Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse, at klageren den 16. november 2014 stiftede selskabet [virksomhed1] IVS (nu [virksomhed2] ApS) med CVR-nr. [...1]. Selskabets første regnskabsår er startet den 20. november 2014. Selskabets aktivitet består i handel med tekstiler, beklædning, pelsværk, fodtøj og lædervarer.

Videre fremgår det af SKATs afgørelse, at klageren arbejdede i [virksomhed3] ApS i indkomståret 2014, idet klageren modtog løn herfra. Klagerens lønindkomst udgjorde 311.933 kr. Yderligere fremgår det af SKATs afgørelse, at klagerens ægtefælle var registreret som direktør i [virksomhed3] ApS.

Baggrunden for sagen er, at politiet har henvendt sig til SKAT, idet der i perioden fra den 2. juli 2014 til den 27. oktober 2014 er konstateret kontante indsætninger på 430.671 kr. på klagerens bankkonto. SKAT har på den baggrund anmodet klageren om oplysninger om indsætningerne og materiale i form af kontoudtog, klagerens mellemregning med [virksomhed1] IVS og en privatforbrugsberegning.

SKAT har i brev af 31. oktober 2017 udsendt forslag til afgørelse, hvor SKAT har foreslået følgende ændringer i klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

Indkomståret 2014

Indsætninger på din konto 886.676 kr.

Løn fra [virksomhed2] ApS

Indkomståret 2015

Indsætninger på din konto 222.369 kr.

Indkomståret 2016

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS 128.876 kr.

Klageren har efterfølgende fremsendt materiale, som har givet SKAT anledning til at ændre på det udsendte forslag til afgørelse af 31. oktober 2017 vedrørende klagerens skatteansættelse og har derfor den 26. februar 2018 udsendt nyt forslag til klageren med følgende ændringer:

Indkomståret 2014

Yderligere løn fra [virksomhed3] ApS 803.017 kr.

Løn fra [virksomhed2] ApS 45.799 kr.

Indkomståret 2015

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS 203.767 kr.

Indkomståret 2016

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS 98.891 kr.

Klageren har efterfølgende indsendt yderligere materiale, hvorfor SKAT den 14. maj 2018 traf den påklagede afgørelse og ændrede klagerens skatteansættelse til følgende:

Indkomståret 2014

Yderligere løn fra [virksomhed3] ApS 408.017 kr.

Løn fra [virksomhed2] ApS 45.799 kr.

Indkomståret 2015

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS 203.767 kr.

Indkomståret 2016

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS 98.891 kr.

Klageren har oplyst over for SKAT, at bankindsætningerne vedrører afdrag på ægtefællens lån til selskabet [virksomhed3] ApS, afdrag på ægtefællens lån til dennes søn, [virksomhed1] IVS’ salg af varer, men hvor beløbene er faktureret videre efterfølgende i selskabet og medregnet i virksomhedens omsætning samt gaver fra klagerens mor.

Klageren har for SKAT fremlagt kontoudtog, mellemregning med [virksomhed1] IVS, opgørelse over mobilepayoverførsler, opgørelse over de faste udgifter for indkomståret 2016, låneaftale mellem [virksomhed3] ApS og ægtefælles søn, et gældsbrev indgået mellem [virksomhed3] ApS og klagerens ægtefælle, en opgørelse, der viser afvikling af gælden på låneforholdet med ægtefællens søn, specifikationer til regnskabet for indkomståret 2012 for selskabet [virksomhed3] ApS, en opgørelse mellem klagerens privatkonto og [virksomhed1] IVS, rejsekonto for klagerens ægtefælle, opgørelse vedrørende salg fra webshop samt balance for [virksomhed1] IVS.

Af lånedokumentet mellem [virksomhed3] ApS og ægtefællens søn fremgår, at der den 14. august 2009 er ydet et lån på 75.000 kr. og at der den 8. marts 2010 er ydet et lån på 80.000 kr. Det fremgår, at lånet skal afdrages med 10.000 kr. pr. måned første gang den 1. april 2010.

Af gældsbrevet mellem [virksomhed3] ApS. og ægtefællen af 24. oktober 2003 fremgår, at ægtefællen har ydet et lån på 700.000 kr. til selskabet. Det fremgår, at lånet skal afdrages med 20.000 kr. pr. måned første gang den 31. oktober 2003. Videre fremgår, at lånet kan indfries uden varsel af ægtefællen.

Af opgørelsen, der viser afvikling af gælden på låneforholdet med ægtefællens søn fremgår, at der i indkomståret 2014 er afdraget 165.756,03 kr. kontant. Det fremgår ikke, at der forinden 2014 er foretaget afdrag. Videre fremgår, at gældsforholdet er forhøjet med 3.000 kr. hver måned fra maj til november 2014 grundet husleje og mad.

Af den fremlagte regnskabsspecifikation for selskabet [virksomhed3] ApS fremgår for indkomståret 2012, at der er gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse på 183.807 kr. i ultimo 2011 og på 693.131 kr. ultimo 2012.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt specifikationer til årsrapporterne for selskabet [virksomhed3] ApS for indkomstårene 2007-2013.

Af specifikationen til årsrapporten for indkomståret 2013 fremgår, at der er gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse på 475.558 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 453.816 kr. for indkomståret 2014, med 203.816 kr. for indkomståret 2015 og med 98.891. kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

(...)

Indkomståret 2014

1. januar - 19. november 2014

Af bilag 1 kan det ses, at der i perioden 1. januar til 19. november 2014 har været 803.017 kr. i indsætninger på din konto. Der er hovedsageligt tale om mobilepay-indsætninger og kontante indsætninger.

Det er derfor vores opfattelse, at beløbene er skattepligtige for dig som løn fra [virksomhed3] ApS i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at beløbene er indsat på din konto, og at vi ikke af dine kontoudtog kan se, at pengene skulle være overført til selskabet. Du har heller ikke indsendt bogføring eller mellemregningskonto, som dokumenterer eller sandsynliggør, at beløbene efterfølgende er overført til [virksomhed3] ApS.

Du har oplyst, at du har modtaget 165.756 kr. i kontanter fra din mands søn i forbindelse med tilbagebetaling af lån, som er opstået i 2009 og 2010, men vi mener ikke, at dette er dokumenteret eller sandsynliggjort. Det skyldes som ovenfor nævnt, at det fremgår, at lånet ifølge det indsendte lånedokument skulle afdrages med 10.000 kr. pr. måned første gang den 1. april 2010 og at lånet derfor burde være fuldt ud indfriet inden 2014. Herudover fremgår det af lånedokumentet, at udlåner er [virksomhed3] ApS og du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du og din mand har overtaget lånet fra selskabet.

Du har også oplyst, at en del af indsætningerne på din konto stammer fra, at du har modtaget 25. — 35.000 kr. i kontanter i gave fra din mor om året. Herudover har du ved flere lejligheder fået 4. — 5.000 kr. i forbindelse med besøg. Vi kan se, at din mor er død den 17. maj 2015. Vi godkender, at 35.000 kr. af de kontante indsætninger stammer fra kontante gaver, som du har modtaget fra din mor i 2014.

Med hensyn til de indsætninger, som vedrører udlæg for [virksomhed3] ApS, så er der i flere tilfælde tale om runde beløb og vi kan ikke se, at der er tilsvarende hævninger på din konto, som vedrører betaling af udlæggene. Vi mener derfor ikke, at du har dokumenteret, at du har foretaget udlæg for selskabet.

Vedrørende den kontante indsætning den 2. juli 2014 på 245.000 kr. så er det ikke dokumenteret, at der skulle være tale om en fejlpostering fra bankens side, som du har oplyst. Ud fra teksten på kontoudtoget, så finder vi heller ikke at det er dokumenteret, at indsætningen den 2. maj 2014 på 150.000 kr. med teksten "Faktura 60" skulle være en vennetjeneste for [person1], da han ikke havde en konto selv.

20. november —31. december 2014

Af bilag 1 kan det også ses, at der i perioden 20. november — 31. december 2014 har været 45.799 kr. i indsætninger på din konto. Der er også her tale om mobilepay-indsætninger og kontante indsætninger.

Du har den 16. november 2014 stiftet [virksomhed2] ApS og det er oplyst, at en del indtægter ved salg af [virksomhed2] ApS' varer er blevet indsat på din konto, men at beløbene efterfølgende er faktureret videre til selskabet. Som dokumentation herfor har du indsendt en del af kontospecifikationen vedrørende salg i [virksomhed2] ApS og din mellemregning med selskabet. Ifølge de indsendte kontospecifikationer så er der ingen omsætning bogført i 2014, og vi kan heller ikke se af mellemregningskontoen, at beløbene er bogført der.

Med henvisning til ovenstående, så mener vi ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de beløb, som er indsat på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefri. Da du har oplyst, at en del af indsætningerne er omsætning i [virksomhed2] ApS, så betragter vi beløbene som løn til dig, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Det gælder også de kontante indsætninger på din konto, da du ikke personligt driver virksomhed.

Indkomståret 2015

Af bilag 1 kan det også ses, at der i perioden 1. januar —31. december 2015 har været 79.782 kr. i indsætninger på din konto. Der er hovedsageligt tale om mobilepay-indsætninger og kontante indsætninger. Du har oplyst, at en del indtægter ved salg af [virksomhed2] ApS' varer er blevet indsat på din konto, men at de efterfølgende er faktureret videre til selskabet. Som dokumentation herfor har du indsendt en del af kontospecifikation vedrørende salg i [virksomhed2] ApS og din mellemregning med selskabet.

Af det materiale, som vi har modtaget, er det ikke muligt at se, at de indsætninger, der har været på din konto skulle være bogført som omsætning i selskabet. Af kontospecifikationen kan ses et beløb og et firmanavn, men mobilepay-indsætningerne er fra personer, og beløbene kan ikke stemmes af.

Vi kan heller ikke se beløbene er bogført på din mellemregning med selskabet.

Med henvisning til ovenstående, så mener vi ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de beløb, som er indsat på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefri. Da du har oplyst, at en del af indsætningerne er omsætning i [virksomhed2] ApS, så betragter vi beløbene som løn til dig, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Det gælder også de kontante indsætninger på din konto, da vi ikke mener, at du har dokumenteret, hvor beløbene stammer fra og da du ikke personligt driver virksomhed, og da vi kan se, at der eksempelvis ved indsætningen den 3. marts 2015 står teksten "Kontant [by1]".

Udover de indsætninger, der fremgår af bilag 1 så har der været følgende indsætninger på din konto I 2015:

28.04.2015 Fra Erhvervskonto 14.409,20

29.09.2015 Fra Erhvervskonto 75.000,00

14.12.2015 [virksomhed1] IVS 34.576,50

123.985,70

Som det kan ses, så fremgår det for de 2 første poster, at der er overførsler fra erhvervskonto. Du har ikke redegjort for, hvor indsætningerne stammer fra. Hverken du eller din ægtefælle har i 2015 drevet personlig virksomhed og vi formoder derfor, at der er tale om beløb, som er overført fra [virksomhed2] ApS, hvilket det også tyder på med posteringen den 14. december 2015. Ingen af de 3 ovennævnte poster er bogført på din mellemregning med selskabet. Som følge heraf betragter vi beløbene som løn fra selskabet og til dig. Løn er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra

c.

Indkomståret 2016

Af bilag 1 kan det også ses, at der i perioden 1. januar — 31. december 2016 har været 98.891 kr. i indsætninger på din konto. Der er hovedsageligt tale om mobilepay-indsætninger. Du har oplyst, at en del indtægter ved salg af [virksomhed2] ApS' varer er blevet indsat på din konto, men at de efterfølgende er faktureret videre til selskabet. Som dokumentation herfor har du indsendt en del af kontospecifikation vedrørende salg i [virksomhed2] ApS og din mellemregning med selskabet.

Af det materiale, som vi har modtaget, er det ikke muligt at se, at de indsætninger, der har været på din konto skulle være bogført som omsætning i selskabet. Af kontospecifikationen kan ses et beløb og et firmanavn men mobilepay-indsætningerne er fra personer, og beløbene kan ikke stemmes af.

Vi kan heller ikke se beløbene er bogført på din mellemregning med selskabet.

Med henvisning til ovenstående, så mener vi ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de beløb, som er indsat på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefri. Da du har oplyst, at en del af indsætningerne er omsætning i [virksomhed2] ApS, så betragter vi beløbene som løn til dig, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Det gælder også de kontante indsætninger på din konto, da vi ikke mener, at du har dokumenteret, hvor beløbene stammer fra, og da du ikke personligt driver virksomhed, og da vi kan se, at der eksempelvis ved indsætningen den 3. marts 2015 står teksten "Kontant [by1]".

Vi foreslår, at din indkomst forhøjes med følgende beløb:

Indkomståret 2014

Yderligere løn fra [virksomhed3] ApS803.017 kr.

Løn fra [virksomhed2] ApS45.799 kr.

Indkomståret 2015

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS (79.782 + 123.985)203.77 kr.

Indkomståret 2016

Yderligere løn fra [virksomhed2] ApS98.891 kr.

Du har pligt til at selvangive dine indtægter i henhold til skattekontrollovens § 1.

1.4. Dine bemærkninger

(...)

1.5 Endelig konklusion

Ud fra det indsendte så godkender vi, at indsætningerne den 2. maj 2014 og den 10. juli 2014 på henholdsvis 150.000 kr. og 245.000 kr. ikke er skattepligtige for dig.

Med hensyn til din oplysning om, at din mands søn har afdraget 165.756,03 kr. kontant på et lån, så henviser vi til det ovenfor anførte, og fastholder, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at 165.756,03 kr. i kontanter stammer fra afdrag på lånet.

De indsætninger, der har været på din konto fra [virksomhed3] ApS, har du oplyst strammer fra et lån på 700.000 kr., som din mand ydede til selskabet i 2003. Af det regnskab for [virksomhed3] ApS, som du har sendt, så kan vi se at selskabet den 31. december 2012 har en gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse på 693.131 kr. Af regnskabet, som er indsendt til erhvervsstyrelsen for 2013 kan det dog ses, at der ikke er nogen gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse pr. 31/12 2013 og det er derfor vores opfattelse, at de indsætninger, ikke kan stamme fra ovennævnte lån.

Med hensyn til den opgørelse over din mands rejsekonto i [virksomhed3] ApS for perioden 21. juni 2014— 30. august 2014 som du har indsendt, så kan det deraf ses, at der er poster, som vedrører kontantsalg. Det har dog ikke været muligt at afstemme dette med de indsætninger, der fremgår af bilag 1 for den pågældende periode. Det er derfor vores opfattelse, at den indsendte opgørelse ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at indsætningerne på bilag 1 i den pågældende periode er beskattet.

Du oplyser, at mobilepay-indsætningerne er faktureret via webshoppen. Du har tidligere sendt os en opgørelse over, hvad der er bogført på webshop-salg i [virksomhed2] ApS for perioden fra selskabets start 20. november 2014 og indtil 30. december 2015. Heraf kan vi se, at det første salg er bogført den 14. september 2015 og ingen af mobilepay-indsætningerne på din konto kan afstemmes til bogføringen. Det er derfor stadig vores opfattelse, at salget ikke er bogført i selskabet og at beløbene er løn til dig, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Det gælder også de kontante indsætninger på din konto, da vi som ovenfor nævnt ikke mener, at du har dokumenteret, hvor beløbene stammer fra, og da du ikke personligt driver virksomhed, og da vi kan se, at der eksempelvis ved indsætningen den 3. marts 2015 står teksten "Kontant [by1]".

(...)

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

(...)

Det fremgår af klagen, at de beløb, som [person2] har fået udbetalt fra [virksomhed3] ApS er udligning af lån fra [klagerens ægtefælle, herefter B] til selskabet og tilbagebetaling af lån fra [B’s søn].

Der er ikke indsendt regnskab og bogføring for 2014, og der foreligger derfor ikke dokumentation for, at [B] har et tilgodehavende i [virksomhed3] ApS ved begyndelsen af 2014, som er indeholdt i "Anden gæld". Det er således heller ikke dokumenteret, at de beløb, som er indsat på [klagerens] konto er bogført i selskabets regnskab.

[virksomhed3] ApS er den 7. juli 2015 taget under konkursbehandling.

Med hensyn til lånet til [B’s søn], så kan vi se af lånedokumentet, at det er [virksomhed3] ApS, der har ydet lånet i 2009 og 2010. Det fremgår af lånedokumentet, at lånet skal afdrages med 10.000 kr. pr. måned med start den 1. april 2010, og lånet burde derfor være helt indfriet inden 2014. Vi har heller ikke modtaget dokumentation for, at lånet er overgået til [B]. Beløbene er indsat kontant, så det er derfor heller ikke dokumenteret, at pengene er modtaget fra [B’s søn].

(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Jeg henviser til Skats afgørelse vedrørende [klageren] af 14. maj 2018.

Ved nærværende skal jeg klage over afgørelsen, som ikke er korrekt.

[Klageren] er gift med [B]. [B] har siden april 2018 være sygemeldt og indlagt med hjertesvigt, og det har været usikkert, om [B] ville overleve.

[B’s] helbredstilstand er fortsat kritisk, men jeg har talt med ham den 8. august 2018.

Han bekræfter grundlæggende de ting, som [klageren] har forsøgt at dokumentere overfor Skat - i vis­ se tilfælde helt uden bilag.

Den manglende dokumentation er i vid udstrækning forårsaget af det faktum, at fokus har været på [B’s] helbred.

Nærværende klage er derfor foreløbig og vil blive ledsaget af yderligere dokumentation, i den ud­ strækning det er muligt at finde dokumentationen.

Kortfattet henviser jeg til mail af 15. april 2018 til Skat fra min klient, hvoraf fremgår, at de beløb [klageren] har fået udbetalt fra [virksomhed3] ApS er udligning af lån fra [B] til selskabet og tilbagebetaling af lån fra [B’s søn].

Endvidere henvises til, at den metode der er anvendt i selskaberne omkring kontantsalg, altid har fungeret upåklageligt og altid har været sanktioneret af statsautoriseret revisor.

[B] og [klageren] har altid anvendt det samme revisionsfirma og har altid haft [person3] - først fra Statsautoriseret revisionsfirma [virksomhed4] I / S og efterfølgende [virksomhed5] som revisor, både selskabsmæssigt og privat.

Såvel lånet fra [B] til selskabet som lånet til sønnen indgår i [B’s] tilgodehavende i selskabet.

Dette vil blive søgt dokumenteret via de interne specifikationshæfter der findes for selskabet.

Revisor [person3] er gået på pension, men det er oplagt, at han skal inddrages i besvarelsen til Skat, idet "alt" er afstemt med statsautoriseret revisor.

Jeg kan se, at [klageren] har sendt specifikationshæfte til Skat fra 2012 vedr. årsrapporten 2012.

Heraf fremgår side 7, at gæld til pengekreditor og selskabsledelse for 2011 udgør ca. 680.000 kr. og i 2012 udgør ca. 740.000 kr.

Det er udligning af denne mellemregning mellem [B] og selskabet, der henvises til i relation til såvel lånet til [B’s søn], som lånet fra [B] til selskabet.

Revisor [person3] oplyste på et tidspunkt, at lånet til [B’s søn] ikke måtte køre direkte igennem selskabet - derfor blev lånet til sønnen konverteret til [B’s] mellemregning med selskabet i stedet.

Skat henviser til, at det fremgår af det regnskab, der er indsendt for 2012, at gælden til virksomhedsdeltager og ledelse udgør 693.131 kr. Der er ikke tale om et regnskab, men et specifikations­ hæfte til årsrapporten for 2012, og særligt med specifikationer af posten "anden gæld".

Skat konkluderer samtidig, at der i årsrapporten for 2013 ikke er gæld ti l virksomhedsdeltager og ledelse.

Dette er ikke korrekt.

Posten anden gæld er i årsrapporten 2013 opgjort til godt 1.223.000 kr. Jeg vil hos revisor eftersøge specifikationshæftet til dokumentation for gældens størrelse til selskabsdeltager og ledelse.

Samlet set er det alene af denne årsag min opfattelse, at indkomstforhøjelsen for 2014 i form af yderligere løn i 2014 er forkert.

Jeg vil uddybe klagen - også for så vidt angår kontantsalg m.v. fra [virksomhed2], når jeg har haft lejlighed til at drøfte sagen med mine klienters revisor.

(...)”

Under telefonmøde den 21. oktober 2020 med skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten gjort gældende, at klagerens indkomst skal nedsættes. Han henviste til, hvad klageren overfor SKAT havde gjort gældende i e-mail af 15. april 2018. Han fremhævede særligt, at indsætningerne var skattefri, idet det var afdrag på ægtefællens lån til henholdsvis selskab og søn samt varekøb, som var tilbageført til selskabet.

I e-mail af 15. april 2018 fra klageren til SKAT fremgår:

”(...)

(...)

Jeg ved snart ikke hvilke udskrifter jeg mere skal finde til jer for at dokumentere at jeg IKKE snyder hverken firmaet eller SKAT min mand har solgt hus og aktier som er lånt til firmaet og jeg har selv indfriet mine pensionsopsparinger som er lånt til firmaet.

(...)”

Den 22. oktober 2020 har repræsentanten fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

I henhold til aftale den 21. oktober 2020 fremsender jeg specifikationshæfter for indkomstårene

2007 – 2013 for [virksomhed3] ApS.

Som det fremgår af specifikationshæfterne ændrer revisor i noterne, hvor der i de tidligere år alene anføres ”pengekreditorer” til det for årene 2012 og 2013 klart er defineret, at gælden til virksomhedsledelsen [B] pr. 31. december 2012 udgør 693.131 kr., jf. note 18, og pr. 31. december 2013 udgør 475.558 kr., jf. note 20.

Som drøftet telefonisk er det min opfattelse, at det er evident, at indbetalingerne i 2014 vedrører indfrielse af gæld mellem [virksomhed3] ApS og [B] personligt, uagtet at beløbene er indgået på [klagerens] konto.

Jeg henviser i øvrigt til [person2]s mail af 5. april 2018 til Skattestyrelsen. Som drøftet er der også udlån til [B’s søn], som tilbagebetaler lånene til [person2] med kontanter, og som igangsætter hele sagen hos Skat.

Som drøftet retter jeg henvendelse til Gældsstyrelsen vedrørende eventuel eftergivelse af gælden, uagtet at den ikke fuldt ud anerkendes.

Jeg henviser til mit brev af 27. maj 2020 herom.

(...)”

Den 15. december 2020 er repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Indledningsvist bemærkes, at jeg har ansøgt om at få en kort udsættelse med at fremkomme med endelige bemærkninger dertil, da mit kontor er fusioneret med et andet advokatkontor pr. 1. november 2020. Det er første gang jeg har oplevet, at en rimelig og passende udsættelse ikke imødekommes administrativt, når der er tale om en velbegrundet anmodning.

Ansøgningen om udsættelse er afslået uden yderligere begrundelse, henvisning til regler eller retspraksis.

På denne baggrund vil jeg efterfølgende gøre gældende, at den manglende udsættelse er en ugyldig og ulovlig administrativ afgørelse.

I forhold til selve indholdet af sagsfremstillingen bemærkes

Som drøftet med Skatteankenævnets sekretariat telefonisk d. 21. oktober 2020, er det særligt låneforholdet mellem [B] og hans selskab der er til prøvelse.

Selskabet skyldte oprindeligt [B] 700.000 kr. jf. det fremlagte gældsbrev.

Gældsbrevet er aldrig afviklet fuldt ud, al den stund, at Selskabet ikke har haft mulighed derfor og derfor heller ikke har afviklet med 20.000 kr. om måneden.

Af sagsfremstillingen fra Skatteforvaltningen fremgår, at gældsbrevet kan indfries af ægtefællen. Dette er faktuelt forkert og en misforståelse. Det er selskabet der skal afvikle og indfri lånet til ægtefællen – ikke ægtefællen der skal afvikle lånet.

De penge der er lånt til Selskabet af ægtefællen er faktuelt beskattede midler, der stammede fra salg af en privat fast ejendom, beliggende [adresse udeladt].

Afvikling af gælden er ikke sket tidligere og har ikke fuldt den afviklingsaftale der er anført i gælds- brevet, da Selskabet ikke havde mulighed derfor.

Der henvises til redegørelse i mail af 15. april 2018 herom.

Afviklingen og registreringen af gælden er faktuelt sket ved opgørelse af mellemregning af de faktuelt opgjorte mellemregninger mellem ægtefællens tilgodehavende i selskabet, som hvert år er medtaget i selskabets forpligtelser overfor ægtefællen, jf. de fremlagte underbilag til årsrapporterne (specifikationshæfter) og som er udarbejdet af selskabets revisor med specifikationer af gældens størrelse.

Der henvises til brev af 22. oktober 2020 som ikke er nævnt i sagsfremstillingen overhovedet.

Heraf fremgår følgende, bilagt alle selskabets specifikationshæfter for årene 2007-13:

”I henhold til aftale den 21. oktober 2020 fremsender jeg specifikationshæfter for indkomstårene 2007 – 2013 for [virksomhed3] ApS. Som det fremgår af specifikationshæfterne ændrer revisor i noterne, hvor der i de tidligere år alene anføres ”pengekreditorer” til det for årene 2012 og 2013 klart er defineret, at gælden til virksomhedsledelsen [B] pr. 31. december 2012 udgør 693.131 kr., jf. note 18, og pr. 31. december 2013 udgør 475.558 kr., jf. note 20.

Som drøftet telefonisk er det min opfattelse, at det er evident, at indbetalingerne i 2014 vedrører indfrielse af gæld mellem [virksomhed3] ApS og [B] personligt, uagtet at beløbene er indgået på [klageren] konto. Jeg henviser i øvrigt til [klagerens] mail af 5. april 2018 til Skattestyrelsen. Som drøftet er der også udlån til [B’s søn], som tilbagebetaler lånene til [klageren] med kontanter, og som igangsætter hele sagen hos Skat.”

Selskabets gæld til [B] er således stedse opgjort og medtaget i specifikationshæfterne til årsrapporterne i Selskabet for årene 2007-2013 for [virksomhed3] ApS.

Der er derfor faktuelt tale om udligning af lån mellem Selskabet og ægtefællen [B], på de oprindelige 700.000 kr. da lånet kan indfries - helt eller delvist - og uden varsel.

I december 2013 udgjorde lånet 475.000 kr. som skal fragå i den skattemæssige opgørelser overfor [klageren].

Afvikling af lånet mellem Selskabet og ægtefællen er faktuelt sket ved de indbetalinger [klageren] har modtaget på vegne ægtefællen, også fordi ægtefællerne er sambeskattede.

Rettens bemærkninger om, at det ikke er dokumenteret, at lånet er afviklet ordinært, tilbagevises direkte af revisors årlige opgørelser over mellemværendet mellem selskabet og ægtefællen.

Det kan ikke beskrives tydeligere, end at selskabet og selskabets revisor – hvert år – i specifikationshæfterne for selskabet – har medtaget og opgjort gælden til ægtefællen.

Det bemærkes i den anledning, at selskabet var 100 % ejet af ægtefællen, så henstand og ikke-afvikling medtages derfor netop i specifikationshæfterne hos debitor – konkret ægtefællens selskab.

Rettens bemærkninger om, at det ikke er dokumenteret, at ægtefællens lån skal tilbagebetales eller anden form for dokumentation for at indbetalte beløb af afvikling af gæld bestrides.

Faktum er nemlig, at det direkte fremgår af lånedokumentet, at gælden kan indfries – helt eller delvist – uden varsel, og det er præcist, hvad der er sket.

På denne baggrund fastholdes klagen for så vidt angår dette låneforhold. For så vidt angår lånet til [B’s søn], var lånet ikke indfriet.

Der er tale om familielån mellem far og søn, og afviklingsordningen blev ikke overholdt af sønnen.

[B’s søn] og revisor vil blive begæret afhørt herom når/hvis sagen kommer for domstolene, vedr. de finansposteringer der blev foretaget af revisor, jf. ligeledes mail af 15. april 2018 herom og tidligere indlæg for Skat/Skatteankestyrelsen. [B’s søn] kan herunder også bekræfte, at lånet til hans var netop ikke var afviklet.

På denne baggrund fastholdes også klagen for så vidt angår låneforholdet mellem ægtefællen og sønnen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Retten finder, at SKAT med rette har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med bankindsætningerne på i alt 756.474 kr. som yderligere løn.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Der er fremlagt et lånedokument af 8. marts 2010 for et låneforhold mellem [virksomhed3] ApS og klagerens ægtefælles søn og en opgørelse over afvikling af gælden. Lånedokumentet bekræfter ikke, at indsætningerne er skattefrie afdrag på et gældsforhold mellem klagerens ægtefælle og dennes søn.

Retten bemærker hertil, at det fremlagte lånedokument indeholder oplysninger om to låneforhold indgået mellem selskabet [virksomhed3] ApS og ægtefællens søn. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens ægtefælle efterfølgende er indtrådt som debitor i låneforholdet, eller anden dokumentation for, at klageren eller dennes ægtefælle skulle være rette modtager til afdragene af gælden. Det fremgår af den fremlagte opgørelse over afvikling af gælden, at afdragene ikke har fulgt de aftalte afdragsvilkår, som fremgår af lånedokumentet, ligesom indsætningerne i indkomstårene heller ikke følger afdragsvilkårene, hvorfor retten ikke finder, at det kan lægges til grund, at indsætningerne er afdrag på låneforholdet, som fremgår af aftalen.

Der er fremlagt et lånedokument af 24. oktober 2003 for et låneforhold mellem [virksomhed3] ApS og klagerens ægtefælle samt specifikationer til årsrapporterne for selskabet for indkomstårene 2007-2013, men det fremlagte materiale sandsynliggør ikke i tilstrækkeligt omfang, at indsætningerne er skattefrie afdrag på et bestående gældsforhold mellem [virksomhed3] ApS og klagerens ægtefælle.

Hertil bemærker retten, at såfremt lånet havde fulgt de aftalte afdragsvilkår i lånedokumentet, så var låneforholdet ophørt inden de påklagede indkomstår. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens ægtefælle har givet selskabet ret til at afdrage efter andre vilkår i perioden. Videre bemærker retten, at de overførsler, som fremgår af kontoudskrifterne i de påklagede indkomstår, ikke følger de aftalte afdragsvilkår, hvorfor retten ikke finder, at indsætningerne er afdrag på låneforholdet, som fremgår af lånedokumentet.

Herudover bemærker retten, at der af specifikationerne til årsrapporten for indkomstårene 2012 og 2013 fremgår en post benævnt ”lån til selskabsdeltagere og ledelse”, men at posten og specifikationerne ikke dokumenterer, at indsætningerne på klagerens konto er afdrag på ægtefællens tilgodehavende i selskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at ægtefællens tilgodehavende i selskabet skal tilbagebetales, eller anden dokumentation for aftalte vilkår mellem ægtefællen og selskabet, som kan dokumentere, at indsætningerne i 2014 er afdrag på et tilgodehavende med selskabet.

Ydermere har retten lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne, som fremgår af kontoudskrifterne for klagerens private konto, er videreoverført til [virksomhed1] IVS’ konto. Retten bemærker, at indsætningerne fra kontoudskrifterne ikke fremgår som udgående poster til selskabet på kontoudskrifterne ligesom der ikke er justeret for disse i den fremlagte mellemregning mellem klageren og selskabet. Retten finder således, at indsætningerne på klagerens konto må betragtes som løn fra selskabet.

Endelig har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne hidrører fra gaver fra klagerens mor. Retten bemærker, at det således ikke alene ved klagerens forklaring er bevist, at nogle af indsætningerne er skattefrie gaver, ligesom dette ikke er dokumenteret ved fremlæggelse af objektive kendsgerninger

Der er i øvrigt ikke fremlagt andet materiale, som dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at indsætningerne vedrører skattefrie eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.