Kendelse af 18-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 18-0005757

SKAT har forhøjet klagerens indkomst fra virksomheden [virksomhed1] med 286.292 kr. vedrørende beskatning af fri bil i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der bor på adressen [adresse1], [by1], driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1], [adresse2], [by1], cvr-nr. [...1]. Virksomhedens hovedaktivitet består i drift af revisions- og rådgivningsvirksomhed, herunder udlejning af fast ejendom.

Det fremgår af 2 leasingkontrakter med [virksomhed2] A/S, at [virksomhed1], [adresse2], [by1], cvr-nr. [...1] har leaset følgende biler:

[reg.nr.1] Mercedes-Benz CLS 63, 1. registrering 2/5-2011, registreret fra den 29/6-15 til den 24/6-16.

[reg.nr.2] Mercedes-Benz ML63AMG, 1. registrering 24/3-2009, registreret fra den 18/4-2015.

Det fremgår af kontrakterne, at [virksomhed2] som ejer og leasinggiver overdrager brugsretten over følgende bil til Kunden som bruger og leasingtager. Begge benzinbiler er registreret med anvendelsen ”Privat personkørsel”.

Klageren, der i en længere årrække har anvendt virksomhedsordningen, har ikke selvangivet nogen værdi af fri bil.

Klageren har oplyst, at bilerne regnskabsmæssigt bliver betragtet som blandet benyttet biler, som holdes uden for virksomhedsordningen. Alle driftsudgifter vedrørende de leasede biler betales af virksomheden, dvs. via virksomhedens bankkonti og medregnes i virksomhedens regnskab. Der foreligger kørselsregnskab for begge biler, som viser fordelingen imellem erhvervsmæssige og private kørte kilometer i 2016. Ved regnskabsafslutningen anvendes kørebøgerne som grundlag for tilbageføringen af den private andel af biludgifterne i driftsregnskabet. Det er kun ganske få af brændstofudgifterne som betales af private midler, idet hans samlever ikke havde et firma-kreditkort. Disse brændstofudgifter er derfor bogført på mellemregningskontoen som ”indskud”.

Klageren har i sin indsigelse af 22. maj 2018 til SKATs forslag til ændret indkomstansættelse for 2016 henvist til følgende uddrag fra ”Den juridiske vejlednings afsnit C.C.5.2.6”:

”Fordelingen af årets overførsler mellem hævekontoen og mellemregningskontoen kan ske efter indkomstårets udløb.

Det er derfor mest praktisk at bogføre alle de overførsler, der er sket i løbet af indkomståret mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, på mellemregningskontoen. Det skyldes, at den selvstændige først kender primosaldoen på mellemregningskontoen, når regnskabet for det forudgående indkomstår er udarbejdet, og at overførsel til medarbejdende ægtefælle kan indgå på mellemregningskontoen primo, selvom beløbet først bliver beregnet, når regnskabet for indkomståret udarbejdes.

Når den selvstændige kender primoposteringerne på mellemregningskontoen, skal eventuelle negative saldi udlignes ved en hævning på hævekontoen.

Den endelige opgørelse af mellemregningskontoen kan altså ske efter indkomstårets udløb. På denne måde opstår hævekontoen først, når regnskabet udarbejdes.

Privat brug af virksomhedens bil, telefon eller datakommunikationsforbindelse og lignende kan bogføres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret.

Hvis overførslerne fra mellemregningskontoen til privatøkonomien på noget tidspunkt overstiger indeståendet, bliver saldoen negativ. En negativ saldo på mellemregningskontoen er udtryk for en hævning af virksomhedens midler. Den negative saldo skal derfor udlignes ved en overførsel i hæverækkefølgen. Se VSL § 4 a, stk. 3.”

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2016 ændret klagerens indkomst fra virksomheden [virksomhed1] på en række punkter, herunder en påklaget forhøjelse på 286.292 kr. vedrørende beskatning af fri biler i virksomhedsordningen. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”SKAT har været på arbejdsgiverkontrolbesøg i virksomheden [virksomhed1], cvr nr. [...1] den 2. marts 2018. SKAT har i den forbindelse bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1/1-31/12 2016 og 1/1-31/12-2017, og den indkomst, du har selvangivet for 2016.

Resultatet er, at du skal betale 66.516 kr. for 2017 og 28.808 kr. for 2016 mere i moms, og at din indkomst for året 2019 bliver ændret med i alt 272.702 kr.

SKAT har modtaget dine bemærkninger i mail af 22. og 24. maj 2018. Dine bemærkninger har ikke ændret vores opfattelse.

Dine bemærkninger og SKATs respons hertil fremgår af de relevante punkter i nedenstående sagsfremstilling.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Ændringer

Virksomhedens resultat for året 2016

Ansat ændringer idet der henvises til nedenstående sagsfremstilling.

1. Personaleomkostninger, jf. sagsfremstillingens punkt 1.4. 19.056 kr.

2. Småanskaffelser, jf. sagsfremstillingens punkt 2.4. 2.484 kr.

3. Udgifter leasing biler, jf. sagsfremstillingens punkt 4.4. -35.130 kr.

4. Frie biler, jf. sagsfremstillingens punkt 5.4. 286.292 kr. 272.702 kr.

(...)

4. Leasede biler

4.1. De faktiske forhold

Indehaver har leaset følgende biler:

[reg.nr.1] Mercedes-Benz CLS 63, 1. reg. 2/5-2011, registreret fra den 29/6-15 til den 24/6-16.

[reg.nr.2] Mercedes-Benz ML63AMG, 1. reg. 24/3-2009, registreret fra den 18/4-2015.

[reg.nr.3] Mercedes-Benz CLS 63, 1. reg. 25/3-2013, registreret fra den 10/7-2017.

Alle bilerne er registreret med anvendelsen ”Privat personkørsel” og er benzin biler.

[virksomhed1] v/[person1] er registreret som bruger.

Bilerne er leaset af [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] v/[person1] cvr- nr. [...1] er oplyst som kunde på leasingkontrakterne.

Året 2016:

Der foreligger kørselsregnskab for begge biler som viser fordelingen imellem erhvervsmæssige og private kørte kilometer.

Leasingkontrakten for [reg.nr.1] er ophørt den 24/6-2016. [virksomhed1] har fået tilbagebetalt 121.293,75 kr. (for meget betalt leasingydelse), idet virksomheden har anvist en ny bruger, som overtog bilen til en værdi på 121.293,75 kr. over den aftalte markedspris på 252.965 kr. + moms.

Beløbet er den 8/7-2016 indsat på [virksomhed1]s kassekredit i [finans1] konto nr. [...14].

Beløbet er bogført både som en hævning og et indskud på konto 7225 Mellemregning den 8/7-2016.

Beløbet er også modregnet i udgifterne og fordelt forholdsmæssigt mellem privat og erhverv på grundlag af kørebøgerne.

[reg.nr.2] (der tegnes en ny leasingkontrakt hvert år).

Kontrakt nr. 1920-1 er påbegyndt den 18/4-2015 og ophørt den 17/4-2016.

Kontrakt nr. 1920-2 er påbegyndt den 18/4-2016 og ophørt den 17/4-2017.

Kontrakt nr. 1920-3 er påbegyndt den 18/4-2017 og ophørt den 17/4-2018.

Driftsudgifter vedrørende de leasede biler er afholdt af virksomheden og bogført på følgende konti i virksomhedens regnskab:

Konto 1401 Brændstof = 45.192,44 kr.

Konto 1402 Vægtafgift = 15.032,72 kr.

Konto 1403Forsikring = 8.900,00 kr.

Konto 1404 Vedligeholdelse = 25.576,50 kr.

Konto 1406 Leasing/leje = 120.115,20 kr.

Konto 1408 Parkering & bro = 7.101,87 kr.

Autodrift i alt = 221.918,73 kr.

Konto 1985 Ekstraordinær indtægt. Gevinst ved salg af CLS ([reg.nr.1]) = -121.293,75 kr.

Netto selvangivet autodrift = 100.625 kr.

Den erhvervsmæssige andel for begge leasing biler udgør = 93.682 kr.

Den private andel af begge leasing biler udgør = -6.943 kr.

Året 2017:

Leasingkontrakt for [reg.nr.2] fortsat hele året – se ovenfor.

Ny leasingkontrakt Mercedes-Benz [reg.nr.3] fra 10/7-2017.

Du har ved kontrolbesøg den 2. marts 2018 oplyst følgende:

Du har oplyst, at du har 2 leasede biler indtil sommeren 2016, herefter én bil frem til sommeren 2017, hvor du igen har 2 leasede biler. Bilerne betragtes som blandet benyttet biler som holdes uden for virksomhedsordningen. Udgifterne fordeles efter kørebøger.

Du oplyste, at alle driftsudgifter vedr. de leasede biler betales af virksomheden, dvs. via virksomhedens bankkonti og medregnes i virksomhedens regnskab. Du fører et fuldt kørselsregnskab for begge biler og du tilbagefører herefter den private andel af driftsudgifterne i driftsregnskabets resultat.

Det er kun ganske få af brændstofudgifterne som betales af private midler, idet din kone ikke har et firmakreditkort. Disse brændstofudgifter er derfor bogført på mellemregningskontoen som ”indskud”.

4.2. Dine bemærkninger

I mail af 22. maj 2018 kommer du med følgende bemærkninger:

”Det er med nogen undren, at du vælger at foretage beskatning af fri bil, idet vi netop snakkede om dette ved vores møde af 2. marts 2018. Heri nævnte du, at du mente man i værste tilfælde kunne foretage beskatning af fri bil, men ikke agtede at gøre dette. Årsagen til, at du mente beskatning af fri bil kunne komme på tale var, at bilens driftsudgifter ikke var afholdt af min private konto, men i stedet af virksomhedens konto (hvorefter jeg opgjorde hævningerne ultimo året, baseret på min kørebog).

Jeg kan af dit forslag til skatteansættelsen læse, at det er samme begrundelse du her bruger.

Det vil sige;

- Der er ikke tvivl om den erhvervsmæssige og private anvendelse, da der føres et kørsels-regnskab

- Alle udgifter (bortset fra ganske få) betales af virksomhedens driftskonto, mens den private andel reguleres ultimo året.

Din begrundelse for at foretage beskatning af fri bil er ALENE baseret på, at det er virksomheden der foretager betalingen af udgifterne, og ikke fra min egen private konto.

Jeg fremsendte tidligere en mail til dig omkring dette, hvor jeg kopieret nedenstående ind direkte hente fra den juridiske vejlednings afsnit C.C.5.2.6.”

Uddrag af afsnit fra den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.6 er undladt.

”Heraf fremgår det tydeligt, at den metode jeg har brugt omkring den private anvendelse er i fuld overensstemmelse med den juridiske vejlednings anvisninger. Jeg skal derfor på det kraftigste påberåbe mig, at bilerne skal holdes ude af virksomhedsordningen, således der IKKE foretages beskatning af fri bil.

Jeg imødeser meget gerne, at du fremsender mere fyldestgørende henvisning til lovgrundlaget samt praksishenvisning. Det eneste du har henvist til omkring dette her er den juridiske vejled-nings afsnit C.C.5.2.2.9 omkring blandet benyttede biler.”

I mail nr. 2 af 22. maj 2018 supplerer du med følgende bemærkninger:

”Jeg må indrømme at jeg stadig er lidt i chok over du foretage beskatningen af fri bil(er). Det ene-ste du støtter det op ad er, at du ikke mener jeg har fulgt reglerne i vso-ordningen, da du læser reglerne således, at jeg skal godtgøres for udlæg, og ikke må lade virksomheden betale direkte. Du forklarede til vores møde, at det rigtige ville være, at jeg betale udgifterne fra min private konto, og så kunne jeg straks bagefter hæve beløbet fra virksomhedens konto til min private konto. Som vi snakkede om, så ville det jo være komplet molboagtigt, og det kan simpelthen ikke være det der menes med ordlyden i lovteksterne.

Jeg sendte dig en mail den 18/4 hvor jeg klippede det ind med hvordan man i praksis tacklede bogføringen af den private brug af virksomhedens bil. Det kommenterede du på, at du var enig heri. Og nu er du så ikke enig alligevel. Det undrer mig naturligvis gevaldigt.

Især fordi det har vidtrækkende konsekvenser, og mit adfærd omkring håndteringen af bilen uden for vso-ordningen har jo været helt efter bogen. Så at du vil foretage så voldsom en beskatning på så spinkelt et grundlag kan jeg simpelthen ikke forstå. Jeg håber du kan se det lidt fra min side. Og hvis du stadig mener godtgørelse af udgifter betyder, at jeg SKAL betale udgifterne fra min private konto, så kunne en ”henstilling / vejledning” måske have været mere fair. At jeg så stadig mener jeg gør det helt efter bogen er så en anden sag.”

4.3. Retsregler og praksis

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. - Blandede benyttede biler kan indgå i virksomheden. Den private benyttelse beskattes efter ligningslovens § 16.

Virksomhedsskattelovens § 2:

stk. 1 – Opdeling i en virksomheds- og en privatøkonomi.

stk. 4 – Beløb der overføres imellem den private- og virksomhedens økonomi skal løbende bogføres særskilt.

Stk. 5. – Overførsel af blandede benyttede biler skal bogføres med virkning fra starten af året. Indskud og overførsler skal bogføres med virkning fra årets udløb.

Mindstekravsbekendtgørelsen 2006-03-12.594 § 19 – Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9 Blandet benyttede biler

SKM2015.763.SR. Selvstændig erhvervsdrivende – firmabilbeskatning.

Grundlovens § 43 – legalitetsprincippet.

SKM2017.SKAT – Retningslinjer for sagstilskæring.

Betænkning over: Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB1991-1992.1.170.

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

En selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge, om en blandet benyttet bil skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes udenfor jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. Den skattemæssige behandling af bilerne er afhængig af dette valg.

Du har oplyst at du har valgt, at de leasede biler holdes uden for virksomhedsordningen.

Hvis bilerne skulle holdes uden for virksomhedsordningen, så skulle udgifterne være afholdt af dig i din privatøkonomi. Virksomheden skulle så refundere udgifterne til dig. Beløbene skulle da overføres til dig på linje med andre udlæg, som du måtte have afholdt for virksomheden.

Det ses i andre virksomheders bogføring også tilkendegivet ved, at virksomheden har afholdt de løbende driftsudgifter på bilerne, men har så også bogført de løbende driftsudgifter på bilerne som hævninger på hævekontoen eller mellemregningskontoen, for så efter årets afslutning at opgøre den erhvervsmæssige og private andel og regulere for dette på mellemregningskontoen.

Der henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9 Blandet benyttede biler.

Reelt er alle de løbende driftsudgifter på bilerne afholdt af virksomheden fra virksomhedens bankkonti og bogført i virksomhedens regnskab. De løbende driftsudgifter er ikke bogført som hævninger.

Det er kun ganske få brændstofudgifter som er betalt af private midler, idet din ægtefælle ikke har et firmakreditkort. Disse udgifter er bogført på mellemregningen som indskud.

Udgifterne er efter årets afslutning fordelt på privat og erhvervsmæssig andel efter kørebøger. Den private andel af udgifterne er modregnet i virksomhedens resultat og den private andel af udgifterne er anset som hævet ved beregning af årets relevante hævninger.

Virksomheden har desuden fratrukket købsmoms af bilernes driftsudgifter og leasingydelser 100 %, se sagsfremstillingens afsnit 3.

Du har også tilkendegivet, at det er virksomheden som har leaset bilerne, idet leasingkontrakterne er indgået imellem [virksomhed1] CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] A/S og ikke dig personligt.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de leasede biler reelt indgår i virksomhedsordningen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 og stk. 4, samt den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler og mindstekravsbekendtgørelsen § 19.

Det betyder, at samtlige driftsomkostninger vedrørende bilerne kan fratrækkes i virksomhedens resultat.

Ikke fradragsberettiget andel af moms på leasingydelserne godkendes som skattemæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a = -9.665 kr.

Godkendt skattefradrag for moms på driftsudgifter på leasingbiler = -18.522 kr.

Selvangivet privat andel af biler tilbageføres = -6.943 kr.

Ansat ændring i alt = -35.130 kr.

Du skal derfor beskattes af frie biler, se nedenstående afsnit ”Frie biler”, idet der henvises til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

SKATs bemærkninger til dine indsigelser:

Indledningsvis kan det nævnes, at der ikke foreligger et objektivt bevis på at bilerne holdes uden for virksomhedsordningen. Der er derfor lagt vægt på hvordan forholdet optræder i virksomhedens bogføring.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.1 ”Generelt om blandet benyttede biler”, at når bilen holdes uden for virksomhedsordningen, godtgør virksomheden de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Beløbene refunderes den selvstændige. Beløbene overføres på linje med andre udlæg, som han eller hun måtte have for virksomheden.

Heri lægges følgende forudsætninger:

• At de faktiske omkostninger er afholdt af den selvstændige i dennes private økonomi, hvorfor beløbene refunderes den selvstændige.

• At når man har valgt at holde bilerne uden for virksomhedsordningen betyder det, at bilerne anses for private og de faktiske omkostninger vedrørende bilerne, som udgangspunkt, anses for private.

Det er konstateret, at langt hovedparten de faktiske omkostninger vedrørende de leasede biler, er betalt af virksomheden via virksomhedens bankkonti og bogført i virksomheden på driftskonti nr. 1402 til 1408.

Såfremt bilerne holdes uden for virksomhedsordningen vil det have den konsekvens, at bogføringen burde havde være tilrettelagt således, at der løbende blev bogført hævninger på mellemregningskontoen eller hævekontoen i takt med de faktiske omkostninger afholdes. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 som lyder: ”Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. ” og af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4 at: ”Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted”.

Bogføringen kan ske i samme kassebog, men det skal ved bogføringen registreres, hvorvidt bevægelsen vedrører virksomheden eller privatdelen. Der skal endvidere ske opgørelse af de økonomiske transaktioner mellem virksomheden og privatdelen (hævninger og indskud).

Der fremgår også af Betænkning over: Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB1991-1992.1.170 at: ”Dette betyder dog ikke, at den skattepligtige på overførselstidspunktet skal tage stilling til, om beløbet skal anses som en hævning af optjent overskud eller som en overførsel fra mellemregningskontoen. De foretagne overførsler kan fordeles mellem hævekontoen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb.”

Alle disse overførsler/hævninger imellem virksomhedsordningen og privatøkonomien kan af praktiske årsager bogføres på mellemregningskontoen, som du selv nævner.

Når primo saldoen på mellemregningskontoen kendes, dvs. når regnskabet for det forudgående indkomstår er udarbejdet, opgøres eventuelle negative saldi, som skal udlignes ved en hævning på hævekontoen.

Der henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.6. Mellemregningskontoen afsnit ”Opgørelse af mellemregningskontoen”.

Det er konstateret, at de faktiske driftsomkostninger vedrørende leasing bilerne ikke er bogført løbende som hævninger hverken på mellemregningskontoen eller på hævekontoen, hvilket de skulle have været hvis bilerne havde været uden for virksomhedsordningen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4 at: ”Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted”.

Ved den anvendte metode belastes mellemregningskontoen ikke løbende med de afholdte driftsomkostninger på bilerne, hvorfor en eventuel negativ saldo som følge deraf ikke udlignes.

Du har betalt og bogført alle de faktiske driftsomkostninger vedrørende leasing bilerne i virksomhedens regnskab. Du har herefter opgjort den private andel af de faktiske driftsomkostninger ultimo året på grundlag af kørebogen og disse udgifter er anset for hævet ved beregning af årets relevante hævninger.

Denne metode er ikke i overensstemmelse med anvisningerne i den juridiske vejledning eller virksomhedsskattelovens regler.

Dette synspunkt understøttes umiddelbart af SKM2105.763.SR, som omtaler en selvstændig erhvervsdrivende og beskatning af firmabil. Afgørelsen illustrerer synspunktet om, at der skal være vandtætte skotter imellem virksomhedens økonomi og indehavers økonomi.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at tilkendegive, at bilerne holdes uden for virksomhedsordningen, der skal også bogføres derefter. SKAT kan således ikke imødekomme dine bemærkninger.

Vedrørende mail af 18/4-2018.

I mailen skriver du” Her det jeg fandt omkring mellemregningskontoen / hævekontoen. Jeg bemærker, at den private brug af den blandet bil og lign. kan bogføres på mellemregningskontoen ultimo året.” Efterfulgt af uddrag af afsnit fra den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.6.

Jeg bekræfter i mail af 19/4-2018, at privat brug af virksomhedens bil, telefon m.v. kan bogføres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret. Det har jo intet med den løbende bogføring af udgifterne at gøre.

SKAT har ikke mulighed for at undlade at træffe en afgørelse, når vi bekendt med et forhold, som vi mener er forkert. Dette følger af grundlovens § 43 (legalitetsprincippet) og SKATs retningslinjer for sagstilskæring, jf. SKM2017.741.SKAT.

5. Frie biler

5.1. De faktiske forhold

Der henvises til punkt ”Leasede biler – sagens faktiske forhold”.

[virksomhed2] A/S har oplyst følgende beskatningsgrundlag:

[reg.nr.1]: For perioden fra 29/9-2015 til 28/6-2016 = 1.034.230 kr.

[reg.nr.2]: For perioden fra 184/-2015 til 15/4-2016 = 728.094 kr.

For perioden fra 15/4-2016 til 14/4-2017 = 637.903 kr.

Grøn ejerafgift jævnfør Morterregistret:

[reg.nr.1]:

Fra 1/12-2015 til 31/5-2016 og igen fra 1/6-30/11-2016 = 3.230 kr.

[reg.nr.2]:

Fra 1/10-2015 til 31/3-2016 og igen fra 1/4-30/9-2016 = 7.310 kr.

Fra 15/4-2016 til 30/9-2016 = 6.741 kr.

Fra 1/10-2016 til 31/3-2017 = 7.310 kr.

5.2. Dine bemærkninger

Du mener ikke der er noget belæg for at beskatte dig af frie biler.

5.3. Retsregler og praksis

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 - Blandede benyttede biler kan indgå i virksomheden. Den private benyttelse beskattes efter ligningslovens § 16.

Ligningslovens § 16, stk. 4 – Beskatning af fri bil.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1 Firmabil:

• C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi afsnit.

• C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi – procentreglen.

Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år

Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år (36 måneder) efter bilens første indregistreringsdato (“gammel bil”), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.

Leasede biler

Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

Skatterådet har ved SKM2017.108.SR forholdt sig til, hvordan beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal opgøres, når der er tale om brugte biler, som er over 36 måneder, og som er leasede af arbejdsgiveren. Leasingselskabets anskaffelsespris skal anvendes i de situationer, hvor leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalen. Hvis leasingselskabet derimod allerede har bilen i sin lagerbeholdning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse, skal markedsprisen på leasingtidspunktet anvendes.

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at leasingbilerne indgår i virksomhedsordningen jf. sagsfremstillingens afsnit 4 ”Leasingbiler”.

Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, skal derfor medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Beløbet anses for overført fra virksomheden til dig. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Den skattemæssige værdi af fri bil sættes til en procentdel af bilens værdi. Se ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten.

Til den skattepligtige værdi lægges altid et miljøtillæg, for at finde beskatningsgrundlaget, jf. den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7. Miljøtillægget er for disse biler den grønne ejerafgift med tillæg af 50 %.

Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Hvis virksomheden leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

Leasingselskabets anskaffelsespris skal anvendes i de situationer, hvor leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalen. Hvis leasingselskabet derimod allerede har bilen i sin lager-beholdning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse, skal markedsprisen på leasingtidspunktet anvendes. Der henvises til SKM2017.108.SR og den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.6. Den skattepligtige værdi – procentreglen.

Værdi af fri bil for følgende perioder og biler:

(...)

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har afgivet følgende udtalelse til klagen:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger til klagen:

I klagen nævnes, at ”en selvstændig kan vælge, at bogføre udgifter midlertidigt og ved afslutningen af regnskabet tage stilling til, om udgiften er privat eller erhvervsmæssig”. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt, idet der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4 og LFB1991 – 1992.1.170 i afsnit Ad nr. 04:

”I bestemmelsen er det endvidere udtrykkeligt anført, at overførsler mellem virksomhedens økonomi og privatøkonomien skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Kravet om, at samtlige overførsler mellem virksomheden og privatøkonomien bogføres særskilt, indebærer ikke, at den skattepligtige på overførselstidspunktet skal tage stilling til, om beløbet skal anses som en hævning af optjent overskud eller som en overførsel fra mellemregningskontoen. De foretagne overførsler kan fordeles mellem hævekontoen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb.”

Henvisningen til SKM2015.763.SR er udelukkende nævnt for at illustrere synspunktet om, at der skal være vandtætte skotter imellem virksomhedens økonomi og indehavers økonomi.”

Skattestyrelsen har den 1. marts 2021 afgivet følgende udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg af 24. februar 2021:

”Skattestyrelsen har gennemgået det supplerende partsindlæg fra [person2], [virksomhed3] af 24. februar 2021 og har følgende bemærkninger.

Grundlæggende finder Skattestyrelsen ikke, at partsindlægget påvirker vores opfattelse af, at bilerne indgik i virksomhedsordningen, idet vi har lagt vægt på den faktisk foretagne bogføring.

Det forhold, at der kunne havde været foretaget en løbende bogføring via mellemregning af bilernes driftsudgifter, anses ikke at kunne tillægges betydning, uagtet at revisor i denne konkrete sag har opgjort hævningerne til samme beløb.

Det skal dog bemærkes, at hævningerne vedrørende driftsudgifterne på bilag 2 er bogført (debiteret) ex moms. Dette er ikke korrekt, idet beløbene burde være bogført inkl. moms, idet der er tale om private udgifter.

Det ses også at de brændstofsudgifter, som allerede var krediteret på mellemregningen som indskud inkl. moms, nu debiteres ex. moms. Dette anses heller ikke for at være korrekt.

I den konkrete sag er de foretagne indskud på mellemregningen forholdsvis små, hvorfor de fleste hævningerne på mellemregningen oftest samtidigt skal overføres til hævekontoen. I andre sager vil hævninger måske kunne modregnes i en positiv saldo på mellemregningen, og ville derfor ikke skulle overføres som en hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 3.

Generelt er derfor ikke uden betydning hvordan bilernes driftsudgifter posteres i virksomhedens bogføring i relation til opgørelsen af året hævning m.v.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Skattestyrelsen har den 11. maj 2021 afgivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsen fastholder SKATs afgørelse.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomhedens hovedaktivitet består i drift af revisions- og rådgivningsvirksomhed, herunder udlejning af fast ejendom.

Sagen er opstået i forbindelse med, at SKAT har været på arbejdsgiverkontrolbesøg i virksomheden [virksomhed1]. I denne forbindelse har SKAT for indkomståret 2016 forhøjet klagerens indkomst fra virksomheden [virksomhed1] med 286.292 kr. vedrørende beskatning af fri bil i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1. stk. 3, at en selvstændig erhvervsdrivende frit kan vælge, om en bil skal indgå i virksomhedsordningen eller om den skal holdes udenfor. Såfremt bilen regnskabsmæssigt indgår i virksomheden, medfører det, at indehaverens private benyttelse beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette gør sig også gældende for biler, som virksomheden har leaset.

Klager har oplyst, at de leasede biler er holdt udenfor virksomhedsordningen, og klager har derfor ikke opgivet nogen værdi af fri bil. Skattestyrelsen vurderer derimod, at de leasede biler skal indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der er indgået 2 leasingkontrakter med [virksomhed2] A/S, hvoraf det fremgår, at det er klagerens virksomhed [virksomhed1], der har leaset bilerne. Bilerne er i 2016 blevet anvendt af både virksomheden og til privatkørsel af klager samt klagers samlever.

For at anvende virksomhedsordningen er det en betingelse, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, at regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav, samt at bogføringen skal tilrettelægges således, at der sker en regnskabsmæssig opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Dette synspunkt illustreres også i SKM2015.763.SR, hvor det ses, at der skal være en skarp opdeling af virksomhedens økonomi og indehavers økonomi.

Det ses, at stort set alle de løbende driftsudgifter på bilerne er afholdt af [virksomhed1] fra virksomhedens bankkonti og bogført i virksomhedens regnskab. Dog bemærkes det, at få brændstofudgifter er betalt af private midler af klagers samlever. Disse udgifter er refunderet via bogføring på mellemregningen.

Klager har betalt og bogført alle de faktiske driftsomkostninger vedrørende bilerne i virksomhedens regnskab, og har herefter opgjort den private andel af de faktiske driftsomkostninger ultimo året. Regnskabsmæssigt er biludgifterne behandlet som 100 % erhvervsmæssige udgifter, da de er blevet bogført på virksomhedsdriftskontoen, og ikke blevet bogført som hævninger på hverken hævekontoen eller på mellemregningskontoen. Hvis de bilrelaterede udgifter skulle være holdt udenfor virksomhedsordningen, skulle de løbende have været bogført på mellemregningskontoen eller på hævekontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen således, at de leasede biler indgår i virksomhedsordningen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil med 286.292 kr. for indkomståret 2016. Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende i klagen:

”På vegne af ovenstående klient, skal jeg hermed indbringe SKATs kendelse af den 6/6-18 for Landsskatteretten. Der klages alene over punktet: bil placeret i virksomhedsskatteordningen i 2016 og beskatning af fri bil med 286.292 kr.

I henhold til kendelse af den 6/6-18 er det SKATs vurdering at 2 leasingbiler er medtaget i virksomhedsskatteordningen, hvilket udløser fri bil beskatning.

Beskatning af fri bil frem for en privat andel af bil har haft meget store utilsigtede skattemæssige konsekvenser, idet skatteansættelsen er forhøjet med 286.292 kr. alene for indkomståret 2016

Jeg er ikke enig i at bilerne indgår i virksomhedsskatteordningen.

Jf. Juridisk vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.1 kan selvstændige frit vælge om en bil skal placeres i virksomhedsskatteordningen eller udenfor virksomhedsskatteordningen.

Såfremt bilen placeres udenfor virksomhedsskatteordningen kan den erhvervsmæssige andel af driftsudgifter og leasing fratrækkes i firmaets regnskab. Den private andel af driftsudgifterne anses for en privat hævning.

Det er SKATs opfattelse at bilerne der holdes udenfor virksomhedsskatteordningen skal betales privat og herefter kan den erhvervsmæssige andel af driftsudgifter og leasing refunderes af virksomheden.

Det har dog ingen betydning om 100 % af driftsudgifterne betales af virksomheden og herefter beskattes den selvstændige af den privat andel af udgifterne. Det giver præcist det samme resultat, hvis driftsudgifter afholdes privat og den erhvervsmæssige andel refunderes til privatøkonomien. Skatten bliver helt den samme.

Dette støttes bl.a. af

Betænkning over: Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB1991 -1992.1.170 at: "Dette betyder dog ikke, at den skattepligtige på overførselstidspunktet skal tage stilling til, om beløbet skal anses som en hævning af optjent overskud ellersom en overførsel fra mellemregningskontoen. De foretagne overførsler kan fordeles mellem hævekontoen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb."

Af ovenstående fremgår det at en selvstændig kan vælge, at bogføre udgifter midlertidigt og ved afslutningen af regnskabet tage stilling til, om udgiften er privat eller erhvervsmæssig.

SKAT anfører at driftsudgifter ikke løbende har påvirket mellemregningskontoen, således at en eventuel negativ saldo kan overføres til hævekontoen løbende. Det har dog ingen betydning for årets samlede hævninger, da refusion af den erhvervsmæssige andel af biludgifter refunderes som et udlæg der går forud for hævningerne. Det har derfor ingen betydning om driftsudgifterne løbende er overført til hævekontoen eller ej. Hævekontoen vil være helt enes i begge tilfælde.

SKAT henviser til SKM2015.763.SR. Afgørelsen kan dog ikke bruges i denne sag, da afgørelsen omhandler splitleasing, som ikke kan bruges i virksomhedsskatteordningen og derfor ikke er relevant i denne sag.

Hvis der var tale om køb af en bil, havde det stor betydning for den selvstændige om bilen placeres i virksomhedsskatteordningen eller i privat økonomien. Ved placering i virksomhedsskatteordningen kan bilen købes for firmaets midler. Ved placering i privat økonomien skal bilen købes for privat midler.

Når bilerne er leaset har det ingen betydning, idet både udbetaling og den månedlige leasing indgår i driftsudgifterne til beregning af den erhvervsmæssige andel. Der er derfor ingen fordel for den selvstændige ved, at placere en leaset bil i virksomhedsskatteordningen, som det er ved køb af bil.”

Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 24. februar 2021 anført følgende:

Som aftalt fremsendes hermed sandsynliggørelse af at nettohævningen for [person1] er den samme, hvad enten den oprindelige fremgangsmetode lægges til grund og reglen virksomhedsskattelovens (VSL) § 4a, stk. 3, 2. punkt anvendes eller driftsudgifterne for bilerne bliver afholdt af private midler og efterfølgende refunderede af virksomheden.

De selvangivne hævningerne for 2016 på i alt 1.148.777 kr. var opgjort således:

Konto 7225 Mellemregning 669.799 kr.

Konto 7240 Betalte B-skatter 381.836 kr.

Konto 7245 Betalte restskatter 80.000 kr.

Kontant hævet, ifølge bogføring 1.131.635 kr.

Hævet anden virksomhed 7.499 kr.

Kontant hævet i alt 1.139.164 kr.

Anset for hævet:

Privat andel af bil 6.943 kr.

Privat andel af telefon 2.700 kr.

Selvangivet årets relevante hævninger 1.148.777 kr.

I vedlagte dokument: ”Hævning konto 7225 – 7240 (metode 1).pdf” har vi anvendt reglen i virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 3, 2. punkt ud fra den oprindelige fremgangsmetode, hvor driftsudgifterne på bilerne blev afholdt af virksomheden.

Dokumentet er opbygget således:

Kolonne Forklaring

Beløb Beløb, der påvirker mellemregningskontoen

MR saldo start Startsaldoen på mellemregningskontoen før postering

Bevægelse Beløb, der posteres på mellemregningskontoen

Hævet Såfremt ”MR saldo start” tillagt/fratrukket ”Bevægelse” bliver negativ anses beløbet for hævet, jf. VSL § 4a, stk. 3.

MR saldo slut Slutsaldoen på mellemregningskontoen efter postering og evt. hævning efter VSL § 4a, stk. 3, 2. punkt.

Gulmarkering med rød skrift er lig med hævning på baggrund af negativ saldo på mellemregningskonto.

Umiddelbart under den skematiske opstilling er der en sammentælling af beløb, der løbende er anses for hævet efter reglen i VSL § 4a, stk. 3, 2. pkt. Beløbet er opgjort til 1.131.634,75 kr., hvilket er identisk med de oprindelige opgjorte hævninger.

Nederst er en opgørelse, hvor de oprindelige samlede hævninger fremgår og til højre herfor sammenligning med opgørelse over hævninger fra dokumentet.

Til sammenligning er vedlagt dokumentet ”Hævning konto 7225 – 7240 (metode 2).pdf”, hvor vi har taget udgangspunkt i, at driftsudgifterne på bilerne er bogført (debiteret) på mellemregningskontoen og den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne efterfølgende er overført via refusion uden om hæverækkefølgen.

Opbygning af dokumentet er det samme som ”Hævning konto 7225-7240 (metode 1).pdf”.

Nederst i begge dokumenter har vi indført en linje med teksten ”afstemning”. Til højre herfor står den korrekte hævning på daværende tidspunkt på hhv. 1.148.777 kr. og 1.148.779 kr. (Differencen mellem de to beløb skyldes øreafrunding).

Som det tydeligt fremgår bliver nettohævningen fuldstændigt den samme som selvangivet hvad enten den ene eller anden metode anvendes.”

Retsmøde

Repræsentanten gennemgik påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Han fremhævede, at de to biler ikke regnskabsmæssigt indgår i virksomhedsordningen, og at beskatningen af fri bil frem for refusion af den erhvervsmæssige andel af biludgifterne har haft meget store utilsigtede skattemæssige konsekvenser, idet skatteansættelsen er forhøjet med 286.292 kr. alene for indkomståret 2016. Klageren har regnskabsmæssigt anvendt samme fremgangsmåde i flere indkomstår uden, at det har givet anledning til skattemæssige ændringer. Klageren har bogføringsmæssigt foretaget en opdeling på henholdsvis erhverv og privat. Firmanavnet på leasingkontrakterne må være underordnet, idet det er klagerens personlige virksomhed. Han kunne i stedet have køb bilerne privat, uanset om firmanavnet indgår i købskontrakten. Ifølge den fremlagte opgørelse er nettohævningen for klageren den samme, hvad enten den oprindelige fremgangsmetode lægges til grund og reglen virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 3, 2. punkt anvendes eller driftsudgifterne for bilerne bliver afholdt af private midler og efterfølgende refunderede af virksomheden. Der henvistes endvidere til den juridiske vejledning samt følgende formulering i betænkning vedrørende forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB1991 -1992.1.170 at: "Dette betyder dog ikke, at den skattepligtige på overførselstidspunktet skal tage stilling til, om beløbet skal anses som en hævning af optjent overskud ellersom en overførsel fra mellemregningskontoen. De foretagne overførsler kan fordeles mellem hævekontoen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb." Han var af den opfattelse, at klageren har forholdt sig indenfor lovens rammer.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen indstilling. Det blev fremhævet, at det er [virksomhed1], der har leaset bilerne, at bilerne er anvendt privat, og at biludgifterne er løbende regnskabsmæssigt behandlet på samme måde som alle andre 100 % erhvervsmæssige udgifter i virksomheden. Hvis bilerne regnskabsmæssigt var holdt udenfor virksomhedsordningen, skulle de bilrelaterede udgifter løbende være bogført på mellemregningskontoen, hvilket ikke er sket.

Landsskatterettens afgørelse

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal som udgangspunkt bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 3 anses overførsler fra den skattepligtige til virksomheden som hovedregel for indskud fra privatsfæren. Beløb eller værdier, der overføres til privatøkonomien fra virksomheden, anses som hovedregel for en hævning efter § 5. Overskudsdisponeringen ved regnskabsudarbejdelsen foretages med udgangspunkt i bogføringen af årets hævninger.

Virksomhedsskattelovens § 4a har følgende ordlyd:

”Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.

Stk. 2. På det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5.

Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på

mellemregningskontoen.

Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.”

En selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge, om en blandet benyttet bil skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes udenfor jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Den skattemæssige behandling af bilerne er afhængig af skatteyderens valg. Hvis bilen regnskabsmæssigt indgår i virksomheden, bliver indehaverens private rådighed beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det gælder også biler, som virksomheden har leaset.

Det fremgår af 2 leasingkontrakter med [virksomhed2] A/S, at klageren på vegne af [virksomhed1], [adresse2], [by1], cvr-nr. [...1], har leaset 2 biler, der i 2016 blev anvendt både i virksomheden og til privatkørsel af klageren og hans samlever.

Klageren, der i en længere årrække har anvendt virksomhedsordningen, har ikke selvangivet nogen værdi af fri bil, idet han har anset bilerne for regnskabsmæssigt at være holdt udenfor virksomhedsordningen. Han er af den opfattelse, at virksomheden blot har refunderet udgifterne for den erhvervsmæssige benyttelse af bilerne i 2016.

SKAT har derimod vurderet, at bilerne regnskabsmæssigt indgår i virksomhedsordningen for 2016, hvorfor der er sket beskatning af den private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten bemærker, at anvendelse af virksomhedsordningen forudsætter en klar regnskabsmæssig opdeling af klagerens samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Den faktiske regnskabsmæssige håndtering af udgifterne m.v. og de kontraktmæssige forhold vedrørende leasede biler er derfor afgørende for vurderingen af, hvorvidt bilerne har indgået i virksomhedsordningen eller om bilerne er holdt udenfor ordningen.

Hvis virksomheden afholder udgifter i klagerens privatsfære, herunder udgifter vedrørende de omhandlede leasede biler, kan udgifterne ved afholdelsen bogføres som et tilgodehavende på mellemregningskontoen med klageren, jf. virksomhedsskattelovens § 4a. Herved kan beslutningen om, hvorvidt udgiftsafholdelsen skal være en postering på hævekontoen eller på mellemregningskontoen eventuelt udskydes til efter indkomstårets udløb, jf. blandt andet den praksis, der er beskrevet i den juridiske vejlednings afsnit C.C.5.2.6, samt betænkning over ”forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB1991 -1992.1.170”.

Virksomheden har i 2016 løbende betalt og bogført stort set alle de løbende driftsudgifter på bilerne via virksomhedens bankkonti på bilerne. Kun ubetydelige brændstofudgifter er betalt af samleveren og refunderet via bogføring på mellemregningen. Alle øvrige biludgifter er bogført på virksomhedsdriftskonti, herunder fejlagtigt hele den indgående afgift (købsmoms) af bilernes driftsudgifter og leasingydelser. De bilrelaterede udgifter er således hverken bogført som hævninger på hævekontoen eller på mellemregningskontoen. Biludgifterne er derfor løbende regnskabsmæssigt behandlet på samme måde som alle andre 100 % erhvervsmæssige udgifter i virksomheden. Det fremgår i øvrigt klart af leasingkontrakterne, at klageren har indgået kontrakterne på vegne af virksomheden.

Hvis bilerne regnskabsmæssigt var holdt udenfor virksomhedsordningen, skulle de bilrelaterede udgifter løbende være bogført på mellemregningskontoen. Herved ville indeståendet på mellemregningskontoen i øvrigt på tidspunkter være blevet negativ, hvorfor saldoen på kontoen skulle være udlignet ved overførsler efter § 5.

Landsskatteretten finder på ovenstående baggrund, at de leasede biler regnskabsmæssigt har indgået i virksomhedsordningen ifølge virksomheden bogføring. De af repræsentantens fremlagte opgørelser ved anvendelse af henholdsvis metode 1 og metode 2 kan ikke føre til noget andet resultat. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.