Kendelse af 18-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-02-2023

Journalnr. 18-0006071

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag	10.692 kr.	2.447 kr.	10.692 kr.
Virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt A-skat	67.627 kr.	15.479 kr.	67.627 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] driver virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden, der er startet den 1. juli 2003, er beliggende på adressen [adresse1], [by1], der en del af [...]. Virksomheden blev registreret som arbejdsgiver pr. 30. juli 2003.

Skattestyrelsen udførte en uanmeldt kontrol i virksomheden den 26. oktober 2017, kl. 19.30, hvor der var 2 ansatte på arbejde i virksomheden. Begge medarbejdere oplyste, at de var ansat pr. 1/10-2017, hvorfor de endnu ikke modtaget løn. Kontrolbesøget blev gennemført på baggrund af en modtaget anmeldelse om anvendelse af uregistreret arbejdskraft.

Efter kontrollen har Skattestyrelsen konstateret, at der er lønindberettet for 560 løntimer i oktober, hvor der månederne forud er indberettet 240 løntimer. De yderligere løntimer vedrører de 2 personer, der var på arbejde ved kontrollen i oktober.

Skattestyrelsen pålagde den 27. november 2017 virksomheden at føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid, idet styrelsen var af den opfattelse, at virksomhedens lønindberetninger, herunder timeantal, ikke harmonerede med åbningstiden. Pålægget blev givet for perioden 8. december 2017 til 7. december 2018. Styrelsen har påpeget, at forretningen ifølge Facebook var åben mandag til onsdag fra kl. 11 til 05 og torsdag til søndag fra kl. 11 til 06. Styrelsen vurderede, at virksomheden ikke førte et timeregnskab.

Virksomhedens revisor har i mail af den 13. november 2017 anført følgende:

”Som aftalt telefonisk med [person2], så er her en oversigt over hvordan timeforbruget ser ud:

En dag med ”fuld åbningstid”ser oftest sådan ud:

Kl.11–13: 1 på arbejde = 2 timer

Kl.13–17: 2 på arbejde = 8 timer

Kl.17-21: 1 på arbejde = 4 timer

Kl.21-02: 2 på arbejde = 10 timer

Kl.02-04: 1 på arbejde = 2 timer

I alt ca.26 timer pr. dag

Som I også fik oplyst på kontrolbesøget, så lukkes der tidligere hvis der ikke er kunder.

Dage med tidlig lukning ser oftest sådan ud:

Kl.11–13: 1 på arbejde = 2 timer

Kl.13–17: 2 på arbejde = 8 timer

Kl.17-22: 1 på arbejde = 5 timer

I alt ca.15 timer pr. dag

Hen over sommeren har vejeret ikke været for godt, og der har derfor været ca. 2 dage om ugen med tidligt lukket.

Dette giver et gennemsnitlig timeforbrug på ca. 690 til 700 timer pr. måned.

Medarbejderne er fast månedslønnet og har en flexordning med ejeren, således at der godt kan være lidt timeforskydning.

Desværre er der ikke de store forventninger til vinteren som er startet regnfuld og deraf følgende faldende kundegrundlag.

Ejeren [person1] forventer derfor, at der i vinterhalvåret vil lukkes tidligt op til 4 aftner i ugen.”

Revisoren har endvidere i mail af den 5. december 2017 anført følgende:

”Vi har rettet registrerings fejlen fra januar og februar i felt 14. [person1] har selv forsøgt at rette tidligere, men fik ikke slettet beløbene i felt 14. Dette er nu gjort

Vi har modtaget arbejdssedlerne fra [person1] og vedhæftet dem her. For overblikket så har jeg tastet dem i et skema – sammen med timerne indberettet til e-indkomst. Dette skema har jeg også vedhæftet til dig.

[person1] har modtaget logbogen og vil påbegynde denne på fredag den 08.12.17.

Det skal bemærkes, at virksomheden i juli måned var ekstra ramt af sygdom og fik i denne måned hjælp af familie og disse timer er ikke noteret i arbejdsskemaerne.

Sygdom er også årsagen til, at [person3] har flere indberettet timer end arbejdstimer i skemaerne.”

Revisoren har endelig i mail af den 25. april 2018 anført følgende:

”Vi har gennemgået logbogen for jan, feb og marts 2018, og kommet frem til flg. timer:

Januar: I alt: 461 timer

Februar: I alt: 456 timer

Marts: I alt: 550 timer

Vi har ved tidligere henvendelse anslået gennemsnitlig antal bemandingstimer. Her har vi ikke taget højde for de dårlige tider, og har derfor fået anslået gennemsnitlig antal bemandingstimer for højt.

Gennemsnittet af de første 3 måneder i 2018 er 489 timer.

Anslået bemandingstimer 690 pr. måned 2017 (for højt) - Gennemsnittet første 3 måneder 2018 489 timer. Median af disse 2: 589,50 timer.

10 måneder 2017 af 589,50 = 5.895 timer

Tidligere opgørelse 10 måneder 2017: 5.586 timer

Difference 309 timer.

Timerne er vanskelig at gøre op 100 %. Vi mener derfor at rettesnoren må være et gennemsnit af 2017 og 2018. Vi kan ikke gøre månederne op enkeltvis, da der er forskydninger med overarbejde i.f.m. sygdom og ferier - som så senere er blevet afspadseret.”

Skattestyrelsen har den 26. august 2018 ophævet pålægget om logbog med følgende begrundelse:

”Ophævelse af pålæg om logbog

Vi har besluttet at ophæve det pålæg om logbog, som du blev pålagt at føre over dine beskæftigedes løn og arbejdstid. Pålægget blev givet for perioden 8. december 2017 til 7. december 2018.

Begrundelse

Vi ophæver pålægget om at føre logbog, fordi vi har kontrolleret logbogen henholdsvis den 12. april 2018samt 20. april 2018. Ved de to kontrolbesøg har der ikke været bemærkninger til logbogen og vi vurderer derfor, at du ikke længere skal være pålagt at føre logbogen.

Du skal dog være opmærksom på, at logbogen skal gemmes i 5 år sammen med dit øvrige regnskabsmateriale for samme periode.

Derudover skal du fremover sikre dig at få gemt timeregnskabet, så du kan fremvise registreringen/kontrolsporet til opgørelse af den indberettede løn.”

Virksomheden har angivet indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat på henholdsvis 26.158,60 kr. og 66.314,77 kr. Virksomheden har ikke fremlagt noget timeregnskab, der har dannet grundlag for lønafregningen og indeholdelsen af AM-bidrag og A-skat for perioden 1. januar 2017 til 31. oktober 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opkrævet skønsmæssigt fastsat yderligere A-skat på i alt 67.627 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 10.692 kr. fra virksomheden for perioden 1. januar 2017 til 31. oktober 2017. Til støtte herfor har styrelsen i afgørelsen anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

(...)

Skattestyrelsens ændringer Ændringer

Angivet indeholdt A-skat 66.314,77 kr.

Skønnet A-skat 133.941,77 kr. 67.627 kr.

Angivet indeholdt arbejdsmarkedsbidrag 26.158,60 kr.

Skønnet arbejdsmarkedsbidrag 36.850,60 kr. 10.692 kr.

Du kan læse begrundelsen for ændringerne i afsnit 1.

Beskrivelse af virksomheden

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

1.1. De faktiske forhold

Vi har udført uanmeldt kontrol i din forretning den 26. oktober 2017 kl. 19.30. Kontrolbesøget blev gennemført på baggrund af en modtaget anmeldelse om sort arbejdskraft.

Ifølge Facebook er forretningen åben mandag til onsdag fra kl. 11 til 05 og torsdag til søndag fra kl. 11 til 06.

Efter kontrollen sendte vi et varsel om pålæg af logbog, fordi vi ikke mener, at virksomhedens lønindberetninger, herunder timeantal, passer med åbningstiden. Derudover vurderede vi på baggrund af kontrolbesøget, at du ikke fører et timeregnskab.

Vi bad dig om at foretage rettelser til lønangivelserne for januar til september, såfremt der var fejl i lønangivelserne. Det gjorde vi, fordi lønangivelsen for oktober, altså selve kontrolmåneden, var højere end de forudgående måneder, og vi vurderede derfor, at der kunne være mangler i de tidligere angivelser.

Du kom med din redegørelse for forretningens bemandede timer og oplyste følgende:

”En dag med ”fuld åbningstid” ser oftest sådan ud:

Kl.11–13: 1 på arbejde = 2 timer

Kl.13–17: 2 på arbejde = 8 timer

Kl.17-21: 1 på arbejde = 4 timer

Kl.21-02: 2 på arbejde = 10 timer

Kl.02-04: 1 på arbejde = 2 timer

I alt ca.26 timer pr. dag

Som I også fik oplyst på kontrolbesøget, så lukkes der tidligere hvis der ikke er kunder.

Dage med tidlig lukning ser oftest sådan ud:

Kl.11–13: 1 på arbejde = 2 timer

Kl.13–17: 2 på arbejde = 8 timer

Kl.17-22: 1 på arbejde = 5 timer

I alt ca.15 timer pr. dag

Hen over sommeren har vejeret ikke været for godt, og der har derfor været ca. 2 dage om ugen med tidligt lukket.Dette giver et gennemsnitlig timeforbrug på ca. 690 til 700 timer pr. måned.”

Derudover forklarede du, at medarbejderne er ansat med en fleksordning, og derfor er der timeforskydning månederne imellem. Der var ikke fremlagt et timeregnskab eller øvrig dokumentation for opgørelsen af timer og løn, og der var heller ikke fremlagt dokumentation for, at medarbejderne er ansat på fast månedsløn med fleksordning.

Vi traf afgørelse om pålæg af logbog den 27. november 2017, da vi ikke mener, at redegørelsen omkring de 690-700 timer pr. måned er retvisende. Det skyldes, at det ud af redegørelsen fremgår, at der kun skulle være 1 person på arbejdet i tidsrummet 17-21. Det konstaterede vi under kontrollen ikke var korrekt.

Din revisor har ved mail af den 5. december 2017 fremsendt timeregnskab for månederne januar til oktober 2017. Dette skulle være ført af dig. Du er fortsat af den opfattelse, at de lønangivelser du har foretaget er korrekte, og derfor er der ikke foretaget korrektioner af lønnen.

Ifølge de fremsendte timesedler har der været udført arbejde med følgende antal timer pr. måned:

Tabel 1

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober
Ansatte	470	70	232	434	228	276	297	236	283	548
Ejer	0	419	351	60	332	346	202	305	165	116
I alt	470	489	583	494	560	622	499	541	448	664

Du har indberettet følgende løntimer på de ansatte:

Tabel 2

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober
Ansatte	320	270	320	320	320	380	320	240	240	560

1.2. Dine bemærkninger

I mail af den 25. april 2018 gør din revisor indsigelse til vores forslag af den 5. april 2018.

Han oplyser, at I har valgt at tage udgangspunkt i de timer, som er noteret i logbogen for perioden januar, februar og marts 2018. Her kommer I frem til, at der i gennemsnit over de 3 måneder har været 489 bemandede timer.

I mener derfor, at jeres tidligere skøn for 2017 på 690 timer månedligt er sat for højt. I har glemt at tage højde for dårlige tider.

I beregner derfor de bemandede timer på ny. I beregner nu et gennemsnit af de 489 timer for 2018 og de 690 timer for 2017. Dette giver 589,50 timer pr. måned.

På den baggrund mener I, at vi bør anvende de 589,5 timer i vores beregning i stedet for de 690 timer, og oplyser, at vi bør nedsætte det skønnede timeforbrug med 309 timer.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået alle de fremlagte timesedler og kommer frem til følgende opgørelse:

Tabel 3

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober	Total
Ansatte	470	70	232	434	228	276	297	236	283	548	3.074
Ejer	0	419	351	60	332	346	202	305	165	116	2.296
I alt	470	489	583	494	560	622	499	541	448	664	5.370

Følgende opgørelse viser hvor mange timer, i henhold til eIndkomst, der skulle være afregnet løn for inklusiv ejers timer:

Tabel 4

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober	Total
Ansatte	320	270	320	320	320	380	320	240	240	560	3.290
Ejer	0	419	351	60	332	346	202	305	165	116	2.296
I alt	320	689	671	380	652	726	522	545	405	676	5.586

Som det fremgår af tabel 3, viser timesedlerne, at medarbejderne skulle have arbejdet i 3.074 timer, men du har angivet løntimer på samlet 3.290 til eIndkomst. Du har selv forklaret, at det er fordi medarbejderne har en form for flekstid.

Vi tager derfor udgangspunkt i de 3.290 løntimer, som du har afregnet løn for. Derudover har du selv arbejdet 2.296 timer. Samlet er der dermed ydet 5.586 timer i virksomheden.

Ifølge din første redegørelse har forretningen gennemsnitligt haft bemandede timer med 690-700 timer pr. måned.Som du kan se af tabel 4, er det kun juni måned, som overstiger de 690 timer.

Løntimerne stiger for oktober måned i forhold til juli til september. Forklaringen fra din revisor er, at du i oktober har haft de 2 ansatte, som vi mødte ved kontrollen, på arbejde samtidig, fordi de begge er nye og derfor ikke skal stå alene. Normalt ville der kun ifølge jeres redegørelse være 1 person på arbejde i tidsrummet 17-21. Men for oktober udgør de bemandede timer i alt 676 timer. Dette er stadig under de 690 timer, som du kommer frem til i redegørelsen, selvom der ekstraordinært skulle have været 2 personer på arbejdet om aftenen. Vi mener derfor ikke, at de fremlagte timesedler er retvisende.

Som arbejdsgiver, skal man oplyse indkomstregistret om løn samt om løntimer, for hvilke der er udbetalt løn for. Det fremgår af skattekontrollovens § 7 stk. 1 og § 7 J.

Vi mener, at der må mangle løntimer i de lønindberetninger, du har foretaget til eIndkomst. Derfor tilsidesætter vi dit lønregnskab for perioden januar til oktober 2017. Når lønregnskabet tilsidesættes, kan vi skønne en A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Vi har vurderet, at din egen redegørelse, hvor du oplyser at der gennemsnitligt har været bemandet 690 timer pr. måned, må være et minimum antal timer. Vi har valgt at anvende de 690 timer ved beregningen af skøn over manglende løn efter et forsigtighedsprincip.

Vi har beregnet de manglende løntimer på følgende måde:

Tabel 5

	Januar	Februar	Marts	April	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober	Total
Løntimer ansatte	320	270	320	320	320	380	320	240	240	560	3.290
Ejer	0	419	351	60	332	346	202	305	165	116	2.296
Timer i alt	320	689	671	380	652	726	522	545	405	676	5.586
Timer ifølge redegørelse	690	690	690	690	690	726	690	690	690	690	6.936
Manglende timer	370	1	19	310	38	0	168	145	285	14	1.350

Grundlaget for at kunne opgøre A-skat og arbejdsmarkedsbidrag tager udgangspunkt i en lønindkomst. Denne lønindkomst har vi opgjort ved at skønne en timeløn. Ved skønnet har vi taget udgangspunkt i dine indberetninger til eIndkomst. For perioden januar til oktober 2017 har du indberettet 3.290 løntimer for de ansatte og lønindkomst med 326.981 kr. Dette giver en timeløn på 99,39 kr. Denne nedrunder vi til 99 kr.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at løn er en A-indkomst. Når du udbetaler løn, skal du tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Desuden er det dig som arbejdsgiver, der har forpligtelsen til at tilbageholde skatterne. Se kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49 b, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Arbejdsmarkedsbidraget, som du skal tilbageholde, udgør 8 %. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Bidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn m.v., som er en A-indkomst. Se kildeskattelovens § 49 a, stk. 1.

Grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidraget er lønindkomsten. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 nr. 1.

Til brug for tilbageholdelse af A-skat, skal du anvende lønmodtagerens skattekort, bikort eller frikort, som er udarbejdet af SKAT. Se kildeskattelovens § 48, stk. 1.

Når der ikke foreligger et skattekort, skal I tilbageholde 55 % af lønindkomsten. Se kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Vi mener, at du har beskæftiget en eller flere personer i de løntimer, som ikke er indberettet til eIndkomst. Da vi ikke kender deres identitet, foreligger der ikke et skattekort, hvorfor A-skatten skal beregnes med 55 %.

Vi har opgjort den manglende lønindkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag således:

Tabel 6

Måned	Manglende løntimer	Skønnet timeløn	Lønindkomst	Arbejdsmarkeds bidrag	A-skat
Januar	370	99	36.630,00	2.930,40	18.534,78
Februar	1	99	99,00	7,92	50,09
Marts	19	99	1.881,00	150,48	951,79
April	310	99	30.690,00	2,455,20	15.529,14
Maj	38	99	3.762,00	300,96	1.903,57
Juni	0	99	0,00	0,00	0,00
Juli	168	99	16.632,00	1.330,56	8.415,79
August	145	99	14.355,00	1.148,40	7.263,63
September	285	99	28.215,00	2.257,20	14.276,79
Oktober	14	99	1.386,00	110,88	701,30
I alt	1.350		133.650,00	10.692,00	67.626,90

Vi mener, at du har udbetalt løn til ansatte, uden at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Når du undlader at opfylde din pligt til at tilbageholde skatter, er du umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, medmindre du godtgør, at du ikke har udvist forsømmelighed. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Da du allerede foretager lønindberetninger og tilbageholder skatter, mener vi, at du er bekendt med reglerne og derfor har udvist forsømmelighed.

Vi foreslår derfor, at opkræve yderligere A-skat på i alt 67.627 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 10.692 kr. i din virksomhed.

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse

Du har ved indsigelse af den 25. april 2018 foretaget et nyt skøn over de bemandede timer i virksomheden. Det har du gjort på baggrund af den logbog, som du er blevet pålagt at føre.

Du har beregnet timerne i logbogen for januar til marts 2018 og kommer frem til, at der i januar har været bemandet 461 timer, i februar 456 timer og i marts 550 timer, inklusiv dine egne timer. Du beregner derfor gennemsnitlige bemandingstimer på 489 timer for januar til marts 2018.

For at imødekomme eventuelle forskelle mellem 2017 og 2018 har du beregnet et gennemsnit mellem de faktiske timer for 2018 og dit tidligere skøn på 690 timer for 2017. Dette giver 589,5 timer i gennemsnit pr. måned. Du mener, at det er udtryk for et mere reelt skøn.

Du mener selv, at de timer du har redegjort for tidligere på mellem 690-700 bemandede timer i 2017 er sat for højt, fordi du har glemt at tage højde for dårlige tider. Derfor mener du, at vi bør nedsætte vores skøn over løntimerne med 309 timer.

Vi har også foretaget en sammentælling af timerne i logbogen. Det har vi gjort for perioden 8. december 2017 – 31. marts 2018. Vi kan i forbindelse med gennemgangen af logbogen også konstatere, at der sker en ændring i virksomhedens bemanding fra 1. januar 2018. Det konstaterer vi ved, at ejers egen andel af de samlede bemandede timer stiger fra december til januar fra 44,7 % til 69,5 % og igen fra januar til februar fra 69,5 % til 72,5 %.

Vi kan også se, at der i 2018 er dage, hvor ejer står helt alene i forretningen, i modsætning til i december 2017. Samtidig var der flere ansatte i virksomheden til udgangen af 2017, som ikke længere er tilknyttet virksomheden. Nu er der kun en person ansat på deltid.

Den ansatte arbejder 5-7 timer om dagen. Som udgangspunkt fra frokosttid frem til omkring kl. 17-18.

Endvidere var ejer sygemeldt i perioder i 2017, hvilket må betyde, at der har været udført lønnet arbejde i virksomheden i de perioder. Ejer har ikke været sygemeldt i perioden januar til marts 2018.

I din indsigelse fremkommer du også med en bemærkning om, at du ved det tidligere skøn på 690 timer om måneden i gennemsnit, har glemt at tage højde for dårlige tider. Det mener vi ikke er tilfældet. Du har netop tidligere oplyst, at der to dage om ugen er lukket tidligere på grund af dårligt vejr med videre.

Ved skønnet af bemandingstimerne for 2017, mener vi ikke, at logbogen for 2018 kan anvendes som grundlag. Her har vi henset til de store forskelle der er i bemandingen i de to år, herunder ejers sygeperioder i 2017. Afledt af dette, kan skønnet ikke baseres på et gennemsnit af de to år.

Vi fastholder derfor skønnet med de manglende løntimer på i alt 1.350 timer og beregningen af arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat.

Der træffes derfor afgørelse som foreslået i brev af den 5. april 2018”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der ved opgørelsen af skønnet over de manglende løntimer alene kan anerkendes 309 timer, hvilket ved en timeløn timer a 99 kr. giver manglende angivet løn på 30.591 kr. Virksomhedens angivne indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat skal derfor kun forhøjes med henholdsvis 2.447 kr. og 15.479 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende i klagen:

”Skattestyrelsen har lavet en forhøjelse på 1.350 timer vedrørende manglende løntimer til ansatte efter et skøn.

Vores påstand er at der skal laves en forhøjelse på 309 timer i henhold til tidligere indsendt indsigelser til Skat.

Som begrundelse skal der tages udgangspunkt i tidligere indsendt klager som fremgår af afgørelsen, samt det at Skattestyrelsen den 26. august 2018 har meddelt virksomheden at der er ophævelse af pålæg om logbog før den pålagte periode er udløbet. Dette betyder at Skattestyrelsen anser at virksomheden har styr på deres ansatte og lønninger, og med baggrund må man formode det samme gør sig gældende for 2017 og derfor skal der i skønnet tages højde hvor mange timer der er brugt i efterfølgende perioder der er godkendt af Skat.

Derfor skal vi anmode om at der sker en nedsættelse på 1.041 timer af kr. 99 i alt kr. 103.059.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for perioden 1. januar 2017 til 31. oktober 2017 til henholdsvis 10.692 kr. og 67.627 kr. Skønnet er foretaget med udgangspunkt i revisorens oplysninger i mail af den 13. november 2017, herunder at virksomheden i gennemsnit har været bemandet 690 – 700 timer pr. måned. Styrelsen har vurderet, at der som minimum har anvendt 690 timer pr. måned, og styrelsen har på den baggrund opgjort, at der mangler indeholdelse vedrørende 1.350 arbejdstimer.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensions-lignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Spørgsmålet er, om Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der i perioden 1. januar – 31. oktober 2017 er udført mere lønarbejde i virksomheden, end virksomhedens indberettede lønninger er et udtryk for, og om virksomheden i givet fald hæfter for manglede indeholdelse af AM-bidrag på 10.692 kr. og A-skat på 67.627 kr. vedrørende yderligere skønnede lønudgifter på i alt 133.650 kr.

Virksomhedens revisor er af den opfattelse, at der ved opgørelsen af skønnet over de manglende løntimer alene kan anerkendes 309 timer, jf. revisorens mail af 25. april 2018. Ved en timeløn på 99 kr. vil der kun mangle angivet løn på 30.591 kr. Virksomhedens angivne indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat skal derfor kun forhøjes med henholdsvis 2.447 kr. og 15.479 kr. Virksomheden har dog ikke fremlagt noget fyldestgørende løbende ført timeregnskab, der har dannet grundlag for lønafregningen og indeholdelsen af AM-bidrag og A-skat for perioden 1. januar 2017 til 31. oktober 2017.

Landsskatteretten læger ved afgørelsen til grund, at der er udført mere lønarbejde i virksomheden, end de indberettede lønninger er et udtryk for. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen i afgørelsen har godtgjort nogle uoverensstemmelser mellem virksomhedens åbningstider og bemandingsbehov, oplyst timeforbrug og den faktiske lønafregning i virksomheden, og at virksomheden kan acceptere en forhøjelse baseret på et yderligere lønforbrug på 30.591 kr. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at udøve et skøn over de reelle lønudgifter i virksomheden.

Efter kontrollen sendte Skattestyrelsen den 27. november 2017 et pålæg om at føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid for perioden 8. december 2017 til 7. december 2018, idet styrelsen vurderede, at virksomheden ikke førte et timeregnskab. Skattestyrelsen har dog den 26. august 2018 ophævet pålægget om føring af logbog under henvisning til, at styrelsen har kontrolleret logbogen den 12. april 2018 og den 20. april 2018, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. I perioden januar – marts 2018 er der i gennemsnit registeret 489 anvendte timer i virksomheden, hvilket er mindre end det for 2017 tidligere anslåede gennemsnit på 690 timer.

Der foreligger imidlertid en række omstændigheder, der taler for at den for perioden 8. december 2017 – 31. marts 2018 førte logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid ikke ukritisk kan lægges til grund for skønnet over virksomhedens reelle lønudgifter for perioden 1. januar – 31. oktober 2017. Indehaveren var sygemeldt i en længere periode i 2017, hvilket taler for yderligere løntimer dette år i forhold til 2018. Indehaverens timer fylder i øvrigt meget mere i logbogen for 2018 end i december 2017.

Virksomhedens oprindelige redegørelse omkring de 690-700 timer pr. måned er ikke fuldt ud retvisende, idet Skattestyrelsen under kontrollen konstaterede, at der ikke var 1 person men 2 personer på arbejde i tidsrummet 17-21. Der er efter kontrollen lønindberettet for 560 løntimer i oktober, hvorimod der månederne forud kun er indberettet 240 løntimer. De yderligere løntimer vedrører de 2 personer, der var på arbejde ved kontrollen i oktober. Dette taler for, at virksomhedens reelle personalebehov i 2017 ikke har været under de ved ansættelsen forudsatte 690 timer pr. måned.

Virksomheden var bekendt, at personalet var ansat som lønmodtagere, og virksomheden har ikke haft føje til at tro, at der ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten tiltræder derfor, at virksomheden hæfter for de indeholdelsespligtige beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.