Kendelse af 12-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2020

Selskabet har indkomståret 2016 oplyst at have afholdt forsøgs- og forskningsudgifter på i alt 10.492.169 kr., som der er anmodet om at få udbetalt skattekredit af med et beløb på 2.308.240 kr., jf. ligningslovens § 8X.

SKAT har givet afslag på anmodning om skattekredit.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er administrationsselskab i sambeskatningen [virksomhed2] koncernen, der består af en række selskaber, herunder [virksomhed2] A/S. Selskabets og koncernens aktiviteter består af drift af [virksomhed2]. Aktiviteten består af transport af varer og gods, samt oplagring af samme på lagerhotel.

[virksomhed1] A/S har den 30. juni 2017 anmodet om at få udbetalt skattekredit i forbindelse med selskabets afholdelse af forsøgs- og forskningsudgifter i 2016 på i alt 10.492.169 kr., jf. ligningslovens § 8X. Idet det maksimale beløb, der kan tilbagebetales efter bestemmelsen i 2016 er på 22 % af en grænse på 25 mio. kr., er anmodet om tilbagebetaling af 2.308.240 kr.

Det fremgår, at udgifterne blev afholdt af [virksomhed2] A/S, der straksfratrak disse samme år, jf., ligningslovens § 8B, stk. 1. Skattestyrelsen har med afgørelse af 12. september 2018 for selskabet nægtet udgifterne straksfratrukket med begrundelsen, at udgifterne ikke er anset for omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. Styrelsen har derimod fundet, at udgifterne under visse betingelser anses for omfattet af afskrivningslovens bestemmelser. Selskabets indkomst er herefter blevet forhøjet med de 10.492.169 kr. Skattestyrelsens afgørelse er påklaget til Landsskatteretten. Klagen behandles samtidig med nærværende klage (j.nr. [...]).

Af klagen i nærværende sag fremgår under faktum:

”[virksomhed2] A/S er en virksomhed, som ønsker at være blandt ’first movers’ inden for løsning af fragtopgaver.

Derfor blev der igangsat et udviklingsprojekt, som skulle give kunderne mulighed for at tracke transporterne. For at kunne muliggøre dette har det været nødvendigt at investere i både hardware og udviklingsomkostninger / programmering af løsningen.

Løsningen indbefatter følgende funktionalitet:

WBS disponeringssystemer er i samme ombæring udviklet ift. følgende punkter:

Hardware-delen:

•Anl_uf000289 Håndscannerprojekt 3.318.316,79

•Anl_uf000310 Psion, I1928221C Maint. Contra 438.609,60

•Anl_uf000319 Psion, 928221A010, Service Plu 269.811,36

•Anl_uf000320 Psion, 928221A030, Service Plu 107.991,00

Det er dokumenteret over for SKAT, at der er tale om forsknings- og forskningsudgifter afholdt som led i den ordinære drift.”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår, at selskabet har beskrevet de omhandlede udviklingsomkostninger således:

””CRM integrationer

Der er påbegyndt udvikling af en hel ny kundeplatform, der skal sikre, at [virksomhed2] også i fremtiden er førende inden for logistikmarkedet, og gennem denne platform skal sikre vores sælgere bedst muligt overblik over markedet.

Det nye redskab automatiserer mange arbejdsgange, som tidligere har været gjort manuelt og vil derved øge kundernes oplevelse af [virksomhed2]. Gennem systemet kan vi proaktivt hjælpe en kunde med at optimere deres interne transport-flow og har herigennem fået udviklet rapporter og statiskker, som understøtter vores og kundernes samarbejde. Projektet skal således opfattes som nyskabende såvel internt som eksternt.

Af konkrete eksempler kan nævnes: når en kunde oprettes som et ”salgslead”, vil de allerede på det tidspunkt blive integreret i [virksomhed2], og i det øjeblik en aftale indgås, er bookingsystemet klar til at modtage ordrer.

Omvendt ved kunder, som der opleves betalingsproblemer med, kan vi nu også i et system lukke for kundens transportbookinger og herved sikre, at det ikke er muligt at booke kørsler. Denne proces har tidligere foregået manuelt gennem nogle excel lister og andre systemer, hvor der har været sendt e-mails rundt. Nu kan vi, så snart kunden deaktiveres, informere resten af systemet automatisk, og det ”device”, chaufførerne har med i bilerne, får ligeledes beskeden med det samme, således at hvis de forsøger at køre noget gods for den kunde, vil deres ”device” automatisk advare dem om problemer på kunden.

Følgende projekter er underliggende i dette projekt:

Fragtopsætning

I forbindelse med CRM er der nu udviklet en standard skabelon til fragtopsætning, således der ikke manuelt skal sidde ansatte og lægge nye kundeaftaler ind.

Ved at kundeaftaleskemaet er forenklet og kommet i et fælles system, kan det herefter automatisk genere fragtopsætning for en kunde, således kunderne langt hurtigere er integreret i vores system, og vi får en kortere behandlingstid på et opstartsforløb med en kunde.

AS400 til CRM integration

I forlængelse af ovenstående har [virksomhed2] tidligere haft et delvist manuelt ”aftaleskema”, som dannede grundlaget for kundernes priser. I ovenstående proces bliver aftaleskemaet udviklet, så snart en kunde går fra at være et salgslead – til at være en kunde. Her danner tilbuddet til kunden således udgangspunkt for en automatiseret proces, hvorefter aftaleskemaet publiceres til AS400, som er vores faktureringssystem. Tidligere har aftaleskemaet skullet lægges manuelt ind i faktureringssystemet – når dette projekt er helt på plads, sker dette fuldautomatisk. Dette har tidligere været en tung manuel proces, da aftalen skulle lægges ind mange steder, og fejlkilderne var mange. Ovenstående minimerer fejlafregninger til vores kunder og sikrer herved en mere korrekt fakturering og herved gladere kunder.

Migrering af Multi-support til Next

De tre ovenstående projekter danner grundlaget for dokumenter, der arkiveres på en kunde. Next er vores dokument arkivsystem. Tidligere har arkiverede kundeoplysninger skullet findes i mange forskellige systemer. Denne migrering sikrer, at vi fremadrettet kun har et arkiv, som kan tilgås fra CRM og derved lettere arbejdsgange, og kunderne får i et vist omfang en ”self service” løsning og kan trække de informationer, de har brug for. Dette projekt hænger i nogen grad sammen med udviklingen af et nyt website, der muliggør at hente informationer direkte på vores hjemmeside fra arkivet.

Centralisere WF datamodel

[virksomhed2]s kunder kan bestille transporter via web-fragt, der er et internet baseret bookingsystem. Systemet er integreret med [virksomhed2]s transport- og finanssystemer og sikrer, at al informationsudveksling med kunder sker elektronisk. Det har været nødvendigt at ændre den bagvedliggende datamodel, for at systemet kunne tilføres ny funktionalitet.

Følgende projekter kan ses som underprojekter:

EDI konverteren er den, kunderne sender deres oplysninger til os igennem, og det er vigtigt, at denne er så ”fin tunet” som muligt, således det er yderst sjældent, at der skal laves manuelle korrektioner for at læse kundernes bookinger, og det sikrer herved, at informationerne falder de rigtige steder i vores system, således vi får kortest mulig procestid for at få ekspederet ordrer og leveret varerne. Dette muliggør, at vi kan tilbyde vores kunder senere afhentninger og stadig garantere, at vi er ude hos deres modtagere dagen efter. Dette har stor værdi for vores kunder, da det muliggør senere bookinger fra deres kunder og sikrer mere konsoliderede opsamlinger for os. Kunden kan derved nå at pakke flere forsendelser til samme bil.

Ovenstående er konstant i udvikling, eftersom det er vitalt, at vores produkter snakker sammen med nyeste browser opdateringer.

Webfragt til HTML5

Lavet for at understøttet de nyeste browser løsning for at sikre kommunikation med vores kunder og underleverandører. Dette projekt er en vigtig komponent for at få vores Edi dataoverførsler ind, således vi får de bedste betingelser for at få leveret vores kunders gods. Denne løsning skal fremtidssikre vores datakommunikationskanal, således vi får de fornødne data integreret rigtigt i vores fragtsystemer. Projektet sikrer en tidssvarende platform, der er fremtidssikret. Reetablering af miljøer på ny infrastruktur [virksomhed2] har indkøbt nye servere, der skulle sikre en langt hurtigere tilgang og mere sikker behandling af data. Der har været anvendt ressourcer på at omlægge data og nyt styringssoftware til de nye servere. Vi er nu på Microsofts nyeste visualiseringsplatform hyper V, og vi har skiftet til en helt ny måde at spejle vores datacentre. Dette sikrer højest mulige oppetid i markedet.

Konsolidering af SQL 2014

For at få ovenstående projekter til fungere bedst muligt på nye it-platforme, er den underliggende dataplatform skiftet, og følgende projekter kan ses som underprojekter for at få denne konstellation ført igennem:

Vi er nu gået fra over 600 databaser til under 100 databaser, dette sikrer en langt bedre datasikkerhed. I tilfælde af systemnedbrud kan der, langt hurtigere end tidligere, genskabes data og vi sikrer en hurtigere oppetid. ETA (Estimated time of delivery) Der er på baggrund af historiske data og mønstre i data nu udviklet et system, som kan generere en sms til kunder om, hvornår vi leverer deres varer. Man skal således ikke manuelt sende en sms-besked til kunden om, at vi er på vej, men systemet udregner selv på baggrund af opsamlede data, hvornår bilen med kundernes gods forventes fremme. Dette er til stor gavn for kunderne, da de så kan mandskabsplanlægge efter oplysningen, da vi tit kommer til blandt andet detailkæder, hvor de gerne med det samme, vil have de leverede varer sat på hylderne.

Fragtbrevsrettelser

Tidligere har vores ruter sendt en e-mail med en rettelse til en fragtforsendelse. Hos [virksomhed2] sidder en rettelsesafdeling og ekspederer e-mailen. For at udgå tastefejl og opsætningsfejl er der nu lavet et web baseret program, hvori ruterne indsender rettelserne. Hvis rettelsesafdelingen er enig i det indsendte, så trykkes blot godkend, og det bliver automatisk rettet herefter. Vi undgår en masse manuelt arbejde og eliminerer fejlkilder til gavn for os og vores kunder. Dette baserer sig på nyeste webteknologi og er til stor gavn for vores ruter og underleverandører, der ligeledes sparer manuelle processer væk med opfølgning på sendte e-mails.

Nyt [...dk] website

I forbindelse med det nye CRM har vi fået ny hjemmeside. Modsat tidligere er dette ikke kun en informationskanal, hvor man kan læse, hvad vi publicerer, men også et self service værktøj, som nu har en direkte opkobling til vores salgsstyringssystem CRM og Next arkiv, således kunderne i højere grad kan servicere dem selv.

ANL_UF000324 Nyce systemudvikling

Nyce er vores nye lagerstyringssystem. Flere og flere startups, webshops og fysiske butikker outsourcer deres lager, derfor tilbyder vi en lagerløsning til dem, således at kunderne hos [virksomhed2] både kan få en transportør og en lagerlokation. Nyce systemet sikrer, at kunderne let afgiver deres ordrer til os, og vi herigennem let får pakket og distribueret deres gods, således vores kunders kunder bliver tilfredse. Nyce laver en fuldintegration, således at vores kunder, hjemme hos dem selv, altid kan følge med i deres lagerbeholdning og hvor langt vi er med at plukke deres ordrer. Kunderne kan herigennem sikre sig, at deres varer bliver leveret til tiden og slipper selv for at opmagasinere deres varer. Nyce systemet er integreret på alle vores lokation, og det kommer med optimeringsforlag til hvordan gods skal placeres på lageret, således at lagermanden kører færrest mulige km. på hans truck og vi rører ved godset færrest muligt antal gange – jo færre gange vi rører ved godset desto mere ”cost efficient” bliver det for os.

Følgende projekter hører herunder

Udgifterne er beløbsmæssig specificeret i projekter, der er igangværende og afsluttede pr. 31.12.2016, således:

Projekter under udførelse pr. 31.12.20168.896.448 kr.

Afsluttede projekter pr. 31.12.20161.595.721 kr.

Udviklingsomkostninger 2016 i alt10.492.169 kr.”

Det har ikke været muligt at specificere/dokumentere udgifterne yderligere, herunder ved tidsregistrering, projektstyring m.v., henførsel til konkret projekt m.v. Der er henvist til bogføringen i selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået anmodningen om udbetaling af skattekredit med henvisning til, at de omhandlede udgifter hverken er omfattet at ligningslovens § 8B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvorved betingelserne i ligningslovens § 8X ikke er opfyldt.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår:

”Det er oplyst, at der er tale om afholdelse af udgifter til udvikling af en hel ny kundeplatform.

Udviklingsomkostningerne er medgået til automatisk generering af fragtopsætning for kunder samt automatisering af aftaleskema til faktureringssystemet. Der har tidligere været tale om manuelle udførte processer. Disse automatiseringer danner grundlag for et nyt arkivsystem, som i nogen grad hænger sammen med udvikling af et nyt website, der muliggør, at kunden kan hente informationer direkte fra hjemmesiden.

Herudover er udgifterne medgået til ændring af den bagvedliggende datamodel til det internetbaserede bookingsystem, som er integreret med datterselskabets transport- og finanssystemer, fremtidssikring af datakommunikationskanal, omlægning af data og nyt styringssoftware til nye servere, reduktion af databaser samt udvikling af sms-system, der sender besked til kunden om, hvornår varen leveres. Tidligere er der sendt sms-besked manuelt.

Der er også afholdt udgifter til et web-baseret program til ruterettelser, til undgåelse af manuelt arbejde og eliminering af fejlkilder samt udgifter til udvikling af ny hjemmeside og et nyt lagerstyringssystem vedrørende styring af transport og lagerlokationer.

Udgangspunktet for at få udbetalt skattekredit efter reglerne i ligningslovens § 8 X er, at den skattepligtige har underskud, der stammer fra udgifter, der er straksafskrevet som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter er ofte af en sådan karakter, at de må anses for etableringsomkostninger, der ikke altid kan trækkes fra eller savner den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Ligningslovens § 8 B giver mulighed for fradrag i sådanne situationer.

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 omhandler ”Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer”, der kan straksfratrækkes.

Det er SKATs opfattelse, at de omhandlede udgifter ikke er udgifter, der er afholdt til forsøg og forskning i tilknytning til selskabets erhverv, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller udgifter, der er afholdt til driftsmidler m.v. til forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Hvilket er et krav for, at der kan udbetales skattekredit efter reglerne i ligningslovens § 8 X.

Der er derimod, når der henses til beskrivelsen af de pågældende udgifter, tale om udgifter til udvikling af software til kundeplatform, der bl.a. kan håndtere udbud af produkter samt administrere og servicere datterselskabets kunder. Der er således tale om software (driftsmidler) til erhvervsmæssig benyttelse i datterselskabets egen virksomhed.

Vestre Landsret har i SKM2009.479.VLR udtalt, at ”Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der efter reglerne i denne lov kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. På den baggrund må en ejers adgang til at foretage sådanne afskrivninger på et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, anses for alene at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven ...” (understregningerne er SKATs).

Det er SKATs opfattelse, at når der er tale om aktiver, der benyttes/skal benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, så er reglerne om afskrivning alene reguleret af reglerne i afskrivningsloven, uanset om der er tale om køb af software fra 3. mand eller den skattepligtige selv har forestået udviklingen af det pågældende software.

Det udviklede software benyttes erhvervsmæssigt i datterselskabets egen virksomhed. Det udviklede software er således omfattet af afskrivningslovens regler. Det fremgår af afskrivningslovens § 2, stk. 2. De afholdte udgifter kan derfor, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 3, afskrives efter afskrivningslovens regler.

En af betingelserne for at få udbetalt værdien af underskud (skattekredit) er, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, at der er tale om forsøgs- og forskningsudgifter, der er omfattet af og straksfratrukket efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller udgifter til driftsmidler og skib til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der er straksfratrukket efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, litra a.

Da de udgifter, der er søgt om skattekredit af, efter SKATs opfattelse og med den anførte begrundelse, ikke er omfattet af hverken ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, er betingelserne i ligningslovens § 8 X ikke opfyldt. Der kan derfor ikke udbetales skattekredit af de omhandlede udgifter på 10.492.000 kr.

SKAT har derfor givet afslag på anmodningen om udbetaling af skattekredit.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, selskabet bevilges skattekredit for 2016.

Ifølge selskabet angår uenigheden i sagen om, hvorvidt ligningslovens § 8X er anvendelig, når forsøgs- og forskningsudgifter er afholdt som led i den bestående transportvirksomhed.

Hertil er anført:

”Ligningslovens § 8 B lyder således:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.”

Som det fremgår af ligningslovens § 8 X (dagældende), er disse udgifter omfattet af bestemmelsen:

”Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.172 Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr.”

Ovenfor er redegjort for, at der er tale om udgifter til forsøg og forskning, som sker i tilknytning til selskabets næring/erhverv. Scannerne skal bruges i transportvirksomheden.

Der burde således ikke være tvivl om, at bestemmelsen hjemler ret til at få udbetalt skattekredit, svarende til skatteværdien af 5 mio. DKK, jf. selskabets anmodning om genoptagelse.

Som det direkte fremgår af lovens ordlyd, skal forsøgs- og forskningsudgifterne netop være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, og dette må i høj grad siges at være tilfældet for en håndscanner, der skal anvendes i forbindelse med den primære aktivitet, transport.

Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, der lå til grund for indførelse af skattekreditordningen, var der ikke planer om at indføre begrænsninger ift. området for forsøgs- og forskningsudgifter omfattet af ligningslovens § 8 B:

”Det foreslås, at udgifter til forskning og udvikling, hvor skatteværdien kan udbetales, afgrænses på samme måde som udgifter til forsøg og forskning, der straks- afskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. De gældende regler omfatter både grundforskning og anvendt forskning samt forsøg og udvikling. Disse aktiviteter er defineret i de almindelige bemærkninger, punkt 3. Der foreslås ikke ændringer i den gældende afgrænsning af disse aktiviteter.

Forslaget omfatter også udgifter til leasing af driftsmidler m.v. til brug for forskning og udvikling.

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.”

Tilsvarende fremgår det direkte af Juridisk Vejledning, at SKAT Jura’s opfattelse er forkert, jf. afsnit CC 2.2.2.20:

”Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt “i tilknytning til den skattepligtiges erhverv” betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1 og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.”

Som det fremgår, er alle disse betingelser opfyldte.”

I indlæg af 29. oktober 2018 er uddybende anført:

”Det er åbenbart at SKAT søger at begrænse området for 8B og dermed 8X med den praksis, der gælder for egentlig anskaffelse af driftsmidler:

Efter § 8 B, stk. 3, kan udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter afskrivningslovens regler.

I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om driftsmidler, der falder ind under denne bestemmelse, men derimod om en årelang forskning og udvikling med henblik på at udvikle et bedre grundlag for at optimere logistik m.v. (og et af produkterne var en scanner). Det er helt på linje med andre kendte forsknings- og udviklingsvirksomheder, der også i sidste ende – når det lykkes – opnår et konkret patent/produkt, eksempelvis er [virksomhed3] et godt eksempel herpå. SKAT har dog på trods heraf fastholdt at man alene fordi forløbet ender med et konkret produkt er der ikke adgang til fradrag eller skattekredit, jf. LL 8B hhv 8X.

Det er derfor fortsat vor opfattelse, at selskabets udgifter til udvikling af scannere er omfattet af 8B, stk. 1, og dermed giver ret til udbetaling af skattekredit.”

I indlæg af 9. marts 2020 er fremsat bemærkninger i relation til SKATs afgørelse af 12. september 2018 for [virksomhed2] A/S:

”Vi er ... uforstående overfor det forhold, at Skattestyrelsen i maj 2018 kan nægte udbetaling af skattekredit med henvisning til at det udviklede software benyttes i datterselskabets egen virksomhed, jf. afgørelsen side 10, og så 3 mdr. efterfølgende gennemføre en særskilt ansættelse for det samme indkomstår med den begrundelse, at der ikke er tale om forsknings­ og udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens§ 8B.

Bemærk at Skattestyrelsen den 30. august 2018 kommenterer på klagen (høring), og heri positivt angiver at der ikke truffet afgørelse om ændring af sambeskatningsindkomsten vedr. indkomståret 2016. Man anfører afslutningsvist, at "den trufne afgørelse vedr. udbetaling af skattekredit skal stå ved magt af de grunde, der er angivet i afgørelsen".

Umiddelbart i forlængelse heraf træffer Skattestyrelsen således en afgørelse vedr. underkendelse af fradragsret for de omhandlede udgifter, idet de ikke anses for at være omfattet af ligningslovens § 8B. Dette sker uden at gøre opmærksom på samspilsproblemet med den allerede påklagede sag vedr. nægtelse af udbetaling af skattekredit...”

(Af Skattestyrelsens udtalelse af 30. august 2018 til klagen fremgår:

”Skattestyrelsen kan oplyse, at der på nuværende tidspunkt kun er truffet afgørelse om ikke at udbetale skattekredit for indkomståret 2016 (afgørelse af 24. maj 2018). Der er endnu ikke truffet afgørelse om ændring af sambeskatningsindkomsten vedrørende de indkomstforhold, der har relation til ansøgningen om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2016.”)

I indlægget af 9. marts 2020 er endvidere henvist til ’spørgsmål 1 i tilknytning til L127 om ændring af §8X’ og hertil bemærket:

”... der [er] ingen tilkendegivelser om at de udgifter, som Fragtmænd-koncernen har afholdt, ikke skulle være omfattet af ligningsloven§ 8B, cf. § 8 X. Tværtimod er det vores indtryk, at de største danske koncerner med store udviklings- og forskningsudgifter ikke historisk har sondret mellem udvikling til salg og udvikling til eget brug (eksempelvis udvikling af test- og produktionsmaskiner som led i udvikling af nye produkter).

Vi finder derfor at den manglende underkendelse af forsknings- og udviklingsudgifter, og dermed nægtelse af udbetaling af skattekredit, er udtryk for et forsøg på en administrativ - og ikke lovreguleret - begrænsning af bestemmelsens rækkevidde.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 8X, stk. 1, kan selskaber anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. For hvert indkomstår kan højst udbetales skatteværdien af et vist beløb. For det gældende indkomstår var beløbet 5 mio. kr.

Efter ligningslovens § 8X, stk. 2, anses sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31A, for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet.

Det fremgår af ligningslovens § 8B, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning under visse betingelser.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens 8B, stk. 1 (lovforslag nr. 95 af 11. juni 1973), at de mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8B, stk. 1, vil være lønudgifter, udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige i stedet for at afskrive efter afskrivningslovens § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

[finans1] i ligningslovens § 8X er indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011. Vedrørende afgrænsningen af de udgifter efter ligningslovens § 8B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, fremgår de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 29 af 21. november 2011 (gældende ret):

”Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, hvis der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed, kan som nævnt også straksafskrives. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser.”

Det fremgår, at det er datterselskabet [virksomhed2] A/S, der i skatteansættelsen for 2016 fratrak de omhandlede udgifter på 10.492.169 kr., jf. ligningslovens § 8B, stk. 1.

Selskabet havde igangsat et udviklingsprojekt, som skulle give kunderne mulighed for at tracke transporterne. For at kunne muliggøre dette var det nødvendigt at investere i både hardware (f.eks. nye servere) og udviklingsomkostninger/programmering af løsningen (herunder software).

De omhandlede udgifter omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af [virksomhed2] øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder m.v., web baseret standardskabelon til fragtopsætning, web baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til f.eks. fakturering, web baseret program for rettelser, web baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside m.v. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer.

Skattestyrelsen har med afgørelse af 12. september 2018 nægtet [virksomhed2] A/S straksfradrag for de omhandlede udgifter, jf. ligningslovens § 8B, da styrelsen ikke har fundet de omhandlede udgifter for omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. Landsskatteretten har behandlet klage over SKATs afgørelse (j.nr. [...]) samtidig hermed, og har herunder stadfæstet SKATs afgørelse. Der henvises til afgørelsen.

Udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8X, forudsætter straksafskrivning efter ligningslovens § 8B. Denne forudsætning er herefter ikke opfyldt. Betingelserne for udbetaling af skattekredit er dermed heller ikke opfyldte, jf. ligningslovens § 8X.

Den omstændighed, at SKATs afgørelse i relation til [virksomhed2] A/S om ligningslovens § 8B er truffet efter SKATs afgørelse i relation til [virksomhed1] A/S om ligningslovens § 8X medfører ikke et andet resultat. Der er henset til, at afgørelsen vedrørende ligningslovens § 8X indeholder uddybende oplysninger om de forhold, der har været afgørende for afslaget på skattekredit, nemlig hvorfor [virksomhed2] A/S ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8B, sammen med at formel afgørelse herom er truffet indenfor ansættelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse om ikke at udbetale skattekredit, jf. ligningslovens § 8X.