Kendelse af 30-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2015 og 2016 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 28. april 2014, og den har været registreret under branchekoden købmænd og døgnkiosker indtil den 31. juli 2019, hvor den skiftede navn til [virksomhed2].

Af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, fremgår det, at klageren ikke har modtaget A-indkomst i indkomstårene 2015 og 2016.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har anmodet klageren om at fremsende skatteregnskaber og bilag, herunder kontoudskrifter for samtlige bankkonti, opgørelse af privatforbrug samt tekstede kontospecifikationer for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har herefter fremsendt regnskaber, bilag, bankkontoudskrifter og privatforbrugsopgørelser.

SKAT har på baggrund af klagerens og dennes samlevers skatteoplysninger beregnet deres privatforbrug til følgende:

Klagerens husstand bestod fra april 2015 af klageren, samleveren og et barn.

Klageren har selvangivet et resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 på 53.618 kr. og

-13.893 kr.

Som følge af de beregnede privatforbrug har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed, idet SKAT har vurderet, at differencen mellem det selvangivne og det af SKAT anslåede privatforbrug udgjorde manglende omsætning. SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens privatforbrug til 220.000 kr. årligt for indkomstårene 2015 og 2016. SKAT har henset til Danmarks statistik, hvor det er blevet beregnet, at et par med et barn under 10 år i gennemsnit har et årligt forbrug på 396.964 kr. Endvidere har SKAT henset til inddrivelsesmyndighedernes satser for indkomstårene 2015 og 2016.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at et rådighedsbeløb som minimum bør udgøre følgende:

SKAT har herefter forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 107.516 kr. og 153.516 kr.

Klageren har indsendt sin egen udarbejdede opgørelse over privatforbrug til SKAT, hvoraf følgende fremgår:

Følgende kan udledes af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har oplyst, at samleveren har betalt faste udgifter, kost og logi, samt at husstanden har modtaget bidrag fra familiemedlemmer og har haft spillegevinster.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at det er samleveren, som betaler alle faste udgifter, og at klageren alene betaler kost og logi til husstanden.

Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for bidrag til husholdningen fra familiemedlemmer samt spillegevinster.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand bestående af 2 voksne med børn henholdsvis 424.821 kr. i 2015 og 412.792 kr. i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 107.516 kr. og 153.764 kr. og har anset indkomsten for at være yderligere omsætning i virksomheden.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Du er registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], siden den 28. april 2014. Virksomheden er registreret med branchekode 47 11 10 Købmænd og døgnkiosker.

SKAT har den 24. marts 2017 modtaget oplysninger fra [by1] Politi om, at du har købt stjålne varer til din kiosk og er kendt i [by1]s misbrugsmiljø som aftager af stjålne varer.

Du har boet på adressen [adresse1], [by1] fra den 10. juni 2014, sammen med [person1].

Ifølge foto fra google fra april 2016 er åbningstiden 7 dage om ugen fra kl. 10.00 - 01.00.

Der har været ikke været lønudgifter i 2014.

Der har været lønudgifter på 116.62B kr. i 2015.

Der har været lønudgifter på 26.811 kr. i 2016.

Du har oplyst, at der er modtaget løntilskud til ansat på 71.234 kr. i 2015.

SKAT har i brev af 4. april 2017 bedt dig om a sende skatteregnskaber og bilag herunder bankkon­ toudskrifter for samtlige dine bankkonti, opgørelse af dit privatforbrug, samt tekstede kontospecifikationer for årene 2014- 2016.

SKAT har den 19. april 2017 og den 4. maj 2017 modtaget regnskaber, bilag og bankkontoudskrif­ ter, samt privatforbrugsopgørelserne. Privatforbrugsopgørelserne indeholder udelukkende dit skøn over biludgifter, telefon og udgifter til daginstitution.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået det modtagne materiale, og det er konstateret, at avancen i din kiosk har været betydeligt lavere end normalt i kioskbranchen.

(...)

I 2015 har virksomhedskoefficienten været 11 %

I 2016 har virksomhedskoefficienten været 6 %

Gennemsnits branchenormskoefficienten er:(se vedlagte bilag 1)

(...)

2015: 14 %

2016: 15 %

(...) i regnskabet for 2015 er varelageret opgjort til 50.000 kr. og i regnskabet for 2016 er varelageret opgjort til 100.000 kr.

Varelagerne anses for at være værdi anset på grundlag af et skøn og ikke efter et korrekt optalt varelager. (se mindstekravsbekendtgørelsen § 14)

Virksomhedens ind- og udbetalinger synes alle at være ført på virksomhedens mellemregningskonto med indehaver.

SKAT har foretaget en beregning af din og din samlevers privatforbrug for årene 2014- 2016.

Beregningerne viser, at I har haft ualmindelige lave eller negative privatforbrug. Se vedlagte beregninger. Bilag 2.

(...)

Et negativt privatforbrug eller lave privatforbrug kan være udtryk for, at der har været indtægter, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

SKAT har den 7. december 2017 kontaktet [by1] Kommune og fået oplyst, at den årlige husleje vedrørende J(...)vej (...) er 35.000 kr. eksklusiv varme og el. Den samlede årlige husleje inkl. forbrugsomkostninger er skønsmæssigt ansat til 48.000 kr.

Du har den 22. juni 2015 købt en brugt Opel Insignia Sports Tour Stationcar, værdi 132.135 kr.(= billån). Indtil 17. juni 2015 var du ejer af en Mitsubishi Carisma fra 1998. Du har årligt beregnet dine biludgifter således:

(...)

2015: 13.300 kr.

2016: 21.700 kr.

Herudover er der udgifter til telefon, forsikring, daginstitution, forbrugsvarer med mere.

SKAT mener ikke, at du har selvangivet korrekt, idet de beregnede privatforbrug ikke kan rumme dine faktiske private udgifter, SKAT ansætter derfor dine skatteansættelse skønsmæssigt jf. reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 3

Der er henset til, at du har haft et lavt privatforbrug i alle årene, at du har haft et lavere dækningsbidrag end sammenlignelige kiosker, at dit varelager er opgjort skønsmæssigt og du ifølge oplysning fra [by1] Politi har aftaget og solgt stjålne varer, hvilke varer ikke kan følges i regnskaberne, se bogføringslovens § 3, § 4 og § 7.

Privatforbruget for 2014, 2015 og 2016 ansættes skønsmæssigt til 220.000 kr. årligt. Ved ansættelsen er taget hensyn til jeres boligforhold, dine oplysninger om biludgifter med mere og den omstændighed, at privatforbruget fra 2015 også omfatter udgift til et barn født 4. april 2015

Ved den skønsmæssige ansættelse har SKAT endvidere henset til, at statistikbanken (Danmarks statistik) har beregnet, at et par med et barn under 10 år i gennemsnit har et årligt forbrug på 396.964 kr.

Endvidere henvises til de satser inddrivelsesmyndighederne har fastsat til brug for vurderingen af, hvad en skyldner skal have til rådighed til mad, tøj og andre personlige fornødenheder, før der kan inddrives gæld. Der er ikke medregnet bolig og transportudgifter i beløbet, se SKA Ts juridiske vejledning afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. som kan læses på skat.dk

Satserne er følgende:

(...)

2015:

Et par 10.060 kr. pr. måned. Et barn 0-2 år 1.620 kr. pr. måned.

(140.160 kr. eksklusiv bolig og biludgifter)

2016:

Et par 10.210 kr. pr. måned. Et barn 0-2 år 1.640 kr. pr. måned.

(142.200 kr. eksklusiv bolig og biludgifter)

SKAT mener på det foreliggende grundlag, at du har haft yderligere indtægt for at kunne opretholde et almindeligt privatforbrug for indkomståret 2014, 2015 og 2016, og at den indtægt må anses for yderligere resultat af selvstændig skattepligtig virksomhed. Det yderligere resultat opgøres således:

(...)

Virksomhedens skattemæssige resultater kan herefter i overensstemmelse med ovenstående opgørelse af dit og din samlevers privatforbrug skønsmæssigt opgøres således:

(...)

Virksomhedens resultater/overskud er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Du har under mødet den 24. april 2018 oplyst, at du har haft indkomst ved blandt andet [...] mm. og i den anledning fremviste du diverse gevinstkuponer, for nogle perioder.

Da de modtagne forklaringer om fortjeneste ved spil ([...]) og lån fra din bror i Tyrkiet ikke kan dokumenteres, kan oplysningerne ikke lægges til grund ved opgørelsen af privatforbrugene for 2014 - 2016.

SKAT mener således ikke at der er fremkommet sådanne nye oplysninger der kan begrunde en ændring af de foretagne forhøjelser af privatforbrugene, som derfor fastholdes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på baggrund af det beregnede privatforbrug skal bortfalde for indkomstårene 2015 og 2016.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Indledningsvist skal jeg henlede opmærksomheden på, at min klient har en udenlandsk baggrund, hvorfor både han og hans samlevers relationer til familien har en større tilknytning.

Efter fødslen af deres barn i 2015, har mange familiemedlemmer bidraget med flere forskellige ting, herunder børnetøj, legetøj og andre ting, der kunne gøre familielivet nemmere og billigere. Dertil har min klients hustru ikke haft den største indtægt grundet sit studie, hvorfor at deres forbrug også har været tilpasset det indtægtsgrundlag.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at et gennemsnitligt par med et barn under 10 år har et forbrug på kr. 396.964,00 pr. år. da det må formodes, at studerende der får børn under ingen omstændighed kan opfylde dette kriterie.

Dertil er mine klienter ikke i besiddelse af en længerevarende uddannelse, hvorfor det også er begrænset hvad de kan udføre af arbejde for at supplere deres indtjening. Det er på den baggrund ikke dokumenteret, at det har været påkrævet at min klients indtjening har skulle være forhøjet. Da de hele tiden måtte have et lavere forbrug end gennemsnittet.

Yderligere har min klient haft en del spilleindtægt fra tips og lotto som han har anvendt til husholdning.

Iht. den ændrede skønsmæssige moms af Skat, skal det fremhæves at der ikke foreligger dokumentation for den skønsmæssige ændring. Idet jeg skal henvise til, at beliggenheden for min klients butik har en afgørende betydning for den lave indtjening. Idet der på [adresse2], samt sidevej omkring [adresse2] har været lukket for en stor del af trafikken, grundet byfornyelse og den nye letbane siden 2015.

Opstart af kiosken skete i 2014 hvorfor dette år ikke kan lægges til grund for beregningen af virksomheds indtjening. Min klients indtægt har på den baggrund hellere ikke været optimal. Ud fra den betragtning har SKAT ikke sandsynliggjort eller dokumenteret grundlaget sagligt for ændringen af den skønsmæssige moms

Såfremt der bliver lagt til grund, at min klients indtægt skulle stige grundet politiets gennemgang af min klients forretning, bør det lægges til grund, at det er en yderst begrænset mængde vare der er blevet fundet (kr. 1.000,00), at det ikke kan redegøre for, at min klients indtjening skulle være højere.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Der henvises til SKM2002.70.HR.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.473.LSR.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.225.ØLR.

Ifølge dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 1, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. Af bogføringslovens § 9, stk. 1, fremgår endvidere, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Landsskatteretten anser det for berettiget, at SKAT har skønnet over omsætningen i klagerens virksomhed, hvor SKAT har henført differencen mellem det faktiske forbrug og det skønnede forbrug til at komme fra udeholdt omsætning i klagerens virksomhed. Her har retten bl.a. lagt vægt på, at virksomhedens kassebeholdning var negativ med 82.028,24 kr. i 2015 og 157.562,38 kr. i 2016. Virksomheden har derfor ikke foretaget effektive kasseafstemninger, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. SKAT har herefter været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det fremgår af de privatforbrugsopgørelser, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2015 udgjorde 85.605 kr., og i indkomståret 2016 udgjorde 27.796 kr., hvilket er uantageligt lavt. Det er rettens opfattelse, at husstandens privatforbrug ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have haft et rimeligt privatforbrug, og det anses for berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt.

SKAT har skønsmæssigt ansat husstandens privatforbrug til 220.000 kr. årligt for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har ikke dokumenteret, at husstanden har haft skattefrie midler eller yderligere allerede beskattede midler til rådighed til at leve for, og som har givet husstanden mulighed for et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret at have modtaget bidrag til husholdningen fra familiemedlemmer samt haft spillegevinster, der kunne dække husstandens rimelige privatforbrug.

Det oplyste i klagen om, at klageren i indkomstårene 2015 og 2016 har modtaget bidrag til husholdningen fra familiemedlemmer samt haft spilgevinster, som ikke er medtaget i SKATs privatforbrugsopgørelse, kan derfor ikke føre til et andet resultat. Retten har her lagt vægt på, at klagerens oplysninger ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Retten finder, at de af klageren fremlagte privatforbrugsopgørelser alene indeholder udvalgte poster og således ikke dokumenterer et reelt privatforbrug for husstanden.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger husstandens privatforbrug forsat en del under gennemsnittet for en husstand af samme størrelse som klagerens. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen.

Klagens oplysning om, at husstandens privatforbrug er lavere end gennemsnittet efter Danmarks Statistik, kan således ikke føre til en ændret vurdering, idet der allerede ved skønsudøvelsen er taget hensyn hertil.

Retten bemærker, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et beregnet gennemsnitligt privatforbrug på 424.821 kr. i indkomståret 2015 og 412.792 kr. i indkomståret 2016. Det af SKAT anvendte sammenligningsgrundlag på 220.000 kr. må derfor anses for at være lempeligt og kunne rumme en beskeden levevis.

Retten finder derfor ikke anledning til at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn for indkomstårene 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.