Kendelse af 28-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 18-0005510

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Overskud af virksomhed

395.670 kr.

0 kr.

395.670 kr.

Indkomståret 2015

Overskud af virksomhed

89.572 kr.

0 kr.

89.572 kr.

Honorarer

0 kr.

75.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i de påklagede indkomstår været ansat som byggerådgiver og salgskonsulent hos [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1].

Klageren har i forbindelse med klagesagen oplyst, at han var gift med [person1] indtil 2012. Han solgte i den efterfølgende periode en del af det indbo, som han overtog ved bodelingen, samt indbo som han havde overtaget fra sin far ved dennes død i 2013.

Den 15. maj 2014 stiftede klageren sammen med sin daværende kæreste ([person2]) selskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2], som drev virksomhed indenfor brugskunst. Klageren udtrådte som ejer af selskabet den 18. april 2018.

Den 17. juni 2016 modtog klageren en skrivelse fra SKAT (nu Skattestyrelsen) om, at han ifølge en anonym anmeldelse drev byggevirksomhed ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse ved [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen anmodede i samme skrivelse klageren om at fremsende oplysninger og dokumentation for posteringer, som havde relation til privatforbruget.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der var en formodning for, at anmeldelsen blev fremsendt af [person3], som havde chikaneret klageren gennem årene.

Ved et møde med Skattestyrelsen den 21. februar 2018 blev det aftalt, at klageren skulle fremsende erklæringer fra de personer, som han havde solgt private ejendele til, ligesom Skattestyrelsen af egen drift henvendte sig til nogle af disse.

Den 10. april 2018 modtog Skattestyrelsen materiale fra klageren, herunder erklæringer, vedrørende salg af private effekter for så vidt angår 4 af indsætningerne på klagerens private bankkonti. Skattestyrelsen har som følge heraf udtaget disse posteringer og en række andre posteringer, idet der var tale om salg af private ejendele, eller fordi det blev vurderet, at der ikke var tale om omsætning.

Skattestyrelsen har den 29. november 2017 og 1. maj 2018 fremsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelsen til klageren.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 til henholdsvis 395.670 kr. og 89.572 kr. på baggrund af nedenstående bankindsætninger på klagerens bankkonti:

Indsat dato

Kontotekst

Beløb

Moms

Beløb ekskl. Moms

07-01-2014

Fejlovf

125.060,00 kr.

25.012,00 kr.

100.048,00 kr.

29-01-2014

Retur

62.500,00 kr.

12.500,00 kr.

50.000,00 kr.

28-02-2014

OW

100.140,00 kr.

20.028,00 kr.

80.112,00 kr.

04-06-2014

Faktura 1502

62.500,00 kr.

12.500,00 kr.

50.000,00 kr.

12-06-2014

[virksomhed3] Fakt 1503

37.500,00 kr.

7.500,00 kr.

30.000,00 kr.

01-07-2014

Fak.1506

33.477,50 kr.

6.695,50 kr.

26.782,00 kr.

15-08-2014

Salg sande

15.437,70 kr.

3.087,54 kr.

12.350,16 kr.

18-08-2014

HO

20.000,00 kr.

4.000,00 kr.

16.000,00 kr.

26-08-2014

Indsat check

37.972,42 kr.

7.594,48 kr.

30.377,94 kr.

08-01-2015

JP & CP

43.750,00 kr.

8.750,00 kr.

35.000,00 kr.

01-10-2015

HN

36.966,00 kr.

7.393,20 kr.

29.572,80 kr.

02-10-2015

JP & CP

31.250,00 kr.

6.250,00 kr.

25.000,00 kr.

Klagerens repræsentant har den 18. januar 2021 fremsendt supplerende materiale som dokumentation for, at der var tale om salg af privat indbo i form af billeder af visse af de solgte genstande samt specifikation af bankindsætningerne udarbejdet af klageren.

Det fremgår af fakturanr. 15061 og 150202, at de vedrører CVR-nr. [...2], som tilhørte selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren står anført som reference og det er hans bankkontonummer, som fremgår af fakturaerne. Fakturaerne er udstedt til JP og CP. Den ene faktura vedrører "aconto honorar" til "([person4]) byggeledelse" og den anden vedrører "honorar" til "([person4]) [virksomhed2]".

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen anført, at bankindsætningerne af 8. januar 2015 og 2. oktober 2015 på henholdsvis 43.750 kr. inkl. moms og 31.250 kr. inkl. moms skal beskattes som honorarer.

Skattestyrelsen har den 16. februar 2021 oplyst, at de ikke har yderligere bemærkninger til beskatningen af de to honorarer af 8. januar 2015 og 2. oktober 2015, og styrelsen fremsendte samtidigt klagerens personlige skatteoplysninger for indkomstårene 2014 og 2015.

Der er i øvrigt ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt nærmere dokumentation eller forklaring på bankindsætningerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 395.670 kr. og 89.572 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende i deres afgørelse af 1. maj 2018:

"(...)

1. Overskud af virksomhed

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået bankkontoudskrifterne. SK.AT mener, at der på kontoen forekommer ind sætninger, som er omsætning fra erhvervsmæssig aktivitet. Der er flere indsætninger, hvor der i teksten er henvist til, at der er tale om betaling af fakturaer. Der er konstateret følgende indsætninger til dækning af fakturanr. 1502,1503,1506,1507.

SKAT har på grundlag af bankkontoudskrifterne opgjort de skattemæssige resultater for 2013 til 2015 som anført i specifikationen på vedlagte bilag side 2

(...)

Indkomståret 2014 395.670 kr.

Indkomståret 2015 89.572 kr.

(...)

Det yderligere overskud for indkomstårene 2014 og 2015 er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens§ 3.

SKAT ændrer dine skatteansættelser inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

SKAT har dels fra dig og dels selv indhentet oplysninger vedrørende en del af de på kontoen fore tagne indsætninger.

SKAT har vedrørende pkt. 28 og 35 modtaget kopi af de udstedte fakturaer. Det fremgår heraf, at der ikke er tale om salg af private klinker, men derimod om Honorarer på henholdsvis 31.250 kr. og 43.750 kr. inklusive moms.

Vedrørende pkt. 34 har [person5] har telefonisk meddelt, at han har en masse fakturaer i forbindelse med byggeriet, men han kan ikke finde fakturaen vedrørende overførslen af 36.966 kr. til dig.

Han kan dog ikke bekræfte, at have købt noget privat af dig.

SKAT har herud over modtaget mails fra [person6], [person7], [person8] og [person9], som alle bekræfter, at have købt fliser eller andre effekter af dig privat. Se SKATS bemærkninger eller vurderinger i vedlagte bilag.

Selv om der ikke er fremsendt bilag vedrørende ovenstående køb har SKAT anset det for sandsynliggjort at der er tale om privat køb af dine ejendele, hvorfor beløbene ikke medtages i omsætningen.

Der gøres opmærksom på, at såfremt du har indkøbt fliser m.v. med videresalg for øje, så er fortjenesten herpå skattepligtig, og der skal afregnes moms.

Revisor [person10] har bemærket, at SKATs eneste grundlag for forhøjelsen er den anonyme anmeldelse, som du mener stammer fra [person3], og nogle posteringer på kontoudskrifter som SKAT anser at være omsætning, og mener i øvrigt ikke, at de beregnede privatforbrug indikerer, at der skulle mangle indkomst.

SKAT har modtaget kopi af fakturaer som viser sig at være omsætning og hvorpå der er opkrævet moms. Det er på denne baggrund at SKAT foretager en forhøjelse.

SKAT fastholder på det foreliggende grundlag at de resterende punkter er omsætning.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes.

Repræsentanten har anført følgende i klagen af 12. september 2018:

"(...)

Det gøres gældende

(...)

- at det er uberettiget når SKAT har forhøjet min kundes skattepligtige indkomst med indsættelser på dennes bankkonto, af privat karakter.

(...)

Min kunde anerkender at han i 2015 oppebar et honorar på i alt 75.000 DKK inkl. moms og at han er skattepligtig heraf.

(...)

Baggrund

[person4] har gennem mange år været ansat hos [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Han har ikke på noget tidspunkt ejet aktier i selskabet eller indgået i selskabets bestyrelse eller ledelse.

Han er ansat som byggerådgiver og salgskonsulent på almindelig lønmodtagerbasis og oppebærer løn samt provision.

Frem til og med 2012 var [person4] gift og boede sammen med ægtefællen [person1] på deres fælles ejendom, Søllerødgårdsvej 31,2840 [by1].

[person4] har alle dage haft en personlig interesse for kunst, herunder særligt de såkaldte Kogle lamper der er designet af Poul Henningsen (PH), hvilket også har betydet at der har været køb og salg af samlerobjekter gennem årene.

Ejendommen blev sat til salg idet parterne var enige om at gå hvert til sit. I den forbindelse blev der indgået en bodelingsaftale hvorefter [person1] blev boende i ejendommen frem til salg og betalte husleje til [person4] for hans halvdel.

[person4] flyttede til et lejemål i betydeligt mindre rammer og måtte derfor sælge en stor del af det indbo som han fik udlagt ved bodelingen. Herunder også indbo som han arvede fra sin far i 2013.

Han begyndte at se mere til en gammel veninde/bekendt [person2] som ligeledes - på hendes foranledning, var blevet separeret fra sin tidligere ægtefælle.

Dette udviklede sig til at de blev kærester og flyttede sammen i 2013. I 2014 stiftede de selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som driver virksomhed indenfor brugskunst, hvor [person2] er den primære drivkraft.

Det nyetablerede samlivsforhold udløste imidlertid en sand storm af chikane fra [person2] tidligere samlivspartner [person3], herunder henvendelser til [person4]s arbejdsgiver, utidig opsøgning på boligen, anonyme henvendelser til SKAT samt skrivelser til [person4]s arbejdsgiver.

[person4] nedlagde, via sin advokat stævning mod [person3] med påstand om straf i henhold til Straffelovens § 268 samt krav om godtgørelse i henhold til Erstatningslovens § 26.

Dette kulminerede i at [person3] af sin advokat blev anbefalet at indgå et retsforlig, hvor denne trak sine udtalelser tilbage og i øvrigt accepterede at betale en bod på 25.000 DKK samt at afholde sagsomkostningerne.

Dette afholdte tilsyneladende ikke [person3] fra at fortsætte sine chikanerier og det samme med det polititilhold han efterfølgende fik.

Den vedvarende chikane som fortsat blev udøvet fra [person3] side kulminerede med at [person4] og [person2] i indeværende år valgte at lade deres samlivsforhold ophøre af hensyn til deres børn.

Vi har fået agtindsigt hos SKAT og i perioden 2013 - 2016 har SKAT modtaget ikke færre end 4 identisk lydende anonyme anmeldelser fra [person3]. I alle 4 situationer blev [person4] underrettet herom men SKAT foretog sig ikke yderligere.

Det gjorde man så den 17/6 2016 hvor [person4] modtager en skrivelse fra SKAT om at han if. disse anmeldelser, skulle drive byggevirksomhed ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse.

Man anmoder ham om at fremsende kopi af kontoudskrifter, bodelingsoverenskomst, oplysninger om ejendomme, oplysninger om salg af bil i 2013, oplysninger om ovenstående selskab og en række andre forhold. Herudover anmoder man om kommentarer til de af SKAT opgjorte privatforbrug for indkomstårene 2013- 2015.

[person4] henvendte sig til mig og den 2. september 2016 foranledigede jeg det ønskede materiale indsendt til SKAT. Samtidig bemærkede jeg at de anonyme anmeldelser SKAT havde fået, henviste til tidligere anmeldelser, og derved var sammenhængende. Det er således også de samme ting og formuleringer som er fremhævet og anvendt i anmeldelserne. Nogle ting som gik igen i de skrivelser der var sendt til [person4]s arbejdsgiver. Det var således åbenbart for min kunde at alle anmeldelser kom fra én og samme anmelder [person3].

I min skrivelse til SKAT kommenterede jeg ikke på de af SKAT opgjorte privatforbrug, idet de alle lå i 250.000 - 1.100.000 DKK og således ikke gav anledning til overvejelser.

Den 14/12 2017, dvs. mere end 14 måneder efter at materialet til SKAT blev fremsendt modtager [person4] så et forslag til ændring af skatteansættelsen fra SKAT.

Udover at anmode om fristforlængelse til den 10/1 2017 anmoder jeg i min henvendelse SKAT om at fremsende de - korrigerede - privatforbrugsopgørelser som måtte ligge til grund for forslaget, idet en konstatering af at nogle indsættelser på [person4]s private bankkonti, som efter SKATs opfattelse ligner omsætning ved personlig virksomhed og som man har oplistet i et bilag, ikke kan stå alene som grundlag for forhøjelse af indkomsten.

Efterfølgende den 28. februar 2018 afholdes der så et møde med SKAT hvor det aftales at [person4] indhenter redegørelser fra de personer han kan, ligesom at SKAT af egen drift har rettet henvendelse til nogle af disse.

På mødet tilkendegav SKATs sagsbehandler at hvis man af denne vej kunne få det sandsynliggjort at flere af indsættelserne var indsættelser vedrørende salg af privat indbo eller private indbetalinger i øvrigt ville der være en formodning for at de øvrige poster også var privat relaterede.

Den 10. april 2018 modtog SKAT materiale fra [person4] omhandlende 4 af indsættelserne hvor det blev bekræftet at der var tale om salg af private effekter.

Skattestyrelsens afgørelse

SKAT anfører at man efter sin gennemgang mener at der forekommer indsættelser som er omsætning fra erhvervsmæssig virksomhed og at det af flere indsættelser fremgår at der er tale om betaling af fakturaer.

Vedrørende de anonyme anmeldelser anfører SKAT at man har modtaget kopi af fakturaer som viser sig at være omsætning hvor der er opkrævet moms, og at det - kun - er på denne baggrund at man foretager forhøjelser.

Vores bemærkninger

Det fremgår af SKATs afgørelse at man har forhøjet min kundes indkomst med i alt ca. 485.000 DKK og at forhøjelserne sker med baggrund i, at man har modtaget 2 fakturaer som viser sig at være omsætning. Et forhold som min kunde også, som anført indledningsvist, anerkender (umiddelbart er der tale om ikke momspligtig honorarmodtagerindkomst).

De øvrige - påklagede - forhøjelser som SKAT har foretaget af min kundes indkomst og momstilsvar er alene baseret på registrerede indsættelser på dennes private bankkonto,

Det kan derfor ikke undre at min kunde stiller sig fuldstændig uforstående overfor SKATs bemærkninger om at man skulle have modtaget kopi af fakturaer i det omfang som forhøjelserne af indkomsten og det opgjorte momstilsvar er udtryk for, al den stund at han ikke mener at have udstedt fakturaer i dette omfang (28 punkter). Han har derimod flere tilfælde udstedt blå kvitteringsbilag da det er de færreste der køber dyrt privat indbo uden nogen form for kvittering.

Faktum er at SKAT alene har modtaget kopi af de 2 fakturaer på i alt 75.000 DKK (punkt 28 og 35), samt et telefonudsagn som jeg har kommenteret nedenfor.

At SKAT i sin afgørelse anfører at man - på det foreliggende grundlag - fastholder at de resterende (26) punkter er omsætning, kan vanskeligt tolkes som andet end en bekræftelse af at afgørelsen alene hviler på disse 2 fakturaer samt nedenstående udsagn som er 1 indsættelse ud af de i alt 26 indsættelser som SKAT har anset for omsætning.

Iflg. SKAT skulle vedkommende - [person5] - med telefonudsagnet have oplyst, at have en masse fakturaer fra min kunde vedrørende "byggeriet" men at han ikke lige kunne finde fakturaen vedrørende overførslen til min kunde på 36.966. (pkt. 34). Samtidig skulle han have oplyst, at han ikke kan bekræfte at have købt noget privat af min kunde.

Et sådant udsagn kan efter min opfattelse ikke tillægges større bevismæssig værdi, end de "anonyme" anmeldelser som SKAT, jf. ovenfor, modtog vedrørende min kunde.

Når [person5] siger at han har en masse fakturaer vedrørende "byggeriet" kan man undre sig over at SKAT ikke har bedt om kopi af disse. Derudover kan man undre sig over at der så ikke figurerer andre indbetalinger fra [person5] på [person4]s bankkonti, end den omtalte indsættelse på 36.966 DKK (pkt. 34).

Årsagen kunne være at de omtalte fakturaer vedrører arbejde som er udført af og faktureret af [person4]s arbejdsgiver, vedrørende den ejendom som [person5] købte i 2014, og at han ikke kan finde fakturaen vedrørende indsættelsen på [person4]s bankkonto fordi der ikke findes nogen faktura.

Når samme person, overfor SKAT, oplyser ikke at kunne bekræfte at have købt noget privat af min kunde, er det værd at bemærke at [person5], if. CVR-registeret driver erhvervsvirksomhed indenfor - netop - boligtekstiler. Hvis den foretagne indsættelse, som anført af [person5], ikke er betaling for privatkøb, burde bilaget således indgå i virksomhedens regnskabsmateriale og derved nemt kunne være rekvireret af SKAT.

Det er, jf. SKATs opgørelse tydeligt at se, at det SKAT kalder "omsætningen" reelt set kun forefindes 2013 og 2014. For 2015 er der kun "omsætning" på knap 15.000 DKK når der bortses fra de 75.000 DKK i honorarer som min kunde har anerkendt at have modtaget i 2015.

Dette billede er fuldstændig identisk med det hændelsesforløb som er beskrevet indledningsvist. Som følge af bruddet med den tidligere ægtefælle fraflyttede [person4] den fælles ejendom på [adresse1] og var dermed tvunget til at skille sig af med, og sælge en stor andel af det private indbo, herunder indbo som var erhvervet gennem årene samt indbo som han fik udlagt som arv fra sin far i 2013.

Efter min bedste opfattelse er SKATs afgørelse truffet og baseret på et meget spinkelt grundlag, i form af 2 fakturaer og 2 samlede indsættelser på i alt 75.000 DKK, som min kunde har anerkendt er at betragte som honorarer.

På den anden side er der indhentet oplysninger fra fire helt indbyrdes uafhængige personer som alle bekræfter at have købt private effekter af [person4] til et samlet beløb på ca. 147.000 DKK.

SKAT anfører i sin afgørelse at man har udtaget sidstnævnte poster - og andre poster - af opgørelsen fordi det vurderes, at der er tale om privat køb eller fordi det vurderes at der ikke er tale om omsætning.

Med disse poster er det konkret påvist og dokumenteret at [person4] i den omhandlede periode rent faktisk har solgt privat indbo og kunst i betydeligt omfang. Derfor er det efter min opfattelse SKAT der bør løfte bevisbyrden for at der skulle være tale om "omsætning" fremfor salg af privat indbo, hvis man ønsker at fastholde den afgørelse der er truffet.

Det gælder i særdeleshed her hvor de af SKAT opgjorte privatforbrug på ingen måde giver grundlag for en antagelse om at der skulle være udeholdt omsætning eller lignende.

Det gøres derfor gældende at skatteansættelsen bør foretages som skitseret indledningsvist, hvor det anerkendes at min kunde skal beskattes af de modtagne honorarer på 75.000 DKK for 2015 ligesom de foretagne reguleringer vedrørende udlejningen af den ideelle andel af

ejendommen og [virksomhed2] ApS anerkendes.

(...)"

Klagerens repræsentant har den 18. januar 2021 supplerende anført følgende:

"(...)

Sidstnævnte indsættelse - punkt 34 - som blev drøftet på mødet med Skattestyrelsen beror på en noget kryptisk forklaring fra [person5]. [person5] driver personlig erhvervsvirksomhed med brugskunst og har herudover tilsyneladende fået udført noget byggeri af [virksomhed1] A/S, der er [person4]s arbejdsgiver.

Hvorvidt [person5] har købt havemøbler af [person4] som privat person eller som virksomhed og hvad formålet med købet har været, er uden betydning for [person4]. Det er i givet fald alene et anliggende mellem [person5] og skattemyndighederne.

Hvad [person5] måtte have fået udført af byggeri hos [virksomhed1] A/S, er ligeledes [person4]s privatøkonomiske og derved nærværende sag uvedkommende. Var der tale om at [person4] havde udført byggearbejde eller rådgivning vedrørende byggeriet på egen hånd, havde det været et anliggende mellem ham og [virksomhed1] og så havde han næppe været ansat i selskabet i dag.

Vedlagte specifikation giver et overblik over de reguleringer der er foretaget vedrørende indsættelserne på [person4]s private bankkonto:

Resultatet af Skattestyrelsens henvendelser og kontrolforespørgsler til de personer der har foretaget indbetalingerne på [person4]s private bankkonto, er efter vores opfattelse:

- at det kan anses sandsynliggjort og godtgjort, at [person4] i vidt omfang har solgt privat indbo m.v. bl.a. fordi han som følge af skilsmisse og flytning ikke længere havde plads til de ting som han havde hhv. arvet og erhvervet gennem årene.

- at det for indkomståret 2015 må anses påvist at samtlige indsættelser vedrører salg af privat indbo m.v.

- at det samme må gøre sig gældende for indkomståret 2014 idet alle indsættelserne bør ses i en sammenhæng. Man kan her undre sig over, at Skattestyrelsen ikke valgte at fore tage tilsvarende undersøgelser.

Jeg vedlægger en række billeder, modtaget fra [person4], som illustrerer flere af de ting er blevet solgt fra.

(...)"

Retsmøde

Under retsmødet gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Klageren redegjorde kort for, at denne i forbindelse med en skilsmisse ønskede at gøre rent bord og starte på en frisk. Klageren oplyste, at denne har solgt sit indbo på bl.a. loppemarkeder, [virksomhed4] og [virksomhed5]. I forbindelse med salget var denne ikke opmærksom på, at der efterfølgende kunne ske en beskatning, hvorfor der ikke var gemt dokumentation for salg.

Klagerens bankforbindelse, som oprindelig var [finans1], blev opkøbt af Finansiel Stabilitet, hvorfor det heller ikke har været muligt at få oplysninger herfra.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det blev endvidere oplyst, at klagerens daværende kæreste ejede selskabet [virksomhed2] ApS, og at klageren har siddet i bestyrelsen, og at klagerens private kontonr. fremgår af fakturaerne. Endvidere er fakturaerne inkl. moms.

Herudover bemærkede Skattestyrelsen, at indsætningerne var skæve beløb, hvilket de oplyste ikke kendetegner ting, der sælges på loppemarkeder eller via [virksomhed4].

Repræsentanten gjorde gældende i sin replik, at årsagen til skæve beløb kan være forsendelsesomkostninger, gebyr m.v.

Klageren gjorde opmærksom på, at nogle af dennes [...] møbler har været afbilledet i [...].

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Landsskatteretten bemærker i forlængelse heraf, at det ikke har betydning, hvordan Skattestyrelsen er blevet opmærksom på, at der er foretaget bankindsætninger på klagerens konto.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bankindsætningerne har en sådan hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 til henholdsvis 395.670 kr. og 89.572 kr. ekskl. moms.

Klagerens repræsentant har forklaret, at bankindsætningerne på klagerens konti skyldes salg af privat indbo.

Klageren har ikke godtgjort, at han har solgt privat indbo ud over det af Skattestyrelsen anerkendte. Det er således ikke ved klagerens forklaring, fremlagte erklæringer eller billedmateriale bevist, at de indsatte beløb stammer fra salg af privat indbo. Det er herefter rettens opfattelse, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at midlerne er undtaget beskatning.

Hertil bemærker retten, at det fremlagte materiale ikke er understøttet ved daterede kvitteringer og salgsannoncer, der kan afstemmes med klagerens bankkontoudtog. Det bemærkes endvidere, at der ikke i forbindelse med bankindsætningerne blev påført posteringstekster, der henviser til de genstande, som klageren har hævdet, var blevet solgt, ligesom der for så vidt angår bankindsætningen den 4. juni 2014 blev anført posteringsteksten "Faktura 1502".

Endvidere bemærker retten, at de fremlagte erklæringer er udarbejdet til brug for skattesagen. Erklæringerne kan herefter ikke tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten henviser i denne forbindelse til SKM2016.70.BR.

Efter en samlet vurdering er det således rettens opfattelse, at forklaringen om salg af privat indbo ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Der henvises til afgørelse refereret i SKM2013.748.VLR.

Det anses efter en samlet vurdering ikke for dokumenteret, at pengene udgør midler, der er undtaget fra beskatning eller som allerede er beskattet.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at stamme fra uregistreret virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der har været bankindsætninger af en vis størrelse og hyppighed, ligesom en del af bankindsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev selskabet [virksomhed2] ApS, så klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede bankindsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

I forhold til bankindsætningen den 1. oktober 2015 på 36.966 kr. har repræsentanten anført, at det ikke har betydning for klagerens skattepligtige indkomst, hvorvidt der var tale om et privat salg for køberen. Retten bemærker hertil, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det er ikke underbygget af objektive kendsgerninger, hvorvidt der er tale om salg af privat indbo. Der henvises i øvrigt de forudgående afsnit vedrørende salg af privat indbo.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at bankindsætningerne dateret den 8. januar 2015 og 2. oktober 2015 ikke skal beskattes som overskud af virksomhed, da der er tale honorarer.

Retten bemærker i henhold hertil, at det fremgår af fakturanr. 15061 og 150202, at de vedrører CVR-nr. [...2], som tilhørte selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren står anført som reference, og på den ene faktura er påtegnet "([person4]) byggeledelse", ligesom det er klagerens private bankkontonummer, som fremgår af fakturaerne. Fakturaerne er udstedt til JP og CP, hvilket er i overensstemmelse med de posteringstekster, der fremgår af kontooverførslerne til klagerens konto.

Det bemærkes i henhold hertil, at beløbene er indgået på klagerens bankkonto, så denne har haft fuld disposition over dem. Retten finder i øvrigt ikke grundlag for at beløbene ikke skal beskattes som overskud af virksomhed, selvom det fremgår af de to fakturaer, at der er tale om honorarer.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.