Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Der klages over, at SKAT har underkendt et investerings- og lånearrangement, som er udbudt/formidlet af selskabet. Der klages endvidere over, at SKAT har afmeldt selskabet som indberetningspligtig efter dagældende skattekontrollovs § 8 P og § 10 B (hjemmelsspørgsmål).

SKAT har truffet afgørelse om, at [virksomhed1] ApS har udbudt/formidlet et skattearrangement, jf. § 10 F i bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har afmeldt selskabet som indberetningspligtig efter skattekontrolloves § 8 P og § 10 B.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Se begrundelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) er ifølge Det Centrale Virksomheds Register stiftet den 10. juli 2013 af advokat [person1] under navnet [virksomhed3] ApS med en kapital på 80.000 kr. Selskabets første regnskabsår løb fra stiftelsen til 31. december 2014. Den 24. oktober 2018 blev selskabet registreret med c/o adresse hos advokat [person2], [adresse1], [by1]. [virksomhed1] ApS´s har fravalgt revision.

Ifølge årsrapporten for [virksomhed2] ApS for 2013/2014 er selskabets formål at drive udlåns- og investeringsvirksomhed, og at formidle ind- og udlån samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed1] ApS fra stiftelsen til 2. marts 2018 og [...dk] haft følgende tegningsberettigede direktører:

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister var [person3] indtil den 2. februar 2018 ejer af 100 % af kapitalen i [virksomhed1] ApS. Der er ingen oplysninger om nuværende ejere af kapitalen. Det er oplyst, at selskabet ikke har reelle ejer, og at ledelsen er indsat som reelle ejere. [virksomhed7] Ltd, England er registreret som legal ejer indtil den 2. februar 2018. [person4] har påtegnet årsrapporten for 2017 som dirigent den 31. maj 2018. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget selskabets ejerbog.

På en møde med Skattestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst, at de ansatte i [virksomhed1] ApS er regnskabschef [person6], [person7] (sælger/rådgiver), 2 telefondamer og 2 kunderådgivere. Ifølge årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2013/2014, 2015, 2016 og 2017 har selskabet i de omhandlede regnskabsår afholdt direkte lønudgifter på hhv. 39.000 kr., 39.384 kr., 0 kr. og 0 kr. efter fradrag af diverse lønrefusioner fra det offentlige.

[virksomhed1] ApS er ifølge SKATs sagsfremstilling associeret med følgende selskaber:

[virksomhed8] Ltd (UK)

[virksomhed9] ApS/[virksomhed10] ApS/[virksomhed11] ApS

[virksomhed12] ApS (nu [virksomhed13] ApS under tvangsopløsning)

[virksomhed14] ApS (nu [virksomhed15] ApS under tvangsopløsning)

[virksomhed16] ApS (nu [virksomhed17] ApS under tvangsopløsning)

[virksomhed18] ApS (nu [virksomhed19] ApS under tvangsopløsning)

[virksomhed20] ApS (nu [virksomhed21] ApS)

[virksomhed9] ApS´s formål er administration, gældsrådgivning samt anden beslægtet virksomhed. Indtil den 11. januar 2017 drev dette selskab virksomhed under navnet [virksomhed10] ApS. [virksomhed10] ApS er stiftet af [virksomhed6] ApS, [adresse2], [by1] den 6. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen er advokat [person2]. Den 11. januar 2017 fratrådte advokat [person2] som direktør og [person4] tiltrådte som direktør. Den 2. februar 2017 blev selskabets vedtægter ændret, og selskabet fik navnet [virksomhed9] ApS. Den 2. februar 2018 fratrådte [person4] som direktør, og [person3] tiltrådte som direktør. Den 15. februar 2018 fik selskabet adresse på [adresse1], [by1]. [virksomhed10] ApS har til formål at yde gældsrådgivning samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Den 19. juni 2018 er det registreret, at [virksomhed9] ApS den 14. juni 2018 har ændret vedtægter og navn til [virksomhed11] ApS, og at [person3] med virkning fra 2. februar 2018 er fratrådt som direktør, og at [person4] er tiltrådt som direktør.

[virksomhed12] ApS (nu [virksomhed13] ApS under tvangsopløsning) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed6] ApS (nu Advokatfirmaet [virksomhed6] ApS under tvangsopløsning) den 18. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat [person2]. [person2] fratrådte som direktør den 11. januar 2017, hvor [person8], Israel tiltrådte. Den 13. december 2018 fratrådte [person8], Israel uden, at der blev registreret en ny tegningsberettiget direktør. Samme dag blev en anmodning om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225, sendt til Sø- og Handelsretten. Selskabet har c/o adresse hos [person4], [adresse1], [by1].

[virksomhed14] ApS (nu [virksomhed15] ApS under tvangsopløsning) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed6] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat [person2]. [person2] fratrådte som direktør den 11. januar 2017, hvor [person8], Israel tiltrådte som direktør. Den 13. december 2018 fratrådte [person8], Israel uden, at der blev registreret en ny tegningsberettiget direktør. Samme dag blev en anmodning om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225, sendt til Sø- og Handelsretten. Selskabet har c/o adresse hos [person4], [adresse1], [by1].

[virksomhed16] ApS (nu [virksomhed17] ApS under tvangsopløsning) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed6] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat [person2]. [person2] fratrådte som direktør den 11. januar 2017, hvor [person8], Israel tiltrådte. Den 13. december 2018 fratrådte [person8], Israel uden, at der blev registreret en ny tegningsberettiget direktør. Samme dag blev en anmodning om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225, sendt til Sø- og Handelsretten. Selskabet har c/o adresse hos [person4], [adresse1], [by1].

[virksomhed18] ApS (nu [virksomhed19] ApS under tvangsopløsning) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af [virksomhed6] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat [person2]. [person2] fratrådte som direktør den 11. januar 2017, hvor [person8], Israel tiltrådte. Den 13. december 2018 fratrådte [person8], Israel uden, at der blev registreret en ny tegningsberettiget direktør. Samme dag blev en anmodning om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225 sendt til Sø- og Handelsretten. Selskabet har c/o adresse hos [person4], [adresse1], [by1].

[virksomhed12] – 4 ApS har til formål at drive investeringsvirksomhed. Selskaberne har fravalgt revision. [person4] har påtegnet selskabernes årsrapporter for 2017 som dirigent.

[virksomhed20] ApS (nu [virksomhed21] ApS) er stiftet af [virksomhed6] ApS den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Advokat [person2] var tegningsberettiget direktør fra stiftelsen til 11. januar 2017, hvor [person9] tiltrådte. Den 2. februar 2018 fratrådte [person9] som direktør og [person10] tiltrådte som direktør. Den 2. februar 2018 fratrådte [person10] som direktør og [person4], Storbritannien tiltrådte som direktør. Selskabet har c/o adresse hos [person4], [adresse1], [by1] Selskabet har fravalgt revision.

Egenkapitalen i [virksomhed1] ApS og de associerede danske selskaber udgjorde pr. 31. december 2014 – 31. december 2017 i henhold til de officielle årsrapporter:

Regnskabschefen i [virksomhed1] ApS har til SKAT oplyst, at [virksomhed8] Ltd, nu [virksomhed22] Limited, Storbritannien, er moderselskab til [virksomhed1] ApS. Selskabet har indgivet forkortede ikke reviderede regnskaber. Der er tale om et såkaldt 1 pund selskab. Egenkapitalen i selskabet pr. 30. juni 2015, 2016 og 2017 udgjorde hhv. 1 pund, 22.969 pund og 22.869 pund.

Der er ikke fremlagt oplysninger om [virksomhed7] Ltd, der ifølge Det Centrale Virksomhedsregister indtil den 2. februar 2018 var registreret som legal ejer af [virksomhed1] ApS.

Der foreligger endvidere oplysninger om, at [virksomhed1] ApS og de øvrige omhandlede selskaber har relationer til [virksomhed23] Limited og [virksomhed24] Limited, begge Storbritannien.

[virksomhed23] Limited er stiftet den 1. maj 2014 med en kapital på 1 pund. Selskabet har indgivet regnskaber som et ”sovende selskab”.

[virksomhed24] Limited er stiftet den 26. oktober 2015 med første regnskabsperiode fra stiftelsen til 31. oktober 2016. Der er indgivet et forkortet ikke revideret regnskab. Regnskabet viser aktiver på 1 pund og en registreret kapital på 1 pund.

[virksomhed1] ApS foretog i årene 2014-2017 indberetninger i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på i alt 7.803.908 kr. I 2017 omfatter de indberettede beløb kun renteudgifter for 84 personer. Restgælden for de 84 personers gæld til [virksomhed1] ApS er pr. 31. december 2017 indberettet med 0 kr.

Den 7. oktober 2015 indkaldte SKAT [virksomhed1] ApS´s regnskabsmateriale til gennemgang på et møde. På et møde med SKAT den 18. november 2015 oplyste regnskabschef [person6] i [virksomhed2] ApS/[virksomhed1] ApS, at selskabet beskæftiger sig med udlån af penge til økonomisk trængte privatpersoner, men at de lånte penge ikke udbetales til kunden, idet pengene investeres i optioner i Asien via [virksomhed9] ApS og [virksomhed13] – [virksomhed15], [virksomhed17], [virksomhed19] ApS. Det er oplyst, at pengene kommer fra det engelske moderselskab [virksomhed8] Ltd

Den 30. november 2015 fremsendte SKAT retssikkerhedsbrev til [virksomhed1] ApS. Den 10. december 2015 bad SKAT om yderligere dokumentation og materiale, herunder bl.a. dokumentation for hvilke optioner, der investeres i Asien, herunder prospekter, kontrakter, investeringsaftaler samt dokumenterede pengeoverførsler mellem [virksomhed10] ApS – [virksomhed8] Ltd og investeringsobjekter i Asien m.v. SKAT bad endvidere om låneansøgninger, underskrevne gældsbreve og øvrige aftaler samt bankkontoudtog for 2014.

Den 16. marts 2016 fremsendte [person6] fra [virksomhed2] ApS ([virksomhed1] ApS) 15 gældsbreve med navngivne personer (”Kunder” som låntagere og [virksomhed2] ApS (”[virksomhed2]”) som långiver (vedrørende SKATs materialeindkaldelse af 10. december 2015). SKAT modtog endvidere bankkontoudtog af [virksomhed2] ApS/[virksomhed1] ApS´s bankkonto i [finans1] for 2014, reg. [...], kontonummer [...18]. Af kontoudtog af 1. januar 2015 fremgår, at der i perioden 1. september 2014 – 1. januar 2015 har været følgende bevægelser på kontoen:

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt bankkontoudtog for 2014 af selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer [...96].

Af selskabets bogføring (konto nr. [finans1] [...96]) for 2014 fremgår, at der på selskabets erhvervskonto i 2014 har været følgende pengebevægelser:

Regnskabschef [person6] har i fremsendelsesmailen bl.a. oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke er i besiddelse af deciderede låneansøgninger, idet kunderne i 2014 udfyldte en kontraktformular på [...dk], som ikke er blevet gemt. Det er oplyst, at lånefinansieringen blev præsenteret ved en efterfølgende personligt møde.

Den 12. december 2017 modtog SKAT på begæring bankbilag for [virksomhed9] ApS´s og [virksomhed1] ApS bankkonto i [finans1]. Bankbilagene blev fremsendt af [finans1].

[virksomhed10] havde i 2014 og frem til et ikke nærmere oplyst tidspunkt en hjemmeside [...dk]

SKAT har via hjemmesiden [...org] genskabt [virksomhed10]´s hjemmeside, som den så ud i oktober 2016.

Af hjemmesiden fra oktober 2016 fremgik bl.a. følgende:

”Betal kun et sted

Vi gør drømme til virkelighed

Velkommen til [virksomhed10]

Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.

Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed.

At du er registreret hos RKI betyder ikke nødvendigvis ikke det store.

For at komme i betragtning skal du som enlig have en fast årlig indkomst på mindst kr. 280.000 og som par kr. 400.000, samt et ønske om at sammenlægge lånene, for kun at betale et sted.

Vil du vide mere, så kontakt [virksomhed10] allerede i dag. Tryk på ”kontakt”, og udfyld og indsend formularen.

Vi kontakter dig, hurtigst mulig, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig

Hvis du vil inspireres først, tryk da på et af billederne inden du udfylder kontaktformularen. Vi se frem til at høre fra dig.”

På den nu nedlukkede hjemmeside blev omtalt følgende forretningsområder:

Låneomlægning

Lånesammenlægning

Omprioritering

Huslejeproblemer

Omfinansiering

Tillægslån

Truende tvangsakkord

Akkordering (forhandling med kreditorer)

Under ”Lån også RKI” oplyser [virksomhed10] ApS blandt andet følgende:

”Lånesammenlægninger er en af vore spidskompetencer. Gæld er ADRIG håbløs betalt kun et sted.”

SKAT har fundet en debat om [virksomhed10] på hjemmesiden [...dk]. I debatten spørges der ind til, om nogen kender [virksomhed10], og enkelte debattører refererer til deres erfaringer med [virksomhed10]. Hele debatten kan læses på: https:// [...dk][...]-[virksomhed10].

Brugeren ”[x1]” skriver d. 5. september 2015:

”Jeg skal sætte min bil som sikkerhed. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for de låner jo ikke penge ud. Det er nærmest en slags opsparing, indtil de har forhandlet med mine kreditorer og så betaler de min gæld, med mine penge om nogle år... ”

Brugeren ”[x2]” skriver d. 5. september 2015:

”Min fornemmelse er desværre ikke ret god. Hos mig blev der talt om finansiering og ændret fradrag- Meningen var (for mit vedkommende) at låne pengene og samle kreditorerne så det kun var en. Det de skriver på hjemmesiden er ikke det de siger til mødet, ellers forstår jeg det ikke helt... ”

Brugeren ”[x1]” skriver d. 6. september 2015:

”Det var også det jeg ville – altså låne penge til at betale alle små kreditorer og kun betale til en, men det gør de ikke. Vi skal skifte bank, få hemmeligt nr. og stoppe alle afdrag på gæld. Så om 5-8 år betaler de alt vores gæld. Vi skal i den tid betale 3500 ca. til [virksomhed10] om mdr.. ”

[person11] (indehaver af [...dk]) skriver d. 6. september 2015:

”Kære [x1] [x2] og [x3].
Det I beskriver er ulovlig bankvirksomhed, idet man tager imod indlån og det er kun pengeinstitutter der må tage imod indlån.
Da der ikke står noget om det er en bank, vil vi stærkt fraråde at lægge pengene i noget eller pantsætte værdier. Vi har set lignende før hvor låntagere er blevet bedt om at komme med penge og hvor der har været tale om at snyde danskere som har ondt i økonomien og derfor er blevet desperate og det er aldrig gået godt.

[person12], [x4] og [x5] er gamle i gårde og har fuldstændig ret. Hold jer væk... ”

Brugeren ”[x1]” skriver d. 10. september 2015:

”Jeg var til møde. Det de kan tilbyde er at låne os et beløb, til reservation/køb af optioner. Til det lån kan jeg stille min bil som sikkerhed. På den måde kan mine kreditorer ikke få fingerne i den. Når der så er gået 5-8 år, bliver alle mine gældsposter betalt. I den mellemliggende tid presser de mine kreditorer ned i pris. Jeg ved ikke om det er en god ide.”

Brugeren ”[x6]” skriver d. 16. oktober 2015:

”Jeg er totalt rystet i at dette firma gør disse ting, dette firma er det samme som lavede disse ting for flere år siden og [TV] lavede bl.a. en udsendelse om det, nu hedder det bare [virksomhed10]. Vi har prøvet dette før, vi troede at det var det rigtig at stoppe med at betale sine kreditor, og betale til et firma som ville hjælpe med at samle ens små lån til et stort. GØR DET IKKE HOLD JER LANGT VÆK.
Det der sker er at [virksomhed10] ønsker jeres skatte oplysninger, de vil have jeres kode til skat, hvad de så gør ved jeg ikke, for har stoppet dette, da jeg fik en mail om at de behandle dette først, før de kunne hjælpe...”

Brugeren ”[x4]” skriver d. 27. januar 2016:

”Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.
Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed."
fra [virksomhed10] hjemme side.
hvorfor skulle "store udenlandske finasgrupper" være interseret i at hjælpe RKI ramte Danskere på fode igen to "gøre dine drømme til virkelighed"
for mig virker det som en reklame for nogen der lover vægtab uden sult eller muskler uden træning.
Lyder noget for godt til at være sandt er det oftest tilfælde at det ikke er sandt.”

Brugeren ”[x7]” skriver d. 1. marts 2016:

”Vi var også til møde i dag, og 5-8 år vil vi være gældfri, så spurte jeg om vi var ude af RKI (frie) og det vil hun ikke rigtig svare på. Der er noget som ikke er passer her.
Puha så jeg skal tro efter at have betalt 7000kr. brutto pr. måned i 5-8 år at jeg (Måske) kan være gældfri
Håber der er nogen der kan forklare deres forretnings metoder..”

Brugeren ”[x7]” skriver d. 2. marts 2016:

”Ja vi har bestemt os IKKE og bruge dem.
På den her måde er det jo OS der låner dem penge,
hvis de forhandler med mine Kreditorer i 5-8 år før de vil betaler dem, 8år = 96*7000 = 672000kr
og så trækker de stikket ud efter 7år og forsvinder så er mine penge væk men mine trofaste kreditorer er stadige ved min side..”

Brugeren ”[x8]” skriver d. 2. marts 2016:

”...At indbetale beløb til en rådgiver i håbet om, at de hos denne opsparede beløb en gang ud i fremtiden vil blive brugt til en løsning med ens kreditorer er INGEN løsning. At betale direkte til sine kreditorer, vil da være mere nærliggende.
Får rådgiveren økonomiske problemer, kan man risikere at pengene slet ikke findes når de skal bruges og endnu værre kan det gå, hvis rådgiveren går konkurs. Man skal heller ikke regne med, at ens kreditorer ikke kan røre pengene blot fordi de er indbetalt til rådgiveren, idet kreditorerne normalt ikke skal respektere en såkaldt selvbåndlæggelse. Om ordningen er lavet så den holder overfor kreditorerne, kan kun guderne vide.
Hvis man er i stand til at betale 7.000 k. månedligt, bør det være muligt enten at betale gælden fuldt ud over en årrække, få en frivillig akkord eller en offentlig gældssanering.
Hvad er formålet med at spare op i 5-8 år hos en fuldstændig ukendt virksomhed, i håbet om, at man ad åre kan få en løsning med sine kreditorer, hvis pengene ellers er i behold til den tid?”

Brugeren ”[virksomhed10]” skriver d. 16. august 2016:

”...Var til møde for noget tid siden og det lød super godt men faktisk for godt til det skulle være sandt.
Jeg ringede dem op for nogle dage siden og der fik jeg en anden version som jeg ikke var blevet oplyst om til mødet.
Meget mærkeligt glad for jeg fandt denne tråd !”

Til beskrivelse af, at [virksomhed1] ApS i 2004 rådede over likvide midler, som gjorde selskabet i stand til at udlåne 9.210.000 kr., har selskabet fremlagt et lånedokument (Loan Document) med [virksomhed1] ApS som låntager og [virksomhed8] Ltd som långiver. Lånedokumentet er underskrevet med en ikke læsbar personlig underskrift af en person på vegne af [virksomhed2] ApS den 31. december 2015 og med ikke læsbar underskrift af en person på vegne af [virksomhed8] Limited.

Af lånedokumentet fremgår følgende:

Principal Amount: DKK 9.210.000 (danishkronerninemilliontwohundredandtenthousands 00/100)

Til beskrivelse af, at [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS har investeret I optioner I Asien, som [virksomhed1] ApS kunne udøve ejerbeføjelser over f.eks. ved videresalg, fremlagte selskabet en Master Option Confirmation Agreement (Asian Style) (“MOC Agreement), dateret den 31. december 2014, mellem [virksomhed8] Limited (”Seller”) og [virksomhed2] ApS (“Buyer”) vedrørende parternes ønske om ”to facilitate the process of entering into and confirmation the following option”. Vederlaget for optionen er fastsat til 7.500.000 kr. Optionen giver køberen ret til at erhverve aktier I [virksomhed26] Ltd. Company. Det er oplyst, at det underliggende aktiv er et blodplasmaprodukt. Af afsnit 3 fremgår, at blodplasmaproduktet har en estimeret markedsværdi på 40 billion USD. Af afsnit 6.2. Option Settlement Date fremgår følgende:

“1 Month to 10 years upon signing date.

The option date will be evaluated minimum each year or at any time according to the development in the underlined process or the development in the value below. The seller has the obligation to development in the value of the below. The seller has the obligation to deliver a yearly evaluation. The evaluation/quotation will be based on future expectations and the medical development plan. The Seller is obliged to provide to the Buyer a medical development plan on a yearly basis.”

Af afsnit 6.3 Valuation Date fremgår:

“Each year at the end of the year.”

Af afsnit 6.4 Premium DKK 9.210.000,00 fremgår:

”(ninemilliontwohundredandtenthousands 00/100)”

Af afsnit 7.0 Premium Payment Date fremgår:

”December 31 2014”

Til beskrivelse af, at [virksomhed8] Ltd var ejer af den option, som selskabet ved MOC Agreement solgte til [virksomhed2] ApS ved aftalen af 31. december 2014, er der fremlagt en erklæring af 4. maj 2014, som er underskrevet af [person38] på vegne af [virksomhed27] ltd. Af erklæringen fremgår følgende:

To whom It May Concern

We hereby confirm that [virksomhed8] Ltd, UK Company No. [...] has purchased and fully paid options for GBP 1.500.000 from [virksomhed26] Ltd regarding the [virksomhed26] and pharmaceuticals developments invented by Dr. Med. Sc. [person39] et al (Re. [...] Projects”).

For further details I refer to the main contract.

All inquiries regarding this statement must be directed to me in person and only via [...@...com].”

Den 22. marts 2016 modtog SKAT en anonym anmeldelse mod bl.a. [virksomhed2] ApS ([virksomhed1] ApS) om bedrageri i form af oprettelse af fiktive lån og investeringer.

SKAT rettede i 2017 henvendelse til 6 kunder, herunder bl.a. kunde nr. [...]056 [person14], i [virksomhed1] ApS og bedt dem om at fremsende dokumentation for optagelse af lånet, udbetaling af låneprovenuet og betaling af ydelser på lånet. SKAT har endvidere bedt de 6 kunder om at fremsende tegningsaftale vedrørende anskaffelses af option/kapitalandele.

1 kunde besvarede ikke SKATs henvendelse. Ingen af kunderne har fremsendt dokumentation for udbetaling af lånebeløbet. Enkelte har oplyst, at de har foretaget indbetalinger til [virksomhed1] ApS, men at indbetalingerne ikke stemmer overens med amortisationsplanen ifølge gældsbrevet, og at betalingerne af rente ikke stemmer overens med årsindberetningerne fra [virksomhed1] ApS i henhold til skattekontrolloven.

F.eks. modtog SKAT fra kunde nr. [...]056 [person14] hhv. 3 investeringsaftaler og 3 gældsbreve med tilhørende amortisationsplaner. [person14] var i 2014-2017 i lighed med de øvrige kunder i selskabet omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, og af bekendtgørelse nr. 434 af 22. maj 2013 om en kort frist for ansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Nærmere beskrivelse af Investeringsaftaler/aftaler om optioner:

Af (investerings-) Aftale af 1. marts 2014 mellem [person14] (sag nr. [...]056) som Investor og [virksomhed12] ApS (”[virksomhed12]”) fremgår:

Af afregningsnota vedrørende sagnr. [...]056 af 30. marts 2014 udstedt af [virksomhed10] ApS fremgår følgende:

Af Investeringsoversigten, som er knyttet til aftalen om tildeling af nom. 520.000 optioner i [virksomhed12] ApS, fremgår, at den skattepligtige kursgevinst i år 1 – 8 udgør hhv. 92.300 kr., 200.983 kr., 328.958 kr., 479.648 kr., 657.085 kr., 866.018 kr., 1.112.036 kr. og 1.401.722 kr., og at skat af kursgevinst i år 1-8 udgør hhv. 31.886 kr., 77.033 kr., 130.782 kr., 194.072 kr., 268.596 kr., 356.348 kr., 459.675 kr. og 581.343 kr.

Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er indberettet en skattepligtig kursgevinst eller, om at klageren har selvangivet en skattepligtig kursgevinst.

Af Tegnings- og garantiaftale, som er underskrevet af [person14] den 29. oktober 2015, fremgår følgende:

Investeringsoversigten, der er knyttet til Tegnings- og garantiaftalen, som [person14] underskrev den 29. oktober 2015, indeholder beløb for hhv. garanteret, estimeret og maksimum forrentning. I år 1-8 (2016-2023). F.eks. er der for garanteret forrentning oplyst kursværdi pr. 31. august 2016 for nom. 634.000 kapitalandele i [virksomhed12] ApS, skattepligtig kursværdi, skat af kursgevinst, estimeret nettogevinst og beløb til udbetaling i år 1. F.eks. er kursværdien pr. 31. august 2016 angivet til 718.005 kr. kr. Den skattepligtige kursgevinst er angivet til 185.445 kr. Skat af kursgevinst er angivet til 70.506,90 kr.

Af Tegnings- og garantiaftalen, som [person14], underskrev den 1. februar 2017, fremgår:

Investeringsoversigten, som er knyttet til Tegnings- og garantiaftalen, som [person14] underskrev den 1. februar 2017, har følgende indhold og ordlyd (”Kr.” er her udeladt)

Investeringsoversigten indeholder endvidere i lighed med Investeringsoversigten tilknyttet Tegnings- og garantiaftale nr. 1 beløb for maksimum forrentning for årene 1 – 8 (2016-2023).

Af de fremlagte gældsbreve med [person14] som debitor og [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS som kreditor fremgår bl.a. følgende:

Gældsbrev/håndpantsætning af 1. marts 2014 (nr. 1)

Gældsbrev/underpantsætningsaftale nr. 1 er underskrevet af en person (med en ikke læsbar underskrift) for [virksomhed2] ApS. Datoen for underskrivning af aftalen er ikke anført.

Af Gældsbrev/underpantsætningsaftale (”nr. 2”) mellem [person14] (”Kunden”) og [virksomhed2] ApS (”[virksomhed2]”) fremgår, at Kunden erklærer at skylde [virksomhed2] ApS 510.859,65 kr. på følgende vilkår:

Gældsbrev/underpantsætningsaftalen (nr. 2) er underskrevet af den 28. september 2015 af [virksomhed2] ApS og af [virksomhed12] ApS af personer med ikke læsbare underskrifter.

I gældsbrev/underpantsætningsaftale (nr. 3), som er underskrevet af [person14] den 1. februar 2017 og af hhv. [virksomhed2] ApS og [virksomhed12] ApS den 3. januar 2017, er der henvist til aftalenr. [...]6-3. I den tilhørende amortisationsplan er der henvist til aftalenr. [...]56-3. Af aftalens pkt. 1.1 fremgår, at [virksomhed2] har lånt Kunden 510.859,65 kr., som blev udbetalt den 1. september 2015. Det er oplyst, at restgælden pr. 1. januar 2017 udgør 485.316,67 kr.

Af kontoplan sammenholdt med kontospecifikationer/bogføring for [virksomhed1] ApS for 2014 fremgår, at de omhandlede udlån til kunde nr. [...]056, kunde nr. [...]064 og kunde nr. [...]065 (og i øvrigt de øvrige udlån til kunder i 2014 i henhold til gældsbreve på i alt 9.210.000 kr.) er bogført således:

Modposteringen af de 3 debitorlån/”investeringslån” på hhv. 460.000 kr., 460.000 kr. og 520.000 kr. samt beløbet på -1.437,50 kr. er sket på kreditorkonto nr. 6820 Lån [virksomhed8]. Bogførte afdrag på debitorkonto nr. 5600 er modposteret på kreditorkonto 6820 Lån [virksomhed8].

De 3 debitorlån/”investeringslån” (og de øvrige debitorlån/”investeringslån) på hhv. 460.000 kr., 460.000 kr. og 520.000 kr. er endvidere debiteret på konto nr. 5640 Tilgodehavende lån hos [virksomhed29]. Modposteringen er sket på kreditorkonto nr. 6865 Mellemregning med [virksomhed10] ApS.

Rentebetalingerne i henhold til Gældsbrev/håndpantsætningsaftalerne er bogført på konto nr. 1010 Renteindtægter udlån. Modposteringen er sket på kreditorkonto nr. 6880 Mellemregning med [virksomhed29].

Samtlige kunder i [virksomhed1] ApS har givet selskabet transport i overskydende skat, der måtte komme til udbetaling som følge af kundens investering med tilknyttet låneoptagelse. Den overskydende skat skal efter transporten efter fradrag af gebyr skal anses som ekstraordinære afdrag.

SKATs afgørelse

SKAT har efter skattekontrollovens § 10 F bemyndigelse til at forlange dokumentation for realiteten i skattearrangementer. Det er SKAT, som afgør, om der er tale om et skattearrangement.

På baggrund af en vurdering af sagens oplysninger, finder SKAT, at der ikke er realitet i selskabets skattearrangement, hvorfor SKAT har underkendt projektet.

Ud fra selskabets bogføring og bankkontoudtog kan det konkluderes, at bortset fra indbetaling af ydelserne fra kunderne, er der ingen reelle pengetransaktioner af hverken låneprovenu eller ydelser/afdrag mellem selskaberne. De er alene tale om bogføring på mellemregningskonti mellem selskaberne. De eneste faktiske indtægter [virksomhed1] ApS og dets associerede selskaber har, udgøres af kundernes indbetalinger af ydelserne samt stiftelsesomkostninger.

Selskaberne, herunder investeringsselskaberne, genererer ingen nævneværdige overskud, og ud over mindre bankindeståender er der ingen reelle værdier i selskaberne, idet balancesummerne primært består af interne mellemregninger selskaberne imellem. Der ses ikke at være akkumuleret nogen værdier i investeringsselskaberne som følge af de påståede investeringer i Asien.

De optioner, som [virksomhed1] ApS har solgt til kunderne, anser SKAT for at være værdiløse.

Flere kunder har ikke betalt deres ydelser rettidigt, og har således ikke opfyldt deres betalingsforpligtelser. Lånene er derved misligholdt, men selskabet ses ikke at have taget skridt til at forlange lånet indfriet, herunder at søge sig fyldestgjort i optionerne/kapitalandelene, som er håndpantsat. Endvidere ses der i adskillige tilfælde og regelmæssigt at være blevet tilbagebetalt/udbetalt beløb til mange af kunderne. Der foreligger ingen dokumentation for hvad disse udbetalinger dækker over.

Det et ikke er begrundet i forretningsmæssige dispositioner, at selskabet har forholdt sig passivt i forhold til kundernes for sene indbetalinger. Der er ikke givet en forretningsmæssig begrundelse for udbetaling af beløb til kunderne.

[virksomhed1] ApS har vidst, at optionerne/kapitalandelene intet er værd, hvorfor fyldestgørelse i disse er omsonst, og kunderne har derfor fået lov til indbetale op til flere måneder for sent.

Af gældsbrevene fremgår en udbetalingsdato, men der foreligger ingen dokumentation i form af bankkontoudskrifter eller lignende, der dokumenterer at lånebeløbene reelt er udbetalt til kunden, investeringsselskaberne eller andre. Ingen af de kunder, som SKAT har kontaktet, har kunnet dokumentere, at lånebeløbet er blevet udbetalt til dem. Regnskabschef [person6] har over for SKAT to gange bekræftet at lånebeløbene aldrig er udbetalt til kunden, og at der alene er tale om bogføringsmæssige posteringer.

Det er dokumenteret at kunderne har været afskåret fra at råde over lånebeløbet, idet lånene aldrig er blevet udbetalt til kunderne. Lånene er uden økonomisk realitet, og der foreligger derfor ikke et reelt, rentebærende gældsforhold. Renteudgifterne kan derfor ikke fradrages hos kunderne.

Af de tegningsaftaler, som kunderne har indgået, fremgår, at vederlaget for optionerne berigtiges ved udstedelse af et gældsbrev, dvs. der finder ingen pengetransaktion sted. I de første 5 år af aftalen er selskabet kun forpligtet til at erhverve optioner i det omfang restgælden på gældsbrevet kan dække dette. Tilbagekøbsforpligtelsen kan endvidere udsættes i op til 8 år. Skulle nogle af kunderne vælge at udnytte deres optioner til at tegne kapitalandele, så er disse kapitalandele værdiløse, jf. tidligere redegørelse. Ifølge en af aftaletyperne bortfalder optionerne efter en given periode, og de indbetalte ydelser/afdrag på lånet er tabt. Endvidere er udlånene fiktive.

[virksomhed1] ApS har derfor ikke nogen økonomisk risiko ved arrangementet.

Selskabets regnskabschef [person6] har over for SKAT oplyst, at pengene til kunderne køb af optioner skulle stamme fra det engelske moderselskab [virksomhed8] Ltd Lånedokumentet er dateret 31. januar 2015, dvs. efter de i alt 31 kunder angiveligt skulle have optaget et lån og købt optionerne for pengene i løbet af 2014. Endvidere fremgår der ikke af selskabets bankkontoudtog i 2014, at der har været pengeoverførsler mellem [virksomhed8] Ltd og [virksomhed1] ApS, [virksomhed9] ApS eller de øvrige associerede selskaber i året.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for at lånebeløbet på 9.210.000 kr. reelt er overført fra [virksomhed8] Limited til [virksomhed1] ApS, eller at det er tilbagebetalt.

Det er derfor SKATs opfattelse, at lånet på 9.210.000 kr. mellem [virksomhed8] Ltd og [virksomhed1] ApS er fiktivt. Det samme gør sig gældende med [virksomhed1] ApS´s køb af en option.

Selskabets nu lukkede hjemmeside beskrev ikke, at kunderne skulle investere i optioner, selv om det synes at være tilfældet for de 112 kunder, SKAT har fundet frem til.

Arrangementet er fremlagt på én måde over for SKAT. Arrangementet er fremlagt på en anden måde over for kunderne. Realiteten er noget helt tredje.

Beskrivelsen af det daværende [virksomhed10] ApS's forretningsmetoder på [...dk] fortæller at arrangementet er præsenteret for kunderne som værende en opsparing i selskabet, at kunderne er blevet instrueret til at stoppe med at betale deres øvrige kreditorer, og at selskabet efter en årrække angiveligt vil forhandle med kundernes kreditorer om forlig eller akkord. SKATs gennemgang af kundernes gældsposter viser, at 65 ud af 112 kunder er holdt op med at betale deres øvrige kreditorer efter de har optaget lån hos [virksomhed1] ApS, hvorimod ingen af de 112 kunder er markeret som værende i restance hos [virksomhed1] ApS.

Kunderne er blevet vejledt til at undlade at betale deres øvrige kreditorer. Kunderne er blevet vildledt til at tro at de har indbetalt til en opsparing i selskabet. De bogførte værdier i selskaberne består primært af interne mellemregninger.

Som følge af, at SKAT har underkendt låne- og investeringsarrangementet, har SKAT afmeldt [virksomhed1] ApS som indberetter af udlån og finansielle kontrakter i henhold til skattekontrollovens §§ 8 P og 10 B.

SKAT har efterfølgende bemærket, at SKAT nu har undersøgt sagen nærmere, og at Skattestyrelsen har ret i, at SKAT ikke har egentlig hjemmel til at tvangsafmelde selskabet som indberetningspligtig efter skattekontrollovens §§ 8 P og 10 B. Der er alene knyttet nogle straffebestemmelser til de omhandlede bestemmelser i skattekontrolloven. SKATs begrundelse var på daværende tidspunkt en modsætningsslutning. Når der ikke var nogen renter at indberette, fordi de var fiktive, så skulle virksomheden som følge heraf ikke være registret for denne pligt (eller ret, om man vil).

Selskabets opfattelse

[virksomhed1] ApS har nedlagt påstand om, at SKAT skal anerkende de indberettede renteudgifter. SKAT har ikke hjemmel til at nægte selskabet adgang til at indberette renteudgifter og gæld.

På baggrund af en anonym anmeldelse og på baggrund af en række artikler publiceret på en af klagerens konkurrenters hjemmesider, har SKAT foretaget et gennemgang af selskabets forhold.

SKAT har modtaget alt det materiale fra klageren, som SKAT har anmodet om.

Materialet dokumenterer, at [virksomhed1] ApS´s aktiviteter er reelle, og at såvel [virksomhed1] ApS som [virksomhed1] ApS´s investorer netop har påtaget sig økonomiske risici ved at deltage i de udbudte arrangementet.

SKAT anfører således i afgørelsen på side 18 nederst, at "de solgte optioner må anses for at være værdiløse"

Allerede herigennem anerkender SKAT, at der netop er forretningsmæssige risici for [virksomhed1] ApS´s kunder ved at investere i projekterne.

Det giver derfor ikke mening, at SKATs hovedargument for at nægte retten til for klageren at indberette renter er (afgørelsen på side 19), at der ikke er nogen risiko ved at deltage i arrangementet.

Det er noteret, at det er SKATs opfattelse at klageren driver ulovlig bankvirksomhed.

Rent bortset fra, at det ikke tilkommer SKAT at træffe afgørelse om dette forhold, bemærkes, at selskabet har været underkastet en tilbundsgående undersøgelse af Finanstilsynet.

Undersøgelsen konkluderede, at [virksomhed1] ApS ikke havde tilsidesat reglerne om bankvirksomhed.

Sammenfattende er det derfor [virksomhed1] ApS opfattelse, at SKATS undersøgelser alene er blevet gennemført på baggrund af klager, som er indgivet at [virksomhed1] ApS´s konkurrenter.

De konklusioner, som SKAT har draget, er diffuse, og SKAT opfordres til at præcisere, præcist hvilke forhold det er, som SKAT mener er kritisable.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 8 P, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven (skattekontrolloven) fremgår, at den, som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, til brug for skatteligningen skal foretage indberetninger til told- og skatteforvaltningen herom.

Af skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 1, 2, 3, 4, 8 og 9 og 10 fremgår bl.a., at indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses 1) lånetype, 2) tilskrevne eller forfaldne renter, 3) markeringen af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning, 4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8 i ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år, 8) dato for rentetilskrivningen, 9) gæld pr. 31. december og 10) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 4.

Af skattekontrollovens § 8 P, stk. 4, fremgår, at skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for indberetningen.

Af skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, fremgår, at efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om

1) identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet og

2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Af skattekontrollovens § 10 B, stk. 2, fremgår, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1.

I medfør af § 8 P, stk. 4 og § 10 B, stk. 2, i skattekontrolloven har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Af skattekontrollovens § 10 F, stk. 1, fremgår, at den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), har, når formålet hermed fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, pligt til over for told- og skatteforvaltningen at dokumentere realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri. Udbyderen eller formidleren hæfter solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomstskat, der fremkommer som følge af, at de nævnte dispositioner ikke anerkendes som reelle ved ligningen.

Af skattekontrollovens § 10 F, stk. 2, fremgår, at told- og skatteforvaltningen afgør, om der foreligger et skattearrangement som nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Af skattekontrollovens § 10 F, stk. 3, fremgår, at tilsidesættes et skattearrangement som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan udbyderen respektive formidleren påklage dette forhold i skatteansættelsen efter de almindelige klageregler i skatteforvaltningsloven. Skatteforvaltningslovens § 51 finder tilsvarende anvendelse over for udbyderen eller formidleren.

Skattekontrollovens § 10 F om skattearrangementer blev oprindeligt gennemført ved lov nr. 1104 af 20. december 1995 (Selvangivelse, indberetning, dokumentationskrav til skattearrangementer, delegation af ligningsrådsbeføjelse, ansættelsesfrister og tilsyn med forskudsregistrering m.v.). Af lovbestemmelsens forarbejder (1995/1 LSF 104) fremgår under de generelle bemærkninger bl.a. følgende:

”De seneste år har vist et stort omfang af skattearrangementer, der ved en nærmere prøvelse ofte har vist sig at bestå af formelle aftaler og dispositioner uden et reelt indhold. Disse skattearrangementer indeholder ofte påståede transaktioner vedrørende forhold i udlandet, hvilket sammenholdt med at arrangementerne udbydes til et bredt udsnit af befolkningen uden særlige forudsætninger eller muligheder for at bedømme detaljerne i arrangementerne har givet betydelige skattekontrolmæssige problemer.

Det foreslås derfor, at udbyderne eller formidlerne af skattearrangementer inddrages i skattemyndighedernes kontrolarbejde derved, at de pålægges en dokumentationspligt overfor skattemyndighederne vedrørende realiteterne bag arrangementet, jf. forslaget under § 1, nr. 21. ”

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 21, fremgår følgende:

”Der udbydes årligt en række skattearrangementer, der er karakteriseret ved primært at have til formål at nedbringe eller udskyde deltagernes skat.

Dette er der ikke noget ulovligt i, men erfaringerne med sådanne arrangementer viser, at der ofte ikke er den hævdede realitet bag de dispositioner, som løftet om skattelettelse/-udskydelse er baseret på.

De, der aftager sådanne produkter, er ofte ikke selv i stand til hverken at forstå detaljerne i arrangementerne eller at godtgøre realiteterne bag arrangementerne. De tror på de oplysninger om arrangementets skattemæssige virkninger, som udbyderen eller formidleren giver.

Erfaringen er, at udbyderne eller formidlerne af sådanne arrangementer ofte er tilbageholdende med efterfølgende at bistå den skattepligtige - og dermed skattemyndighederne - med at afklare realiteten bag de påståede dispositioner. Dette skal ses i lyset af, at sådanne arrangementer ofte indeholder elementer af transaktioner med udenlandske aftaleparter eller om aktiver i udlandet.

Denne tilbageholdenhed fra udbydersiden har medført, at skattemyndighederne har meget betydelige vanskeligheder ved at trænge til bunds i realiteten bag skattearrangementer indenfor den 3-årige ansættelsesfrist efter skattestyrelsesloven.

Skattemyndighederne har som udgangspunkt ansvaret for, at en skattepligtig bliver ansat korrekt i skat.

På den anden side har den skattepligtige pligt til at selvangive sig og herunder til efter anmodning at redegøre for grundlaget for det selvangivne, således at skattemyndighederne har mulighed for at efterprøve de selvangivne oplysninger. Derudover har den skattepligtige - afhængigt af forholdets karakter - en bevisbyrde for bl.a. det retlige indhold af grundlaget for de selvangivne oplysninger. Vægten af denne bevisbyrde beror på et skøn i det enkelte tilfælde, hvori det generelt indgår bl.a., hvor sædvanlig dispositionen er, og hvem der er disponeret i forhold til.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at skattearrangementer ofte omfatter dispositioner, der er højst usædvanlige for den pågældende skattepligtige, og ofte dispositioner, der angår kontraktsindgåelse med udenlandske firmaer, hvis eksistens og virkefelt kan være ukendte for dansk erhvervsliv og myndigheder.

På denne baggrund foreslås, at de, der udbyder eller formidler skattearrangementer, udtrykkeligt pålægges en pligt overfor skattemyndighederne til at dokumentere realiteterne bag de transaktioner, der indgår i skattearrangementet.

Denne pligt omfatter ikke kun en pligt til at fremlægge dokumenter om de aftaler, der indgår i arrangementet, men også en pligt til på anden tilstrækkelig måde at dokumentere, at der er realitet bag aftalerne. F.eks. at der bag en aftale om salg af en afskrivningsberettiget container, der befinder sig i Hong Kong, eksisterer en sådan container, og at containeren kan udskilles entydigt fra andre containere. Eller at f.eks. de værdipapirer, der indgår i arrangementet, reelt eksisterer, og at overdrageren havde ejendomsretten til papirerne.

Efter praksis kan skattemyndighederne fastsætte rimelige frister for, hvornår en redegørelse for et selvangivet forhold skal foreligge, hvis ikke den manglende redegørelse skal tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige ved skatteansættelsen. På lignende måde kan skattemyndighederne efter forslaget fastsætte frister, indenfor hvilke udbydere eller formidlere skal dokumentere realiteten bag skattearrangementet, hvis ikke den manglende dokumentation skal tillægges bevismæssig skadevirkning.

Efter forslaget hæfter udbyderen eller formidleren fuldstændig solidarisk med den skattepligtige for eventuelle restancer, der opstår som følge af, at skattemyndighederne helt eller delvis underkender dispositionernes realitet. Skattemyndighederne kan således vælge at opkræve hele restancen hos udbyderen eller formidleren, der derefter selv må søge eventuel betaling fra den skattepligtige.

Afgørelsen af om der foreligger et skattearrangement, der kan begrunde en medhæften for udbyder eller formidler, træffes efter forslaget af skatteministeren. Det er tanken, at denne kompetence henlægges til den told- og skatteregion, hvor udbyderen eller formidleren driver sin virksomhed, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelsen af om der foreligger et skattearrangement kan træffes af told- og skatteregionen af egen drift, efter anmodning fra en ligningsmyndighed eller efter anmodning fra en udbyder eller en formidler. Afgørelsen kan træffes på ethvert tidspunkt, hvor det fornødne beslutningsgrundlag er til stede, dvs. at det vil kunne forekomme, at afgørelsen træffes forud for den ordinære ligning.

Udbyderen eller formidleren, men ikke den skattepligtige deltager i skattearrangementet, har partsstatus i denne sag.

Det har ikke opsættende virkning for skatteansættelsen, at der rejses sag om skattearrangementet, men ligningsmyndigheden kan efter omstændighederne vælge at gennemføre skatteansættelsen med forbehold af, at den ligningsmæssige behandling af skattearrangementet er udskudt indtil sagen om skattearrangementet er afgjort.

Det har endvidere ikke opsættende virkning for den solidariske hæftelse, at udbyder eller formidler klager over en afgørelse om, at der foreligger et skattearrangement, der medfører solidarisk hæftelse.

Efter forslaget har udbyder eller formidler ikke partsstatus i skatteansættelsessagen i 1. instans, men udbyderen eller formidleren er efter forslaget tillagt ret til - på lige fod med den skattepligtige - at påklage den del af skatteansættelsen, der vedrører skattearrangementer.”

SKAT har bedt om, men har ikke modtaget ejerbogen i [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med regnskabschefen [person6]s oplysninger til SKAT til grund, at [virksomhed8] Ltd er moderselskab til [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS.

[virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS har foretaget indberetninger af gæld og renteudgifter på gæld efter reglerne i skattekontrollovens § 8 P. Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS ikke har foretaget indberetninger efter reglerne i skattekontrollovens § 10 B. Skattekontrollovens § 8 P bygger på en forudsætning om, at virksomheden faktisk har ydet eller formidlet lån mod forrentning.

Ifølge sagens oplysninger udbød og/eller formidlede selskabet i 2014 et investerings- og lånearrangement til fuldt skattepligtige personer med bopæl her i landet. Selskabets målgruppe var kunder med økonomiske problemer (forholdsvis beskeden indkomst og stor gæld). Investerings- og lånearrangementet er udbud over for en persongruppe, som herudover er karakteriseret ved at have enkle økonomiske forhold, idet de alle er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for ansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Det betyder, at de renteudgifter på gæld, som [virksomhed1] ApS indberettede, automatisk blev overført til den skattepligtiges årsopgørelse og bevirkede en nedsættelse af den skattepligtige indkomst med eventuel udbetaling af overskydende skat, som er transporteret til [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS.

De fremlagte bagvedliggende aftaler angår indgåelse af kontrakter med udenlandske underkapitaliserede selskaber, der enten ikke har offentliggjort sine regnskaber eller har udarbejdet og indgivet summariske regnskaber. Regnskaberne er, ligesom regnskaberne for de danske selskaber, ikke reviderede. De danske selskaber, hvor ledelsen er kendt, er endvidere ledet af stort set samme personkreds. Der er ingen oplysninger om ledelsen i de udenlandske selskaber.

Det er ikke godtgjort, at [virksomhed1] ApS, tidligere [virksomhed2] ApS i 2014 havde finansiel kapacitet til at foretage udlån på 9.210.000 kr. Den fremlagte låneaftale med [virksomhed29] er indgået den 31. december 2015. Der er ingen dokumenterede pengestrømme vedrørende lån og udlån. Det bogførte lån og de bogførte udlån er indholdsløse bogholderimæssige posteringer, og grundet tilbagekøbspligten mod modregning i gælden, er låne- og investeringsarrangementet reelt selvlikviderende og uden risiko for de implicerede.

Landsskatteretten finder, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af de indgåede aftaler er tale om en række forud fastlagte dispositioner, der er uden egentligt forretningsmæssigt indhold for de implicerede selskaber og personer. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om, at der foreligger en skattearrangement omfattet af skattekontrollovens § 10 F, stk. 1, der indbefatter solidarisk hæftelse med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomst, der fremkommer som følge af SKATs underkendelse af de foretagne udlån.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse om at afmelde selskabet som indberetningspligtig efter skattekontrollovens §§ 8 P og 10 B, som anført af selskabet, er ugyldig.

Selv om det er godtgjort, at selskabet ikke som led i sin virksomhed har ydet eller formidlet lån mod forrentning svarende til selskabets indberetninger, er der ikke i skattekontrolloven eller i bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 fastsat bestemmelser, der hjemler adgang for SKAT til at begrænse eller lukke for en virksomheds adgang til at indberette i henhold til skattekontrollovens §§ 8 P og 10 B. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse vedrørende dette forhold.