Kendelse af 29-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

SKAT har tilbagekaldt tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 23. maj 2012 og er hjemmehørende i Luxembourg.

SKAT har i 2013 og 2014 efter anmodning fra Selskabets agent, [virksomhed1] Limited, udbetalt refusion af udbytteskat via [virksomhed1] Limiteds bankkonto i [finans1].

[virksomhed1] Limited har på vegne af Selskabet sendt følgende anmodninger til SKAT om at få refunderet indeholdt udbytteskat på i alt 10.038.888 kr. for følgende aktier:

SKATs

bundt nr.

Dato for anmodningen

Aktie

Antal

Ex-dato

Udbytte i alt DKK

Refunderet udbytteskat DKK

14913

04-03-2013

[virksomhed2] A/S

1.000.000

28-11-2012

2.900.000

348.000

26613

24-04-2013

[virksomhed3] & CO A/S

680.000

08-04-2013

6.120.000

734.400

26613

24-04-2013

[virksomhed4] A/S B

2.210.000

21-03-2013

39.780.000

4.773.600

49813

05-07-2013

[virksomhed5] A/S - B

200.000

12-12-2012

4.000.000

480.000

70313

03-10-2013

[virksomhed6] A/S

5.300.000

08-08-2013

7.950.000

954.000

8914

23-01-2014

[virksomhed2] A/S

1.490.000

27-11-2013

9.327.400

1.119.288

8914

23-01-2014

[virksomhed5] A/S - B

1.940.000

06-12-2013

13.580.000

1.629.600

I alt

83.657.400

10.038.888

Anmodningerne var vedlagt følgende bilag.

1. Blanket 06.003 ENG – Claim to Relief from Danish Dividend Tax.
2. Credit Advices – udarbejdet af Selskabets custodian [finans2].
3. Power of Attorney to [virksomhed1] Limited.

Ad 1. I blanket 06.003 erklæres det, at Selskabet er den retmæssige ejer af aktierne og er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Ad. 2. Ifølge Credit Advices udarbejdet af Selskabets custodian [finans2] (herefter [finans2]), har selskabet modtaget nettoudbytte af aktierne.

Med udgangspunkt i at Selskabet skal eje aktierne på tidspunktet for generalforsamlingen (dagen før ex-datoen), er anskaffelsessummen for Selskabets køb af de aktier, som fremgår af anmodningen, beregnet på baggrund af lukkekursen på sidste børsdag før ex-datoen:

SKATs bundt nr.

Aktie

Kursdato

Antal

Kurs

Beregnet anskaffelsessum DKK

14913

[virksomhed2] A/S

27-11-2012

1.000.000

188,00

188.000.000

49813

[virksomhed5] A/S – B

11-12-2012

200.000

1.390,00

278.000.000

26613

[virksomhed4] A/S B

20-03-2013

2.210.000

951,50

2.102.815.000

26613

[virksomhed3] A/S

05-04-2013

680.000

347,10

236.028.000

70313

[virksomhed6] A/S

07-08-2013

5.300.000

47,18

250.054.000

8914

[virksomhed2] A/S

26-11-2013

1.490.000

204,00

303.960.000

8914

[virksomhed5] A/S – B

05-12-2013

1.940.000

358,30

695.102.000

Alle aktier i danske børsnoterede selskaber er registreret hos VP Securities, som er den danske værdipapircentral.

Til denne registrering hører et værdipapirdepot i en dansk bank oprettet i en aktionærs navn. Et værdipapirdepot indeholder aktionærens aktiebeholdninger, som kan være sammensat af aktier i forskellige danske børsnoterede selskaber. Et værdipapirdepot og dets beholdning kan også have flere ejere (benævnt omnibusdepot).

Ved søgning i oplysninger fra VP Securities er der ikke fundet noget værdipapirdepot i en dansk bank, hvor Selskabet eller dennes custodian er registreret som ejer.

Selskabets modtagelse af udbytte fra [virksomhed5] A/S B aktier i december 2013 dokumenteres med Credit Advice, vedlagt anmodningen fra [virksomhed1] Limited af 23. januar 2014. Den nævnte Credit Advice angiver at omhandle [virksomhed5] A/S B aktier med ISIN DK[...57].

ISIN DK[...57] udgik ifølge Nasdaq OMX den 19. december 2012. Det korrekte ISIN nummer vedrørende [virksomhed5] A/S B er DK[...10]. Ændringen skete på grund af ændring i aktiestørrelsen.

ISIN (International Securities Identification Number) er en entydig identifikation af et værdipapir. Dets struktur er defineret i ISO 6166. Værdipapirer for hvilke disse fondskoder udstedes omfatter obligationer, aktier og warrants m.fl. Aktiehandler gennemføres alene elektronisk med udgangspunkt i ISIN.

Der er af Selskabet bl.a. fremlagt følgende:

Client Custody Agreement af 23. maj 2012 indgået mellem [finans2] og Selskabet (ikke underskrevet af parterne)
Client Brokerage Agreement af 23. Maj 2012 indgået mellem [finans2] og Selskabet (ikke underskrevet af parterne)
Securities Custody and Clearing Pricing Schedule af 24. maj 2012, indgået mellem [finans2] og Selskabet (ikke underskrevet af parterne)
GMSLA indgået mellem [finans2] og Selskabet (hverken dateret eller underskrevet af parterne)

Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om yderligere oplysninger og dokumentation til brug for sagen, herunder:

Regnskaber for Selskabet i perioden 2012 – 2014
Bankkontoudtog for Selskabet for 2012 – 2014
Kontoudtog for Selskabet fra konto hos [finans2] for 2012 - 2014
Korrespondance mellem Selskabet og [finans2]
Rammeaftale til regulering af [finans2]s køb/salg af danske aktier m.v.
Dokumentation for finansiering af køb af danske aktier, herunder om og hvem der havde indgået aftaler om aktieudlån
Bilag 10 til repræsentantens klage af 9. august 2018, der er nævnt i klagen, men ikke fremlagt

Repræsentanten har ikke fremsendt disse oplysninger til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen har forespurgt efter dokumentation på [finans2]s eksistens. Repræsentanten har hertil anført, at [finans2] var ophørt, og dokumentationen derfor ikke kunne fremskaffes.

Selskabets repræsentant har på kontormøde den 16. maj 2019 oplyst til Skatteankestyrelsen, at [person1] har været direktør i [virksomhed7], der var et selskab ejet af [person2]. Det fremgår i øvrigt af oplysninger fra ORBIS (virksomhedsdatabase), at [person1] har været eneejer af Selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har tilbagekaldt tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter på i alt 10.038.888 kr. til Selskabet, idet Selskabet ikke har været berettiget til at modtage udbytteskatten.

SKAT har anført:

”SKAT har tidligere truffet afgørelser om refusion af udbytteskat til [virksomhed8] ([virksomhed8]) på baggrund af anmodninger fra [virksomhed8]’s agent [virksomhed1].

SKAT tilbagekalder de tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter på i alt 10.038.888 kr., idet [virksomhed8] ikke har været berettiget til at modtage udbytteskatten.

Tilbagekaldelsen angår følgende afgørelser:

Anmodning af

4. marts 2013

348.000 kr.

Anmodning af

24. april 2013

5.508.000 kr.

Anmodning af

5. juli 2013

480.000 kr.

Anmodning af

3. oktober 2013

954.000 kr.

Anmodning af

23. januar 2014

2.748.888 kr.

I alt

10.038.888 kr.

Det er SKATs vurdering, at [virksomhed8] ikke ejer eller har ejet de aktier, som fremgår af anmodningerne, og at udbyttet vedrørende de aktier, der fremgår af anmodningerne ikke er tilgået [virksomhed8].

Det er endvidere SKATs vurdering, at [virksomhed8] ikke har haft den fornødne kapital til at foretage de investeringer i danske aktier, der ligger til grund for de nævnte anmodninger om refusion af udbytteskat.

[virksomhed8] skulle ifølge de indsendte Credit Advices have investeret i aktier i danske selskaber for et betydeligt beløb og modtaget udbytter heraf. Sagens oplysninger giver ikke grundlag for sådanne betydelige investeringer.

SKAT har lagt vægt på:

At hverken [virksomhed8] eller dennes custodian [finans2] er registreret som ejer af et værdipapirdepot i en dansk bank.
At der er anført et udgået ISIN på den Credit Advice, der vedrører udbytteskat på udbytte fra [virksomhed5] A/S – B aktier i december 2013, hvorved der ikke kan ligge en reel handel til grund for denne Credit Advice.
At [virksomhed8] formue pr. 30/09/2013 og 30/09/2014 ifølge offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger udgjorde:

Total assets

Aktiver

Total Liabilities

Passiver

Net current assets

Formue USD

Value

Valutakurs DKK

Net current

assets

Formue DKK

Pr. 30/09-2013

496.910.709

466.072.968

30.837.741

5,5224

170.298.341

Pr. 30/09-2014

224.884.703

190.133.890

34.707.813

6,4364

223.393.368

Det er således på baggrund af de nu foreliggende oplysninger SKATs vurdering, at [virksomhed8] ikke ejer eller har ejet de aktier, der ligger til grund for anmodningerne og at [virksomhed8] desuden ikke har haft økonomisk mulighed for at eje aktier i et sådant omfang, som angivet i [virksomhed8]’s ansøgninger om refusion af dansk udbytteskat. Dette fremgår eksempelvis ved:

At [virksomhed8] den 27. november 2012, har angivet at være ejer af aktier i [virksomhed2] A/S til en værdi af DKK 188.000.000.
At [virksomhed8] den 11.december 2012, har angivet at være ejer af aktier i [virksomhed5] A/S til en værdi af DKK 278.000.000.
At [virksomhed8] den 20. marts 2013, har angivet at være ejer af aktier i [virksomhed4] A/S til en værdi af DKK 2.102.815.000.

[virksomhed8] opfylder således ikke betingelserne for at få refunderet indeholdte udbytteskatter af danske aktier, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

SKAT har derfor refunderet de nævnte udbytteskatter til [virksomhed8] på et urigtigt grundlag, og SKAT tilbagekalder derfor de tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter.

Kammeradvokaten vil på vegne af SKAT rejse krav om tilbagebetaling og erstatning over for [virksomhed8].

Der henvises til de bilag, der blev fremsendt sammen med SKATs forslag af 23. marts 2018.

Det kan i øvrigt oplyses, at det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne til [virksomhed8] indgår som led i et større internationalt kompleks, som SKAT har anmeldt til Statsadvokaten for økonomisk og international Kriminalitet som formodet svindel mod den danske stat. SKAT har anmeldt komplekset som omfattet af straffelovens § 279 ved uberettiget tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, hvor den ansøgende pensionskasse ikke ejer eller har ejet de aktier, som fremgår af anmodningerne, og hvor udbytterne vedrørende de aktier, som fremgår af anmodningerne, ikke er tilgået den ansøgende pensionskasse.

For yderligere begrundelse henvises til nedenstående sagsfremstilling.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse af 9. maj 2018 er ugyldig for den del, der vedrører refusion af udbytteskatter til Selskabet udbetalt i 2013, og at SKATs afgørelse ændres for den del, der vedrører refusion af udbytteskatter til Selskabet udbetalt i 2014, således at SKATs tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter til Selskabet i 2014 stadfæstes.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 9. maj 2018 ændres, således at SKATs tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter til Selskabet på i alt 10.038.888 kr. stadfæstes.

Selskabet har anført, at det blev stiftet den 23. maj 2012 i Luxembourg, som et selskab (S.á.r.l.), der efter EU’s Moder-datterselskabsdirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Luxembourg er fritaget for skattepligt, og som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og England er berettiget til en reduceret 15 % kildeskat på udbytteudlodninger fra Danmark.

Sagen omhandler det forhold, at SKAT i den påklagede afgørelse har tilbagekaldt de tidligere afgørelser, hvorved SKAT anerkendte Selskabets ret til at få udbetalt en del af den indeholdte udbytteskat.

Selskabet har tillige anført:

”1. Baggrunden for investeringerne

Som det fremgår af vedlagte bilag 2, blev [virksomhed8] (“[virksomhed8]”) stiftet i maj 2012.

[virksomhed8] er stiftet med det formål at investerer i værdipapirer, jf. artikel 3 i selskabets vedtægter, vedlagt som bilag 3, og har siden stiftelsen foretaget en række investeringer i værdipapirer, finansielle produkter og kontrakter m.m. I maj 2012 indgik klager aftale med brokerselskabet [finans2].

[finans2] var, frem til selskabets ophør i november 2016, registreret på Comorerne med et svarende til Dansk CVR.nr. [...1]. [finans2] var autoriseret og reguleret af de finansielle myndigheder på Comorerne, og havde licens til at drive ”Security Broker & Custodian” virksomhed.

I forbindelse med samarbejdet mellem klager og [finans2] blev der indgået en række rammeaftaler, som dannede grundlag for samarbejdet. Disse bestod af følgende:

Som bilag 4 fremlægges Client Custody Agreement mellem klager og [finans2] af 24. maj 2012.

Som bilag 5 fremlægges Client Brokerage Agreement mellem klager og [finans2] af 24. maj 2012.

Som bilag 6 fremlægges den prisaftale der er indgået mellem klager og [finans2], hvor [finans2]s honorar for sine ydelser fremgår.

Som bilag 7 og bilag 8 fremlægges Global Master Securities Lending Agreement og tilhørende Side-Letter indgået mellem klager og [finans2] den 24. maj 2012.

Disse dokumenter tjente til at danne grundlag for de investeringer klager valgte at foretage i de efterfølgende år, både for så vidt angår investeringer i danske aktier som i en lang række andre værdipapirer.

Klager har ikke - og har aldrig haft - nogen sammenfaldende interesser med [finans2].

I marts 2013 – ca. 1 år efter stiftelsen – begyndte klager, efter anbefaling fra blandt andet [finans2], at orientere sig imod investeringer i danske aktier.

2. De foretagne investeringer

På den baggrund foretog klager i perioden fra november 2012 til december 2013 samlet 7 handler i danske børsnoterede aktier. Alle aktierne udbetalte udbytte, hvor der blev indeholdt sædvanlig kildeskat på udbyttet, og hvor klager, efter bestemmelserne i artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg efterfølgende tilbagesøgte en del af den indeholdte udbytteskat.

Tilbagesøgningen af blev foretaget ved i alt 5 anmodninger, hvoraf 4 blev foretaget i 2013 og en enkelt i januar 2014.

Klager her ikke siden november 2013 foretaget investeringer i Danske aktier.

Med henblik på at give Landsskatteretten en bedre forståelse af de foretagne handler, fremlægges i det følgende dokumentation for en repræsentativ handel inklusiv efterfølgende tilbagesøgning af indeholdt kildeskat.

Dokumentationen for de øvrige 6 handler kan fremlægges, såfremt Skatteankestyrelsen måtte ønske dette.

2.1 Handel med aktier i [virksomhed5] A/S af 5. december 2013

Som bilag 9 fremlægges bekræftelse på køb af aktiepost i alt 1.940.000 aktier i [virksomhed5] A/S – B. Som det fremgår er købet foretaget den 5. december 2013, der var dagen for afholdelsen af generalforsamlingen i [virksomhed5] A/S, hvor det blev besluttet at udbetale udbytte på DKK 7 pr. aktie.

Som bilag 10 fremlægges udskrift af account statement, hvoraf fremgår, at de pågældende aktier er købt og er registreret i depot som tilhørende klager.

Både bilag 9 og 10 bekræfter således, at klager var ejer af den pågældende aktiepost på det tidspunkt, hvor udbyttet blev deklareret på den ordinære generalforsamling i [virksomhed5] A/S den 5. december 2013

Det skal understreges, at ovenstående dokumentation for købet af (og dermed ejerskabet til) aktierne er helt almindelig dokumentation for aktiekøb. Denne er ligeledes den eneste form for dokumentation for aktiekøb, og der findes ingen anden måde at dokumentere sit ejerskab til en given aktie på. Siden eksistensen af egentlige fysiske aktiebrev ophørte, har ejere af aktier ikke modtaget anden dokumentation for ejerskabet end købsnota og kontoudtog.

Som bilag 11 fremlægges Credit Advice udstedt af [finans2]. Denne Credit Advice er klagers bekræftelse fra sin broker på (og dokumentation for) følgende forhold:

• At klager ejede den pågældende aktiepost på tidspunktet for vedtagelsen af udlodningen.

• At klager modtog udbyttet, der relaterede sig til den pågældende aktiebeholdning.

• At klager havde fået indeholdt 27 % i kildeskat i forbindelse med udlodningen.

Det fremgår således direkte af bilag 10 og 11, der begge er modtaget direkte fra [finans2], at klager havde aktierne i sin besiddelse på udlodningstidspunktet, og at klager faktisk modtog det vedtagne udbytte efter fradrag af den indeholdte udbytteskat på udlodningen.

**********

Som nævnt har klager foretaget investeringer i værdipapirer i en lang række forskellige lande. For ikke at skulle sætte sig ind i tilbagesøgningsproceduren i hvert enkelt land, har klageren valgt at anvende forskellige professionelle serviceudbydere til at stå for den praktiske tilbagesøgning af indeholdt kildeskat efter de regler der gælder for investeringer i det pågældende land.

I forbindelse med de foretaget handler i danske børsnoterede aktier valgte klager at indgå aftale med [virksomhed1], der udbyder den service at tilbagesøge indeholdt udbytteskat for udenlandske investorer. Klager udstedte derfor en fuldmagt til [virksomhed1], således at de på vegne af klager kunne tilbagesøge den del af den indeholdte kildeskat som dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg giver mulighed for.

I forbindelse med tilbagesøgningen af den indeholdte kildeskat indsendte [virksomhed1], på vegne af klager, en anmodning om refusion af en del af den indeholdte udbytteskat. Den til SKAT fremsendte anmodning om refusion indeholdt samtlige de informationer som SKAT dengang, og nu, efterspurgte, for at kunne træffe beslutning om refusion af den indeholdte udbytteskat.

Anmodningen fra [virksomhed1] indeholdt således følgende dokumenter:

• Blanket 06.003 ENG – Claim to Relief from Danish Dividend Tax

• En fuldmagt til [virksomhed1]

• Credit Advise fra [finans2]

På baggrund af disse dokumenter tilbagesøgte [virksomhed1] den i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten for meget indeholdte kildeskat, på de danske aktier som klager ejede på udlodningstidspunktet.

Efter SKATs gennemgang af ovenstående materiale traf SKAT beslutning om at udbetale den for meget indeholdte kildeskat, idet Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg alene er berettiget til at indeholde 15 % i kildeskat.

ANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand

Til støtte for klagers principale påstand skal klager gøre opmærksom på, at den ordinære ligningsfrist for indkomståret 2013 udløb 1. maj 2017.

SKAT varslede den påtænkte ændring ved deres foreløbige afgørelse af 23. marts 2018, hvor den ordinære ligningsfrist for indkomståret 2013 var udløbet.

SKAT har ikke, hverken i deres foreløbige eller i deres endelige afgørelse, tilkendegivet at man har foretaget en ekstraordinær genoptagelse. Det må derfor lægges til grund, at nærværende sag alene skal afgøres efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 omkring den ordinære ligningsfrist.

Af klagers i alt 5 anmodninger om tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat, er 4 indsendt – og beløbet udbetalt - i 2013. Da den ordinære ligningsfrist ikke giver hjemmel til at trække afgørelser truffet i 2013 tilbage, er SKATs afgørelse ugyldig for så vidt angår tilbagekaldelsen af disse afgørelser.

Allerede fordi SKAT ikke har iagttaget ligningsfristerne, er afgørelsen ugyldig vedrørende de refusioner der er udbetalt i 2013.

Til støtte for anden del af klagers principale påstand, henvises til gennemgangen nedenfor vedrørende klagers subsidiære påstand.

Til støtte for den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at klager har været retmæssig ejer (beneficial owner) af de omhandlede aktier på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af udbytteudlodningerne.

I den forbindelse skal det understreges, at det efter danske regler er ejeren af aktierne kl. 23:59:59 på dagen for generalforsamlingens vedtagelse at udbytteudlodningen, der anses for at være den retmæssige ejer af det udloddede udbytte, og dermed også den der er berettiget til at tilbagesøge den indeholdte danske udbytteskat på aktierne.

Klager har modtaget dokumentation fra [finans2] på at have ejet, og været i besiddelse af de omhandlede aktier, på tidspunktet for vedtagelsen af udbytteudlodning fra det udloddende danske selskab.

Klager har yderligere modtaget dokumentation for at have modtaget udbytteudlodningen eksklusiv den indeholdte kildeskat. Således har klager også modtaget dokumentation for, at der på den pågældende udbytteudlodning rent faktisk har været indeholdt dansk kildeskat på 27 %.

Da dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg nedsætter kildelandets (Danmarks) ret til kildeskat på udbytteudlodninger til selskaber i Luxembourg til 15 %, opfylder klager således betingelserne for at få refunderet den overskydende del af den indeholdte kildeskat, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark.

Klager har således været berettiget til at modtage refusion af den indeholdte kildeskat på udbytteudlodningerne, og det er derfor med urette, at SKAT ved den påklagede afgørelse tilbagekaldt sin tidligere begunstigende forvaltningsakt.

SKATs opfattelse af, at klager ikke har dokumenteret (i) købet af aktierne, (ii) modtagelsen af udbyttet på aktierne og (iii) at der er indeholdt udbytteskat på aktieudbytterne, er således tilbagevist.

**********

SKAT har i afgørelsen af 9. maj 2018 på side 2 oplyst, at det er SKATs opfattelse, at refusionerne til klager skulle være formodet svindel, og det fremgår ligeledes, at SKAT har anmeldt denne – og tilsyneladende andre – sager til SØIK som følge af mistanke om, at klager ikke skulle have ejet de aktier, som ligger til grund for tilbagesøgningerne, og som følge af en mistanke om, at klager ikke skulle have modtaget selve udbytteudlodningen fra det udloddende selskab.

Helt grundlæggende synes disse påstande ganske løsrevet fra sagens faktiske omstændigheder, og klager kan ikke genkende det billede, SKAT forsøger at tegne ved denne beskrivelse.

Klager har foretaget sædvanlige investeringer i danske aktier. Samtlige disse investeringer – herunder ejerskabet og modtagelsen af udbytteudlodningerne - har udmøntet sig i helt sædvanlige registreringer og posteringer på klagers konto hos [finans2].

Den dokumentation, der er fremlagt ved nærværende klage, er helt sædvanlig, og normalt også fuldt tilstrækkelig dokumentation for både ejerskab og pengestrømme. Den omhandlede dokumentation svarer ganske til den dokumentation, SKAT fortsat anbefaler man vedlægger sin anmodning om refusion af indeholdte kildeskatter, og dokumentationen svarer ganske til den dokumentation, SKAT har krævet gennem mange års fast praksis.

Klager har på intet tidspunkt haft grundlag for at betvivle validiteten af den dokumentation, klager har modtaget fra [finans2], og klager har fortsat intet belæg for at betvivle, at de posteringer og registreringer, der fremgår af materialet fra [finans2] ikke skulle være korrekte.

I afgørelsen af 9. maj 2018 begrunder SKAT da heller ikke, hvorfor klager efter deres opfattelse ikke skulle være ejer af aktierne, eller hvorfor de er af den opfattelse, at udbyttet for aktierne ikke er tilgået klager.

Som det fremgår af side 2 i SKATs afgørelse af 9. maj 2018, begrunder SKAT – ud over et administrativt forhold omkring et forkerte ISIN nr. – alene deres afgørelse med;

• At hverken klager eller [finans2] er registreret som ejer af et værdipapirdepot i en dansk bank og

• At klager ikke har haft den fornødne økonomiske mulighed for at eje aktier i et sådant omfang, som angivet i klagers ansøgning om refusion af udnytteskat.

Nedenfor har vi kort adresseret disse forhold.

Administrative forhold omkring forkert ISIN nr.

Sammen med anmodningen om refusion af en del af den indeholdte udbytteskat, har [virksomhed1] vedlagt en ”Credit Advice” fra [finans2], der som nævnt ovenfor dokumenterer, at klager er ejer af de pågældende aktier, og at klager har modtaget udbytte fra aktierne efter indeholdelse af kildeskat.

SKAT oplyser i deres afgørelse af 9. maj 2018, at de ikke mener der kan støttes ret på disse Credit Advise, da der for en enkelt af disse Credit Advice (vedrørende udbytteudlodningen fra [virksomhed5] A/S – B i december 2012) er blevet anvendt et forket ISIN.

Umiddelbart virker det underligt, at SKAT kan være af den opfattelse, at der helt generelt ikke kan støttes ret på de modtagne Credit Advice, alene fordi der fremgår et forkert ISIN på én af de indsendte Credit Advise. I øvrigt vedrørende en refusion på DKK 480.000 ud af det samlet tilbagesøgte beløb på DKK 10.038.888. Det må således kunne lægges til grund, at de 6 andre Credit Advice indeholder korrekte ISIN, og at SKATs argument om forkerte ISIN derfor ikke er relevant for disse handler.

Det skal i den forbindelse understreges, at den påklagede afgørelse indeholder en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt. Dette kan naturligvis alene ske på baggrund af nye forhold, der ikke har været SKAT bekendt på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Det forhold, at en enkelt blanket tilsyneladende skulle indeholde et forkert ISIN er ikke et nyt forhold, der kan begrunde tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.

Det synes specielt bemærkelsesværdigt, at SKAT jo allerede har undersøgt tilbagesøgningsblanketterne og truffet positive forvaltningsaktier omkring udbetaling af anseelige beløb. Dette ville SKAT naturligvis ikke gøre, såfremt de forkerte ISIN havde relevans for retmæssigheden af klagers refusion.

Det må derfor lægges til grund, at SKAT har været bekendt med dette forhold i forbindelse med at man traf afgørelse om refusion af den indeholdte kildeskat, og at dette ikke har foranlediget SKAT til at problematisere forholdet i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling.

SKAT skriver i deres afgørelse – helt korrekt – at det ikke er muligt, at foretage direkte elektroniske aktiehandler uden at bruge det korrekte ISIN.

I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at de indsendte Credit Advise ikke er en handelsbekræftelse genereret ved aktiekøbet, men er et – af [finans2] – udarbejdet dokument, der dokumenterer, at klager var ejer af aktierne på udbyttetidspunktet, og at klager har modtaget udbytte med fradrag af dansk kildeskat.

Som det fremgår af vedlagte købsnota fra den pågældende aktiehandel, jf. bilag 9, er denne påført det korrekte ISIN, og aktierne er således handlet på det rigtige ISIN.

Hvordan et forkert ISIN på et internt udarbejdet dokument, der intet har med erhvervelsen af aktierne af gøre, kan medføre, at SKAT ikke mener der kan støttes ret på disse Credit Advice virker ikke logisk. Særligt ikke, når det korrekte ISIN er anført på den egentlige købsnota.

Et forkert oplyst ISIN på et efterfølgende udarbejdet Credit Advice kan naturligvis ikke ændre på det underliggende civilretlige forhold, nemlig at klager har erhvervet de aktier, der fremgår af de fremlagte købsnotaer.

Ejerskabet ikke registreret i værdipapirdepot

Som argumentation for, at klager ikke skulle være ejer af de relevante aktier anfører SKAT i deres afgørelse af 9. maj 2018, at hverken [finans2] eller klager er registreret som ejere af et værdipapirdepot i en dansk bank.

Hertil bemærkes indledningsvist, at dette er forhold, SKAT kunne have undersøgt i forbindelse med, at man traf afgørelse om udbetaling af den indeholdte kildeskat. Det synes derfor ganske bemærkelsesværdigt, at SKAT nu lægger vægt på dette forhold, som man ikke fandt anledning til at undersøge i forbindelse med at man traf beslutning om udbetaling af den indeholdte kildeskat

Som vi formoder at SKAT er fuldstændig klar over, så er der tusindvis af mæglere/brokere over hele verden, der helt legitimt er berettiget til at handle danske aktier med deres kunder, uden at hverken de eller kunden har et værdipapirdepot i en dansk bank.

Dette er tilfældet når flere udenlandske mæglere/brokere handler via hinanden. Her vil den ”nederste” af de udenlandske brokere typisk have et værdipapirdepot (i form af en Omnibus account) i en dansk bank, mens de øvrige udenlandske brokere/mæglere ikke nødvendigvis vil have en sådan konto/depot i en dansk bank.

[finans2] kan således have erhvervet de pågældende aktier enten direkte, eller via andre brokere, fra en af de store spillere på markedet ([finans3], [finans4], [finans5] eller andre) uden at dette nødvendigvis ville blive registreret i et værdipapirdepot i en dansk bank.

Det skal i den forbindelse understreges, at registreringen af ejerskabet i et dansk værdipapirdepot ikke er en betingelse for at kunne få refunderet udbytteskatten, hvorfor SKATs argument i sig selv er indholdsløst.

SKATs opfattelse omkring det påståede manglende ejerskab til aktierne er da også direkte i modstrid med den fremlagte købsnota i bilag 8 som klager har modtaget direkte fra [finans2], ligesom påstanden er i direkte modstrid med det faktum, der fremgår af klagers account statement fremlagt som bilag 10.

Den påståede manglende kapital til erhvervelse af aktierne

SKAT har anført, at klager ikke kan have været retmæssig ejer af aktierne, da klager - efter SKATs opfattelse - ikke skulle have haft kapital til at købe de omhandlede aktier.

Uanset, at klager allerede tidligere har forklaret, at klager har opnået ekstern finansiering til at købe de omhandlede aktier, har SKAT ikke i deres afgørelse begrundet, hvorfor klager ikke skulle have været i stand til at få finansieret de omhandlede køb.

Faktum er, at klager, har opnået finansiering til at erhverve de omhandlede aktier ved anvendelsen af en række forskellige finansielle kontrakter, herunder eksempelvis den Stock Lending Agreement som fremlagt i bilag 7 og 8, men også ved at klager har købt og solgt aktierne inden for få dage, men med samme betalingstidspunkt.

Ved anvendelsen af de forskellige finansielle kontrakter har klager, udover at få finansieret købet af aktierne, også formindsket den markedsmæssige risiko ved investeringen. Denne risikoafdækning har klager betalt en markedsmæssig pris for at opnå. Sådan risikoafdækning er ganske sædvanligt i den finansielle branche.

Modsat gælder det, for de aktiehandler der er finansieret ved, at aktierne er købt og solgt inden for få dage, men med samme betalingstidspunkt, hvor klager har båret hele den økonomiske kursrisiko på aktierne i ejertidsperioden.

SKAT fremlægger i deres afgørelse af 9. maj 2018 en række økonomiske tal for klager, der efter SKATs opfattelse skulle dokumentere, at klager ikke havde de økonomiske midler til at foretage de pågældende aktiehandler. Det pudsige er, at fremlagte tal dokumenterer præcis det modsatte, nemlig at klager har haft den fornødne økonomi til at foretage de pågældende handler, og at såvel købet som finansieringen af aktierne kan indeholdes i de regnskabsmæssige beløb som SKAT har fremlagt.

Det er korrekt når SKAT i deres afgørelse fastslår, at klager den 30. september 2013 har en formue på DKK 170.298.341 og den 30. september 2014 har en formue på DKK 223.393.368. Uanset, at dette ikke er nogen helt ubetydelig formue er det ligeledes korrekt, at det ikke giver klager nok likviditet til at foretage en del af de pågældende aktiehandler.

Af oplysningerne fremgår det dog ligeledes, at klagers samlede aktiver og passiver pr. 30. september 2013 var henholdsvis DKK 2.744.139.699 og DKK 2.573.841.358, mens aktiver og passiver den 30. september 2014 var henholdsvis DKK 1.447.171.137 og DKK 1.223.777.770.

Modsat SKATs opfattelse viser dette med al tydelighed, at de pågældende aktiekøb netop kunne rummes indenfor klagers aktiver på de pågældende tidspunkter. På samme måde viser tallene netop, at klager kan have fremmedfinansieret store dele af aktiekøbene, da det store aktivbeløb i al væsentlighed modsvares af lige så store passiver.

Det kan således konkluderes, at de af SKAT fremdragne regnskabstal netop dokumenterer, at klager har været i stand til at finansiere de pågældende aktiekøb.

SKATs argumentation vedrørende dette forhold må derfor ganske tilsidesættes.

At klager alene skulle have mulighed for at erhverve aktier for et beløb svarende til klagers formuen (beregnet som forskellen mellem klagers aktiver og klages gæld) ville medføre, at meget få danskere ville kunne foretage et huskøb, da de færreste har en formue til at erhverve et hus kontant.

I stedet vil de fleste danskere være nødsaget til at finansiere købet ved fremmedkapital, hvorefter personens aktiver vil stige med husets værdi, mens personens passiver vil stige med den optaget gæld. Dette er præcis hvad klager har gjort, hvilket klart er dokumenteret af de økonomiske tal som SKAT fremlægger i deres afgørelse.

**********

SKAT har yderligere argumenteret for, at selve udbyttebetalingen fra det udbyttebetalende selskab ikke skulle være tilgået klager. Dette er ligeledes ikke korrekt.

Således fremgår det direkte af den account statement (bilag 10), klager har modtaget fra [finans2], at udbyttet eksklusiv indeholdt kildeskat er krediteret klagers konto. Bilaget udstedt af [finans2] dokumenterer således både at selve udbytteudlodningen er krediteret klagers konto, men også, at der er indeholdt kildeskat på udlodningen.

På denne baggrund må det anses for dokumenteret, at udbytteudlodningen er tilgået klager – ganske i overensstemmelse med ejerskabet.

Som nævnt ovenfor, har klager på intet tidspunkt haft grundlag for at betvivle validiteten af den dokumentation, klager har modtaget fra [finans2] og klager har fortsat intet belæg for at betvivle, at de posteringer og registreringer, der fremgår af materialet fra [finans2] ikke skulle være korrekte.”

Skattestyrelsens indlæg af 12. august 2019

Skattestyrelsen v/Kammeradvokaten har ved indlæg af 12. august 2019 anført følgende:

”Skattestyrelsen bemærker følgende som supplement til Skattestyrelsens indlæg af 30. januar 2019 og kontormødereferatet:

Selskabet har – trods Skattestyrelsens bemærkninger om manglende dokumentation og Skatteankestyrelsens materialeforespørgsler på kontormødet den 15. maj 2019 – ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet skulle have købt aktier og modtaget nettoudbytte, endsige have ret til refusion af indeholdt udbytteskat.

Selskabet har i det hele taget ikke indsendt indlæg eller fremlagt bilag siden den 9. august 2018. Dette til trods for, at selskabet på kontormødet den 15. maj 2019 lovede at vende tilbage med materiale omkring en række forhold. Det er højst besynderligt, at selskabet i nu over et år har forholdt sig tavs.

De tidligere fremlagte bilag er mangelfulde, og de kan ikke tjene som dokumentation for, at selskabet skulle have ejet aktier. Dette er i sig selv mistillidsskabende – særligt fordi materialet angiveligt skulle dokumentere aktiehandler for mange hundrede millioner kroner. Dertil kommer, at der ikke er nogen dokumentation for, hvordan selskabet skulle have finansieret de massive aktiekøb.

Selskabet har således ikke dokumenteret at have ejet aktier.

Endelig er selskabets historie om aktiebesiddelser i et ekstraordinært stort omfang – herunder bl.a. over 2 mio. aktier i [virksomhed4] den 20. marts 2013 til en kursværdi på ca. 2,1 mia. kr. – fuldstændig urealistisk, uden sammenhæng og uden skyggen af dokumentation.

Skattestyrelsen fremhæver, at selskabets ejer, [person1], tidligere har været senior manager hos [virksomhed7], en del af ”[virksomhed7]-gruppen”, der har stået bag produktion af dokumenter, der efter Skattestyrelsens vurdering har forledt den danske stat til at udbetale mere end 9 mia. kr. med urette.

1. BEVISBYRDE

Det er selskabet, der har anmodet om refusion af indeholdt udbytteskat, og det er dermed også selskabet, der har bevisbyrden for, at betingelserne for refusion af udbytteskat er opfyldt, jf. f.eks. UfR 2003.2312/3H.

Det er irrelevant, om selskabet på ansøgningstidspunktet har fremlagt dokumenter, som – hvis de havde været korrekte – var tilstrækkelig dokumentation efter SKATs måde at gøre det på i 2014-2015. Det afgørende er, om Landsskatteretten på baggrund af sagens oplysninger finder, at selskabet har bevist, at den opfyldte betingelserne for refusion af udbytteskat.

Selskabets forklaring om transaktionerne, der skulle have givet ret til udbytterefusion, er usandsynlig, jf. nærmere nedenfor, og bevisbyrden er derfor skærpet, jf. f.eks. UfR 1998.898 H.

Selskabet har i perioden 4. marts 2013 til 23. januar 2014 anmodet om refusion på baggrund af meget store påståede aktiebesiddelser. Selskabet har således efter eget udsagn foretaget investeringer for mange hundrede millioner kroner. Sagen blev startet ved udsendelse af forslag til afgørelse den 23. marts 2018 og dermed få år efter udbetalingerne. Hvis selskabet faktisk har ejet aktier, ville det selvfølgelig have haft - og gemt – dokumentation herfor. Og så ville det jo være nemt at bevise aktiebesiddelserne.

Der er ikke bevistvivl i sagen; der er nemlig ingen dokumentation for de påståede aktiehandler. Og der er alt for mange udokumenterede forhold i det materiale, som selskabet har fremlagt for at under- bygge deres ”historie”. Hvis der efter Landsskatterettens opfattelse foreligger bevistvivl, skyldes det alene, at selskabet undlader at fremlægge dokumenter, der være i dens besiddelse. Dette kommer selskabet bevismæssigt til skade.

2. SKATTESTYRELSENS OVERORDNEDE VURDERING AF SAGEN

2.1 Selskabet ejede ikke aktier og modtog ikke udbytte

Selskabet kan ikke dokumentere, at den har betalt for aktier. Selskabet kan heller ikke dokumentere, at den har ejet aktier. Eller at den har modtaget nettoudbyttet fra de aktieposter, som den påstår at have ejet. Dertil kommer, at selskabet ikke havde penge nok til at foretage de påståede investeringer, og der er ingen dokumentation for, at der skulle være skaffet ekstern finansiering.

I sig selv er det utroværdigt, at selskabet uden væsentlige aktiver køber store aktieposter. Det indtryk forstærkes betydeligt, når der heller ikke er nogen pengestrømme til/fra selskabets egne bankkonti.

Allerede på den baggrund skal afgørelsen stadfæstes, idet selskabet ikke har bevist, at der er ret til refusion af indeholdt udbytteskat.

Det er påfaldende, at selskabet fortsat har undladt at fremlægge relevant materiale, som være i dens besiddelse, hvis der – som den påstår – er foregået aktiehandler, herunder f.eks. relevante aftalegrundlag, bankkontoudtog samt købs- og salgsordrer.

3. MANGLENDE OG MANGELFULD DOKUMENTATION

3.1 Selskabet har ikke fremlagt efterspurgt materiale

Det fremgår af kontormødereferatet, s. 1-2, at Skatteankestyrelsen på kontormødet den 15. maj 2019 anmodede om følgende materiale:

• Regnskaber for selskabet for 2012 – 2014.

• Bankkontoudtog for selskabet for 2012 – 2014.

• Kontoudtog for selskabet fra konto hos [finans2] for 2012 – 2014.

• Aftaler mellem selskabet og trustee, hvoraf bl.a. fremgår, hvordan selskabets midler skal investeres.

• Korrespondance mellem selskabet og [finans2].

• Rammeaftale til regulering af [finans2]s køb/salg af danske aktier m.v.

• Dokumentation for finansiering af danske aktier, herunder om og hvem der havde indgået aftaler om aktieudlån.

Selskabet har ikke fremlagt noget af dette materiale.

Derudover har selskabet ikke – trods Skatteankestyrelsens spørgsmål dertil (mødereferatet, s. 1, 6. afsnit) – fremlagt dokumentation for [finans2]s eksistens.

I en sag, der netop handler om, hvorvidt selskabet kan dokumentere at have ejet de påståede aktier, er det helt uforståeligt, at der ikke er fremlagt dokumentation, som skattemyndighederne udtrykkeligt har efterspurgt, og som selskabet være i besiddelse af.

Allerede henset til disse store mangler i det fremlagte materiale, har selskabet ikke løftet bevisbyrden for, at det skulle have ejet de påståede aktier.

3.2 Finansiering er udokumenteret og forklaringen er usandsynlig

Selskabet påstår at have foretaget investeringer, der gav ret til refusion af indeholdt udbytteskat på samlet mere end 10 mio. kr. (bilag U5).

De samlede investeringer har – ud fra kursværdien af aktiebeholdningerne på udbyttedagen (Skattestyrelsens 1. indlæg, s. 29) – været cirka 4 mia. kr.

Selskabet har fremlagt en rammeaftale mellem [finans2] og selskabet omkring aktieudlån (Skattestyrelsens 1. indlæg, s. 24), men intet andet materiale, der berører spørgsmålet om ekstern finansiering.

På kontormødet anførte selskabet:

Forespurgt om og anmodning om dokumentation for finansiering af de danske aktier, herunder om og hvem der havde indgået aftaler om aktieudlån, ville [virksomhed9] undersøge dette nærmere. Der var dog kun indgået aktieudlånsaftaler for de tidligste køb af aktier. [virksomhed9] anførte, at selskabet i forbindelse med flere handler havde påtaget sig en kursrisiko.” (referatet, s. 1, sidste afsnit)

Selskabet gør således tilsyneladende gældende, at der i nogle tilfælde er indgået aftaler om aktieudlån, og at selskabet i andre tilfælde selv har finansieret handlerne.

Ingen af delene er dokumenteret, og begge dele er dybt usandsynlige.

Der er ikke fremlagt dokumentation for aktieudlån, og pensionsplanen havde ikke et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til selv at finansiere sine enorme investeringer.

Som nævnt i Skattestyrelsens 1. indlæg (tabellen, s. 29) påstår selskabet at have ejet 2.210.000 [virksomhed4]

Nordisk-aktier den 20. marts 2013, hvor en sådan aktiebeholdning ville have en kursværdi på mere end 2,1 mia. kr. Man har selvfølgelig ikke en aktiebesiddelse af den størrelse uden at kunne fremlægge dokumentation for finansiering (og besiddelse) heraf.

3.3 Det fremlagte materiale er usammenhængende og dokumenterer ingenting

Selskabet har kun fremlagt sporadisk materiale omkring de meget betydelige aktiebesiddelser:

• Trade confirmation, [virksomhed5]-aktier i december 2013 (bilag 9)

• Credit Advice, [virksomhed5]-aktier i December 2013 (bilag 11)

Selskabet har således kun fremlagt materiale omkring én enkelt af de påståede handler.

Dertil kommer, at det fremlagte materiale er uden bevisværdi. Begge bilag er udstedt af [finans2], hvis forhold Skattestyrelsen ikke kan bekræfte (jf. Skattestyrelsens 1. indlæg, s. 4, 2. afsnit). Det er til fulde udokumenteret – og dybt usandsynligt – at [finans2] skulle have besiddet aktier i det attesterede omfang.

Selskabet har anført (klagen, s. 4, 4. afsnit), at Trade confirmations og account statement er

”den eneste form for dokumentation for aktiekøb, og der findes ingen anden måde at dokumentere sit ejerskab til en given aktie på.”

Det er ikke rigtigt. Til eksempel på ”rigtig dokumentation” kan nævnes pengestrømme og depoter, der kan spores til VP Securities. Det er påfaldende, at selskabet ikke engang fremlægger sine egne bankkontoudtog, som selskabet være i besiddelse af.

Allerede fordi selskabet ikke har dokumenteret aktiebesiddelser, modtagelse af nettoudbytte eller finansiering af aktiekøb, har selskabet ikke ret til refusion af indeholdt udbytteskat.

4. FORBINDELSE TIL [person2]-SAGERNE

I referatet fra kontormødet fremgår:

”Forespurgt om trustee [person1] havde forbindelse til [virksomhed10], Dubai, og [person2], svarede [virksomhed9], at [person1] havde været direktør i [virksomhed7], der var et selskab ejet af [person2].”

Det er således ubestridt, at selskabets ejer har en helt tydelig forbindelse til [person2], der er den formodede bagmand i udbyttesagskomplekset. [person2] er den ultimative ejer af ”[virksomhed7]-gruppen” ([virksomhed7],[virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13]), der tilsammen har udstedt ”dokumentation”, som er blevet anvendt til at få udbetalt over 9 mia. kr. med urette fra den danske stat (Skattestyrelsens 1. indlæg, s. 9).

Denne sag skal derfor ses i sammenhæng med resten af udbyttesagskomplekset, herunder i tæt sammenhæng med de ca. 9 mia. kr., der er blevet udbetalt med urette på baggrund af dokumenter fra [virksomhed7]-gruppen.

Sammenhængen er da også tydelig, da nogle særlige kendetegn gør sig gældende for såvel [virksomhed7]-gruppen som [finans2]:

• Ingen af de pågældende custodians (eller pensionsplanerne/selskabet selv) er registreret i VP Securities, og det er ikke på anden vis dokumenteret, at custodians faktisk har besiddet aktieposter for pensionsplanerne/selskabet, f.eks. ved at vise en kæde af sub-custodians, hvor der er tilknytning til et depot i VP Securities.

• Der er ingen dokumentation for, at custodians skulle have modtaget nettoudbytte for aktieposter på vegne af sine kunder (pensionsplanerne/selskabet). Nettoudbyttet burde ellers udgøre ca. 24 milliarder kroner for [virksomhed7]-gruppen og over 1 mia. kr. for [finans2].

• Der er ingen dokumentation for pengestrømme til/fra [virksomhed7]-gruppen eller [finans2] som følge af de betydelige investeringer i danske aktier.

[finans2] er således – ligesom [virksomhed7]-gruppen – et lukket kredsløb, og ”dokumentation” derfra har ingen forbindelse til virkeligheden”

Skatteankestyrelsens kontorindstilling

Skatteankestyrelsen har udsendt kontorindstilling, hvori SKATs afgørelse er indstillet stadfæstet.

Skattestyrelsen v/Kammeradvokaten har ved indlæg af 20. august 2020 erklæret sig enig i kontorindstillingen og henvist til Landsskatterettens afgørelse og Skattestyrelsens bemærkning i førersagen med j.nr. [...], hvor klageren – ligesom i denne sag – har anvendt [finans2] som custodian.

Selskabets indlæg af 24. august 2020

Repræsentanten har den 24. august 2020 indsendt et indlæg på vegne af Selskabet. Repræsentanten har i forbindelse med indsendelsen oplyst, at indlægget er udarbejdet af Selskabet, og at repræsentanten blot har videreekspederet indlægget. Af indlægget fremgår bl.a.:

“Introduction

The Tax Appeals Agency (the Agency) decision to uphold SKAT's decision to revoke the WHT reclaims made by [finans6] is based on the statement that "the Pension Plan is not considered to have owned shares or received dividends as stated in connection with the requests for dividend reimbursement"

The basis for the conclusion that no shares were owned and no dividends received is not based on a forensic and/or legal analysis of the effect, or non-effect, of the trading carried out, and it is not alleged that no trading was carried out, but on the basis only that the Agency takes the view that documentary evidence has not been produced which shows that the trades did in fact produce share ownership, and that dividends were actually received as a consequence of that ownership.

The purpose of this response is to demonstrate, by way of introducing facts to the process, that the Agency's decision formed on that basis is invalid.

Firstly, there will be an introduction to the trading model employed by [finans6] and the real life outcomes of that model. Secondly the law relating to the eligibility criteria or WHT reclaims will be outlined. Thirdly, bringing those issues together, it will be demonstrated that [finans6] was entitled to make the reclaims it did.

Finally there are comments on, and an analysis of, the validity of the Agency basing its conclusion on allegedly absent documentation

[finans6]'s trading model

[finans6] retained to act as its broker/custodian [finans2], a Comoros off-shore corporation operating from Mauritius.

On a date prior to the ex-date [finans6], through its authorised trader, [person1], entered into fully binding agreements to buy cum-dividend stock. The settlement date agreed was post the record date. As the trades were OTC and therefore off-market the agreement in relation to the length of the settlement period was not governed by market rules.

On settlement [finans6] lent out the shares simultaneously with settlement delivery. The borrower, as is normal market practice, paid cash collateral. The cash inflow recorded in the custodian's records provided the purchase consideration which was credited to the seller.

This model is lawful, universally practised, and breaches no regulatory requirements or principles.

[finans6] then retained the shares that it had bought. In time the shares were resold, and in all instances at least some part of each position was held for over twelve months before the entire holding was disposed of.

At no point in the transaction was any part of the purchase hedged and so full market risk was taken. The primary purpose of the trades was to make profit by selling shares at a price greater than that paid.

Eligibility for WHT refunds

As a matter of Danish domestic law the eligibility criteria are set out, as the Agency correctly identifies, in S 69B (1) of the Withholding Tax Act. That sets out four eligibility requirements

1. The applicant must be a person who is liable to taxation pursuant to S2 of the WHT Act or S2 of the Corporation Tax Act
2. The applicant must have received dividends
3. Tax must have been withheld from the dividends received by the applicant pursuant to S65-65D of the WHT Act, and,
4. The tax withheld must exceed the tax due under an applicable double taxation treaty

It is important to note that, contrary to the Agency's contention in its letter of 13 August 2020, S69B (1) does not impose any requirement that reimbursement of WHT "is conditional on the pension Plan having owned shares".

The absence of this condition from Danish domestic law is entirely consistent with international law. The Commentary on Article 10 of the OECD Model Convention, which is the basis of the Denmark/Luxembourg double taxation treaty, specifically says that beneficial ownership of shares is not a pre-condition to the benefits of the treaty being available, only beneficial ownership of the dividend, and even then, the Commentary concedes the concept of beneficial ownership in relation to dividends in the Model Convention is not the same as beneficial ownership in common law countries.

This is an important concession in the Commentary given how dividends are received in the real world when trades are settled over an ex-date, a process which will be referred to in more detail later.

[finans6]'s eligibility to make valid WHT reclaims

(i) Share ownership

Even though share ownership is not a pre-requisite for eligibility to make a WHT reclaim [finans6] did, in fact, own the shares.

This is a product of the trading model described above and the effect on that model of both Danish domestic law and universally accepted market practice. Market practice is not simply one of a number of potentially relevant issues, it is, in and of itself, determinative of the issue because Danish tax law is to be interpreted as being in accordance with and/or giving effect to prevailing market practices.

Again this approach is reflected in international law, in particular the language of Article 31(1) of the Vienna Convention.

A share is acquired or disposed of at a time when a final and binding agreement exists on the acquisition or disposal. This is universal market practice, and, from the point of view of Danish domestic law, it is reflected in SKAT's Legal Guidance at CB 2.1.6.1

It is immaterial if there is a final and binding agreement to buy from a short rather than a long seller. The markets make no distinction in their operations and trading outcomes between long and short selling, and short selling of shares in Danish listed companies is permitted under both relevant EU legislation, in particular Article 12 of Regulation (EU) No 236/2012, and in Danish domestic law under the Securities Trading Act, which incidentally permits stock lending, an integral part of the [finans6] trading model.

Thus, by entering into binding agreements to buy cum-dividend stock, by virtue of those agreements, [finans6] acquired ownership of shares.

It is notable, in relation to this issue, that the Agency, whilst saying that no shares were owned, offers no argument, or any basis, in fact or law to support that statement.

(ii) Subject to tax

This issue is a matter of utter simplicity. [finans6] owned shares in Danish publicly listed companies and received income in the form of dividends as a consequence of that share ownership. That placed [finans6] within the Danish tax system

(iii) Receipt of dividends

The financial consequences for a buyer of agreeing to buy cum-dividend shares, at a price which reflects the premium created by the carriage of a dividend, and the delivery at settlement of ex-dividend shares of a lower value, have long been recognised by the markets.

The manner in which markets world-wide respond to this issue is to make it an implied term in agreements which settle over the ex-date that the buyer should receive the dividend the shares carry from the seller.

This is universally carried out by a process known as "market claim" where the buyer's custodian "claims" the dividend from the seller's custodian. It is such a universal practice that it is done automatically on electronic platforms and a number of businesses exist for the purpose of making market claims though these platforms for their customer base.

Where, as is often the case, both buyer and seller share a custodian the process is done by net settlement where the seller's cash account is debited with the amount of the dividend and the buyer's cash account is credited with the same amount.

It is absolutely the case that markets world-wide regard receipts by way of market claim as receipt of dividend.

In all instances of [finans6]'s purchase of Danish stock both sides of the trade shared the same custodian and therefore all receipts of dividend received through market claims were dealt with by way of net settlement.

Regardless of what conclusions the Agency came to it remains an inescapable fact that the market claims reflected in the custody records took place, and, as a consequence of those claims, [finans6] received dividends.

(iv) Tax was withheld

Custodian records show the amount of dividend received in respect of each share purchase. That amount is demonstrably the gross dividend declared minus the tax withheld at source. It is impossible to see how in those circumstances it cannot be said that tax has been suffered by the recipient. The force of that is demonstrated by a consideration of what happens when a market claim is made in respect of dividend paid in a jurisdiction which does not deduct tax at source. In that situation it is the full amount of the dividend which is received by way of market claim and the recipient has to show that gross receipt on the relevant tax return. That demonstrates that the difference in amount received in a deduction at source jurisdiction from the amount received in a gross payment jurisdiction is only referable to a tax deduction.

(v) Tax withheld exceeded the maksimum payable

[finans6] met all the criteria for eligibility to the benefits of the Denmark/Luxembourg double taxation treaty. In addition to the eligibility criteria dealt with above it was also tax resident in Luxembourg and through its external accountants/auditors submitted annual tax returns, showing all share purchases and receipts of dividends, to the Luxembourg authorities.

As a consequence of being within the provisions of the tax treaty a deduction of tax at source of 27 % exceeded the amount they were liable to pay on their dividend income and this criteria for eligibility to make a WHT refund was met.

It may also be important to emphasise that in making annual tax returns the Luxembourg tax authorities were in no doubt whatsoever that dividends had been received.

In that regard it may be appropriate to highlight the absurdity of [finans6] submitting annual returns of income to a tax authority, and thereby creating the possibility of a tax charge, if no such income had ever been received by them.

Comments of the Agency's observations on documents

In coming to its conclusions the Agency relies heavily on the alleged lack of documentation which it claims would have been capable, if available, of establishing share ownership and the receipt of dividends.

A description of the documents the Agency says should have been made available appears in the first paragraph of page 3 of the letter of 13 August 2020.

They are

(i) Accounting documents
(ii) Bank account statements for 2013-2014
(iii) Agreements between the pension plan and its trustee
(iv) Correspondence between the pension plan and [finans2]
(v) Agreements on the purchase and sale of shares
(vi) Agreements on the financing of the shares.
(vii) Documents showing transfer of funds from [finans2] to [finans6]
(viii) Documents showing [finans2] has traded shares

The only documents acknowledged to have been received are described as "a number of agreements etc" which do not document [finans6]'s ownership of shares.

Before coming on to deal with allegedly missing documents it is appropriate to observe, as the Agency knows, that the "agreements etc" to which they refer are the framework agreements between [finans6] and [finans2] which define and control their contractual relationship. They do not, and were never intended to, have anything to do with the outcomes of trading within the context of that contractual relationship. Given the nature, intent and purpose of those contractual documents to suggest they have the capacity, but nevertheless fail, to prove share ownership is an utterly illogical position for the Agency to take.

In terms of what the Agency says could have provided evidence of share ownership it is important to analyse whether, in reality, each of those classes of documents could ever actually do that.

(i) Accounting documents

Accounts could never of themselves demonstrate ownership of assets whose existence is recognised in those accounts. Accounting documents only ever show the value, positive or negative, of those assets as part of a set of financial data, and the relationship of that value to other elements of the accounts. The absence of accounts does not assist the Agency in coming to its conclusions in any way.

(ii) Bank account statements

The Agency does not say which account holder's bank statements would prove ownership of shares. If one presumes the Agency has in mind [finans6] bank statements showing evidence of payments out of amounts of money reflective of the full purchase price on settlement dates that would indeed be evidence which supported ownership, but that is not how the purchases were financed, shares were not purchased from capital resources and therefore no bank statement would ever reflect such a state of affairs. Given that [finans6] cannot reasonably be criticised, or decisions be reasonably made against it, for failing to produce what does not exist.

The fact that share purchases were funded through loan collateral is a normal and proper form of equity trading. Most share purchases are leveraged and using share loan collateral is simply one of a number of different forms of leverage used world-wide. As will be developed later the evidence of the means by which [finans6] paid for the shares it bought is to be found in the custody reports already provided to the Agency, not in any bank statement.

(iii) Agreements between the pension plan and its trustee

It does seem unfair to say the least that [finans6] be criticized for failure to produce documents relating to its trustee when it does not have one. It is a Luxembourg SaRL, not a trust.

The inclusion of this complaint in the decision relating to [finans6] is interesting in that the other WHT claimant owned by Mr Klar is an English trust, Europa, and it appears that this section of the finding in relation to [finans6] has simply been cut and pasted from an earlier finding in relation to Europa, which may be some evidence of the lack of any proper analysis having been applied to the particular circumstances of [finans6]'s case which is quite independent of Europa's.

(iv) Correspondence between the pension plan and [finans2]

These allegedly missing documents are an additional example of comments in relation to the separate case of Europa being transposed by cutting and pasting into a finding against [finans6]. [finans6] is not, and never has been, a pension plan. It was a Luxembourg limited liability company that traded in equities.

In any event, and purely for the sake of argument it is difficult to understand how correspondence, even with a broker/custodian, could ever be evidence of ownership. At best it could be evidence of instructions and responses to instructions. In itself it would not be evidence that the instructions were executed to the degree, and in a manner sufficient, to transfer ownership.

(v) Agreements on the purchase and sale of shares

In the real world of dematerialised equity trading, where shares are completely fungible, these documents do not exist. Trading is done on the telephone and confirmed by email not through the entering into of documented agreements. A moments pause for thought about the speed at which trading is carried shows that the suggestion that share trading is done through written agreements signed by both parties is nonsensical.. The same comments apply as to (ii) above. [finans6] cannot be criticised for not producing a class of documents that has never existed, nor can findings against them be reasonably made on the basis that they have been unable to do the impossible.

(vi) Agreements on the financing of shares.

There were none. As set out above, the financing of purchases was leveraged through the mechanism of share lending. That such leveraging was available to [finans6] finds its origin in the GMSLA signed with [finans2] on 24 May 2012. The same comments apply as above in respect of a failure to provide what does not exist.

(vii) Documents showing transfer of funds from [finans2] to [finans6]

It is not immediately obvious how documents evidencing transfer of monies from a broker/custodian to its client establishes share ownership, though, despite the obvious correctness of that statement the Agency for some reason not fully understood seems to be of the view that the absence of such documentation somehow establishes that there was no share ownership.

There is in fact documentation showing movement of monies from [finans2] to [finans6], but it does not assist any issue of ownership.

(viii) Documents showing [finans2] has traded shares

This is the solitary class of documents which the Agency has identified as capable of proving ownership of shares which actually does that. It is an unhappy comment on the validity and strength of the decision the Agency came to that it has has already been provided with these documents.

In the age of dematerialised shares the only documents capable of demonstrating ownership are the trading documents which show the shares were purchased. Trading documents are created by brokers, often on automated platforms, and the documents which show the consequences of the trades are created by custodians.

Anything other than that will only show intentions and agreements, only trading documents show the consummation of those intentions and agreements.

The documents created by brokers which confirm that have carried out their instructions and bought or sold shares on behalf of their client are called, obviously enough, "trading confirmations" normally referred to as "confirms".

Confirms have a number of functions. Firstly they demonstrate to the client that the trade has been executed. They also provide the client with details of the trade, the name of the issuer, the class and number of the shares, the price per share, the trade date and the settlement date. They are also evidence of services for which the broker is entitled to charge a fee.

The confirm is the buyer's evidence of the purchase, and, in accordance with universal market practice, therefore ownership, and it is the seller's evidence of the sale. The Agency has these documents.

There is a further class of documents which evidences ownership but which are created by the custodian as opposed to the broker, though they may be the same entity performing different functions. These are custody records.

These documents record all acquisitions, the date, the name of the issuer, the class if relevant, and the price paid per share. These purchased shares are held in what is called "open positions". Purchased shares will remain as open positions until they are sold, an event which is also recorded by the custodian.

These records will also show share loans, the amount of the collateral taken in and the mark to market movements in the collateral.

The custody records also show all forms of income, share resale receipts, loan fees, dividends and manufactured dividends, as well as all outgoings which are analysed each month to produce the cash account.

However whilst this document is some evidence of share ownership it is created from the broker's trading records and a correct analysis would be that the broker records, the confirms, are the primary evidence of share ownership and the custodian records are secondary evidence of share ownership.

The agency has also been provided with the custody records in relation to [finans6]'s trading. Thus the Agency has in its possession both the primary and secondary evidence of share ownership.

It is therefore not understood how the Agency can claim not to have documentary evidence of share ownership which makes its conclusions based on that assertion even less comprehensible.

Interestingly the Agency's complaint about the absence of documents makes reference only to the issue of share ownership. It does not suggest that the absence of documents i impacts in any way on the issue of receipt of dividends, which it denies, without any evidence, ever took place.

In the same way that custody records show the acquisition of shares they also, as set out above show all receipts including dividends. The difference is that in the case of evidencing dividend receipt the custody records are the primary evidence, particularly where, as here, the receipt was by way of net settlement market claims.

Therefore, for the sake of completeness it is the case that the Agency also has in its possession documentation which demonstrates the fact that dividends were received by [finans6].

Given that it has both primary and secondary evidence of share ownership and primary evidence of dividend receipt the Agency's conclusions are fatally flawed.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal danske selskaber indeholde 27 pct. af det samlede udbytte ved udbetaling af udbytte.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 d er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark fremgår af artikel 10, stk. 2, litra b, at Danmark kan beskatte udbytte, der udbetales fra et selskab hjemmehørende i Danmark til en person, der er hjemmehørende i Luxembourg med 15 % af bruttobeløbet.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår bl.a., at told- og Skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis betingelserne i nr. 1 – 8 er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse af 4. maj 2018 ikke er en ansættelse omfattet af skatteforvaltningslovens §§ 26 – 27, idet en afgørelse om refusion af udbytteskat (og herved også en tilbagekaldelse) ikke er en ansættelse af indkomstskat. Fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 – 27 finder derfor ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde. Retten skal herved henvise til Højesterets dom gengivet i SKM2018.624.HR.

Refusion af udbytteskat er betinget af, at Selskabet har ejet aktier, og at Selskabet har modtaget udbytte af disse aktier, hvor der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet er indeholdt udbytteskat.

Landsskatteretten finder, at det påhviler Selskabet at bevise, at disse betingelser er opfyldte, og at Selskabet på den baggrund var berettiget til refusion af udbytteskat på 12 pct. (27 pct. – 15 pct.).

Det bemærkes herved, at der indenfor dansk civilret, herunder skatteretten, gælder et udgangspunkt om ligefrem bevisbyrde. Dette vil bl.a. sige, at den, der påstår at have et krav, skal godtgøre, at kravet består. Det følger således af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden.

Landsskatteretten finder ikke, at denne bevisbyrde er løftet.

Landsskatteretten finder, at Selskabet ikke var berettiget til udbetaling af udbytterefusion. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at Selskabet har købt og været ejer af de omhandlede påståede aktier eller har modtaget udbytte af aktierne. Der ses således ikke at være den fornødne forbindelse til Selskabet, der dokumenterer, at der har været aktietransaktioner m.v., der har passeret Selskabets økonomi. Retten bemærker i den forbindelse, at Selskabet er anmodet om dokumentation i form af regnskaber og bankkontoudtog m.v. for perioden 2012 – 2014, korrespondance mellem Selskabet og [finans2], aftaler om køb og salg af aktier samt dokumentation for finansiering af aktiekøb. Dette materiale ses ikke modtaget, hvorfor der ikke er fremlagt dokumentation for overførsel af midler til Selskabet fra [finans2], ligesom det ikke er dokumenteret, at [finans2] har handlet aktier og modtaget udbytte på Selskabets vegne. Der er desuden lagt vægt på, at der er uoverensstemmelser i visse af de angivne ISIN-numre på Credit Advices udarbejdet af [finans2].

Landsskatteretten finder ikke, at der alene skal tages stilling til den foreliggende sag om tilbagekaldelse af udbytterefusion uden en vurdering af den oprindelige sag om refusion om udbytteskat.

Betingelserne for at en afgørelse er ugyldig og dermed bør annulleres er, at den pågældende afgørelse lider af en retlig mangel, at denne er væsentlig, og at særlige omstændigheder ikke taler imod ugyldighed. Til retlige mangler hører bl.a. mangler, der angår den retlige subsumption, det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at udstede afgørelsen og kravene til dens indhold er opfyldt i det pågældende tilfælde. Årsagen hertil kan være, at myndigheden ved afgørelsens udstedelse har befundet sig i en vildfarelse om sagens faktiske omstændigheder. Sådanne retlige mangler anses i almindelighed som væsentlige i sig selv og vil typisk føre til, at afgørelsen anses for ugyldig. Retten skal i den forbindelse bl.a. henvise til FOB2005.527.

Landsskatteretten skal som klageinstans efterprøve, om betingelserne for SKATs tilbagekaldelse/annullation af de tidligere trufne afgørelser om refusion af udbytteskat har været opfyldt. I denne prøvelse indgår en nødvendig vurdering af, om der oprindeligt var grundlag for at yde refusion af udbytteskat. Det er Landsskatterettens vurdering, at Selskabet hverken for SKAT eller Landsskatteretten har fremlagt det fornødne bagvedliggende materiale, som kan understøtte, at betingelserne for refusion af udbytteskat er opfyldt. Der henvises til Landsskatterettens afgørelser af 19. december 2019 (offentliggjort som SKM2019.650.LSR), 13. januar 2020 (offentliggjort som SKM2020.29.LSR) og 7. juli 2020 (offentliggjort som SKM2020.369.LSR og SKM2020.371.LSR).

Da selskabet ikke er anset for at have ejet aktier eller modtaget udbytte som angivet i forbindelse med anmodningerne om udbytterefusion, finder Landsskatteretten, at SKAT har udbetalt refusion på et urigtigt grundlag på baggrund af selskabets ansøgninger. SKAT har derfor været berettiget til at annullere de oprindelige afgørelser om udbetaling af udbytterefusion, idet bemærkes, at SKATs anvendelse af ordet ”tilbagekaldelse” ikke kan føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.