Kendelse af 20-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2015-2016 indkomståret/indkomstårene xxx drevet restauranten [virksomhed1] under CVR-nr. [...1] tilhørende virksomheden [virksomhed2] c/o [person1]. Virksomheden blev stiftet den 22. oktober 2015 og er registreret ophørt den 31. december 2016.

I indkomstårene 2015-2016 har klageren også modtaget pension samt lønudbetaling fra [virksomhed3] ApS.

Det er ubestridt, at klageren er ejer af erhvervs konto [...40] i [finans1] og privat konto [...17] i [finans1].

SKAT anmodede den 4. juli 2017 klageren om oplysninger om hans indtægter fra selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde, oplysninger om formueindkomst, herunder køb og salg af aktiver og øvrigt privatforbrug, dokumentation for alle bankkonti, regnskabsmateriale fra virksomheden samt momsregnskab.

Da klageren ikke reagerede herpå, indhentede SKAT kontoudtog fra klagerens bankkonti i [finans1], for perioden 22. oktober 2015 til den 31. december 2016. Udskrifterne blev modtaget den 2. september 2017.

SKAT har desuden modtaget oplysninger om overførsler fra Tyskland til klagerens bankkonto, herunder henholdsvis overførsel på 10.000 EUR (74.642 kr.) af 12. maj 2014 og 7.000 EUR (52.250 kr.) af 16 maj 2014.

Resultat af virksomhed

Klageren har for indkomståret 2015 ikke selvangivet resultat af virksomhed. For indkomståret 2016 har klageren selvangivet 3.716 kr. som resultat af virksomhed.

Klageren har for begge indkomstår ikke indsendt årsregnskab.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog, konstateret indsætninger og hævninger på klagerens bankkonti. På grundlag af disse kontoudtog har SKAT forhøjet klagerens overskud af selvstændig virksomhed.

Klageren er ikke fremkommet med dokumentation for indsætningerne.

SKAT har opgjort den talmæssige forhøjelse således:

Indkomståret 2015

Omsætning 31.942 kr.

Omkostninger 18.030 kr.

Resultat 13.912 kr.

Selvangivet 0 kr.

Ændring 13.912 kr.

Indkomståret 2016

Omsætning 286.044 kr.

Omkostninger 189.673 kr.

Resultat 96.371 kr.

Selvangivet 3.716 kr.

Ændring 92.655 kr.

Anden personlig indkomst

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af klagerens kontoudtog på klagerens personlige bankkonto konstateret indsætninger på bankkontoen.

SKAT har opgjort følgende indsætninger:

Indkomståret 2014

Indkomståret 2015

Indkomståret 2016

SKAT fremsendte den 12. februar 2018 forslag til afgørelse.

Klageren har overfor SKAT, henholdsvis den 26. februar 2018 og den 13. marts 2018, fremlagt følgende dokumentation for sin forklaring om, hvor pengene stammer fra:

Klageren har desuden oplyst, at indsætningerne på hans private bankkonto stammer fra henholdsvis tilbagebetaling af udlæg, tilbagebetaling af tidligere lån og solgte genstande.

SKAT har godkendt betalingen på 41.391 kr. for leje af havneplads, og har således ikke medtaget beløbet i skatteopgørelsen. Desuden har SKAT ikke taget stilling til bilaget vedrørende betaling af GMC bil på 90.000 kr., da dette beløb ikke tidligere har været medtaget i SKATs opgørelse.

For så vidt angår bilaget i form af overdragelsesaftalen, har SKAT ikke godkendt dette som dokumentation for, at der i opgørelsen er tale om indsætninger af allerede beskattede midler.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

Resultat af virksomhed

SKAT har forhøjet klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2015 med 13.912 kr. og for indkomståret 2016 med 92.655 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Den personlige indkomst

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 126.893 kr., for indkomståret 2015 med 74.291 kr. og for indkomståret 2016 med 608.786,10 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Resultat af virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Vi skrev til dig den 4. juli 2017, fordi vi kunne se at du havde drevet selvstændig virksomhed uden at have selvangivet noget resultat heraf. Vi bad om følgende oplysninger for 2015 og 2016:

1. Oplysning om alle dine indtægter fra selvstændig virksomhed og fra lønmodtagerarbejde.

2. Oplysninger om:

• Formue ved indkomstårets begyndelse.

• Formue ved indkomstårets slutning.

• Ændringer af formuen i løbet af indkomståret, f.eks. køb og salg af aktiver.

• Øvrigt privatforbrug, f.eks. husleje, forbrugsafgifter, biludgifter.

3. Dokumentation for alle dine bankkonti – både i Danmark og i udlandet, herunder bankkonti, som du har fuldmagt til. Kopi af dine kontoudtog bedes sendt for perioden 1. januar 2015 til d.d.

4. Skattemæssigt årsregnskab for selvstændig virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016, herunder saldobalance og kontospecifikationer.

5. Momsregnskab for din virksomhed for perioden 22. oktober 2015 til 31. december 2016.

Samtidig gjorde vi opmærksom på, at hvis vi ikke modtog kontoudtog ville vi rekvirere dem i banken.

Da vi intet modtog, skrev vi til [finans1] 23. august 2017. Vi modtog kontoudtogene den 2. september 2017.

Af de modtagne kontoudtog fra [finans1] fremgår det, at der er en del indsætninger på Danske 24/7 Erhverv (kontonr. [...40]).

Du har ikke selvangivet noget resultat af virksomhed for 2015. For 2016 har du selvangivet et resultat på 3.716 kr.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Jævnfør statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a, er udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradragsberettiget i det omfang der foreligger en umiddelbart og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Har udgiften ikke en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen, men derimod privat karakter, er udgiften indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter bogføringsloven § 9 skal enhver registrering kunne dokumenteres med bilag.

Indkomst ved selvstændig virksomhed er skattepligt jævnfør statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a, og skal jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1 medregnes i den personlige indkomst med fradrag for de i § 3 stk. 2 nævnte udgifter

For at et skattemæssigt årsregnskab anses for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til det skattemæssige årsregnskab fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen kapitel 4, og kravene til bogføringen står i bogføringsloven.

Der skal være udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen jævnfør skattekontrolloven § 3 stk. 1. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til på begæring at indsende regnskabsmaterialet med bilag til SKAT jævnfør skattekontrolloven § 6 stk. 1.

Efterkommes begæringen ikke, kan SKAT jævnfør skattekontrolloven § 6 stk. 7, jævnfør § 5 stk. 3 foretage en skønsmæssig skatteansættelse.

Som målestok kan man anvende indsætninger på bankkonti. Er man registreret som ejer, anses indsætningerne for at tilhøre kontoindehaver, hvis det ikke kan godtgøres, at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler. Disse indsætninger anses for at være indkomst, der er skattepligtig jævnfør statsskatteloven § 4. Der henvises til følgende afgørelser omkring beskatning af beløb indsat på konti SKM2008.905.HR og SKM2013.260.BR.

Der er ikke modtaget regnskab for virksomheden.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fra din bankkonto, har SKAT udarbejdet resultat af din virksomhed. Der er ved opgørelsen taget hensyn til, at der er omkostninger, som der er fradrag for efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Da der er tale om en konto, som du er indehaver af, anses indsætningerne for at tilhøre dig. Det er ikke godtgjort at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler.

Vi anser derfor indsætninger på Danske 24/7 Erhverv (kontonr. [...40]) i [finans1] for at være indtægter vedrørende din virksomhed.

Indkomståret 2015

Du har ikke selvangivet noget resultat af virksomhed for 2015.

Omsætning

Af vedlagte opgørelse (bilag 2) fremgår, at der er indsætninger på din konto. Samlet for 2015 udgør det følgende:

Det samlede beløb på 31.942 kr. ekskl. moms, anses for at være skattepligtige indkomst jævnfør statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a.

Omkostninger

SKAT har på baggrund af kontoudtog opgjort dine omkostninger for 2015.

Omkostninger er opgjort på vedlagte opgørelse (bilag 3). Samlet for 2015 udgør det følgende:

Beløbet ekskl. moms er fradragsberettiget jævnfør statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

Resultatet af virksomheden kan herefter opgøres således:

Omsætning 31.942 kr.

Omkostninger 18.030 kr.

Resultat 13.912 kr.

Selvangivet 0 kr.

Ændring 13.912 kr.

Ændringen er skattepligtig jævnfør statsskatteloven § 4 litra a.

Momsen er specificeret nedenfor i afsnit 3.4.

Indkomståret 2016

Du har selvangivet 3.716 kr. i resultat af virksomhed for 2016.

Omsætning

Af vedlagte opgørelse (bilag 2) fremgår, at der er indsætninger på din konto. Samlet for 2016 udgør det følgende:

Det samlede beløb på 286.044 kr. ekskl. moms, anses for at være skattepligtig indkomst jævnfør statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a.

Omkostninger

SKAT har på baggrund af kontoudtog opgjort dine omkostninger for 2016.

Omkostninger er opgjort på vedlagte opgørelse (bilag 3). Samlet for 2016 udgør det følgende:

Beløbet ekskl. moms er fradragsberettiget jævnfør statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

Resultatet af virksomheden kan herefter opgøres således:

Omsætning 286.044 kr.

Omkostninger 189.673 kr.

Resultat 96.371 kr.

Selvangivet 3.716 kr.

Ændring 92.655 kr.

Ændringen er skattepligtigt jævnfør statsskatteloven § 4 litra a.

Momsen er specificeret nedenfor i afsnit 3.4.

2. Anden personlig indkomst

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi

Indkomsten er skattepligt jævnfør statsskatteloven § 4, og skal jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1 medregnes i den personlige indkomst.

Enhver der er skattepligtig her til landet, skal hvert år selvangive sin indkomst jævnfør skattekontrolloven § 1.

Foreligger der ikke nogen fyldestgørende selvangivelse kan der jævnfør skattekontrolloven § 5 stk. 3 foretages en skønsmæssig skatteansættelse.

Som målestok kan man anvende indsætninger på bankkonti. Er man registreret som ejer, anses indsætningerne for at tilhøre kontoindehaver, hvis det ikke kan godtgøres, at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler. Disse indsætninger anses for at være indkomst, der er skattepligtig jævnfør statsskatteloven § 4. Der henvises til følgende afgørelser omkring beskatning af beløb indsat på konti SKM2008.905.HR og SKM2013.260.BR.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fra dine bankkonti, fremgår det at der er indsat en del beløb for de omtalte indkomstår.

Da der er tale om konti, hvor du er registreret som ejer, anses indsætningerne for at tilhøre dig. Det er ikke godtgjort, at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler.

Vi anser derfor indsætninger på [...] (kontonr. [...17]) i [finans1], som ikke vedrører pensioner for at være indkomst der er skattepligtig jævnfør statsskatteloven § 4.

Der henvises til følgende afgørelser omkring beskatning af beløb indsat på konti SKM2008.905.HR og SKM2013.260BR.

Der er tale om følgende indsætninger:

Beløbene er skattepligtige jævnfør statsskatteloven § 4, og skal medregnes i den personlige

indkomst jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1 for de år de vedrører. Ligeledes anses beløbene for at være arbejdsmarkedsbidragspligtige jævnfør arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.

SKATs stillingstagen til dine bemærkninger

SKAT har gennemgået de tre bilag du har indsendt, og de har givet anledning til følgende

bemærkninger.

Beløbet vurderes ikke at skulle indgå i din indkomst og er derfor ikke medtaget i opgørelsen.

Det vurderes ikke at aftalen kan følges over til det som er medtaget i ovenstående opgørelse. Det fremgår ikke af opgørelsen at der skulle være overført penge fra [virksomhed5] ApS. Derudover er der tale en kontant handel, der ses ikke at være indsat beløb af den størrelse kontant på din konto.

SKATs endelige afgørelse

Er man registreret som ejer af en bankkonto, anses indsætningerne for at tilhøre kontoindehaver, hvis det ikke kan godtgøres, at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler. Der henvises til følgende afgørelser omkring beskatning af beløb indsat på konti SKM2008.905.HR og SKM2013.260.BR.

Du har fremsendt dokumentation for indsat beløb på 41.391 kr., beløbet er vedrørende ophævelse af leje af havneplads i [havn1]. SKAT har nedsat det tidligere forslag med beløbet.

Vedrørende de øvrige beløb som fremgår af opgørelsen, er der ikke modtaget oplysning som godtgør at der er tale om indsætninger af allerede beskattede midler. SKAT fastholder at indsætninger anses for at være indkomst der er skattepligtig jævnfør statsskatteloven § 4 litra a.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...) Der er ikke modtaget det anmodet regnskab fra virksomheden, ligesom at der ikke har været selvangivet for 2015. Ændringerne af virksomhedens resultat er derfor udelukkende opgjort på baggrund af de modtagne kontoudtog for erhvervskonto.

Omkring den personlige indkomst så er der sket beskatning af indsætninger på hans private konto.

Der er modtaget mail med enkelte bilag, som der er taget stilling til og kommenteret i afgørelsen.

Specielt bilag vedrørende overdragelsesaftale vil jeg gerne uddybe.

I overdragelsesaftalen er [person5] anført som sælger og [virksomhed5] ApS som køber.

Der er anført at aktiverne skal overdrages den 1/1 2016 og at købesummen betales kontant ved levering. Aftalen er desuden betinget af at køber også opnår aftaler med [virksomhed3] ApS og [virksomhed6] ApS vedrørende overdragelse af aktiverne.

Aftalen er som sælger underskrevet af [person1] selvom det ifølge aftalen skulle være [person4] der er sælger.

[person1] er på daværende tidspunkt ejer af [virksomhed3] ApS og [virksomhed6] ApS. Hun er desuden [person4]s tidligere samlever.

Der er indgået tre beløb fra [virksomhed3] ApS i januar og februar 2016, som er medtaget i den personlige indkomst for 2016. Der er ikke nogen overførsler fra [virksomhed5] ApS eller nogen kontante indbetalinger på kontoen i den størrelsesorden som handlen lyder på.

Partsrepræsentanten anføre i sine anbringender at deres klient ([person4]) har fremvist en aftale som forklare at selskabet skylder deres klient midler for aktiverne. Af den aftale som er modtaget ses der ikke at være tale om en aftale mellem [virksomhed3] ApS og [person4]

Af partens anbringender er der en større beskrivelse af privatforbrug og skønsmæssige ændringer. Der har ikke fra Skattestyrelsen været vurderet at det var relevant at ligge privatforbruget til grund for ansættelsen idet der forelå kontoudtog med indsætninger. Ansættelserne er foretaget på baggrund af de faktiske indsætninger. Der fremgår også indsætninger af kontoen som vi har vurderet at være skatteansættelsen uvedkommende, og har derfor ikke medtaget dem.

(...)”

Klagerens opfattelse

Resultat af virksomhed

For indkomståret 2015 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens resultat af virksomhed skal nedsættes med 13.912 kr.

For indkomståret 2016 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens resultat af virksomhed skal nedsættes med 92.655 kr.

Anden personlig indkomst

For indkomståret 2014 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige personlig indkomst skal nedsættes med 126.893 kr.

For indkomståret 2015 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige personlig indkomst skal nedsættes med 74.281 kr.

For indkomståret 2016 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige personlig indkomst skal nedsættes med 608.786 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...) Til støtte for den nedlagte påstand skal det overordnet gøres gældende at vi er uenige i SKATs afgørelse.

Vi vil i et supplerende indlæg bearbejde virksomhedens skatte og momsregnskab, hvorfor vi i det følgende fokusere på [person4]s private økonomi.

Min klient har modtaget indsætninger på hans private bankkonto, der er dog ikke tale om ubeskattede midler.

Min klient har forklaret overfor Skattemyndigheden, at der er tale om betaling af gaffeltruck og pavillon. Min klient har sågar fremvist en aftale, hvortil denne forklarer at selskabet skylder min klient midler for ovenstående.

En betaling på 500.000 kr. fra selskabet kan dermed anses for tilbagebetaling for overdragelse af genstandene. Det er utvivlsomt, at der er sket en overdragelse hvortil kommentarerne til overførslen på kontoudtoget henleder hertil.

Dernæst har min klient haft udlæg, som han har fået tilbage.

Overførslen fra autoeksport er ej hellere tale om en personlig indkomst, og indsætningerne på kontoen er blot tilbagebetaling af tidligere fremgivne lån.

Der er ikke fra SKATs side dokumenteret, at min klient har haft en negativ Der er ikke sikkerhed for, at min klient har haft en nødlidende økonomi – der har kunne bevirke at ubeskattede midler har været holdt hen og senere indskudt på kontoen.

Ej hellere er der lavet en gennemsnitlig beregning af et muligt privatforbrug for hvert at disse år, derfor giver SKAT ikke min klient mulighed for at beregne et gennemsnitligt positivt privatforbrug, der kunne tale for at min klients økonomi både har haft plads til udlæg men ej hellere har været nødsaget til indskydelse af midler som i øvrigt blot er tilbagebetaling. Når der tillige henses til de mange uforklarlige og udokumenterede indsætninger og hævninger på klagers bankkonti, anses SKATs skønsmæssige ansættelser samlet set ikke for urimelige. Det er således ukorrekt at min klient har haft uforklarlige eller udokumenteret indsætninger – min klient har kontaktet SKAT med henblik på et samarbejde og en forklaring på hver indsætning. Der er ej tale om uforklarlige indsætninger på bankkonto, der kan bidrage til en skønsmæssig forhøjelse af min klients indkomst.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af min klients skatteansættelser for indkomstårene 2014 til 2016 idet det af SKAT hverken har beregnet et negative privatforbrug for indkomstårene samt taget højde for den reelle forklaring der er til indsætningerne.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst, idet det er godtgjort, at de omtvistede indsætninger m.v. er min klients indkomstopgørelse uvedkommende.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår følgende:

"Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde to hovedkrav for

at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges

indkomstansættelse:

SKAT skal konstatere og begrunde, at den skattepligtiges bogføring og regnskaber

er mangelfuldt i en sådan grad, at det kan tilsidesættes som grundlag for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

SKAT skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større

privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne

skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie

indtægter og oplysninger om formue giver plads til. "

Domstolene har i en lang række sager vist, at de ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995.361.

Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette blandt andet fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.

Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999.724.

(...)

Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263.

(...)

Af de nævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat således godt være rigtigt.

Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Såfremt skatteyder kan sandsynliggøre, at de af SKAT foretagne privatforbrugsberegninger eller skønsmæssige forhøjelser ikke er retvisende, er dette ensbetydende med, at den helt afgørende forudsætning for de gennemførte indkomstforhøjelser forsvinder.

I nærværende sag er der en række fejl i SKATs antagelser af indsætninger, hvilket medfører at opgørelserne i det hele er uegnede som grundlag for de gennemførte indkomstforhøjelser.

Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at min klients privatforbrug giver anledning til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse for de pågældende indkomstår, gøres det gældende, at min klient konkret har godtgjort, at de konkrete indsætninger er indkomstopgørelsen uvedkommende

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter jf. bl.a. SKM 2011.208. H og SKM 2011.775.H. En formodning skal dog underbygges af konkret bevisførelse.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254. Ø og TfS 2013.509.Ø. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Vi vil i et supplerende indlæg dokumentere pengestrømmen samt aftalens indhold og korrekthed – hvilket vil bevirke at Skattemyndigheden ikke har den fornøden hjemmel til at hæve min klients indkomst.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis og kan udledes af SKM 2011.208 H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H og SKM 2011.208 HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Anden personlig indkomst

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens private bankkonto i indkomstårene 2014-2016 stammer fra henholdsvis tilbagebetaling af udlæg, tilbagebetaling af tidligere lån og solgte genstande.

For så vidt angår indsætningen fra [virksomhed4] den 20. juni 2016 på 58.000 kr., har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af et tidligere lån. Retten finder ikke, at der er fremlagt objektive kendsgerninger i form af dokumentation for et låneforhold, herunder eksempelvis et lånedokument med angivelse af lånevilkår, tilbagebetalingsvilkår, dokumentation om gældsforholdets beståen eller i øvrigt dokumentation for pengestrømmene.

For så vidt angår den fremlagte overdragelsesaftale mellem klageren og [virksomhed5] ApS, finder Retten ikke, at der er dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem indsætningerne på klagerens private bankkonto i indkomståret 2016 og betalingen ifølge overdragelsesaftalen på 500.000 kr. Det er først og fremmest lagt til grund, at aftalen er underskrevet af klagerens tidligere samlever, og ikke af klageren selv, selvom klageren står anført som sælger i aftalen. Retten har desuden lagt vægt på, at det fremgår af overdragelsesaftalen, at denne er betinget af, at der også opnås en aftale mellem klageren og [virksomhed3] ApS og [virksomhed6]. En sådan aftale er ikke fremlagt. Det bemærkes hertil, at klagerens tidligere samlever på daværende tidspunkt var ejer af virksomhederne [virksomhed3] ApS og [virksomhed6] ApS. Derudover tillægges det vægt, at der hverken ses at foreligge en overførsel fra [virksomhed5] ApS eller et beløb svarende til 500.000 kr. på klagerens bankkonto i indkomståret 2016. Desuden er aftalen ikke dateret.

Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016.

Det skal bemærkes, at da indkomsten således er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger i form af pengebeløb på klagerens private bankkonto, og da beløbene anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klager, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug og om der er foretaget en gennemsnitlig beregning heraf.

Resultat af virksomhed

Det fremgår af udskrifter fra klagerens erhvervskonto, at der i indkomstårene 2015 og 2016 er foretaget en lang række indsætninger og hævninger i form af pengebeløb. SKAT har på denne baggrund opgjort den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomståret 2015 til 13.912 kr. og 92.655 kr. for indkomståret 2016.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af klagerens erhvervskontoudskrifter, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Det lægges til grund, at klageren for indkomståret 2015 hverken har selvangivet resultat af virksomhed eller indsendt årsregnskab for virksomheden. Desuagtet at klageren for indkomståret 2016 har selvangivet 3.716 kr. som resultat af virksomhed, er der lagt vægt på, at indsætningerne og hævningerne på klagerens erhvervskonto tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe en yderligere indtægt end det selvangivne beløb.

Det er ligeledes Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Da klageren ikke har dokumenteret og godtgjort, at de overførte og indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst, anses det med rette, at klageren er blevet beskattet af den skønsmæssige forhøjelse på 13.912 kr. for indkomståret 2015 og 92.655 kr. for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Fradrag for indgående moms

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT i den sammenhængende sag med journal nr. [...] ikke har været berettiget til at give virksomheden fradrag for indgående moms, jf. momsbekendtgørelsen § 84. Det er tillagt vægt, at fradrag for indgående moms kræver, at virksomheden kan fremlægge fakturaer, hvilket ikke er tilfældet.

I de tilfælde, hvor der ikke kan anerkendes fradrag for indgående moms, jf. momslovens § 37, kan der i stedet gives fradrag for driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der gives fradrag i virksomhedens omsætning.

Det er pålagt den skattepligtige at dokumentere udgifternes afholdelse samt den erhvervsmæssige relevans. Årsregnskab eller løbende bogføring anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for udgiftsafholdelsen. Dokumentationen skal som udgangspunkt foreligge i form af en faktura eller et tilsvarende grundbilag.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan gives fradrag for driftsomkostninger i form af varekøb, idet skatteyderen hverken har fremlagt fakturaer for afholdelse af omkostninger eller bilag efter opkrævningslovens § 9.