Kendelse af 19-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Klagerens bopæl er beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Klageren har været ansat i [virksomhed1] A/S siden 1990, hvor han har besiddet stillinger som salgsteknikker, afdelingschef, salgschef og i 1998 som administrerende direktør. I juli 2009 blev klageren ansvarlig for markedsføring og lønsomhed indenfor området Pharma/Life-Science i Nordeuropa. I februar 2016, fratrådte klageren som administrerende direktør og fortsatte som Country Manager for Surgical Workplace Denmark og General Manager for Pharma/Life-Science i Nordeuropa. Bilag 1

Klageren har i henhold til hans ansættelseskontrakt af 3. november 1997, haft arbejdssted i hjemmet i [by1]. Bilag 3c [virksomhed1] A/S havde ved indgåelsen af kontrakten adresse på [adresse2], [by2], og sidenhen på [adresse3], [by3].

[virksomhed1] A/S har lejet en lejlighed på adressen [adresse4], [by2]. Lejemålet er påbegyndt den 15. oktober 1998 og lejekontrakten er underskrevet af klageren. Det er af selskabet oplyst, at lejligheden primært har været anvendt af klageren, når han har været på Sjælland. Det er hertil oplyst, at der ikke er ført registreringer på hvilke dage lejligheden er anvendt i 2014 og 2015. Bilag 3c

Afstanden mellem lejligheden og [adresse5] er under 4 km., og afstanden mellem lejligheden og [adresse3] er under 9 km., if. Google Maps.

Afstanden mellem klagerens private hjem i [by1] og [adresse5] er 255 km. og mellem hjemmet og [adresse3] er der 241 km., if. Google Maps.

Klageren har i indkomstårene 2008-2016, fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med: Bilag 2 og 2a

Klageren har i indkomstårene 2013-2015, fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med:

Der er blevet fremlagt bilag for indkomstårene 2012-2016 til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Bilagene består af e-mails fra klageren til selskabet, hvori klageren har oplyst, perioden for kørslen, hvor mange kilometer han har kørt, samt beregning af befordringsgodtgørelsen. Bilag 2 og 3d

Der er blevet fremlagt bilag for indkomståret 2015 til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Bilagene er i skemaform, hvori klageren har oplyst om hvilken måned han har haft rejseudgifter, samt hvor meget der skal udbetales. Der er for marts 2015 og oktober 2015, udfyldt en yderligere specifikation af rejserne, hvoraf det fremgår hvortil klageren har rejst. Bilag 3da

Klageren har hertil fremlagt kalendernotater for indkomståret 2011 som dokumentation for hans rejseaktivitet. Kalendernotaterne illustrerer klagerens kundebesøg, projektmøder, salgsmøder og administrationsmøder. Af notaterne fremgår der udelukkende dato og destination. Destinationerne er primært på Sjælland, men omfatter også Jylland, Fyn og udenlandsrejser. Bilag 4 og 4a

[virksomhed1] A/S har overfor SKAT oplyst, at der ikke foreligger yderligere dokumentation som grundlag for udbetalingerne til skattefri befordringsgodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse. Bilag 2 og 3d

Det fremgår af sagens akter, at SKAT modtog de seneste oplysninger fra [virksomhed1] A/S den 4. september. Bilag 3d

Klageren har stået som ejer og bruger af følgende biler, som sammenlagt har kørt ca. 227.500 km. i henhold til SKATs beregninger: Bilag 2

Klageren har oplyst at være ejer af en Mercedes med reg.nr. [reg.nr.8] købt den 28. december 2012 og med afgang den 9. april 201, samt en BMW med reg.nr. [reg.nr.9], købt og importeret fra Tyskland og registreret i Danmark den 10. juni 2009 og med afgang den 11. februar 2013. Bilag 1

Klageren har oplyst, at han samlet set har kørt minimum 145.000 kilometer i årene 2009–2015 i disse to biler.

Det er hertil oplyst, at i den pågældende periode har hans søn, som i starten af perioden var hjemmeboende, været registreret som bruger af bilerne [reg.nr.9] og [reg.nr.8].

Herudover har klageren også fremlagt kontoudskrifter med angivelse af brændstof-køb i 2011. Bilag 1e, 1j, 1k

SKAT har for indkomstårene 2008-2016 skønsmæssigt godkendt et kompenserende befordringsfradrag med:

SKAT har for indkomstårene 2013-2015 skønsmæssigt godkendt et kompenserende rejsefradrag med:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afgjort, at klageren ikke er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse.

Hertil er SKAT af den opfattelse, at den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013, kan tilsidesættes.

Som begrundelse anføres:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi fastholder, at den fremlagte dokumentation for de udbetalte skattefrie godtgørelser ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2.

Der er udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser, selvom du ikke har været på rejse i skattemæssig forstand.

Rejse defineres i ligningslovens § 9A, stk. 5. ved, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår også, at Der kun kan gives rejsefradrag til midlertidige arbejdssteder. Et arbejdssted er ikke midlertidig, når der er gået 12 mdr. Da du i flere år før udbetalingen af de skattefrie rejsegodtgørelser, har kørt til arbejdspladsen, hvor [virksomhed1] A/S har adresse, kan adressen ikke anses for midlertidig. Du kan derfor ikke under nogen omstændigheder anses for, at være "på rejse", når du har været på [virksomhed1] A/S'adresse.

Ud fra det materiale vi har fået, kan vi se, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med f.eks. besøg hos [hospital1] og [hospital2], der begge ligger på Sjælland, hvor også selskabet har adresse. For at vurdere om du er på rejse, skal der tages udgangspunkt i afstanden mellem arbejdsstedet og arbejdsgiverens adresse og ikke afstanden mellem arbejdsstedet og din private bopæl. Det skal der, fordi du selv har valgt, at være ansat hm1 eo arbejdsgiver, der har adresse langt fra din private bopæl. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2 Skattefri godtgørelse af rejseudgifter og afsnit C.A.7.2.8 Betingelse om kontrol. Vi har også lagt vægt på, at [virksomhed1] A/S har oplyst, at de har stillet en lejlighed til rådighed for dig.

Der er herudover udbetalt skattefrie kilometergodtgørelser udelukkende på grundlag mails fra dig, hvor du oplyser om, hvor mange kilometer du har kørt. Der er således ikke de krævede oplysninger om bl.a. (se Den juridiske vejledning afsnit A.B.3.2.2):

Betingelserne for udbetaling afskattefrie godtgørelser er derfor klart ikke opfyldt, hverken med hensyn til rejsegodtgørelse eller kilometergodtgørelser.

I har indsendt en opgørelse over kørsel i egen bil - bilag 6. Denne opgørelse bekræfter, at der i stort omfang er udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjemmet og arbejdsstedet. Vi anerkender jf. kontrakten indgået den 3. november 1997, at du har haft arbejdssted i hjemmet i [by1]. Det medfører dog ikke, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse mellem hjemmet og arbejdsstedet.

Det fremgår således klart af bl.a. SKM2001.427.VLR og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads, at når der er sammenfald mellem bopæl og arbejdsplads, bliver bopælen ikke en arbejdsplads i ligningslovens § 9B's forstand. Bopælen vil altså, uanset at det af ansættelseskontrakten fremgår, at det er en arbejdsplads, i relation til beregning af befordringsfradrag blive anset for en bopæl. Kørsel mellem hjemmet og diverse arbejdspladser, kan derfor alene anses for erhvervsmæssig i de første 60 dage, indenfor en 12 mdr.s periode. Der er ikke ført noget regnskab med overholdelse af 60-dages reglen i ligningslovens § 9B, stk. 1. litra a.

Vi fastholder derfor, at de udbetalte skattefrie godtgørelser til dig er skattepligtig A-indkomst (AM-bidragspligtig), da der ikke er ført en effektiv kontrol med, om betingelserne for at kunne udbetale godtgørelserne skattefrit er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere stk. 5 - ændret ved Lov nr. 1278 af 16/12 2009) og bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2. Herunder skal vi særligt bemærke, at der ikke er ført regnskab med overholdelse af 60-dages reglen i forbindelse med kørsel fra hjemme til de enkelte arbejdspladser.

Vi fastholder også, at vores analyse af dine kørte kilometer over f.eks. perioden 2011-2015, sammenholdt med den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse, er mere rigtig end din opgørelse baseret på brændstofkøb i 2011. Vores analyse bygger på uafhængige parters notering af kilometerstanden i forbindelse med bilernes syn og vi fastholder, at analysen viser, at der slet ikke er plads i det samlede antal kilometer bilerne har kørt, til de kilometer, som der er udbetalt skattefri godtgørelse for.

Vedrørende [reg.nr.10] har vi anvendt både de samlede kørte kilometer i bilen i de første 4 år og de kilometer, der køres i den bil, som ved sag erstatter bilen. Ved en kombination af disse oplysninger er vi nået frem til skønsmæssigt 16.600 km.

Konklusionen er, at du i f.eks. perioden 2011-2015 har få.et udbetalt skattefri godtgørelse svarende til i alt ca. 246.000 km. (678.089 kr.).

Du har i samme periode ejet nedenstående biler og de har kørt i alt ca. 227.500 km.:

RegnrFra datoTil dato Årgang Model

[reg.nr.1]/[reg.nr.2]01-01-201101-09-2013 2007 BMW X3 90.500 km.

[reg.nr.3]01-01-201110-08-2015 2003 BMW Z4 14.000 km.

[reg.nr.4]/[reg.nr.5]03-11-200823-06-2017 2008 BMW 3'er 59.900 km.

[reg.nr.6]23-08-2013 - 2013 BMW 3'er 60.700 km.

[reg.nr.7]06-08-2015 - 2012 BMW Z4 2.400 km.

I alt227.500 km.

Vi har desuden analyseret indkomståret 2008 og 2010 og når frem til følgende resultater:

ÅrUdbetalt godtgørelse Km .godtgjort Km. kørt i biler

2008 118.435 kr. 46.795 km. 44.400 km.

2010 123.199 kr. 47.367 km. 41.500 km.

Af bilaget til dette forslag fremgår en nærmere beskrivelse af analysen.

Af jeres bemærkninger til vores forslag fremgår 3 registreringsnumre på biler, som ikke skulle være med i opgørelsen. SKAT er uforstående overfor disse bemærkninger. Der nævnes BMW, reg.nr. [reg.nr.9], Mercedes med reg.nr. [reg.nr.8] og BMW med reg.nr. [reg.nr.10].

Vedr. [reg.nr.9] fremgår det af analysen side 2:

[reg.nr.9], BMW 320i:

Vi har set bort fra de kilometer denne bil har kort, ved bedømmelse af det samlede kilometertal. Det

har vi gjort, fordi det er [person1]s søn [person2] (født i 1984), der er registreret som bruger af bilen oghan ejer ikke selv en bil. [person2] har været registreret med bopæl hos [person1] i perioderne18.12.1989 til 1.9.2009 og igen 5.11.2010 til 1.11.2011.

Vedr. [reg.nr.8] fremgår det af analysen side 3:

Vi har set bort fra [reg.nr.9] og [reg.nr.8], da disse 2 biler er registreret med [person1]ssøn som bruger. Se i øvrigt ovenfor under 2010.

Vedr. [reg.nr.10] er den med i det øverste skema på side 1 og under bemærkningerne på side 1 fremgår:

[reg.nr.10] BMW 3'er:

Bilen er anskaffet som brugt i 2007. Den sælges 28111 2008 og er ikke synet i ejertiden (under 4 årpå salgstidspunktet). Den er første gang synet 13/8 2009, hvor kilometerstanden er angivet til80.000 km. Bilen har i de første 4 år kørt ca. 20.000 km. om året. Ved salget bliver bilen erstattetmed ovenstående [reg.nr.4]/[reg.nr.5], BMW 3 'er, som kører ca. 16.500 km. årligt.

Vi fastholder også, på trods af bemærkningerne omkring lån af bilen og forsikringsforhold, at de kørte kilometer vedr. de 2 førstnævnte biler, ikke skal indgå i opgørelsen, fordi det er din søn, som er registreret som bruger af bilerne og han ikke selv har været registreret som ejer af en bil.

Analysen, der ikke er sendt til virksomheden og derfor ikke indgår i vores afgørelse til dem, underbygger, at der ikke har været ført kontrol med udbetalingerne og, at der ikke har været grundlag for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse, i det omfang der er sket.

Vi har desuden følgende bemærkninger til din advokats indsigelser:

Bilaget fra [person3]

[person3] har nævnt forskellige forhold omkring, hvordan opgørelsen af den skattefrie opgørelse er sket og hvordan det er dokumenteret internt. Han har ligeledes støttet sig til, at han har indsendt materiale til SKAT, medens han var ansat som Financial Controller. Dette materiale skulle altså være det materiale, som HAN har lagt til grund for udbetalingerne af skattefri godtgørelse.

Jeg går ud fra, at det materiale der henvises til, er materialet dateret 31. januar 2017. Dette materiale fremgår af jeres aktindsigt bilag 5. Der er ikke i dette materiale noget omkring dokumentation for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, men alene udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Rejsegodtgørelsen er for det første ikke indberettet til SKAT og for det andet, så mener vi, at der er udbetalt rejsegodtgørelse på et forkert grundlag, da du ikke kan anses for, at have været på "rejse" i forbindelse med f.eks. besøg på [hospital1] eller [by4] sygehus. Dette har vi redegjort for i forslaget pkt. 1.4, afsnit 2 og 3. Vi mener derfor ikke, at [person3]'s redegørelse støttes af det materiale han har indsendt.

Godkendelsesprocedure

I kommentarerne lægges der også vægt på, at der har været en godkendelsesprocedure for udbetalingerne. Vi mener ikke, at det er tilstrækkelig kontrol, at nogen i ledelsesniveauet har "godkendt" udbetalingerne. Det vi lægger vægt på er, om der har været tilstrækkeligt dokumentation til, at konstatere om udbetalingerne er sket på korrekt grundlag og om kontrollen er dokumenteret. Vi mener ikke, at den fremlagte dokumentation vedrørende udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er tilstrækkelig (baseres udelukkende på mails fra dig), ligesom der ikke har været nogen kontrol af, om 60-dages reglen er overholdt. En regel der vil være relevant at anvende, hvis man tager det udgangspunkt, at du har haft arbejdsadresse på sin privatadresse.

Kalenderop tegnelserne for 2011 - bilag 7

Optegnelserne underbygger, at du ikke har været på rejse i skattemæssig forstand i langt den største del af den tid, som kalenderoptegnelserne dækker. Der har været enkelte udlandsrejser, men ellers viser optegnelserne, at der i stort omfang, blot er tale om møder i hovedstadsområdet og Sjælland.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at vi i vores forslag ikke har lagt til grund, at der skulle være udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i 2011, fordi der ikke er sket indberetning til SKAT om en skattefri udbetaling.

Fejl i biloplysninger

Du har kigget på skatteoplysningerne og fundet fejl i registreringerne af biloplysninger i 2004, hvor der fremgår nogle biler, som han slet ikke ejede på dette tidspunkt. Desuden har han også konstateret fejl i hustruens biloplysninger, fejlene er dog ikke nærmere beskrevet.

Da vi ikke har behandlet indkomståret 2004, og der i øvrigt ikke er påvist fejl i de registreringer, som vi har lagt til grund for vores skønsmæssige opgørelse, har vi ikke yderligere kommentarer hertil.

Ko ntrolindsats hos arbejdsgiver

SKAT har i flere omgange bedt selskabet om, at fremlægge alt dokumentation i forbindelse med udbetalingerne af både skattefri rejsegodtgørelse og skattefri kørselsgodtgørelse. Selskabet har senest bekræftet pr. mail, at de ikke har yderligere materiale.

SKAT mener ikke, at der er grundlag for, at foretage en egentlig ransagning for at konstatere, om selskabet har sendt alt relevant materiale. Vi har også taget hensyn til, at når selskabet skal indbetale et væsentligt beløb i ikke indeholdt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag, så må de også have en interesse i, at fremsende alt relevant materiale.

SKAT vil derfor ikke foretage yderligere skridt til, at fremskaffe materiale hos [virksomhed1] A/S.

(...)

4. Opgørelse af befordringsfradrag mellem hjem og arbejde samt rejsefradrag

4.1. De faktiske forhold

Vi har i forslaget oplyst, at der i et eller andet omfang vil være grundlag for fradrag for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens §9C. Det har vi gjort på side 10 i forslaget under overskriften "Eventuelt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C (hjem/arbejde) og rejsefradrag efter § 9 (opgjort efter § 9A, stk. 2-4)". Vi har igen i mailen den 13. april 2018 opfordret dig til, at fremsende opgørelse af befordringsfradrag Vi har samtidig oplyst, at vi på baggrund af de bemærkninger og opgørelser I har sendt, vil tage stilling til et skønsmæssigt fradrag, hvis vi ikke inden fristen angivet i vores mail modtager en konkret opgørelse.

I bemærkningerne modtaget 5. april 2018 nævner din advokat på side 6, 3. sidste afsnit, at du har fremfundet oplysninger om de mange bropassager, du har haft i årene. Vi har i mailen den 13. april 2018 opfordret til, at kopi af disse oplysninger sendes til mig, da de kan understøtte et eventuelt befordringsfradrag.

SKAT har dog ikke modtaget hverken opgørelse af fradrag eller oplysningerne om bropassager.

4.2. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 A

Ligningslovens § 9 C

4.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har skønsmæssigt opgjort et fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med udgangspunkt i, at du ugentlig har kørt mellem hjemmet i [by1] og selskabets adresse på henholdsvis [adresse5], [by2] (indtil 1/7 2010) og [adresse3], [by3]. Vi har således, i mangel af andre oplysninger, taget udgangspunkt i, at du har overnattet i lejligheden i [by2] i løbet af ugen. Fradrag for befordring er derfor givet for mandag og fredag i skønsmæssigt 46 uger.

Afstanden mellem hjemmet og [adresse5] er 255 km. og mellem hjemmet og [adresse3] er der 241 km. Afstande if. Google Maps.

Der er ikke godkendt befordringsfradrag mellem lejligheden og selskabets adresser, da afstanden er under 24 km. dagligt.

Befordringsfradraget er beregnet således efter reglerne i ligningslovens § 9C:

Befordringsfradraget er beregnet således efter reglerne i ligningslovens § 9C:

Ind- Daglig be- antal Km. høj Km. lav Høj Lav satsover Fradrag

komstår fordring dage sats sats sats 100 km (120

km fra 2012)

1/2-sats

28.318

Vi har desuden, efter ligningslovens§ 9 A, stk. 7, skønsmæssigt godkendt fradrag for 25 årlige rejsedage med udgangspunkt i det materiale vi allerede har modtaget. Af dette materiale fremgår det, at du har haft 3 dage udlandsrejser (til [virksomhed1] i Sverige) på 2 måneder (marts 2015 og oktober 2015). Vi har derfor beregnet følgende rejsefradrag for 2014-2016:

Vi har ikke godkendt rejsefradrag for tidligere år, da der er stor usikkerhed om, hvorvidt der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse også for disse år, uden at der er sket indberetning til SKAT.

Ansættelsesfrister

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fastsat regler for "Kort ligningsfrist".

Reglen gælder kun for fysiske personer med enkle økonomiske forhold jf. bekendtgørelsens §§ 1 og 2. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 bortfalder den forkortede ligningsfrist, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., (ordinære ansættelsesfrist), gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Endvidere bortfalder den forkortede ligningsfrist, hvis der er tale om et forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, atskattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. "

Med baggrund i ovenstående anser vi dig omfattet af den ordinære ansættelsesfrist jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for indkomstårene 2014-2016, hvorefter forslag om ændring af ansættelsen skal være udsendt senest den 1. maj 2018 fordi der er tale om "helt tilsvarende forhold".

For indkomstårene 2007-2013 er du omfattet af ovennævnte regel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi mener, at du har handlet som minimum groft uagtsom ved, at du har ladet dig udbetale skattefri godtgørelse uden at grundlaget for udbetalingerne har været til stede. Du har bl.a. fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til møder m.v. i københavnsområdet, uden at du kan anses for, at være på rejse. Du har også fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, selvom du slet ikke har kørt så mange kilometer i dine private biler og uden at der er sket en kontrol af udbetalingerne.

Til din advokats bemærkninger til vores forslag skal vi anføre:

Vi tager ikke stilling til, om der er begået en strafbar handling af dig, denne vurdering sker jf. nedenfor i SKATs straffesagsenhed. SKAT skal heller ikke bevise en strafbar handling for, at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette er bl.a. fastslået i:

SKM2016.444.ØLR

Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn Der er såledesikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til borgerens undladelse af at selvangivehele sin lønindkomst, som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

Og

SKM2015 .689. VLR

Krav til begrundelse var opfyldt uanset at der ikke var a1ifort en nærmere begrundelse for de subjektiveforhold der begrundede anvendelsen af SFL § 27, stk. 1 og ordlyden af bestemmelserne ikkevar gengivet.

Det fremgår desuden af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, at fristen i § 26 ikke gælder hvis:

Den skattepligtige eller nogen pa dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det mener vi er tilfældet i den foreliggende sag, hvor [virksomhed1] A/S ikke har opfyldt sin forpligtelse til, at føre kontrol med udbetalingerne. Der er "udvist forsømmelighed" fra deres side og vi har derfor opkrævet a-skat/arbejdsmarkedsbidrag hos dem. Det har således ikke betydning, at det er "uden for din kontrol" at der ikke er foretaget tilstrækkelig kontrol, da det fortsat er " nogenpå dennes vegne(her [virksomhed1] A/S), der forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Det betyder, at den manglende kontrol hos arbejdsgiver medfører, at "nogen på dine vegne" har bevirket, at der er foretaget en forkert skatteansættelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4 er forældelsesfristen 10 år for skattekrav opgjort efter § 27, stk. 1. Krav på skatter for indkomståret 2007 forældes med 1/3 i hver af månederne september, oktober og november 2018. På denne baggrund har vi genoptaget dine skatteansættelser for 2007 til 2013.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med en yderligere udtalelse til sagen, hvoraf følgende fremgår: Bilag 5a

”Vi har som udgangspunkt lagt til grund, at det er arbejdsgiveren, der har handlet forsømmeligt og derfor rettet skattekravet mod ham. Det medfører dog, jf. bl.a. SKM SKM2018.61.BR, at medarbejderens skatteansættelser skal konsekvensrettes. Skattestyrelsen har derfor godskrevet [person1] for den skat, som opkræves hos arbejdsgiveren og [person1] bliver heller ikke belastet af yderligere skattebetaling ifm. skatteansættelserne. Det skyldes, at han får et skønsmæssigt kompenserende fradrag for både befordring og rejseudgifter. Det er derfor kun i indkomstårene 2012 og 2016, at korrektionerne medfører yderligere skattekrav, i alle øvrige indkomstår medfører korrektionerne overskydende skatter.

Omkring fristen for ændring af lønmodtagerens skatteansættelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vi har derfor genoptaget skatteansættelsen udover fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 på baggrund af, at [person1]s arbejdsgiver har handlet groft uagtsomt, ved ikke at foretage effektiv kontrol af de udbetalte skattefrie godtgørelser og ikke fordi, at [person1] isoleret set har handlet groft uagtsomt.

Omkring grundlaget for udbetaling af skattefri godtgørelse

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13 marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Udover de i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, udtrykkeligt nævnte krav til bilagene, er det et krav, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer. Det følger af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2004.45.LSR.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Her er der ikke tale om, at [person1] ”er udsendt af arbejdsgiveren og derfor ”ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl”. [person1] har selv valgt at være ansat hos en arbejdsgiver, som ligger langt fra hans bopæl og derfor er han ikke ”udsendt af arbejdsgiveren”. Det er en privat beslutning.

Ved Skattestyrelsens afgørelse har vi lagt til grund, at arbejdsgiveren ikke har foretaget en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er til stede.

Vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse har arbejdsgiveren alene fremlagt mails fra [person1] til økonomifunktionen – se eksempel i afgørelsen side 4. Det er helt åbenlyst, at grundlaget ikke opfylder ovennævnte betingelser i bekendtgørelse nr. 173 af 13 marts 2000.

Vedrørende udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse har arbejdsgiveren for den kontrollerede periode alene fremlagt bilagene, der fremgår af side 4 i afgørelsen og for 2 måneder bilagene, der fremgår af side 5 i afgørelsen. Det er således kun for 2 måneder, at der er fremlagt bilag med nærmere specifikation af rejsemål.

Selvom der havde været bilag, som opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, så mener Skattestyrelsen slet ikke, at [person1] vil være berigtiget til, skattefrit at modtage rejsegodtgørelse. Som anført i afgørelsen side 15, så har [person1] selv valgt, at være ansat hos en arbejdsgiver, der ligger langt fra hans bopæl. Vi mener derfor ikke, at han kan anses for at være på rejse, når han besøger kunder beliggende i selskabets nærområde. Hertil bemærkes, at selskabet har lejet en lejlighed til ham, netop på dette grundlag.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at udbetalingen er skattefri, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9B er opfyldt. Det kan udledes af byrettens dom af 3. januar 2014 offentliggjort i SKM2014.84.BR.

Arbejdsgiveren [virksomhed1] A/S har anerkendt, at der ikke er foretaget kontrol med udbetalingerne og har ikke påklaget Skattestyrelsens pålæg om, at indbetale a-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til [person1].

Omkring bilag 8 og bilag 9 fra [virksomhed2]

Disse bilag vedrører slet ikke [person1] og kan derfor ikke lægges til grund for en vurdering af, om der er fortaget den fornødne kontrol for ham. Herudover opfylder bilagene isoleret set ikke kravene til skattefri rejsegodtgørelse, da der ikke er anført klokkeslæt for start og slut på rejsen.

Der er fortsat ikke fremlagt bilag der dokumenterer, at der for [person1] har foreligget et bogføringsbilag, der opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000, § 2.

De fremlagte bilag for ”Firmakørsel i egen bil” vedrører en periode før Skattestyrelsens afgørelse og kan derfor heller ikke lægges til grund.

Vedrørende bilag fremlagt af [virksomhed1]

Bilagene vedrører ikke hele perioden, men kun januar 2008. Kan ikke lægges til grund for udbetaling i efterfølgende år. Virker også mærkeligt, at der er bilag vedrørende kørselsgodtgørelse for starten af 2008, men ikke for udbetalinger i f.eks. 2014-2016?

Omkring [person3] erklæring

Han var Financial Controller hos [virksomhed1] A/S, da det daværende SKAT i første omgang bad om dokumentation for udbetalte skattefrie godtgørelser. Det er således ham, der har indsendt de oprindelige bilag i forbindelse med opstart af skattekontrollen. Hvis han på daværende tidspunkt (januar 2017) havde været i besiddelse af et bedre kontrolgrundlag (specielt omkring skattefri befordringsgodtgørelse), burde han have indsendt det på det tidspunkt.

Omkring nyt skøn og kun delvis beskatning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at såfremt der udbetales godtgørelser med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Der ses på den baggrund ikke at være hjemmel i bekendtgørelsen til at foretage beskatningen således, at der alene sker en beskatning af det for meget udbetalte. Det følger ligeledes af SKM2006.229.”

Skattestyrelsen har i deres høringssvar af 20. august 2020 udtalt følgende:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 15. juli 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Formelt

Vedrørende indkomståret 2016 er genoptagelsen foretaget inden for den korte ligningsfrist, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Indkomstårene 2014-2015 er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., da der er tale om helt tilsvarende forhold som for 2016.

Den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013 er overskredet i medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsen vurderer dog, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse for disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ved vurderingen har Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, tillagt klagers stilling betydning samt det forhold, at klager uberettiget har fået udbetalt skattefrie godtgørelser – klager har et ansvar for, at udbetalingerne er sket på et korrekt grundlag. Det skal bemærkes, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 også er overholdt.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen gyldigheden af den påklagede afgørelse.

Materielt

Skattefri befordringsgodtgørelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klager anses for at være skattepligtig af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at klagers arbejdsgiver ikke har ført kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse har været opfyldt, hvilket er et krav, jf. § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Selskabets bilag mangler følgende oplysninger: modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål og eventuelle delmål samt de anvendte satser. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol medfører, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos klager. Se i denne forbindelse SKM2002.525.VLR.

Det bemærkes endvidere, at der ses at være udbetalt godtgørelse for et antal kilometer, der overstiger klagers samlede kørsel i egne biler.

Skattestyrelsen bemærker, at Skatteankestyrelsen har indstillet den skattepligtige befordringsgodtgørelse nedsat til 88.826 kr. Skattestyrelsen bemærker dog, at klagers arbejdsgiver har indberettet, at der er udbetalt 118.435 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at klager er skattepligtig af beløbet på 118.435 kr.

Skattefri rejsegodtgørelse

Skattestyrelsen fastholder SKATs afgørelse, hvorefter klager anses for at være skattepligtig af den udbetalte rejsegodtgørelse.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at klagers arbejdsgiver ikke har ført kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse har været opfyldt, hvilket er et krav, jf. § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Selskabets bilag mangler følgende oplysninger: modtagerens adresse og CPR-nr., rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, anvendte satser samt beregning af rejsegodtgørelsen. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol medfører, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos klager. Se i denne forbindelse SKM2007.247.HR.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at klager ikke ses at opfylde rejsebegrebet efter LL § 9 A. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse.

Hertil er klageren af den opfattelse, at den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013, ikke kan tilsidesættes.

Som begrundelse anføres:

”På vegne min ovennævnte klient, [person1] (Klager), skal jeg herved påklage den af SKAT afsagte afgørelse af 22. maj 2018.

Afgørelsen fremlægges som sagens bilag 1.

SKAT’s afgørelse blev suppleret af brev af 18. juni 2018, der fremlægges som bilag 2.

Der nedlægges følgende:

1. PÅSTAND:

Principalt

Klagers skatteansættelser for årene 2008-2016 nedsættes til det selvangivne.

Klagers modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse anses ikke for skattepligtig indkomst

Klagers modtagelse af skattefri rejsegodtgørelse anses ikke for skattepligtig indkomst.

Subsidiært

Der foretages genberegning af kompenserende befordringsfradrag og kompenserende rejsefradrag.

2. SAGSFREMSTILLING

Klager har været ansat i [virksomhed3] siden 1990, først som salgsteknikker og senere som afdelingschef. Herefter avancerede han til salgschef og i 1998 blev han udnævnt til administrerende direktør samtidig med, at han fortsat sit virke som salgschef i koncernen. Hans arbejdsplads var privatadressen i [adresse1], [by1]. I juli 2009 fik klager yderligere ansvarsområder, idet han blev ansvarlig for markedsføring og lønsomhed indenfor Pharma/Life-Science i hele Nordeuropa. Disse opgaver varetog han samtidig med sin varetagelse af stillingen som administrerende direktør.

Hans ansættelse fortsatte indtil 1. februar 2016, hvor han fratrådte som administrerende direktør.

Han fortsatte som Country Manager for Surgical Workplace Denmark og General Manager for Pharma/Life Science i Nordeuropa.

På dette tidspunkt overgik hans arbejdsplads således også til at være firmaets adresse samt forskellige og mange rejser i Europa.

Som bilag 3 scan af klagers ansættelseskontrakt af december 1997 med tilhørende stillingsbeskrivelse.

Særlig relevant er det at fremhæve, at klagers arbejdssted er angivet til privatadressen – som dette også tidligere er oplyst til SKAT.

Derudover fremlægges som bilag 4 scan tidligere kontrakt fra juni 1996, hvori angives klagers dobbeltfunktion som dels markedsføring og salg og dels produktansvar.

Endelig fremlægges som bilag 5 den indgåede og aftalt kontrakt vedrørende klagers ansættelse fra 26. februar 2016.

Den 1. september 2016 opsagde han sin stilling hos [virksomhed3] med fratrædelse til 31. december 2016. På daværende tidspunkt besluttede [virksomhed3] sig, at han skulle fortsætte sine aktiviteter indtil fratrædelsen med udgangen af december 2016. Den 22. november 2016 blev han dog indbudt til et møde med [virksomhed1]s administrerende direktør og HR-repræsentanten, hvor han fik at vide, at det var blevet besluttet, at han omgående skulle suspenderes og kun stå til rådighed såfremt virksomheden kontaktede ham.

Opsigelsen og suspensionen var temmelig håndfast, idet han kun fik ca. 1 time til at aflevere alt, herunder overlevering af sager, kontorartikler, pc, mobiltelefon, USB-stiks, HR-dokumenter og nøgler mv. Dette efter sammenlagt 26 års ansættelse.

Den hurtige ekspedition af klagers opsigelse og suspension betød også, at han desværre ikke fik kopi med sig fra firmaet af de ting, som vedrørte ham personligt, herunder navnlig HR-dokumenter, rejsedokumenter m.v.

Som bilag 6 fremlægges kopi af en erklæring underskrevet af klager den 22. november 2016, hvorved det fremgår, at klager har afleveret samtlige effekter i form af bl.a. iPhone, nøgler, USBstiks mv. til [virksomhed3].

I hele perioden i sin ansættelse fra 1990 og frem til 1. februar 2016, har han arbejdet ud fra sin private bopæl i [by1].

Da klager pr. 1. februar 2016 indgik en ny aftale med [virksomhed3], blev det direkte indskrevet i kontakten, at arbejdspladsen herefter var firmaets adresse. Efter 1. februar 2016 har klager heller aldrig fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelser.

Skattefrie rejsegodtgørelse

Klager er i årene 2013-2016 blevet beskattet af skattefri rejsegodtgørelse.

Klager har i perioden – navnlig fra 2014 og frem – anvendt en lejlighed beliggende [adresse4], [by2]

Der er indgået en lejeaftale med [virksomhed1] A/S som lejer. Lejekontrakten er underskrevet af klager i kraft af hans stilling som administrerende direktør.

Lejligheden er anvendt af flere af koncernens medarbejdere, der boede primært i Jylland, således at de kunne overnatte der, når de var på rejse til Sjælland eller var på vej til/fra udlandsrejser. Ordningen blev etableret som et økonomisk rentabelt alternativt til at bo på hotel for de pågældende medarbejdere.

I perioden frem til 2014 har klager kun i meget begrænset omfang selv anvendt lejligheden, idet han dog ikke har noteret hvilke konkrete dage, han har været der. Det drejer sig dog efter det oplyste om ganske få dage fra 2014 og frem. Lejligheden er i den periode primært anvendt i forbindelse med, at han har været på rejse til Sjælland og i særdeleshed i forbindelse med rejser til udlandet. Særligt er lejligheden anvendt i forbindelse med en tjenesterejse, hvor han har skulle afsted fra [Lufthavnen] eller med afgang fra [by5] tidligt om morgenen eller ved hjemkomst til [Lufthavnen] eller [by5] sent om aftenen eller nat. Lejligheden er således kun anvendt når der har været et konkret behov for det i forbindelse med tidlige morgenafgange eller sene aften og natteankomster.

Klager har aldrig anvendt lejligheden uden for tjenesteforhold, og alt er foregået efter aftale med arbejdsgiveren. Klager har ikke haft privat rådighed over lejligheden på noget som helst tidspunkt.

Nøglen til lejligheden blev opbevaret i en nøgleboks ved lejligheden, og der forelå instruks om at ingen medarbejder måtte tage nøglen med efter endt overnatning, idet lejligheden skulle være til rådighed let og tilgængeligt for alle andre medarbejdere også.

Den primære årsag til at klager fra 2014 og fremefter har anvendt lejligheden er, at [virksomhed1]s salgschef indenfor området Pharma/Life-Science forlod firmaet i 2014, og stillingen blev først genbesat i efteråret 2015. I den mellemliggende periode var klager den eneste sælger indenfor området. Dette betød en kraftig øget rejseaktivitet, hvorfor lejligheden således blev brugt for at nedbringe rejsetiden til hjemmet, således at udrejse i stedet skete fra Sjælland. Rejserne har været i hele Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig. Derudover har der været kundebesøg i Kina og også til [virksomhed1]s fabrik i USA.

En del af rejserne til de nordiske lande er foregået i hans egen bil eller sammen med kollegaer i deres biler. Ofte når der har været møde i [Sverige], [Sverige], [Norge] eller [Finland] er rejserne dog foregået med fly. Det var en stresset arbejdsdag for klager med ofte mere en 70 arbejdstimer om ugen, hvortil kom rejsetiden.

Anvendelsen af lejligheden som beskrevet ovenfor har således været helt nødvendig for at gøre bedst brug af den tid, der nu engang var til rådighed.

Klager har fra 2013 anvendt den samme template vedrørende rejser. Før 2013 har klager oplyst, at der kan have været anvendt en anden template.

Proceduren for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse har altid været, at klager har udfyldt en rejseafregning og template, som er overgivet til firmaets økonomichef til godkendelse. Økonomichefen har derefter betalingsvist samlet bilag og overført dem til ”Statement of MD Costs”, som skulle godkendes af økonomichefen selv og af klients linemanager.

I forlængelse af ovennævnte skal det også nævnes, at der igennem klagers ansættelse hos [virksomhed3] har været 7-8 forskellige linemanagers, der alle organisatorisk har været placeret som klagers chef. Der er således blevet foretaget kontrol dels af en økonomichef og forskellige linemanagers, der har været chef og har haft instruktionsbeføjelse over klager. Klager har således på ingen måde haft nogen mulighed for at påvirke, hvorvidt rejseafregningerne skulle godkendes. Proceduren blev afsluttet i forbindelse med årsafslutningen i januar, så blev alle omkostninger verificeret og kontrolleret af økonomichefen og endelig godkendt af den siddende linemanager. Først på dette tidspunkt efter endelig godkendelse således også af klagers chef, kunne der ske udbetaling til klagers konto.

Der er på intet tidspunkt sket udbetaling af firmaets midler direkte til klager uden denne godkendelsesprocedure.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Klager har i mage år modtaget skattefri godtgørelse. Indberetningen af disse er foretaget ved, at Klager har udfyldt en template, der er blevet godkendt af arbejdsgivervirksomheden [virksomhed1].

Fra omkring 2012 har klager anvendt en template, der var udarbejdet af firmaets daværende medarbejder [person4]. Denne template fandtes på firmaets server. Proceduren for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse var, at klager én gang om måneden sendte en mail til økonomiafdelingen med angivelse af antallet af kørte kilometer for perioden. Økonomiafdelingen kunne således forberede kilometerpengeudbetalingen og foretage reservation af beløbet. Dokumentationen for de faktiske kørte kilometer blev altid skrevet ind i den sædvanlige template og afleveret til og gennemgået og verificeret af selskabets økonomichef til endelig godkendelse. Som et ekstra led i den interne godkendelsesproces blev også kørselsomkostninger og udbetalinger endelig godkendt og verificeret af den siddende linemanager. Proceduren minder således meget om den anvendte for skattefri diæter, idet der til stadighed har været foretaget kontrol af mindst 2 medarbejdere, hvoraf linemanageren har været klagers chef.

Det skal også bemærkes, at der så vidt klager er klar over, er sket løbende udskiftning i økonomi og HR-funktionen i [virksomhed3], således at der kan være sket væsentlige ændringer i organisationen, herunder hvor og hvordan dokumenter opbevares. Klager er i sagens natur ikke vidende om dette her 1 år senere.

Det må således også lægges til grund, at der er foretaget en kontrol af forholdene i arbejdsgivervirksomheden.

Klager har selv rettet kontakt til sin tidligere financial-controller [person3] i [virksomhed1], som var ansvarlig for [virksomhed1]s rapporteringer i koncernen og til myndighederne i øvrigt i perioden fra oktober 2010 til maj 2017.

[person3] har på baggrund af klagers henvendelse udarbejder en skrivelse, som jeg vedlægger i kopi til SKAT’s gennemgang, jf. bilag 7. Som det fremgår heraf, kan [person3] bekræfte, at han var ansat som financial-controller hos [virksomhed1] i den nævnte periode, ligesom [person3] fremkommer med en beskrivelse af de procedurer og den foreliggende dokumentation for klagers rejseafregninger og kørsel m.v.

[person3] oplyser således også, at det var ham, der havde ansvaret for at kontrollere bilag og udarbejde en rapport på dette grundlag, som blev afleveret direkte til klagers chef. [person3] anfører direkte, at han fik rapporten retur i underskrevet stand, når den var godkendt. Alt denne dokumentation blev opbevaret på [person3]’ kontor i et mappesystem.

Dokumentationen for udbetaling af kilometergodtgørelse og rejsegodtgørelse blev opbevaret i et skab på klagers kontor i en mappe.

Som det også fremgår er [person3] uforstående overfor [virksomhed1]s manglende vilje til at fremlægge dokumentation for de udbetalte godtgørelser.

I perioden fra 2008-2010 (dvs. før [person3]’ ansættelse) var der 2 andre financial-controllere med samme ansvar som [person3]. Der er således i perioden fra 2008-2017 været 3 uafhængige financial-controllere, der alle har været en del af den interne godkendelsesprocedure hos [virksomhed1].

SKAT har i afgørelsen udarbejdet en opgørelse med angivne skønsmæssige kilometer.

Fra 2008-2015 har Klager endvidere også været ejer af en BMW med reg.nr. [reg.nr.9], der var købt og importeret fra Tyskland, og registreret i Danmark den 10. juni 2009 med afgang den 11. februar 2013.

Klager har desuden oplyst at være ejer af en Mercedes med reg.nr. [reg.nr.8] købt i [by6] den 28. december 2012 og med afgang den 9. april 2015.

Klager har oplyst, at han samlet – fordelt på disse 2 yderligere biler, som SKAT ikke har med i deres skønsmæssige opgørelser – har kørt minimum 145.000 kilometer i årene 2009–2015.

Det skal dog bemærkes, at klager har oplyst, at i den pågældende periode har hans søn, som i starten af perioden var hjemmeboende, været registreret som bruger af bilerne [reg.nr.9] og [reg.nr.8], da han indimellem har lånt bilen af sin far. Der blev oprettet en skriftlig aftale for låneforholdet. Det var således et krav fra forsikringsselskabet, at han var registreret som bruger, idet min i forvejen havde andre biler. Klagers søn flyttede hjemmefra i perioden, men var altså fortsat registreret som bruger af bilerne.

Bilen [reg.nr.9] er imidlertid købt og anvendt af Klager, jf. også bilag 8, der er købskontrakten 23. maj 2009.

Det er også klager, der har fået bilen indregistreret i Danmark og betalt registreringsafgift, jf. bilag 9.

Herudover er det også klager, de har forestået og betalt for nummerplade og afmelding/omregistre- ring, jf. bilag 10 og 11. Det er også klager, der har solgt bilen igen, jf. slutseddel 10. januar 2012 (bilag 12).

På tilsvarende vi er det også klager, der har betalt for vægtafgift og forsikring, jf. bilag 13-17.

Det samme gør sig gældende for bilen [reg.nr.11], idet det også erklager, der har købt denne bil, betalt for forsikring og i øvrigt solgt bilen igen, jf. bilag 18-20.

For de to nævnte biler er der således sammenlagt kørt:

Klager havde som ansat i [virksomhed1] en personaleordning, hvor han kunne købe benzin på et kontokort, tilknyttet [virksomhed1], for derved at få rabat på købet. Beløbene blev efterfølgende modregnet i den udbetalte løn fra [virksomhed1], således at han blev beskattet af købet som løn, men opnåede en rabat på selve købet. Som bilag 21 fremlægges opgørelse pr. 21. december 2011 med angivelse af samlet køb i året for klager. Der er her angivet samlet kvantum på 2.167,16 liter brændstof.

Som bilag 22 fremlægges opgørelse for klagers hustru, [person5], der også kunne få andel i personalerabatten, hvoraf fremgår, at der pr. 22. september 2011 var købt samlet kvantum på 375,06 liter brændstof.

Derudover fremlægges som bilag 23 diverse kontoudskrifter med angivelse af brændstof-køb i 2011.

I tillæg hertil fremlægges som bilag 24 kopi af kontoudskrift for en anden af klagers konti, ligeledes med markeret angivelse af det brændstof, som han har købt og betalt fra denne konto i 2011. Der er fra denne konto købt brændstof for ca. 6.492,00 kr., svarende til ca. 590 liter brændstof.

Udover det brændstof, klager har købt via Getinge-personalekortet, jf. bilag 2 og 3, har klager således også købt yderligere brændstof, som er betalt med kreditkort eller lignende.

I 2011 købte klager, efter en sammentælling af ovenstående brændstof for ca. 48.000 kr., svarende til ca. 4.390 liter brændstof. Med en gennemsnitlig kørsel på 15 km. pr. liter (hvilket er lavt skønnet) svarer det til ca. 65.000 kørte km. i 2011, som klager har betalt for.

Herudover har klager også køb brændstof op sine rejser til f.eks. Sverige, hvor klager dog ikke har gemt kvitteringer. Klager anslår selv, at der i udlandet er købt minimum 300 liter, svarende til 4.500 km.

Endvidere har klagers hustru, [person5], i perioden fra 22. september 2011 og resten af 2011, tillige købt brændstof. Klager kan dog ikke på nuværende tidspunkt finde dokumentation herfor, men efter en anslået opgørelse, baseret på husstandens forbrug for de første 9 måneder, mangler der minimum 125 liter, svarende til ca. 1.800 km kørsel.

Efter en samlet opgørelse af ovenstående forhold, må det således lægges til grund, at klager har købt brændstof svarende til ca. 65.000 km. kørsel. Til sammenligning er der udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i 2011 for 47.651 km., hvilket således bestyrker, at klager har dokumenteret at have købt brændstof til kørsel af kørt minimum ca. 17.350 km. mere, end den udbetalte kørselsgodtgørelse. Hertil kommer de udokumenterede ca. 6.300 km.

Tilsvarende gør sig gældende for de øvrige år 2008, 2009, 2010 og senere.

Klager har efter gennemgang af gamle dokumenter fundet en opgørelse over kørsel i egen bi. Opgørelsen, der vedrører 3 måneder henover sommeren 2007, fremlægges som bilag 25. Opgørelsen har tjent til dokumentation for [virksomhed1]s udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Som bilag 26 fremlægges klagers kalendernotater for 2011. Filen er udarbejdet på baggrund af klagers egne originale kalenderfortegnelser. Som det fremgår har der været omfattende rejseaktivitet, hvilket bl.a. er baggrunden for den skattefrie kørselsgodtgørelse.

Herudover har klager følgende bemærkninger til SKAT's opgørelse over kørte kilometer, der i det hele forekommer upræcise og fejlbehæftede:

For så vidt angår de kørte kilometer i perioden fra 2011-2015 har klager oplyst, at vedrørende bilen med reg.nr. [reg.nr.1]/[reg.nr.2] (der er tale om den samme bil, der er blevet omregistreret), så har denne bil i perioden fra 1. januar 2011 til 1. september 2013 kørt minimum 101.000 kilometer. Det er således ikke korrekt, når SKAT har anført, at bilen har kørt 90.500 kilometer.

Derudover er det også helt afgørende, at bemærke, at klager siden 2002 har været ejer af en motorcykel.

Denne er aldrig blevet brugt i forbindelse med arbejdet, men klager har anvendt den meget i sin fritid om aftenen og i weekenderne, hvilket naturligvis også har betydet, at de biler, som klager havde til rådighed ikke har været anvendt i samme omfang.

Dvs. at motorcyklen har kørt 105.800 på 13,8 år = ca. 7.666 km pr. år, svarende til 61.328 km i perioden 1. januar 2008 – 31. december 2015.

Totalt har de 2 biler og motorcyklen kørt 209.153 km i perioden. Disse kørte kilometer er dog ikke taget med i SKAT’s opgørelse.

Særligt vedrørende bilerne [reg.nr.9] og [reg.nr.8] skal det understreges, at disse netop skal medgå

i opgørelsen over kørte kilometer. Det er tydeligvis mest korrekt og fyldestgørende, at de medgår med klagers egen beregning.

Vedrørende [reg.nr.10] skal det understreges, at bilen ikke har været synet i klagers ejertid, men at SKAT helt skønsmæssigt og arbitrært har ansat bilen til at have kørt 16.600 kilometer på 10 måneder.

SKAT kan ingenlunde mene, at denne opgørelsesmetode skulle være mere korrekt end klagers egen opgørelse. SKAT kan på ingen måde skønsmæssigt ansætte de antal kørte kilometer ud fra et gennemsnit over 4 år, idet SKAT ikke har kendskab til, hvor mange kilometer, bilen havde kørt, da klager købte bilen – eller da han solgte den igen. Bilen kunne reelt have kørt op til 80.000 kilometer i klagers ejertid!

Der er også flere fejl i SKAT’s opgørelse over kørte kilometer i klagerne egne private biler.

I SKAT’s eget bilag 1 (som er et underbilag til afgørelsen) under [reg.nr.1]/[reg.nr.2], BMW X3 anfører SKAT, at bilen på 4 år har kørt 120.000 kilometer, hvilket er angivet til at være 20.000 kilometer om året i de første 4 år. Imidlertid er dette korrekt 30.000 kilometer om året.

SKAT har i analysen også taget for givet, at de forskellige biler har kørt lige meget hvert år, hvilket ikke er tilfældet.

Endvidere har SKAT også medtaget gennemsnitsberegningen i den periode, der ligger før 2008, og i den periode der ligger, fra bilen er solgt og indtil den er synet 1. gang med en ny ejer. På den måde er f.eks. [reg.nr.1]/[reg.nr.2] helt fejlberegnet i forhold til kørte km i perioden 1. januar 2008 – 31. december 2015, idet den i længere tid har stået hos en forhandler, inden den blev solgt. Et andet eksempel er, at [reg.nr.10], som også er købt brugt før 2008 - helt nøjagtigt d. 26. april 2007 - og solgt igen d. 28-11-2008, beregnet som et gennemsnit både før, efter og under klagers ejertid.

SKAT kan ikke ud fra synsrapporter på nogen måde sandsynliggøre, endsige godtgøre, at klager i denne bil kun har kørt 16.600 kilometer i 2008. Klager har kørt 24.300 kilometer i 2008, altså en forskel på 7.700 kilometer.

Disse åbenlyse fejl. Medfører selvsagt at SKAT’s opgørelse samlet set er fejlagtig.

Overfor SKAT’s fuldstændige skønsmæssige opgørelse står klagers egen opgørelse, der konkret er baseret på faktiske oplysninger om køb af benzin. Denne opgørelse er langt bedre og mere retvisende.

Det forhold, at klagers søn af forsikringsmæssige hensyn og som krævet af forsikringsselskabet, er angivet som bruger af bilen, ændrer ikke herved.

Det afgørende er derimod, at det konkret er klager, der har kørt bilen og har afholdt de faktiske omkostninger til drift af bilen.

Der kan bl.a. henvises til SKAT egen vejledning, vedrørende bl.a. delebil, hvoraf følgende fremgår:

”Delebil og leasede biler

Ligningsrådet har i fire konkret beskrevne situationer taget stilling til begrebet "egen bil"

og mulighed for godtgørelse af erhvervsmæssig benyttelse heraf i relation til delebilordninger,

leasede biler og bil-sameje mellem ikke-samlevende personer. Afholder

lønmodtageren de reelle, faktiske udgifter ved en delebil-ordning eller selv leaser en bil, vil

kørslen kunne sidestilles med kørsel i egen bil. Samme gælder, hvor en person er faktisk

medejer af bilen, uanset ejerne ikke er samboende”

Ovennævnte understreger således, at det afgørende ikke er de registreringsmæssige forhold – men derimod de reelle og konkrete forhold vedrørende anvendelse og drift af bilen.

For så vidt angår klagers hustru, har han oplyst, at hun har benyttet bilerne i meget begrænset omfang i forbindelse med sit arbejde. Klagers hustru gik efter det oplyste på pension den 1. januar 2014, og indtil denne periode har hun anvendt bilerne i gennemsnit 75 kilometer pr. uge. Klagers hustru arbejdede på deltid på [hospital3], der befandt sig kun 12 kilometer fra klagers private adresse.

I 2015-2016, da hun var gået på pension, har hun kun brugt bilerne yderst begrænset, idet hun på dette tidspunkt blev alvorlig syg.

Vedrørende yderligere anvendelse af bilerne har klager oplyst, at han f.eks. til feriekørsel normalt ikke har anvendt sine biler. I stedet har han og hustruen fløjet og lejet en bil lokalt.

Klager har efter nærværende sags opståen desuden kigget lidt nærmere på tidligere års skattemæssige årsopgørelser, der fortsat findes elektronisk i hans skattemappe. I den forbindelse har klager konstateret flere fejl vedrørende biloplysninger.

I 2004 er der f.eks. efter SKAT's oplysninger angivet 4 biler på årsopgørelsen, som han slet ikke på daværende tidspunkt var ejer af. Klager har oplyst, at det angår bilerne med reg.nr. [reg.nr.2], [reg.nr.3], [reg.nr.4] og [reg.nr.9].

Det er helt afgørende at understrege, at klager ikke selv har godkendt disse oplysninger, idet de tilsyneladende er tilført årsopgørelsen efter klager har godkendt årsopgørelsen. Dette kan ses af den helt simple årsag, at bilerne simpelthen ikke var produceret i 2004, eller til rådighed på det danske marked.

Klager oplyser desuden, at det er bemærkelsesværdigt at de biler, som han ejede på det tidspunkt ikke fremgår af årsopgørelserne.

Det kan således lægges til grund, at de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af vedrørende klagers biler henover årene langt fra er fyldestgørende eller retvisende. Enhver form for skønsmæssig opgørelse baseret på disse oplysninger må således klart tilbagevises som urealistisk og utilstrækkelig.

Klager har oplyst, at der desuden også er fejl vedrørende hans hustrus årsopgørelser for så vidt angår registrerede biler. Dette understreger blot, at oplysningerne slet ikke kan bruges i relation til nærværende skattesag.

Særligt vedrørende de formelle forhold

SKAT har som angivet varslet ændret skatteansættelse for årene 2007-2016. For så vidt angår årene 2014-2016 er der tale om en ændring inden for den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26.

For tidligere indkomstår, dvs. 2007-2013 har SKAT varslet de ændrede skatteansættelser, idet SKAT er af den opfattelse, at klager er omfattet af særreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet man fejlagtigt har lagt til grund, at klager har handlet groft uagtsomt. Dette er af SKAT præciseret således, at den grove uagtsomhed består i, at klager har ladet sig udbetale skattefri godtgørelse uden at grundlaget for udbetaling har været til stede.

SKAT har også anført, at klager har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, selvom han slet ikke har kørt så mange kilometer i sine private biler, og uden at der er sket kontrol af udbetalingerne.

Det er dog helt afgørende at understrege, at alle oplysninger om de skattefrie kørselsgodtgørelser for årene 2007-2016 er oplyst og indberettet til SKAT. Alle år efter 2012 er således ”lukkede år”.

Når det skal vurderes, om klager har handlet groft uagtsom, er det således ikke et spørgsmål om, hvorvidt SKAT har haft oplysningerne om, at klager har modtaget beløbene. Disse oplysninger har til stadighed været til rådighed for SKAT.

SKAT har med det supplerende brev (bilag 2) i øvrigt ændret afgørelsen, således at der kun foretages ændringer for 2008 og frem.

3. ANBRINGENDER:

Klagers skatteansættelser er ved SKAT’s afgørelse blevet forhøjet på væsentlige punkter.

Klager er ikke enig i de foretagne reguleringer.

Vedrørende de formelle forhold

Det gøres gældende, at årene 2008-20012 er forældede, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres også gældende, at særreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse i sagen, idet klager på ingen måde har handlet uagtsomt.

Klager fastholder desuden, at dokumentationen for kørselsgodtgørelsen løbende er indleveret og har været fyldestgørende og til stede på daværende tidspunkt for samtlige af de kørsler, der har fundet sted.

Det kan ikke føre til grov uagtsomhed hos klager, at [virksomhed1] ikke vil udlevere et påkrævede materialer.

Såfremt det kan lægges til grund, at klagers [virksomhed1] ikke har ført kontrol med udbetalingerne kan dette forhold ikke medføre nogen form for grov uagtsomhed hos klager, idet dette forhold er uden for klagers kontrol.

Han har således ingen mulighed for at undersøge eller kontrollere, om arbejdsgiveren opfylder sine arbejdsgiverforpligtelser.

Klager har således alene forholdt sig til, at der er sket indberetning af kørselsgodtgørelse, hvorfor der ikke er tale om grov uagtsomhed.

Det forhold, at [virksomhed1] – efter SKAT’s opfattelse – ikke har foretaget kontrol, er ikke det samme som, at man har bevirket en forkert skatteansættelse.

Klagers eventuelle – og af SKAT påståede – grove uagtsomhed skulle således udelukkende bestå i den senere retlige omkvalifikation, der er sket fra en skattefri kørselsgodtgørelse til et skattepligtigt tilskud, som SKAT mange år efter har foretaget, hvilket i sagens natur ikke er noget, der subjektivt kan tilregnes klager som groft uagtsomt.

Klager har ingen juridisk baggrund og har ikke mulighed for endsige anledning til at skulle foretaget sondringen mellem skattefri kørselsgodtgørelse og skattepligtig løn eller skattepligtigt tilskud.

Der er i nærværende sag ikke tale om, at klager har haft ukendskab til reglerne om sondring mellem skattefri kørselsgodtgørelse eller skattepligtigt tilskud, idet det slet ikke er relevant, at klager skulle foretage denne vurdering, da han blot med rette måtte gå ud fra, at idet alle oplysninger var indberettet og dermed gjort tilgængeligt for SKAT og idet hans arbejdsgiver stod for kontrollen, så var alle forhold i orden.

Der kan således på ingen måde være tale om grov uagtsomhed fra klagers side.

Den vurdering, der skal foretages af klagers grove uagtsomhed skal ske ud fra hans subjektive forhold, og idet det jf. ovenfor må lægges til grund, at han ikke har særlig grund til at foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, endsige overhovedet have nogen særlig kompetence til at foretage denne vurdering, må det lægges til grund, at der ikke er handlet groft uagtsomt.

Vedrørende de materielle forhold

For så vidt angår spørgsmålet om skattefri rejsegodtgørelse for årene 2013-2015 gøres det gældende, at klager er berettiget til at modtage disse skattefrie rejsegodtgørelser. Der er således tale om en rejse i ligningslovens § 9 A, stk. 5’s forstand.

Der henvises her til det fremlagte bilag 3, der klart angiver, at klagers arbejdssted var privatadressen.

Angående skattefri kørselsgodtgørelser gøres det gældende, at kravene både til indholdet af dokumenterne såvel som godkendelsesprocedure er tilstrækkelige til, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Det skal ikke komme klager til skade, at arbejdsgivervirksomheden muligvis ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen i øvrigt.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig den vedlagte skrivelse fra tidligere ansatte [person3] (bilag 7) samt beskrivelsen af godkendelsesprocedure og beskrivelsen af den dokumentation, som tydeligvis stadigvæk må være i [virksomhed1]s besiddelse, gøres det gældende, at alle skatteretlige betingelser er opfyldt.

Det bestrides, at SKAT's opgørelse over de kørte kilometer i private biler er korrekt. Der er påvist en lang række fejl. Det er dog også her væsentligt at understrege, at SKAT selv angiver, at der er tale om en skønsmæssig opgørelse. Opgørelsen må tilsidesættes.

Tværtimod har Klager selv udarbejdet en opgørelse over kørte kilometer i de relevante år, hvilken tydeligvis dokumentere, at der er kørt flere kilometer, end der er udbetalt godtgørelse for.

For alle årene gøres det gældende, at kravene til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse klart er opfyldt. Alle udbetalinger af skattefrie kørselsgodtgørelser godkendt af klagers chef, ”line-manager” og af en financial controller, ligesom han under sin ansættelse ofte er blevet løn og rejserevideret af selskabets revision uden anmærkninger.

Det må således også lægges til grund, at der er foretaget en kontrol af forholdene i arbejdsgivervirksomheden.

Der må findes en række dokumenter med MD Costs, som må forefindes på økonomikontoret i [virksomhed1].

Dokumentation for faktisk kørte kilometer altid skrevet ind i en standard template, der blev afleveret, gennemgået og verificeret af selskabets økonomichef og financial controller til endelig godkendelse.

Den endelige godkendelse skete af den siddende linemanager.

Der er således altid foretaget kontrol af mindst 2 medarbejdere, hvoraf linemanageren har været klagers chef. Klager har således ingen mulighed haft for selv at godkende eller gennemføre udbetalinger til sig selv. Alle disse dokumenter må forefindes hos arbejdsgivervirksomheden [virksomhed1].

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der skal ske en fornyet opgørelse af kompenserende fradrag for rejsedage og kørsel.

SKAT’s skønsmæssige opgørelse for befordring mellem hjem og arbejde er taget med udgangspunkt i, at klager jeg skulle have overnattet i lejligheden i [by2] i løbet af ugen. Imidlertid er der ingen dokumentation for, klager skulle have overnattet i lejligheden i hele perioden.

SKAT burde i stedet have foretaget en egentlig kontrol hos [virksomhed1] med henblik på at indhente dokumentation for afholdte rejseomkostninger for derved at få et bedre grundlag for et skønsmæssigt fradrag.

Derudover er SKAT’s opgørelse fejlagtig. Det fremgår således bl.a., at klager skulle have haft 3 dages udlandsrejser (til [virksomhed1] i Sverige) på 2 måneder (marts og oktober 2015). Klager har dog i den periode haft 4 rejsedage til Sverige. Som bilag 27 fremlægges som samlet bilag dokumentation for godtgørelse for rejsedage i marts 2015, og som bilag 28 fremlægges dokumentation for godtgørelse for rejsedage i oktober 2015.

SKAT har således ubestridt foretaget en forkert beregning, hvilket medfører et behov for en fornyet gennemgang og en mere retvisende og korrekt beregning.

SKAT’s opgørelse af kørselsfradrag er sket skønsmæssigt, med en begrundelse om, at SKAT mangler oplysninger fra klager.

Imidlertid er klager – nu op mod 10 år efter – selvsagt ikke i stand til at fremkomme med nogen særlig dokumentation.

SKAT’s skøn tager bl.a. ikke højde for passage af Storebæltsbroen.

4. SAGENS BEHANDLING:

SKAT’s afgørelse bør deles op i to særskilte klagesager.

Der bør således oprettes en sag vedrørende kørselsgodtgørelse og en anden sag vedrørende rejsegodtgørelse.

Jeg skal høfligst anmode om at sagen behandles som en Landsskatteretssag jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 4 og anmoder endvidere om en kontorforhandling på Skatteankestyrelsens kontor, idet jeg dog forbeholder mig adgang til retsmøde i Landsskatteretten, jf. § 35 d, stk. 3.

Såfremt De til brug for udarbejdelse af sagsfremstillingen i sagen ønsker nærværende klage tilsendt i elektronisk form i word-format, skal jeg venligst anmode Dem om at meddele mig dette.

Der er anvist 400 kr. i klagegebyr til Skatteankestyrelsens bankkonto, reg.nr. [...], konto nr. [...61] med henvisning til Klagers navn, CPR nr. og BlanketID. Når sagerne er udskilt fra hinanden, vild er blive overført et yderligere gebyr.”

Klagers repræsentant er i forbindelse med telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, fremkommet med følgende kommentarer til sagen: Bilag 4

”Påstande:

-Det selvangivne accepteres, idet skattefri kørselsgodtgørelse ikke er skattepligtigt og skattefri rejsegodtgørelse ikke er skattepligtig

-Skønsmæssig nedsættelse af det skattemæssige beløb

Formelle forhold/ekstraordinær genoptagelse:

- Ikke grov uagtsomhed fordi:

- Skattefrie kørselsgodtgørelser for 2007-2016 er indberettet til SKAT = oplysningerne var til rådighed for SKAT

- Han har indleveret al dokumentation (med underbilag) til arbejdsgiver, godkendt i to instanser Bilag 25 Arbejdsgiver har i stævning fremlagt DERES BILAG 6 OG 7, som svarer fuldstændig til [person1]s (nu kan de godt fremfinde)

- Revisor har flere gange kontrolleret materialet gennem årene – særlig kontrol af [person1] pga. stilling.

- [person3] var financial kontroller oktober 2010-maj 2017 har bekræftet procedurer og dokumentation. Bilag 7

- [person6], tidligere chef 2011-2015, har mundtligt bekræftet procedure. Der findes dokumentation for hans underskrift i bilag fra 2015.

- HVIS arbejdsgiver ikke havde foretaget korrekt kontrol, kan min klient ikke kontrollere det, kan ikke bebrejdes ham. Hvordan skal han kontrollere det? Han har oplevet det som kontrol. Det kan ikke tillægges skade hos min klient

- SKAT har haft mulighed for via kontrolindsats at kontrollere forholdene fysisk hos arbejdsgiver, men har valgt ikke at gøre dette.

- Min klient har ikke medvirket til en forkert skatteansættelse/Arbejdsgiver har anerkendt, at der er foretaget kontrol

- Derfor er disse år forældede

Kørselsgodtgørelse

Begrundelse generelt:

- 7-8 forskellige line managers (direkte chef)

- 3 financial controllers/økonomichef (forskellige titler) i perioden 2008-2017

- Line manager: enten bestyrelsesmedlem eller en fra koncernen (eksempelvis fra Sverige eller Frankrig)

Særligt vedrørende begrundelse for nyt skøn:

- En bil har ikke været til syn og SKAT foretager et skøn uden at vide, hvor mange kilometer bilen har kørt ved købet.

- Ikke alle biler har været med i SKAT’s skøn (3 stk. ikke med), To af disse biler plus motorcykel har kørt 209.153 km. Som ikke er med i SKATs opgørelse.

- Aftale med søn om brug af bilen – betingelser for brug

- Fejl i biloplysninger i SKAT’s system for ham og ægtefællen: fire biler han ikke ejede i 2004 og de biler han ejede ikke er på.

- SKAT har ikke taget højde for passage af Storebælt. Viser stor kørsel. Se bilag aktindsigt bilag 3

- Redegjort for familiens kørselsmønster (ægtefælle ikke meget behov pga. arbejdsplads tæt på og pension, alvorligt syg, motorcykel til privat brug – anvendelse 105.800 km på 14 år/7.666 km pr. år, fløjet på ferie)

- Har afholdt omkostningerne til bilerne bilag 8-20, fremlagt oversigt over km kørsel i ejertiden. Derfor underordnet at søn står som bruger.

- Søns registrering som bruger af bilen: Afgørende ikke det registreringsmæssige men det reelle og konkrete: afholder omkostningerne (også når person er medejer uden at være samboende) (Juridisk vejledning)

Rejsegodtgørelse

Begrundelse for at rejsegodtgørelsen bør anerkendes, subsidiært, at der bør foretages et nyt skøn:

Landsskatterettens afgørelse

Formelle del - fristregler

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (indkomstårene 2008-2012) og nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomstårene 2013-2016) fastsat regler om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold jf. bekendtgørelsens §§ 1 og 2. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 bortfalder den forkortede ligningsfrist, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., (ordinære ansættelsesfrist), gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for de tidligere indkomstår.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og fremgår følgende:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, atskattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag "

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår følgende:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

SKAT har udsendt forslag om ændring af skatteansættelsen den 9. februar 2018 og afgørelsen er dateret den 22. maj 2018. Den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013 er derfor overskredet, da forslag senest skulle være udstedt den 30. juni i henholdsvis 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indkomståret 2016 er foretaget indenfor den korte ligningsfrist, da forslag er sendt inden 30. juni 2018. For indkomstårene 2014-2015, er klageren omfattet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter forslag om ændring af skatteansættelsen skal være udstedt senest den 1. maj 2018 og afgørelse senest 1. august 2018, da der er tale om ”helt tilsvarende forhold” som for 2016. SKAT har udsendt forslag den 9. februar 2018 og truffet afgørelse den 22. maj 2018, hvorefter den ordinære ansættelsesfrist ses at være overholdt.

For indkomstårene 2008-2013, anser retten efter en konkret vurdering, at klageren ikke kan anses for at have handlet minimum groft uagtsomt. SKAT har således ikke haft hjemmel til ekstraordinært at genoptage indkomstårene 2008-2013.

Retten lægger herved særlig vægt på, at såvel det af repræsentanten fremførte som den fremlagte dokumentation sandsynliggør, at klageren har forsøgt at efterleve reglerne, men at det ikke var muligt for ham at indhente den fornødne dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring, til og fra en arbejdsplads, anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der stilles, ud over de udtrykkeligt nævnte krav i § 2 i bekendtgørelsen, krav om, at det, på baggrund af bilagene, er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer, jf. SKM2004.45.LSR.

Det er klageren, som har bevisbyrden for, at betingelserne, for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, er opfyldt. Det fremgår af SKM2013.137.BR.

De fremlagte bilag for indkomstårene 2012-2016 til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, er bestående af e-mails, hvori klageren har oplyst, perioden for kørslen, hvor mange kilometer han har kørt, samt beregning af befordringsgodtgørelsen.

Efter en gennemgang af selskabets bilag, kan det konkluderes at betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse jf. ligningslovens § 9 B, ikke er dokumenteret fyldestgørende

Selskabets bilag mangler følgende oplysninger:

Klagerens opgørelse over kørsel i egen bil, illustrerer at der i flere tilfælde, er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem klagerens private bopæl og arbejdsstedet. Det fremgår klart af SKM2001.427.VLR, at når der er sammenfald mellem bopæl og arbejdsplads, kan bopælen ikke anses som en arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 B. Bopælen vil i relation til beregning af befordringsfradrag, blive anset som en bopæl, uanset at det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at det er hans arbejdsplads. Befordring mellem bopæl og forskellige arbejdspladser, kan alene anses som erhvervsmæssig i de første 60 dage indenfor en 12-måneders periode. Der er ikke fremlagt dokumentation som godtgør, at der er ført kontrol med overholdelse af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Det fremgår af SKATs kørselsregnskab, at klageren i perioden 2011-2015, har været bruger og ejer af bilerne med reg.nr. [reg.nr.1]/[reg.nr.2], [reg.nr.3], [reg.nr.4]/[reg.nr.5], [reg.nr.6] og [reg.nr.7], som samlet set har kørt ca. 227.500 km. i alt. Det fremgår hertil, at klageren har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, svarende til ca. 246.000 kr. i alt. Klagerens angivne antal kørte kilometer, kan således ikke rummes i SKATs kørselsregnskab.

Klageren har hertil oplyst, at han i samme periode var ejer af bilerne med reg.nr. [reg.nr.8] og [reg.nr.9], som samlet set har kørt minimum 145.000 km. i perioden 2009-2015. Der er set bort fra disse to biler i kørselsregnskabet, da klagerens søn er registreret som bruger af bilerne. Klagerens opgørelse for disse to biler, ses ikke at være sendt til selskabet, hvilket underbygger, at der ikke er ført kontrol med udbetalingen af befordringsgodtgørelse for disse to biler.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at udbetalingen er skattefri, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Arbejdsgiveren [virksomhed1] A/S har bekræftet, at de ikke besidder andet dokumentation for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse end det allerede fremlagte, og at der dermed ikke er foretaget kontrol med udbetalingerne.

Arbejdsgiveren findes herefter ikke at have foretaget en effektiv kontrol senest på udbetalingstidspunktet af, hvorvidt betingelserne, for at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til klageren, har været opfyldt.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at den udbetalte befordringsgodtgørelse er skattepligtig.

Skattefri rejsegodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der er tale om forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. f.eks. SKM2007.247.HR, SKM2006.229.LSR og SKM2002.525.VLR.

SKAT har i SKM2008.853.SKAT præciseret begrebet ”midlertidigt arbejdssted” i relation til ligningslovens § 9 A.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. f.eks. SKM2018.61.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994.495 Ø.

Efter en gennemgang af selskabets bilag, kan det konkluderes at betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse jf. ligningslovens § 9 A, ikke er dokumenteret fyldestgørende.

Selskabets bilag mangler følgende oplysninger:

Det findes herefter, at det fremlagte materiale ikke opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, og at der således ikke har været ført en effektiv kontrol med, om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser var opfyldt. Endvidere findes det ikke dokumenteret eller godtgjort, at de øvrige betingelser i ligningslovens § 9 A har været opfyldt i alle tilfælde, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse.

Det bemærkes hertil, at klageren ikke kan anses for at være på rejse i skattemæssig forstand, ved at anføre hjemmet som arbejdssted i sin ansættelseskontrakt. Der skal i stedet tages udgangspunkt i afstanden mellem arbejdsstedet og arbejdsgiverens adresse, og ikke afstanden mellem klagerens hjem og arbejdsstedet. Det er ligeledes en betingelse for at modtage skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsstedet er midlertidigt og varer mindst 24 timer. [virksomhed1] A/S’ adresse kan således ikke anses for at være et midlertidigt arbejdssted, når klageren har været ansat i selskabet siden 1990.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at den udbetalte rejsegodtgørelse, er skattepligtig.

Genberegning af kompenserende rejse- og befordringsfradrag

Det fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) §§ 1, stk. 3 og 2, stk. 3, at såfremt der udbetales godtgørelser med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Der ses på den baggrund ikke at være hjemmel i bekendtgørelsen til at foretage beskatningen således, at der alene sker en beskatning af det for meget udbetalte.

Det fremgår ligeledes af SKM2002.525.VLR, SKM2006.229.LSR og SKM2009.430.HR, at konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte skattefri godtgørelse er skattepligtig, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at udbetalingen er skattefri.

SKAT har skønsmæssigt godkendt et kompenserende befordringsfradrag for indkomstårene 2014 -2016, samt et kompenserende rejsefradrag for indkomstårene 2014 – 2015.

Klageren har ikke fremlagt materiale der godtgør, at SKATs skønsmæssige kompenserende fradrag skal tilsidesættes.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.