksempelvis SKM2007.107.HR. SKATs afgørelse lider således af begrundelsesmangler på dette punkt.

Han fremhævede desuden, at virksomheden har haft sådanne aktiviteter i indkomstårene 2015 og 2016, at virksomheden ligeledes af den grund ikke kan anses for ophørt i disse år. Han fremhævede bl.a., at virksomheden har i 2015 udbetalt og selvangivet løn på 180.000 kr. til [person1] ligesom, at virksomheden har udarbejdet momsregnskaber og indberettet moms i 2015 og 2016. Virksomheden modtog endvidere i 2015 betaling fra Jobcenter [by1] for arbejde udført i 2014 ligesom, at virksomheden udførte forskellige arbejdsopgaver for virksomheden [virksomhed3] IVS i 2015 og 2016.

(...)”

Repræsentanten har i forlængelse af mødet den 6. januar 2022 supplerende anført følgende:

” (...)

Jeg sender her den dom jeg snakkede om. Det var ikke en bogholder, men en fremtidsforudsiger. Læg mærke til, hvor mange indkomstår forud for 2001 hvor der ikke har været nogen synderlig omsætning og negativt resultat. Alligevel underkender Højesteret ikke bagudrettet virksomheden, men alene fremadrettet fra 2001, idet underkendelsen af virksomheden ikke kan ske bagudrettet. Det er jo det skattestyrelsen gør her. I en afgørelse i 2018 underkender de virksomheden i 2015, hvilket er i direkte strid med afgørelsen fra Højesteret, idet den fastslår, at uanset resultaterne forud, kan virksomheden alene underkendes fremadrettet, altså fra det indkomstår afgørelsen træffes i – i vores sag 2018

(...)”

Repræsentanten har endvidere den 6. januar 2022 fremsat følgende bemærkninger:

”(...)

Som opfølgning, så er der også TfS 2000.313 H om tidspunktet for at statuere ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Der var tale om en kunstuddannet, der drev kunstgalleri. Virksomheden blev etableret i 1988 og frem til og med 1993 gav virksomheden underskud. For indkomståret 1992 ville virksomheden have fradrag for et underskud, men Højesteret fandt, at grundet underskuddene i de forudgående indkomstår, kunne virksomheden fra 1992 og frem ikke anses som erhvervsvirksomhed.

Sagen er interessant idet Højesteret ikke underkender virksomheden helt tilbage fra 1988, men først fra og med 1992. I modsætning til den dom jeg sendte tidligere, er der her tale om en helt nystartet virksomhed, der giver underskud fra starten. For perioden 1988 til og med 1991 accepterer Højesteret, at der er tale om en erhvervsvirksomhed. Først fra indkomståret 1992, altså år 5, fastslår Højesteret, at der ikke kan være tale om en erhvervsvirksomhed. En nystartet virksomhed har altså 4 år til at vise, at der er tale om en erhvervsvirksomhed.

I den sag vi taler om, der siger Skattestyrelsen, at der allerede første år med underskud/vigende omsætning skulle være tale om en ophørt virksomhed. Denne vurdering/dette synspunkt er altså i direkte modstrid med hele to domme fra Højesteret.

(...)”

Repræsentanten har supplerende den 19. januar 2022 anført følgende:

”(...)

Jeg har nu modtaget de ønskede fakturaer, der er vedlagt som bilag 5.

Derudover har jeg modtaget de to breve fra [by1] Kommune, som advokaten

har henvist til, jf. bilag 6. Som du kan se, er det henvendelser vedrørende to

specifikke forløb, men det medfører dog stadig, at [by1] Kommune ikke

betaler nogle af de fremsendte fakturaer.

Netop derfor skriver advokaten som han gør, for at finde ud af kommunens konkrete

position, og til trods for advokatens skrivelse, betaler [by1] Kommune

stadig ikke de andre fremsendte fakturaer, hvorfor det skal anses som at [by1]

kommune har anfægtet hele det fremsendte beløb baseret på samtlige

fakturaer.

Hvis ikke [by1] Kommune ved deres manglende betaling af fakturaerne,

anfægtede hele beløbet, men kun noget af beløbet, vil det i øvrigt være i strid

med god forvaltningsskik ikke at betale udestående fordringer til virksomheder,

hvis ikke fakturaen er anfægtet.

Vedrørende spørgsmålet om fremlæggelse af korrespondance for det arbejde,

der er lavet for kunderne i 2015 – altså rådgivning, har [person18] og [person1] oplyst, at de

ikke har dokumentation for korrespondance med alle banker, idet dette ofte

foregik pr. telefon for kunderne. De har derfor ikke mails eller andet, der underbygger

samtalerne med alle bankerne.

Det ses dog af bilag 7, at kommunikationen, hvad enten det var over telefonen

eller via mail, har omhandlet det samme som i dette bilag.

Vedrørende projekterne er det oplyst af [person18] og [person1], at der ikke ligger nogle

skriftlige aftaler, men at samarbejdet foregik på baggrund af mundtlige aftaler.

Om selve opgaverne er det oplyst, at;

[person1]s og [virksomhed1]’s rolle i [projekt2] var ide-generering, forretningsgrundlag, udarbejdelse

af præsentationsmateriale, div. økonomiske beregninger/statistikker, kravstillelse/

kravsspecifikation – medvirken til arkitektur og design af app, medvirken i

kundemøder mm samt projektledelse. Som bilag 8 er vedlagt beskrivelse af [projekt2]

projektet.

[person1]s rolle i [projekt1] ([projekt1] = app’s til udvikling i [virksomhed3]): Sparring

til projektleder samt hjælp til projektledelse/motivation/beskrivelse af kravspec.

mm. og sikre fremdrift i ”projekterne” (hver app blev håndteret som et projekt)

[virksomhed1] (både [person1] & [person18]) har i årene 2014-2016 vejledt i ledelse ([person18] i sparring til

[person1]). [virksomhed1] har udarbejdet stort set alle [virksomhed3]’s ansættelseskontrakter og

har givet sparring til HR-relaterede opgaver.

Det er disse opgaver, der relaterer sig til de omtalte projekter.”

Repræsentanten har yderligere den 3. marts 2022 supplerende bemærket:

”(...)

[person1] er fortsat ansat i [virksomhed1]. [person1] er også ansat i [virksomhed1] den dag i dag, hvor både [person1] og [person18] arbejder med forskellige projekter, præcis som i perioden 2014 og 2015.

(...)”

Klagerens repræsentant har desuden den 3. maj 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 4. april 2022:

”(...)

Der er ikke enighed mellem parterne om, at der ikke har været erhvervsmæssige aktiviteter i 2015 og 2016.

Virksomheden har fra indkomståret 2016 og frem haft følgende omsætninger, efter virksomheden omlagde driften efter 2015;

2017 - kr. 31.605

2018 - kr. 92.050

2019 - kr. 126.125

2020 - kr. 104.112

Der er således en positiv udvikling i virksomheden, og virksomheden har ikke siden 2016 givet underskud.

Virksomheden var således i både 2015 og 2016 aktiv og havde aktivitet med netop at sikre indkomstgrundlag for fremtiden.

Skatteankestyrelsen lægger op til, at der ikke skal indrømmes fradrag for lønudgift på kr. 180.000 i 2015, idet Skatteankestyrelsen ikke finder, at denne lønudgift har været afholdt for at sikre en indkomst.

Hertil henledes Skatteankestyrelsens opmærksomhed på den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.2.1.2, der gennemgår ligningslovens § 8N. Denne bestemmelse blev indsat ved en lovændring i 2017, da Højesteret afsagde dom over blandt andet [finans5] om, at der ikke var fradrag for lønudgifter i en virksomhed, hvis ikke denne lønudgift var afholdt for at sikre en indkomst.

Dette resultat kunne Folketinget ikke leve med, idet der altid skulle være fradrag for lønudgifter i en virksomhed, uanset hvad lønudgiften blev brugt til, dog ikke til private formål.

Derfor blev ligningslovens § 8N indført, og er en meget kraftig udvidelse af fradragsretten for lønudgifter ud over, hvad statsskattelovens § 6 giver ret til.

I nærværende sag er der netop afholdt udgifter i 2015 og 2016 uden, at der kommer en indkomst på baggrund heraf. Men det arbejde, der blev udført på baggrund af disse lønudgifter, har haft betydning for, at virksomheden i de efterfølgende år har haft positiv udvikling både på toplinjen og bundlinjen.

Alene derfor er der ret til fradrag for lønudgifterne i henhold til ligningslovens § 8N.

Derudover er Klager uenig i, at der ikke skulle være tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Der er ansat person i virksomheden, og det er der også i perioden 2017 – 2020. Der er positiv udvikling i virksomhedens resultat og omsætning.

Det vil derfor være i strid med den allerede fremhævede praksis i både klage og supplerende indlæg, hvis den erhvervsmæssige aktivitet i [virksomhed1] bliver underkendt på baggrund af et indkomstår med underskud.

Endeligt skal jeg anmode om retsmøde for Landsskatteretten i de sammenhængende sager; 18-0006141, [sag3] og [sag2], såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i ovenstående betragtninger.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt de tidligere under sagen fremsatte påstande og anbringender. Han gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere af repræsentanten anført, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har tilstrækkeligt begrundet, hvorfor ligningslovens § 8 N ikke finder anvendelse i nærværende sag. Han fastholdt, at forholdet er omfattet af ligningslovens § 8 N, da udgifterne til [person1] vedrører virksomhedens forsøg på at udvide virksomheden. I den forbindelse henviste han til Højesterets domme af 30. juni 2017, offentliggjort i SKM2017.512.HR og SKM2017.513.HR, samt Skatteministeriets bemærkninger til lovforslag om ændring af ligningsloven fremsat den 15. november 2017. Han anførte endvidere, at virksomheden ikke kan anses for ophørt, da virksomheden har været i gang med at opbygge noget nyt i virksomheden.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling på alle punkter. Skattestyrelsen anførte yderligere, at der er redegjort for, hvorfor ligningslovens § 8 N ikke finder anvendelse i nærværende sag. Skattestyrelsen anførte endvidere, at der i nærværende sag ikke er tale om etablering af en virksomhed, men en omlægning af en virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om indtægterne fra det arbejde, som virksomheden har udført for [by1] Jobcenter i 2014, skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst i indkomståret 2014, som anført af Skattestyrelsen, eller i indkomståret 2015, som anført af klageren. Der skal endvidere tages stilling til, om virksomheden er berettiget til fradrag for lønudgifterne på 180.000 kr. ved skatteansættelsen for indkomståret 2015 i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 N. Endelig skal der tages stilling til, om virksomheden er berettiget til fradrag for underskud på 30.509 kr. ved skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Indkomståret 2014

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

En indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Det følger af Højesterets dom af 20. oktober 1981, offentliggjort i UfR1981.968 H, og Højesterets dom af 1. september 2003, offentliggjort i SKM2003.389.HR.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Det følger af Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort i SKM2001.416.HR.

Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes, jf. Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort i SKM2001.416.HR, og Vestre Landsrets dom af 27. april 2011, offentliggjort i SKM2011.389.VLR.

Klagerens virksomhed [virksomhed1] har i perioden fra den 8. august til den 18. september 2014 udstedt i alt 20 fakturaer til [by1] Jobcenter vedrørende mentoring af 15 borgere i perioden fra den 8. januar til den 15. september 2014. Det skyldige beløb ifølge alle 20 fakturaer udgør i alt 633.849 kr. inklusive moms.

Retten finder, at virksomheden først har erhvervet endelig ret til indtægterne ifølge alle 20 fakturaer i 2015, og at beløbene ifølge alle fakturaerne derfor skal medregnes til virksomhedens skattepligtige omsætning for indkomståret 2015.

Retten har herved henset til, at [by1] Jobcenter allerede i perioden fra den 20. august til den 18. september 2014 fremsatte indsigelser over fakturanummer 1415 til 1419 af 8. august 2014 samt fakturanummer 1423 og 1424 af 18. september 2014. Alle indsigelserne vedrører fakturering for mentoring i maj 2014. Der er endvidere henset til, at [by1] Jobcenter i skrivelse af 6. oktober 2014 fremsatte indsigelser på flere punkter, som ifølge jobcentrets skrivelse af 27. oktober 2014 vedrørte de i rykkerskrivelserne af 16. september og 23. oktober 2014 oplistede betalinger. Alle fakturaerne fra 2014 er oplistet i disse rykkerskrivelser. Yderligere er henset til, at [by1] Jobcenter grundet disse indsigelser nægtede at betale samtlige fakturaer i 2014, og at [by1] Jobcenter først i e-mail af 7. januar 2015 til virksomhedens advokat tilkendegav, hvor stor en del af hver enkelt faktura fra 2014, som jobcentret kunne anerkende at skylde virksomheden. Der er endvidere henset til, at [by1] Jobcenter den 7. og 8. januar 2015 indbetalte i alt 503.849,46 kr. på advokatens bankkonto, svarende til det i e-mail af 7. januar 2015 opgjorte beløb. Endelig er henset til, at klageren fastholdt, at virksomheden havde krav på fuld betaling i henhold til de udstedte fakturaer frem til ultimo marts 2015, hvor klageren opgav at forfølge de resterende krav ifølge 14 af fakturaerne efter rådføring med sin advokat.

Retten finder endvidere, at renter på 1,5 % pr. påbegyndt måned fra den 8. september 2014 frem til den 8. januar 2015, hvor [by1] Jobcenter betalte i alt 503.849,46 kr., samt rykkergebyrer på i alt 200 kr. i henhold til advokat [person17]s skrivelse af 19. november 2014, skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Retten finder på den baggrund, at ingen del af indtægterne fra [by1] Jobcenter skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Landsskatteretten ændrer derfor den påklagede afgørelse, idet resultat af virksomhed nedsættes med 247.368 kr. fra 246.828 kr. til -540 kr. for indkomståret 2014.

Indkomståret 2015

Virksomhedens advokat har den 8. januar 2015 opgjort virksomhedens fulde tilgodehavende hos [by1] Jobcenter til 599.474 kr. inklusive moms, men eksklusive renter på 1,5 % af 599.474 kr., i alt 8.992 kr., pr. begyndt måned. I opgørelsen har advokaten medtaget 19 af fakturaerne, heraf fakturanummer 1417 på 32.812,50 kr.

Retten finder, at [by1] Jobcenter og virksomheden blev enige om et beløb på i alt 542.038 kr. til fuld indfrielse af deres mellemværende. I dette beløb indgår dels 503.849,46 kr., heraf moms på 100.769,89 kr., dels 38.188,70 kr. Beløbet udgør i alt 441.268 kr. eksklusive moms.

Retten har herved henset til, at [by1] Jobcenter den 7. og 8. januar 2015 betalte i alt 503.849,46 kr. inklusive moms, svarende til den anerkendte del af beløbene ifølge 19 af fakturaerne. Der er endvidere henset til, at [by1] Jobcenter den 9. januar 2015 betalte i alt 38.188,70 kr., heraf renter på i alt 37.788,70 kr. og rykkergebyrer på i alt 400 kr. Renterne er opgjort som 1,5 % af 503.849,46 kr. og således 7.557,74 kr. pr. måned for september, oktober, november og december 2014 samt januar 2015. Der er desuden henset til, at klageren opgav at forfølge det resterende krav ifølge 14 af fakturaerne samt renterne deraf ultimo marts 2015.

Retten finder på den baggrund, at et beløb på i alt 441.268 kr. skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Klageren har i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2015 medregnet indtægter på 216.180 kr. fra [by1] Jobcenter.

Landsskatteretten finder herefter, at yderligere 225.088 kr. skal medregnes til virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet i indkomståret 2001 ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Ud fra oplysningerne i det centrale virksomhedsregister (CVR) samt sagens oplysninger i øvrigt må virksomheden anses at have ændret karakter i maj 2013, hvor klageren ophørte med at drive virksomhed med hjælp i private hjem og påbegyndte med virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, kan der derfor ikke lægges vægt på årene før 2013, hvor virksomheden havde en anden karakter end i de påklagede indkomstår 2014, 2015 og 2016.

I indkomstårene 2015 og 2016 har klageren haft et regnskabsmæssigt underskud i virksomheden på henholdsvis 6.676 kr. og 30.509 kr.

Retten finder, at klagerens virksomhed [virksomhed1] i indkomstårene 2015 og 2016 har haft et så underordnet omfang, at virksomheden ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Retten har herved lagt vægt på, at virksomhedens eneste indtægter ifølge regnskabet for 2015 hidfører fra arbejde udført for [by1] Jobcenter i indkomståret 2014, ligesom der ikke er udstedt fakturaer til selskabet [virksomhed3] IVS eller andre kunder i 2015. Der er ifølge sagens oplysninger senest udstedt fakturaer den 18. september 2014, og der foreligger ingen kontrakter mellem virksomheden og eventuelle kunder, ligesom ingen af virksomhedens aktiviteter har genereret omsætning i 2015.

Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden ifølge regnskabet ikke har haft indtægter i 2016, ligesom der ikke er udstedt fakturaer til selskabet [virksomhed3] IVS eller andre kunder i 2016. Der er ifølge sagens oplysninger sidst udstedt fakturaer den 18. september 2014. Det er endvidere tillagt vægt, at virksomhedens aktiviteter i 2016 ifølge det oplyste næsten udelukkende var arbejdsopgaver for selskabet [virksomhed3] IVS, men der foreligger ikke kontrakter mellem virksomheden og [virksomhed3] IVS, hvoraf fremgår, hvilke arbejdsopgaver virksomheden skulle udføre for [virksomhed3] IVS, eller hvorledes afregningen for arbejdet skulle ske. Der er desuden lagt vægt på, at der ikke er fremlagt projektmateriale vedrørende Status on [projekt1] eller [projekt2], som er udarbejdet af virksomheden [virksomhed1]. Projektbeskrivelsen af [projekt2] er udarbejdet af selskabet [virksomhed4] ApS. Det er yderligere tillagt vægt, at virksomheden ikke ses at have modtaget betaling for arbejde udført i 2016 i form af en andel i [virksomhed3] IVS, som det ifølge klageren var aftalt, og at [virksomhed3] IVS blev taget under konkursbehandling den 6. juli 2016 og opløst efter endt konkursbehandling den 29. maj 2018. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kontrakter mellem virksomheden og privatkunder, herunder ægteparret [person24], vedrørende rådgivning og repræsentation udført i 2016. Yderligere er det tillagt vægt, at der ikke i CVR er registreret ansatte i virksomheden i 2016, ligesom der ikke i regnskabet for indkomståret 2016 er fratrukket lønudgifter. Endelig er der lagt vægt på, at klageren sideløbende har haft fuldtidsarbejde ved henholdsvis [by4] Kommune og [virksomhed11] ApS i 2016, hvorfor klagerens arbejdsindsats for virksomheden må have været af beskedent omfang i 2016.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår endvidere ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klageren anses derfor ikke for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2015 og 2016. Der kan af den grund ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 30.509 kr. i indkomståret 2016.

Den omstændighed, at repræsentanten har gjort gældende, at virksomheden gennemførte en omlægning af driften efter 2016, og at virksomheden af den grund generede en omsætning på henholdsvis 31.605 kr., 92.050 kr., 126.125 kr. og 104.112 kr. i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020, kan ikke føre til et andet resultat. Såfremt der måtte være gennemført en omlægning af driften, kan de efterfølgende indkomstår ikke være grundlag for, at virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, idet denne bedømmelse skal foretages ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Hertil kommer, at der ikke er fremlagt dokumentation for den hævdede omsætning i indkomstårene 2017-2020.

Det af repræsentanten anførte vedrørende Højesterets dom af 4. november 1999, offentliggjort i U.2000.313, og Højesterets dom af 2. februar 2007, offentliggjort i SKM2007.107.HR, kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

Retten har herved henset til, at Højesteret i disse sager alene tog stilling til sagsøgerens skatteansættelse for det indkomstår, som Østre Landsret havde afsagt dom vedrørende henholdsvis 1992 og 2001. Det kan således ikke af de nævnte Højesteretsdomme udledes, at en virksomhed alene kan erklæres for ikke-erhvervsmæssig fremadrettet, og således tidligst fra det indkomstår, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse i. Endelig kan det ikke af Højesterets dom af 2. februar 2007 udledes, at en nyopstartet virksomhed tidligst kan erklæres for ikke-erhvervsmæssig fra det 5. år med underskud.

Landsskatteretten stadfæster derfor punktet vedrørende fradrag for underskud i indkomståret 2016.

Fradrag for udgifter til løn i indkomståret 2015

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For at der kan indrømmes fradrag for driftsomkostninger, kræves det, at der foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, og at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. Klageren skal derfor kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, samt at udgiftsafholdelsen har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseserhvervet.

Det er en grundlæggende betingelse for at kunne fradrage lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8 N, at den virksomhed, der afholder lønudgiften, er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. I overensstemmelse hermed er de fradragsberettigede lønudgifter i ligningslovens § 8 N defineret som ”erhvervsmæssige” lønudgifter.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket lønudgifter på 180.000 kr.

Da virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomståret 2015, jf. ovenfor, er lønudgiften på 180.000 kr. derfor hverken fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 N.

Retten godkender derfor ikke fradrag for lønudgifter ved skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster herefter den påklagede afgørelse på dette punkt.

Det samlede resultat af Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 247.368 kr. fra 246.828 kr. til -540 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten forhøjer klagerens skattepligtige indkomst med 225.088 kr. fra 216.180 kr. til 441.268 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 30.509 kr. for indkomståret 2016.