Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at selskabet er stiftet den 16. november 2014 som [virksomhed1] IVS, og at selskabet den 26. august 2016 er omdannet til anpartsselskabet [virksomhed2] ApS. Videre fremgår, at stifter og direktør i selskabet er [person1], som også er 100 % ejer af selskabet. Selskabets aktivitet består i handel med tekstiler, beklædning, pelsværk, fodtøj og lædervarer.

Baggrunden for sagen er, at politiet har henvendt sig til SKAT (nu Skattestyrelsen), idet der i perioden fra den 2. juli 2014 til den 27. oktober 2014 er konstateret kontante indsætninger på 430.671 kr. på hovedanpartshaverens bankkonto. SKAT har på den baggrund anmodet hovedanpartshaveren om oplysninger om indsætningerne samt materiale.

SKAT har i brev af 26. februar 2018 udsendt forslag til afgørelse, hvor SKAT har foreslået følgende ændringer i selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016:

”(...)

Selskabets indkomst for 2015

Selvangivet indkomst 254.181 kr.

Nedsættelse af selskabets indkomst i henhold til nedenstående-25.116 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 229.065 kr.

Selskabets indkomst for 2016

Selvangivet indkomst-129.887 kr.

Nedsættelse af selskabets indkomst i henhold til nedenstående- 19.778 kr.

Ansat skattepligtig indkomst -149.665 kr.

(...)”

SKAT har den 14. maj 2018 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

SKAT har anset indsætningerne på hovedanpartshaverens bankkonto som værende omsætning i selskabet. Beløbene indeholder moms, og forhøjelsen af omsætningen er sammensat af beløb indgået via mobilepay, kontante indsætninger samt andre indbetalinger.

Herefter har SKAT anset beløbene for at være udbetalt som yderligere løn til hovedanpartshaveren, og har som en konsekvens heraf anerkendt fradrag for lønudgifter i selskabet. Beløbsmæssigt er ændringerne sammensat således:

Indkomståret 2015 (20. november 2014 – 31. december 2015)

Indsætninger i perioden 20. november 2014 – 31. december 2015

125.581 kr. Eksklusiv moms udgør beløbet 100.466 kr.

Yderligere løn til hovedanpartshaver, fradrag-125.582 kr.

Selskabets indkomst nedsættes med-25.116 kr.

Indkomståret 2016 (1. januar – 31. december 2016)

Indsætninger i perioden 1. januar – 31. december 2016

98.891 kr. Eksklusiv moms udgør beløbet 79.113 kr.

Yderligere løn til hovedanpartshaver, fradrag-98.891 kr.

Selskabets indkomst nedsættes med-19.778 kr.

Hovedanpartshaveren har oplyst til SKAT, at mobilepay indsætningerne vedrører selskabets salg af varer, men efterfølgende er faktureret til selskabet og er medregnet i virksomhedens omsætning.

Hovedanpartshaveren har i sagen om hendes personlige skatteansættelse blandt andet til SKAT fremlagt kontoudtog, mellemregning mellem hovedanpartshaveren og selskabet, opgørelse over mobilepayoverførsler, opgørelse vedrørende salg fra webshop samt balance for selskabet.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 25.116 kr. og for indkomståret 2016 med 19.778 kr.

Selskabets indkomst er blevet forhøjet med indsætningerne eksklusiv moms på 100.466 kr. i 2015 og 79.113 kr. i 2016. Videre er der givet fradrag for indsætningerne inklusiv moms som lønudgifter med 125.582 kr. i 2015 og 98.891 kr. i 2016. Selskabets skattepligtige indkomst er således ændret til 229.065 kr. for indkomståret 2015 og med -149.665 kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi har gennemgået det materiale, som vi har modtaget fra [person1], men vi mener ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de beløb, som er indsat på [person1]s konto er overført til selskabet og medregnet i selskabets omsætning. Vi har i den forbindelse lagt vægt på at:

Det er også vores opfattelse, at de kontante indsætninger på [person1]s konto stammer fra salg af selskabets varer, da det ikke er dokumenteret hvor indsætningerne stammer fra og da vi eksempelvis kan se, at der ved en indsætning står anført "Kontant [by1]".

Vi mener, at selskabet er momspligtigt af beløbene i henhold til momslovens § 4, stk. 1 og der op­ kræves derfor yderligere salgssum med følgende beløb:

4. kvartal 20149.160 kr.

1. kvartal 20157.463 kr.

2. kvartal 20152.020 kr.

3. kvartal 2015 296 kr.

4. kvartal 20156.177 kr.

1. kvartal 20162.221 kr.

2.kvartal 20167.146 kr.

3. kvartal 2016 7.992 kr.

4. kvartal 2016 2.419 kr.

I alt44.894 kr.

Med henvisning til ovennævnte mener vi, at beløbene eksklusiv moms er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. Da [person1] har modtaget beløbene, så betragter vi dem som yderligere løn til hende. Dette er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Vi ændrer selskabets indkomst således:

Indkomståret 2015 (20. november 2014 - 31. december 2015)

Indsætninger i perioden 20. november 2014 - 31. december 2015

125.581 kr. Eksklusiv moms udgør beløbet100.466 kr.

Vi betragter beløbet inklusiv moms for yderligere løn til [person1]

Jespersen og godkender derfor fradrag for-125.582 kr.

Selskabets indkomst nedsættes med-25.116 kr.

Indkomståret 2016 (1. januar - 31. december 2016)

Indsætninger i perioden 1. januar - 31. december 2016

98.891 kr. Eksklusiv moms udgør beløbet79.113 kr.

Vi betragter beløbet inklusiv moms for yderligere løn til [person1]

Jespersen og godkender derfor fradrag for-98.891 kr.

Selskabets indkomst nedsættes med-19.778 kr.

Selskabet har pligt til at selvangive sin indkomst i henhold til skattekontrollovens § 1.

Vi har tidligere fået tilsendt en opgørelse over, hvad der er bogført på webshop-salg i [virksomhed2] ApS for perioden fra selskabets start 20. november 2014 og indtil 30. december 2015. Heraf kan vi se, at det første salg er bogført den 14. september 2015, og ingen af mobilepay-indsætningerne kan af­ stemmes til bogføringen.

Med henvisning til ovennævnte og begrundelsen i punkt 1.3 så er det stadig vores opfattelse, at de beløb, som fremgår af bilag 1 er moms- og skattepligtige for selskabet, og at beløbene er løn til [person1]. Vi ændrer derfor selskabets indkomst og momstilsvar i overensstemmelse med det udsendte forslag.

(...)

1.5 Endelig konklusion

Vi har tidligere fået tilsendt en opgørelse over, hvad der er bogført på webshop-salg i [virksomhed2] ApS for perioden fra selskabets start 20. november 2014 og indtil 30. december 2015. Heraf kan vi se, at det første salg er bogført den 14. september 2015, og ingen af mobilepay-indsætningerne kan af­ stemmes til bogføringen.

Med henvisning til ovennævnte og begrundelsen i punkt 1.3 så er det stadig vores opfattelse, at de beløb, som fremgår af bilag 1 er moms- og skattepligtige for selskabet, og at beløbene er løn til [person1]. Vi ændrer derfor selskabets indkomst og momstilsvar i overensstemmelse med det udsendte forslag.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen udtalt, at der ikke er nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 ændres til det selvangivne.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Ved nærværende skal jeg klage over afgørelsen, som ikke er korrekt.

Jeg henviser til "korresponderende" klage over [hovedaktionærens, herefter HA] personlige indkomst af dags dato, som indleveres samtidig hermed.

Af denne klage fremgår følgende:

"[HA] er gift med [B]. [B] har siden april 2018 være sygemeldt og indlagt med hjertesvigt, og det har været usikkert, om [B] ville overleve.

[B’s] helbredstilstand er fortsat kritisk, men jeg har talt med ham den 8. august 2018.

Han bekræfter grundlæggende de ting, som [HA] har forsøgt at dokumentere overfor Skat - i visse tilfælde helt uden bilag.

Den manglende dokumentation er i vid udstrækning forårsaget af det faktum, at fokus har været på [B’s] helbred.

Nærværende klage er derfor foreløbig og vil blive ledsaget af yderligere dokumentation, i den udstrækning det er muligt at finde dokumentationen.

Kortfattet henviser jeg til mail af 15. april 2018 til Skat fra min klient, hvoraf fremgår, at de beløb [HA] har fået udbetalt fra [virksomhed3] ApS er udligning af lån fra [B] til selskabet og tilbagebetaling af lån fra [B’s].

Endvidere henvises til, at den metode der er anvendt i selskaberne omkring kontantsalg, altid har fungeret upåklageligt og altid har været sanktioneret af statsautoriseret revisor.

[B] og [HA] har altid anvendt det samme revisionsfirma og har altid haft [person2] - først fra Statsautoriseret revisionsfirma [virksomhed4] I/S og efterfølgende [virksomhed5] som revisor, både selskabsmæssigt og privat.

Såvel lånet fra [B] til selskabet som lånet til sønnen indgår i [B’s] tilgodehavende i selskabet. Dette vil blive søgt dokumenteret via de interne specifikationshæfter der findes for selskabet.

Revisor [person2] er gået på pension, men det er oplagt, at han skal inddrages i besvarelsen til Skat, idet "alt" er afstemt med statsautoriseret revisor.

Jeg kan se, at [HA] har sendt specifikationshæfte til Skat fra 2012 vedr. årsrapporten 2012.

Heraf fremgår side 7, at gæld til pengekreditor og selskabsledelse for 2011 udgør ca. 680.000 kr. og i 2012 udgør ca. 740.000 kr.

Det er udligning af denne mellemregning mellem [B] og selskabet, der henvises til i relation til såvel lånet til [B’s], som lånet fra [B] til selskabet.

Revisor [person2] oplyste på et tidspunkt, at lånet til [B’s søn] ikke måtte køre direkte igennem selskabet - derfor blev lånet til sønnen konverteret til [B’s] mellemregning med selskabet i stedet.

Skat henviser til, at det fremgår af det regnskab, der er indsendt for 2012, at gælden til virksomhedsdeltager og ledelse udgør 693.131 kr. Der er ikke tale om et regnskab, men et specifikationshæfte til årsrapporten for 2012, og særligt med specifikationer af posten "anden gæld".

Skat konkluderer samtidig, at der i årsrapporten for 2013 ikke er gæld til virksomhedsdeltager og ledelse.

Dette er ikke korrekt.

Posten anden gæld er i årsrapporten 2013 opgjort til godt 1.223.000 kr. Jeg vil hos revisor eftersøge specifikationshæftet til dokumentation for gældens størrelse til selskabsdeltager og ledelse.

Samlet set er det alene af denne årsag min opfattelse, at indkomstforhøjelsen for 2014 i form af yderligere løn i 2014 er forkert.

Jeg vil uddybe klagen - også for så vidt angår kontantsalg m.v. fra [virksomhed2] ApS, når jeg har haft lejlighed til at drøfte sagen med mine klienters revisor.

(...)”

.

Under telefonmøde den 21. oktober 2020 med skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten gjort gældende, at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres tilbage til det selvangivne. Han henviste til, hvad hovedanpartshaveren overfor SKAT havde gjort gældende i e-mail af 15. april 2018.

I e-mail af 15. april 2018 fra hovedanpartshaveren til SKAT fremgår:

”(...)

(...)”

Den 22. oktober 2020 har repræsentanten fremsendt følgende supplerende bemærkninger til nærværende sag og sagen om hovedaktionærens skatteansættelse:

”(...)

I henhold til aftale den 21. oktober 2020 fremsender jeg specifikationshæfter for indkomstårene 2007 – 2013 for [virksomhed3] ApS.

Som det fremgår af specifikationshæfterne ændrer revisor i noterne, hvor der i de tidligere år alene anføres ”pengekreditorer” til det for årene 2012 og 2013 klart er defineret, at gælden til virksomhedsledelsen [B] pr. 31. december 2012 udgør 693.131 kr., jf. note 18, og pr. 31. december 2013 udgør 475.558 kr., jf. note 20.

Som drøftet telefonisk er det min opfattelse, at det er evident, at indbetalingerne i 2014 vedrører indfrielse af gæld mellem [virksomhed3] ApS og [B] personligt, uagtet at beløbene er indgået på [HA’s] konto.

Jeg henviser i øvrigt til [HA’s] mail af 5. april 2018 til Skattestyrelsen. Som drøftet er der også udlån til [B’s], som tilbagebetaler lånene til [HA] med kontanter, og som igangsætter hele sagen hos Skat.

Som drøftet retter jeg henvendelse til Gældsstyrelsen vedrørende eventuel eftergivelse af gælden, uagtet at den ikke fuldt ud anerkendes.

Jeg henviser til mit brev af 27. maj 2020 herom.

Tilsvarende og ”modstående argumentation” gøres gældende i klagesagen vedrørende [virksomhed2] ApS,

CVR.nr. [...1], Sagsnr. 18-0005653 og [sag1],

(...)”

Den 15. december 2020 er repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen til sagen om hovedanpartshaverens skatteansættelse:

”(...)

Indledningsvist bemærkes, at jeg har ansøgt om at få en kort udsættelse med at fremkomme med endelige bemærkninger dertil, da mit kontor er fusioneret med et andet advokatkontor pr. 1. november 2020. Det er første gang jeg har oplevet, at en rimelig og passende udsættelse ikke imødekommes administrativt, når der er tale om en velbegrundet anmodning.

Ansøgningen om udsættelse er afslået uden yderligere begrundelse, henvisning til regler eller retspraksis.

På denne baggrund vil jeg efterfølgende gøre gældende, at den manglende udsættelse er en ugyldig og ulovlig administrativ afgørelse.

I forhold til selve indholdet af sagsfremstillingen bemærkes

Som drøftet med Skatteankenævnets sekretariat telefonisk d. 21. oktober 2020, er det særligt låneforholdet mellem [B] og hans selskab der er til prøvelse.

Selskabet skyldte oprindeligt [B] 700.000 kr. jf. det fremlagte gældsbrev.

Gældsbrevet er aldrig afviklet fuldt ud, al den stund, at Selskabet ikke har haft mulighed derfor og derfor heller ikke har afviklet med 20.000 kr. om måneden.

Af sagsfremstillingen fra Skatteforvaltningen fremgår, at gældsbrevet kan indfries af ægtefællen. Dette er faktuelt forkert og en misforståelse. Det er selskabet der skal afvikle og indfri lånet til ægtefællen – ikke ægtefællen der skal afvikle lånet.

De penge der er lånt til Selskabet af ægtefællen er faktuelt beskattede midler, der stammede fra salg af en privat fast ejendom, beliggende [adresse udeladt].

Afvikling af gælden er ikke sket tidligere og har ikke fuldt den afviklingsaftale der er anført i gælds- brevet, da Selskabet ikke havde mulighed derfor.

Der henvises til redegørelse i mail af 15. april 2018 herom.

Afviklingen og registreringen af gælden er faktuelt sket ved opgørelse af mellemregning af de faktuelt opgjorte mellemregninger mellem ægtefællens tilgodehavende i selskabet, som hvert år er medtaget i selskabets forpligtelser overfor ægtefællen, jf. de fremlagte underbilag til årsrapporterne (specifikationshæfter) og som er udarbejdet af selskabets revisor med specifikationer af gældens størrelse.

Der henvises til brev af 22. oktober 2020 som ikke er nævnt i sagsfremstillingen overhovedet.

Heraf fremgår følgende, bilagt alle selskabets specifikationshæfter for årene 2007-13:

”I henhold til aftale den 21. oktober 2020 fremsender jeg specifikationshæfter for indkomstårene 2007 – 2013 for [virksomhed3] ApS. Som det fremgår af specifikationshæfterne ændrer revisor i noterne, hvor der i de tidligere år alene anføres ”pengekreditorer” til det for årene 2012 og 2013 klart er defineret, at gælden til virksomhedsledelsen [B] pr. 31. december 2012 udgør 693.131 kr., jf. note 18, og pr. 31. december 2013 udgør 475.558 kr., jf. note 20.

Som drøftet telefonisk er det min opfattelse, at det er evident, at indbetalingerne i 2014 vedrører indfrielse af gæld mellem [virksomhed3] ApS og [B] personligt, uagtet at beløbene er indgået på [klageren] konto. Jeg henviser i øvrigt til [klagerens] mail af 5. april 2018 til Skattestyrelsen. Som drøftet er der også udlån til [B’s søn], som tilbagebetaler lånene til [klageren] med kontanter, og som igangsætter hele sagen hos Skat.”

Selskabets gæld til [B] er således stedse opgjort og medtaget i specifikationshæfterne til årsrapporterne i Selskabet for årene 2007-2013 for [virksomhed3] ApS.

Der er derfor faktuelt tale om udligning af lån mellem Selskabet og ægtefællen [B], på de oprindelige 700.000 kr. da lånet kan indfries - helt eller delvist - og uden varsel.

I december 2013 udgjorde lånet 475.000 kr. som skal fragå i den skattemæssige opgørelser overfor [klageren].

Afvikling af lånet mellem Selskabet og ægtefællen er faktuelt sket ved de indbetalinger [klageren] har modtaget på vegne ægtefællen, også fordi ægtefællerne er sambeskattede.

Rettens bemærkninger om, at det ikke er dokumenteret, at lånet er afviklet ordinært, tilbagevises direkte af revisors årlige opgørelser over mellemværendet mellem selskabet og ægtefællen.

Det kan ikke beskrives tydeligere, end at selskabet og selskabets revisor – hvert år – i specifikationshæfterne for selskabet – har medtaget og opgjort gælden til ægtefællen.

Det bemærkes i den anledning, at selskabet var 100 % ejet af ægtefællen, så henstand og ikke-afvikling medtages derfor netop i specifikationshæfterne hos debitor – konkret ægtefællens selskab.

Rettens bemærkninger om, at det ikke er dokumenteret, at ægtefællens lån skal tilbagebetales eller anden form for dokumentation for at indbetalte beløb af afvikling af gæld bestrides.

Faktum er nemlig, at det direkte fremgår af lånedokumentet, at gælden kan indfries – helt eller delvist – uden varsel, og det er præcist, hvad der er sket.

På denne baggrund fastholdes klagen for så vidt angår dette låneforhold. For så vidt angår lånet til [B’s søn], var lånet ikke indfriet.

Der er tale om familielån mellem far og søn, og afviklingsordningen blev ikke overholdt af sønnen.

[B’s søn] og revisor vil blive begæret afhørt herom når/hvis sagen kommer for domstolene, vedr. de finansposteringer der blev foretaget af revisor, jf. ligeledes mail af 15. april 2018 herom og tidligere indlæg for Skat/Skatteankestyrelsen. [B’s søn] kan herunder også bekræfte, at lånet til hans var netop ikke var afviklet.

På denne baggrund fastholdes også klagen for så vidt angår låneforholdet mellem ægtefællen og sønnen.

Som anført i brev af 22. oktober 2020 gøres tilsvarende og ”modstående argumentation” gældende i klagesagen vedrørende [virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...1], Sagsnr. 18-0005653 og [sag1].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende indsætningerne på hovedanpartshaverens private bankkonto. Der henvises til Landsskatterettens j. nr. [sag2].

Som følge af at retten har stadfæstet, at indsætningerne skal beskattes hos hovedanpartshaveren som lønindkomst fra selskabet, skal der i overensstemmelse hermed godkendes fradrag for beløbene som lønudgifter hos selskabet.

Retten finder, at SKAT med rette har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med indsætningerne eksklusiv moms, idet det ikke fremgår af den fremlagte balance, opgørelsen over salg på webshoppen, mellemregning mellem selskabet og hovedanpartshaveren eller anden dokumentation, at indsætningerne allerede er medregnet i selskabets omsætning. Hertil bemærker retten, at hverken beløbenes størrelse eller datering, som fremgår af kontoudtogene for hovedanpartshaverens private konto, kan sammenholdes med den fremlagte dokumentation for selskabets omsætning.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.