Kendelse af 10-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Journalnr. 18-0006048

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Overskud af virksomhed

897.470 kr.

687.138 kr.

909.842 kr.

Anvendelse af virksomhedsordningen

Nej

Ja

Nej

Beskatning af opsparet overskud

1.015.820 kr.

0 kr.

1.015.820 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev påbegyndt 15. marts 1996. Klageren har overfor SKAT oplyst, at hun laver bogføring og hendes kunder primært er kunstnere.

Virksomheden drives fra klagerens bopæl, [adresse1], [by1].

Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger var der ansat 1 medarbejder i 2. kvartal i 2015 og 0 medarbejdere i 3. kvartal 2015. Der foreligger ikke oplysninger om 1. og 4. kvartal. Ifølge klagerens regnskab er der afholdt udgifter til lønninger med i alt 256.308 kr.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at der er udbetalt løn til 3 ansatte, [person1], [person2] og [person3]. Hovedsageligt er der udbetalt løn til [person3], som har været ansat fra april 2015 til august 2015. Hun blev opsagt med sidste arbejdsdag den 31. august 2015. [person2] er klagerens søn.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at der den 31. december 2015 er udbetalt en samlet løn til [person1] på 60.000 kr. for perioden marts 2015 til december 2015. Tilsvarende er der den 31. december 2015 udbetalt en samlet løn til [person2] på 40.000 kr. for samme periode. Overfor SKAT har klageren oplyst, at de kun hjælper til i virksomheden, når der er behov, og at de ikke kommer en fast dag.

Klageren ejer ligeledes selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren har overfor SKAT oplyst, at selskabet tillige beskæftiger sig med bogføringsopgaver. Som følge af sygdom har klageren oplyst, at der i indkomstårene 2014-2016 ikke har været fuldstændig styr på bilag og bogføring i forhold til en opdeling mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden.

1. Omsætning

Det fremgår af klagerens regnskab, at virksomheden har haft en omsætning på 1.179.057 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har oplyst, at hun anvender regnskabssystemet [...]. I systemet er det ikke muligt at annullere en salgsfaktura med fejl. I stedet skal der laves en kreditnota på beløbet, som udligner salgsfakturaen med fejl.

Klageren har bogført følgende kreditnotaer:

Dato

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

20. april 2015

Kreditnota 463

400,00 kr.

14. juni 2015

Kreditnota 464

2.500,00 kr.

19. juni 2015

Kreditnota 465

4.100,00 kr.

28. august 2015

Kreditnota 466

1.266,67 kr.

14. september 2015

Kreditnota 467

20.000,00 kr.

14. september 2015

[virksomhed3] ApS får dem aldrig

18.937,50 kr.

2. oktober 2015

Kreditnota 468

400,00 kr.

3. oktober 2015

Kreditnota 469

8.000,00 kr.

3. oktober 2015

Kreditnota 470

18.200,00 kr.

7. oktober 2015

Kreditnota 471

25.745,00 kr.

7. oktober 2015

Kreditnota 472

25.745,00 kr.

14. december 2015

Kreditnota 473

5.000,00 kr.

31. december 2015

[virksomhed4] opgiver hende

7.640,82 kr.

Det fremgår af kontospecifikationen, at der forud for kreditnotaerne 463, 464, 465, 466, 467,468, 469, 470, 471, 472 og 473 er indtægtsført et tilsvarende beløb.

Ifølge virksomhedens kontospecifikation er der indtægtsført en faktura med nr. 6755 den 14. september 2015 på 18.937,50 kr. ekskl. moms. Samme dato har klageren udgiftsført tilsvarende beløb med tekst " [virksomhed3] ApS får dem aldrig." Klageren har oplyst, at [virksomhed3] ApS er gået konkurs. Der blev afsagt konkursdekret den 23. november 2016, og ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger er virksomheden ophørt den 1. maj 2017.

Klageren har fremsendt rykkerbreve til [virksomhed3] ApS den 1. oktober, den 10. oktober, den 20. oktober og den 20. december 2015.

Endvidere fremgår det af virksomhedens kontospecifikationer, at klageren den 31. december 2015 har udgiftsført 7.640,82 kr. ekskl. moms med teksten "[virksomhed4] opgiver hende". Det er ikke muligt at se, om der er indtægtsført et tilsvarende beløb.

Klageren har fremsendt rykkerbreve til [virksomhed4] den 3. november 2015 og den 13. november 2015, hvoraf det fremgår, at klagerens tilgodehavende er på 10.051,02 kr. Den 22. december 2015 sender klageren det tredje rykkerbrev, hvori der står, at virksomheden har modtaget 500 kr. fra [virksomhed4], men fortsat mangler 9.551,02 inkl. moms. Klageren har endvidere rykket [virksomhed4] en fjerde gang den 6. januar 2016.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at de godt kunne acceptere, hvis fradraget vedrørende [virksomhed4] blev flyttet til indkomståret 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning til 1.205.634 kr. (1.179.057 kr. 18.937 kr.+7.640 kr.), idet de har nægtet fradrag for tab på debitorer på henholdsvis 18.937 kr. og 7.640 kr.)

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT har gennemgået de modtagne faktura.

Kreditnotaerne nr. 464- 469 og 473 kan SKAT godkende.

Angående kreditering d. 14/9 18.937 kr. skattemæssigt og 4.734 kr. momsmæssigt vedrørende

[virksomhed3] mener SKAT ikke, at beløbet er konstateret tabt idet der først d.23/11-16 er afsagt konkursdekret. Og konkursen er afsluttet 1/5-17. SKAT mener ikke, at der kan godkendes fradrag for tab på debitorer vedrørende denne faktura i indkomståret 2015.

Angående kreditering d. 31/12 7.640 kr. skattemæssigt og 1.910 kr. momsmæssigt vedrørende

[virksomhed4] mener SKAT ikke, at beløbet er konstateret tabt idet der er modtaget afdrag på gælden så sent som ultimo december 2015. Endvidere er der rykket i januar 2016. SKAT mener ikke, at der kan godkendes fradrag for tab på debitorer vedrørende denne faktura i indkomståret 2015.

SKAT har opgjort omsætningen til 1.205.634 kr. (1.179.057 + 18.937 + 7.640).

Salgsmoms kan opgøres til 301.408 (1.205.634 x 25 %).

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Efter Kursgevinstloven § 25, stk. 1 skal fordringer på gæld medregnes i det indkomstår hvor tabet er realiseret.

Tabet på [virksomhed3] ApS er ikke endeligt konstateret i indkomståret 2015. Klager ikke har dokumenteret at alle muligheder for at inddrive beløbet er udtømt hvorfor fradrag ikke godkendes.

Tab på fordring vedr. [virksomhed4] er ikke endelig konstateret i 2015 idet klageren har modtaget et afdrag på gælden i december 2015 og fortsat forsøger inddrivelse af gælden i 2016.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at virksomhedens omsætning skal godkendes som selvangivet med 1.179.057 kr.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

Bogholderiet føres på et system der hedder [...], systemet opfylder bogføringslovens krav.

Såfremt der udskrives en salgsfaktura med fejl, kan den ikke bare annulleres men der skal udarbejdes en kreditnota på beløbet som udligner salgsfakturaen med fejl.

Som et eksempel herpå kan nævnes:

[virksomhed3] ApS

14/9-15 fakt 6749 25.000

14/9-15 kreditnota 467 -25.000

14/9-15 fakt 6755 23.671,88

14/9-15 beløbet er afskrevet-23.671,88

Selskabet er gået konkurs og der er afsagt konkurs dekret den 23/ 11-16

Konkursen er afsluttet og selskabet opløst 1/15-17

Fradraget er fortaget 2015 ved en konkret vurdering i henhold til momslovens §27 stk. 6 skønnes det at fordringen er tabt. Det bemærkes, at skattereglerne ifølge de seneste afgørelser følger reglerne i momsloven.

Vi fastholder fradraget på 67.845 i omsætningen der består af fejl i salgsfakturaer der ifølge bogføringssystemet [...] kun kan rettes ved at udskrive en kreditnota ligesom [person4] i kraft af sin indsigt i kundernes økonomi af den fornødne kundskab til at konstatere tabet.

(...)"

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse er klageren kommet med følgende bemærkninger:
Bemærkninger gælder ligeledes for afgørelsens øvrige punkter.

"(...)

Jeg skal venligst oplyse, at vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og er uforstående overfor den subsumption og kvalifikation, der foretages af virksomhedens drift og de dispositioner, der danner baggrund for sagen. Der henvises i den forbindelse i det hele til vores drøftelser på kontormødet samt vores indsigelser til sagen.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kan godkende kreditnotaerne 463, 464, 465, 466, 467,468, 469, 470, 471, 472 og 473, idet disse kan afstemmes i virksomhedens bogføringsmateriale. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer og gæld, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstår, medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet er realiseret (realisationsprincippet.) Det vil sige, at alle muligheder for at inddrive beløbet, skal være udtømt, og tabet skal være endelig konstateret.

Landsskatteretten finder, at tabet på [virksomhed3] ApS ikke er endelig konstateret i det påklagede år. Der er henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at alle muligheder for at inddrive beløbet er udtømt i indkomståret 2015, ligesom der først er afsagt konkursdekret i det efterfølgende indkomstår 2016.

Landsskatteretten finder endvidere, at fordringen vedrørende [virksomhed4] ikke er endelig konstateret tabt i indkomståret 2015, idet klageren har modtaget et afdrag på gælden i december 2015 og fortsat forsøger at inddrive gælden i det efterfølgende indkomstår 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

SKATs afgørelse omhandler alene indkomståret 2015, og Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives fradrag for udgiften til [virksomhed4] i et senere indkomstår.

2. Fremmedhjælp mm.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at klageren har fratrukket 89.403 kr. ekskl. moms til fremmedhjælp mm.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at klageren har afholdt udgifter til fremmedhjælp på i alt 125.250 kr. ekskl. moms. Beløbet er fordelt på følgende måde:

Bogføringsdato

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

31. marts 2015

E118

[virksomhed2] fak 008 1/15

15.000 kr.

7. maj 2015

E103

[person5] 2015.93

800 kr.

17. august 2015

5775I

[person5] fak.2015.100 243/1

15.700 kr.

31. december 2015

E767

[virksomhed2] fak. *110 afs. u.moms

31.250 kr.

31. december 2015

E768

[virksomhed2] fak. *017 afs. u.moms

62.500 kr.

Som dokumentation for udgiften på 15.000 kr. ekskl. moms (bilag E118) har klageren fremlagt en faktura udstedt den 31. marts 2015 af [virksomhed2] ApS. Det fremgår, at fakturaen vedrører diverse arbejde i 1. kvartal 2015.

Som dokumentation for udgiften på 800 kr. ekskl. moms (bilag E103), har klageren fremlagt nota 2015.93 vedrørende udbetaling af honorar i forbindelse med assistance til gennemgang af reglerne for rejsegodtgørelse og møde med i alt 800 kr. ekskl. moms.

Som dokumentation for udgiften på 15.700 kr. ekskl. moms (bilag 575I) har klageren fremlagt nota 2015.100 vedrørende udbetaling af honorar i forbindelse med forskellig assistance i 2014 og 2015 på samlet 15.700 kr.

Som dokumentation for udgiften på 31.250 kr. (bilag E767) til [virksomhed2] ApS har klageren fremsendt en faktura dateret den 31. januar 2016, hvor det fremgår, at udgiften vedrører diverse arbejde i 2., 3. og 4. kvartal i 2015. Der er ikke fratrukket moms.

Som dokumentation for udgiften på 62.500 kr. (bilag E768) til [virksomhed2] har klageren fremsendt en faktura dateret den 31. oktober 2016, hvor det fremgår, at udgiften vedrører diverse arbejde i 2015. Der er ikke fratrukket moms.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det oplyst, at arbejdet udført af selskabet [virksomhed2] ApS blev udført i en periode, hvor klageren var syg, og der derfor ikke var sket en klar opdeling af arbejdet mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden vedrørende fakturering af enkelte kunder. De udstedte fakturaer var et udtryk for, at klageren opdelte det udførte arbejde korrekt, således at regnskaberne var retvisende.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til fremmedhjælp mm. med 31.500 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået posten fremmedhjælp mm.

SKAT kan ikke godkende at der indgår hensættelser i posten, idet der ikke skattemæssigt er fradrag for dette.

Endvidere kan der ikke godkendes fradrag for bilag 575I, idet bilaget ikke er indsendt.

Bilag E767 og E768 kan ikke godkendes fratrukket i 2015 idet det er faktura der vedrører 2016.

Umiddelbart ser det ud til at konto 2200 Køb internettet også indgår i fremmedhjælp, men der kan ikke godkendes fradrag for udgiften. Udgifterne vedrører køb af tøj og bøger, de anses for en privat afholdt udgift uden fradragsret.

SKAT kan godkende fradrag for bilag E118 og E103 med i alt 15.800 kr.

Momsfradraget kan godkendes med 3.950 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT har modtaget bilag 575I og kan godkende yderligere fradrag for bilaget med 15.700 kr. skattemæssigt og 3.925 kr. momsmæssigt.

Bilag E676 og E768 kan ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2015 idet bilagene/fakturaerne er dateret d. 31/1-2016 og 31/10-2016.

Bilagene vedrører selskab [virksomhed2] ApS som er ejet af [person4].

SKAT kan ikke se i bogføringen og de indsendte bilag, at de igangværende arbejder bliver erstattet af en faktura i indkomståret 2015. Det indsendte materiale viser blot, at der indtægtsføres et beløb som tilbageføres igen.

Der er indsendt faktura vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS som er dateret i 2016 og derfor mener SKAT, at der først kan godkendes fradrag for fremmedarbejder i 2016.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Idet klager ejer selskabet [virksomhed2] ApS er der for følgende bilag, E118 (15.000kr.), E767 (31.250 kr.) og E768 (62.500 kr.) tale om transaktioner mellem interesseforbundne parter. Ud fra fakturaerne er det ikke muligt at se hvad udgifterne vedrører og dermed ikke dokumenteret, at der reelt foreligger en aftale om udførelse af arbejde mellem parterne. Fradrag kan ikke godkendes jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

Bilag E767 og E768 er endvidere først dateret i 2016, året efter det påklagede indkomstår.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til fremmedhjælp mm. på 89.403 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Konto 2100

Samme situation som i 2014, forstået på den måde, at her er beløbet 116.000 i [virksomhed2] ApS, hvilket fremgår af balancen på cvr.dk, men se forklaring under 2014. Det der er taget til udgift for 2014 i [virksomhed1] er taget til indtægt i 2014 i [virksomhed2] ApS. I 2015 er samme beløb tilbageført som indtægt i [virksomhed1] og tilbageført som udgift i [virksomhed2] ApS og et nyt er taget til udgift i 2015 i [virksomhed1] og taget til indtægt i [virksomhed2] ApS, hvilket blev forevist for [person6] på mødet sammen med [person5]. Det gælder for begge år, at det der er udgiftsført i [virksomhed1] er indtægtsført i [virksomhed2] indenfor samme skatteår inkl. regulering.Hvis man har interesse heri, kan man på cvr.dk se i [virksomhed2] offentliggjorte regnskab den 14.05.2017 af her er igangværende arbejde helt nede på 10.000, da resten er faktureret via faktura 11 + 17 fra [virksomhed2], bogført som bilag E767+8 i 2015 som udgift OG ført retur som indtægt i bogføringen for 2016 ... der blev på november forevist [person6] kontokort og resultatsopgørelse for [virksomhed1]s skatteår 2016, hvoraf det tydeligt fremgår, at det det afsatte beløb i 2015 er taget til indtægt i 2016 i bogføringen i [...].

[person4] fastholder fradrag for bilag E767+8 faktura nr. 11 + 17 som er afsat uden moms i bogføringen i 2015, da det ikke er korrekt som [person6] skriver, at det er vedr. 2016.

Konto 2200

[person4] fastholder retten til fradrag for hele det bogførte beløb, der er ikke tale om tøj, der er tale om software, elektronik og en kunstbog som ligger fremme og er tilgængeligt på kontoret.

(...)"

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet af mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

"(...)

Vedrørende fordelingen af arbejdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] bemærkes det for god ordens skyld, at det var selve faktureringen af de enkelte kunder, hvor der ikke skete en opdeling, således at fakturering blev opdelt mellem virksomheden og selskabet. Dette skyldtes, som drøftet, [person4]s sygdom og manglende psykiske overskud i perioden. Derfor blev fordelingen af det, i sygdomsperioden, udførte arbejde foretaget ved udstedelse af den drøftede faktura på kr. 100.000.
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af dagældende Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264 om skattekontrol § 6, stk. 1, at enhver erhvervsdrivende, som fører regnskab har pligt til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen såfremt told-og skatteforvaltningen anmoder om dette.

Det skal ifølge bogføringslovens § 8 være muligt at følge alle registreringer i det omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag jf. lovens § 9. Ifølge lovens § 5 skal et bilag forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Landsskatteretten finder, at klageren med de indsendte fakturaer vedrørende bilag E103 og 575I har dokumenteret, at denne har haft udgifter til fremmedhjælp mm. på i alt 16.500 kr. ekskl. moms.

For fakturaerne vedrørende bilag E118, E767 og 768 er der tale om handel mellem to interesseforbundne parter, idet klageren ejer selskabet [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten finder, at udgifterne på 15.000 kr. (bilag E118), 31.250 kr. (bilag E767) og 62.500 kr. (bilag 768) ikke kan godkendes, idet det ikke er muligt ud fra de indsendte fakturaer at se, hvad udgiften vedrører. Klageren har ej heller dokumenteret, at der reelt lå en aftale mellem parterne vedrørende udførelse af arbejde. Endvidere er der lagt vægt på, at bilag E767 og bilag E768 begge er dateret i 2016, som er året efter det påklagede år.

SKATs afgørelse skærpes således på dette punkt. SKAT har i deres afgørelse godkendt fradrag med 31.500 kr. Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til fremmedhjælp med 16.500 kr.

3. Klient- og personaleomkostninger og lønrefusion

Det fremgår af klagerens regnskab, at klageren har tillagt 10.928 kr. til virksomhedens resultat under punktet personale/klientomk./lønrefusion.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at der på konto 3800 Klient- og personaleomkostninger er fratrukket udgifter på i alt 37.829,14 kr. Udgifterne vedrører hovedsageligt diverse køb til mad og drikkevarer købt i supermarkeder og i restauranter. På nogle bonner fremgår det, at købet vedrører bespisning af virksomhedens ansatte.

Klageren har oplyst, at udgifterne bl.a. vedrører kaffe og te til møder med klienter, og da rygning er forbudt tilbydes i stedet tyggegummi og anden form for snacks til klienterne. Udgifterne til personale vedrører, ifølge klageren, udgifter til kaffe, te, frugt og mad ved længere tids arbejde, fødselsdagsgaver og enkelte oplevelser.

Det fremgår af kontospecifikationen, at der den 19. juni 2015 er bogført to udgifter på henholdsvis 346 kr. og 300 kr. afholdt til [person3]s fødselsdag den 24. juni 2015. Vedrørende udgiften på 346 kr. har klageren fremlagt en faktura fra [virksomhed5], hvor det fremgår, at der er købt badeprodukter for 346 kr.

Vedrørende udgiften på 300 kr. er der indsendt et billede af et gavekort på 300 kr. fra [virksomhed6], hvor det fremgår, at der er købt et gavekort på 300 kr. i anledning af [person3]s fødselsdag i kombination med den anden udgift.

Som dokumentation for de øvrige udgifter har klageren fremsendt diverse bonner, kvitteringer osv. Det fremgår ikke på alle bonner osv., hvad der er brugt til klienter, og hvad der er brugt til personalet.

Det fremgår ligeledes, at der på konto 3810 Fitness og lign. er afholdt udgifter på 3.300 kr. til henholdsvis fitness på 600 kr. og 2.200 kr. til [virksomhed7]. Klageren har fremsendt en besked fra sin læge, hvori der står, at lægen anbefaler, at klageren holder sit mentale og fysiske helbred i god stand og at fitness og svømning er en god måde at gøre dette på, også henset til klagerens overvægt, astma og slidgigt i knæet. Lægen anbefaler ligeledes mindre arbejde.

Desuden fremgår det af kontospecifikationen, at klageren på konto 3700Lønrefusioner og lign. har bogført lønrefusioner på i alt 52.057,15 kr.

Klageren har reelt taget fradrag for 41.129 kr. (37.829 kr. + 3.300 kr.), idet klageren først har fratrukket sine udgifter under konto 3800 og 3810 i lønrefusionen (52.057 kr. - 37.829 kr. - 3.300 kr. = 10.928 kr.), og herefter har indregnet overskuddet i resultatet, idet lønrefusionen er højere end udgifterne.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt godkendt et fradrag for udgifter til personale/klientomkostninger/lønrefusion på 500 kr. SKAT har nægtet fradrag for udgifter hertil med 40.629 kr.

SKAT har hermed ansat virksomhedens udgifter til personale/klientomkostninger/lønrefusion til 51.557 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Denne post består af konto 3800 Klient- & personaleomkostninger samt lønrefusion.

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug.

Dette gælder f.eks. udgifter til beklædning og fortæring og privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges, at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

SKAT har gennemgået konto 3800 og kan se, at den består af mad og drikkevare. SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne idet de ikke anses for, at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, men anses for en privat afholdt udgift uden fradragsret.

Endvidere er konto 3810 fratrukket under denne post.

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne til fitness og [virksomhed7] iht. Statsskattelovens § 6, idet de ikke har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomsten. Udgifterne anses for at være en privat afholdt udgift uden fradragsret.

SKAT kan se, at du har modtaget lønrefusion. Dette beløb anses for et skattepligtigt tilskud jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT forhøjer dette punkt med 41.129 kr. til i alt 52.057 kr. svarende til det modtaget løntilskud.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT kan godkende skønsmæssigt fradrag for frugt og the/kaffe vedrørende [person7]. Ud fra perioden som [person7] har været ansat, kan der godkendes fradrag skønsmæssigt med 500 kr.

Det fremgår af bilag E237, at [person7] har været ansat fra medio april til udgangen af august.

Endvidere er [person2] og [person1] aflønnet. Der er udbetalt løn 2 gange i indkomståret 2015.

På møde er det oplyst, at de er der når der er behov. Der er ikke en fast dag hvor de er der.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at der er nært interessefællesskab mellem [person4] og [person2]

([person2] er søn af [person4]).

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifter til mad, disse anses for en ikke fradragsberettiget udgift jf. Statsskattelovens§ 6 stk. 1, litra a.

Udgifter til møder med klienter anses for repræsentationsudgifter og skal opfylde dokumentationskravene vedrørende dette.

Fradrag for sundhedsudgifter jf. LL § 30 omfatter kun udgifter til behandling af misbrug af rusmidler.

Der ses ikke at være fradrag for sundhedsudgifter i almindelighed. Der kan ikke godkendes fradrag for udgift til fitness og [virksomhed7], idet disse udgifter ikke ses, at have den tætte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT kan godkende personale/klientomk./lønref. således:

Lønref. 52.057 - 500 = 51.557 kr.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer at der på konto 3800 Klient og personaleomkostninger er fratrukket udgifter på i alt 37.829,14 kr. Udgifterne vedrører hovedsageligt diverse køb til mad og drikkevarer købt i supermarkeder samt restauranter. På nogle bonner fremgår, at købet vedrører bespisning af virksomhedens ansatte.

Fra konto 3810 Fitness og lign. er afholdt udgifter på 3.300 kr. til [virksomhed7] samt fitness. Klager oplyser, at udgiften er afholdt på opfordring af sin læge, for at holde sit mentale og fysiske helbred i god stand.

Udgifterne til madvare og fitness anses ikke for at have en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Da udgifterne har karakter af privatforbrug og anses som afholdt af ren privat interesse kan der ikke godkendes fradrag.

Efter en konkret vurdering godkendes et fradrag på 500 kr. til afholdelse af personaleudgifter til frugt og te/kaffe. Det bemærkes her, at det ikke har været muligt at adskille hvilke udgifter som vedrører henholdsvis personale og klienter.

Yderligere fremgår det af konto 3700Lønrefusioner og lign., at klager har bogført lønrefusioner på i alt 52.057,15 kr. Den modtagne lønrefusion udgør et skattepligtigt tilskud og skal indgå i den skattepligtige indkomst jf. statsskatteloven § 4.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at det godkendes, at der tillægges 10.928 kr. til virksomhedens resultat, idet det skal godkendes, at udgifterne til personale og klient på 41.129 kr. er modregnet i den modtagne lønrefusion på 52.057 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Det skal særligt fremhæves, at personale- og klientomkostninger er fuldt ud dokumenterede og naturlige henset til virksomhedens karakter. Det faktum, at virksomheden udøves fra et lokale i den private beboelse, er på ingen måde afgørende eller tilstrækkeligt til at nægte fradrag for dokumenterede reelle erhvervsmæssige omkostninger.

(...)"

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Konto 3800

Fastholder fradraget.

Angående klienter er det kotume i branchen med kaffe+the ved møder, og da der er rygning forbudt tilbydes der både tyggegummi eller anden form for snacks. På mødet i sammen med [person5] fik [person6] forelagt et Facebookopslag,hvor en af klienterne viser hvordan et møde hos [virksomhed1] ofte foregår. FOR bla at dække udgifterne hertil kører [virksomhed1] med differentierede timepriser, så møder koster for det meste 200+moms mere i timen end hvis [person4] laver alt mulig andet arbejde for klienten, udgiften til kaffe mm bliver altså mere end rigeligt dækket ind.

Angående personale: [person4] kan på ingen måde accepterer ordlyden" ... er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse" da dette intet har på sig. Kaffe+the+frugt+mad ved længere tids arbejde, fødselsdags- & afskeds-gaver etc og enkelte oplevelser anser [person4] for rimelig behandling af sine ansatte, og nødvendigt for at få personalet til at yde deres bedste så de kan sikre og vedligeholde indtægterne i [virksomhed1]

[person6] modtog på mødet med [person5] erklæringer fra de 3 ansatte ([person1], [person2], [person7]) ang fortæring

Konto 3810

[person6] modtog pr. mail 150418 en erklæring fra [person4]'s læge om livsnødvendigheden af at [person4] holder sig i form for at kunne klare arbejdsuger på mellem 50-90 timer alt efter årstiden/deadline i branchen. Ingen [person4] ingen [virksomhed1] ingen indtægter, så nødvendig for at kunne både sikre og vedligeholde indtægten

Konto 3700

[person4] protestere imod ordlyden "SKAT kan se, at du har modtaget lønrefusion.Dette beløb anses for et skattepligtigt tilskud jf. Statsskattelovens § 4", da det indikerer at [person4] IKKE har medtaget denne indtægt i bogføringen ... hvilket det er og tydeligt fremgår af konto 3700 hvor kr.52057,15 er taget til indtægt

[person5]

Vi fastholder fradraget på 41.129, der medgået til personaleomkostninger for at sikre og vedligeholde indkomsten, SKAT har givet fradrag for lønudgifter, der dækker den udbetalte løn. Det er således uforståelig at øvrige udgifter til personalet ikke kan godkendes som fradrag.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst betragtes som den skattepligtiges årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Den modtagne lønrefusion på 52.057 kr. udgør et skattepligtigt tilskud, og skal indgå i den skattepligtige indkomst jf. § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klientudgifter

Såfremt klageren ønsker fradrag for udgifter til klienter i forbindelse med møder osv., skal dette ske efter reglerne om udgifter til repræsentation.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har tilstrækkeligt godtgjort, at der er afholdt fradragsberettiget udgifter til klienter. Der er særlig henset til, at det ud fra den fremsendte dokumentation ikke er muligt at se, hvem som har deltaget og i hvilken anledning, udgiften er afholdt. Det er ej heller muligt at adskille disse udgifter fra personaleudgifterne, idet det ikke er noteret, hvem udgiften er afholdt overfor.

Personaleudgifter

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan selvstændige erhvervsdrivende fratrække udgifter til personale, såfremt udgifterne er direkte tilknyttet til virksomhedens drift. Løn til virksomhedens ansatte er fratrukket under posten lønninger. Nærværende post vedrører således udgifter til kaffe, frugt, gave til [person3] mm.

Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for udgifter til gaver, da disse anses for at være en privat udgift. Der er dog nogle undtagelser, som f.eks. hvis gaven kan betragtes for at være en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det kan f.eks. være en lejlighedsgave af relativ beskeden karakter, som gives i anledning af mærkedage som fødselsdage, bryllupsdage, jubilæum mm. til virksomhedens ansatte.

Landsskatteretten finder, at udgifterne på henholdsvis 346 kr. og 300 kr. er tilstrækkelig dokumenteret, og må anses for at være ydet i forbindelse med medarbejderens fødselsdag. Der er tale om en lejlighedsgave af beskeden karakter, som er fradragsberettiget efter § 6, stk. 1 litra a, og Landsskatteretten godkender herefter udgifterne.

Endvidere finder Landsskatteretten, at der foreligger en formodning for, at klageren har afholdt erhvervsmæssige udgifter til frugt og te/kaffe henset til, at klageren har haft [person3] ansat i en periode på 5 måneder. Landsskatteretten kan efter en konkret vurdering tiltræde SKATs skønsmæssige ansættelse, hvor der godkendes fradrag for 500 kr.

Der ses ikke at være grundlag for at godkende et større skønsmæssigt fradrag, idet klageren ikke har dokumenteret udgifternes erhvervsmæssige karakter. Det bemærkes endvidere, at det ikke er muligt at adskille hvilke udgifter, som vedrører henholdsvis personale og klienter.

Sundhedsudgifter

Ifølge ligningslovens § 30 A kan personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle som modtager en del af virksomhedens overskud efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.

Der er fratrukket udgifter til fitness og svømning med 3.300 kr. Klageren har fremsendt en udtalelse fra sin læge, som anbefaler, at klageren har et godt fysisk og mentalt helbred, hvor motion kan bidrage til dette. Disse udgifter er ikke omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 30 A, da de hverken vedrører behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for 3.300 kr. til fitness og lign.

Udgifterne til fitness og svømning anses ikke for at være en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet de ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, da posten vedrørende udgifter til personale/klient/lønrefusion opgøres til i alt 50.911 kr. (52.057 kr. - 646 kr. - 500 kr.)

4. Dekoration

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket udgifter til dekoration med 4.767 kr. ekskl. moms.

Ifølge virksomhedens kontospecifikationer vedrører udgiften bl.a. køb i [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11]. Klageren har indsendt diverse bonner, hvor det bl.a. fremgår, at der hovedsageligt er købt blomster, men også kagepynt, fjer, spøgelsesophæng og halloween pynt.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at en del af hendes klienter lider af stress og angst, og hun bruger udsmykningen til at distrahere dem, når de er til møder hos hende.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til dekoration med 4.267 kr. i indkomståret 2015. SKAT har skønsmæssigt godkendt et fradrag på 500 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået udgifterne vedrørende dekoration. Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT mener ikke, at alle udgifter vedrørende dekoration kan anses for at have den fornødne direkte forbindelse med indkomsten. Blandet andet mener SKAT ikke, at kagepynt, teaterartikler, fjer, bånd, spøgelsesophæng, halloween udstyr m.m. kan anses for, at have den fornødne forbindelse med indkomsten.

SKAT kan godkende fradrag for skønsmæssigt 500 kr. vedrørende dekoration og skønsmæssigt moms med 125 kr. Ved skønnet er virksomhedens art og omfang lagt til grund.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder sit tidligere skøn. Der er henset til, at kontoret er en del af privatadressen samt at der ikke ses at være den fornødne forbindelse med indkomsten jf. Statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra

a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Udgifter på 4.767 kr. til bl.a. blomster, kagepynt og halloweenpynt har karakter af privatforbrug og anses ikke for at have den fornødne direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Ud fra en konkret vurdering kan der tiltrædes en skønsmæssig opgørelse af godkendt fradrag på 500. kr.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til dekoration med 4.767 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[virksomhed1] har en speciel niche af klienter, hvoraf de fleste er kunstner/kunstnertyper med særlige behov. Der er gjort meget ud af at indrette kontoret så klienterne føler sig så godt tilpas som muligt -indimellem er det dog nødvendigt at afholde møderne udenfor eller på cafe-er da enkelte lider af så megen angst for kontor-lokaler etc grundet dårlige oplevelser tidligere. Blomster, duft, indretningen og kunsten i kontorlokalet er med til at dæmpe angst/stress.

I [virksomhed1] er det halloween hele året og er en del af firmaets image

Det hele vil give mere mening når [person6]+kollega d.d har set kontoret.

[person6]' s forslag om et fradrag på 500,- er på ingen måde acceptabelt.Der forventes fradrag for hele den bogførte udgift.

[person5]

Udgifterne til dekoration kr. 4.267 er anvendt for at sikre og vedligeholde indkomsten. Lokalerne er dekoreret med henblik på møde med diverse kunder.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at de udgifter, som klageren har fratrukket under posten dekoration med 4.767 kr., ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som er en betingelse for, at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses ikke for at have den fornødne direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Henset til virksomhedens art og omfang finder Landsskatteretten dog, at der foreligger en formodning for, at klageren har afholdt nogle erhvervsmæssige udgifter til dekoration, hvorfor Landsskatteretten efter en konkret vurdering tiltræder SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor der godkendes fradrag for 500 kr.

Der ses ikke at være grundlag for at godkende et større skønsmæssigt fradrag, idet klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne har en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

5. Rejse- og transportomkostninger

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 21.007 kr. til rejse-og transportomkostninger.

Udgifterne fordeles på følgende konti:

Konto 4130 Rejseomkostninger

6.872,93 kr.

Konto 4630 Taxa og bus

11.633,88 kr.

Anslået kørsel i egen bil

2.500,00 kr.

I alt

21.006,81 kr.

Konto 4130 Rejseomkostninger

Udgifterne afholdt på konto 4130 Rejseomkostninger er afholdt i forbindelse med en rejse til [Tyskland] og til Belgien.

Udgifterne til Belgien er i alt på 749,48 kr. Klageren har oplyst, at hun en gang årligt rejser til Belgien på revision vedrørende virksomhedens største klient.

Udgiften til Belgien kan ud fra kontospecifikationen specificeres således:

Dato

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb

18. marts 2015

E696

Belgien start kl. 14.00

19. marts 2015

E696

Belgien 4*35 slut 21,43

126,39 kr.

19. marts 2015

E696

Belgien i alt 31,75timer*471

623,09 kr.

I alt

749,48 kr.

Som dokumentation for udgifterne i forbindelse med rejsen til Belgien har klageren fremsendt diverse bonner, hvor følgende fremgår:

Dato

Sted

Beskrivelse

Beløb

18. marts 2015 kl. 17.11

[virksomhed12], [by2]

2 vand

13,50 kr.

19. marts 2015 kl. 21.42

[virksomhed13]

Taxa

126,39 kr.

18. marts 2015 kl. 15.11

?

Gajol pakke

24,95 kr.

19. marts 2015 kl. 16:20

[virksomhed14]

Øl og Pringles

11,30 euro

19. marts 2015 kl. 17.17

[virksomhed14]

1 Vand, 1 kage og 1 sandwich.

13,20 euro

Udgiften til [Tyskland] kan ud fra kontospecifikationen specificeres således:

Dato

Bilags nr.

Beskrivelse

Beløb/debet

Kredit

29. januar 2015

E33

[Tyskland] 4^35

457,02 kr.

29. januar 2015

E33

[virksomhed15]

473,00 kr.

29. januar 2015

E33

[Tyskland] taxa+hotel

3.191,74 kr.

29. januar 2015

E33

[Tyskland] hotel [person8]

559,37 kr.

1. februar 2015

E33

[Tyskland] skattefri diæter [person2] udb. Kt.

1.280,53 kr.

1. februar 2015

E33

[Tyskland] skattefri diæter [person4] udb. Kt.

1.280,53 kr.

Klageren har udarbejdet en rejseopgørelse, hvor det fremgår, at rejsen begyndte torsdag den 29. januar 2015 og sluttede søndag den 1. februar 2015. I rejsen deltog tre personer, klageren selv, hendes medarbejder og søn [person2] og [person8]. Det fremgår af rejseopgørelsen og kontospecifikationen, at der er modregnet 559,37 kr. for hotel til [person8], som ifølge SKATs oplysninger er klagerens datter.

Det fremgår endvidere af rejseopgørelsen, at der blev afholdt møde med [person9], [person10] og [virksomhed16] fredag og lørdag a 2 x 7,5 timer plus det løse. Ifølge klageren blev rejsen afholdt i forbindelse med møde med deres største klient. Klageren har fremsendt et brev fra en medarbejder hos deres klient, som bekræfter at have haft et møde med klageren og dennes medarbejder i slutningen af januar 2015 i [Tyskland].

Konto 4630 Taxa og bus

Konto 4630 består af udgifter til taxa og bus på i alt 11.633,88 kr. Som dokumentation har klageren fremsendt diverse bonner og en opgørelse over brug af rejsekort. På de fleste bonner er der skrevet "[...]" på, men det er ikke alle.

Klageren har oplyst, at udgiften til taxa hovedsageligt vedrører transport til og fra [adresse1] og [adresse2] eller nærområdet. Ifølge klageren vedrører disse regnskabsmøder, som ofte blev afholdt som følge af en hasteindkaldelse og/eller fragt af bilagsmateriale, virksomhedens største klient.

Anslået kørsel i egen bil

Endvidere har klageren overfor SKAT forklaret, at der i posten ligeledes er indeholdt 2.500 kr., som er et beløb klageren har anslået svarer til de udgifter, hun har haft ved kørsel i egen bil.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til rejse og transportomkostninger på 20.334 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Denne post består af konto 4130, 4630 og 2500 kr. fra 2014.

Ifølge Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for de udgifter der af afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Idet der ikke ligger et bilag for de 2.500 kr. fra 2014 i dit regnskab har du ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt erhvervsmæssigt. Derfor kan SKAT ikke godkende fradrag for udgiften.

Konto 4130 består af udgifter i forbindelse med rejse til [Tyskland].

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der fratrækkes udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

På mødet d. 13/11-2017 forklarede du, at du rejser til [Tyskland] ca. 1 gang om året i forbindelse med en større virksomhed som du bogfører for.

SKAT mener ikke, at hele rejsen kan anses for erhvervsmæssig. SKAT mener, at der også er en privat interesse i rejsen. Dette er begrundet med, at det ikke virker sandsynligt, at der har været erhvervsmæssige møder med den udenlandske virksomhed hele weekenden. Der ses ikke, at være dokumentation for dette i de indsendte bilag.

Endvidere har din søn også deltaget på rejsen. Dette indikerer også, at der er privat interesse i rejsen.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifter til rejseomkostning.

SKAT kan godkende fradrag for en skønsmæssig andel svarende til statens satser for kost og logi i et døgn. Beløbet kan opgøres således:

Statens satser for kost pr. døgn

471 kr.

Statens satser for logi pr. døgn

202 kr.

I alt

673 kr.

Konto 4630 består af udgifter til transport (taxa og bus).

SKAT har gennemgået de tilsendte bilag. SKAT mener ikke at bilagene dokumenterer, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, idet det ikke fremgår hvorfra og hvortil der er kørt, samt i hvilken forbindelse/årsagen til at der er kørt.

SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for udgiften idet den ikke anses for være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder sit tidligere skøn, idet der ikke er kommet dokumentation vedrørende hvornår og hvilke møder der er holdt hen over hele weekenden. SKAT anser stadig rejsen for at indeholde en del privat interesse. Dette begrundes endvidere med, at [person8] (datter af [person4]) også har været med på rejsen.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Af virksomhedens regnskab fremgår, at der er fratrukket 21.007 kr. til rejse - og transportomkostninger.

Af rejseopgørelsen fra [Tyskland] fremgår, at der deltog tre personer, klager, hendes medarbejder og søn [person2] samt klagers datter [person8]. Rejsen er afholdt fra torsdag til søndag.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at rejsen har haft et turistmæssigt islæt. Der lægges vægt på, at klager både har haft sin søn og datter med på rejsen der således ikke anses for udelukkende erhvervsmæssig. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været afholdt møder henover weekenden.

Klager har fremlagt en bekræftelse fra en kunde om, at der har været afholdt et møde med klageren og [person2] i slutningen af januar 2015, hvorfor der for dem godkendes en skønsmæssig andel af udgifterne svarende til statens satser for kost og logi for ét døgn.

For rejsen til [Tyskland] er der ikke fremlagt dokumentation for diverse udgifter. Udgifterne anses ikke for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten hvorfor der ikke kan godkendes fradrag.

Der er yderligere afholdt 11.633,88 kr. fra konto 4630 til taxa og bus. Det fremgår ikke ud fra bilag hvor kørslen er sket fra og til, samt hvorfor, og dermed findes det ikke dokumenteret, at udgifterne har været afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig drift.

For udgifter på 2.500 kr. til kørsel i egen bil er der ikke fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation der bekræfter, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til rejse- og transportomkostninger med 21.007 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Konto 4130

Det er ikke korrekt hvad [person6] skriver. På mødet i november forklarede [person4] at [person4] rejste til Belgien 1 gang om året på revision vedr. [virksomhed1]s største klient-det blev yderligere oplyst på mødet, at dette ophørte i 2017, grundet omlægning af arbejdsgange (bla forberedt under [Tyskland]turen i 2015)

Ligeledes blev det oplyst på samme møde, at [person2] ([person4]' s søn der er ansat) & [person4] extraordinært var til møde i [Tyskland] -igen grundet [virksomhed1]s største klient.

På mødet med [person5] sagde [person6] at der i de modtagne bilagsmapper for 2015 ikke var en rejseopgørelse med tilhørende bilag for denne rejse hvilket [person4] stillede sig meget uforstående overfor, da [person4] vidste at der var udarbejdet en sådanne. Det viste sig at der i bilagsmappen sad både rejse- og timeopgørelse med tilhørende bilag i et plastomslag, billeder af dette blev afsendt til [person6] i E 150418 på [person6]'s forlangende [person4] kan hverken accepterer eller godkende [person6]'s forhøjelse, men fastholder det bogførte fradrag

Konto 4630

Posterne består hovedsagelig af taxaboner & rejsekort. På mødet med [person5] blev det oplyst til [person6] at størsteparten af taxabonerne var transport fra/til [adresse1]/[adresse2] (eller nærområdet da der altid er megen trafik netop ved porten til [adresse2]:læs: ret umuligt at holde ind ved) samt retur. Årsagen er for alle at der er tale om regnskabsmøder, mange var med hasteindkaldelse og/eller fragt af bilagsmateriale for [virksomhed1]s største klient- og når de siger kom, så er det ikke om 3 timer eller imorgen, så er det NU, så udgiften er i allerhøjeste grad nødvendig for at sikre og vedligeholde [virksomhed1]s største indtægt hos en enkelt klient. [person6] blev spurgt om [person6] var interesseret i en opgørelse heraf, hvilke ej blev besvaret og dermed af [person4] opfattet som et nej. Det blev samtidig oplyst at bla på baggrund afrejsen til [Tyskland] (indledning til omlægning af arbejdsgange/ outsourching hos den største klient), flytning af største klients kontor mm er [person4] kun nødt til at tage på [adresse3], hvortil de er flyttet ca. 1 gang om måneden fra ca. medio 2017. Det kan samtidig nævnes, at netop fordi kørslen foregik i taxa, var det muligt at arbejde i taxaen, så hver tur indkasserede tidsforbrug ca. på 2x 15 minutter til senere opkrævning via salgsfaktura hos øvrige klienter, og da ca. halvdelen var telefonsamtaler med klienter ville dette ikke have været muligt i offentlig transport grundet tavshedspligten.

[person5]

revisor [person5] kan bevidne rejsen til [Belgien]. Revisionen er foretaget i [Belgien] idet finansbogholderiet og lønbogholderiet befinder sig her. Det er ikke usædvanlig at revisionen af et selskab foregår på selskabets adresse

(...)"

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet af mødet med Skatteankestyrelsen:

"(...)
Vedrørende spørgsmålet om fradrag for rejsen til [Tyskland] i 2015 skal det fremhæves, at mødet i [Tyskland] ikke alene vedrørte opgaver, som blev varetaget af [person2]. Mødet vedrørte en række forskelligartede problemstillinger, herunder en regulering og ændring af selskabets arbejdsgange og konkrete muligheder i relation til et, for kunden, styrende computerprogram, som [person2] har stor indsigt i og assisterer virksomheden med at håndtere. Derfor var [person2]s deltagelse i mødet nødvendig og forudsat af kunden, hvilket er baggrunden for, at omkostningerne til [person2]s transport og ophold i [Tyskland] er fradragsberettigede i virksomheden.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Udover at kunne få fradrag for udgifter som er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.62.ØLR.

Rejsen til [Tyskland] er afholdt fra torsdag til søndag. Landsskatteretten finder, at der har været et turistmæssigt islæt. Klageren har ikke tilstrækkelig godtgjort, at der har været afholdt møder henover weekenden. Desuden lægges der vægt på, at både klagerens søn og datter har deltaget i rejsen. Rejsen kan således ikke anses for udelukkende at have været erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten finder dog, at der foreligger en formodning om, at en del af rejsen har været erhvervsmæssigt henset til, at klageren har fremlagt en bekræftelse fra kunden om, at der har været afholdt et møde med klageren og [person2] i slutningen af januar 2015. Efter en konkret vurdering kan Landsskatteretten tiltræde, at der godkendes en skønsmæssig andel svarende til statens satser for kost og logi svarende til 1 døgn. SKAT har kun godkendt kost og logi for klageren. Landsskatteretten finder, at der ligeledes bør godkendes kost og logi for klagerens medarbejder [person2], da denne ligeledes har deltaget i mødet med kunden.

Skønsmæssigt godkender Landsskatteretten fradrag for kost med 942 kr. og logi for 404 kr. I alt 1.346 kr. vedrørende rejsen til [Tyskland].

Der ses ikke at være grundlag for at godkende et større skønsmæssigt fradrag, idet klageren ikke har dokumenteret, at hele rejsen har været erhvervsmæssig.

Landsskatteretten kan ikke godkende fradrag for diverse udgifter afholdt i forbindelse med rejsen til Belgien, idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vedrørende konto 4630 Taxa og bus kørsel finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Der er henset til, at det ikke fremgår hvorfra og hvortil klageren har kørt og i hvilken anledning.

Endvidere kan udgiften på 2.500 kr. vedrørende kørsel i egen bil ikke godkendes, idet der ikke foreligger dokumentation for udgiften.

SKATs afgørelse ændres således, at der godkendes fradrag for udgifter til rejse-og transportomkostninger med 1.346 kr.

6. Repræsentation

Skattemæssigt har klageren fratrukket 4.376 kr. til repræsentation.

Det fremgår af regnskabet, at det er bogført således:

Saldo

Ompostering

Resultatopg.

Balance

Kapitalforkl.

Konto 4150. Repr. Restauranter

16.172,78 kr.

5.717,46 kr.

20.796,00 kr.

1.095,00 kr.

Ej fradragsberettiget 75 %

-16,418,00 kr.

16.418,00 kr.

Konto 4175 Rep. Diverse

5.717,46 kr.

-5.717,46 kr.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at konto 4150 Repr. restauration bl.a. består af udgifter til cafebesøg, restaurantbesøg og køb i [virksomhed1].

Klageren har som dokumentation fremlagt diverse bonner. På nogle bonner er det noteret, hvem udgiften er afholdt overfor. Det fremgår f.eks. at udgiften vedrørende bilag E328 på 103 kr. er afholdt overfor [virksomhed17], og at udgiften vedrørende bilag E320 på 98,50 kr. er afholdt overfor [...].

Det fremgår af kontospecifikationerne, at konto 4175 Repr. diverse består af køb af wellness gavekort samt udgifter til reception i anledning af 50 års. Klageren har oplyst, at udgifterne er afholdt i forbindelse med hendes egen 50 års fødselsdag, og har derfor fratrukket en privat andel. Ifølge klageren blev receptionen annonceret på [virksomhed1]s gamle Facebookprofil. Der deltog i alt 75 personer, hvoraf 25 personer, ifølge klageren, var klienter.

Klageren har fremsendt dokumentation for udgifterne i form af diverse bonner med undtagelse af en udgift på 500 kr. til et wellness gavekort.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til repræsentation med 3.876 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Denne post består af konto 4150 og 4175.

Konto 4175 består af udgifter i forbindelse med afholdelse af din egen 50 års fødselsdag.

Ifølge juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4 kan der ikke fratrækkes udgifter til fødselsdage og lignende når anledningen til sammenkomsten er af privat karakter. Din egne 50 års fødselsdag anses for privat og der vil derfor ikke kunne fratrækkes udgifter i den forbindelse.

Konto 4150 består af udgifter til restaurantbesøg, cafebesøg, køb af kager m.m.

Ifølge Ligningslovens § 8, stk. 1 er der fradrag for udgifter til repræsentation. Ifølge Ligningslovens § 8, stk. 4 begrænses fradraget for repræsentation til 25 % af de afholdte udgifter.

I Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4 beskrives hvad repræsentationsudgifter er. Endvidere beskrives

i juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4 under afsnittet "Dokumentation for repræsentationsudgifter" hvad der kræves af dokumentationen for, at der kan godkendes fradrag.

(...)

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til repræsentation idet dokumentationskravene ikke ses at være opfyldt, jf. juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne iht. Statsskattelovens § 6, idet de ikke har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomsten. Udgifterne anses for at være en privat afholdt udgift uden fradragsret.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT kan godkende et skønsmæssigt fradrag vedrørende repræsentationsudgifter med 500 kr. Ved skønnet er der henset til virksomhedens art og omfang.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifter til egen 50 års fødselsdag.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Klager har oplyst, at der ved hendes 50-års fødselsdag var inviteret 75 personer, hvorfra de 25 skulle være klienter. Arrangementet har præg af et personligt arrangement og der godkendes ikke fradrag for udgifter jf. U1980548H (nægtet fradrag for 60-års fødselsdag hvor de fleste gæster var forretningsforbindelser)

Udgiften på 500 kr. til wellness gavekort kan ikke godkendes da denne ikke er dokumenteret med bilag.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til repræsentation på 4.376 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]
Kan hverken accepterer eller godkende forhøjelsen/manglende fradrag.

For det første er det ikke 22.796,- der er fratrukket som [person6] skriver.

Det er korrekt at den samlede udgift er på 22. 796,- og medtaget i resultatsopgørelsen. I

Indkomstopgørelsen for 2015 er der indtægtsført 75 % af22.796,- = kr.16.418 ... dvs. at der reelt er

fratrukket et samlet beløb på kr. 4.376 i alt.[person4] har anset udgiften for så nødvendigt at [person4] selv af

egen lomme har betalt 16.418,- for at sikre og vedligeholde [virksomhed1]s indtægter. Se bla bemærkning

ang. Klienter under puntk 4, om at der er nogle af [virksomhed1]s klienter der simpelthen ikke kan holde

møder i kontorlokaler, hvorfor det er nødt til at ske andre steder, feks på cafe e.l. På mødet med [person5]

fik [person6] oplyst følgende:

Møderne alle var naturligvis vedr. Regnskaber på den ene eller den anden måde

Adspurgt om [person6] ville have en opgørelse over disse kom der ikke noget svar som [person4] antog som et

nej

[person6] kommenterede at der var tale om megen kage, og korrekt [person4] havde ofte en kage med til

administrationen, møder med revisorer, norsk momsrepræsentant o.l hos [virksomhed1]s største klient.

Receptionen for [person4]'s fødselsdag var annonceret på [virksomhed1]s gamle Facebookprofil, der deltog i alt

75, hvoraf 25 var klienter og det er i dette forhold udgiften til receptionen er fratrukket dvs. i alt

[virksomhed1]s andel var på i alt 5.167,51, hvoraf der yderligere er fratrukket de 75 %, ergo er der i alt

skattemæssigt fratrukket 1.291,87 vedr. Receptionen ... resten har [person4] selv afholdt udgifterne til
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Konto 4150

Klageren har fremlagt daterede bilag for udgifter til repræsentation. På nogle bilag er det noteret over for hvem, udgiften er afholdt. Det er dog ikke noteret på nogle af bilagene, i hvilken anledning udgifterne er afholdt.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der godkendes derfor ikke fradrag for repræsentationsudgifter.

Landsskatteretten finder dog, at der foreligger en formodning for, at klageren har afholdt nogle udgifter til repræsentation, hvorfor Landsskatteretten efter en konkret vurdering tiltræder SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor der godkendes fradrag for 500 kr.

Der ses ikke at være grundlag for at godkende et større skønsmæssigt fradrag, idet klageren ikke har opfyldt kravene til dokumentation for afholdte repræsentationsudgifter.

Konto 4175

Udgifter til sammenkomster af privat karakter kan som udgangspunkt ikke fradrages, selv om der blandt gæsterne er et større eller mindre antal forretningsforbindelser, kunder og medarbejdere. Det fremgår af Højesterets dom af 7. maj 1980 offentliggjort som U1980.548H, hvor der blev nægtet fradrag for udgifter til afholdelse af skatteyderens 60 års fødselsdag, uanset at de fleste gæster var forretningsforbindelser. Retten fandt, at der deltog et ikke ubetydeligt antal slægtninge og venner, at arrangementet havde et personligt islæt og derfor i overensstemmelse med skattemyndighedernes praksis måtte statueres, at ingen del af udgifterne var fradragsberettiget.

Klageren har oplyst, at der i alt deltog 75 personer, hvoraf de 25 personer var klienter. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der må have deltaget et betydeligt antal slægtninge og venner, samt at arrangementet har haft et personligt islæt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifter hertil i sin helhed.

Landsskatteretten bemærker, at udgifterne ikke er afholdt med det formål at opnå salg af vare og tjenesteydelser, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne som en reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Udgiften på 500 kr. til et wellness gavekort er ikke dokumenteret med bilag, hvorfor Landsskatteretten ikke kan godkende fradrag for udgiften.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

7. kontorhold

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 15.000 kr. til kontorhold.

Klageren har opgjort udgiften således:

Ejendomsskat

23.408 kr.

El

20.686 kr.

Varme

16.794 kr.

Forsikring

6.332 kr.

Udgifter i alt

67.220 kr.

Hus i alt ifølge BBR

121 kvm

Kontor 6*6

36 kvm

[virksomhed1]s andel 36/121

19.999 kr.

Klageren har forklaret, at hun har medtaget 15.000 kr., selvom det er 4.999 kr. for lidt i forhold til opgørelsen.

Virksomheden drives fra klagerens bopæl på [adresse1], [by1]. Klageren har oplyst, at der er tale om et hovedkontor, som bliver benyttet af klageren selv og virksomhedens ansatte.

Ifølge klageren anvender hun kontoret mellem 70-90 timer ugentligt.

Udover hovedkontoret er det oplyst, at et lokale i ejendommen i 2015 blev benyttet som arkiv og som kontorplads til medarbejderen [person3].

Ifølge en udskrift fra CPR-registreret boede klagerens søn ligeledes på klagerens bopæl i det påklagede indkomstår.

SKAT har været på besigtigelse den 16. maj 2018, og har beskrevet rummene på følgende måde:

"(...)

Vi gik ind til venstre for huset (modsat indkørsel).

Der er en indgangsdør i vinklen på huset. Vi gik ind til venstre hvor kontoret ligger. Her træf vi Revisor [person5] og [person2] (sønnen) Det er et stort rum. Til højre for døren er der en reol oppe af væggen.

Foran var der et stort skrivebord (formentlig hæve/sænke). Op ad skriveborde er der en mindre plads med computer. Videre står der en stort bord, som jeg vil kalde et spisebord med stole til. Og op ad den bagerste væg står der en dragkiste. Den står åben og kan se at den er fyldt med mapper.

Skatteyder fortæller at det er mapper fra kunder.

Til venstre for døren er væggen fyldt med gamle grammofonplader og CD'ere. Langs ydervæggen står der et gammelt skrivebord. Efterfulgt af en reol. I det venstre fjerneste hjørne er der en sofa, 2 stole og et bord. Ved siden af det på den bagerste væg står der en gammel skrivepult.

Midt for på den bagerste væg er der hængt et stykke velourstof op med en seddel hvor der står privat ingen adgang.

I rummet hænger der en masse pynt som jeg vil betegne som halloweenting.

Ifølge plantegning over ejendommen er der en garage bag ved kontoret.

Fra kontoret bliver vi vist gennem entreen hvor vi kom ind videre til privat entre, gennem køkkenet, gennem et værelse (et gennemgangsrum) og til det som skatteyder har brugt som kontor til praktikant og arkiv. Dette rum bruges ikke mere erhvervsmæssigt. Og den dør der er ud af huset bliver ikke brugt mere. Den er blændet fordi den er utæt og det trækker ind. Til dette rum er der nu kun den dør som vi kom ind ad. I værelset står der et lille skrivebord som er "resterne" af praktikantens skrivebord. Nu bliver rummet brugt som pulterrum.

Det øvrige hus består af et rum yderligere og bad (ifølge plantegning) som jeg ikke har set.
(...)"

Klageren har fremsendt en plantegning, hvor de møbler, som SKAT har beskrevet fremgår.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til kontorhold med 10.000 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT har været ude og se arbejdsværelset i egen bolig d. 16/5-2018.

SKAT så 1 kontor samt et værelse som tidligere har været benyttet som arkiv/kontor.

Den resterende bolig ud over arbejdsværelset/kontoret samt lokale benyttet som arkiv/kontorplads for 1 person, består boligen af 1 værelse samt køkken/toilet/badeværelse. Dette fremgår af de tilsendte plantegninger. Ifølge folkeregisteradressen er der tilmeldt 2 personer på adressen, [person4] og sønnen [person2] (over 18 år).

På baggrund af den restende boligdel og beboerne på adressen, anser SKAT det ikke for sandsynligt, at arbejdsværelset ikke bliver brugt til privat brug og udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ved denne vurdering har SKAT lagt til grund, at den resterende del af boligen ikke ses, at være nok plads til 2 voksne personer. Endvidere så SKAT en væg fyldt med grammofonplader og CD'ere.

SKAT mener samlet set ikke, at rummet er uegnet til almindeligt ophold og opfylder dermed ikke betingelserne for fradrag for arbejdsværelse.

SKAT anerkender, at der arbejdes fra hjemmet med deraf ekstraudgifter til el og varme.

SKAT kan derfor godkende et skønsmæssigt fradrag til en andel af disse udgifter på 5.000 kr. Ved skønnet er der lagt vægt på virksomhedens art og omfang.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 15.000 kr. til kontorhold.

Virksomheden drives fra klagers bopæl hvor klagers søn ligeledes bor.

SKAT har den 16. maj 2018 været på besigtigelse af rummene. Lokalerne indeholder udover skrivebord og reoler, en sofa med to stole samt et bord der beskrives som et spisebord. Ved beskrivelsen findes, at lokalerne ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse ikke er udelukket og at lokalerne dermed ligeledes kunne fungere som klagers dagligstue. Det bemærkes endvidere, at klager har sin søn boende på adressen der udover kontoret og arkivet kun indeholder ét ekstra rum, badeværelse og entre.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften til el, samt at der har været en merudgift hertil i forbindelse med arbejdet i virksomheden.

SKAT har i afgørelsen af 1. juni 2018 godkendt et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kroner til el og varme.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan godkendes skønsmæssigt fradrag for el og varme idet der altid vil være et fast grundforbrug, uafhængigt af om klager driver virksomhed eller ej.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kontorhold med 15.000 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Kan hverken acceptere eller godkende at fradrag er nægtet.

Der er tale om et hovedkontor - der ligger i [person4]' s ejendom [adresse1]- som bliver benyttet af virksomhedens ansatte for at de kan udføre de opgaver de bliver stillet af [virksomhed1], samt af [virksomhed1]s ejere [person4] i 70-90 timer pr. uge. Kontoret har egen indgang dog med fælles entre og wc, grundet sidstnævnte er hverken indgang+entre+wc medregnet i fradraget. Der er ingenlunde tale om arbejdsværelse i hjemmet.

I 2015 blev et lokale i samme ejendom benyttet som arkiv og 1 kontorplads og derfor medtaget i fradraget. Lokalet+kontoret blev samlet godkendt af offentlig myndighed til brug for praktikanten [person7] i 2015. I dag er arkivet næsten færdigt med at blive flyttet ud i en campingvogn og bliver benyttet til blandet benyttelse, hvorfor intet er fratrukket vedr. lokalet i skatteåret 2017

[person6] har fået tilsendt de ønskede plantegninger indhentet fra [by1] Kommune påført hvilke rum der blev benyttet til hvad i 2015.

[person6] har i en mail af 15.04. 2018 fået en opgørelse af beregning af fradrag på 15.419 ... altså 419,- mere end det anslåede beløb på 15.000

Intet kontor = ingen arbejdsplads/platform hvor [person4] & de ansatte kan udføre deres arbejde og dermed sikre og vedligeholde indtægten

Kontoret blev atter her i starten af 2018 godkendt af en offentlig instans som praktiksted, og vedkommende der skulle godkende kontoret, sagde at han var vant til at komme hos store firmaer, men at det her var det sted han havde det bedst, og om han måtte blive klient med tid, da han var ved at skrive en bog mm og ville få brug for hjælp, så ja kontorets specielle indretning skaffer [virksomhed1] klienter.

Da [person6] har krævet en besigtelse finder denne sted den 16.05.2018 kl 12 i [adresse1]
(...) "

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten vurderer, at lokalerne ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er lagt vægt på, at kontoret udover skrivebord og reoler tillige indeholder en sofa med to stole samt et bord, der bliver beskrevet som et spisebord. Hermed kan det ikke udelukkes, at rummet også anvendes privat.

Det forhold, at klageren arbejder 70-90 timer i virksomheden fra rummet, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke kan ændre på ovenstående vurdering, idet rummet som følge af dets indretning, ligeledes må anses for at kunne anvendes som klagerens dagligstue.

Desuden bemærker Landsskatteretten, at klageren har sin søn boende på adresse, og at der foruden kontoret og arkivet kun er et ekstra rum, badeværelse og entré.

I SKATs afgørelse af 1. juni 2018 er godkendt et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. til el og varme, idet SKAT fandt, at klageren havde haft en merudgift. Landsskatteretten kan ikke tiltræde dette skøn.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for udgifter til varme, idet der altid vil være et fast grundforbrug, som er uafhængigt af, om klageren driver virksomhed eller ej.

Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation for udgiften til el samt dokumenteret, at denne har haft en merudgift hertil i forbindelse med arbejdet i virksomheden. Landsskatteretten godkender således ikke, et skønsmæssigt fradrag for udgifter til el.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

8. Ren- og vedligehold

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 1.837 kr. ekskl. moms til ren- og vedligeholdelse.

Udgiften er fordelt på konto 4220 Vedligehold lokaler og konto 4230 Renholdelse.

Konto 4220 Vedligehold består af en enkelt udgift på 187,80 kr. ekskl. moms. afholdt i [virksomhed18]. Som dokumentation for udgiften har klageren fremsendt en bon fra [virksomhed18], hvor det fremgår, at der i alt er købt for 563,70 kr. ekskl. moms. Ifølge SKAT vedrører udgiften reparation af rør i hjemmet.

Konto 4230 Renholdelse består af flere udgifter afholdt i diverse dagligvarebutikker med i alt 1.650,34 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke af kontospecifikationerne, at der er fratrukket en privat andel. Som dokumentation har klageren fremlagt diverse bonner.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til ren- og vedligeholdelse på 1.837 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve; sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne til ren- & vedligeholdelse iht. Statsskattelovens § 6, idet de ikke har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomsten. Dette er vurderet ud fra, at der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse jf. punkt 7. Udgifterne anses for, at være en privat afholdt udgift uden fradragsret.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for ren- og vedligehold. SKAT anser det for en privat afholdt udgift uden fradragsret.

Køb i silvan (tee stykke og gevindtape) kan ikke godkendes idet købet vedrører reparation af rør i hjemmet. Udgiften anses for en ikke fradragsberettiget udgift, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Udgifterne anses ikke for afholdt som led i, at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægt. Der godkendes et skønsmæssigt fradrag på 500 kr.
(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til ren- og vedligeholdelse på 1.837 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Konto 4230

Indeholder udgifter til rengøringsartikler til brug for rengøring men også feks toiletpapir & håndsæbe til brug for både klienter og personale. Hvorfor krav om fradrag for kr.1650,- fastholdes

Konto 4220

Et køb i [virksomhed18] på 188 til vedligehold lokaler ... krav om fradrag for udgiften fastholdes [person5]

Rengøringsartiklerne benyttes til rengøring af kontorlokalerne og hænger ikke sammen med fradragets størrelse på lokalerne. Personalet har ret til at gå på toilettet og dermed benyttes der både sæbe & wcpapir.
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at alle de afholdte udgifter til ren- og vedligeholdelse er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten som påkrævet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder dog, at der er en formodning for, at klageren har haft en mindre merudgift i forbindelse med, at arbejdet er udført i hjemmet. Der er lagt vægt på, at klageren i det påklagede år har haft en ansat i virksomheden. Landsskatteretten godkender derfor et skønsmæssigt fradrag for renholdelse på i alt 500 kr.

Der kan ikke gives fradrag for udgifter vedrørende vedligeholdelse, da klageren ikke har godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten.

SKATs afgørelse ændres, idet der skønsmæssigt godkendes et fradrag på 500 kr.

9. Reparation og vedligeholdelse

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 4.724 kr. til reparation og vedligeholdelse af inventar.

Ifølge kontospecifikationerne fordeles udgiften således:

Dato

Bilagsnr.

Sted

Beløb ekskl. moms/debet

Kredit

10. januar 2015

E313

[virksomhed9]

83,88 kr.

13. januar 2015

E379

[virksomhed8]

122,36 kr.

14. januar 2015

E352

[virksomhed10]

8,00 kr.

15. januar 2015

E20

[virksomhed19] 753920/1037 pære

47,84 kr.

26. februar 2015

E296

[virksomhed8]

16,00 kr.

27. marts 2015

E258

[virksomhed20] 239

399,20 kr.

28. marts 2015

E399

[virksomhed21]

20,00 kr.

5. august 2015

E668

[virksomhed8]

28,00 kr.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] serviceaft. 4 år

335,20 kr.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] serviceaft. 4 år 2016

83,80 kr.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] serviceaft. 4 år 2017

83,80 kr.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] serviceaft. 4 år 2018

83,80 kr.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] serviceaft. 4 år 2019

55,86 kr.

2. september 2015

E560

[virksomhed8]

203,88 kr.

7. september 2015

E178

[virksomhed23]

3.270,40 kr.

19. september 2015

E503

[virksomhed9]

48,00 kr.

15. oktober 2015

E570

[virksomhed8]

240,00 kr.

11. december 2015

E429

[virksomhed18]

39,94 kr.

11. december 2015

E550

[virksomhed21]

160,64 kr.

22. december 2015

E602

Normal

8,00 kr.

I alt

4.724,08 kr.

SKAT har anset alle bilag med undtagelse af bilag E258, E178 og E503 for at være dokumenteret og afholdt i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Som dokumentation for bilag E258 vedrørende 399,20 kr. ekskl. moms afholdt til [virksomhed20] har klageren fremsendt en regning, hvor det fremgår, at der er købt en cykelslange og for- og baglygter.

Som dokumentation for bilag E178 vedrørende 3.270,40 kr. ekskl. moms afholdt til [virksomhed23], har klageren fremsendt en mail, som bekræfter køb af en 36V 1 OAH alu Phylion, som er et batteri til en elcykel. Det fremgår, at der i alt skal betales 4.088 kr., hvoraf moms er inklusiv, og der betales 89 kr. i fragt.

Som dokumentation for bilag E503 vedrørende en udgift på 48 kr. ekskl. moms har klageren fremsendt en bon fra [virksomhed9], hvor det fremgår, at der er købt 2 gange Ultimate.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at der befinder sig en el-cykel til privatbrug på klagerens bopæl.

Ifølge et udskrift fra CPR-registreret boede klagerens søn ligeledes på bopælen i det påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse på 3.717 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået bilagene vedrørende rep & vedligeholdelse.

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne på bilag E258 (cykellygter og cykelslange) 399 kr., E178 (batteri til el-cykel) 3.270 kr. og E503 ([virksomhed9]- ultimate) 48 kr. iht. Statsskattelovens § 6, idet de ikke har den krævede og tætte sammenhæng med erhvervelse af indkomsten.

(...)

Bilag E258, E178 og E503 udgør i alt 3.717 kr. skattemæssigt og 928 kr. momsmæssigt. SKAT kan godkende posten rep & vedligehold med (4.724-3.717) 1.007 kr. skattemæssigt og (1.181 - 928) 253 kr. momsmæssigt.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgift til el-cykel.

SKAT er af den opfattelse, at udgifterne til cyklen ikke har en så tæt sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten, at der kan godkendes fradrag for udgifterne. Den fortrinsvise anvendelse af cyklen, er efter SKATs opfattelse privat. Der er endvidere henset til, at cyklen står på privatadressen.

Det, at der er 2 cykler på bopælen gør ikke at SKAT kan anse den ene cykel for erhvervsmæssig, idet der er 2 beboer på adressen.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Udgifter til el-cykel anses som privat udgift og fradrag godkendes ikke for virksomheden jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse med 4.724 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse:

"(...)

[person4]

Der er tale om rep og vedligehold af en elcykel der bruges af [virksomhed1], hvorfor [person4] ikke kan godkende eller accepterer at der ikke ydes fradrag for hele den bogførte udgift.

[person5]

Der forefindes en el-cykel til privat kørsel.
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne til et nyt cykelbatteri og slange samt lygter har den fornødne direkte tilknytning til virksomhedens aktiviteter. Udgifterne er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten som påkrævet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ligeledes henset til, at el-cyklen står på klagerens egen bopæl, hvor hende og hendes søn bor. Det forhold, at der på ejendommen allerede befinder sig en elcykel, kan ikke ændre på resultatet.

Der kan således ikke godkendes fradrag for bilag E258 med 399,20 kr. og bilag E178 med 3.270,40 kr.

Tilsvarende finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at der er en erhvervsmæssig sammenhæng mellem købet af 2 gange ultimate og virksomhedens indkomst, hvorfor bilag E503 på 48 kr. ligeledes ikke kan godkendes.

Landsskatteretten finder, at de øvrige udgifter til reparation og vedligeholdelse kan godkendes som fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Således kan klageren kun fratrække udgifter til reparation og vedligeholdelse af inventar med 1.007 kr. (4.724 kr. - 3.717 kr.)

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

10. Telefon og internet

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 20.141 kr. til telefon og internet.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at virksomheden har udgifter til [virksomhed24], [virksomhed25] og [virksomhed26].

Overfor SKAT har klageren oplyst, at [virksomhed24] dækker over internet +[...1] (fax), og at 3 dækker over [virksomhed1]s officielle telefonnummer [...2], et datakort, der bruges i en router med nr. [...3] og [...4], som er det bærbare net.

Klageren har ikke oplyst, hvad abonnementet hos [virksomhed25] vedrører. Det fremgår af de fremlagte bilag, at udgifterne vedrører abonnement og forbrug.

Ifølge kontospecifikationen kan udgiften specificeres som følgende:

Det fremgår af kontooversigterne vedrørende betalinger til 3, at der ligeledes er sket afbetaling på Samsung Galaxy Express 4G Blac og Asus Nexus 7 3G 32GB. Derfor er der ligeledes opgjort et beløb uden afbetalingerne.

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Beløb ekskl. moms/debet

Beløb ekskl. afbetalinger

Kredit

Dokumentation

2. januar 2015

E1

pbsjan [virksomhed25]4458666807040

857,18 kr.

2. januar 2015

E1

pbsjan [virksomhed26]. ...564

492,20 kr.

2. januar 2015

937POS15

[virksomhed24]

663,80 kr.

2. februar 2015

E31

pbsfeb [virksomhed25]4458666807041

808,60 kr.

Betalingsoversigt

2. februar 2015

E31

pbsfeb [virksomhed26] f....966

529,62 kr.

Betalingsoversigt

2. februar 2015

937POS15

[virksomhed24]

663,80 kr.

2. marts 2015

E113

pbsmar [virksomhed25]4458666807042

788,88 kr.

Betalingsoversig

2. marts 2015

E113

pbsmar [virksomhed26] f....089

558,41 kr.

Betalingsoversig

2. marts 2015

937POS15

[virksomhed24]

663,80 kr.

1. april 2015

E114

pbsapr [virksomhed25]4458666807043

815,77 kr.

Betalingsoversigt

1. april 2015

E114

pbsapr [virksomhed26] f....470

476,20 kr.

Betalingsoversigt

1. april 2015

937POS15

[virksomhed24]

663,80 kr.

4. maj 2015

937POS15

[virksomhed24]

663,80 kr.

11. maj 2015

E105

[...com] ...747

1.382,40 kr.

Faktura for køb af webhotel

1. juni 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

1. juli 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

3. august 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

1. september 2015

E420

pbssep [virksomhed25]4458666807048

826,20 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

1. september 2015

E420

pbssep [virksomhed26] ...643

397,80 kr.

315,4 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4] samt afbetaling til Asus Nexus 7.

1. september 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

25. september 2015

E201

[virksomhed27] ...898

36,00 kr.

Faktura

30. september215

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

1. oktober 2015

E421

pbsokt [virksomhed25]4458666807049

847,00 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

1. oktober 2015

E421

pbsokt [virksomhed26] ...773

551,40 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4]

30. oktober 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

2. november 2015

E422

pbsnov [virksomhed25]4458666807050

813,40 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

2. november 2015

E422

pbsnov [virksomhed26] ...798

495,22 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4]

31. november 2015

937POS15

[virksomhed24]

639,98 kr.

Regning fra [virksomhed24]

1. december 2015

E423

pbsdec [virksomhed25]4458666807051

552,60 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

1. december 2015

E423

pbsdec 3 ...319

350,40 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4]

14. december 2015

E234

[organisation1] sms

80 kr.

Kvittering for donation

30. december 2015

937POS15

[virksomhed24]

675,80 kr.

31. december 2015

E418

[...] medd om homedisk

0,00 kr.

I alt

20.140,68 kr.

Det skal bemærkes, at der vedrørende udgifterne til [virksomhed24], hvor der er fremlagt faktura, er uoverensstemmelse mellem det bogførte beløb, som fremgår af kontospecifikationen og de faktiske fremlagte fakturaer. Klageren har bogført 663,80 kr. ekskl. moms og 165,95 kr. i moms. Ifølge fakturaen er beløbet 639,98 kr. ekskl. moms og 160 kr. i moms. Fakturaen er lagt til grund i ovenstående tabel.

Udover de bogførte udgifter har klageren fremsendt yderligere dokumentation for følgende udgifter i 2015:

Faktura dato

Tekst

Beløb ekskl. moms

Beløb ekskl. afbetaling

Dokumentation

13. april 2015

...242

496,2 kr.

332,2 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4], samt to afbetalinger vedr. samsung Galaxy Express 4G Blac og Asus Nexus 7 3G 32GB.

4. maj 2015

[virksomhed25] ...045

1.121,4 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

11. maj 2015

...474

473 kr.

309 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4], samt to afbetalinger vedr. samsung Galaxy Express 4G Blac og Asus Nexus 7 3G 32GB.

4. juni 2015

[virksomhed25] ...046

1.085,01 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

11. juni 2015

...999

948 kr.

783,96 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4], samt to afbetalinger vedr. samsung Galaxy Express 4G Blac og Asus Nexus 7 3G 32GB.

4. juli 2015

[virksomhed25] 4458666807047

1.178,53 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

11. juli 2015

...096

527,56 kr.

363,56 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4], samt to afbetalinger vedr. samsung Galaxy Express 4G Blac og Asus Nexus 7 3G 32GB.

4. december 2015

[virksomhed25] ...052

423,00 kr.

Faktura fra [virksomhed25], vedr. "Abonnoment og forbrug"

16. december 2015

...760

484,68 kr.

Kontooversigt, viser betaling vedrørende [...2], [...3] og [...4].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til telefon og internet med 12.834 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået bilag vedrørende telefon og internet.

Mange af udgifterne er kun dokumenteret ved en PBS betaling. Dette anses ikke for fyldestgørende dokumentation. Fyldestgørende dokumentation anses for selve regningen på udgiften, så man kan se hvad udgiften vedrører.

Flere af udgifterne er ikke dokumenteret ved et bilag.

Idet SKAT ikke kan se helt nøjagtigt hvad udgifterne vedrører, kan der ikke godkendes fradrag for udgiften.

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Telefonudgifter og internet der ikke er dokumenteret ved et fyldestgørende bilag anses for at være virksomheden uvedkommende, og anses ikke for fradragsberettiget.

SKAT ansætter posten skønsmæssigt til 6.500 kr. idet SKAT mener, at der reelt er udgift til telefon og internet i virksomheden.

Moms

Ifølge Momslovens § 38, stk. 2 er der fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Idet telefon og internet er til rådighed for både virksomhedens leverancer og til privat brug, skal der foretages en fordeling af momsen vedrørende telefon og internet.

SKAT har foretaget et skøn over fordelingen mellem den private del og den erhvervsmæssige del af momsen. SKAT har skønnet, at den erhvervsmæssige del af momsen, som er fradragsberettiget, udgør 50 %. Ved skønnet har SKAT lagt virksomhedens omfang til grund.

SKAT har opgjort momsen af telefonregningerne til i alt 1.625 kr.

Der kan godkendes fradrag for 50 % af 1.625 kr. = 813 kr.

Den del af købsmomsen som ikke er fradragsberettiget i købsmomsen, skal lægges til i den skattemæssige opgørelse. Derved bliver beløbet på 7.313 kr. (6.500 + 813) fradragsberettiget i den skattemæssige opgørelse.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder skønnet. De udlevere regninger på mødet anses ikke for fyldestgørende dokumentation.

Det fremgår ikke hvad udgiften helt nøjagtigt vedrører samt kan man ikke se hvor meget der er moms på regningerne fra [virksomhed26]

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Klager har samlet trukket fradrag for 20.141 kr. til [virksomhed25], [virksomhed24] og [virksomhed26]. Klager har ikke redegjort for hvad udgifterne til [virksomhed25] vedrøre. En betalingsoversigt anses ikke som tilstrækkelig dokumentation, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne til [virksomhed25].

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til telefon og internet med 20.141 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

kan ikke godkende eller acceptere er fradrag på 6.500 som er [person6]'s skønsmæssige ansættelse af posten men fastholder at den bogførte udgift er [virksomhed1]s reelle udgift til den nødvendige telefoni/ internet i et skatteår med større omsætning og flere personaletimer end almindeligvis. [person6] fik på mødet de ønskede fakturaer i den mængde/stand det havde været [person4] muligt at skaffe.

[person5]

Udgifterne er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, uden telefon og mail ville virksomheden ikke eksistere, i øvrigt er det et lovkrav at have mail ligesom der sæskilt er betalt skat for benyttelse telefon og datakommunikationsforbindelse

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt dokumentation for udgifter afholdt til telefon og internet, som ikke er bogført i virksomheden. Disse nye bilag, finder Landsskatteretten, skal indgå i vurderingen.

Ifølge virksomhedens kontospecifikationer har klageren både haft udgifter til [virksomhed25], [virksomhed24] og [virksomhed26].

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne afholdt til [virksomhed25] i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har kun redegjort for, hvad udgifterne til [virksomhed24] og [virksomhed26] vedrører. Ud fra det fremlagte er det ikke muligt at identificere, hvad udgiften til [virksomhed25] vedrører. Landsskatteretten finder det endvidere ikke dokumenteret, at klageren har haft behov for at have flere abonnementer i virksomheden end dem hos [virksomhed24] og [virksomhed26].

Landsskatteretten finder, at klageren i form af regninger fra [virksomhed24] og kontooversigter fra [virksomhed26] har dokumenteret, at hun i perioden april til december 2015 har afholdt udgifter på i alt 9.884 kr. ekskl. moms. Afbetalingerne hos [virksomhed26] er ikke medtaget, da der ikke er fradrag for disse.

Landsskatteretten finder, at de øvrige udgifter ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. En betalingsoversigt anses ikke for at udgøre tilstrækkelig dokumentation.

Den del af købsmomsen som ikke er fradragsberettiget efter reglerne om momsfradrag skal lægges til i den skattemæssige opgørelse. Klageren er således berettiget til et skattemæssigt fradrag på 11.120 kr. (9.884 kr. + 1.236 kr.)

SKATs afgørelse ændres, idet der godkendes fradrag for udgifter til telefon og internet med 11.120 kr.

11. Fri telefon

Klageren har fratrukket udgifter til telefon og internet.

Det fremgår indkomstopgørelsen for 2015, at klageren har indtægtsført 2.600 kr. som beskatning af rådighed for telefon.

Ud fra klagerens R75, som er blevet ændret som følge af SKATs afgørelse, fremgår det, at virksomhedens skattepligtige indkomst er ansat til 1.664.148 kr.

Dette er fremkommet på følgende måde:

Overskud af virksomhed

897.470 kr.

VSO ophævet

1.051.820 kr.

229. u. fore.fon

5.514 kr.

Beskæftigelsesfradrag

-26.800 kr.

A- kasse

-5.700 kr.

Gave

199 kr.

Renter:

-11.549 kr.

-552 kr.

-45.110 kr.

Renter virksomhed

-11.781 kr.

Ansat indkomst før AM-bidrag

1.817.211 kr.

AM-bidrag

153.063 kr.

Ansat

1.664.148 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har indtægtsført 2.600 kr. til beskatning af fri telefon i virksomhedens regnskab for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Ifølge Ligningsloven skal der ske beskatning af den rådighed man har over en telefon som er stillet til rådighed af arbejdet.

Da du har fratrukket udgift til telefon i dit regnskab og du har telefonen i hjemmet, skal du beskattes af den rådighed. I Ligningslovens § 16, stk. 12 er dette beløb 2.600 kr. for 2015.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder beskatningen. Der er ikke sket dobbeltbeskatning.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Ud fra R75 og opgørelse over skattepligtig indkomst ses ikke at klager allerede er beskattet af fri telefon. Klager beskattes med 2.600 kr. af rådighed af fri telefon.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hun allerede er blevet beskattet for fri telefon, og som følge af SKATs ændringer derfor vil blive dobbeltbeskattet.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

[person6] skriver at [person4] skal beskattet af rådighed for telefon på kr. 2.600 for 2015. [person4] forstår ikke hvorfor [person6] skriver således da Multimedia på 2.600 klart og tydeligt fremgår af lndkomstopgørelsen for 2015, altså at kr. 2600,- er tillagt Overskud [virksomhed1] ifølge resultatsopgørelsen som igen er medtaget på selvangivelsen, så [person4] er altså blevet beskattet af kr.2.600
(...) "

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af SKATs reguleringer, har SKAT har i deres afgørelse af 1. juni 2018 udarbejdet et nyt regnskab for klagerens virksomhed for indkomståret 2015. Heri har de indtægtsført 2.600 kr. til beskatning af fri telefon. Klageren mener, at der hermed vil ske dobbeltbeskatning.

Ud fra de foreliggende oplysninger i klagerens R75 finder Landsskatteretten, at der ikke er sket dobbeltbeskatning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der ikke medgået 2.600 kr. til beskatning af rådighed over telefon.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

12. Porto og gebyrer

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 10.584 kr. på konto 4605 til porto og gebyrer.

SKAT har oplyst, at alle udgifter er dokumenteret med undtagelse af bilag 937POS15 bogført med 40 kr. den 10. september 2015 med navnet gebyr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til porto og gebyr med 40 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået bilag vedrørende porto og gebyrer.

Flere af udgifterne er der ikke fundet bilag for i bilagsmapperne som er indsendt til SKAT. Det drejer sig om bilagsnr. UD162D, 5191, 5731, 937POS15, 6151 og UD316.

Beløbet udgør i alt 2.910 kr. Fradrag kan ikke godkendes grundet manglende dokumentation.

SKAT kan godkende fradrag vedrørende porto og gebyrer med (10.584-2.910) 7.674 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

Efter modtagelse af dokumentation kan der godkendes fradrag for gebyrer med 10.544 kr.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Alle bilag godkendt undtagen 40 kr. der ikke er dokumenteret. Klager har anerkendt dette punkt.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter porto og gebyr med 10.544 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)
[person4]

[person6] modtog på mødet med [person5] bilag på alle gebyrer, pånær et på 40,-. [person4] fastholder derfor fradraget i bogføringen dog fratrukket de 40,-
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at alle udgifter under posten porto og gebyr er dokumenteret med undtagelse af 40 kr. Klageren har anerkendt dette, da det ikke er muligt at fremskaffe bilaget.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

13. Faglitteratur

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 95 kr. ekskl. moms til faglitteratur.

Det fremgår af kontospecifikationen, at udgiften vedrører bilag E72 på 95,20 kr., som er bogført den 13. marts 2015.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremsendt en bestillingsbekræftelse fra [...dk], hvor det fremgår, at der er købt diverse bøger. Den bog som klageren ønsker fradrag for i virksomheden hedder "Mentaliseringsbogen".

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til faglitteratur med 95 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Der kan ikke godkendes fradrag for udgift til bøger idet udgiften ikke anses for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Ifølge Juridisk vejledning kan der kun godkendes fradrag for egentlig faglitteratur. De bøger som er fratrukket anses ikke for at være fagbøger.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for mentaliseringsbog, idet den ikke anses for faglitteratur. Anses endvidere ikke for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Mentaliseringsbogen har ikke direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift og anses som indkøbt af klagers personlige interesse. Der godkendes ikke fradrag på 95 kr. ekskl. moms.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til faglitteratur med 95 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Kan ikke accepterer eller godkende ikke at få fradraget på kr.95,- for bog der blev anbefalet af en psykolog for bedre samtale/dialogen med [virksomhed1]s specielle niche af klienter med stress/angst og dermed sikre og vedligeholde [virksomhed1]s indtægter, hvilket blev oplyst til [person6] på mødet med [person5]

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter til faglitteratur kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der ikke kan fratrækkes.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til mentaliseringsbogen har en direkte tilknytning til virksomhedens drift, og udgiften kan derfor ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

14. Andet

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 20.000 kr. under Andet.

Ud fra virksomhedens råbalance med efterposteringer fremgår det, at der er tale om skyldige omkostninger, som er ført til resultatopgørelsen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvad udgiften vedrører, men har forklaret, at den vedrører udgifter, som ikke kunne nå at blive afstemt. Beløbet er blevet tilbageført i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for posten Andet på 20.000 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået posten Andet og fundet frem til, at den består af skyldige omkostninger.

Skyldige omkostninger anses for en balancepost og skal ikke indgå i resultatopgørelsen. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for posten Andet.

I resultatopgørelsen kan der fratrækkes udgifter som er endelige og konstateret, samt kan dokumenteres ved et bilag.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT kan ikke godkende fradrag for posten Andet, idet udgiften ikke er dokumenteret ved et bilag,

jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skyldige omkostninger er en balancepost der først kan godkendes fradrag for i resultatopgørelsen når de er endelig konstaterede og dokumenteret. Der er ikke dokumenteret ved bilag hvad omkostningen vedrører hvorfor der ikke kan godkendes fradrag.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for posten Andet på 20.000 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Kan ikke accepterer eller godkende at [person6] nægter fradrag for en afsættelse på 20.000 vedr. Diverse udgifter som er medtaget udelukkende for at regnskabet skulle være retvisende. Beløbet er taget til indtægt i 2016, hvilket [person6] fik forevist vha [virksomhed1]s resultatsopgørelse for 2016.
(...) "

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår, at der er tale om skyldige omkostninger. Dette er en balancepost, som der ikke kan godkendes fradrag for.

Udgifter kan først medtages i resultatopgørelsen, når de er endeligt konstaterede og dokumenterede. Udgiften skal således være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, og det er ikke oplyst, hvad den vedrører udover klagerens forklaring om, at de er medtaget for at regnskabet skal være retvisende. På baggrund heraf godkender Landsskatteretten ikke fradrag for udgiften efter § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

15. Kontingenter

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 439 kr. ekskl. moms til kontingenter.

Det fremgår af kontospecifikationen, at der er foretaget en regulering vedrørende bilag E189, idet der er taget skattemæssigt fradrag for det fulde beløb på 138,75 kr. og ikke noget vedrørende moms. Der er efterfølgende indtægtsført 27,75 kr. svarende til momsen af beløbet. Beløbet er efterfølgende ikke medtaget i virksomhedens opgørelse af momstilsvaret.

Følgende fremgår af virksomhedens kontospecifikation:

Dato

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb/debet

Kredit

Dokumentation

30. marts 2015

E81

[...] 1798

78,40 kr.

Faktura

28. maj 2015

E122

[...] 155004

111,00 kr.

Faktura

17. september 2015

E189

[...] 175095 4/15

138,75 kr.

Faktura

17. september 2015

E189

[...] 175095 4/15 moms

27,75 kr.

Faktura

7. oktober 2015

929POS4/15

Pensum

94,00 kr.

7. oktober 2015

929POS4/15

Pensum

45,00 kr.

I alt

439,40 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til kontingenter med 139 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået posten kontingenter.

SKAT har ikke kunne finde bilag 929POS4/15 og kan derfor ikke godkende fradrag idet det ikke er dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. l, litra a. Bilagene udgør i alt 139 kr.

SKAT kan godkende fradrag vedrørende kontingenter med (467 - 139) 328 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

Der kan ikke godkendes fradrag idet der ikke foreligger et bilag på udgiften jf. Statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Udgifterne med beskrivelsen Pensum kan ikke godkendes, da det ikke findes dokumenteret hvad den vedrører.
(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kontingenter med 439 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Fastholder at udgiften er vedr. [virksomhed1] men må erkende at det ikke længere er muligt at skaffe de ønskede 2 bilag til [person6] på henholdsvis 94+45 kr.uden væsentlige omkostninger til følge.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret, at denne har afholdt udgifter til kontingenter med i alt 300 kr. De resterende udgifter på henholdsvis 94 kr. og 45 kr. er ikke dokumenteret, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det skal bemærkes, at SKAT har foretaget beregningen af, hvad der kan godkendes ud fra, at der er afholdt udgifter på 467 kr. SKAT har således ikke medtaget, at klageren har foretaget en regulering på 27,75 kr. vedrørende momsen.

SKATs afgørelse ændres således, at der godkendes fradrag for udgifter til kontingenter med 300 kr.

16. Migration og edb hjælp

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 9.778 kr. til migration og edb hjælp.

Ifølge virksomhedens kontospecifikationer fremgår det på konto 4670Systemhosting, prog. og lign., at der er afholdt udgifter på i alt 19.778 kr.Alle udgifter er dokumenterede med bilag.

For indkomståret 2014 foretog klageren en hensættelse på 20.000 kr. vedrørende migration og edb hjælp. Det fremgår af virksomhedens råbalance med efterposteringer, at beløbet er fordelt mellem virksomhedens balance og resultatopgørelse, således at der er fratrukket 10.000 kr. i udgiften på 19.778 kr. Det er det beløb 9.778 kr., som er fratrukket i virksomhedens resultat.

På retsmødet den 27.maj 2020 accepterede klageren SKATs afgørelse om, at der i sagen for indkomståret 2014 med jr.nr. [...] ikke var fradrag for hensættelsen på 20.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt, at der indgår hensættelser i posten og godkender fradrag for udgifter til migration og edb hjælp med 19.778 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT kan ikke godkende at der indgår hensættelser i posten, idet der ikke skattemæssigt er fradrag for dette.

Efter gennemgang af bilagene kan der godkendes fradrag for 19.778 kr. og 4.944 kr. vedrørende moms.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Faktiske afholdte og dokumenteret udgifterne godkendes med fradrag på 19.778 kr.
(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til migration og edb hjælp med 9.778 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Ingen kommentarer andet end at jeg mener at regnskabet med [person6]' s ændring ikke bliver retvisende på dette punkt.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har på retsmødet den 27.maj 2020 accepteret, at der ikke kan godkendes fradrag for en hensættelse på 20.000 kr. vedrørende migration og edb hjælp i 2014. Klageren har i indkomståret 2015 modregnet udgifterne til migration og edb hjælp med 10.000 kr. af det hensatte beløb.

Idet det er accepteret, at der i 2014 ikke er fradrag for hensættelsen, kan disse ikke modregnes i klagerens udgifter. Klageren kan derfor udelukkende få fradrag for de faktisk afholdte udgifter.

Landsskatteretten finder, at alle udgifterne er dokumenteret, og godkender et fradrag på 19.778 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

17. Småanskaffelser

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 21.627 kr. ekskl. moms til småanskaffelser.

Ifølge virksomhedens kontospecifikationer har virksomheden haft udgifter på 26.886,34 kr. ekskl. moms Der er fratrukket 6.656,79 kr. vedrørende købsmoms.

Følgende fremgår af kontospecifikationer og fakturaer:

Dato

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb/debet

Kredit

Dokumentation

5. januar 2015

E17

[virksomhed28] ...627

1.609,67 kr.

Bestillingsbekræftelse køb af headset og tastatur.

10. januar 2015

E313

[virksomhed9]

64,00 kr.

Bon køb af "Meradiso Pla."

15. januar 2015

E20

[virksomhed19] .../0137 stol + lampe

461,60 kr.

Faktura

16. januar 2015

E402

[virksomhed9]

216,00 kr.

Bon køb af 3 brandslukkere.

6. februar 2015

E307

[virksomhed9]

32,00 kr.

Bon køb af LED vågelys.

18. februar 2015

E55

[virksomhed29] lys

508,00 kr.

Ordrekopi køb af udendørslamper.

5. marts 2015

929POS1/15

[by1] hælebar

215,00 kr.

15. marts 2015

E403

[virksomhed9]

32,00 kr.

Bon køb af 2 Crivit tasker.

21. marts 2015

E375

[virksomhed8]

9,60 kr.

Bon køb af klodskasse.

28. marts 2015

E399

[virksomhed21] kroge

64,00 kr.

Bon.

28. marts 2015

E399

[virksomhed21] gryder

100,00 kr.

Bon.

7. april 2015

E84

[virksomhed19] ...110 stole+ stoleunderlag

729,60 kr.

Ordrekvittering

7. april 2015

E300

[virksomhed8]

399,20 kr.

Bon køb af Log Gaming-Pak.

15. april 2015

E350

[virksomhed10]

88,00 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

17. april 2015

E406

[virksomhed9]

112,00 kr.

Bon køb af funktionsbukke.

11. maj 2015

E408

[virksomhed9]

112,00 kr.

Bon køb af børneskammel.

22. maj 2015

E109

[virksomhed22] refusion fragt

119,20 kr.

19. juni 2015

E130

[virksomhed5].dk lamper

2.558,40 kr.

Faktura køb af lysterapi-lampe.

3. juli 2015

E305

[virksomhed8]

139,20 kr.

Bon køb af fiskars knive.

14. juli 2015

E304

[virksomhed8]

46,40 kr.

Bon køb af 2 spande.

18. juli 2015

E390

[virksomhed8]

119,20 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

27. juli 2015

E351

[virksomhed10]

40,00 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

6. august 2015

E526

[virksomhed22] printer mm

3.197,60 kr.

Bon.

13. august 2015

E542

[virksomhed21]

55,20 kr.

Bon køb af arbejdsmåtte.

29. august 2015

E521

[virksomhed9]

112,00 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

16. september 2015

E507

[virksomhed30] computertrolley

719,20 kr.

Bon.

19. september 2015

E503

[virksomhed9]

80,00 kr.

Bon køb af 2 knager.

21. september 2015

E504

[virksomhed9]

263,20 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

10. oktober 2015

E203

Dell DK0135-1131-09472 inspiron 23

10.159,20 kr.

Ordrebekræftelse

10. oktober 2015

E203

Dell DK0135-1131-09472 microsoft offile

429,99 kr.

Ordrebekræftelse

10. oktober 2015

E203

Dell DK0135-1131-09472 ?

140,00 kr.

13. oktober 2015

E484

[virksomhed10]

16,00 kr.

Bon ikke muligt at se hvad vedrører.

31. oktober 2015

E468

[virksomhed8] printer

399,20 kr.

Bon.

3. november 2015

E463

[virksomhed22] galaxy

1.356,00 kr.

Bon.

13. december 2015

E251

[virksomhed19] 205204

11,96 kr.

Faktura køb af gummistropper.

14. december 2015

E236

Microsoft Store office home & business 2016

1.679,20 kr.

Ordrebekræftelse

14. december 2015

E426

Siesta (tøjbutik)

80,00 kr.

Bon ikke muligt at se hvad købet vedrører.

16. december 2015

E613

[virksomhed22] kabler

653,60 kr.

Bon.

26. december 2015

E600

[virksomhed31] møbelhjulsæt

97,92 kr.

Bon.

I alt

26.627,14 kr.

For indkomståret 2014 foretog klageren en hensættelse på 15.000 kr. vedrørende småanskaffelser. Det fremgår af virksomhedens råbalance med efterposteringer, at beløbet er fordelt mellem virksomhedens balance og resultatopgørelse i 2015. Der er omposteret 10.000 kr. til virksomhedens balance og 5.000 kr. til resultatopgørelsen. Klageren har herefter fratrukket de 5.000 kr. i de afholdte udgifter på 26.627,14 kr. og taget fradrag for 21.627 kr.

På retsmødet den 27.maj 2020 accepterede klageren SKATs afgørelse om, at der i sagen for indkomståret 2014 med jr.nr. [...] ikke var fradrag for hensættelsen på 15.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til småanskaffelser med 15.840 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKAT har gennemgået posten småanskaffelser.

SKAT kan godkende fradrag for bilag nr. E20, E84, E304, E507, E203, E468, E463 og E236.

Øvrige bilag (bl.a. gryder, knive, knager, lysterapilamper, frugtudstikker m.m.) anses ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6, stk. I, litra a; · men anses for en privat afholdt udgift uden fradragsret.

(...)

SKAT kan godkende fradrag for småanskaffelser med 15.840 kr. skattemæssigt og 3.075 kr. momsmæssigt.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder sin opgørelse af fradraget.

SKAT skal gøre opmærksom på, at der ikke sker dobbeltbeskatning i forbindelse med værdien af fri telefon.

Værdi af fri telefon på 2.600 kr. vedrører den skattemæssige del, reguleret i Ligningslovens§ 16.

Ovenstående private andel på 30 % vedrører momsbeløbet på anskaffelsen af computer og mobiltelefon. (...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skattestyrelsen tilslutter sig Skatteankesytrelsens vurdering af hvilke bilag der anses for, at være afholdt indenfor virksomhedens naturlige drift. Der godkendes fradrag på samlet 15.990 kr.

Resterende udgiftsbilag anses ikke for, at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden.
(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til småanskaffelser med 21.627 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse:

"(...)

[person4]

Kan ikke accepterer eller godkende [person6]' s nedsættelse af fradraget da alle de bogførte udgifter er med til at sikre og vedligeholde indtægten. Som forklaret på mødet med [person5], personale+klienters tøj skal hænge på noget altså en knage, en æbledeler spare rigtig mange minutter i arbejdstiden fremfor at skulle stå og skære et æble ud så det kan hapses ved computeren.Det meste af porcelæn etc som personale & klienter benytter er oftest mit eget privat, det er meget lidt jeg rent faktisk fratrækker i forhold til forbruget.

Lysterapilampe sikre at [person4] i vintermånederne ikke går ned med depression med langtidssygemelding til følge, hvilket ville betyde store tab til følge hvis ikke til direkte lukning, ergo er terapilampe i den grad med til at sikre og vedligeholde både indtægten samt firmaet overlevelse.

[person4] kan ligeledes ikke accepterer eller godkende dobbeltbeskatningen med både 30 % og multimedia ... når [person4] lukker kontoret og computeren ned for dagen efter 10-16 timers arbejde, er det sidste sted [person4] ønsker at være netop i kontoret og/eller foran computeren

[person5]

SKAT BESKATTER FRI TELEFON, COMPUTER OG INTERNET MED 30 % IFØLGE LOVGIVNINGEN DÆKKER BELØBET PÅ 2.600 BENYTTELSE AF FRI TELEFON, COMPUTER OG INTERNET- SÅ JEG FORSTÅR IKKE DOBBELTBESKATNINGEN

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder, at udgifterne vedrørende bilag E20, E84, E304, E507, E203, E468, E463 og E236 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne anses for at være afholdt inden for de naturlige rammer af virksomheden. Landsskatteretten godkender fradrag for 15.840 kr.

De øvrige udgifter anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da de anses for at være afholdt uden for virksomhedens naturlige rammer. De har karakter af private udgifter, som er uvedkommende for indkomstopgørelsen.

Den del af købsmomsen, som ikke er fradragsberettiget efter reglerne om momsfradrag, skal lægges til i den skattemæssige opgørelse. Klageren er således berettiget til et skattemæssigt fradrag på 17.770 kr. (15.840 kr. + 1.929 kr.)

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

18. Diverse

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 600 kr. til diverse.

Det fremgår af kontospecifikationen, at udgiften vedrører hjælp til [Grækenland] med 500 kr. bogført den 28. august 2015 samt 100 kr. til [organisation1] (sms) bogført den 14. december 2015.

Som dokumentation for donationen til [organisation1] på 100 kr. har klageren fremlagt en kvittering for donationen sendt til virksomhedens mailadresse.

Der er ikke fremlagt dokumentation for donationen til [Grækenland] med 500 kr. Klageren har oplyst, at donationen er sket via Facebook.

Overfor SKAT har klageren oplyst, at denne har doneret i alt 300 kr. til [organisation1], som er blevet registreret på klagerens CPR-nr. Dette fremgår også af klagerens R75 for indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til diverse på 600 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT kan ikke godkende fradrag for hjælp til [Grækenland] og [organisation1]. Udgiften anses ikke for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Fradrag for donation til [Grækenland] godkendes ikke da foreningen ikke er godkendt jf.

Ligningsloven § 8 A stk. 1, endvidere findes udgiften ikke dokumenteret.

Donation til [organisation1] på 100 kr. godkendes jf. Ligningsloven § 8 A stk. 1.
(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til diverse med 600 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Da udgiften på 600,- er ført i [virksomhed1] fastholder [person4] at udgiften er vedrørende [virksomhed1] og at der på ingen måde er tale om dobbletfradrag som [person6] skriver.

I indkomstopgørelsen er der fratrukket 2*150 til [organisation1] som er blevet CPR-nr. registreret altså i alt 300,- se evt skatteoplysninger R75 for 2015

Donationerne i [virksomhed1] på 600,- som ikker er CPR-nr. registreret fordeler sig med 500,- til [Grækenland] via Facebook

Og 100,- til [organisation1] VIA sms og dermed ikke CPR-nr. registreret.... de 100,- er medtaget som indtægt under konto 4601 telefonudgifter, for at der ikke skulle blive problemer med momsen.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 8 A, stk. 1, at der i den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det kan godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttet øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Desuden er fradraget betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter dagældende lovbekendtgørelse 2013-10-31. nr. 1264 om skattekontrol § 8 æ, stk. 1.. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 (2010-niveau).

Det følger af § 8 A, stk. 2, at fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Skattestyrelsen udarbejder hvert år en liste, hvor det fremgår hvilke foreninger, der er godkendt. Ud fra listen for 2015 fremgår det, at [organisation1] var godkendt. [Grækenland] fremgår ikke af denne liste.

Landsskatteretten kan ikke godkende fradrag for donationen til [Grækenland] henset til, at udgiften ikke er dokumenteret og beløbet heller ikke er doneret til en godkendt forening.

Donationen til [organisation1] på 100 kr. er dokumenteret og ydet til en godkendt forening i henhold til ligningslovens § 8 A. Henset til dette finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at det kan lægges til grund, at der er sket indberetning af betalingen. Klageren er derfor berettiget til fradrag for donationen i henhold til ligningslovens § 8 A.

SKATs afgørelse ændres, idet der godkendes et fradrag på 100 kr. vedrørende diverse.

19. Offentlige afgifter

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket 347 kr. til offentlige udgifter.

Ifølge kontospecifikationerne fordeler udgiften sig på følgende poster:

Dato

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb

24. marts 2015

E86

Skat gebyr bet. 10/4

65,00 kr.

31. marts 2015

E86

Skat renter bet. 10/4

263,13 kr.

26. november 2015

E229

ATP 3/15 renter

18,90 kr.

I alt

347,03 kr.

Som dokumentation for udgiften på 65,00 kr. og 263,13 kr. har klageren fremsendt et kontoudtog fra skattekontoen, hvor det fremgår, at der er betalt et gebyr på 65,00 kr. og renter på 263,13 kr.

Som dokumentation for udgiften på 18,90 kr. har klageren fremlagt et indbetalingskort, hvoraf det fremgår, at klageren ikke har betalt til [virksomhed32], hvorfor der er beregnet en rente på 18,90 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til offentlige udgifter på 347 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

19.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået posten offentlige afgifter, og de vedrører renter til SKAT.

SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne idet de ikke anses for en driftsomkostning der er sædvanlig og normal i virksomhedens løbende drift jf. Statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Klager har ikke dokumenteret erhvervsmæssig tilknytning af rentegebyr på 263,13 kr. som derved ikke er fradragsberettiget.

Gebyret på 65. kr. karakteriseres som almindelig driftsrisiko og fradrag kan ikke godkendes jf. SKM2001.493.LSR.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til offentlige afgifter på 347 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse fremsat følgende:

"(...)

[person4]

Det er ikke korrekt som [person6] skriver, at [person4] har fratrukket udgiften på 347,-. Korrekt at den fremgår af Resultatsopgørelsen som en udgift MEN det samme beløb fremgår tydeligt som indtægt i

Indkomstopgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er med til at forøge overskuddet for [virksomhed1], ergo er beløbet ikke fratrukket

[person5]

SKAT DOBBELTBESKATTER OFFENTLIGE UDGIFTER MED 347 DET ER JO IKKE TRUKKET FRA I SKATTE

REGNSKABET SÅ JEG FORSTÅR IKKE HVORFOR

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har fratrukket 347 kr. under offentlige afgifter bestående af renter og gebyr.

Vedrørende gebyr har klageren fratrukket 65 kr.

I Landsskatterettens afgørelse af 19. september 2002, offentliggjort som SKM2002.493.LSR, fandt Landsskatteretten, at rykkergebyrer ikke kunne karakteriseres som en følge af normal driftsrisiko, og der blev ikke godkendt fradrag herfor.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren ikke er berettiget til fradrag for gebyret på 65 kr.

Det påhviler klageren at bevise, at udgiften er fradragsberettiget. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at renteudgifterne har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden. Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag for renteudgifterne på henholdsvis 263,13 kr. og 18,90 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

20. Virksomhedsordningen

Klageren har i en årrække anvendt virksomhedsordningen vedrørende virksomheden, jf. virksomheds-skattelovens regler. Klageren har i den forbindelse opsparet en del af overskuddet i ordningen til foreløbig beskatning. Klageren har for indkomståret 2015 ligeledes indsendt en selvangivelse, hvor virksomheden fortsat anvender virksomhedsordningen.

I selvangivelsen for 2015 indgår en formueopgørelse pr. 31. december 2015, hvor virksomhedens aktiver og passiver tilsyneladende er oplistet særskilt under overskriften "virksomhedsordningen. " Det fremgår heraf, at der i virksomhedsordningen indgår en ejendom til 2.514.552 kr. Ifølge oplysningerne på klagerens R75-kontrolblanket er der tale om en ejerlejlighed beliggende på [adresse1], [by1]. Der indgår endvidere prioritetsgæld vedrørende [finans1] med 1.368.137 kr. Der forligger ikke nogen ejerboligfordeling vedrørende ejendommen, hvor klageren i øvrigt har bopæl. Endvidere fremgår det af formueopgørelsen, at der i virksomhedsordningen indgår 100 stk. aktier i [virksomhed33] til en værdi af 68.773 kr. samt anparter i [virksomhed2] ApS til 80.670 kr. Endelig er der i to forskellige kolonner anført henholdsvis 272.083 kr. og 133.333 kr. som "passiver i virksomhed. "

Der forligger endvidere en anden balanceopgørelse med overskriften "virksomhedsordningen", hvor aktiver og passiver er oplistet på en anden måde, hvilket giver et kapitalindestående på kun 16.595 kr.

Klageren har fremlagt en opgørelse med specifikationer til virksomhedsordningen, hvor indskudskontoen primo og ultimo er medtaget til 0 kr. Kapitalafkastgrundlaget primo fremgår ikke af regnskabet, men kapitalafkastgrundlaget ultimo er opgjort til 486 kr. Endvidere fremgår det, at årets relevante hævninger er på 520.341 kr. Der er ikke fremlagt nogen løbende bogført hævekonto, der dokumenterer årets kontante hævninger på 520.341 kr. jf. specifikationerne til regnskabet. Der fremgår således ikke umiddelbart nogen hævekonto af de fremlagte "finans kontokort".

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen, hvorfor der skal ske beskatning af et opsparet overskud på 1.015.820 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Du er for indkomståret nægtet deltagelse i virksomhedsordningen, da du ikke har tilrettelagt bogføringen således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Endvidere skal beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Ifølge Bogføringsloven skal bogføringen ske løbende, alt efter virksomhedens art og omfang.

SKAT mener ikke, at bogføringen er sket løbende. Dette er begrundet med at du har oplyst, at du har lavet hensættelser og anslået beløb fordi du mangler at afstemme banken/mastercard pga. manglende tid.

Endvidere har SKAT ikke kunne opgøre de kontante hævninger vedrørende virksomhedsordningen på 520.341 kr. ud fra bogføringen og der er fundet private udgifter som er fratrukket i regnskabet.

Ud fra ovenstående er du nægtet deltagelse i virksomhedsordningen og som konsekvens af dette bliver du beskattet af det samlede opsparet overskud for tidligere år efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. ifølge Virksomhedsskattelovens§ 15b med 1.015.820 kr. Endvidere kan der ikke godkendes opsparing i indkomståret.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder punktet.

Du forklarede, at der var nogle erhvervsmæssige udgifter på dit privat masterard som du ikke havde fået opgjort. Derfor har du anslået et beløb som du har udgiftsført. Derfor mener SKAT ikke at bogføringen sker løbende, vedrørende indtægter og udgifter i virksomheden.

SKAT har endvidere konstateret, at der på de indsendte faktura vedrørende [person4]s selskab [virksomhed2] ApS fremgår, at der henvises til samme kontonummer som også bruges til [person4]s enkeltmandsvirksomhed. Dermed er kravet om opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi ikke opfyldt. SKAT mener, at der sker en sammenblanding af økonomien når selskabets økonomi går ind på samme konto som enkeltmandsvirksomheden.
(...)"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har tilrettelagt bogføringen således, at der regnskabsmæssigt er sket en tilstrækkelig opdeling af klagers privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. En regnskabsmæssig opdeling er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1.

Der er endvidere konstateret mange mangler i dokumentationen og specifikationerne til virksomhedsordningen, hvor det bl.a. ikke er fremlagt nogen løbende bogført hævekonto. Yderligere er konstateret, at faktura vedr. [virksomhed2] ApS henviser til samme kontonummer som klagers enkeltmandsvirksomhed.

Formueopgørelsen for virksomheden viser, at der i virksomhedsordningen indgår 100 stk. aktier i [virksomhed33], samt anparter i Extremis ApS. Dette kan ikke indgå i virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 og Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2.

Yderligere indgår prioritetsgæld vedrørende [finans1] med 1.368.137 kr.

Ejendomme der benyttes både privat og erhvervsmæssigt kan kun indgå i virksomhedsordningen såfremt der foreligger en konkret vurderingsfordeling af ejendommens private og erhvervsmæssige del jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. En sådan ejerboligfordeling er ikke fremlagt.

Efter en samlet vurdering findes ikke, at klager opfylder regnskabskravene for at kunne anvende virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf beskattes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg ad dertil svarende virksomhedsskat for tidligere år jf. Virksomhedsskatteloven § 10 stk. 3 jf. § 15 b. Opsparet overskud på 1.015.820 kr. beskattes.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2015. Klageren har som begrundelse herfor i klagen anført følgende:

"(...)

I relation til benyttelse af virksomhedsskatteordningen bestrides det, at bogføringen er uegnet til anvendelse heraf, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Det er muligt via bogføringen at foretage en klar opdeling mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Det fremgår med klarhed af sagen, at SKAT har været i stand til at foretage eventuelle rettelser, der måtte være i relation til bogføringen og fradragsretten for konkrete udgifter ved en efterfølgende kontrol. Dette indebærer, at der er en tilstrækkelig og retvisende bogføring, der kan danne baggrund for benyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Det følger af virksomhedsskatteloven og forarbejderne hertil, at såfremt det er muligt at gennemføre rettelser og ændringer af skatteansættelsen, vil det som udgangspunkt ikke medføre, at retten til at benytte virksomhedsskatteordningen nægtes. Alene i tilfælde af groft misbrug eller decideret og absolut uegnede regnskaber og bogføring, vil benyttelse af virksomhedsskatteordningen skulle nægtes.

Dette er på ingen måde tilfældet i nærværende sag.

(...)"

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse anført følgende:

" (...)
[person4]

Omsætning som er firmaets vigtigste bogføringsdel sammen med betalinger af salgsfakturaerne er begge bogført løbende Det er IKKE muligt at udskrive en faktura i [...]

UDEN at fakturaordren er bogført, og når en faktura er bogført kan den kun annulleres vha en kreditnota. Af gmail-konto fremgår det tydeligt at salgsfakturaer & kreditnotaer er afsendt løbende til

klienterne

Firmaets eneste bankkonto bliver løbende ført & afstemt,hvilket også fremgår af skatteoplysningerne for 2015 (R75 fra tast selv skat.dk borger) så forstår ikke hvad [person6] mener når [person6] skriver at [person4] mangler at afstemme banken, mastercard mm ? [virksomhed1]s girokonto - og eneste bankkonto - er afstemt løbende og Mastercard er [person4]'s private mastercard. De bankkonti [person4] nævnte på mødet i november som ikke var afstemt var udelukkende [person4]' s private bankkonti.

Alle private hævninger i [virksomhed1] fremgår af [virksomhed1]s girokonto hvor [person4] gør sig megen umage for at benytte oplysende tekster, således at der let kan skelnes mellem om der er tale om en [virksomhed1] hævning eller en privat hævning. Såfremt [person6] ønsker det, kan [person4] udlæse girokontoens poster via csv-fil og sorterer dem i et excelark så [person6] kan få en opgørelse af de private hævninger på anden vis end den i kontokortene fra [...] oplistede i datoorden.

Forekommer som om, at [person6] nægter fradrag for de fleste af [virksomhed1]s reelle og nødvendige udgifter med postulat om at udgifterne er private for bla med denne begrundelse at nægte deltagelse i virksomehedsordningen

[person4] kan derfor på ingen måde hverken accepterer eller godkende ikke at få lov til at deltage i virksomhedsordningen for skatteåret 2015 og at det opsparede overskud fra tidligere år udløses til beskatning.
(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at aktier m.v. som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, finder loven ligeledes anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Endvidere fremgår det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at en ejendom, som benyttes både privat og erhvervsmæssigt, kun kan indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis der er foretaget en konkret vurderingsfordeling af ejendomme på den private og erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det er yderligere en betingelse, at den skattepligtige har udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. lovens § 2, stk. 1. Såfremt der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal de beløb bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Den skattepligtige skal desuden oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparede overskud jf. §§ 3 og § 10 stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8 jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 8, at virksomhedens kapitalafkastgrundlag skal opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb som er afsat efter §§ 4 og § 10 stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a, beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Kapitalafkastgrundlaget primo 2015 fremgår imidlertid ikke af klagerens regnskab.

SKAT mener ikke, at bogføringen er sket løbende, og SKAT har ikke kunne opgøre de kontante hævninger vedrørende virksomhedsordningen på 520.341 kr. ud fra bogføringen. Klageren har ikke i klagen konkret redegjort for årets hævninger, og der er ikke fremlagt nogen løbende bogført hævekonto, der dokumenterer årets kontante hævninger på 520.341 kr. jf. specifikationerne til regnskabet. Herudover er der jf. behandlingen af ovenstående klagepunkter sket en betydelige sammenblanding af private og erhvervsmæssige udgifter i virksomhedens regnskabsføring.

I selvangivelsen for 2015 indgår to formueopgørelser pr. 31. december 2015, hvor virksomhedens aktiver og passiver er oplistet forskelligt særskilt under overskriften "virksomhedsordningen. " I den ene opgørelse fremgår det klart, at nogle aktier, anparter og en privat ejendom er medtaget i virksomhedsordningen, hvilket er i strid med virksomhedsskattelovens regler, jf. ovenstående. Der er endvidere i opgørelsen anført to forskellige beløb på henholdsvis 272.083 kr. og 133.333 kr. for de samlede passiver i virksomheden. I den anden balanceopgørelse er aktiver og passiver oplistet på en anden måde, hvilket giver en meget rodet fremstilling af, hvilke aktiver m.v. der indgår i virksomheden. Indskudskontoen primo og ultimo er medtaget til 0 kr.

Landsskatteretten finder på ovenstående baggrund, at klageren ikke har tilrettelagt bogføring således, at der regnskabsmæssigt er sket en tilstrækkelig opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. lovens § 2, stk. 1. Der er endvidere mangler i dokumentationen og specifikationerne til virksomhedsordningen. Efter en samlet vurdering finder retten således, at klageren ikke opfylder regnskabskravene for at kunne anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2015.

Klageren skal i konsekvens heraf beskattes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat for tidligere år efter lovens § 10 stk. 3 jf. virksomhedsskattelovens § 15 b. Der skal ske beskatning af et opsparet overskud på 1.015.820 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Opgørelse af virksomhedens resultat

Virksomhedens resultat for indkomståret 2015 kan herefter opgøres således:

Beløb ekskl. moms

Omsætning (pkt.1)

1.205.634 kr.

Lønninger

-256.308 kr.

Fremmedhjælp mm. (pkt. 2)

-16.500 kr.

Personale/klientomk./lønref. (pkt. 3)

50.911 kr.

Dekoration (pkt. 4)

-500 kr.

Rejse-og transportomkostninger (pkt. 5)

-1.346 kr.

Repræsentation (pkt. 6)

-500 kr.

Kontorhold (pkt. 7)

0 kr.

Ren-og vedligeholdelse (pkt. 8)

-500 kr.

Reparation og vedligeholdelse af inventar (pkt. 9)

-1.007 kr.

Kursregulering

-9 kr.

Telefon og internet (pkt. 10)

-11.120 kr.

Fri telefon (pkt. 11)

2.600 kr.

Kontorartikler

-5.174 kr.

Porto og gebyrer (pkt. 12)

-10.544 kr.

Faglitteratur (pkt. 13)

0 kr.

Forsikring

-7.795 kr.

Andet (pkt. 14)

0 kr.

Kontingenter (pkt. 15)

-300 kr.

Migration og edb-hjælp (pkt. 16)

-19.778 kr.

Småanskaffelser (pkt. 17)

-17.770 kr.

Diverse (pkt. 18)

-100 kr.

Offentlige afgifter (pkt. 19)

0 kr.

Kassedifference

-52 kr.

Resultat

909.842 kr.