Kendelse af 07-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S er ejet 100 pct. af [virksomhed2] A/S, hvori klageren har stemmerettigheder på mellem 66,67-89,9 pct. Klageren har således status som hovedaktionær.

Ifølge klagerens repræsentant udfører [virksomhed1] A/S arkitekt- og ingeniørentrepriser for detailbutikker og –centre. Derudover rådgiver [virksomhed1] A/S også i forbindelse med butiks- og kontorindretning. Det er tillige oplyst, at 95 pct. af [virksomhed1] A/S’ omsætning stammer fra [virksomhed3] A/S, som derved er deres væsentligste kunde.

[virksomhed3] A/S udvikler, bygger og sælger ejendomme i hele Danmark primært til [virksomhed4]. Det følger af sagens oplysninger, at [virksomhed1] A/S samarbejder med [virksomhed3] A/S om at udsøge, udvikle og indrette ejendomme til nye butikker. Dette kræver, at begge virksomheder løbende indhenter inspiration.

Klageren er ingeniøruddannet og står således for den tekniske udvikling af [virksomhed4], mens klagerens ægtefælle, [person1], står for den arkitektoniske udvikling. Derudover er hun også er bestyrelsesformand i [virksomhed1] A/S.

For at udvikle konceptet omkring [virksomhed4], kræver det ifølge samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] A/S ”research i ind- og udland”. Det fremgår tillige af samarbejdsaftalen, at [virksomhed1] A/S mindst én gang om året skal arrangere en studietur til Europa med bl.a. deltagere fra [virksomhed3] A/S. Aftalen beskriver ikke studieturen nærmere.

For at studieturen i 2014 kunne blive en succes, krævede det ifølge klagerens repræsentanten en forstudierejse i 2013. Klageren og dennes ægtefælle var således i [Frankrig] og Monaco fra den 9.-15. februar, idet de stod for at arrangere og tilrettelægge selve studieturen.

[virksomhed1] A/S har fratrukket 81.830 kr. som rejseomkostninger for forstudierejsen i 2013.

Klageren har den 27. januar 2013 udarbejdet følgende notat vedrørende forstudierejsen:

På foranledning af [virksomhed3] A/S, som planlægger en studietur til [Frankrig] området i enten efteråret 2013 eller forår 2014, er vi blevet anmodet om at tilrettelægge studieturen med henblik på input til vores fremtidige store projekter.

Turen er planlagt til med udrejse d. 9. feb. 2013 og returrejse d. 15. februar 2013.

Vi forestiller os dels at se de højprofilerede centre i Monaco og de mere knap så udsmykkede centre i [Frankrig].

Vi vurderer der er følgende muligheder:

[center1].

[center2].

[center3]

[center4], kæmpe Center

[center5], [Frankrig]

[center6], [...].

[center7] [Frankrig], som ligner det tilsvarende i [Frankrig]

[center8], som ligger nord for [center7]

Undervejs dukker der givetvis andre Centre op på vores vej”

Det er oplyst, at formålet med studieturen i 2014 dels var at finde inspiration i supermarkeder og butikscentre i Frankrig, herunder at se på opbygning og indretning af butikkerne. Dels at knytte endnu tættere bånd til og forbedre samarbejdet med [virksomhed3] A/S samt [virksomhed5] A/S, som ligeledes var repræsenteret på studieturen.

[virksomhed5] A/S er et ingeniør- og entreprenørfirma, som sammen med [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] A/S indgår en række totalentreprisekontrakter vedrørende større projekter.

Der deltog i alt 8 personer på studieturen. Foruden [person2] og [person1] omfattede deltagerne også direktøren for [virksomhed3] A/S og dennes samlever, de to direktører og medindehaver af [virksomhed5] A/S samt selskabets PR ansvarlige og den enes samlever.

[virksomhed1] A/S har fratrukket 398.973 kr. som rejseomkostninger for studieturen i 2014.

Udgifterne bestod af:

8 løbsbilletter til formel 1 løb i Monaco 160.046 kr.

Forudbetaling for hotelophold 113.112 kr.

Helikopterflyvning [Frankrig]/Monaco og retur 38.870 kr.

Mindre udgift som oplyses at vedrøre studierejse 807 kr.

8 stk. Kevin Magnuss/Mclaren cap (fratrukket som repræsentation) 1.907 kr.

Udgifter afholdt i Frankrig af din privatkonto, men refunderet af selskabet 27.162 kr.

Eurocard: udgifter vedrørende studietur 57.069 kr.

I alt 398.973 kr.

I forbindelse med studieturen blev der udarbejdet et program for dagene i [Frankrig] og Monaco, som fandt sted fra den 23.-27. maj. Det fremgår af programmets overskrift, at der er tale om en studietur.

Programmet fremgår på følgende måde:

[virksomhed1] A/S

STUDIOTUR 2014

Fredag den 23. maj 09:40Afgang [lufthavn]

12:05 Ankomst [Frankrig] (bustransport)

13:00Ankomst [hotel1]

14:00Frokost

15:00 Møde omkring projekt [by1], [...]

19:00Afgang til middag

20:00Middag [...], [Frankrig]

Lørdag den 24. maj10:00Afgang til center [center4]

13:00Frokost

15:00Ankomst til [center5] [Frankrig]

17:00Afgang til hotel

17:30 Kort opsamlingsmøde

19:00Afgang til [...]

20:00Middag [...]

22:30Transport til [...]

Søndag den 25. maj09:15Afgang hotel til lufthavn (bustransport)

10:00Afgang til Monaco med helikopter

10:30Ankomst Monaco

10:45Centre [center1]

12:15[center9]

14:00Formel 1

17:30Afgang Monaco med helikopter

18:30Ankomst hotel (bustransport)

20:30Middag i [Frankrig]

Mandag den 26. maj10:00Center [center6]

12:00[center7] [Frankrig]

13:30Frokost

15:00[center8]

17:00Gågaden [...]

19:00Middag [...]

22:30Bustransport til [...]

Tirsdag den 27. maj 08:30Konklusion

10:30Afgang til lufthavn (bustransport)

12:55Adgang [Frankrig]

15:15 Ankomst [lufthavn]

I oplægget til programmet er følgende bl.a. oplyst til deltagerne:

” Vi ser frem til denne fælles studietur, som forhåbentlig kan give stor inspiration til alle de nye store spændende projekter, som vi skal i gang med.”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen har klagerens repræsentant fremlagt en fornyet samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] A/S. Denne er dateret og underskrevet den 25. maj 2014 i henholdsvis [by2] og [by3]. Den fornyet samarbejdsaftale er identisk med den tidligere.

Derudover er der fremlagt en række totalentreprisekontrakter, hvor både [virksomhed1] A/S, [virksomhed3] A/S og [virksomhed5] A/S fremgår som parter. Disse kontrakter er underskrevet på forskellige tidspunkter i perioden fra den 27. februar 2013 til den 24. marts 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af udgifterne til forstudierejse i 2013 og af værdien af selve studieturen i 2014.

For så vidt angår forstudierejsen i 2013 har SKAT anført følgende bemærkninger og begrundelse:

”(...)

Når et selskab afholder rejseomkostninger til udlandet for en hovedaktionær (og ægtefælle) stilles der skærpede krav til, at der er tale om en erhvervsmæssig rejseomkostning.

Dette gælder også selv om begge ægtefæller er ansat i selskabet.

Udgiften anses for afholdt i din personlige interesse og anses for yderligere løn til dig jævnfør ligningslovens § 16, stk. 1 og beskattes i henhold til statsskattelovens § 4.

Beløbet anses for A-indkomst jævnfør ligningslovens § 16, stk. 1 og beløbet anses for arbejdsmarkedsbidragspligtigt jævnfør arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Din personlige indkomst forhøjes med 81.830 kr.

3.5. SKATs bemærkninger og endelig afgørelse.

SKAT har ved behandlingen af udgiften til forstudierejse til [Frankrig] og Monaco på 81.830 kr. hos [virksomhed1] A/S ikke godkendt fradrag udgiften. SKAT har anset udgiften for en rejseudgift af generel karakter uden konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktivitet.

Ved denne bedømmelse blev der lagt vægt på, at

SKAT har samtidig anset udgiften på 81.830 kr. for maskeret udbytte til [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A og har derfor godkendt fradrag for udgiften som en yderligere lønudgift hos [virksomhed1] A/S.

De fremførte bemærkninger under punkt 3.2. har ikke ændret SKATs opfattelse af, at udgiften til forstudierejse, som er afholdt af [virksomhed1] A/S, anses for maskeret udbytte til dig.

(...)”

For så vidt angår forstudierejsen i 2014 har SKAT anført følgende bemærkninger og begrundelse:

”Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af værdi af rejse til Frankrig jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Af rejseprogrammet fremgår det blandt andet, at:

Det er SKATs vurdering, at de planlagte kortvarige besøg af ca. 2 timers varighed i 7 større butikscentre mere har karakter af turistmæssige besøg end at være egentlige inspirationskilde til fremtidig indretning af [virksomhed4] butikker i Danmark.

Kortvarig overværelse af Monaco Formel 1 beløb, som beløbsmæssigt udgør en væsentlig post i relation til de samlede udgifter, er af ren turistmæssig karakter og levner ikke plads til pleje af forretningsforbindelser.

Det er ikke i forbindelse med undersøgelse hos [virksomhed1] A/S dokumenteret eller sandsynliggjort, at alle butikscentre er blevet besøgt, ligesom der ikke er påvist konkrete tiltag eller udbytte af studierejsen til [Frankrig] og Monaco.

Når ægtefæller/samlevere deltager i rejser af flere dages varighed er der en formodning for, at der ikke er tale om egentlige forretningsmæssige rejser.

Sammenfattende finder SKAT, at rejsen til Frankrig i overvejende grad er en rejse med væsentlige sociale- og turistmæssige aktiviteter.

Rejsens værdi fastsættes til markedsværdien, som svarer til din andel af de afholdte udgifter i selskabet på i alt 398.973 kr.

Din andel heraf udgør 1/8 svarende til 49.871 kr.

(...)

SKAT har i forbindelse med den skattemæssige behandling hos [virksomhed1] A/S ikke godkendt udgiften fratrukket som en erhvervsmæssig rejseudgift med henvisning til, at der er tale om en studierejse af generel karakter.

Ved denne vurdering blev der lagt vægt på:

Udgiften blev i stedet for godkendt fratrukket som en repræsentationsudgift i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, og dermed godkendt fratrukket med 25 % af den del af udgiften, som var fratrukket som rejseudgifter.

Samarbejdsaftale.

Af den indsendte samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] A/S fremgår det, at [virksomhed1] A/S min. 1 gang hvert kalenderår arrangerer en studietur til et udvalgt sted i Europa, med deltagere fra [virksomhed3] A/S, samt deltagere fra samarbejdende totalentreprenører.

SKATS bemærkninger: Det forhold, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at [virksomhed1] skal arrangere en studietur til udlandet er ikke tilstrækkelig til at anse studieturen for udelukkende at være erhvervsmæssig.

Rejseprogrammet.

I de indsendte bemærkninger til punktet er der bl.a. henvist til flere forskellige afgørelser, hvor SKAT har følgende bemærkninger:

TfS 1999,644. Denne afgørelse er en EF-dom vedrører fradrag for kursus i udlandet på et almindeligt turiststed, hvor der ikke forlods eksisterer en formodningsregel om, at sådanne kurser ikke kan anses for fradragsberettigede.

LSR af 17/12 2010 j.nr. 10-03187. Denne afgørelse vedrører et ægtepars studierejse til Australien arrangeret af et netværk af selvstændige fragtmænd og fragtcentre. Begge ægtefæller var ansat i selskabet, som drev fragtmandsvirksomhed og manden var hovedaktionær. Formålet var at give deltagerne kendskab til kørsel med modulvogntog, som i Australien havde været anvendt i en del år og som der derfor var stor praktisk erfaring med. Der var i de senere år blevet arbejdet med at indføre kørsel med modulvogntog i Danmark. Beskatning som lønaccessorium blev frafaldet efter genoptagelse, da Skatteministeriet i en tilsvarende sag mod et selskab tog bekræftende til genmæle og der var givet genoptagelsestilsagn fra landsskatteretten.

Afsnittene i Den juridiske vejledning C.A.5.16.5 omkring beskatning af ansatte og deres ægtefællers deltagelse i studierejser henviser til, at hvis deltagelse i rejsen er klart forretningsmæssigt begrundet og har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, skal rejsens værdi ikke beskattes.

SKAT er enig heri for så vidt der kan påvises en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

TfS 1996,383 LSR. I landsskatterettens afgørelse blev rejseprogrammet – som oprindelig indeholdt flere ikke erhvervsmæssige aktiviteter – efterfølgende suppleret med oplysninger om yderligere erhvervsmæssige aktiviteter og forklaringer.

På dette grundlag fandt LSR at der ikke skulle ske beskatning hos direktøren, som havde arrangeret turen.

LSR af 24/10 2012 j.nr. 11-0300793. Klageren var ansat, hovedaktionær og bestyrelsesformand i selskabet. Ægtefællen var ansat i selskabet. Der blev foretaget en studierejse gennem Østeuropa, som SKAT beskattede hos klageren. I sagen var der påviselig redegjort for studierejsens forløb og muligheder for at etablere nye markeder i udlandet over for bestyrelsen i selskabet. På dette grundlag fandt LSR ikke, at der skulle ske beskatning hos klager af de afholdte udgifter til studierejsen.

SKAT har hos [virksomhed1] A/S godkendt fradrag for en væsentlig del af udgifterne til studierejse som en repræsentationsudgift.

Ved bedømmelsen af, om studierejsen kan anses for erhvervsmæssig finder SKAT det ikke for afgørende, at udgiften er godkendt fratrukket som en repræsentationsudgift hos [virksomhed1] A/S.

Ved vurderingen af, om der skal ske beskatning af værdien af en studierejse hos modtagerne, må der efter SKATs opfattelse herudover henses til:

SKATs tidligere henvisning til LSR afgørelse j.nr. 12-091358 er ikke korrekt.

SKAT er enig i, at LSR afgørelse af 5/11 2013 (j.nr. 12-0191358) ikke vedrører beskatning af en ansat i en virksomhed, som følge af virksomhedens repræsentation, men derimod beskatning af en ekstern inviteret deltager i en 4 dages jagttur uden faglige indhold.

LSR af 8/5 2017 (16-0441894) LSR af 14/6 2017 (j.nr. 16-0387446, 16-0441872, 16-0490357 og 16-0441905). I disse afgørelser fandt LSR ikke at der skulle ske beskatning hos modtagerne af vederlagsfri 1-dags jagtdeltagelse.

Der var heller ikke i disse sager tale om ansættelsesforhold eller hovedaktionærforhold.

Det fremgår af rejseprogrammet, at der er planlagt besøg i flere butikscentre og afholdelse af møder. Af en specificeret oversigt over den planlagte studietur, med angivelse af tider, kan det udledes, at der i gennemsnit er afsat ca. 2 timer pr. besøg i de enkelte butikscentre.

De planlagte fællesmøder er ligeledes af kortvarig karakter.

[virksomhed1] A/S, som har afholdt alle udgifterne til studieturen, har ikke svaret på, om alle butikscentre ifølge programmet er besøgt og om dette kan dokumenteres.

[virksomhed1] A/S har heller ikke svaret på, hvilke konkrete tiltag/udbytte [virksomhed1] A/S har haft af studierejsen.

Af rejseprogrammets sidste side fremgår det, at deltagerne skal være forberedt på ændringer i programmet, ligesom vejret kan ændre programmet.

Lovbemærkninger til ligningslovens § 8, stk. 4 om repræsentation.

Henvisning til FT 1985/86, tillæg 1227, der udspringer af begrænsning i fradragsretten for repræsentationsudgifter, findes ikke at kunne føre til, at afholdte udgifter til studierejser og repræsentationsudgifter ikke vil kunne beskattes hos modtagerne.

Der er ved denne bedømmelse henset til, at der er anvendt udtrykket ”beskattes i almindelighed ikke” og at repræsentationsydelser (i form af gaver eller bespisning) typisk omfatter mindre beløb.

SKAT finder ikke, at der i de indsendte bemærkninger til dette punkt er fremkommet oplysninger, som kan ændre SKATs opfattelse af, at du skal beskattes af din andel af værdien af studierejsen betalt af [virksomhed1] A/S.

Studierejsen anses overvejende for at være af social- og turistmæssig karakter og med begrænset erhvervsmæssigt indhold.

I denne bedømmelse indgår flere faktorer, som skal ses i sammenhæng.

Forhøjelsen af din personlige indkomst med 49.871 kr. fastholdes.”

Af Skattestyrelsens (tidl. SKAT) høringssvar af 22. august 2018 fremgår følgende:

”Klagepunkt 3.1 Studierejsens erhvervsmæssige relevans.

I klagen til Skatteankestyrelsen er det på side 4, 2. afsnit, 2. punktum oplyst, at ”Ligeledes er det forkert, når SKAT anfører, at studieturen ikke har udmøntet sig i konkrete tiltag, jf. bilag 4-5”.

Det er Skattestyrelsens formodning, at henvisningen til bilag 4-5 svarer til bilag 2-3 i klagesagen til SKAT. Bilag 2-3 i klagesagen til SKAT består af 1 x 8 siders status-raketten forår 2013 og 1 x 9 siders status-raketten maj 2014.

Uden nærmere forklaring til disse bilag er det ikke muligt at konstatere, hvilke konkrete tiltag studieturen til [Frankrig]/Monaco har udmøntet sig i.

Klagepunkt 3.2 Betydning af ægtefællens deltagelse

Under dette klagepunkt kommenteres der udelukkende på ægtefællens ([person1]s) deltagelse i studieturen.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ægtefæller/samlevere til ledende medarbejdere i [virksomhed3] og [virksomhed5] også har deltaget i studierejsen.

Bortset fra [person1] foreligger der ingen oplysninger om, at de øvrige ægtefæller/samlevere har arbejdsmæssig tilknytning til [virksomhed1] A/S.

Klagepunkt 3.3 I virksomhedens interesse.

Af side 8, 2. afsnit 2 fremgår det, at SKAT også opstiller som et kriterie, at studieturen efterfølgende skal have udmøntet sig i konkrete tiltag eller udbytter.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften til studieturen hos [virksomhed1] A/S, men har i stedet for godkendt fradrag for udgiften som en repræsentationsudgift.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i rejseprogrammets indhold ved vurderingen af, om der kan ske beskatning hos klager af værdien af studieturen.

Hvis studieturen - udover repræsentative formål – yderligere har udmøntet sig i konkrete tiltag og udbytter, kan dette indgå som et af flere punkter ved bedømmelsen af, om der skal ske beskatning af værdi af rejsen hos klager.

Af side 8, afsnit 4 vedrørende forstudietur fremgår det blandt andet, at forstudieturen ikke havde noget turistmæssigt præg, men havde til formål af fastlægge, hvilke butikscentre m.v., det kunne være relevant for [virksomhed3] og [virksomhed1] at besøge, og at detailplanægge de praktiske forhold vedrørende hoteller og transport m.v.

Når SKAT således anfører som begrundelse for beskatningen af klageren, at der ikke var udarbejdet et fast program for forstudieturen, så giver det i sagens natur ikke mening, når hele formålet med forstudierejsen var rekognoscering. I den forbindelse bemærkes det, at der var udarbejdet et notat, der beskrev hvilke butikker og storcentre, der kunne være interessante.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at når et hovedaktionærselskab afholder rejseudgifter for hovedaktionær og ægtefælle til udlandet af flere dages varighed, stilles der skærpede dokumentationskrav til, at der er tale om en ren forretningsmæssig rejse, for at der ikke skal ske beskatning hos hovedaktionær.

Et udarbejdet notat, der beskrev hvilke butikker og storcentre, der kunne være interessante, anses ikke for tilstrækkelig til at anse forstudierejsen som værende en ren forretningsmæssig rejse.

Skattestyrelsen finder ikke, at der i de fremførte bemærkninger er fremkommet oplysninger der kan begrunde, at beskatning af forstudietur i 2013 og klagers andel af udgifter til studietur i 2014 ikke skal opretholdes.”

Skattestyrelsen er den 5. marts 2019 kommet med følgende bemærkninger til de nye oplysninger, som klagerens repræsentant har fremlagt den 27. februar 2019:

”2. Klagepunkt 3.1 – Studierejsens erhvervsmæssige relevans.

[virksomhed1] A/S har if. samarbejdsaftalen forpligtet sig til min. 1 gang hvert kalenderår at arrangere en studietur til et udvalgt sted i Europa med deltagere fra [virksomhed3] A/S, samt deltagere fra samarbejdende totalentreprenører.

Forpligtelsen alene har ikke nogen betydning ved bedømmelsen af, hvorledes den skattemæssige behandling af udgiften til studieturen skal foretages hos deltagerne i studieturen.

Det bemærkes, at den fornyede samarbejdsaftale er dateret og underskrevet den 25. maj 2014 i henholdsvis [by3] og [by2]. Søndag den 25. maj 2014 var en travl dag under studieturen med blandt andet overværelse af Formel 1 løb i Monaco.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det udarbejdede program for studieturen ikke levner plads til egentlige forretningsmæssige drøftelser på detailplan.

Der er ikke henvist til konkrete tiltag, som udspringer af besøgene i butikscentre og storcentre i tilknytning til studieturen.

Henvisningen til de enkelte projekter bekræfter, at disse projekter vedrører enten opførelse/udvidelse af [virksomhed4] butikker, opførelse af boliger og en nedrivningsentreprise.

I projekt [by4] er der dog også opførelse af råhuse til anden butik og restauranter.

3. Klagepunkt 3.2 - Betydning af ægtefællens deltagelse.

Klagerens repræsentant finder, at 75 % af deltagerne var tilknyttet centrale stillinger i forhold til fremtidige arbejdsrelationer og projekter.

Ved denne procentvise beregning indgår [person3] som tilknyttet [virksomhed5] som PR ansvarlig.

Det fremgår ikke, at [person3] samtidig er samlevende med direktør [person4] i [virksomhed5] A/S.

Skattestyrelsen finder, at [person3]s deltagelse i studieturen ikke alene skyldes ansættelsen som PR ansvarlig i [virksomhed5] A/S, men hovedsagelig skyldes, at hun er samlevende med [person4].”

Skattestyrelsen er den 1. maj 2019 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Som det fremgår af Skattestyrelsens indstilling har SKAT beskattet klageren af rejseudgifterne i forbindelse med forstudierejsen som løn samt af værdien af selve studieturen, jf. statsskatteloven § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

For så vidt angår forstudierejsen i 2013 er Skattestyrelsen således enig i Skatteankestyrelsens opfattelse af at denne rejse ikke har haft en konkret og direkte sammenhæng med [virksomhed1] A/S’ indkomsterhvervelse, hvorved der er lagt vægt på, at forstudierejsen ikke opfylder betingelserne for at være en studierejse, da der ikke er fremlagt et rejseprogram for turen.

For så vidt angår selve studierejsen i 2014 er Skattestyrelsen således også enig i Skatteankestyrelsen opfattelse af at denne rejse må anses at være en studietur af generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt samt enig i at studieturen til Frankrig ikke har haft en direkte og konkret sammenhæng med de indkomstskabende aktiviteter, som [virksomhed1] A/S har i Danmark, herunder samarbejdsprojekterne med [virksomhed3] A/S.

Fra retspraksis kan henvises til SKM2010.19.VLR. Sammen med en række bilforhandlere og deres ægtefæller var direktøren i holdingselskabet for [virksomhed6] A/S og hans samleverske rejst til [Frankrig] på en weekendtur, betalt af [virksomhed6] A/S med det formål at styrke forhandlernes engagement i forhold til [virksomhed7]. Trods det forretningsmæssige formål med rejsen var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens værdi under hensyn til rejsens turistmæssige karakter. Direktøren blev derfor beskattet af den udgift, som arbejdsgiveren havde afholdt på direktørens og samleverskens deltagelse i rejsen, jf. LL § 16.

Fra praksis kan endvidere henvises til TfS1996.216.LSR. Et andelsslagteri arrangerede en studie- og repræsentationsrejse til Japan og Singapore for den samlede bestyrelse og bestyrelsesmedlemmernes ægtefæller samt et tidligere bestyrelsesmedlem. Landsskatteretten fandt, at rejsen helt overvejende måtte karakteriseres som en studierejse af generel karakter med begrænset egentligt fagligt indhold af betydning for slagteriet og med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Der skulle derfor ske beskatning hos deltagerne af rejsens værdi svarende til de af selskabet afholdte udgifter.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for det første nedlagt påstand om, at SKAT i medfør af statsskattelovens § 4, ikke har hjemmel til at beskatte klageren af de af [virksomhed1] A/S’ afholdte udgifter i forbindelse med forstudierejsen i 2013 til [Frankrig] og Monaco som yderligere løn.

Derudover er der nedlagt påstand om, at SKAT i medfør af statsskattelovens § 4, og ligningslovens § 16, stk. 1, ikke har hjemmel til at beskatte klageren af værdien af studieturen i 2014 til [Frankrig] og Monaco, som er betalt af [virksomhed1] A/S.

Der er til støtte for begge påstande anført følgende:

”3.1 Studierejsernes erhvervsmæssige relevans

SKAT anfører i sin afgørelse, at begge rejser, herunder de indlagte besøg i butikscentre m.v., generelt har haft social og turistmæssig karakter. Rejserne har ifølge SKAT være af generel karakter uden konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktivitet.

Klageren ikke enig i denne vurdering.

Til støtte for Klagerens påstande bemærkes det indledningsvist, at [virksomhed1] driver virksomhed med udførelse af arkitekt- og ingeniørentrepriser for detailbutikker og -centre samt yder rådgivning i forbindelse med butiks- og kontorindretning.

[virksomhed1]s absolut væsentligste kunde er [virksomhed3] A/S, som står for 95 % af [virksomhed1]s omsætning. [virksomhed3] A/S og dets datterselskaber udvikler, bygger og sælger ejendomme over hele landet, men har som hovedformål at udvikle ejendomme til brug for [virksomhed4], som er [...] i Danmark med mere end 300 butikker fordelt over hele landet. [virksomhed4] har i dag ca. 310 butikker og ønsker en vækst på ca. 25 butikker om året ekskl. om- og tilbygninger.

[virksomhed1] og [virksomhed3] samarbejder om at udsøge nye egnede ejendomme og at udvikle disse til nye butikker m.v., herunder med at sikre, at indretningen af butikkerne, som kan have stor betydning for omsætningen, er på forkant med udviklingen.

Mens andre supermarkedskæder har medarbejdere ansat til at varetage denne opgave, er det [virksomhed3] og [virksomhed1], der håndterer opgaverne for [virksomhed4]. Det er derfor af afgørende betydning for begge selskaber og deres medarbejdere løbende at indhente inspiration til den fortsatte butiksudvikling, herunder hos i andre supermarkeder i Danmark og udlandet.

Af samme grund indgår det som et led i den med [virksomhed3] A/S indgåede samarbejdsaftale (bilag 2, pkt. 3), at [virksomhed1] mindst en gang årligt skal arrangere en studietur til et udvalgt sted i Europa med deltagere fra [virksomhed3] A/S m.fl. Når det netop er en kontraktmæssig forpligtigelse for [virksomhed1] at arrangere og bekoste en årlig studierejse, så savner det mening, at SKAT vurderer, at studierejsen ikke havde erhvervsmæssig relevans.

Studieturen til [Frankrig]/Monaco blev afholdt i overensstemmelse med denne samarbejdsaftale og havde dels til formål at finde inspiration i supermarkeder og butikscentre i Frankrig, herunder i indretningen af butikkerne hos den store franske supermarkedskæde [center2], dels at knytte endnu tættere bånd og forbedre samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] A/S.

Som det fremgår af rejseprogrammet (bilag 3), var studieturen da også i meget høj grad koncentreret omkring besøg i butikscentre og afholdelse af møder til opsamling samt omfattende statusmøder med gennemgang af de igangværende udviklingsprojekter (ca. 4 – 7 timer dagligt). Ved statusmøderne gennemgik deltagerne hvert enkelt projekt eller mulige lokationer for nye butikker m.v. nævnt i oversigterne vedlagt som bilag 4-5, herunder et meget omfattende projekt på [by5] i [by4] til en værdi på o. 200 mio. kr.

Der var altså ikke som anført i Afgørelsen blot tale om "kortvarige besøg" i butikscentre m.v. og "kortvarige fællesmøder". Ligeledes er det forkert, når SKAT anfører, at studieturen ikke har udmøntet sig i konkrete tiltag, jf. bilag 4-5.

Besøgene i butikscentrene har desuden ikke haft noget turistmæssigt præg ("shoppingtur" m.v.), idet besøgene ikke skete for at se på varerne (som det ville være tilfældet for turister) men derimod for at se på opbygning og indretning af butikkerne. Havde turen haft et turistmæssigt og socialt formål, må det antages, at deltagerne havde brugt deres tid på en mere underholdende måde end til besøg af syv butikscentre og supermarkeder på blot tre dage. Selv de mest shoppeglade turister ville næppe finde et sådant program interessant. Der blev i øvrigt ikke foretaget private indkøb under besøgene i butikscentrene.

Rejsen har netop haft et klart erhvervsmæssigt præg og formål og den fornødne sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Det forhold, at deltagerne i studierejsen også brugte 3-4 timer på Formel 1 løb i Monaco medfører ikke nogen forskel heri, da dette indslag kun har udgjort en beskeden del af turen og i øvrigt må anses for en sædvanlig form for repræsentation, svarende til invitation af kunder og forretningsforbindelser til f.eks. en fodboldkamp. At SKAT ydermere har givet [virksomhed1] repræsentationsfradrag herfor må nødvendigvis bestyrke, at turen har været erhvervmæssig eller som minimum i Selskabets interesse, jf. også nedenfor.

Det forhold at studieturen fandt sted i Sydfrankrig, kan heller ikke begrunde, at studieturen skulle have et væsentlig turistmæssigt præg, jf. herved TfS 1999, 644 hvorefter det forhold at en studierejse m.v. går til et almindeligt turiststed i et andet EU-land ikke kan medføre en formodning om, at turen ikke er fagligt begrundet - særligt ikke når turen, som i nærværende sag netop havde som sit formål at indhente inspiration fra udlandet.

At SKAT i sin Afgørelse tillægger det betydning, at rejsen er sket til et turistpræget område, har alene den uholdbare virkning, at erhvervsdrivende umuligt kan tage på studieture til udlandet, der beviseligt har direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktivitet.

I princippet kan alle storbyer i udlandet anses for at have et turistmæssigt præg, og den erhvervsdrivende står herefter over for en umulig bevisbyrde, jf. nærværende sag, hvor SKAT i strid med EU-praksis opstiller en formodningsregel om, at studierejser til turistprægede destinationer i udgangspunktet ikke har relevans selskabets forretning.

SKAT lægger i Afgørelsen desuden vægt på studieturens varighed. Det bestrides af Klageren, at dette kan tillægges betydning ved SKATs vurdering af, hvorvidt studieturen har været erhvervsmæssig/ i virksomhedens interesse. Dette understøttes af U.1979.413 V.L.D, hvor en damefrisør fik anerkendt fradrag for en studietur til et fagligt arrangement i udlandet.

Turen varede som i nærværende sag 5 dage. I sagen blev der ikke lagt vægt på turens varighed.

Man skal endvidere gøre sig klart, at [virksomhed1] er rådgiver for en milliardkoncern, der normalt ville anvende langt større firmaer som [virksomhed8], [virksomhed9] o.a. til at rådgive sig. Det er derfor helt nødvendigt, at der opnås et personligt kendskab og en personlig relevans hos [virksomhed3] Gruppen, for at [virksomhed1] fortsat kan eksistere. Som nævnt stammer ca. 95 % af omsætningen fra samarbejdet med [virksomhed3] A/S.

3.2 Betydning af ægtefællens deltagelse

SKAT anfører i endvidere i Afgørelsen, at de har lagt vægt på, at Klagerens ægtefælle har deltaget i turen. Klageren er uenig i denne betragtning, da den ikke tager højde for sagens konkrete omstændigheder, herunder ægtefællens erhvervsmæssige rolle i [virksomhed1].

Det er uden betydning for vurderingen, at Klagerens hustru, [person1], deltog i studieturen. [person1] er uddannet som og ansat i [virksomhed1] som møbel- og indretningsarkitekt og arbejder ligesom selskabets øvrige medarbejdere med udvikling af butiksindretningen hos [virksomhed4]. Det bemærkes, at [person1] havde denne stilling, inden hun begyndte at danne par med Klageren. Det forhold, at Klageren og [person1] siden er blevet gift, kan naturligvis ikke diskvalificere [person1] fra fortsat deltagelse i selskabets erhvervsmæssige aktiviteter og studieture.

Dette har også støtte i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.5, hvor det anføres, at:

"Deltager den ansattes ægtefælle i en sådan rejse (Læs: Rejse i virksomhedens interesse), og er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse."

Noget tilsvarende fremgår af landsskatterettens afgørelse af 17. december 2010 (journalnr. 10-03187), hvor en ægtefælles deltagelse på studietur ikke kunne begrunde beskatning.

Når SKAT således vurderer, at Klagerens ægtefælles deltagelse på studieturen skaber en formodning for, at studieturen er af privat karakter, på trods af at ægtefællen var ansat i [virksomhed1] før hun blev gift med Klageren, og på trods af at ægtefællen arbejder med indretningsarkitektur, som har en direkte kobling til studieturens forretningsfremmende formål, jf. ovenfor, så forekommer det for Klageren, at det i alle tilfælde vil være umuligt at have en ægtefælle med på en forretningsrejse, uanset hvor forretningsbegrundet deltagelsen er.

Dette er i strid med SKATs egne regler.

Der er derfor ikke noget grundlag for på denne baggrund at beskatte Klageren af studieturen.

3.3 I virksomhedens interesse

At der ikke er grundlag for beskatning af Klageren fremgår også af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.5, hvor det anføres, at:

"Hvis den ansatte deltager i rejser, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, skal rejsens værdi ikke beskattes. Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en funktionær, et bestyrelsesmedlem eller en hovedaktionær. Hvis der er tale om studierejser, dvs. rejser af mere generel karakter, skal disse være afholdt i virksomhedens interesse. Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes."

Da studieturen til [Frankrig]/Monaco utvivlsomt har været relevant for [virksomhed1] er betingelserne for beskatning ikke opfyldt. Selv hvis studieturen kan anses for en "generel studierejse", som SKAT anfører i Afgørelsen, er der således ikke hjemmel til beskatning, når rejsen som her er gennemført i selskabets og ikke i Klagerens interesse, sml. TfS 1996, 383 LSR. Af denne afgørelse fremgår, at dette gælder uanset, om en studietur også har haft et vist turistmæssigt islæt, så længe rejsen har et overordnet fagligt indhold og er i virksomhedens interesse, sml. også SKM2010.165.VLR om en tur til [USA] uden faglige arrangementer.

Kun hvis en studierejse har et meget væsentligt turistmæssigt islæt, kan der blive tale om at beskatte den ikke-erhvervsmæssige / private del af rejsen, jf. således Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2012 (journalnr. 11-0300793).

Dette er dog som anført ovenfor ikke relevant i nærmere sag, hvor rejserne til [Frankrig] og Monaco udelukkende har været erhvervsmæssigt begrundet.

SKAT har da også ved sin afgørelse af 5. februar 2018 til [virksomhed1](Bilag 6) godkendt fradrag for størstedelen af udgifterne til studierejsen til [Frankrig]/Monaco som repræsentation, dvs. som en erhvervsmæssig udgift. Alligevel lægger SKAT lægger i sit forslag op til, at den del af ud giften til studierejsen, som forholdsmæssigt kan henføres til Klageren (49.871 kr.) skal anses for en privat lønindtægt for Klageren. Dette forekommer at være selvmodsigende.

Når det i SKATs afgørelse til [virksomhed1] anerkendes, at Klageren som direktør og virksomhedsejer har deltaget i studierejsen for at slutte forretninger og bevare en nær forretningsforbindelse til [virksomhed3] A/S, må det således også anerkendes, at studierejsen har haft erhvervsmæssig og ikke privat karakter. SKAT har dermed anerkendt over for selskabet, jf. repræsentationsfradraget, at studieturen var i virksomhedens interesse. Havde rejsen haft privat karakter, ville der ikke være tale om en delvist fradragsberettiget repræsentationsudgift, men derimod om en fuldt fradragsberettiget lønudgift i selskabet. Efter vores opfattelse udelukker den afgørelse, der er truffet vedrørende [virksomhed1] dermed forslaget til forhøjelse af [person2]s indkomst med 49.871 kr. i 2014 (forslagets punkt 8).

Landsskatterettens afgørelse af 5. november 2013 (journalnr. 12.0911358) medfører ikke nogen forskel heri, da denne afgørelse ikke vedrører beskatning af en ansat i en virksomhed, som følge af virksomhedens repræsentation, men derimod beskatning af en ekstern inviteret deltager i en 4 dages jagttur uden faglige indslag. SKAT har i Afgørelsen taget bekræftende til genmæle heri.

Hertil kommer at Landsskatterettens afgørelse nu er afløst af flere nye afgørelser som f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017 (16-0441894), hvor Landsskatteretten fastslog, at der ikke er grundlag for at beskatte en deltager i en jagttur, fordi det:

”.. efter en konkret vurdering, at det ikke kan afvises, at klagerens deltagelse har haft en konkret og direkte sammenhæng med klagerens indkomsterhverve/se, og at klagerens erhvervsmæssige interesse, i at deltage i jagtarrangementerne, har været det primære hensyn bag klagerens deltagelse.

Der er bl.a. henset til det oplyste om deltagerkredsen, der har været vigtige forretningsforbindelser for klageren, og hvor muligheden for erhvervsmæssige drøftelser har været til stede, og til det oplyste om den økonomiske værdi for klageren, som invitationen til endagsarrangementer som de foreliggende har udgjort."

Tilsvarende resultater er nået af Landsskatteretten i en række afgørelser af 14. juni 2017 (jr. nr. 16-0387446, 16-0441872, 16-0441882, 16-0441898, 16-0490357 og 16-0441905).

Dermed følger SKATs egen praksis også lovbemærkningerne til ligningslovens§ 8, stk. 4 om repræsentation i forslag til lov nr. 534 af 13. december 1985 (FT 1985/86, tillæg A, sp. 1227), det siger, at:

”'Værdien af repræsentation beskattes i almindelighed ikke hos den, der modtager repræsentationsydelserne (f.eks. gaverne eller bespisningen).

Som det fremgår af Tommy V. Christiansens kommentarerne i UK 2017.39 i til afgørelserne af 14. juni 2017, må det som konsekvens af afgørelserne følge, at SKAT 'fundamenterer en fortsat meget tilbageholdende praksis i henseende til beskatning af modtagere af repræsentationsyde/ser af værdien af det modtagne': hvilket understøtter det helt klare udgangspunkt anført i bemærkningerne til ligningslovens § 8, stk. 4. I forbindelse hertil ses det ikke at være et kriterium om repræsentationsudgiften har været væsentlig eller ej, hvorfor SKATs bemærkning herom i sagens natur ikke har relevans for vurderingen.

SKAT opstiller det også som et kriterie, at studieturen efterfølgende skal have udmøntet sig i konkrete tiltag eller udbytter. Med hjemmel i ovenstående afgørelser af 14. juni 2017 kan et sådan kriterium ikke opstilles for, om en af selskabet afholdt repræsentationsudgift har været i selskabets interesse. Det bemærkes i den forbindelse, at studieturen har udmøntet sig i konkrete tiltag, jf. ovenfor, uagtet at dette i sammenhængen ikke skal tillægges betydning, som SKAT angiver.

Da studieturen til [Frankrig]/Monaco var erhvervsmæssigt begrundet og skete i [virksomhed1]s interesse, og praksis desuden ses at være meget lempelig i vurderingen af, hvorvidt deltagelse er i virksomhedens interesse, er der derfor ikke grundlag for beskatning af deltagerne i rejsen, herunder Klageren.

Det var også netop studieturens erhvervsmæssige præg og stramme program, der nødvendiggjorde, at Klageren og [person1] måtte forberede turen i detaljer med forstudieturen i 2013 (forslagets punkt 3). Denne forstudietur havde heller ikke noget turistmæssigt præg men havde derimod til formål at fastlægge, hvilke butikscentre m.v., det kunne være relevant for [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] at besøge, og at detailplanlægge de praktiske forhold vedrørende hoteller og transport m.v., sådan at programmet kunne fastlægges endeligt, og studieturen kunne blive en succes. Når SKAT således anfører som begrundelse for beskatningen af Klageren, at der ikke var udarbejdet et fast program for forstudieturen, så giver det i sagens natur ikke mening, når hele formålet med forstudierejsen var rekognoscering. I den forbindelse bemærkes det, at der var udarbejdet et notat, der beskrev hvilke butikker og storcentre, der kunne være interessante.

Det var således væsentligt for [virksomhed1], at deltagerne i studieturen ville få en god og gnidningsfri oplevelse, sådan at [virksomhed3] A/S også her kunne få det rette indtryk af [virksomhed1]s omhu og professionalisme.

Heller ikke for denne rejse, jf. pkt. 3, er der derfor grundlag for den foreslåede beskatning. Bemærkningerne og betragtningerne vedrørende rejsens erhvervsmæssighed, det ikkeeksisterende turistpræg og ægtefælledeltagelse gælder i samme omfang her som ved selve studierejsen.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at beskatningen af Klageren, jf. punkt 3 og 8 savner den fornødne hjemmel.

Både udgifterne til forstudierejsen samt studierejsen er uomtvisteligt foretaget i erhvervsmæssig henseende og i [virksomhed1]s interesse. Dette fremgår således både af det planlagte program samt af samarbejdsaftalen, der er [virksomhed1]s overlevelsesgrundlag. At studieturen foregår i franske "turistbyer" bevirker ikke, at turen har et turistmæssigt islæt. Dette understøttes tydeligt af programmet for turen, som overvejende bruges på at studere indretning i butikker og storcentre. Dette er ikke ligefrem klassiske turistaktiviteter i hverken [Frankrig] eller Monaco. Ligeledes er det underordnet, at der som led i studieturen er indlagt tid til ren repræsentation i form af overværelse af et Formel 1 løb. Det er i den konkrete situation ligeledes underordnet, at der er ægtefælledeltagelse i studierejsen, da ægtefælletilstedeværelse er nødvendig for at skabe og opretholde den personlige forbindelse og relevans, der her helt nødvendig for [virksomhed1]s forretning, jf. punkt 3.1 ovenfor.”

Klagerens repræsentant er den 27. februar 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens hørringsvar af 22. august 2018:

”2. Klagepunkt 3.1 – Studierejsens erhvervsmæssige relevans

Skattestyrelsen har i Høringssvaret bemærket, at det ikke ud fra statusraketterne fra 2013 og 2014, jf. klagesagens bilag 4-5, er muligt at konstatere, hvilke konkrete tiltag studieturen til [Frankrig]/Monaco har udmøntet sig i. På denne baggrund har Skattestyrelsen anmodet om yderligere oplysninger herom, jf. bilag 7.

Som anført i klagen af 13. august 2018, er [virksomhed1] A/S’ (”[virksomhed1]”) absolut væsentligste kunde

[virksomhed3] A/S, som står for 95 % af [virksomhed1]s omsætning. I den forbindelse blev det dokumenteret, at det indgår som et led i den med [virksomhed3] A/S indgåede samarbejdsaftale, jf. bilag 2, pkt. 3, at [virksomhed1] mindst én gang årligt skal arrangere en studietur til et udvalgt sted i Europa med deltagere fra [virksomhed3] A/S m.fl.

Som dokumentation for at studieturen har været af erhvervsmæssig relevans for [virksomhed1] og udmøntet sig i konkrete tiltag og udbytter, kan der i første række henvises til, at [virksomhed1] og [virksomhed3] A/S underskrev en fornyet samarbejdsaftale under studieturen, hvori [virksomhed3] A/S forpligtiger sig til kun at anvende [virksomhed1] som bygherrerådgiver på egne projekter, dog begrænset af ydelser, som ikke tilbydes af [virksomhed1], jf. bilag 8. Da studieturen munder ud i en fornyelse af samarbejdsaftalen, og derved en bibeholdelse af [virksomhed1]s eneste indtægts- og eksistensgrundlag, er det uden videre klart, at studieturen har mundet ud i et helt konkrete tiltag og udbytte, der er væsentligt for [virksomhed1]. Studieturen har derfor været med til at skabe vished og tryghed for [virksomhed3] A/S i forhold til den fremtidige udvikling af [virksomhed4] butikker i Danmark. Ved at arrangere en studierejse for [virksomhed3] og [virksomhed5], der hovedsageligt har budt på ture i butikker og storcentre, som munder ud i en fornyelse af samarbejdsaftalen, er der ingen tvivl om, at studieturen har været i virksomhedens interesse.

At studieturen munder ud i konkret forretning for [virksomhed1], ses endvidere af de underskrevne totalentreprisekontrakter (”Totalentreprisekontrakterne”), der samlet vedlægges som bilag 9. Samlet for alle de underskrevne Totalentreprisekontrakter, der alle er underskrevet med tidsmæssig tilknytning til den omhandlende studietur, gælder, at 1) [virksomhed5] A/S, der var med på studieturen, er antaget som totalentreprenør, 2) at der skal opføres en [virksomhed4] butik og 3) at [virksomhed1] er antaget som bygherrerådgiver, som forudsat i samarbejdsaftalen. Projekterne har en generel modningstid på 3-6 år fra købet af ejendommen til aflevering af et byggeri, hvilket skyldes tidsforbrug til bl.a. udarbejdelse af skitseprojekt, udarbejdelse af lokalplan, udarbejdelse af kommuneplan, udarbejdelse projektmateriale og byggetilladelse fra myndigheder. [virksomhed1]s entreprenører er med i projektfasen lang tid før underskrift af de respektive totalentreprisekontrakter.

3. Klagepunkt 3.2: Betydning af ægtefællens deltagelse.

Det er allerede dokumenteret, at [person1]s deltagelse i studieturen var forretningsmæssigt begrundet grundet hendes erhvervsmæssige kvalifikationer samt stilling i [virksomhed1]. Vi forstår Skattestyrelsens høringssvar således, at Skattestyrelsen ikke er uenig heri.

Skattestyrelsen bemærker dog i Høringssvaret, at der er lagt vægt på, at ægtefæller/samlevere til ledende medarbejde i [virksomhed3] og [virksomhed5] også har deltaget i studierejsen, samt at der ikke foreligger oplysninger om disses arbejdsmæssige tilknytning til [virksomhed1].

[person2] har i notat af 17. februar 2019 udarbejdet en oversigt over de forskellige deltageres tilknytning til [virksomhed1], [virksomhed3] A/S samt [virksomhed5] A/S, jf. bilag 10. Det fremgår heraf, at 75 % af deltagerne i studieturen, var tilknyttet i centrale stillinger i forhold til fremtidige arbejdsrelationer og projekter. Således ses det, at følgende deltog i studieturen udover [person2] og [person1]:

Er overordnet administrerende direktør for udvikling af [virksomhed4] i Danmark, samt køb og salg af [virksomhed4] projekter,

Er medindehaver af ingeniør- og entreprenørfirmaet [virksomhed5] A/S.

Ansvar for byggeprojekter og entreprisekontrakter,

Er tilknyttet [virksomhed5] som PR ansvarlig,

Er medindehaver af ingeniør- og entreprenørfirmaet [virksomhed5] A/S.

Ansvar for økonomiberegninger i byggeprojekter og

Deltagerne i studieturen har dermed i overvejende grad været personer, som fremadrettet ville være centrale samarbejdspersoner i forhold til [virksomhed1]’s eksistensgrundlag.

Selvom der deltager to personer i studieturen, der alene er med som samlevere uden egentlig arbejdsmæssig tilknytning til [virksomhed3] A/S, [virksomhed5] A/S eller [virksomhed1], så har dette ingen betydning for, hvorvidt [person2] skal beskattes af studieturen eller ej. Det afgørende er, at studieturen under alle omstændigheder klart har været i virksomhedens interesse. Der henvises i det hele til den gennemgåede retspraksis i klageskriftet af 13. august 2018.”

Klagerens repræsentant er den 11. april 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Det er skatteankestyrelsens vurdering, at forstudierejsen og studierejsen ikke har haft konkret og direkte sammenhæng med [virksomhed1] A/S’ (”[virksomhed1]”) indkomsterhvervelse, hvorfor Skats afgørelse af 16. maj 2018 (”Afgørelsen”) foreslås stadfæstet.

Klager er uenig i Skatteankestyrelsens konklusion og underliggende vurderinger.

Det fremgår af Afgørelsen samt af Skattestyrelsens høringssvar af 22. august 2018, at der ved Afgørelsen

er lagt vægt på, at ægtefæller/samlevere til ledende medarbejdere i [virksomhed3] og [virksomhed5] også har deltaget i studierejsen, samt at der ikke foreligger oplysninger om disses arbejdsmæssige tilknytning til [virksomhed1]. Afgørelsen lagde derudover vægt på at Klagers kone, [person1], deltog i studierejsen.

Da Skatteankestyrelsen ved deres forslag til afgørelse ikke har lagt vægt på, at [person1] (eller andre ægtefæller/samlevere) deltog i forstudieturen og studieturen, må det herefter lægges til grund, at det anerkendes, at [person1]s deltagelse i forstudieturen og studieturen har været i virksomhedens interesse og dermed været erhvervsmæssigt begrundet, som vi tidligere har anført, jf. hertil juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.16.6.

Når Skatteankestyrelsen således anerkender, at [person1]s deltagelse har været erhvervsmæssigt

begrundet og i virksomhedens interesse, er det modstridende, at Skatteankestyrelsen vurderer at forstudieturen og studieturen ikke har haft konkret og direkte sammenhæng med [virksomhed1]s indkomsterhvervelse. Når noget er erhvervsmæssigt begrundet og i virksomhedens interesse, vil dette i sagens natur også have konkret og direkte sammenhæng til indkomsterhvervelsen.

Klager er herudover uenig i Skatteankestyrelsens vurdering af, hvorvidt studieturen har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt indhold, samt Skatteankestyrelsens underliggende argumentation for, hvorfor dette er tilfældet.

Skatteankestyrelsen anerkender, at formålet med studieturen var at opnå inspiration til fremtidige projekter, at forbedre og fastholde relationen til [virksomhed3] A/S, som er [virksomhed1]s væsentligste kunde, samt at studieturen utvivlsomt er afholdt som led i samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] A/S. Dette er alle forhold, der utvivlsomt taler for, at forstudieturen og studieturen har haft konkret og direkte sammenhæng til [virksomhed1]s indkomsterhvervelse.

At der én af dagene på studieturen er brugt tid på et kortere turistmæssigt formål i form af overværelse af et Formel 1 løb kan ikke medføre, turen har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt indhold, når programmet for studieturen i langt overvejende grad indeholder drøftelser om projekter samt besøg i butikscentre, som i sammenhængen med [virksomhed1]s erhverv ikke kan kategoriseres som turistbesøg.

Skatteankestyrelsen henviser til støtte for sit forslag til afgørelse til SKM2008.1042, hvor Landsskatteretten fandt, at en rejse til [USA] for virksomhedens ansatte skulle beskattes hos deltagerne, idet rejsens program var udelukkende socialt og turistmæssigt. Vestre Landsret tog stilling til afgørelsen i

SKM2010.165.VLR. Klager er uenig i, at dommen understøtter Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Tværtimod siger dommen alene, at rejser, der ”udelukkende har været af social og turistmæssig karakter”, er skattepligtige for de ansatte. Forstudieturen og studieturen er netop ikke udelukkende kun af social og turistmæssig karakter, hvilket Skatteankestyrelsen også anerkender. Afgørelsens faktuelle omstændigheder er så anderledes i forhold til denne sag, at dommen ikke kan anvendes til støtte for Skatteankestyrelsens vurdering.

Hvis Skatteankestyrelsen skal følge gældende praksis, så er turistmæssige islæt på generelle studieture

tilladt. Dette fremgår f.eks. af TfS 1996,383, hvor en generel studietur til USA med turistmæssige islæt ikke blev beskattet hos den ansatte, da deltagelse i studieturen havde tilgodeset arbejdsgiverens interesser. Dette er også tilfældet i Klagers situation, hvor studieturen netop har haft til hensigt at fremme og videreudvikle på samarbejdet med [virksomhed3] A/S, hvilket konkret har udmøntet sig i flere store entrepriseprojekter i tiden efter studieturen.

Klager er i den forbindelse uforstående overfor, at Skatteankestyrelsen tillægger det vægt, at entreprisekontrakterne ikke indeholder referencer til selve studieturen. Hvad enten der er tale nærværende entreprisekontrakter, anpartsoverdragelsesaftaler, franchiseaftaler m.v., så er det helt uproportionalt at stille krav om, at sådanne kontrakter indeholder f.eks. en præambel om, hvordan parterne indledningsvist blev enige om samarbejdet. Kontrakterne er bevis nok i sig selv.

(...)

Klager ønsker sagen behandlet ved Landsskatteretten, ligesom Klageren anmoder om retsmøde (mundtligforhandling) ved Landsskatteretten.”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant bl.a., at Skattestyrelsen har givet selskabet fradrag for repræsentation, og at det dermed var accepteret, at rejsen var erhvervsmæssig. Derudover henviste klagerens repræsentant til, at der var hjemmel i samarbejdsaftalen til at afholde en studietur, hvilket ikke kan tilsidesættes.

Skattestyrelsen var ikke enig i det af repræsentanten anførte, hvortil Skattestyrelsen bemærkede, at selskabets fradrag for repræsentationsudgifter for de øvrige deltagere ikke har nogen betydning for vurderingen af, om rejsen er skattepligtig for klageren. Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse, idet rejserne fortsat ikke ses at have haft en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal bl.a. værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens § 4. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Frirejser beskattes hos deltageren.

Hovedaktionærer m.fl., der som lønmodtager deltager i ferierejser eller andre rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal beskattes af rejseudgiften som løn. Begrundelsen for den skærpede beskatning af hovedaktionæren er blandt andet, at hovedaktionæren har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets aktiviteter.

Det følger af praksis, at afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver, træffes ud fra de konkrete omstændigheder i forbindelse med den pågældende rejse. Det er blandt andet afgørende, om rejsen er erhvervsmæssig begrundet, om rejsen er af generel karakter og om rejsen indeholder et turistmæssigt islæt.

For så vidt angår studierejser skal disse være afholdt i virksomhedens interesse, hvilket indebærer, at det studiemæssige element i rejsen skal være relevant for virksomheden. Dette beror på en konkret og samlet vurdering af programmet for den enkelte rejse samt omstændighederne i øvrigt.

Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

[virksomhed1] A/S afholdt i 2013 udgifter i forbindelse med en forstudierejse til Monaco og [Frankrig] for klageren og dennes ægtefælle, som skulle arrangere en studietur det næstkommende år til samme destination. På selve studieturen i 2014 deltog klageren og dennes ægtefælle sammen med blandet andre deltagere fra [virksomhed3] A/S, heriblandt ægtefæller. [virksomhed1] A/S afholdt ligeledes udgifterne til selve studieturen, hvor overværelsen af Formel 1 udgjorde den største udgiftspost.

[virksomhed3] A/S er [virksomhed1] A/S’ samarbejdspartner og væsentligste kunde. Det fremgår af deres samarbejdsaftale, at [virksomhed1] A/S hvert år skal arrangere en sådan studietur. Skattestyrelsen (tidl. SKAT) har for [virksomhed1] A/S vedkommende godkendt repræsentationsfradrag for størstedelen af udgifterne hertil, mens klageren er blevet beskattet heraf som løn.

To retsmedlemmer finder, at klageren ikke skal beskattes af forstudieturen og selve studieturen. Det er disse retsmedlemmers opfattelse, at rejserne skal behandles under et, idet de er tæt forbundne. Der er særligt lagt vægt på, at rejseprogrammet for selve studieturen indeholder et betydeligt fagligt islæt, ligesom det er lagt til grund, at de i programmet oplistede besøg og møder har fundet sted. Uanset den ikke ubetydelige omkostning ved at overvære et Formel 1 løb finder disse retsmedlemmer, at dette korte tidsmæssige indslag i et rejseprogram med mange fagligt relevante besøg på forskellige lokationer med virksomhedens vigtigste kunder, ikke kan fratage de pågældende rejser deres erhvervsmæssige karakter. Derudover er der henset til, at selskabet har fået fradrag for repræsentationsudgifter for så vidt angår de øvrige deltagere. Som konsekvens heraf anses rejsen at være erhvervsmæssig, hvorfor disse retsmedlemmer stemmer for at give klageren medhold.

Et retsmedlem, retsformanden, finder det ikke godtgjort, at forstudierejsen og selve studieturen har haft en tilstrækkelig konkret og direkte sammenhæng med [virksomhed1] A/S’ indkomstskabende aktiviteter. Der er for så vidt forstudierejsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et rejseprogram for turen, ligesom der ikke er nærmere dokumentation for rejsens indhold. Dette retsmedlem finder endvidere, at selve studieturen må anses for at være en studietur af generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt indhold. Dette retsmedlem finder, at overværelse af Formel1-løbet må anses for at være af turistmæssig karakter, hvortil bemærkes, at denne del udgør en væsentlig del for studieturen både tids- og beløbsmæssigt. Dette retsmedlem lægger endvidere vægt på, at der har deltaget ægtefæller og samlevere på turen. Sammenfattende er det således dette retsmedlems opfattelse, at studierejsen har haft et væsentlig turistmæssigt islæt. Dette retsmedlem bemærker tillige, at der ikke nærmere er redegjort for eller fremlagt dokumentation for det erhvervsmæssige indhold af studieturen.

Dette retsmedlem bemærker desuden, at den påklagede afgørelse drejer sig om, hvorvidt der skal ske beskatning hos klageren af værdi af studieturen. Det forhold, at selskabet har fået godkendt fradrag for en del af udgifterne som repræsentationsudgifter kan ikke i sig selv begrunde, at der ikke skal ske beskatning hos klageren. Hertil bemærkes, at repræsentation alene omfatter kommerciel gæstfrihed og gavmildhed, der er rettet mod forretningsforbindelser, men ikke udgifter vedrørende virksomhedens ansatte, herunder bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der optræder i denne egenskab. Dette retsmedlem stemmer herefter for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens indkomstansættelse nedsættes med 81.830 kr. i 2013 og 49.871 kr. i 2014.