Kendelse af 23-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], som blev stiftet 1. januar 2000. [virksomhed1] ApS driver virksomhed ved at besidde andele af andre selskaber, investere i værdipapirer og fast ejendom samt dermed beslægtet virksomhed efter ledelsens skøn.

[virksomhed1] ApS ejer samtlige anparter i [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], som blev stiftet 1. januar 2000. [virksomhed2] ApS driver ifølge CVR virksomhed ved at investere i værdipapirer og fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed efter bestyrelsens skøn.

[virksomhed1] ApS ejer også samtlige anparter i [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3] (herefter selskabet). Selskabet blev stiftet 23. februar 2010 og selskabets formål er ifølge CVR investering og al anden hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.

[virksomhed2] ApS erhvervede [adresse1], [by1] (herefter ejendommen) på tvangsauktion i 2009. Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed2] ApS købte ejendommen for at forsvare sit pant heri. Ifølge udskrift fra [...dk] udgjorde købesummen 2.900.000 kr. Den 28. april 2010 overdrog [virksomhed2] ApS ejendommen til selskabet. Overdragelsen skete ved transportkøbekontrakt af 28. april 2010, hvor [virksomhed2] ApS overdrog retten til at få udstedt auktionsskøde til [virksomhed3] ApS. Auktionsskødet blev tinglyst den 22. juni 2010.

I perioden fra marts 2014 til maj 2016 var ejendommen til salg. Til at starte med var udbudsprisen 2.495.00 kr. I juli 2015 blev prisen justeret og ejendommen blev udbudt til 2.350.000 kr. Prisen blev justeret igen i december 2015, hvor ejendommen blev udbudt til 2.250.000 kr. Ejendommen blev ikke solgt, og ejendomsmægleren skrev til klageren vedrørende ejendommen og det videre forløb med salget den 31. marts 2016.

Klageren og hans ægtefælle indgik en aftale med selskabet om køb af ejendommen den 10. maj 2016. Det fremgår af købsaftalen, at ejendommen blev overdraget for en kontant købesum på 1.717.000 kr. med overtagelse pr. 2. maj 2016. Klageren og hans ægtefælle købte 50 % hver.

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er ejendommen opført i 1969, og seneste væsentlige om- eller tilbygning er sket i 1981. På grunden er der registreret 3 bygninger: et sommerhus, en garage og et udhus, hvor det samlede boligareal udgør 98 kvm.

Efter overtagelsen af ejendommen har klageren og ægtefællen renoveret ejendommen. Repræsentanten har anført at dette arbejde stod på i ca. to måneder og følgende blev udført:

Repræsentanten har oplyst, at klageren købte materialerne til renoveringen i [virksomhed4] gennem [person1]. [person1] har i en mail til klageren bekræftet, at han har hjulpet med køb af materialer.

Der er fremlagt billeddokumentation af det arbejde, som klageren og ægtefællen har udført på ejendommen. Herudover er der udarbejdet tilstandsrapporter på ejendommen henholdsvis den 9. november 2015 og 7. december 2016.

Ved slutseddel af 14. december 2016 solgte klageren og hans ægtefælle ejendommen til tredjemand med overtagelse 1. maj 2017 for 2.500.000 kr.

Det er anført af klagerens repræsentant, at den værdistigning, der har været på ejendommen i perioden fra klagerens køb af ejendommen til salget i december 2016, er en følge af den renovering som klageren og ægtefællen har udført.

Den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen var i årene 2009-2015:

01.10.20091.200.000 kr.

01.10.20101.200.000 kr.

01.10.20111.350.000 kr.

01.10.20121.350.000 kr.

01.10.20131.300.000 kr.

01.10.20141.300.000 kr.

01.10.20151.300.000 kr.

I perioden 2007-2016 er ejendommen blevet handlet en række gange. Nedenfor fremgår anskaffelsespriserne:

Der har været afholdt syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagen vedrørende markedsværdien for ejendommen. Skønsmanden har vurderet markedsværdien af ejendommen ved salg i fri handel på sædvanlige handelsvilkår til 1.800.000 kr. pr. 10. maj 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 533.000 kr. i indkomståret 2016.

Som begrundelse er anført:

”[...]

Du har som eneanpartshaver og direktør den bestemmende indflydelse i [virksomhed3] ApS via administrationsselskabet, [virksomhed1] ApS.

Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Overdragelsen af ejendommen, [adresse1], [by1] fra [virksomhed3] ApS til dig den 10. maj 2016, er sket mellem interesseforbundne parter. Handelsværdien ved overdragelsen skal svare til en handelsværdi, som en uafhængig tredjemand på samme vilkår ville have betalt på det tidspunkt, hvor den bindende aftale er indgået, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering kan kun anvendes som overdragelsespris, hvis den giver et retvisende udtryk for handelsværdien, jf. juridisk vejledning, afsnit C.B.3.5.4.3.

Ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget.

Vi har konstateret, at der ikke er benyttet den seneste ejendomsværdi 1.300.000 kr. pr. 1. oktober 2015 som handelsværdi ved overdragelsen fra [virksomhed3] ApS til dig og din ægtefælle den 3. maj 2016 til 1.717.000 kr. Den seneste ejendomsværdi 1.200.000 kr. pr. 1. oktober 2009 blev heller ikke benyttet som handelsværdi, da [virksomhed3] ApS den 28. april 2010 købte ejendommen, [adresse1] til 2.900.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at den seneste ejendomsværdi ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi og at en handelsværdi ved handel af ejendommen [adresse1], [by1] den 10. maj 2016 mellem uafhængige parter kan skønnes til kr. 2.250.000 i overensstemmelse med handelsværdien pr. 3.maj 2016 fastsat af ejendomsmægler, [person3].

Det medfører, at du skal beskattes af 533.000 kr. (2.250.000 -1.717.000) som maskeret udlodning/udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2.

Du bliver som følge at, at du er eneanpartshaver med bestemmende indflydelse i [virksomhed3] ApS via [virksomhed1] ApS beskattet af hele beløbet, selvom hele fordelen ved købet af selskabets sommerhus til underpris ikke tilfalder dig personligt, men en person, med tilknytning til dig. Retspraksis følger af Juridisk vejledning, afsnit, C.B.3.5.4.3.

Skønsgrundlaget vedr. ejendommens handelspris den 10. maj 2016 bygger på følgende forhold:

Vi finder ikke, at der fremsendt tilstrækkelig redegørelse og dokumentation for at handelsværdien pr. 10. maj 2016 skulle udgøre 1.717.000 kr., som svarer til overtagelsen af indestående pantebrev til [virksomhed5] på restgæld, kr. 1.700.000 med kontantværdi kr. 1.717.000.

De kr. 280.000 kr. er specificeret med 480 timers arbejde svarende til en timeløn på 583 kr. inkl. moms. Det skal hermed bemærkes, at en faglært tømrer har en timeløn på mellem 343,75 – 500 kr. inkl. moms. ([...dk]priser/timepris-paa-toemrer).

Det bemærkes, at [virksomhed4] som virksomhed har 5 års opbevaringspligt vedr. regnskabsmateriale, jf. bogføringslovens § 10.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 533.000 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”[...]

Det er en fundamental misforståelse, når SKAT i Afgørelsen (side 10, 3. afsnit) antager, at [person3] den 3. maj 2016 skulle have vurderet handelsprisen på Ejendommen til kr. 2.250.000. Tilsyneladende støttes dette på en udskrift fra [...dk], hvor man kan se, at seneste udbudspris er kr. 2.250.000. Det fremgår endvidere, at der senest har været nogen inde og kigge på ejendommen ("sidst set") den 3. maj 2016. Udskriften fra [...dk] viser således blot, at Ejendommen den 3. maj 2016 var udbudt til kr. 2.250.000, og at der har været en bruger af [...dk] inde og kigge på Ejendommen den 3. maj 2016.

Set i lyset af forløbet beskrevet ovenfor, og at [person3] i marts 2016 havde vurderet Ejendommens værdi til ca. kr. 1,7 mio., er den pris, som Ejendommen er overdraget til Klager og hans ægtefælle for, imidlertid fuldt underbygget og dokumenteret. SKAT må dokumentere, at markedsprisen alligevel var højere. Den bevisbyrde har SKAT ikke løftet. Realiteten er, at SKAT ikke har fremlagt noget som helst konkret, der underbygger, at markedsprisen var højere, men alene baserer Afgørelsen på en uunderbygget formodning om, at værdistigningen i perioden frem til december 2016 skyldes en for lav anskaffelsessum. Som anført skyldes værdistigningen de væsentlige forbedrings- og reparationsarbejder, som Klager foretog på ejendommen.

Der er således intet belæg for SKATs antagelse om, at [person3] skulle have vurderet, at Ejendommen var kr. 2.250.000 værd i maj 2016, og Afgørelsen er således baseret på forkerte faktiske forudsætninger.

Realiteten er, at værdien af Ejendommen i maj 2016 var ca. kr. 1.700.000, som [person3] havde vurderet den til, og at den værdistigning, der sker frem til salget til [person7], skyldes de forbedrings- og reparationsarbejder, som Klager udførte på Ejendommen.

SKAT anerkender også i Afgørelsen, at der blev udført forbedrings- og reparationsarbejder, men at SKAT er uenig i, at arbejderne kan begrunde værdistigningen frem til salget i december 2016.

På baggrund af ovenstående er Afgørelsen forkert.

[...]”

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under Skatteankestyrelsens behandling af sagen vedrørende handelsprisen for ejendommen pr. 10. maj 2016.

Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a. følgende spørgsmål og svar:

”[...]

Spørgsmål 1:

Skønsmanden anmodes om at beskrive Ejendommen og det område, som Ejendommen er beliggende i.

Svar på spørgsmål 1:

Området ved [adresse1] i [by1] er meget skønt og attraktivt. [adresse1] er en lille lukket vej med sti ud til

[adresse2]. Fra huset er der ca. 500 meter til en skøn badestrand som man kommer til enten ad stien hen over et skønt engareal eller via parkeringpladen og stien. Uanset er der ca. 140 trin ned til vandet.

Ejendommen ligger i 2. række til [adresse2], en vej med en del lokaltrafik. Ejendommen foran har sin have beliggende mellem og der er således ikke bygninger til at tage eventuel støj.

Grunden er helt privat med en græsplæne og høje træer og buske som randbeplantning. Hovedhuset er på 98 kvm.er opført i træ på støbt sokkel og med eternit på taget. Huset indeholder: Stor pejsestue med skønne vestvendte ovenlysvinduer og udgang til terrassen. 2 gode soveværelser, det ene som gennemgang til badeværelset. Badeværelset har malede vægge og klinkegulv. Det er indrettet med spa. Der er ikke brusekabine, man står i spa-badet og bruser. Åbent køkken med udgang til terrassen. Bryggers med udgang til grunden.

På grunden er også et udhus som er indrettet om disponibelt rum og badeværelse. Dette udhus er ikke lovlig beboelse. Bygningen er på 34 kvm.

Køkkenet var nedslidt og de hårde hvidevarer fungerede ikke. Alle vægge og lofter skulle males, de var skjoldede af slid og brug. Alle gulve er klinkegulve med store klinker (30x30) i badeværelset og i sektionen ved køkkenet er der gulvvarme.

På terrassen er der en sol-opvarmet pool, hvor pumpen er i stykker- og poolen fremstår derfor udelikat fyldt med allier m.v.

Grunden er træt og uplejet. Græsset højt og buske m.v. er ikke holdt.

Endelig står grundvandet højt, hvilket betyder at der i perioder står en vandspejl på grunden.

Præcisering: Beskrivelser af hus og terrasse er som det stod i 2016, og ikke som det forefandtes ved skønsforretningen.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvad handelsværdien af Ejendommen under hensyntagen til dens daværende stand var i handel og vandel (dvs. ved et salg til en uafhængig tredjemand) den 10. maj 2016.

Svar på spørgsmål 2:

Der er flere ting der skal tages i betragtning når man skal sætte værdien på en ejendom.

Først og fremmest er der jo ejendommens faktiske forhold som er beskrevet ovenfor, men dertil kommer også det at ejendommen fremstår slidt og dertil igen at den er blevet "træt" i markedet.

At en ejendom er "træt" betyder at den har talt virkelig mange liggedage på portalerne på internettet. 21/2 år er ca. 900 dage, og det er mange. Det vil betyde at det bliver endnu vanskeligere at opnå en god salgspris også selvom ejendommen faktisk er mere værd.

Alle vil som det første spørge mægleren om hvorfor er huset ikke solgt? Hvorfor har det været til salg så længe? Hvad siger de andre købere?

Det betyder også ejendommen vil blive budt voldsomt ned af køberne, og ingen fornuftig køber vil i en sådan situation tilbyde fuld pris.

Ved handlen i 2016 blev ejendommen solgt for en kvm. pris på 17.520 per kvm. Dette er noget i underkanten af markedsprisen.

Jeg vil skønne at på trods af liggetiden og trætheden, det høje vandspejl og ejendommens stand- så burde en ejendom i denne stil og beliggenhed kunne sælges for kr. 1.800.000.

En forhandling ville, ske ved at køber bød 1.7 mill for huset, sælger kom med et modbud på 2 mill, og man landede på 1.8 pga pool, vej, have ...

Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om at redegøre for og oplyse de faktiske forhold og forudsætninger, der er lagt vægt på ved besvarelse af spørgsmål 2, herunder om der er forhold ved ejendommens beliggenhed, vedligeholdelsesstand eller andet, der er tillagt særlig vægt. I den forbindelse bedes skønsmanden tillige oplyse, hvilket materiale, der i øvrigt har dannet grundlag for besvarelsen af spørgsmål 2, samt angive eventuelle foretagne sammenligninger med andre ejendomshandler og salgsstatstikker, herunder angive om særlige forhold ved Ejendommen er tillagt betydning ved disse sammenligninger.

Svar på spørgsmål 3:

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 har jeg lagt vægt på:

Det er ikke muligt rent matematisk at sige op 10 %, ned 5 % osv. Det er en fornemmelsessag.

Endvidere har jeg følgende referenceejendomme:

[adresse3]: Solgt 27/3-2018 for 1.900.000. 68 kvm. eller 27.941 per kvm.

[adresse4]: Solgt 11/4-2020 for 2.180.000. 104 kvm eller 20.961 per kvm.

[adresse5]: Solgt 17/1-2019 for 1.525.000. 116 kvm. eller 13.146 per kvm.

[adresse5]: Solgt 8/4-2020 for 3.350.000. 116 kvm. eller 28.879 per kvm.

Det første salg på denne ejendom var et dødsbo, et slidt hus - hvor en ældre dame havde boet hele hendes liv. Huet havde status af helårshus i sommerhusområde. Køberne satte det top i stand, fra yderst til inderst og gjorde det meget lækkert.

[adresse6]: Solgt 2/4-2016 for 1.495.000. 48 kvm. eller 31.145 per kvm.

Til denne ejendom bør man tænke på at små huse altid vil have en højere kvadratmeterpris da køkken og bad koster det samme uanset om man har et hus på 100 kvm. eller 50.

[...]”

Bemærkninger til sagsfremstillingen

Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger til sagsfremstillingen anført:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at forhøjelsen af [person2]s (herefter: Klageren) aktieindkomst for indkomståret 2016 nedsættes fra kr. 533.000 til kr. 83.000. Sidstnævnte beløb fremkommer som forskellen mellem markedsværdien på det relevante tidspunkt, som fastslået i skønserklæringen, kr. 1.800.000, og den aftalte overdragelsessum, kr. 1.717.000.

Klageren er enig i, at markedsværdien på det relevante tidspunkt, som fastslået af skønsmanden i skønserklæringen, var kr. 1.800.000. Der er således enighed om, at skønserklæringen skal lægges til grund for afgørelsen af sagen, og at forhøjelsen af Klagerens aktieindkomst skal nedsættes.

Det er imidlertid Klagerens opfattelse, at det korrekte må være at nedsætte forhøjelsen af klagerens aktieindkomst til kr. 0, idet afvigelsen mellem handelsværdien, kr. 1.800.000, og den aftalte overdragelsessum, kr. 1.717.000 er så ubetydelig, at der ikke er grundlag for at foretage en skattemæssig korrektion. Afvigelsen mellem handelsværdien og den aftalte overdragelsessum er således mindre end 5 % (83.000/1.800.000 x 100 = 4,6 %). En så beskeden afvigelse berettiger ikke til korrektion - heller ikke selvom der er tale om interesseforbundne parter.

Skatteankestyrelsen henviser i sit forslag til afgørelse til SKM 2017.264 Ø til støtte for, at der kan ske en skattemæssig korrektion. Denne afgørelse angår imidlertid en afvigelse mellem markedsværdien og den aftalte overdragelsessum på ca. 8-9 % (2.000.000/24.000.000 X 100 = 8,3 %), og det endda i en situation, hvor den numeriske afvigelse var ganske betydelig (kr. 2.000.000). I sagen var der tale om interesseforbundne parter.

I SKM 2018.319 H tillod Højesteret korrektion i en situation, hvor afvigelsen mellem markedsprisen og overdragelsessummen var 11,03 % eller mere, afhængig af hvordan man gjorde afvigelsen op (overdragelsen omfattede flere aktiver). Der kan henvises til [person8] kommentar til dommen i SPO 2018.187, hvor de forskellige procentuelle afvigelser fremgår (se artiklens punkt 6 ("Hvornår kan SKAT korrigere?")). Også i den dom var der tale om interesseforbundne parter.

SKM 1998.484 H tillod korrektion i en situation, hvor afvigelsen mellem markedsværdien og den aftalte overdragelsessum var ca. 12,5 % (288.000/2.320.000 X 100 = 12,41 %). Også denne dom angik interesseforbundne parter.

I SKM 2003.338 H skete der korrektion i en situation, hvor afvigelsen fra markedsprisen var over 20 % (82.000/382.000 x 100 = 21.46 %). Også denne dom angik interesseforbundne parter.

Ingen af de nævnte afgørelser ses at støtte, at der kan ske korrektion, når afvigelsen er under 8-9 % og slet ikke, når afvigelsen er under 5 %.

Ved vurderingen må der også tages hensyn til, at markedsprisen for fast ejendom ikke er en eksakt størrelse. En ejendom kan ikke værdisættes ned til sidste krone. Dette er f.eks. kommet til udtryk i forarbejderne til den nye ejendomsvurderingslov, jf. lovforslag L 211/2016-2017, hvor der i de almindelige bemærkninger punkt 2.2.2 bl.a. anføres følgende:

"Det er med andre ord ikke praktisk muligt at konstatere, hvad landets ejendomme på et givet tidspunkt ville være værd i "handel og vandel", hvis der i dette begreb skal lægges, at vurderingsmyndigheden skal kunne værdiansætte samtlige ejendomme i princippet ned til sidste krone. Det er heller ikke muligt at praktisere en vurderingsnorm baseret på en værdi i "handel og vandel", hvis der heri skal lægges, at en vurdering pr. definition er "forkert", hvis ejendommen viser sig at blive solgt til et beløb, der inden for en acceptabel usikkerhedsmargin ligger over eller under vurderingen

...

Det må således konstateres, at der med de påpegede usikkerhedsfaktorer altid må være et spænd, inden for hvilket en værdiansættelse kan bevæge sig uden at være "forkert". Derfor bør den fremtidige vurderingsnorm ikke baseres på en forudsætning om, at vurderingsmyndigheden skal kunne ramme en værdi i "handel og vandel" med de sproglige associationer om præcision, som dette udtryk kan bibringe."

Skønsmanden er for så vidt inde på den samme tankegang i skønserklæringen, hvor det under besvarelsen af spørgsmål 3 anføres, at "(d)et er ikke muligt rentmatematisk at sige op 10 %, ned 5 % osv. Det er en fornemmelsessag."

Samlet gøres det derfor gældende, at en afvigelse fra markedsprisen på under 5 % er en så uvæsentlig afvigelse, at der ikke kan ske korrektion, og at forhøjelsen af Klagerens aktieindkomst derfor skal nedsættes til kr. 0.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan tilslutte sig, at forhøjelsen nedsættes til kr. 0, gøres det subsidiært gældende, at forhøjelsen skal nedsættes til kr. 83.000 som foreslået af Skatteankestyrelsen.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Klagen vedrører overtagelse af ejendommen [adresse1] fra selskabet [virksomhed3] ApS, under markedsprisen.

Klager er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, som bl.a. er sambeskattet med [virksomhed3] ApS (datterselskab).

Det fremgår af sagen at der er enighed om at overdragelsen fra selskabet til klager skal ske på markedsvilkår.

Skattestyrelsen har oprindeligt ansat værdien af ejendommen, med udgangspunkt i en ejendomsmæglers 1. gangs vurdering, en værdiansættelse som det ikke er lykkes at få afhændet ejendommen til.

Ejendommen er solgt den 14/12 2016 til 2.500.000,- kr. (tredjemand).

Under klagebehandlingen er det dokumenteret at der er foretaget en del forbedringer og vedligeholdelse på ejendommen efter klagers overtagelse og inden salget i december måned.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at ejendommens markedsværdi pr. 10/5 2016 fastsættes til 1.800.000,- kr. jf. Syn og Skønserklæring.

Skattestyrelsen er ligeledes enig i at de nævnte 83.000,- kr. er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, samt at beløbet ikke findes at være ubetydelig, når der henses til at der er tale om interesseforbundne parter.”

Retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og anførte anbringender, der er fremkommet under den skriftlige sagsbehandling. Det blev fremhævet, at værdisætning af fast ejendom ikke er en eksakt størrelse. Der er grundlæggende tale om et skøn, og handelsværdien kan derfor kun fastsættes inden for et spænd. Det blev i den forbindelse fremhævet, at ejendomsmægleren, efter at han i 2 år forgæves havde forsøgt at sælge sommerhuset, i marts 2016 skrev til klageren, at udbudsprisen nok skulle ned på 1,7 mio., som det eneste modtagne bud havde lydt på, hvis det skulle være realistisk at forsøge at sælge. Der blev endelig henvist til landsskatterets- og domspraksis, hvor der er tilladt skattemæssig korrektion ved afvigelser mellem markeds- og overdragelsesværdien på mellem 8-9 % (i et tilfælde, hvor den numeriske afvigelse var 2 mio. og således ganske betydelig) og 20 % ved handel mellem interesseforbundne parter. Repræsentanten udtalte, at der er ingen sager, hvor der er tilladt skattemæssig korrektion ved en afvigelse på blot 4,6 %, heller ikke selv om parterne er interesseforbundne.

SKAT indstillede i overensstemmelse med sine udtalelser til Skatteankestyrelsens indstillinger, at forhøjelsen af [person2]s aktieindkomst som indstillet skal nedsættes til 83.000, og at tabssaldoen for selskabet som indstillet skal nedsættes til 50.000. Det blev hertil anført, at syn og skøn går dybere end ejendomsmæglervurderinger, og at den af skønsmanden vurderede handelsværdi derfor er mere træfsikker end ejendomsmæglerens vurdering fra marts 2016, der var baseret på forhandlingsgrundlaget. Med hensyn til retspraksis blev det desuden anført, at der ikke er praksis, der har givet en klager medhold i, at der ikke kan ske skattemæssig korrektion, fordi afvigelsesprocenten har været lav.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren og selskabet er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Landsskatteretten finder henset til syn- og skønserklæringen, at ejendommens kontante handelsværdi pr. 10. maj 2016 var 1.800.000 kr.

Landsskatteretten finder, at afvigelsen mellem den aftalte overdragelsessum og den skønnede handelsværdi i henhold til besvarelsen fra skønsmanden er indenfor den skønsusikkerhed, der foreligger ved fastlæggelse af værdien af sommerhuset [adresse1], [by1] pr. 10. maj 2016. Landsskatteretten har lagt vægt på, at afvigelsen udgør under 5 %, og at den også udgør et begrænset nominelt beløb på 83.000 kr. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at foretage skattemæssig korrektion, hvorfor forhøjelsen nedsættes til kr. 0.