Kendelse af 23-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

I forbindelse med behandlingen af klagerens selvangivelse for 2015 blev SKAT bekendt med, at klageren havde haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app i 2016. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.

Klageren modtog i perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2016 kontanthjælp/aktiveringsydelse. I perioden fra den 1. april til den 31. december 2016 var han ansat i et anpartsselskab, hvor hans lønindkomst for 436 timer udgjorde 75.010 kr. I samme periode modtog han uddannelsesstøtte fra staten på 71.272 kr.

Den 4. oktober 2017 anmodede SKAT klageren om regnskabsmateriale vedrørende hans [virksomhed1]-kørsel i 2016, herunder bl.a. bankudskrifter og skatteoversigt fra [virksomhed1]. Efterfølgende har SKAT desuden anmodet om bl.a. kørselsregnskab og oplysning om, hvilke biler der har været anvendt til [virksomhed1]-kørslen, og i hvilken periode, [virksomhed1]-kørslen har fundet sted.

Klageren har over for SKAT oplyst, at hans [virksomhed1]-indtægt minus provision i 2016 var 100.317,45 kr., men at udgifterne ved [virksomhed1]-kørslen var større end indtægterne. Han har videre forklaret, at indkomsten er indberettet i rubrik 20 (anden personlig indkomst), hvor der ikke må fortages negativ indberetning.Der er som dokumentation for forklaringen bl.a. fremlagt materiale som følger:

Der er ikke over for SKAT fremlagt bankudskrifter, skatteoversigt for 2016 fra [virksomhed1], kørselsregnskab for 2016, herunder redegørelse for, hvilket biler, som er anvendt til [virksomhed1]-kørsel, samt dokumentation for, hvilke udgifter klageren har afholdt i forbindelse med leje af [reg.nr.1] (Fiat Punto) og [reg.nr.2] (Seat Mii).

Den 10. juli 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indkomst blev forhøjet med i alt 63.953 kr. vedrørende hans [virksomhed1]-kørsel i 2016. Ændringen var opgjort som følger:

Klageren har ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt yderligere dokumentation.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2016 med 63.953 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig. Se statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvorvidt indkomsten anses for optjent ved erhvervsmæssig virksomhed eller ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering.

Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ej, er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder såvel rentabilitetskriteriet som intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I rentabilitetskriteriet ligger, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I intensitetskriteriet ligger endvidere, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed opgøres indkomsten efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed.

Vi vurderer, at din kørsel for 2015 og 2016 har et sådant omfang, at du anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ved [virksomhed1]-kørsel.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.

Da vi anser virksomheden for at være en erhvervsmæssig virksomhed, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven § 4.

Du kan afskrive på bilen efter afskrivningsloven § 11, når du driver erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt virksomheden giver underskud, kan dette fratrækkes i henhold til personskatteloven § 13.

Den omstændighed, at aktiviteten eventuelt er ulovlig efter anden lovgivning, har ingen betydning for, hvorledes indkomsten skal opgøres.

Du kan ved opgørelse af beløbet, du skal medregne i din selvangivelse, tage fradrag for de udgifter, der er forbundet med kørslen.

Udgifter:

Hvis du bruger din private bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel, ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.

Du kan beregne udgiften til den erhvervsmæssige kørsel på to måder:

Uanset om du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser eller fradrag for faktiske udgifter, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel. Det kan du gøre ved at føre et fyldestgørende kørselsregnskab.

Kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, som du kan finde på SKAT.dk.

Hvis du vælger at foretage fradrag for faktiske udgifter, skal du gemme bilag på alle udgifter vedrørende bilen for hele den periode, hvor du kører [virksomhed1]-kørsel.

De biludgifter, der både vedrører [virksomhed1]-kørslen og privatkørslen, kan fratrækkes forholdsmæssigt opgjort på baggrund af kørte kilometer. Dette gælder både variable udgifter, som f.eks. udgift til brændstof, løbende vedligeholdelse og faste udgifter til f.eks. grøn ejerafgift, lovpligtig ansvarsforsikring og eventuel kaskoforsikring samt afskrivninger.

Du skal, jævnfør ovenfor, holde styr på, hvor mange kilometer du kører i bilen for hele perioden, både vedrørende [virksomhed1]-kørsel såvel som privat kørsel. Dette skal bruges til at udregne en fradragsbrøk. Det vil sige den andel af dine samlede udgifter (inklusiv værditab), der kan modregnes i [virksomhed1]-indtægten. Hvis bilen f.eks. samlet har kørt 16.000 km, hvoraf 4.000 km vedrører [virksomhed1]-kørslen, kan du fratrække 25 % (4/16) af dine udgifter.

SKATs forslag:

Da vi ikke har modtaget dokumentation for de af dig faktiske afholdte og betalte udgifter vedrørende billeje, og da du ikke har indsendt et fyldestgørende kørselsregnskab, der kan dokumentere fordelingen mellem privat og [virksomhed1]-kørsel, har vi opgjort dine udgifter ved [virksomhed1]-kørsel skønsmæssigt. Se skattekontrollovens § 6, stk. 7 og § 5, stk. 3.

Ved udøvelsen af skønnet for 2016 har vi taget udgangspunkt i dit kørselsmønster og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015.

Ved udøvelsen af skønnet i 2015 blev følgende forhold lagt til grund:

- basis pris 20,00 kr.

- pris pr. minut 2,50 kr.

- pris pr. kilometer 9,00 kr.

Der er herefter beregnet et skønnet antal kørte kilometer med passagerer ud fra følgende model:

På grundlag af ovenstående er der i 2015 givet et skønsmæssigt fradrag, til dækning af udgifterne ved kørslen, på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1].

Ved vurderingen af udgiften pr. kørt kilometer, er der skønnet en udgift svarende til Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, som i 2015 var 3,70 kr., idet Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende udgifter til bilen samt årligt værditab.

Da vi ikke har oplysning om dit kørselsmønster i 2016, skønner vi, at du i 2016 har haft samme kørselsmønster vedrørende [virksomhed1]-kørsel som i 2015. Der godkendes derfor i lighed med 2015 et skønsmæssigt fradrag på 30 % af nettoindtægten fra [virksomhed1].

Ved udøvelsen af skønnet er der i lighed med 2015 taget højde for øvrige udgifter, som ikke er indeholdt i ovenstående beregning med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.

Resultat ved [virksomhed1]-kørsel kan herefter opgøres således:

Vægtafgift og forsikring

Det skal endvidere oplyses, at afholdte udgifter skal periodiseres i forhold til den faktiske lejeperiode, idet der alene kan fratrækkes udgifter som vedrører din lejeperiode. Følgende udgifter kan derfor ikke fratrækkes fuldt ud i dit regnskab:

Telefon

Udgift til telefon har du opgjort til 9.537,11 kr., svarende til 100 %.

Der er fradrag for de udgifter som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da SKAT ikke er bekendt med i hvilke periode du har kørt [virksomhed1]-kørsel, herunder fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig ([virksomhed1]-kørsel), har SKAT anset de ovenfor skønnede udgifter for at dække udgifter til bil, men også øvrige udgifter som telefon.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse:

Side 2, punkt 4: oplyser du, at dokumentation for de af dig betalte og afholdte udgifter ved leje af biler ([reg.nr.2] og [reg.nr.1]), tidligere er fremsendt, og at der intet nyt at tilføje i sagen.

Det skal oplyses, at der forsat ikke er modtaget dokumentation for betaling af de afholdte udgifter ved leje af biler ([reg.nr.2] og [reg.nr.1]).

Punkt 1.2: Bemærkninger fra mine tidligere skrivelser ses ikke at indgå, dette bedes rettet op på.

Det er korrekt, at dine bemærkninger ikke fremgår af dette punkt, da du først har mulighed for at komme med dine bemærkninger efter udsendelse af forslaget.

Punkt 1.4 afsnit 2: Den konkrete vurdering har jeg fortaget. Jeg finder ikke at SKAT har godtgjort at denne er ukorrekt.

Indkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, og det skal derefter vurderes, i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt indkomsten er optjent ved erhvervsmæssig virksomhed eller ved ikke erhvervsmæssig virksomhed. Du oplyser, at du har foretaget denne vurdering, og at skattestyrelsens ikke har godtgjort at denne er ukorrekt. Du har ikke begrundet din vurdering og ej heller begrundet, hvori du er uenig i den af Skattestyrelsens vurdering omkring erhvervsmæssig virksomhed eller ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Side 3, afsnit 1: Begge kriterier ses ikke opfyldt hvorfor der er angivet 0 kr. i rubrik 20.

Du har ikke begrundet din vurdering, men blot oplyst, at begge kriterier ikke er opfyldt og derfor har du ikke selvangivet noget.

Afsnit 4: Jeg var fuldtidsstuderende i perioden hvorfor SKAT’s måde at se her på ikke kan tiltrædes, afsnit 5: SKAT’s påstand ses ikke dokumenteret, dette ønskes fremsendt og afsnit 6, Jeg er ikke enig her i.

Du har ikke indsendt dokumentationen for i hvilken periode, du har kørt [virksomhed1]-kørsel. Ifølge her foreliggende kontroloplysninger, har du haft lønansættelse i perioden 1. april 2016 til 31. december 2016 hos [virksomhed5] ApS, hvorfor du umiddelbart ikke alene har været fuldtidsstuderende. Ud fra de af dig modtagne oplysninger, har du haft en bruttoindtægt ved [virksomhed1]-kørsel på 125.396 kr. hvilket må siges at have et vist omfang og intensitets, hvorfor indtægten ved [virksomhed1]-kørsel af Skattestyrelsen anses for erhvervsmæssig, ud fra den samlede vurdering af de kriterier, som er nævnt i afsnit 1.4.

Punkt 7: Der er sket regulering i rubrik 20 på selvangivelsen jf. daværende vejledning og information på skat.dk hvor netop [virksomhed1] kørsel konkret var beskrevet.

Der ses ikke at være selvangivet noget i rubrik 20. Din indsigelse ses ikke at være begrundet med konkrete oplysninger, hvorfor det ikke er muligt, at kommenterer på punktet.

Punkt 8: Der ønskes dokumentation for at denne praksis er gældende overfor f.eks. pusher m.v.

Som dokumentation for, at selvom en aktivitet eventuelt er ulovlig efter anden lovgivning, så har det ikke betydning for hvorledes indkomsten skal opgøres, henvises der til Højesterets dom af 18. december 1998 (j.nr. 237/1998), hvor det fremgår, at indtægt erhvervet ved en strafbar handling er skattepligtig. Dommen vedrører salg af bortfjernet europaller som blev videresolgt og højesteret bemærkede, at fortjeneste som var opnået, ikke udelukkede beskatning af fortjenesten, uanset at disse var erhvervet ved en strafbar handling. Dommen er vedlagt.

Afsnit 9: Denne model er benyttet og fremgår af selvangivelsens rubrik 20, afsnit 11, Se kommentar vedr. afsnit 9.

Ved opgørelsen af det beløb som du skal selvangive, kan du fratrække de udgifter, der er forbundet med kørslen. Skattestyrelsen finder forsat, at der er fratrukket udgifter, som du forsat ikke har dokumenteret /sandsynliggjort, at du har afholdt / betalt og ej heller at disse udgifter alene er forbundet med kørslen, da du ikke har indsendt et fyldestgørende kørselsregnskab, som kan dokumentere fordelingen mellem privat og [virksomhed1]-kørsel.

Side 4: Punkt 1: Se svar vedr. side 3 afsnit 9.

Se svar under dette punkt.

Afsnit 2: Der er fortaget 100 % erhvervskørsel som tidligere oplyst. Den private andel udgør 100 % minus 100 % = 0 %

Dine oplysninger om, at bilen/bilerne anvendes 100 % til erhvervsmæssig kørsel er forsat ikke dokumenteret /sandsynliggjort i form af et kørselsregnskab.

Det skal oplyses, at befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, i skattemæssig henseende anses for privat kørsel, og da du ses at have foretaget fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde, anses bilen / bilerne også for at have kørt privat.

Der ses derfor ikke, at være tilført nye oplysninger som begrunder, at bilen/bilerne alene anvendes 100 % erhvervsmæssigt.

Afsnit 3: Se svar vedr. afsnit 2.

Se svar under dette punkt.

Afsnit 4: Dette er sket.

Se besvarelsen ovenfor. Det skal tillige oplyses, at udgifter til vægtafgift og forsikring alene kan fratrækkes med de udgifter som vedrører din lejeperiode og at der alene er fradrag for de af dig afholdte udgifter som er forbundet med kørslen.

Udgifter til forsikring og vægtafgift ses at dække over en længere periode end din lejeperiode.

Afsnit 5: Se svar vedr. afsnit 2.

Se under dette punkt.

Afsnit 6: Første linje: materielt er indsendt jf. første afsnit side 2.

Du har forsat ikke indsendt dokumentation for de af dig faktiske afholdte og betalte udgifter vedrørende billejen.

2 linje: se svar vedr. afsnit 2.

Se under dette punkt.

Afsnit 8: Punkterne 1 - 3: Disse oplysninger er ikke korrekte, såfremt man arbejder indenfor området som [virksomhed1] i en kort periode og ønsker et realt og retvisende billede af økonomien er man bekendt med begrebet kampagne, flydende priser, Surge og lign. De opstillede forudsætninger er derfor ukorrekte. SKAT har en særlig gruppe der burde have ekspertise på dette område hvorfor jeg forventer en såvel saglig som kompetent behandling af sagen og ikke en gang sjusk som det oplyste.

Sagen er behandlet ud fra de af dig indsendte oplysninger, Skattestyrelsens kendskab til [virksomhed1]-kørsel og gældende praksis. Du har ikke konkret oplyst, hvilke forudsætninger som er ukorrekt, hvorfor det ikke er muligt at kommentere herpå

Side 5: punkt 1: dokumentation for tallet 30 ønskes fremsendt.

De herfra skønnede beløb til dækning af udgifter ved kørsel på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1], er et skøn som Skattestyrelsen har foretaget, da vi ved at der er udgifter forbundet med [virksomhed1]-kørsel.

Du ses forsat ikke at have indsendt /dokumenteret tilstrækkeligt materiale som begrunder en ændret opgørelse, herunder henset til at du i perioder af året har 3 biler til rådighed og så tillige har foretaget kørselsfradrag vedrørende befordring mellem hjem og arbejde, som i skattemæssig henseende anses for privat kørsel.

Afsnit 4: afgørelsen er anket og kan ikke bruges som grundlag for denne afgørelse før der er faldet dom.

Vi er bekendt med at sagen for indkomståret 2015 er påklaget til Skatteankestyrelsen. Når resultatet foreligger vil vi tage stilling til, om der er grundlag for at genoptagelse for skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Side 6: afsnit 1: Kun den erhvervsmæssige del af telefonien er oplyst. Privatforbrug på øvrige numre er irelavant for sagen.

Det fremgår ikke af det indsendte materiale, at disse alene vedrører den erhvervsmæssig del af dine telefonudgifter. Vi er forsat ikke bekendt med i hvilken periode du har kørt [virksomhed1]-kørsel, og hvornår du derved har haft udgifter, som kan henføres til erhvervsmæssig anvendelse ([virksomhed1]-kørslen).

Afsnit 2: se svar vedr. side 4 afsnit 2.

Se under dette punkt.

Afsnit 3: SKAT har oplyst at disse hentes. Jeg finder det kritisabelt at SKAT som myndighed pålægger mig som borger en unødig administrativ byrde.

Det er korrekt, at Skattestyrelsen har oplyst, at vi ville indhente oplysninger via din bank, hvis vi ikke modtog oplysningerne som udbedt i brev herfra af 23. marts 2018. Vi har dog ikke kontaktet din bank herom, men i stedet oplyst dig om, at såfremt du havde indsigelse over det herfra udsendte forslag af 4. juni 2018, opfordrede vi dig til at indsende bankkontoudskrifter samt dokumentation for indtægter ved [virksomhed1].

Der skal i øvrigt henvises til den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.1.1 (Generelt om oplysningspligter efter opfordring). I forbindelse med konkret ligning og kontrol kan SKAT ad hoc opfordre selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer til at give oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for ligningen af den skattepligtige. SKAT kan både pålægge den oplysningspligtige og tredjemand at sende oplysningerne.

Skattestyrelsens afgørelse:

Henset til ovenstående bemærkninger, finder Skattestyrelsen efter fornyet gennemgang, ikke at der er tilført nye oplysninger til sagen, som kan begrunde en ændret ansættelse, hvorfor Skattestyrelsen fastholder de påtænkte ændringer.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Tavsheds klausul:

I klagen til Skatteankestyrelsen, oplyses det, at [person1] er blevet bedt om at udlevere dokumenter som kan danne grundlag for afgørelsen, hvilket efter [person1]s opfattelse er omfattet af tavsheds klausul. Såfremt han udleverer disse dokumenter, ser han sig nødsaget til at begå en kriminel handling.

Det skal oplyses, at man har pligt til, på begæring af skattestyrelsen, at indsende dokumenter, som kan have betydning for skatteligningen, se skattekontrollovens § 6, stk. 1 og stk. 2. Vælges der ikke at efterkomme denne begæring, har skattestyrelsen ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, se skattekontrollovens § 6, stk. 7 og§ 5, stk. 3. Skattestyrelsen har derfor ikke opfordret [person1] til at begå kriminalitet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om hjemvisning, subsidiært at indkomstforhøjelsen vedrørende [virksomhed1]-kørslen nedsættes til 0 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

”(...)

Jeg ønsker overordnet at klage over Skattestyrelsen afgørelse. Min primær påstand: Sagen hjemvises da denne ikke er fuldt ud belyst, hvorfor afgørelsen ikke er truffet på et korrekt grundlag.

Jeg skal fremhæve følgende punkter som eksempel, men ikke fuldt ud dækkende:

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder at sagen bør hjemvises gøres følgende klagepunkt som subsidiær påstand. (..)

Vedr. skatteansættelsen henvises til ovennævnte 8 punkter. Såfremt disse tages i betragtning ændres års resultat, så der fremkommer et mindre underskud. Dette tal burde være henført i rubrik 20 på selvangivelsen. Der må imidlertid ikke indsattes negative beløb i denne rubrik, hvorfor tallet skal rundes op til 0 kr.

Dagens sager i højeste ret vedr. [virksomhed1]-kørsel kan efter min vurdering ikke sammenlignes med mine forhold. Det skal speciel fremhæves at:

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Jeg skal bemærke, at de indsendte klager fastholdes og jeg anmoder om, at de fastsatte beløb nedsættes. Ved udøvelsen af skønnet har Skattestyrelsen ikke taget udgangspunkt i, at priserne fra [virksomhed1] er flydende. Herved bliver skønnet ikke retvisende for indkomsten. Jeg bemærker samtidig, at der ikke har været tale om et arbejdsgiver/lønmodtager forhold, hvilket tilsvarende taler for, at skønnet skal udøves på anden vis.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af den dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har lagt klagerens egen oplysning om sin indtjening fra [virksomhed1]-kørsel i 2016 efter fradrag af provision til grund for skatteansættelsen.

For så vidt angår fradrag for driftsudgifter er udgangspunktet som nævnt, at klageren i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved [virksomhed1]-kørslen. I mangel af en sådan dokumentation, eller såfremt den fremlagte dokumentation ikke er fyldestgørende, foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.

Da klageren trods anmodninger herom ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for sine udgifter ved [virksomhed1]-kørslen, er det med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat de fradragsberettigede udgifter. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn.

Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt bankudskrifter, skatteoversigt for 2016 fra [virksomhed1], kørselsregnskab for 2016, herunder redegørelse for, hvilken bil eller biler, som er anvendt til [virksomhed1]-kørsel samt dokumentation for, hvilke udgifter klageren reelt har afholdt i forbindelse med leje af biler til [virksomhed1]-kørsel.

På den baggrund finder retten ikke grundlag for hjemvisning eller ændring af Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.